Natura 2000-planproces ( ) Dagsorden

Transkript

1 Natura 2000-planproces ( ) Dagsorden Roskilde 6. marts 2014

2 Dagsorden 1. Velkomst og indledning 2. Direktivforpligtelser 3. Præsentation af basisanalyserne 4. Den videre proces 5. Spørgetime spørgsmål vi ikke har været rundt om tidligere på mødet 6. Eventuelt 7. Afrunding SIDE 2

3 Miljømålslovens nye regler om Natura 2000-planlægningen Dialogproces og planindhold i korte træk Roskilde 6. marts 2014

4 Hovedformål Ændringen af miljømålsloven har 2 hovedformål: at styrke interessentinddragelsen (dialogprocessen) at forenkle regler for udarbejdelse af de statslige Natura 2000-planer og den opfølgende kommunale indsats. SIDE 4

5 Baggrund Erfaringer fra 1. planperiode. Drøftelser i Grønt Fremdriftsforum. Anbefalinger fra Stormødet i oktober SIDE 5

6 Dialog og inddragelse Nationalt niveau Emner: På nationalt niveau diskuteres de tværgående, overordnende drøftelser Fora: Grønt Fremdriftsforum. Møde om den marine planlægning. Tidspunkt: Før, under og efter udarbejdelse af Natura 2000-planerne. SIDE 6

7 Dialog og inddragelse Regionalt niveau (Naturstyrelsens decentrale enheder) Emner: Præsentation af basisanalyser og drøftelse af muligt planindhold. Fora: Naturstyrelsen tager initiativ til møder med relevante organisationer og kommuner. Konkrete initiativer i forhold til lodsejere med væsentlige interesser. Offentlige informationsmøder om Natura 2000 planlægningen. Tidspunkt: Tidligt i planprocessen før offentliggørelse af planforslagene. SIDE 7

8 Dialog og inddragelse Lokalt niveau Emner: Handleplaner og (senere) konkrete projekter. Fora: Kommunerne tager initiativer til inddragelse af organisationer og lodsejere, afpasset lokale behov i lyset af den planlagte indsats. Tidspunkt: Under udarbejdelsen af handleplaner og i forbindelse med gennemførelse. SIDE 8

9 Forenklinger af planer og planproces Kortere planproces - Idefase (og teknisk forhøring) droppes. Høringsperioden over den statslige plan forkortes. Basisanalyserne fokuseres på Natura 2000-områderne og bliver mere anvendelige i sagsbehandlingen. De statslige planer (indsatsprogrammer )bliver mere grovmaskede. Handleplanerne fokuserer på tidsfølge, inddragelse og opgavefordeling mellem myndigheder/offentlige lodsejere. SIDE 9

10 Ny tilgang til planer og planproces Større skarphed på, hvem skal involveres om hvad og hvornår. Længere tid til kommunernes dialog ved at ændre kravene til indholdet af handleplanerne. Ændringer i handleplaner kan gennemføres også i løbet af planperioden smidigere regler. Inddragelse af lokal viden kommunernes råderum bliver større og de statslige indsatsprogrammer bliver mere grovmaskede. SIDE 10

11 Natura 2000 juridiske forpligtelser til en aktiv indsats Roskilde 6. marts 2014

12 Principper i naturdirektiverne Naturdirektivernes 5 ben: at udpege Natura 2000-områder at beskytte udpegningsgrundlaget at forvalte aktivt at overvåge naturtilstanden at beskytte arter bl.a. mod at blive efterstræbt eller få ødelagt yngle- og rasteområder, også udenfor Natura 2000 SIDE 12

13 Habitatdirektivets artikel 6 reglerne for Natura 2000 Artikel 6.1: Iværksætte nødvendige bevaringsforanstaltninger Artikel 6.2: Pligt til at undgå forringelser og betydelige forstyrrelser [Artikel 6.3: Pligt til konsekvensvurdering og betingelser for planer og projekter Artikel 6.4: Fravigelse af art. 6, stk. 3] SIDE 16

14 Aktiv beskyttelse - habitatdirektivets art. 6.2 Medlemslandene træffer foranstaltninger for at undgå forringelser og betydelige forstyrrelser - Pligt til om nødvendigt at træffe vedvarende foranstaltninger (eks. pleje, indsats mod forurening, sikre uforstyrrede levesteder) - Pligt til indsats overfor igangværende (også lovlige) forringelser og forstyrrelser - Forpligtelsen indeholder elementer af forebyggende karakter (grib ind, før ) SIDE 18

15 Aktiv forvaltning - habitatdirektivets art. 6.1 Medlemslandene iværksætter de nødvendige bevaringsforanstaltninger - Bevaringsforanstaltningerne prioriteres i lyset af områdernes betydning og truslerne - Rammen er i DK Natura 2000-planerne SIDE 19

16 Lidt om tidsfrister Direktivet sætter ikke en egentlig deadline for at opnå målet, men - Der gælder umiddelbare og løbende forpligtelser til at træffe foranstaltninger af hensyn til udpegningsgrundlaget i lyset af formålet. - Der gælder tidsfrist for at iværksætte bevarings-foranstaltninger. - Det vurderes i lyset af EU-domstolens vægt på naturværdier, at målsætningen om gunstig bevaringsstatus skal nås inden for et rimeligt åremål. SIDE 20

17 Hvad planlægger vi for? - lidt fakta

18 Natura 2000-områderne Samlet areal 340/ ha inkl sommerhuse, byer, veje mm Kortlagt omkring ha habitatnatur Omkring ha 3 (inkl ferske enge) Klit, strand og skov. Vedvarende græsarealer er ikke kortlagte, men skønnet til ca ha SIDE 22

19 Naturtyperne i tal Strand og strandeng: ca ha Kystklitter og klinter: ca ha Indlandsklitter og heder: ca ha Overdrev og våd eng: ca ha Højmoser og hængesæk: ca ha Kalkmoser, herunder rigkær: ca ha Klipper: 60 ha Ikke fredskovpligtig skov: ca 4000 ha Heraf udgør tørvemoser og elle/askeskove de 3300 ha Ca 60% er i tilstandsklasse 1 og 2, og ca 30% i tilstandsklasse 3. SIDE 23

20 Tendensen for naturtyperne er: Strandenge: Mangler pleje Kystklitter: Mange invasive arter, mangler pleje Heder: Invasive arter, tilgroning og pleje Overdrev/våd eng (små arealer): Pleje og randpåvirkning Sure moser (få store og mange små arealer): Tilgroning og randpåvirkning Kalkmoser/rigkær: Tilgroning, pleje SIDE 24

21 Naturforvaltningsmæssige udfordringer Naturtyper: Ca ha plejekrævende habitatnatur plejes ikke Ca ha har tilgroning med vedplanter i en grad, der påvirker naturen negativt Randpåvirkning (eutrofiering): påvirker ca ha negativt Levesteder: Odder, enkelte fisk, stor vandsalamander, flagermus, spættet sæl og trækfugle har det samlet set OK. Forvaltningsmæssigt kan der via Natura 2000-planlægningen gøres en indsats for at fastholde det og for nogle af de øvrige arter, men nok især for ynglefuglene. Vandplanlægningen understøtter indtil videre fisk, muslinger og vandplanter. SIDE 25

22 Status for LDP-tilsagn Hele landet Øst Tilsagnstype Samlet areal (ha) Tilsagnstype Samlet areal (ha) 1. Miljøtilsagn Forberedelse til græsning Rydning Samlet pleje-tilsagn Hydrologi_forundersøgelse Miljøtilsagn Forberedelse til græsning Rydning Samlet pleje-tilsagn Hydrologi_forundersøgelse 1348

23 Basisanalyser - datagrundlag Mogens Holmen Præsentation udarbejdet af Per Lynge Jensen

24 Natura 2000-planlægning under Naturstyrelsen Vestsjælland BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 28

25 Basisanalyserne baggrund og formål Datagrundlag generelt Datagrundlag naturtyper og arter BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 29

26 Basisanalyserne formål og baggrund SIDE 30

27 Basisanalysernes formål N2000 planlægning Basisanalyser Handling Overvågning BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 31

28 Basisanalysernes baggrund Jf. miljømålsloven skal indsatsprogrammet i Natura2000 planerne udarbejdes på baggrund af basisanalyserne og overvågningen. Basisanalyserne skal minimum indeholde: Levesteds- og naturtypekortlægning Tilstands- og foreløbig trusselsvurdering Kortbilag med beliggenhed af kortlagte arealer Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (Habitatområde H135 og H244 samt Fuglebeskyttelsesområde F94 og F99) BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 32

29 Datagrundlag SIDE 33

30 Datagrundlag generelt (1) Data er indsamlet under NOVANA, hvilket sikrer ensartede data. Ensartethed Tekniske anvisninger Kvalitet Kvalitetssikring af data (internt og eksternt) Systematik Tilstandssystemmet og BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 34

31 Datagrundlag generelt (2) Andre data: N2000 planlægning Forundersøgelser, lokale projekter, forskning m.fl. Basisanalyser - NOVANA Handling Overvågning BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 35

32 Naturtyper på land Tilstandsberegning Kortlægning N145, Ejby Ådal, Hornsherred Trusselsvurdering Der er foretaget ny- eller genkortlægning af 33 lysåbne naturtyper og ny kortlægning af fem ferske sønaturtyper. Basisanalyserne for planperioden medtager kun skovnaturtyper kortlagt udenfor fredsskov. BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 36

33 Sø-naturtyper Der foretaget en kortlægning af søer <5ha. Der er desuden gennemført en beregning af naturtilstanden for småsøer. Søer >5ha beskrives kort i basisanalyserne, og er mere dybdegående beskrevet i vandplanerne. Områdernes vandløb og deres miljøtilstand er beskrevet i vandplanen for området. Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 37

34 Marine naturtyper Natura 2000-område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke Der er i foretaget kortlægning af 56 af de 90 marine Natura 2000 områder. Under denne kortlægning er rev, boblerev og sandbanker kortlagt. Øvrige marine naturtyper er kortlagt i 2004 og tilpasset med ny viden. BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 38

35 Arter (1) Under NOVANA er der indsamlet data til belysning af forekomsten af: karplanter, mosser, vindelsnegle, mosskorpion, insekter, padder, odder og flagermus. Overvågede forekomster af mygblomst i N154 BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 39

36 Arter (2) Der er gennemført levestedskortlægning til beskrivelse af kvaliteten af levestederne for stor vandsalamander, klokkefrø og eremit. N130, Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 40

37 Arter (3) Fra vandmiljøovervågningen inddrages bl.a. data til vurdering af forekomsten af de udpegede fiske- og lampretarter, grøn kølleguldsmed, to muslingearter samt liden najade og vandranke Forekomst af pigsmerling, N148, Køge Å. BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 41

38 Arter (4) Sæler og marsvin overvåges årligt ved hhv. flytællinger og transektsejlads mv. N128 Hesselø med omliggende stenrev Område År Sejlet længde (km) Antal individer Heraf kalve Marsvin/km Marsvin/km Sydlig Nordsø ,20 0,14 Vadehavet ,03 0,03 Σ Sydlige Nordsø ,13 0,14 N89 Vadehavet. Habitatområde H78 BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 42

39 Arter (5) Ynglefugle Bramgås Edderfugl 4351 Rørhøg Klyde Almindelig Ryle Brushane Rovterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornu gle Trækfugle Fuglenes bestandsudvikling, antal og udbredelse beskrives på baggrund af NOVANA data. Data er indsamlet af Naturstyrelsen og suppleret med data fra DOFbasen (kvalitetssikres af DCE). N142. Fuglebeskyttelsesområde F 110 (Saltholm mv.) Skarv Knopsvane Grågås Bramgås Pibeand Skeand Havørn Vandrefalk BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 43

40 Igangværende indsats Eksempel for tilskud med landdistriktsmidler i N154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke BASISANALYSER - DATAGRUNDLAG SIDE 44

41 Haraldsgade København Ø Tlf: INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 45

42 Miljømålsloven og lodsejerdialog Roskilde 6. marts 2014

43 Hvad siger miljømålsloven 42 a. Natura 2000-planen udarbejdes med inddragelse af.. lodsejere, som har en væsentlig interesse i planen. SIDE 47

44 Hvorfor Led i at styrke interessentinddragelsen i forbindelse med udarbejdelse af de statslige planer. Kontakt med staten er ikke et krav, men et tilbud, staten er forpligtet til at give lodsejere med væsentlig interesse i de statslige Natura 2000-planer. De statslige planer lægger rammerne for indsatsen. Lodsejerne har derfor ønsket at blive inddraget, inden staten fastlægger rammerne. Må forventes at styrke mulighederne for siden at indgå frivillige aftaler. SIDE 48

45 Hvem Fremgår stort set af lovbemærkningerne: ene-ejere af et Natura 2000-område områder med højst tre ejere ejere, der ejer mere end 1/3 af et område ejere med mere end 50 ha kortlagt natur (naturtyper eller levesteder) ejere, der ejer mere end 100 ha i et område. Typisk store lodsejere, der vil komme i kontakt med både stat og kommune. SIDE 49

46 Hvordan Skriftlige individuelle mødeinvitationer Formentligt møder med lodsejere på landsplan I vidt omfang fælles møder Efter en konkret vurdering kan det være individuelle møder. SIDE 50

47 Om hvad Emnerne for møderne: Basisanalyserne Direktivforpligtelsen Lytte til ideer og besvare spørgsmål Naturstyrelsen sikrer overlevering af input (kortfattet referat) fra møderne til kommunerne. SIDE 51

48 Handleplaner Fortsat samarbejde på lokalt niveau Hovedvægten i kontakten med de enkelte lodsejere ligger fortsat på lokalt plan. På tværs af myndighedsgrænser skal der udarbejdes en samlet handleplan for hvert Natura område, således som det også er sket i den 1. planrunde. hver handleplan skal rumme en oversigt over, hvordan indsatsen er fordelt mellem kommunale myndigheder, Miljøministeriet og offentlige lodsejere. SIDE 52

49 Natura 2000-planproces ( ) Den videre proces Roskilde 6. marts 2014

50 Den videre proces Naturstyrelsens initiativer Marts 2014 (Uge 10-11): Regionale møder med foreninger og kommuner om basisanalyserne. Marts-april (indtil påske): Møder med særligt berørte lodsejere ( ) møderne tilpasses regionalt. Inden 1. maj 2014: Deadline for indrapportering af fejl. Før sommerferien: Andre offentlige arrangementer (markvandringer mv.) om basisanalyser. Oktober 2014: Drøftelse af muligt indhold af planforslagene med kommunerne. November 2014: Kontakt til lodsejere, der forventes berørt af større projekter. Ultimo 2014: Forslag til Natura 2000-planer og opdateret basisanalyse. Efteråret 2015: Endelige Natura 2000-planer offentliggøres. SIDE 54