MILITÆRT TIDSSKRIFT. 97. årgang. Redaktor: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktor: Major K. V. N I E L S E N D E T K R I G S V ID E N S K A B E L IG E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T K R IG S V ID E N S K A B E LIG E SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Redegørelse for behandlingen af de indsendte prisopgaver for 1966/ Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FO RSVARSPO LITIK, STRATEG I Den militære magtbalance Major K. V. Nielsen... 3 En fransk generals synspunkter. Major G. K. Krie tensen... 8 Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale. Major H. B. Konradsen Fransk forsvarspolitik Sovjet expanserer på havet. Konnnar_dørkaptajn Stig Strombak Danmarks sikkerhedsproblem og dets mulige løsninger. En anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Danmarks sikkerhedspolitiske muligheder. Oberstløjtnant E. Bassing Dansk sikkerhedspolitik anno Redaktør N. J. Haagerup Ufreds- og konfliktforskning. Advokat Sverre H irtmann T A K T I K, O R G A N IS A TIO N Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essemann Troppeinddeling. Major H. H. Jørgensen Canadas vej til enhedsværnet. Kaptajn B. Reese-Petersen Canadas enhedsvæm. Oberstløjtnant O. K. Lind Et britisk syn på forsvarsorganisation og enhedsvæm Erfaringer fra luftkrigen over Nord-Vietnam. Flyverløjtnant I J. C. M. Probst Norske synspunkter på artilleristøtte. Oberstløjtnant J. Nesgård K R IG SHISTO RIE Man har gjort ham til grin. Oberstløjtnant E. Bassing Kampene ved Montélimar i august Premierløjtnant H. Christiansen Maurice de Saxe militære testamente. Kadet K. E. Nielsen Junikrigen Kapten Ingvar Leion Grundelementer endnu en gang. Oberstløjtnant E. B assing P E R S O N E L F O R V A LT N IN G, D IS C IPLIN M.M. Demokratisering - Ledelse - Disciplin - Effektivitet. Major J. C. Essem ann Betragtninger vedr. rådighedspligtige reserveofficerers tjeneste i fremtiden. Stud. jur., premierløjtnant (R) S. A. Jensen

3 Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold. Major (R) P. Q. Nielsen 423 Værnepligtstjeneste og uddannelse. Slud. jur., premierløjtnant (R) H. baron Wedell-Wedellsborg U D D AN N ELS E Hærens stabskole i Norge. Major H. V. Jørgensen Den franske videregående militære uddannelse berunder de docerede taktiske og srategiske koncepter. Major P. K. Rorris V A D E N, U D RUSTN IN G M.M. Feltliv uden biler. Fabrikant, major (R) A. N. Hvidt FO R S K E L L IG T Dag Hammarskjolds 8 principper. Major E. S. Flemming Den kgl. militære Manege. Oberstløjtnant L. Sabroe Spaniens forsvar og dets baggrund. Major A. C. Petersen De retlige betingelse for De forenede Nationers krisestyrkers tilstedeværelse på en stats territorium. Stud. jur., premierløjtnant (R) Niels Schou Større anmeldelser: BØ G ER Danmark og Nato. Erling Bjøl m. fl. (Oberstløjtnant N ils llerg) Korte anmeldelser: Soviet Military Policy. A Historical Analysis. Raymond L. Garthorff. (K. V. Nielsen) 45 C ivil værnepligt. Betænkninger nr (N. B-g) Hitler s Last Gamble. Jacques Nobécourt. (V. K. Sørensen) The Battie of the Ardennes Ingenieurkorpset: Kort Beskrivelse af de nye befæstningsanlæg ved Kjøbenhavn med 3 Planer Københavns nye befæstningsanlæg. H. Frobenius Interims Instruction for Felttienesten som den skal læres LTnderofficererne og de Gemene af Infanteriet U-Boottyp XXI. E. Rossier m. fl Peace and War. A Theorv of International Relations. Raymond Aron (V. K. Sørensen) Soldat i Arktis. Bertil Wedin Die deutschen Kriegsscliiffe , Bd. 2. Erich Groner Die fremden Flotten im 2. Weltkrieg und ihr Schicksal. Peter Klepsch Hemvårnet. Symbol for svensk forsvarsvilja. Peter Siegbahn Spain the vital Years. Luis Bolin (A. C. Petersen) Weyers Flottentaschenbuch 1968 (R) Der Bau von Unterseebooten and der Germaniawerft. H. Techel U-Boottyp X X III. E. Rossier

4 Die deutschen Panzerkampfwagen III und IV mit ihren Abarten W. J. Spielberger & F. W ie n e r Forsvar i vår tid. Lars Hansson & Arne Lundeli Danske Uniformer. Chr. V. Bruun Den danske armé s uniformer, I serie. Valdemar M øller Svenska Arméns Regementen. Regementstraditioner. Carl Herlitz (V. H.) The Strategy of Civilian Defence. Adam Roberts (red) (K. V. Nielsen) Strategy: The Indirect Approach. B. H. Liddell-Hart (K. V. Nielsen) N A T O and Europe. Andre Beaufre (K. V. Nielsen) Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Oprindelse og indtil Udgangen af Aaret Budde-Lund (-V) Den kristne og krigen. Svend Balslev ( 'V) Bemandede rumskibe. Thomas H e ilm a n n Krigen Bjørke, Kiæ r og Norrie (K. V. Nielsen) The Last Ditch. David Lampe (V.) Machine Age Armies. John Wheldon (M. Clemmesen) Rommel s Last Victory. The Battle of Kasserine Pass. Martin Blumenson Die Entstehungsgeschichte der U-Boote. Hans-Joachim Lawrenz Ekonomisystem for forsvaret. Statens offentliga utredningar 1968:1 (-obmj) The Mediterranean Strategy in the Second World War. Mich. Howard Taschenbuch der Kriegsflotten Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv I-II. Johan Jørgen Holst (K. V. Nielsen) Sikkerhetspolitisk omprøving? Arne Olav Brundtland (K. V. Nielsen) N A T O efter Niels Jørgen Haagerup (K. V. Nielsen) Dansk Sikkerhedspolitik I II (V.) Anden Verdenskrig. Hvornår skete det? Ole Helmer Jensen (K. V. Nielsen) Den norske Brigade i Tyskland N. Borchgrevink (K. V. Nielsen) Jahre deutsche U-Boote Bodo Herzog (V.) Taschenbuch der Kriegsflotten Ørneborgen. Alistair MacLean Krigens Historie. Montgomery of Alamein (K. V. Nielsen) Undervisningsmetoder og arbejdsmønstre. Finn Rasborg (F. H.) Design and Development og Fighting Vehicles. R. M. Ogorkievvitz (M. Clemmesen) 488 Infantry im Vietnam. Albert N. Garland (red) (M. V. Jespersen)

5 232 Sovjet ekspanderer på havet over integreringsfasen helt frem til sammensmeltningen af de tre værn m. m. til et enhedsværn, v il form entlig kun praktiske erfaringer i fremtiden, og ikke de synspunkter som fremføres i dag, være den rette målestok. B. Reese-Petersen Sovjet ekspanderer på havet Den sovjetiske militære doktrin synes fra hidtil at have været defensiv mere og mere at blive præget af en offensiv målsætning. Dette afspejler rig i valg af våbensystemer og i øget bevægelighed samt i den ekspansive optræden på havene, som især har kunnet spores i de senere år, og som ikke mindst er kommet til udtryk i Middelhavet efter juni-krigen i 1967 mellem Israel og dets arabiske naboer. I denne artikel af kommandørkaptajn Stig Strombak, der er hentet fra det svenske tidsskrift Vort Forsvar nr. 1/68, redegøres for Sovjets maritime opbygning og målsætning. Sovjetunionens forsvarsudgifter, som nu beløber sig t il 16,7 m illiarder rubler - 13,5 /o af hele statsbudgettet - er i løbet af de seneste år blevet forøget successivt. I 1966 skete der en forøgelse på 1,1 m illiarder rubler. I oktober 1967 blev der offentliggjort en forøgelse på 2,2 m illiarder rubler, d.v.s. ca. 19 m illiarder danske kroner. Denne forøgelse kan dog snarere tages som et udtryk for Kremis alvorlige vurdering af verdenssituationen end en reel budgettering af kommende udgifter. En stor del af Sovjetunionens virkelige forsvarsbudget formodes nemlig skjult inden for budgetterne for den tunge industri og den kemiske industri. Åbenbart er Sovjetunionens militære byrde im idlertid forøget kraftigt i de seneste år. Der kræves m idler t il - forøgelse af hjælpen til Nordvietnam, - erstatning for de våben, som Den forenede arabiske Republik og Syrien mistede i juni-krigen mod Israel, samt - hurtig udvikling af nye våbensystemer med øget strategisk og taktisk bevægelighed.

6 Sovjet ekspanderer på havet 233 A t en betydelig del af forsvarsudgifterne sættes ind på at styrke Sovjetunionens magt på havet står uden for al tvivl. En sømagt inå have tilgang af tonnage, søstridskræfter og baser. Med hensyn t il Sovjets sømilitære kapacitet har der undertiden hersket tvivl. I de senere år har Sovjetunionen im idlertid sammen med blandt andre Warszawa-pagt-lande, Polen og Tyskland, taget ny specialtonnage i tjeneste, som ikke står tilbage for den, som forekommer i Vesten. Der er bl. a. i Østersøen, og i den sovjetiske flådestyrke, som opererer i M iddelhavet, observeret landgangsfartøjer af størrelsesordenen tons, som hver kan medføre fx. to m arineinfanteribataljoner. I følge The M ilitary Balance 1967/68 råder Sovjetunionen over 200 landgangsfartøjer og 1000 forsyningsfartøjer af forskellig art. De sovjetiske værfter, hvoraf hovedparten er beliggende i Østersø-området, har form entlig kapacitet til, at en betydelig forøgelse kan gennemføres på forholdsvis kort tid. Den sovjetiske udvikling på søfartens område kommer t il udtryk i den kraftigste forøgelse af handelsflåden, som verden har set i fredstid. Sovjet indtager i dag 6. pladsen i verdensstatistikken med ca. 11 m illion er bruttoregister tons, såfremt man foruden handelsfartøjer medtager fiskeri- og forsyningsfartøjer. I 1970 forventes tonnagen at være forøget t il ca. 15 m illioner tons. Fiskeriet er udviklet til industriel skala på alle verdenshavene. Alene i Østersøen findes ca. 500 fiskefartøjer. Forskningen, der gennemføres med henblik på at udvinde havets rigdomme samt på skibsbygningsområdet, er enorm. Alene i Leningrad-området findes 5 prøveanstalter for skibsbygning. Udbygningen af handels- og fiskeriflådem e sker i overensstemmelse med de mest moderne principper. Fartøjerne får øget fart og tilpasses t il containertransport og transport af rullende enheder i overensstemmelse med»roll-on-roll-off-princippet«. Handelstonnagen af disse typer v il uden større ombygning kunne indsættes i m ilitæ re operationer t il transport af enheder og forsyninger til havne og lignende, som i m indre omfang end tidligere behøver at være udrustet med specielle losningsfaciliteter. For forsyningstransporter er container-teknikken direkte anvendelig. T il lastning og losning kan helikoptere endvidere komme i anvendelse. Udskiftning af de forskellige krigsskibstyper sker i et ikke tidligere set omfang. Efter den anden verdenskrigs afslutning påbegyndtes et omfattende nybygningsprogram, som omfattede både krydsere og jagere, fregatter, torpedobåde, ubåde og minestrygere. Byggevirksomheden fortsætter, men man er nu gået over til al bygge store missilbevæbnede fartøjer

7 231 Sovjet ekspanderer på havet på ca tons, fx. Kresta-typen, samt missiljagere, liiissilfregatter og motormissilbåde. De nedenfor anførte oplysninger om Sovjetflådens størrelse er hentet fra The M ilitary Balance 1967/68 og Marinekalenderen 1967: Ialt H eraf i Østersøen 12 Sverdlov-krydsere å tons eller s tø rre andre ældre k ryd se re missilkrydsere Kresta/Kynda-type å tons missiljagere Kotlin-type å to n s jagere Skoryj-type å tons andre oeeangående eskortefartøjer ubådsjagere... ca minestrygere motormissilbåde... ca torpedo- og kanonbåde... ca ubåde, heraf 50 atom drevne I dag er den største nyhed bygningen af hangarskibe. Sovjetflådens mangel på sådanne enheder er tidligere blevet taget t il indtægt for en manglende interesse hos Sovjetlederne for en ekspansion på havet. Derfor kom det som en stor overraskelse, da russernes første hangarskib for helikoptere t il ubådsjagt og for amfibiestyrker blev observeret t il søs for nogle måneder siden. Man kan heri imødese en interessant udvikling, især da flere enheder formodes at være under bygnning. E t markant indslag i de seneste års sovjetiske nybygningsvirksomhed er mængden af depotfartøjer, først og fremmest t il ubåde, samt forsyningsog reparationsfartøjer, som er løbet af stablen. Den vægt, man lægger på disse hjæ lpefartøjer, tyder på, at man i Sovjetunionen har indset behovet for i en krig at kunne gennemføre en bevægelig basetaktik. Igennem en sådan kan helt andre baseområder udnyttes end de, som norm alt står til de sovjetiske flådeenheders rådighed. Stationering og forsyning af sovjetiske flådeenheder i Middelhavet er et eksempel herpå. Hvad angår permanente haser har Sovjetunionen øjensynlig h id til gjort sig de kraftigste anstrengelser i Østersøområdet. I de af Sovjet kontrollerede kystområder er der sket en markant udbygning af havne og kanaler mellem flodsystemer. Forsyningssituationen er forbedret ved at olielednin-

8 Sovjet ekspanderer på havet 235 gerne fra U ral er blevet udbygget med stikledninger t il Østersøhavnene. Basesystemet for Øster sø-flåd en er vel udbygget, og det skal særligt understreges, at bl. a. Liepaja, B altijsk og Kaliningrad selv i fredstid er lukkede havne, d.v.s., at der ikke er tilla d t trafik med fartøjer fra lande uden for Østblokken. Trods baseudbygningen i det nordlige ishav - især for ubådsflåden - er den russiske interesse i Østersøen stadig voksende. Grundene h ertil er flere. Østersøen spiller en betydelig rolle som et vigtigt base- og øvelsesområde for flåden. Nybygning af krigsskibe og troppetransporttonnage finder først og fremmest sted ved Østersøværfterne. Østersøen har betydning for transporter både i krig og fred. Fo r flådestyrkernes operationsmuligheder er det af største betydning, at passage gennem Østersøens udløb kan ske uhindret. Dette er yderligere et ønskemål for Sovjets ekspanderende civile trafik. E n kontrol med søforbindelserne i Østersøen forudsætter, at Vesten kan forhindres i at udnytte Østersøen og at Vestens flådestyrker ikke kan forstærkes gennem Øresund eller bælterne. Efterhånden tegner det sig som en stadig større ulempe for Sovjet, at landet er indelukket bag de af N A T O kontrollerede udløb. Selvom trafikken gennem disse farvande skal være fri for alle fartøjer iflg. internationale aftaler, er der en risiko for, at N A T O gennem sin særlige Østersøkommando, B A L T A P, griber til at spærre stræderne i en skærpet situation. N A T O s stræben må forventes at gå i retning af at bolde passagen åben for egen tra fik og i en skærpet situation eller krig hindre passage af Warszawa-pagtens flådestyrker. Fra russisk side opfattes Vestens foranstaltninger som først og fremmest domineret af Vesttyskland, hvis aktivitet med krigsskibe blot i den centrale del af Østersøen fremkalder stærk k ritik fra russerne. På denne baggrund bør man se Sovjets bestræbelser for Østersøens såkaldte neutralisering, som først og fremmest er gået ud på at udelukke Vestens flådestyrker og dermed få en vis kontrol med udløbene. Som bekendt har disse diplom atiske fremstød ikke mødt nogen forståelse uden for Østblokken, og det er derfor sandsynligt, at Sovjet i givet fald v il anvende andre metoder. Der findes i hvert tilfæ lde grunde som taler for, at Sovjet ikke i længden v il affinde sig med sin nuværende isolering. De tzarristiske fremstød, der i sin tid blev foretaget for at opnå kontrol med Dardanelleme, er fulgt op af det nuværende regime. Ved afslutningen af den 2. verdenskrig fremsatte Sovjet ønske om sammen med Tyrkiet

9 236 Sovjet ekspanderer på havet at få ansvaret for at opbygge forsvaret af stræderne, d.v.s. faktiske krav om baser ved de strategiske stræder. Kravene blev afvist af T yrkiet med henvisning til, at en evt. revision kun burde ske gennem internationale forhandlinger. T yrkiet fik stærk diplom atisk støtte af Vestmagterne, især af USA, som i foråret 1947 udformede Trumann-doktrinen og siden organiserede den flådestyrke, 6. flåde, som nu permanent opererer i M iddelhavet. Den konvention vedr. Dardanellernes og Bosperus internationale status, som blev underskrevet i Montreaux i 1936 bl. a. af Sovjet, T yrkiet og Vestmagterne indebærer, at T yrkiet har praktisk taget fuldstændig suverænitet over stræderne incl. ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger til forsvar af disse. Blandt de vigtigste klausuler i konventionen bemærkes: - Handelsfartøjer har p rin cip ie lt ret t il fr i passage i fred og i krig stilfælde, hvor T yrkiet er neutralt. C iv il lu fttrafik får anvist visse bestemte overflyvningsområder. - Enhver magt, som ikke har kyst ved Sortehavet, kan efter meddelelse til Tyrkiet to uger i forvejen lade en flådestyrke bestående af overfladefartøjer, som hver højst er på tons, samt højst 9 hjæ lpefartøjer, som sammenlagt er tons, passere stræderne om dagen. Der t illades ikke passage for slagskibe, hangarskibe og ubåde. De omhandlede magter må ikke have større styrke i Sortehavet end sammenlagt tons. - Sortehavsstateme kan efter meddelelse t il T yrkiet 8 tim er i forvejen i fredstid frit lade lette krigsfartøjer passere ud og ind gennem stræderne. Tunge krydsere eller større enheder må kun passere én ad gangen ledsaget af højst to jagere. Ubåde må passere udykket om dagen. - I krigstilfæ lde, hvor T yrkiet er neutralt, er stræderne helt lukket for krigsførende styrker. - Såfremt T yrkiet er krigsførende eller føler sig truet af krig, har det fri adgang til at lukke stræderne. Såvidt vides har Sovjet h id til konsekvent respekteret konventionens bestemmelser. Alvorligere problemer synes ikke at være fremkommet i fredstid, men sådanne kan let opstå i en konfliktsituation. Den ustabile situation, som f. eks. råder i det østlige Middelhavs-område, forholdene i Grækenland og på Cypern, indebærer, at forandringer af såvel politisk som m ilitæ r art hurtigt kan indtræde. Spændingen er i høj grad forøget gennem den sovjettiske maritime opbygning i Middelhavet. En sådan har rigtigt nok fundet sted gennem flere

10 Sovjet ekspanderer på havet 237 år, men den konsolidering, som er i gang, er af et omfang, som man ikke havde forudset. Den russiske styrkekoncentration følger i den arabiske m ilitæ re fiaskos kølvand. T il Æ gypten og Syrien er der i de senere år blevet overført store mængder krigsm ateriel i form af kampkøretøjer, våben af forskellig slags, kampfly samt jagere, fregatter, missilbåde og ubåde. Det materiel, som blev ødelagt af Israel, er nu i færd med at blive erstattet. Men også Israel får nu forstærkninger - ganske vist ikke længere fra Frankrig, men fra USA. Sænkningen af den israelske jager,. Eilath, der blev foretaget i efteråret 1967 af missilbevæbnede orlogsfartøjer af sovjettiske type, viser, at den sovjettiske flåde har haft held til at fremstille effektive sømilitære missilsystemer. Fartøjstyper og våbensystemer, der svarer t il dem, der er overført t il de arabiske stater, har Sovjet også overført til Warszawa-pagt staterne ved Østersøen - Polen og Østtyskland. Middelhavet har h id til været behersket af britiske og senere amerikanske flådestyrker - for øjeblikket USA 6. flåde. De tidligere britiske støttepunkter med hovedbasen Alexandria og flere hjælpebaser er nu til rådighed for de russiske flådeenheder. Russiske flyenheder har»besøgt«ægyptiske flyvestationer. I flådeenhederne indgår stadigt hyppigere landgangsfartøjer og forsyningsfartøjer, hvilket giver en antydning af mål og m idler. Hvad angår ubåde har Sovjet periodevis sidste sommer og efterår haft om kring 50 i Middelhavet. Selv hangarskibe med bl. a. lufttransportm idler kan i en meget nær frem tid tænkes at indgå i flådeenhederne. Den sovjetrussike opladning, som h id til i et forbavsende omfang har kunnet ske uforstyrret, er nu begyndt at volde bekym ring i N A T O kredse. Da alliancens forsvarsministre mødtes i december 1967 i Bryssel, var et af de vigtigste spørgsmål, der blev drøftet, skabelsen af en N ATO -flåde som modvægt mod den stærkt øgede russiske flådeaktivitet i Middelhavet. Man udtrykte især stærk uro over, at den vigtige base - Mers-el-Kebir - i A lgier snart måtte forventes at blive åbnet for russiske flådestyrker. Iflg. en aftale med A lg ie r har Frankrig ret t il at beholde basen, der i vid udstrækning er indsprængt i klipper, in d til Sidste år blev det im idlertid besluttet af den franske regering, at man v ille opgive den allerede fra den 1. februar 1968, hvilket også er sket. Da Algiers præsident, Boumedienne, har de bedst tænkelige forbindelser med Sovjet-lederne, er det ikke udelukket, at han lader russerne anvende Mers - den bedste og mest moderne flådebase i Middelhavet. Den russiske aktivitet har også skabt uro i Frankrig, som iøvrigt anses for at have meget gode relationer til Sovjet. Le Monde har flere gange

11 238 Sovjet ekspanderer på havet bragt rapporter om en flådestyrke, som er organiseret omkring en missil- bevæbnet t Sverdlov-krydser. Tilstedeværelsen af landgangsfortøjer med m arineinfanteri om bord har øget uroen. M an frygter for, at russerne kan blive i stand til - evt. gennem blokade - at udøve kontrol med olieleverancerne fra Det mellemste Østen t il Europa. E n leder i Le Figaro meddelte fornylig, at der fandtes anledning t il at tro, at Sovjet i en næste fase ville slå sig ned ved Suczkanalen for siden at udvide sine magtpositioner t il Det røde Hav mod Aden og Den persiske G olf, d.v.s. t il de baser, som briterne nu er i færd med at forlade. Ved at beherske disse strategiske positioner kan Sovjet endog udøve kontrol med den engelske og amerikanske olie, som med supertankere transporteres via Kap det Gode Håb t il Europa. Den franske lederskribent bedømte situationen således, at Sovjet nu er i færd med at omringe Vesteuropa på en måde, som Lenin engang drømte om. Russerne har mulighed for hurtigt at gribe ind selv i Østersøen. Det fremgår klart, at den sovjetiske militære doktrin mere og mere b liver præget af en offensiv målsætning. Dette afspejles i de våbensystemer med stor strategisk og taktisk bevægelighed, som i øget takt tages i brug, samt i den ekspansive optræden på havet til stadig fjernere egne i forhold t il hjemlandet. Såfremt det sovjetiske forsvar tidligere først og fremmest har været indstillet på defensive opgaver, så er der i de senere år sket en forandring. Sovjetiske flådeenheder af en størrelsesorden, som man ikke tidligere har regnet med, dukker frem på alle verdenshavene. Det er en slags flådediplom ati, som med godt resultat er blevet udnyttet af amerikanerne i årtier, fx. ved Formosa, Cuba og tidligere i Det mellemste Østen. De russiske flådestridskræfters optræden i M iddelhavet i forbindelse med konflikten mellem Israel og de arabiske stater illustrerer denne magtdemonstration. Ved det russiske flådebesøg i Alexandria i ju li 1967 fremhævede den russiske eskadrechef sin hensigt om in d til videre at forblive for at forhindre fornyede israelske angreb. E n hurtigere støtte havde Nasser ikke kunnet få. Gennem denne forøgede styrke kan russerne blive i stand t il at udøve kontrol med olieleverancerne fra de arabiske stater t il Europa - Sverige indbefattet. Den kan endog give anledning t il en forskydning af magtbalancen med et forøget konfliktniveau som følge i Middelhavs-området, hvor situationen i Det mellemste Østen samt i Grækenland og Cypern allerede i forvejen er kraftigt inficeret. Det er åbenlyst, at udviklingen i

12 Sovjet ekspanderer på havet 239 M iddelhavet ikke mindst gennem situationen i Grækenland og dette lands naboskab til Dardanellerne kan få følger for stabiliteten i Europa inklusive Østersøen i såvel politisk, økonomisk som m ilitæ r henseende. Men den russiske aktivitet behøver ikke at indskrænke sig til M iddelhavet. Det forhold, at Sovjetunionen lægger stærk vægt på udbygningen af flådestyrker med sø- og lufttransportkapacitet såvel som m obile styrker i det liele taget giver grundlag for øget aktivitet. Overalt i verden, hvor Sovjet ønsker at støtte en vis p o litik eller et vist regime, kan man nu gøre sin indflydelse gaddende på en betydelig mere effektiv og smidig måde end før. Herigennem øges Sovjetunionens muligheder også for hurtigt at gribe ind i Østersøområdet, hvor den konstante overvågning med krigsskibe tydeligt viser, hvorledes man ønsker at sikre sine positioner i dette hav. H er forstærkes nu også Polens og Østtysklands styrker, der nu har samme slagkraft og bevægelighed som de sovjetrussiske enheder, de er integreret med. Ikke m indt flådestyrkerne og søtransportkapaciteterne i disse lande udgør et betydeligt supplement til Warszawa-pagtens samlede m aritim e styrke i Østersøen. V i i Sverige har gennem vort lands insulære beliggenhed særlig grund til at interessere os for og studere den m aritim e udvikling og aktivitet i vor nærmeste omverden. I denne forbindelse har aktiviteten i Sovjetunionen og i nogen grad i Polen og Østtyskland været berørt; men vi kan også konstatere, hvorledes Vestyskland, Danmark og Norge målbevidst og planmæssigt udbygger deres respektive flådestyrker. Dette viser, hvorledes kystlandene i såvel Østen som Vesten ser på deres sikkerhedsproblemer i forbindele med de skandinaviske farvande. Netop nu er den m aritime aktivitet særlig høj i Middelhavet. Næste gang kan det gælde Østersøen med problemer, som i høj grad påvirker vort lands politiske og m ilitære situation.