Envina Temamøde - Rigkær. Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser
|
|
|
- Ingeborg Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Envina Temamøde - Rigkær Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Torben Ebbensgaard, COWI 1
2 Disposition Fra teori til praksis Vandstandsændringer Forundersøgelse, Naturlig hydrologi i N2000 Hvilke faktorer undersøges Eksempler/cases Eksempler på genopretning Rydning og afgræsning Hydrologisk genopretning Tørveskrab Curiosum kær/mygblomst og klimaændringer Fotos (biodiversitet) 2 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
3 Ændret hydrologi og rigkær Vandstandssænkning (vandindvinding/dræning/grøftning) => fugtigbundskrævende vegetation udskiftes med mere tørketolerante arter De evolutionært udviklede tilpasninger, (økologiske, fysiologiske, anatomiske, morfologiske) til våd bund virker ikke "konkurrencefremmende" på tør bund. Vandstandssænkning => skrumpning og sætning af tørven. => diffusionshastigheden af ilt, samt redoxpotentialet og temperaturen stiger => øget mineralisering af plantenæringsstoffer. Næringsstoffer langt mere tilgængelige for planter. Konkurrenceforholdene forskydes til fordel for de konkurrencestærke, hurtigvoksende arter på bekostning af små, nøjsomme, langsomtvoksende arter. Vegetationen -> eutrof. Hastighed af succession øges (tilgroning mod skov). 3
4 Konkrete effekter af vandstandssænkning Tørven mineraliseres med en hastighed svarende til nedbrydning af ca. 1-2 cm tykt tørvelag om året. Derved frigives ca kg plantetilgængeligt N/ha/år, hvilket øger produktionen. Produktion og artsantal i oligo- og mesotrofe (næringsfattige) økosystemer er negativt korrelerede. Dvs. at ved øget produktion (biomasse) falder artsantallet. Kilder og væld tilstrømning af kalk/jern/mg-holdigt vand svækkes Kapaciteten for at binde fosfater mindskes => yderligere næringstilgængelighed og tilgroning 4
5 Tilgroning vandstandssænkning -"ond cirkel" Tilgroning bevirker i sig selv en yderligere, øget udtørring pga. af øget fordampning fra det store bladareal samt en iltning af rodzonen (tørven). Et ungt birke-/elletræ på ca. 2-3 m's højde kan dagligt bevirke en fordampning af 200 liter vand. 5
6 Hydrologisk genopretning af rigkær, nøglefaktorer Skaf vandet tilbage til rodzonen! Vand med høj basemætning (Ca, Fe, Mg)! -> lav tilgængeligt N&P, Iltfattig rodzone -> lav mineraliseringsrate => lavproduktivt, artsrigt plantesamfund bestående af lavtvoksende, nøjsomme urter og mosser. Undgå at: Oversvømme og ødelægge eksisterende naturområde via spontan vandstandsændring/oversvømmelse på eller nær området Undgå næringsbelastet overfladevand på eksisterende OG potentielle naturarealer OG næringsrigt grund-/drænvand Sikre grundlag for fortsat (eller ny) græsning/høslæt Små VSP-ændringer ( cm), årstidsflukt. N: KGB 0,03 mgn/l 1-3 mgnitratn/l (0,2-0,7 mgtotn/l). P?? 6
7 Metoder, Hydrologisk genopretning Udgangspunkt: Fjern den påvirkning, som i sin tid skabte den unaturlige hydrologi. Fylde eller blokere grøfter (evt. regulerbare spunsvægge) Inaktivere dræn Stoppe/mindske/flytte vandindvinding (Gen-)hæve og slynge vandløb (!?) Stoppe pumper For mere næringstolerante naturtyper, som tåler/er betingede af oversvømmelse af overfladevand ( ) desuden: Fjerne volde omkring vandløb Fjerne dæmninger mod kysten. 7
8 "Rigkær" 8
9 Forundersøgelser til etablering af naturlig hydrologi på forhåndsudpegede arealer kan opnås tilskud til: "Tekniske biologiske, hydrologiske og ejendomsmæssige forundersøgelser, i projekter om etablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder" Populært: Kan naturen i moser, enge, kær (og strandenge) få det bedre ved at gøre afvandede arealer vådere igen? N2000: Kan vi forbedre eksisterende Naturtyper og levesteder m. ugunstig tilstand - Udvide arealet af naturtyper og levesteder ved at genetablere naturlig hydrologi? 9 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
10 Rammer for opgaverne Projektperiode 10 mdr. dvs. Begrænsninger ifht feltsæson Størrelsen varierer, (330) ha. 7230#, 6410, 2190, 7220*, 7120, 1330, 1340*, 3110 Mygblomst, gul stenbræk, blank seglmos, kildevældsvindelsnegl, hedepletvinge, engfugle mm. 10 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
11 Forundersøgelsernes fokus ER der unaturlig hydrologi Hvorfor og kan der gøres noget ved det? Hvordan hvilken indsats skal til Hvad betyder indsatsen for natur og hydrologi på og omkring? Hvad koster det?? (Hvad siger lodsejerne???) 11
12 Indhold af forundersøgelser Historisk udvikling i arealanvendelse på arealet og dets opland Beskr. vandløb, grøfter og dræn, topografi, geologisk tolkning Undersøgelser af vandstand og biologi, feltbaseret + eks. viden Finde "nye" naturtype-forekomster (Naturtyper og levesteder) Grundvandspotentiale og grundvandsindvinding Beskrive delområder og vurdere påvirkninger Opstille anlægsforslag (naturgenopretning) Model som viser ændret vandstand ved indgreb (evt. ejendomsmæssige forundersøgelser) 12 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
13 Case1 Den "nemme/hurtige". Uggerby Å 13
14 Case1 Natura 2000-plan H5 Uhensigtsmæssig hydrologi er konstateret i en enkelt af klitlavningerne. Rigkæret i området fremtræder relativt tørt, uden en påviselig årsag. Generelle retningslinjer: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi og god vandkvalitet i klitlavninger, rigkær, vandløb og i den brunvandede sø samt i levesteder for hav- og bæklampret. Konkrete retningslinjer: Det samlede areal med rigkær sikres eller bør være i fremgang. Arealet med rigkær udvides til det dobbelte, dvs. med ca. 6 ha. Der skønnes derfor at være behov for at identificere tiltag der kan være med til at forbedre de hydrologiske forhold på op til 14 ha af de kortlagte naturtyper. Igangværende projekter skønnes ikke at have direkte effekt på forbedring af hydrologien. Forundersøgelsen skal forsøge at påvise årsager til udtørring og vurdere 14muligheder for hydroliske forbedringer. ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
15 Uggerby Å, case1 Kort 1900 og højdemodel (COWI) 15
16 Uggerby vest, pejleprofiler Ø-V tværsnit pkt 41,127,128 Terrænmodel Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec2013 VL S-N tværsnit pkt Terrænmodel Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec
17 Case Uggerby Å pejleprofil og landhævning 17
18 Uggerby, konklusion Ingen grøfter og dræn (lodsejerinterviews) Afvanding til (naturligt) vandløb og ved udsivning gennem sand til havet 18
19 Case Vandplasken, Nørlev og Liver Å. 19
20 Case Vandplasken, Nørlev og Kærsgård Strand N2000 KHP: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi og god vandkvalitet i klitlavninger (2190), rigkær (7230), tidvis våd eng (6410), kildevæld (7220) og Forekomsterne af tidvis våd eng (6410),kildevæld (7210) og rigkær (7230) søges udvidet og sammenkædet.. Der skal ske udvidelse af rigkær (7230) med ca. 15 ha, skal primært ske ved udvidelse og sammenbinding af højt målsatte forekomster. Der sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi på levesteder for mygblomst, kildevældsvindelsnegl og hedepletvinge Der er ikke identificeret specifikke dræn og grøfter i området der kan forklare hele årsagen til den uhensigtsmæssige hydrologi. Der skønnes derfor at være behov for at identificere tiltag der kan være med til at forbedre de hydrologiske forhold på op til 16 ha af de kortlagte naturtyper. Igangværende projekter skønnes ikke at have direkte effekt på forbedring af hydrologien. 20
21 Case Vandplasken, Natura 2000 plan N6 21
22 Vandplasken, kortlægning naturtyper 22
23 Vandplasken case 23
24 Vandplasken case 24
25 Vandplasken case 25
26 Vandplasken GVS-pejlinger 26
27 Rigkær genopretning i praksis, fokus på hydrologiske forundersøgelser og Natura 2000 Vandplasken VSpejlinger S-N tværsnit pkt Terrænmodel BK_grøft Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec
28 Vandplasken - Anlægsforslag 28
29 Vandplasken resultater og plejebehov 29
30 Case Stavad: Tidvis vådeng, Indlandssalteng. Rigkær? 30
31 Undersøgelser - Stavad S-V tværsnit pkt 7-14 vsp er eftersøgt, men ikke fundet, ligger dybere Terrænmodel Terræn_målt BK grøft vsp_sep2013 vsp_dec2013 vsp_feb Grøft Grøft 2.5 Vej+2xgrøft
32 Anlægsforslag, Stavad 32
33 Eksempler N- og grøfteopmåling 33
34 Afvandingstilstand Før-efter (modelberegninger) 34
35 Afvandingseksempel Oue 35
36 Afvandingstilstand Før-efter (modelberegninger) 36
37 Afvandingskort, før-efter modellering Pålidelige modelberegninger af afvandingstilstand i grundvands- /vældpåvirkede områder kræver meget grundige undersøgelser (boringer, vandføringsmålinger mm). Især hvis de skal dække hele året og ikke blot en øjeblikstilstand Usikkerheden på modellerne er ofte lige så stor som den ændring vi søger (f.eks. 15 cm) Fingerpeg, men ikke absolut sandhed. Tilsyn med tiltag og juster Vi HAR ofte værdifuld natur i områderne modsat vmp-iii mm 37
38 Konklusioner: Forundersøgelser naturlig hydrologi Afklarer bl.a.: Naturlig/Unaturlig hydrologi? Vurderer påvirkninger Beskriver indsatsmuligheder Anlægsforslag og overslag Finder "ny" Natur (billigste metode!) Oversigt over plejebehov Modelsikkerhed?? (Lodsejerundersøgelser) 38 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
39 Hedegårde Halkær Ådal 39 GustavSchaarup NJA/AAL Kom.
40 Hedegårde før, under, efter 40
41 Hedegårde genopretning Etablering af arter som Cratoneuron filicinum, Call. giganteum, maj-gøgeurt, alm., næb. og krognæb star Det "rigtige" vand giver hurtig, positiv respons 41
42 " Genopretning v. Tørveafskrabning ("bekkasinskrab") Fjernelse af øverste tørvelag mhp. øge rigkærsarealet Komme "ned til grundvandet" Fjerne næringsrigt muld/tørvelag Etablere såbed for sj.planter 3 rigkærslokaliteter med melet kodriver uf Bornholm Østrup Holme, Krogenlund Mose, Vasby mose (rust-skæne) Stærk påvirkning af (drikke-)vandsindvinding (fald GVS) (53-74 Mm³/år) 42
43 Case - Østrup Holme/Prim.fari. Afgravning Tørveskrab Lokalitet med artsrigt rigkær og Sump- + skæv-vindelsnegl I 'erne tilbagegang i rigkærsarealet og bestand af P.f. mm pløj-, gødsk-, troml- og fejl-græsning => forslag tørveskrab Ca 1994 fjernet 50 cm tørv på ca. 15x35 m Fotos: Sten Asbirk/SGC 43
44 Case- Tørveskrab og Primula farinosa Østrup Holme P.f. indvandrer til fladen, der blev domineret af dværg-star, glanskapslet siv og efterhånden også tagrør. Græsning lav int., men konstant blottede partier med tørvejord. P.f. hurtig indvandring, dom. dværg-star, glansk.siv og tagrør (græsning utilstr) P.f. forsvundet fra resten af området Findes nu kun i det tørveskrabte omr. 114 (>900) indiv Nyt skrab i oktober cm, 4x8 m. Vasby samme historie (1984 høslæt) 44
45 Mygblomst tørvegravning Holmegård & Bagholt Mose 1940'erne overfladisk tørveafskrabning eller tørvegravning. - helt ned til merglen/leret. Siden mgl. drift, men tilgroning meget langsom. Disse moser rummer mange steder fine rigkær med karakteristiske rigkærsarter. Høslæt og Mygblomst Lok.fotos: Jimmy Lassen 45
46 Curiosom klima og kystnære rigkær/mygblomst Saltbæk Vig, Helnæs Maden, Skuldelev Kær, Even, Forklædet (Orø), Tved Kær, Hadsund Syd Alle ml. 0-0,8 m.o.h. Vandplasken, Nørlev Kær ca moh Urup Dam og Kaldred kær - ca. 10 m. o.h. Bagholt Mose og Holmegårds Mose, Ligger m.o.h. Pleje og genopretning af rigkær optimeres!!! Forvaltningsplan på vej. 46
47 Tak for opmærksomheden! 47 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Grundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Natura 2000-område nr. 6 Habitatområde H6 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver
Natura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE
KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE S Agenda Projektområdet Den værdifulde natur Naturprojektet Lodsejerundersøgelse Tidslinje & Samarbejdsparter Entreprisen
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift
Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Oustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden
Havvandsstigningernes betydning for habitatnatur og biodiversitet eksempel fra Limfjorden TORBEN EBBENSGAARD, COWI 1 Analysens afgrænsning og metodik Limfjorden, næringsbelastning Dataanalyse af Limfjordens
Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Teknisk notat. Bilag 6. Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND
Bilag 6 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Naturlig hydrologi ved Strandet Ejendomsmæssig forundersøgelse 4. maj 2015 Vores reference: 31.1014.04
Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
LIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 [email protected] NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Natura 2000-handleplan 2. planperiode Udby Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H136. Natura 2000-plejeplan
Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Udby Vig Natura 2000-område nr. 155 Habitatområde H136 Natura 2000-plejeplan 2016-2021 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Udby Vig
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
VVM-screening af vandindvinding i Volsted Plantage
Notat VVM-screening af vandindvinding i Volsted Plantage VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier, som skal anvendes i vurderingen af, om projektet
Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand [email protected] viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner
NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne
Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon
