Lokalplan LK 34 for Hyllegården

Transkript

1 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lokalplan LK 34 for Hyllegården Lejre Kommunalbestyrelse har godkendt Lokalplan LK 34 for Hyllegården og Kommuneplantillæg nr. 4 endeligt den 23. februar Mette Straarup Byg & Miljø D E [email protected] Dato: 24. februar 2015 J.nr.: 13/20822 Lokalplanen og kommuneplantillægget kan ses på Ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag I Lokalplan LK 34 for Hyllegården er nedenstående ændret i forhold til det offentliggjorte planforslag: I 5.2 er indsat: hvor det er nødvendigt kan vejudlægget øges til 14 meter, således at der kan etableres skråningsanlæg på vejens areal for at optage en højdeforskel på op til 1,5 meter. I 7.5 er indsat: På grunde, hvor der er fastlagt flere niveauplaner, kan gulvkoten dog fastholdes fra et højere beliggende niveauplan, når byggeriet strækker sig over et lavere beliggende niveauplan. Bygningens maximalehøjde skal dog følge grænserne for det enkelte niveauplan. Det er endvidere en forudsætning, at størstedelen af bygningen opføres i det højest beliggende niveauplan. Kortbilag 2 er ændret, så stien/det grønne bælte mellem delområde B og D udvides til 15 meter. Som ny 7.12 foreslås indsat: Indenfor delområde B kan der opføres et eller flere fælleshuse på fællesarealerne Muligheden for halmhuse er skrevet ind i redegørelsen på side 7 samt i 8.8. Pilerenseanlæg er ændret til planterenseanlæg på side 8. I 3.2 er indsat:..café, butik, kursus- og undervisningsvirksomhed

2 Både delområde A og B får svært ved at leve op til SBi anvisning 230 på grund af det meget skrående terræn. 5.5 er derfor ændret, så det kun er delområde C, der skal leve op til SBi anvisning 230 Den klassiske jordfarveskala er ikke taget med i første omgang, fordi den er svær at håndhæve, fordi den ikke er præcis nok. Lokalplanen prøver at hindre at bebyggelsen ude fra kommer til at fremstå med vinduer, stern, vindskeder, som lyser op som et virvar af streger på kryds og tværs. Jordfarver er dog ofte anvendt i naturmaling, hvorfor jordfarver er indsat i bilag 4B samt tilføjet i 8.6, 8.12, 8.19: Vinduer, døre, vindskeder, stern og lignende skal fremstå i farver som fremgår af bilag 4, men må ikke fremstå i lyse jordfarver. 8.8, 8.12 og 8.13 er ændret så der henvises til jordfarverne i bilag 4B, og desuden henvises til NCS-farvekoderne for lys sand, lys grå, terracotta og lys beige sand i , 8.12 og 8.13 er ændret, så der tilføjes: Træværk kan fremstå ubehandlet såfremt der er tale om lærk, douglasgran eller ceder. 8.9 er ændret, så der tilføjes: sort/mørk træbeklædning (Sort RAL brændt umbra, dodenkopf eller ubehandlet lærketræ, douglasgran eller cedertræ) er ændret til: Der tillades hældninger på tage efter følgende regler: 1. Tage med ensidig hældning kan opføres med op til 45 graders hældning, jævnfør vinkel 1 på nedenstående figur. 2. Ved almindeligt saddeltag kan udføres med op til 50 graders hældning ved begge tagets vinkler, således at summen af vinklerne 2 og 3 jf. nedenstående figur ikke overstiger 100 grader. 3. Ved asymmetrisk saddeltag med uens tagsidelængde kan udføres med op til 80 graders hældning ved den korteste tagside vinkel 3 (se nedenstående figur), dog således at summen af vinklerne 2 og 3 ikke overstiger 120 grader. Dette muliggør dels optimalt solindfald til solceller og dels en lavere højde på taget samtidig med mulighed for beboelig hems. Side 2 af 5

3 10.2 er ændret til: I delområde A og B har den enkelte grundejer mulighed for på egen grund at regulere terrænet op til det fastlagte niveauplan, som er fastlagt på henholdsvis kortbilag 5A og 5B. På side 8 i redegørelsen rettes m 2 til m 2, idet Mariehjemmene kun får brug for m 2. Kortbilag 2 og 5A er ændret, fordi det har været nødvendigt at forskubbe den interne boligvej i delområde A lidt, så hældningen på vejen kunne leve op til vejreglerne. Kortbilag 2.B1, 2.B2 og 5.B er skiftet ud, idet Frikøbing har justeret lidt på den interne fordeling mellem grundene. Som ny 12.5: Fælles arealer og anlæg herunder vej skal tilskødes grundejerforeningen. 7.2 og 7.9 er med op til 2 forskudte planer ændret til eventuelt i forskudte planer. Idet der nogle steder er så meget terrænfald, at der kan være behov for flere forskudte planer. Som ny 7.10 er indsat: Den maksimale gulvkote i stueplan svarer til det fastsatte niveauplan for den enkelte grund, se kortbilag 5.B er ændret fra Regnvandet skal håndteres og nedsives lokalt til Regnvandet kan håndteres og nedsives lokalt. Delområde A leder overskydende regnvand til et regnvandsbassin, som ligger udenfor lokalplanområdet, derfor kan det diskuteres om det er en lokal håndtering, hvorfor bestemmelsen blødes op. I 13.1 er indsat og den i 9.2 nævnte trampesti, som hører til delområdet... Kommuneplantillæg nr. 4 er ikke ændret i forhold til det fremsatte forslag. Retsvirkninger Efter offentliggørelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget må der ikke, jf. planlovens 18, retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, med mindre dispensation meddeles. Offentliggørelsen sker den 25. februar Side 3 af 5

4 Klagevejledning Hvad kan påklages? Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige spørgsmål, jævnfør 58, stk.1, nr.4. Det betyder, at hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke mulighed for at behandle klager over indholdsmæssige spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Retlige spørgsmål er bl.a.: om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse mv. om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? Hvis du som borger, virksomhed eller organisation, ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget efter Planlovens 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker jf. 59, stk. 1. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 4 er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klagefrist I henhold til 60, stk. 1 skal en eventuel klage være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Hvordan klager jeg? Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den Side 4 af 5

5 er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter afgørelsen af bekendtgjort. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500 til Natur-og Miljøklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis I får helt eller delvis medhold i jeres klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte efter behov. Supportfunktionen kan kontaktes på ; [email protected] eller på telefon Eventuelt sagsanlæg mod Lejre Kommune skal i henhold til Planlovens 62 stk. 1, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger fra Natur-og Miljøklagenævnet. Med venlig hilsen Mette Straarup Planlægger Side 5 af 5