MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 Bog-er Carl Herlitz: Svenska Arm éns Regementen. Regementstraditioner. M ilitårhist. forlaget, Stockholm Interessen for gode m ilitæ re traditioner som et m iddel til at styrke enhedernes moral synes i tiden efter 2. verdenskrig at være voksende også her i landet. V i har fået regimentsnavne og -emblemer, og rundt om i garnisonerne møder man overalt bestræbelser for at udbygge det lokale særpræg, som udgør en væsentlig del af begrebet korpsånd. Som et første forsøg på at kortlægge disse forhold udkom i 1955 en lille håndbog, A. H o ff og A. N. H vidt:»kongens tro regimenter«, der i skematisk form samlede hærens vigtigste traditionsdata. For nylig har man i Sverige fået et sidestykke hertil i oberst Carl H erlitz s ovennævnte bog. I princippet er det svenske værk opbygget omtrent som H offs og Hvidts lille bog, med faste rubrikker in denfor hvert regiment: historie, fane, sejrnavne, march, øvrige traditioner, soldaterforeninger, litteratur, m. m. M en takket være den svenske hærs størrelse og dens rigdom af stolte traditioner er bogen blevet af en helt anden størrelse og anseelse end sin danske forgænger. Allerede de svenske regimenters alder er jo imponerende. Herhjem me synes vi nok, vi er pænt placeret, ikke mindst overfor vore kammerater i andre NATO-hæ re, når vi kan føre vore ældste enheder tilbage til 1600-årenes begyndelse, og næsten halvdelen af dem i alt fald er ældre end M en i Sverige kan eet regiment, Svea livgarde, føre en sikker livstråd tilbage til 1521, og størstedelen af infanteriregimenterne til før V ed en smidig konverteringsordning har man kunnet holde liv i en række af de gamle regimenter ved at overføre dem til andre våbenarter. Således er ikke blot et rytterregiment (Skånska dragonregementet), men også en række infanteriregim enter som f. eks. Göta livgarde og Södermanlands regemente, gået over til det nyoprettede panservåben med bevarelse af kærnen i de gamle navne. V ed rytteriets reduktion efter 2. verdenskrig smeltede Livregementet till hast ind til at blive en enkelt Livgardesskvadron, mens Norrlands dragonregemente er blevet til en bereden jægerbataljon + rytteriets skoler, og Livregementets husarer til en opklarings- og en m ilitæ rpolitibataljon. I alle disse tilfæ lde er det en direkte overførsel af en levende enhed fra en våbenart til en anden. M en derudover har man i flere tilfæ lde taget det mere tvivlsomme skridt at tildele nyopstillede enheder faner og traditioner fra afdøde enheder fra samme egn. Således har Upplands signalregemente arvet det nedlagte Upplands regemente s og Göta signalregemente Karlsborgs luftvarnsregemente s traditioner. Ja, efter nedlæggelsen af Västmanlands regemente er dets traditioner,

6 294 Bøger herunder altså også dets fane, overtaget af Vastmanlands flygflottilj. A f regimentær egenart - som man med et skrækkeligt udtryk kalder det på nydansk - kan nævnes, at tre regimenter, der udmærkede sig i slaget ved L u n d 1676, til m inde herom til galla bærer en halm krans om huen, d. v. s. nu er halmkransen skrumpet ind til kun at være en lille halmroset om kring kokarden. V ed Skånska dragonregementet og W endes artilleriregemente bærer chefen og kun han - den gamle kartouche (patrontaske) i skuldergehæng, der i sin tid blev båret af alle beredne enheders officerer. Egne marcher har alle svenske regimenter, og godt halvdelen af dem er af svenske komponister, som regel en af regimentets egne musikdirigenter. Derim od forekommer valgsprog sjældent. Svea Livgarde og Livregementets grenadjarer har latinske valgsprog, hentet fra gamle faner. Enkelte andre har valgsprog på svensk, valgt af chefer i dette århundrede eller som for Våsternorrlands regementes vedkommende af soldaterforeningen. E n nyhed af traditionsbevarende art er de til udgangsuniform M/60 hørende regimentsmærker, der bæres yderst på skulderstroppen (mens kraven er forbeholdt de gamle våbenartsmærker). Disse regimentsmærker forekom mer dog kun ved infanteriet, rytteriet og panservåbnet, og endda ikke ved alle regimenter her. De tre gardeenheder Svea livgarde, Giita liv garde og livgardesskvadronen bærer nemlig det kgl. navnetræk i stedet for regimentsmærke, mens livregimentets grenadjårer og livregementets husarer har trekroner mærket. Regimentsmærkerne er norm alt afledt af de pågældende landskabsvåben, hvilket har medført lid t m indre differentiering, end det var ønskeligt. D er er således fire stående løver, kun varieret ved deres attributter (våbenskjold, armbrøst, stjerne og ingenting) og derfor nok så vanskelige at skelne fra hinanden, når man ikke er meget tæt på. Det samme gælder de to panserregimenter N orra og Sodra Skånska regementet, hvis grifhoveder (oprindelig afledt af den pommerske grif, hvis hoved E rik af Pommern satte i Malmøs byvåben) kun har den forskel, at kronen på N orra Skåningernes grif er prydet med strudsfjer. V ed siden af regimentsmærkerne har man, ligeledes til uniform M/'60, bevaret de gamle knapm odeller, der i mange tilfæ lde har en til regimentsmærket svarende figur. Væ rket afsluttes med gengivelser i farver af de nuværende regimentsfaner og -estandarter, mens de i de senere år ophævede regimenters faner kun er vist i streg. K u n enkelte regimenter har bevaret en fanetype, der m inder om vor (nationalflaget med indsat regimentsvåben), mens de fleste har meget moderne heraldiske faner af høj kvalitet. Sejrsnavnene føres ikke som hos os på fanebåndene, der er ens for alle regimenter, men i et smalt felt i fanedugens overkant. Bogen er et uundvæ rligt hjæ lpem iddel for enhver, der kommer i forbindelse med personel af den svenske hær. V. H.

7 Foreningen at Officerer udenfor aktiv Tjeneste F Æ L L E S S T Y R E L S E N : Letlreborg A llé 18, Gentofte. T e lf. G E 560. Fællesstyrelsens post girokonto nr Meddelelse fra Københavns Kreds" K R E D S E N S A D R E S S E : Ledreborg A llé 18, Gentofte. Telf. G E 560. Kredsens post girokonto nr I kredsens sommerlokaler, Allégade 10, afholdes klubaften: Fredag den 21. ju n i kl. 19,45»» 9. august» 19,45»» 27. september» 19,45 Søndag» 22.»» 10,00: Fugleskydning. På pistolskydebanerne på Amager (Kalvebod) afholdes skydning: Søndag den 16. ju n i kl. 9,00»» 4. august» 9,00»» 18.»» 9,00: Kredsens præmieskydning.»» 8. september» 9,00: Landspræmieskydning og»» 27. oktober» 9,00: Afslutning.

8