PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik b) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik c) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik Vejledning til udfyldelse af denne praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Praktikinstitutionen udfylder de hvide felter med oplysninger om institutionen. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante perioder med beskrivelser af hvordan man arbejder i institutionen med de angivne videns-og færdighedsmål. (De specialiseringsområder institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Den yderste kolonne udfyldes af den enkelte studerende. Den studerende skriver, hvordan han/hun vil arbejde med videns- og færdighedsmålene konkret i løbet af praktikken. Dette skal ske for hver enkel studerende og dermed bliver praktikstedsbeskrivelsen også en læringsplan for den enkelte studerende i gennem hele praktikforløbet. A. Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Skriv i de hvide felter: Socialpædagogisk center Næstved Åsen Næstved 1

2 Institutionsleder: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet (de 3 farver går igen nede i skabelonen for de tre forskellige specialiseringer) Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Søren Dysted Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Birkebjerg Allé er et tilbud med ti individuelle lejemål. Lejlighederne ligger på 1. sal i et større boligkompleks. Det er 1-værelses lejligheder med en lille forgang, lille te-køkken og eget bad og toilet. Der er tilgang til lejlighederne både via trappe og elevator. Der er lyse fællesarealer som borgerne selv har indrettet efter deres behov, og som bliver brugt som fællesstue og spisestue. I stueetagen er der en terrasse med borde og stole. x Den ene lejlighed i boligkomplekset er indrettet til kontor som benyttes af personale. Der er 2 stationære og 1 bærbar computer og andet relevant materiale liggende. Der er 2 mobiler som er knyttet til stedet. (arbejdsmobiler). Birkebjerg Allé ligger i Næstved Syd i grønne områder. Der er stisystemer så borgerne kan færdes trygt til indkøbscenter og supermarkeder. Der er stoppested for servicebussen på Birkebjerg Allé. Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Der bor 5 mænd og 5 kvinder på Birkebjerg Alle Borgerne er i alderen år Borgerne er især kendetegnet ved at være intelligens-handicappet. Enkelte har fysiske handicaps og psykiske lidelser. Alle beboere bliver tilbudt pædagogisk støtte. Hver beboer har en overordnet handleplan, og ud fra den aftaler vi mål og metoder for den pædagogiske indsats. Dette sker i samarbejde med beboeren eller dennes værge. Vi yder støtte til at afhjælpe virkningen af den enkeltes nedsatte funktionsevne. Målet er at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag, der er tilpasset den enkelte borger, så de kan overskue og klare tilværelsen i et trygt og udviklende miljø. Indsatsområder/ aktuelle projekter: Der er en grundlæggende bevilling til støtte efter 85 i serviceloven. Indenfor denne bevilling er der udarbejdet særlige indsatsmål for den enkelte borger. Denne støtte evalueres ca. med 1½ års mellemrum med borger, visitator fra kommunen, personale og evt. værge el. pårørende. 2

3 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. På Birkebjerg Alle arbejder vi struktureret og henter inspiration fra mange pædagogiske teorier for at sikre, at det enkelte menneske kan udvikle sig optimalt. Særligt er der fokus på den - Neuropædagogiske tilgang. (kuno beller test) - Kommunikationspædagogiske tilgang. (billedstrukturtavle, boardmaker, tegn til tale, billedkommunikation) - Narrative tilgang. (motiverende samtale, livshistorie og herigennem styrke troen på egen formåen og muligheder). - Anerkende tilgang. (god og ligeværdig relation). Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Vi samarbejder med mange forskellige faggrupper i forbindelse med borgerens tilværelse. Det kan være læger, psykologer, psykiatere, sagsbehandlere, fysioterapeuter, viceværter mv. Personalegruppens sammensætning: Normeringen danner til hver tid grundlag for antallet af medarbejdere. Der er pt. 6 uddannede pædagoger og 2 omsorgsmedhjælper ansat. Omsorgsteamet under Næstved kommune leverer tilsyn om natten hvor de går igennem fællesarealet 2 gange. Sygdom og ferie dækkes af vikarer. Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplan Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af kompetencemål, viden- og færdighedsmål, uddannelsesplan og målformuleringen. Den studerendes mødeplan Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser Praktikfordeling: Aftales med Socialpædagogiske Centers praktikkoordinator Gitte Carlsberg. Praktikkoordinator fordeler de studerende ud fra de studerendes praktikønsker, i det omfang disse kan tilgodeses. 1 og 2 praktikbesøg inden opstart holdes mellem praktikvejleder og studerende i den enhed hvor praktikforløbet skal afvikles. Den studerende kontakter selv praktikvejleder. Disse besøg finder sted senest 3 uger før praktikstart. 2 3

4 1. forbesøg: Der udveksles, og udfyldes diverse formalier: Ansættelsesaftale med Næstved Kommune, tavshedserklæring, (det understreges, at tavshedpligten også er gældende på Facebook og lign.), og straffeattest skal være os i hænde inden opstart. Rundvisning på praktikstedet. Udveksling af telefonnumre. Dato for 2 praktikbesøg 2 forbesøg. Gennemgang af: Den studerende fortæller lidt om sig selv og sine forventninger. Praktikstedsbeskrivelse. Gensidige forventninger afstemmes. Vejledningens form, indhold. Praktikvejledningens organisering. Desuden får den studerende en kort gennemgang af enhedens visioner og værdier, dagligdag, beboere og arbejdstidsplan for de første 4 uger mm. Informationsmøde: Ca. seks uger efter praktikstart gennemfører praktikkoordinator og Faglig leder et informationsmøde for alle studerende, hvor organisationsplan, økonomi, værdier, virksomhedsplaner mm. gennemdebatteres. På mødet forhører den praktikansvarlige sig om, hvordan de studerende har det i deres praktik. 4

5 Lønnet praktik: Den studerende skal indgå med 32,5 timer på arbejdsplan, hvoraf er min 8 og max 16 timer studietid, hvad stedet og den studerende har brug for. Det er praktikvejlederen, der vurderer, hvad der er brug for hos hver enkelt studerende. Dette skal fremgå tydeligt på arbejdsplanen. Ingen studerende må bestille medicin, dosere i f.eks. tabletæsker eller give insulin. Det forventes, af den studerende er loyal over for husets arbejde, og følger de pædagogiske metoder og trufne beslutninger. Vi forventer, at den studerende deltager i de pædagogiske og praktiske opgaver i enheden Det anbefales at den studerende kan være studerende i mindst to dage ved et andet område end der, hvor praktikken gennemføres. De første dage på praktikstedet er planlagt. Introduktion til institutionen, hverdagens og kulturens organisering.. Ved praktik forløbets start udleveres adgangskoder til benyttelse af Citrix hvor hver medarbejder får adgang til sit eget skrivebord på computeren og derigennem EKJ (Elektronisk Klientjournal ). Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med 2/3 udtalelse Afsluttende prøve Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Samarbejde med seminariet: Indkald på seminariet samt 2/3 samtale over skype, og eksamen. Og ellers arbejdes der for, at den studerende opnår de krav som bekendtgørelsen om uddannelsen til pædagog kræver. 5

6 Ved bekymringer eller problemer i praktikforløbet: Dette vil vi forholde os konstruktivt til gennem vejledning med den studerende, og samarbejde mellem vores ledelse og seminariet. Dato for sidste revidering: B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige På det sociale område. 6

7 opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Borgeren støttes til at komme ud i samfundet og deltage i aktiviteter. På det individuelle område. Støtte til fritid og dagligliv efter borgernes individuelle behov, som er beskrevet i individuelle handleplaner med specifikke delmål og derved indsatsområder for den enkelte borger for det kommende periode indtil næste visitation med sagsbehandler omkring støttebehov. Disse delmål har så særlig fokus i det pædagogiske arbejde. Det forventes af den studerende kan være medvirkende til at arbejde målrettet og reflekterende, samt evaluere på delplaner Vurdering/tildeling af støtte. Sagsbehandleren udarbejder et 141 skema hvor støttens omfang gives ud fra den enkelte borgers behov/funktionsniveau. Sagsbehandler vurderer støttebehov efter samtale med borgeren, pædagogen og evt. værge og ud fra det afkrydsningsskema som er lavet på den enkelte borger som redegør for funktionsniveau og deraf følgende hjælp/støtte. Pædagogen udarbejder så en handleplan for den enkelte borger. Der arbejder ud efter denne handleplan og evaluerer på den via afkrydsningsskema. 7

8 Der arbejdes ud fra. Handleplanen, som der tages udgangspunkt i sætter rammerne for det pædagogiske arbejde. Der skal opnås viden om dem. Handleplanerne bliver taget op på borgermøderne, hvor personalegrupperne er samlet. Der arbejdes overordnet ud fra. 85 i Serviceloven og det er vigtigt at den studerende på tilbuddet opnår viden og forståelse for denne. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, Der arbejdes med anerkendelse. Her møder man den enkelte borger, hvor vedkommende er udviklingsmæssigt og fysisk og med respekt. Det daglige pædagogiske udgangspunkt i mødet med borgerne tager udgangspunkt tager udgangspunkt i borgernes selv- og medbestemmelse i eget liv. Tilrettelæggelse af en aktivitet. Det kunne f.eks være en bytur og evaluere dette. Der bruges dokumentationsform. EKJ, et journaliseringsværktøj, hvor der beskrives, hvor vidt borgerne drager fordel af den støtte, som vedkommende får. Dagligdagen, medicinafkrydsning dokumenteres også her og når der 8

9 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. opstår særlige episoder. Desuden bliver der også løbende evalueret, hvor vidt de enkelte mål i 141 handleplanen opnås. Det er et krav til studerende at de opnår kendskab og kan dokumentere i EKJ ( elektronisk klientjournal ) på computer. Alt vedrørende den enkelte borger skal skrives i EKJ. Brug af port folio. Den studerende gennemfører en observation som skrives i deres port folio og danner grundlag for diskussion af pædagogiske metoder og evaluering ved vejledning. Evaluering af den pædagogiske indsats. Bliver taget op til personalemøde. Her forventes det at den studerende deltager og præsenterer sig selv. Der opfordres til og arbejdes med. At spise sundt. Motion Snak med borgerne om eventuelle konsekvenser af en usund livsstil. Personalet også indarbejder gode hygiejniske principper i den daglige omgang med borgerne og derved bliver et godt eksempel. At borgerne ikke isolerer sig og vil spise sammen, da det er lettere for personalet derved at snakke med 9

10 den enkelte mens aktiviteten finder sted. At arbejde ud fra Næstved kommunes politikker på området Anbefalet litteratur: Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? I første praktik er den studerende ikke alene med borgerne. Der vil altid være mindst 1 personale til tilstede i dagligdagen. I et pædagogisk forløb kan efter aftale med vejleder det dog godt forekomme at den studerende er alene med 1 borger eller mindre gruppe. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende er knyttet til Birkebjerg Alle 7, Næstved hvor der som tidligere nævnt bor 10 borgere. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt Ved sidste praktikvejledning snak om praktikforløbet ud fra kompetancemål lavet for 1 praktikperiode. Hvordan inddrages den studerendes logbog? 10

11 C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, leg, legeteori og legekulturer kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis Færdighedsmål: Den studerende kan.. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, rammesætte børns leg, målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse vidensog færdighedsmål? 11

12 omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Anbefalet relevant litteratur: tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Dagtilbudspædagogik 3. praktik Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktik Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, Færdighedsmål: Den studerende kan.. identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Hvordan afspejles det i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? 12

13 forandringsprocesser og innovation, inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Anbefalet litteratur: Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes logbog? 13

14 14

15 C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål. Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, didaktik og metodik knyttet til læring, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, 15

16 bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. Anbefalet relevant litteratur: tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål. Den studerende har viden institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, Færdighedsmål: Den studerende kan.. agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? 16

17 tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, førstehjælp. analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Anbefalet litteratur: Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 17

18 Hvordan inddrages den studerendes logb 18

19 C. Uddannelsesplan anden og tredje praktikperiode c) Social- og specialpædagogik Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Læringsmuligheder. Den studerende har mulighed for at 19

20 deltage i interne kurser arrangeret af Socialpædagogisk Center. Deltage i forflytningskursus. Værd professionel. Tænk over hvad man snakker med borgerne om og bliv ikke for privat. Det gælder om at skille det professionelle fra det private og personlige. Objektiv tilgang. Når der beskrives skriftlig i EKJ skal skal der forgå i et objektivt sprog i forhold til det evt. hændelsesforløb. Kommunikation med borgerne. Individuel tilgang i sin kommunikation med borgerne, Nogle borgere har svært ved at begreber, ironi og mangelfuld kognitiv forståelse af det talte ord. Viden om kommunikationsstandarder som er udarbejdet for hver enkelt borger. Viden/erfaringer Snak med andre faggrupper der samarbejdes med og pårørende. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres Etik 20

21 tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Man bør være opmærksom på sin magt i relationen. Der vil sige, at man bestemmer ikke over borgeren, men fungerer som rådgiver og vejleder, der skal forsøge at motivere borgeren, til de krav der står i handleplanen. Værdier. Et særligt fokus på refleksionen som et væsentligt pædagogisk værktøj. Selv- og medbestemmelse i fokus i udførelsen af det pædagogiske arbejde. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Viden om Hvordan man beskriver en grænseoverskridende situation/hændelse i EKJ. Reflektere over konfliktsituationen, beskrive dem objektivt, reflektere over dem. Kunne snakke med personalegruppen om situationen. Viden om selv og medbestemmelse. Viden for derved at kunne forholde sig til magtbegrebet som det 21

22 udspiller sig i dagligdagen og i forhold til borgernes selv- og medbestemmelse. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv Videns og erfaringsmuligheder Lav en aktivitet med en eller flere borgere som understøtter det kreative Aktivisters betydning for den enkelte borgers fysiske og psykiske velbefindende. Ved at deltage i borgernes aktivitetstilbud. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Læringsmuligheder. Den studerende kommer på forflytningskursus. Tegn til tale kursus Viden om kommunikationsformer og deres betydning for selv og medbestemmelse. Anbefalet relevant litteratur: Social- og specialpædagogik 3.praktik Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. 22

23 Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for socialog specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Viden. Retningslinjer og politikker. Overordnede konventioner og indsats områder. Deltagelse i handleplansmøder. Hvorledes den pædagogiske profession historisk har ændret sig. Det som pædagogiske projekter og gerne vil viderudvikle. forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet Anvendelse af pædagogiske værktøjer. Billedkommunikation som kan være understøttende for kommunikationen og relationen med borgeren. Struktur i dagligdagen som bruges til at anskueligøre hvornår daglige gøremål finder sted for den enkelte borger. Aktiviteterne i strukturen kan være med til at sætte rammerne synligøre hvad borgeren og pædagogen skal være fælles om at udføre. 23

24 tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, Viden om. Afprøve sine kompetencer og kunne vurdere hvornår det er nødvendigt at inddrage andre for at løse opgaven med størst mulig succes. Hvordan man som studerende selv øger sine faglige kompetencer ved dette tværfaglige samarbejde. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Viden om. Hvilke samarbejdspartere og fagpersoner der er relevante i en given situation. Den enkelte borgers netværk og betydningen heraf. Den studerende selv har henvendt sig til andre professionelle og pårørende. Være med til at. Udarbejdelse af et delmål for den enkelte med henblik på udvikling eller bevarelse af funktionsniveau. Ligeledes være med i tilrettelæggelsen, planlægningen og udførelsen disse didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk Deltage. I beslutningerne om hvilken metodik (mål og midler) der ligger til grund for hvordan den pædagogiske og hvordan den 24

25 erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udvikler sig og arbejde efter dette i praksis. Den studerende har et punkt på dagsordenen til møder og benytter sin observerede viden og erfaringer. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp Opnår viden. Anbefalet litteratur: Lis Møller:Anerkendelse i praksis kapitel 1,2,5 og 9 Erik Jappe: De 3 ppp. Privat, personlig og professionel. Susanne Freltoft: Kuno beller test. New public management. Der er løbende kurser i førstehjælp og den studerende har her mulighed for at deltage. Viden fra personale som har været på førstehjælp. Viden om procedure i tilfælde af brand, ulykker og dødsfald. Psykisk førstehjælp ved voldsepisoder. Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger indenfor kl og hver anden weekend. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. 25

26 Birkebjerg Alle 7, Næstved Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portefolie/logbog? 26