OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I ASSENS

Transkript

1 Assens Kommune December 2013 OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I ASSENS Leverancebeskrivelse

2 PROJEKT Assens Kommune Projekt nr Udarbejdet af: MMKS MHFR NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: 3450 Allerød E:

3 INDHOLD 1 Indledning Grundlag og forudsætninger Højdemodellen Det hydrologiske tilpasningslag Digerettelser Anvendte tilpasninger Bygninger Beskrivelse af oversvømmelseskortene HydroDTM Leveranceformater Bluespots kortet Leveranceformater Flowkortet Leveranceformater Havstigningstærskelkort Leveranceformater Fil opdeling Anvendelse af data i GIS Worldfiler Alpha bånd et Overviews VRT filer med overviews Navngivning af oversvømmelseskortene Beskrivelse af regnhændelseskortet Oplande Minioplande Regnhændelseskort Assens oversvømmelseskortlægningen Leveranceoversigt... 18

4 1 INDLEDNING Formålet er at bibringe Assens Kommune en række værktøjer i form af screeningskort der kan bruges til kommunens udarbejdelse af et oversvømmelseskort til klimatilpasningsplanen. Til dette blev det besluttet, at anvende NIRAS metode til fremstilling af oversvømmelseskort og regnhændelseskort. 2 GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Inputtet til NIRAS model til fremstilling af oversvømmelseskort og regnhændelser er en højdemodel af terrænet. På baggrund af denne terrænmodel analyseres hvor vandet samles i lavninger (bluespots) og hvorledes vandet strømmer ved vand fra oven (regn). Desuden beregner modellen ved hvilken havvandsstands et givent område bliver oversvømmet. Til beregning af oversvømmelseskortene og regnhændelserne er der bl.a. foretaget følgende forenklinger: Terrænet er impermeabelt og ændres ikke pga. f.eks. stort vandpres eller strømning. Intet vand forsvinder. Dvs. ingen nedsivning, fordampning eller lign. Kloaker, pumper o.lign. er ikke inkluderet. Tiden er ikke inkluderet. Resultatet er ligevægtssituationen. Vandet er altid vandret. Regnmængden for bluespotskortene er uendelig meget regn på ingen tid. Regnmængden for regnhændelseskortene er konstant over hele området. Mængden af vand fra oven og fra havstigning er uendelig. Modellen modellere et worst-case-scenarie. 2.1 Højdemodellen En højdemodel (DTM) er en model af terrænets topografi eller højde over havniveau. Den anvendte højdemodel er Danmarks Højdemodel, som er fremstillet af NIRAS og købt af Geodatastyrelsen. Højderne er i DVR90. Højdemodellen er fremstillet ud fra punktsky indsamlet vha. laserscanning, med en punkttæthed på 0.45 punkter pr. m2. Laserscanningen blev foretaget fra fly i perioden

5 Punktskyen er efterfølgende bearbejdet, således at punkter, som ikke er målt på terræn er filtreret væk. F.eks. punkter på bygninger, skove osv. Ud fra de resterende punkter er der vha. interpolation, fremstillet en højdemodel lagret i et grid med en cellestørrelse på 1.6 meter. Den danske højdemodel er inklusiv broer. Dvs. i denne terrænmodel defineres broer, som værende det gældende terræn. Geodatastyrelsen (GST) har på vegne af staten udført en omfattende kvalitetskontrol af alle højdemodellens elementer. Arbejdet er tilendebragt i eftersommeren Højdenøjagtigheden i den omfattende database er bedre end 10 cm for veldefinerede punkter og punkttætheden er 1, 6 meter. GST har i 2010 foretaget en række efterkontroller af højdemodellen og har på det grundlag konstateret, at nøjagtigheden er 5,9 cm (landsgennemsnit). Der er efter 2007 foretaget enkelte ajourføringer af højdemodellen. Den danske højdemodel er produceret efter Geodatastyrelsens specifikationer, som bl.a. dikterer at vandoverflader plane. Hvilket betyder, at overfladen på søer og hav er gjort kunstigt plane og horisontale. Da dette ikke er tilfældet i virkelighedens verden, er der i produktionsprocessen foretaget en udjævning og opretning af søernes overflade, hvilket kan medfører en trinvis stigende kote i søens overflade. Udjævning og opretning af søer kan derfor i enkelte tilfælde have betydning for de senere beregninger af eksempelvis blue spots eller havvandsstigning. Figur 1 Billede som viser et eksempel på hvorledes opretning af søer kan kommer til udtryk i en blue spot beregning. 2

6 2.2 Det hydrologiske tilpasningslag Terrænforholdene er et vigtigt element i analyserne af hvor problemerne ved skybrud, vedvarende regn, afsmeltning af sne og havvandstandsstigninger kan opstå. For at øge anvendeligheden af den danske højdemodel til hydrologiske analyser, foretages en række forbedringer/suppleringer af højdemodellen. Forbedringerne kan deles i to grupper: Tilpasninger, som skærer render i højdemodellen. Til etablering af hydrologiske forbindelser. Tilpasninger, som bygger op. F.eks. reparation af hul i et dige. Forbedringerne omfatter især digitalisering af underføringer under veje, stier og jernbaner. Broer og dæmninger vil i højdemodellen være barrierer, som giver et forkert billede af vandets opstuvning og strømning på modellen, hvis ikke der etableres huller på de steder hvor der faktisk er gennembrud i terrænet. Vandet vil opstuves i lavninger (også kaldet blue spots) på terrænmodellen. Figur 2 Forskellen mellem bluespots beregning på en højdemodel uden (venstre) og med (højre) det hydrologiske tilpasningslag. Tilpasninger kan ligeledes etableres i forbindelse med rørlagte vandløb, men da tilpasningerne vil åbner højdemodellen der hvor det rørlagte vandløb er, vil det resultere i at det rørlagte vandløb vil blive modelleret som åbne vandløb. Af denne årsag er det kun rørlagte under 50 meter og de vigtigste af dem over 50 meter som inkluderes i modellen. I relation til havvandsstigninger omfatter de hydrologiske forbedringer endvidere etablering af bygværker som eksempelvis sluser og genopretning af diger. De hydrologiske tilpasninger sikre dermed et retvisende og nuanceret billede af vandets strømningsveje og opstuvning - både ved skybrud og havvandsstigning. Der findes hydrologiske tilpasninger som; 1. sikre korrekte strømningsveje gennem barrierer i højdemodellen (eksempelvis gennem banedæmninger og under broer) 3

7 2. håndterer rørlagte hydrologiske forbindelser 3. reparerer huller i højdemodellen, således at vandet holdes ude ved eksempelvis havvandsstigning (huller i havdiger mm) 4. sikre, at der ikke sker tilbageløb ved havvandsstigning men tillader udløb ved skybrud (kontraklapper, sluser mm) De hydrologiske forbedringer er foretaget på baggrund af de informationer, som NIRAS har til rådighed i form af geodata og supplerende informationer fra kommuner og andre kilder. Figur 3 Tilpasningerne er primært registreret således at de er i overensstemmelse med højdemodellen. Da højdemodellen er fra , betyder det at tilpasningerne er indarbejdet i landskabet, som det så ud i Hvilket medfører at større landskabsændringer foretaget efter 2007 ikke er inkluderet i modellen. Dog kan tilpasningerne anvendes til mindre landskabsændringer, f.eks. at indarbejde et renoveret eller nyt dige. De hydrologiske forbedringer udføres som manuelle editeringer i den digitale højdemodel, baseret på en systematisk gennemgang og udpegning af barrierer i terrænet, der forhindrer vandets naturlige strømning i vandløb m.m. Forbedringerne er udført på baggrund af det af kommunen udleverede data og eventuelle tilbagemeldinger. I produktionsprocessen benyttes en landsdækkende hydrologisk model, og heraf afledte produkter, som NIRAS har produceret på grundlag af den landsdækkende højdemodel. Efter udførelsen af de hydrologiske forbedringer genberegnes 4

8 den landsdækkende hydrologiske model. Hvis der viser sig behov for yderligere suppleringer, vil der først ske en yderligere editering af terrænet og hvorefter modellen genberegnes. Nedenstående viser et eksempel på denne proces: Her ses hvorledes et vandskel er ændret på baggrund af kommunens tilbagemeldinger. Figur 4 Billedet tv. viser det hydrologiske tilpasningslags registreringer af hhv. sikre forbindelser (gul) og rørlagte forbindelser (rød). Den oprindelige flowberegning (billedet i midten) viser tydeligt, at vejen fungerer som vandskel. Kommunen melder imidlertid tilbage med information om, at vejen ikke fungerer som vandskel, og at der ikke er flow mellem de to vandløb. Dette har medført en tilretning af tilpasningslaget og en genberegning af den hydrologiske model og flow. Resultatet af den nye flowberegning ses af billedet th. Der findes ligeledes tilfælde, hvor det beregnede flow bryder med skæringen af et å-løb. Nedenstående er et eksempel på dette. Billedet tv. viser placeringen af det å-løb, som skæres i højdemodellen. På billedet midt for ses, hvordan flowet bryder med denne skæring. Illustrationen th. giver forklaringen på dette: Å-løbet digitaliseres ved, bedst muligt, at placere linjens endepunkter på de lavest liggende steder, hvorefter linjen skæres mellem disse punkter. Unøjagtigheder i højdemodellen kan dog resulterer i, at der vil findes steder, hvor skæringen af å-løbet vil ligge over terræn. I sådanne tilfælde, vil flowet bryde med å-løbsskæringen, hvis terrænhældningen væk fra skæringslinjen er større end skæringslinjens hældning. 5

9 Staten (Geodatastyrelsen) købte i 2013 dele af NIRAS hydrologiske tilpasningslag. Hvilket betyder, at de dele af NIRAS tilpasningslag, som GST ønskede er inkluderet i det statslige hydrologiske tilpasningslag Digerettelser I forbindelse med kvalitetskontrol af den oprindelige højdemodel er der lokaliseret en del diger, som enten er for lave eller hvor der er huller i. Disse diger er derefter registreret vha. fotogrammetri. Disse registreringer er inkluderet i tilpasningerne, således at den hydrologiske tilpassede højdemodel bliver mere korrekt Anvendte tilpasninger NIRAS database af hydrologiske tilpasninger udvides hele tiden. På nuværende tidspunkt består de af følgende: GST s hydrologiske tilpasninger, som GST har fået leveret i august 2013 og som er en del af de frie data. NIRAS hydrologiske vandløbsrettelses tilpasninger, som beskriver vandets flow. Det er bl.a. tilnærmede vandløbsoprensninger, som sikre at vandet bliver i vandløbet. NIRAS fotogrammetriske digerettelser. NIRAS har efter frigivelsen af GST s højdemodel kontrolleret GST s rettelser og har kunnet konstatere at de i mange tilfælde ikke er gode nok. NIRAS har derfor opmålt disse steder fotogrammetrisk. NIRAS supplerende tilpasninger. Efter leveringen af de hydrologiske tilpasninger til GST i august 2013, har NIRAS tilføjet yderligere tilpasninger. 6

10 2.3 Bygninger Bygningerne fra FOT kortet kan inkluderes i de hydrologiske tilpassede højdemodeller. Dermed vil der ikke dannes flow eller bluespots ovenpå bygningerne. Bygningerne fra FOT bearbejdes således at områder, som omkranses helt af bygningsdele vil blive fyldt ud (se Figur 5). Dette gøres for at minimere antallet af bluespots inden i bygninger. Der vil dog stadig dannes bluespots i bygninger, som skyldes at vandet ikke kan løbe ud (se Figur 6). Figur 5 Til venstre ses den originale FOT bygning. Til højre ses resultatet af bearbejdning, hvor områder afgrænset af bygning lukkes. Figur 6 Bluespot i bygning 7

11 3 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTENE I det følgende beskrives de produkter, som NIRAS model fremstiller og lidt om hvordan de kan anvendes i GIS. Inputtet til beregningerne af oversvømmelseskortene er den danske højdemodel suppleret med NIRAS hydrologiske tilpasningslag og NIRAS fotogrammetrisk registrerede digerettelser. Højdemodellen er desuden tilføjet bygninger 1, for at skabe et så realistisk billede af vandets strømning og opstuvning som mulig. Alle produkter leveres i UTM, zone 32, ETRS89 og med højder i DVR90 (g ). 3.1 HydroDTM NIRAS model beregner to hovedscenarier, dels vand fra oven (skybrud) og dels havvandsstandsstigning. Ud fra tilpasningslaget og den danske højdemodel, fremstilles der to hydrologiske højdemodellen (HydroDTM), som kan anvendes til de to hovedscenarier. De to hydrodtm er kaldes efterfølgende for HydroDTM Rain (skybrud) og HydroDTM Searise (havstigning). HydroDTM erne kan anvendes som input til de fleste andre hydrologiske modellerings software. HydroDTM Rain: Denne terrænmodel tillader vand at strømme fra land til hav. Dvs. sluser, kontraklapper o.lign. er åbne. HydroDTM Searise: Denne terrænmodel tillader ikke at vandet strømmer igennem sluser, kontraklapper o.lign. som dermed er lukkede Leveranceformater HydroDTM erne kan leveres som tre datatyper: rådata, kartografisk og som vektoriseret. Rådata: HydroDTM en leveres i ESRI ASCII grid. Hvor hver celle har en værdi som angiver højdemodellens højde i meter. Kartografisk version: HydroDTM en leveres i GeoTIFF, som RGB værdier. HydroDTM en vises som et hillshade kort, som viser terrænets konturer med overdreven skyggevirkning. Ved at anvende terrænmodellen og indlægge en lavt hængende kunstig sol, ofte fra nordvest, samt anvendelse af reflektionsværdier fra 0 (fuld skygge) til 1 (fuld tilbagekastning), ses terrænet med en forstærket 1 fra Geodatastyrelen ( 8

12 reliefvirkning. Landskabet får dermed mere dybde, og det er dermed nemmere at se små terrænforskelle i et fladt terræn. Vektoriseret version: HydroDTM erne kan ligeledes leveres som vektoriserede højdekurver. 3.2 Bluespots kortet Bluespotskortet (lavninger) er beregnet på en hydrologisk tilrettet terrænmodel. Lavningerne er udpeget ved at fylde terrænmodellen og derefter trække den oprindelige (ikke fyldte) terrænmodel fra. Dybderne i lavningerne er beregnet ved at trække terrænmodellen fra terrænmodellen hvor lavningerne er blevet fyldt. På den måde fås celle for celle den vanddybde der er, når lavningen er fyldt helt op Leveranceformater Bluespotskortene kan leveres som tre datatyper: rådata, kartografisk og som vektoriseret. Rådata: Bluespotskortet leveres i ESRI ASCII grid. Hvor hver celle angiver den dybde i meter lavningen har i den pågældende celle. Dette kaldes også for et bluespots dybde kort. Kartografisk version: Det kartografiske bluespots kort leveres som GEOTIFF i RGB. Farverne er fremkommet ved anvendelse af nedenstående farveskala på bluespots dybderne: 0, meter Celler med en bluespotsdybde mindre end 10 cm er ikke farvelagt. Vektoriseret version: De vektoriserede blue spots er en vektorisering af blue spot-dybde kortet. Her konverteres alle sammenhængende bluespots polygoner, som tildeles attributter ud fra værdierne af de indeholdte celler (se nedenstående tabel). Blue spots mindre end 25 m 2 og ikke dybere end 10 cm er ikke inkluderet. Kolonne navn ID Beskrivelse Bluespot/lavning ID Area Areal af blue spot [m 2 ] Max Maksimum blue spot dybde [m] Volume Blue spot volumen [m 3 ] 9

13 3.3 Flowkortet Til modellering af hvordan vandet flyder anvendes én af de mest udbredte metoder, kaldet D8 2. Metoden udregner for hver celle, i hvilken retning vandet flyder. Retningen er bestemt af den største hældning/fald. Retningen kan være en af følgende retninger. Beregningen af vandets flow retninger er beregnet på den fyldte højdemodel. Baseret på vandets flowretning beregnes det akkumulerede flow. For hver celle optælles det samlede antal celler, som løber til denne celle. Dvs. det er et tal, som angiver den enkelte celles totale opland. Derved opnås et detaljeret billede af vandets strømningsveje Der hvor den fyldte terrænmodel er vandret, vil flowet løbe mod den celle der er tættest på den celle med størst hældning. Dette gør sig gældende i bluespots/lavninger, her vil vandet løbe mod udløbspunktet for bluespottet. Figur 7 Flowberegningen er et billede af flowet på den fyldte højdemodel. Billedet til venstre viser placeringen af å-løb, som skæres i højdemodellen. Det er dog tydeligt, at flowberegningen ikke følger denne skæring (billede midt for). Forklaringen på dette findes i billedet til højre. Det ses at hele området er beliggende i et blue spot, hvilket forklarer hvorfor vandet ikke følger skæringen af å- løbet Leveranceformater Flowkortet, eller retter sagt det akkumulerede flowkort, kan leveres i to forskellige datatyper, dels som rådata og dels i en kartografisk version. 2 O Callaghan, J. F., and D. M. Mark (1984), The extraction of drainage networks from digital elevation data, Comput. Vision Graphics Image Process., 28,

14 Rådata: Det akkumuleret flowkort leveres i ESRI ASCII grid. Hver celle har en værdi, som angiver hvor mange celler der løber til den pågældende celle. Dvs. den enkelte celles opland i antal celler. Oplandets størrelse i kvadratmeter kan findes ved at multiplicere antallet med celle størrelsen (2,56 for 1,6 m grid). Kartografisk version: Det kartografiske flow kort leveres som GEOTIFF i RGB. På baggrund af det akkumuleret flowkort visualiseres hovedstrømningerne på terrænet i en kartografisk version. Her farves hver celle på baggrund af celleværdien efter nedenstående farveskala: Havstigningstærskelkort Havstigningstærskelskortet angiver ved hvilken havvandsstandskote cellen vil blive oversvømmet ved, dvs. hvor meget skal havet stige før det pågældende område bliver oversvømmet. Modellen beregner tærskelværdierne, hvilket betyder at et lavtliggende område bag et dige, først bliver oversvømmet når vandet løber over diget. Figur 8 Bemærk dog at i denne model kan et hul i et dige mange kilometer væk, sagtens medføre at et område bliver oversvømmet. Modellen kan derfor kun i begrænset omfang anvendes til lokale havstigninger/stormfloder Leveranceformater Rådata: Havtærskelskortet leveres i ESRI ASCII grid. Hver celle angiver, ved hvilke havvandsstandskote den bliver oversvømmet ved. 11

15 Kartografisk version: Det kartografiske havtærskelskort leveres som GEOTIFF i RGB. Kortet er farvelagt ved at anvende nedenstående farveskala på rådata versionen af havtærskelskortet. 0 0,5 1,0 2,25 3,5 4,75 6 meter Områder, som oversvømmes ved en havstigning over 6 m farves ikke. Vektoriseret version: Havstigningstærskelskortet kan ligeledes leveres som vektoriserede højdekurver, som viser ved hvilken havvandsstandskote området bliver oversvømmet. 3.5 Fil opdeling Alle raster oversvømmelseskortene (rådata og kartografisk versioner) leveres som udgangspunkt dels opdelt i 1 km DKI tiles og dels som samlede filer. De vektoriserede versioner leveres som samlede filer i enten ESRI shape, ESRI geodatabase eller MapInfo TAB filer. 3.6 Anvendelse af data i GIS Oversvømmelseskortene er som regel nogle meget store datasæt, som kan være meget tunge at arbejde med i GIS. Desuden kræver de fleste GIS programmer at der anvendes tillægsprogrammer, for at kunne anvende dem optimalt. Derfor har NIRAS fremstillet oversvømmelseskortene på en sådan måde, at man får optimal værdi når de anvendes i standard GIS værktøjer Worldfiler Alle TIFF filerne er gemt som geotiff filer, dvs. deres geografiske information er gemt i selve filerne. Desuden er der til alle TIF filerne fremstillet worldfiler, både TFW og TAB filer. Disse tre tiltag gør filerne direkte anvendelige i alle systemer, som kan læse GeoTiff filer og/eller worldfiler. ESRI ASCII filer indeholder ligeledes information om deres geografiske placering. Der er ikke fremstillet worldfiler, da de fleste GIS programmer kan åbne ESRI ASCII direkte. MapInfo fremstiller selv TAB filer af ESRI ASCII (ASC) filer, første gang de åbnes. Dermed er TAB filer ikke nødvendige til dette format Alpha bånd et De kartografiske kort er næsten alle fremstillet som 4 bånds raster filer (hydrodtm erne undtaget), hvor det 4. bånd fortæller, hvilke celler der skal være synlige. Ved i GIS at angive at det 4. bånd er en alpha kanal eller at det skal være transparent eller usynligt vil GIS et kun vise de celler, hvor der er værdier i. På denne måde kan flowkortet, bluespots og havstigsningskortene anvendes som overlays til andre raster kort. 12

16 3.6.3 Overviews På de samlede ASC og TIFF filer, dvs. de filer, hvor alle tilene er samlet i 1 stor fil, der er der fremstillet overviews. Overviews er en subsampling af data, som er tilpasset forskellige zoom niveauer, hvilket gør at GIS programmerne ikke skal vise alle data, men kun det overview af data som passer til det enkelte view. Dette gør arbejdet med filerne meget hurtigere. Overviews til ASC filerne er placeret i en ekstern fil (asc.ovr), som det ikke er alle GIS programmer, som kan anvende VRT filer med overviews VRT filerne er virtuelle raster filer, som refererer til de tile opdelte filer. Der er desuden fremstillet eksterne overviews (vrt.ovr) filer til dem. VRT filer kan bl.a. anvendes i ESRI ArcMap 10 og QuantumGIS. 3.7 Navngivning af oversvømmelseskortene Produkt Kapitel Rådata Kartografisk HydroDTM Rain 3.1 HydroDTM_Rain HydroDTM_Rain_Hillshade HydroDTM Searise 3.1 HydroDTM_Searise HydroDTM_Searise_Hillshade Bluespot kort 3.2 Bluespot Bluespot_RGB Flow kort 3.3 Flow Flow_RGB Havstigninstærskelkort 3.4 Searise Searise_RGB 13

17 4 BESKRIVELSE AF REGNHÆNDELSESKORTET Hvad sker der når der falder 50mm regn på kort tid? Hvor løber vandet hen og hvor kommer det fra? Vil et givent område blive oversvømmet, og i så fald hvor meget? Når kloakkerne ikke har kapacitet til at lede regnvandet væk ved skybrud, strømmer vandet på terræn og samles i lavninger Blue Spots. Et Blue Spot fyldes både af den regn, som falder i området omkring lavningen ( minioplandet ) og regn fra højere liggende Blue Spots, der løber over og dermed leverer vand til de lavere liggende Blue Spots. NIRAS regnhændelseskort inkluderer både nedbøren i minioplandet og bidragene fra opstrøms Blue Spots. Regnhændelseskortet viser de enkelte Blue Spots geografiske udbredelse ved et givent nedbør og det benyttes i vurderinger af hvor kraftigt nedbør der skal til, for at et kritisk område bliver oversvømmet. 4.1 Oplande For at kunne bestemme hvor meget vand der løber til et blue spot, tages der udgangspunkt i dets opland. Et opland beskriver det område der leverer vand til et givent punkt, hvor punktet i dette tilfælde er repræsenteret ved et blue spot. Oplandet til et givent blue spot, kan indeholde et eller flere andre blue spots. Disse blue spots kan under nedbør opstuve en vis nedbørsmængde, før de løber over og leverer vand videre nedstrøms til andre blue spots. Figur 9 Oplande for de bluespots der er forbundet (grønne pile). Figur 10 Visualisering af hvordan oplande overlapper hinanden 14

18 4.2 Minioplande Ser man på en vilkårlig blue spot, modtager denne vand fra to forskellige kilder. Den første kilde er det område, hvorpå der falder nedbør, der løber direkte til bluespotten. Dette område er karakteriseret ved at være afgrænset af andre blue spots, samt vandskel, og kaldes for et miniopland. Den anden kilde er eventuelle andre bluespots, som befinder sig opstrøms. Disse leverer vand til dette bluespot, når de er blevet fyldt med regn og løber over. Figur 11 Minioplande for de viste bluespots. 4.3 Regnhændelseskort I et normal bluespot kort, kan man se, hvilke områder der bliver oversvømmet ved det værst tænkelige skybrud. Men hvad sker der hvis der kun kommer en 10 års hændelse? Ved en analyse af oplande og minioplande, er det muligt at bestemme, præcis hvor vandet havner ved en specifik regnhændelse. Dette kaldes for et regnhændelseskort. Regnhændelsen er et vektorprodukt og indeholder de fundne bluespots som de ville se ud hvis der faldt X mm regn. Den bidragende regnmængde kommer fra bluespottens totale opland. Der tages højde for eventuelle opstuvninger i bluespots opstrøms. Hvert objekt har information om areal, volumen, maksimal dybde, samt hvor meget vand der løber over hvis det givne bluespot er helt fyldt. 15

19 Figur 12 Viser hvor meget vand der opstuves ved hhv. 2 mm, 20 mm, 56 mm og 70 mm nedbør. Regnhændelseskortet er et vektorprodukt og leveres som en eller flere shape filer. Der beregnes et sæt polygoner, for hver regnhændelse, dvs. hvilke regnhændelser der ønskes beregnet skal fastlægges før fremstillingen af regnhændelseskortet. Hver polygon indeholder attributterne id, areal_m2, maxdybde_m, volumen_m3, kote_m samt spill_m3, der angiver hvor mange kubikmeter vand der flyder over ved en given regnmængde x. Areal_m2, maxdybde_m, kote_m samt volumen_m3, angiver det areal, den maksimale dybde, koten samt det volumen som bluespotten har ved den givne regnmængde. Parameter Bluespots ID Arealet af det givne bluespot Volumen af det givne bluespot Maxdybden af det givne bluespot Volumen af overløb Koten af det givne bluespot Navn ID Areal_m2 Volumen_m3 Maxdybde_m Spill_m3 Kote_m 16

20 5 ASSENS OVERSVØMMELSESKORTLÆGNINGEN For Assens kommune er følgende regnhændelser beregnet: Regnhændelse Nedbør 2010 Klimafaktor Nedbør år 36mm mm 10 år 48mm mm 20 år 55mm mm 50 år 65mm mm 100 år 74mm mm Nedbørshændelserne fra 2010 er landsgennemsnitlig døgnmiddelnedbør fra DMI s analyse af ekstremnedbør, dvs. det er faktiske hændelser og ikke beregnede hændelser (DMI s tekniske rapport 11-03). Til fremskrivning af nedbøren til 2050 er anvendt A1B scenariet. De anvendte klimafaktorer er beregnet af DMI. Se Danmarks Klimacenter rapport 13-02, Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima. Til beregning af regnhændelserne er der bl.a. foretaget følgende forenklinger: Terrænet er impermeabelt og ændres ikke pga. f.eks. stort vandpres eller strømning. Intet vand forsvinder. Dvs. ingen nedsivning, fordampning eller lign. Kloaker, pumper o.lign. er ikke inkluderet. Tiden er ikke inkluderet. Resultatet er ligevægtssituationen. Vandet er altid vandret. Regnmængden for regnhændelseskortene er konstant over hele området. Kloakernes bortledning er ikke inkluderet. Vandet afledes til kote 0 m. 17

21 6 LEVERANCEOVERSIGT Herunder ses en oversigt over de leverede produkter: Produkt Rådata Kartografisk Vektor HydroDTM Rain X X - HydroDTM Searise X X - Bluespot kort X X X Flow kort X X Havstigninstærskelkort X - - Regnhændelseskort - - X Datagrundlaget for de leverede produkter er den danske højdemodel tilføjet bygninger. Alle raster oversvømmelseskortene (rådata og kartografisk versioner) leveres dels opdelt i 1 km DKI tiles og dels som samlede filer. Vektoriserede bluespots og regnhændelser levers som en samlet fil (MapInfo TAB). 18