Biogas Taskforce arbejdsplan

Transkript

1 NOT AT 19. november 2012 J.nr. 2301/ Ref. bha/mpe Biogas Taskforce arbejdsplan Det indgår i Energiaftalen af 22. marts 2012, at: Der nedsættes en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i , er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt. Der afsættes 9,6 mio. kr. i til taskforcen til understøttelse af udbygning af biogas. Formål med Biogas Taskforce Formålet med taskforcen er at klargøre: - Om biogasudbygningen foregår, og fremover kan forventes at foregå, i et tempo og på en måde, der lever op til de politiske forventninger og mål. - Hvilke barrierer, herunder finansielle, der evt. fortsat findes for udbygningen af biogas, og hvordan de kan overvindes. - Hvordan den konkrete indpasning af biogas i energisystemet kan foregå - teknisk, organisatorisk mv. - Hvilke mulige roller biogas kan spille i energisystemet på længere sigt. - Hvilke nye politiske initiativer, der kan være behov for, for at indfri politiske mål på området på kort og lang sigt. Taskforcens hovedopgaver Taskforcen har hovedfokus på den konkrete indpasning af den nye biogasproduktion i energiforsyningen, herunder anvendelsen af gassen, den hertil nødvendige infrastruktur og aftaleforhold. Målet er at sikre effektiv og hensigtsmæssig indpasning af biogas i energiforsyningen, der er i overensstemmelse med politiske mål og sigtelinier, bl.a. at op til halvdelen af husdyrgødningen skal bioforgasses i Arbejdet skal favne både de konkrete projekters aktuelle udfordringer og biogassens rolle som fleksibel og regulerbar VE-form på længere sigt. Side 1

2 Taskforcen vil inddrage de relevante ministerier og aktører på området og gennemføre arbejdet i samarbejde med dem. Aktørerne vil give input til hvilke barrierer og problemstillinger som taskforcen bør prioritere og bistå med viden og sparring i arbejdet. Taskforcen vil gennem denne dialog søge at fremme udbygningen indenfor de grænser, der sættes af ressourcer og af det forhold, at taskforcen ikke kan bidrage til konkrete projekter på en ansvarspådragende måde. Taskforcen vil kortlægge såvel eksisterende som nye biogasanlæg under planlægning, potentielle gasaftagere og den relevante biogasinfrastruktur. Kortlægningen skal danne grundlag for at vurdere om udbygningen foregår i et tilstrækkeligt tempo og hensigtsmæssigt ud fra politiske mål på området. Hvis dette ikke er tilfældet, vil taskforcen undersøge, hvad de væsentligste barrierer er, og hvordan de kan overvindes. På grundlag af kortlægningen og aktørinddragelsen og som grundlag for at udarbejde politiske anbefalinger skal de problemstillinger, der er fundet at være særlig relevante, analyseres nærmere med bistand fra konsulenter. Taskforcen vil undersøge og beskrive biogassens mulige rolle og potentiale som regulerbar og fleksibel vedvarende energikilde i det fremtidige energisystem. Fokus vil her især være på, hvordan biogassens fordele som regulerbar energikilde udnyttes bedst muligt under hensyn til miljø, økonomi mv. Der kan opstilles forskellige mulige udviklingsspor og for hvert spor vurderes fordele og ulemper for samfundet som helhed og for den enkelte aktør, mulige incitamenter mv. Det analyseres nærmere om reguleringen bør finde sted i anlæg, lagre eller naturgassystem. Beskrivelsen vil danne grundlag for forslag til langsigtede pejlemærker, som den kortsigtede indpasning og udbygning skal ses i forhold til. Taskforcen vil afrapportere i Afrapporteringen vil bestå i en hovedrapport, der sammenfatter ovenstående og beskriver, om yderligere initiativer er nødvendige og i så fald hvilke. Projektorganisation Projektledelse Taskforcen ledes af Energistyrelsen. Tværministeriel arbejdsgruppe Biogas Taskforce vil arbejde tæt sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet. De første møder i den tværministerielle arbejdsgruppe blev afholdt den 14. august og den 19. september. Aktørgruppe Følgende aktører er blevet inviteret til at deltage i arbejdet: Brancheforeningen for Biogas, Landbrug & Fødevarer, KL, Dansk Fjernvarme, Energinet.dk, Foreningen af danske biogasanlæg, HMN, Naurgas Fyn, Dong Energy, Biogassekretariatet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Vedvarende Energi. De første møder blev holdt den 23. august og den 25. september Aktørerne vil blive inddraget både som gruppe og bilateralt. Side 2

3 Konsulentbistand Taskforcen bistås af konsulenter, bl.a. EA Energianalyse og Planenergi, der er blevet inddraget gennem et udbud over sommeren AgroTech bistår med en opgørelse af biomasseressourcer. Deloitte og Blue Planet Innovation bistår med en opgave om finansiering. Andre konsulenter kan blive inddraget senere. Energinet.dk Energinet.dk har som systemansvarlig en central rolle i forhold til udviklingen af gassystemet i Danmark og har gennemført en række analyser på området. Biogas Taskforce vil bygge videre på dette arbejde og løbende inddrage Energinet.dk. Øvrige ressourcepersoner Udover ovenstående vil andre ressourcepersoner og forskere blive inddraget ad hoc. Resultater af Taskforcens startfase Taskforcen har i startfasen indhentet input og forslag til arbejdet gennem to aktørmøder, møder i den tværministerielle arbejdsgruppe og fra andre eksterne ressourcepersoner. Dette har givet et billede af hvilke generelle temaer og spørgsmål, de deltagende parter især anser for vigtige for taskforcens arbejde. Billedet kan sammenfattes således: Energiaftalens forhøjede støtteniveau og Fødevareministeriets anlægstilskudspulje betyder, at der pt. hersker et højt aktivitetsniveau mht. planlægning af nye biogasanlæg og udvidelser af eksisterende anlæg. Taskforcen har kendskab til 36 planer for nye anlæg eller betydelige udvidelser af eksisterende. Samtidig hersker der dog betydelig usikkerhed hos aktørerne, og der er en række barrierer i spil, som kan forhindre at planerne realiseres. Blandt de væsentligste barrierer er 1. Afsætning og indpasning. Der er usikkerhed om, hvorvidt anlæggene kan opnå en stabil afsætning af gassen til en god pris. Dette hænger sammen med, at der ofte er få mulige aftagere af gassen og infrastrukturmæssige eller prismæssige barrierer forbundet med at udvide antallet af aftagere. Barrieren har tæt sammenhæng med formuleringen af opdraget i Energiaftalen, hvor muligheden for aftagepligt fremgik. 2. Biomasseressourcer. Der er usikkerhed om, hvorvidt anlæggene fremover kan få tilstrækkeligt med input-ressourcer udover husdyrgødning til en god pris. Barrieren har sammenhæng med bæredygtighed og loftet for brug af energiafgrøder, nye teknologiske muligheder, usikkerhed om input-ressourcernes kvalitet, og den fremtidige håndtering af husholdningsaffald. Det var denne barriere, som blev prioriteret højest på aktørmødet den 23. august. 3. Finansiering. Det kan være svært for anlæggene at skaffe den nødvendige finansiering dels på grund af ovenstående usikkerheder og dels pga. andre forhold. Blandt de andre forhold er varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv principper, og kommunernes muligheder for at give kommunegaranti og den generelt vanskelige lånesituation for især landmænd. Side 3

4 Såvel afsætnings- som ressourceproblemstillingen kan ses i både et kort og et langsigtet perspektiv. På kort sigt må man se på de umiddelbare afsætningsmuligheder og aftaleforhold mv. i forbindelse med disse. På lang sigt handler det om biogassens fremtidige rolle og indpasning i energisystemet som fleksibel VE form, der kan levere balancekraft, lagring mv. I forhold til ressourcerne handler det på kort sigt om at kigge på, hvordan de umiddelbart tilgængelige ressourcer udnyttes mest hensigtsmæssigt, mens det på lang sigt handler om, hvilke biomasser der på sigt kan blive tilgængelige, hvilke teknologiske muligheder er i sigte, og hvad der evt. kan gøres politisk for at øge tilgængeligheden. Udover ovenstående hovedbarrierer kan der være problemer med planproces, lokalisering, modstand fra borgere, lange sagsbehandlingstider i forhold til miljøgodkendelser, klagesager mv. Disse udfordringer har imidlertid planlægningsmæssig karakter og betragtes derfor primært som Biogasrejseholdets opgave. En barriere, der også nævnes af mange aktører, er usikkerheden, om hvordan støtteordningerne præcis kommer til at fungere, herunder starttidspunkt. Behovet for afklaring heraf er forståelig og vil blive varetaget af Energistyrelsen uden for taskforcens regi. Der efterlyses også afklaring af støtten efter 2020, hvilket først kan ske i en politisk proces efter taskforcens arbejde er slut. Bioenergi Taskforce vil gennemføre en række delopgaver indenfor hvert af de tre ovenstående temaer. Der vil desuden blive gennemført opgaver, der har karakter af grundlæggende dataopbygning, aktørinddragelse og formidling. En oversigt over opgaverne kan ses her og beskrives nærmere nedenfor: Afsætning og indpasning 1. Betydning af reguleringen. Samfundsøkonomi og selskabsøkonomi. 2. Integration af biogas i energisystemet 3. Konkrete cases. Biomasseressourcer 4. Biomasseressourcer til biogas status, barrierer og udviklingsmuligheder 5. Sæsonregulering. Finansiering 6. Identificering af de finansielle barrierer og afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Kortlægninger, datagrundlag og fremskrivninger 7. Database over eksisterende og kommende biogasanlæg. 8. Fremskrivning af biogasproduktionen Aktørinddragelse og understøttelse af konkrete projekter 9. Dialog med aktører Formidling og afrapportering 10. Formidling og afsluttende rapport Side 4

5 Delopgaver og leverancer Afsætning og indpasning Opgave 1. Betydning af reguleringen. Samfundsøkonomi og selskabsøkonomi. Ea Energianalyse/Planenergi (AP1 1 ) Med udgangspunkt i en opdateret økonomimodel for biogas, der bygger på Energistyrelsens Business Case, analyser fra Fødevareøkonomisk Institut og konsulenternes erfaringer beskrives alle omkostningerne ved biogasproduktion og efterfølgende behandling og fremføring af gassen under forskellige forudsætninger om anlægsstørrelse, biomassetyper, aftaleforhold med landmænd og industri, afsætningsforhold m.v. De selskabsøkonomiske analyser ser både på den samlede økonomi samt på økonomien for de involverede hovedaktører. Her vurderes også spørgsmål vedr. aftaleforhold og risiko. Denne analyse anvendes bl.a. til at kunne rådgive konkrete projekter i deres aftaleforhold, samt til at vurdere om der er behov for ændringer i reguleringen. Som et væsentligt resultat af denne del af arbejdspakken udfærdiges forslag til to sæt standardkontrakter. I den samfundsøkonomiske opstilling indgår endvidere fordele og ulemper hos leverandører og aftagere af biomasse, eksternaliteter samt miljømæssige aspekter, som ikke prissættes selskabsøkonomisk. En del af biogasanlæggets drift består i at håndtere restfraktionerne af afgasset biomasse. I de fleste tilfælde vil projektet omfatte en gruppe jordbrugere, som skal aftage mængderne, men manglende afsætningsmuligheder kan få restfraktionerne til at optræde som affaldsproblem på anlægget og dermed en potentiel økonomisk byrde for anlægget. Omvendt kan projektet potentielt få den afgassede biomasse til at blive en yderligere indtægtskilde ud over gassen ved at skabe produkter med afsætningsmuligheder. Alt afhænger af projektets udformning. Biogas Taskforce vil undersøge, hvorvidt der er barrierer for biogasudbygning, som bunder i problemer med håndtering af restfraktioner, og om disse kan fjernes uden at skabe miljømæssige eller andre problemer. Opgave 2. Integration af biogas i energisystemet Ea Energianalyse/Planenergi (AP2) Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør biogas afsættes til formål, hvor den samfundsøkonomiske værdi af gassen er høj, og hvor omkostningerne til fremføring af lavest. På længere sigt kan en væsentlig del af denne værdi ligge i muligheden for fleksibel anvendelse over døgn, uge og sæson. Lagringsmuligheder og sæsonregulering kan derfor øge værdien af biogas. Der opbygges en model, der kan simulere driften for et biogas-anlæg og optimere størrelsen af anlægskomponenter, som f.eks. kapacitet på opgraderingsanlæg, lagerstørrelse og lignende. Der inkluderes en repræsentation af de forskellige afsætningsmuligheder. 1 AP1, AP2 osv. henviser til arbejdspakker i EA/Planenergis tilbud til Biogas Taskforce Side 5

6 Til brug for analysen udarbejdes et teknologikatalog, hvor de forskellige nøglekomponenter som lager, opgradering, rørføring til lavtryksbiogasnet m.m. beskrives, og omkostningerne defineres. Desuden inddrages beskrivelsen af sæsonregulering, ligesom der indhentes kommentarer til kataloget fra relevante aktører. Modellen kan beregne nytten ved at regulere biogassens anvendelse ved at inkludere varierende elpriser, varmeforbrug, gaslagre og varmelagre. Derudover inkluderer modellen en repræsentation af regulerkraftpriser, der afspejler værdien af at kunne tilpasse elproduktionen med en relativt kort tidshorisont. Værktøjet kan bidrage til at besvare spørgsmål om sæsonregulering, investering i lokal gaslagerkapacitet, dimensionering af lavtryksledning til alternativ gasanvendelse, dimensionering af opgraderingsanlæg m.v. Der opstilles en række scenarier for at afdække forskellige muligheder for anvendelsen af biogas under forskellige lokale forhold som biogaspotentiale, fjernvarmeforbrug og alternative varmeproduktion (fx biomassevarme, store varmepumper, solvarmeanlæg). Tilsvarende belyses eksterne forhold, som udvikling i elsystemet mod mere vindkraft og øget værdi biogas til eksempelvis transportformål. Scenarierne anvendes til at udarbejde en række konkrete anbefalinger for, hvordan biogas mest hensigtsmæssigt integreres i energisystemet, og hvordan mulighederne for at anvende biogas som regulerbar energikilde bedst udnyttes. Modelværktøjet opbygges fleksibelt, så det udover de langsigtede analyser beskrevet ovenfor kan benyttes til en vurdering af konkrete projekter. Opgave 3. Konkrete cases. Ea Energianalyse/Planenergi (AP3) Analyserne af den mest hensigtsmæssige indpasning af biogas i energisystemet gennemført under AP2 kan give en overordnet prioritering af biogasanvendelsen. Biogas er i høj grad en lokal ressource, og bl.a. transport af gylle er omkostningstungt. Placering af biogasanlæg vil derfor som hovedregel blive fastlagt på basis af hvor husdyrgødningen er, og ikke på basis af anvendelsesmulighederne. I denne opgave tages der udgangspunkt i tre konkrete og repræsentative projekter, hvor omkostninger, indtjening og andre væsentlige konsekvenser ved forskellige alternativer vurderes. Desuden inddrages de selskabsøkonomiske forhold med hensyn til priser og tilskud. For at vurdere de konkrete cases anvendes modelværktøjet udarbejdet i AP2. Dermed demonstreres anvendelsen af modelværktøjet tilpasset meget konkrete forhold, og betydningen for prioriteringen af forskellige anvendelsesmuligheder detaljeres yderligere. Biomasseressourcer Opgave 4: Biomasseressourcer til biogas status, barrierer og udviklingsmuligheder AgroTech Kortlægning af muligheder, barrierer og potentialer for en øget anvendelse af nye biomasseressourcer til biogas. Potentialerne for brug af halm, høslet fra naturarealer, efterafgrøder, blå Side 6

7 biomasse, husholdningsaffald, nye typer erhvervsaffald, energiafgrøderne majs, roer, permanent græs mv. gøres op ved brug af allerede gennemførte vurderinger (fra bl.a. Planenergi og Syddansk Universitet) og evt. nye/eksisterende GIS-kortlægninger. Det undersøges sammen med de relevante myndigheder (MST og FVM), om der er reguleringsmæssige barrierer for en øget tilgængelighed af biomasseressourcer, f.eks. affald eller restbiomasse fra landbrug, og om der er løsninger herpå. Der gøres status for de teknologiske og økonomiske potentialer for brug af nye biomasse. Potentialerne sammenholdes med de planlagte biogasanlæg, og det analyseres, hvor der er særligt gode hhv. dårlige muligheder for at skaffe tilsætningsbiomasse af tilstrækkelig kvalitet. På dette grundlag vurderes om tilgængeligheden af tilsætningsbiomasse samlet set udgør en barriere for biogasudbygningen eller vil komme til det i fremtiden. Vurderingen sammenlignes med oplevede barrierer, og det undersøges, om der kan gøres noget for at fjerne disse. Vurderingen vil kunne indgå i et grundlag for anbefalinger om, hvor stor en udbygning med biogasanlæg, der er ønskelig på længere sigt og derfor bør fremmes, og i grundlaget for vurderingen af, om loftet for tilsætning af energiafgrøder kan sænkes efter Kortlægning og potentialevurdering laves så vidt muligt i synergi med den biomasseressource-model, der skal laves som en del af bioenergianalysen. Det undersøges, om der er basis for at opbygge en GIS-model, der kan bruges til hvad-hvisanalyser og scenarier, og som evt. kan være til nytte for kommunernes strategiske energiplanlægning. Opgave 5. Sæsonregulering. Ea Energianalyse/Planenergi (AP4) Med energiafgrøder i form af specielt ensilage (især majs og eller græs) er det muligt at sæsonregulere biogasproduktionen betydeligt og derved tilpasse biogasproduktionen til varmeforbrug i fjernvarmenet. Ønskes en højere produktion om vinteren, øges biomassetilførslen gradvist om efteråret og sænkes atter igen om foråret. Det skønnes, at det inden for rimelige økonomiske rammer er muligt at variere biogasproduktionen på denne måde med ± 100 %, dvs. fordoble produktionen om vinteren i forhold til sommerproduktionen. Denne delopgave munder ud i en beskrivelse af de væsentlige forhold tekniske som økonomiske ved sæsonregulering vha. energiafgrøder. Sæsonregulering øger fleksibiliteten ved indpasning af biogas i energisystemet og kan give bedre mulighed for et optimalt samspil med større andele af VE i energisystemet, f.eks vind. Analyse af den mest hensigtsmæssige anvendelse af sæsonregulering gennemføres i forbindelse med Opgave 2. Side 7

8 Finansiering Opgave 6. Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Deloitte og Blue Planet Innovation En større biogasudbygning kræver kapital. I denne delopgave undersøges, hvad der kan gøres for at lette investeringsbeslutninger på biogasområdet. Grundlæggende er det afgørende for investorer at afklare og minimere risici ved investeringen og sikre sig et tilfredsstillende afkast. Afkastkrav og risici hænger sammen, og der er forskel på afkastkrav og tidsperspektiv fra investor til investor. Der udarbejdes en beskrivelse af mulige investorer og långivere på biogasområdet. Der gennemføres en analyse og en formidling af de krav, professionelle investorer stiller. Der gennemføres 2-3 casestudier med udgangspunkt i konkrete anlæg, der søger investorer. Det undersøges, hvordan risici kan afdækkes, beskrives og evt. mindskes. Samt hvordan risici kan håndteres og deles mellem parterne i kontrakter. Der udarbejdes en business-case og et investeringsgrundlag, som vurderes af forskellige investortyper. Ved udarbejdelsen af business-casen tages udgangspunkt i den økonomimodel, som udarbejdes af EA Energianalyser under AP1. Det skal desuden afklares, om der er muligheder for produktionsforsikring. Altså om det er muligt, fx via Lloyds at tegne en forsikring, der sikrer indtjeningen. Det kendes fra vindmølleområdet. Kortlægninger, datagrundlag og fremskrivninger Opgave 7. Database over eksisterende og kommende biogasanlæg Energistyrelsen og Ea Energianalyse/Planenergi Der udarbejdes en database over eksisterende og konkrete kendte kommende projekter. Ikkefortrolige data og informationer fra ansøgningerne til anlægstilskudsordningen vil blive inddraget og koblet med data fra konsulenterne, Energistyrelsen og andre interessenter. Den udarbejdede database vil efterfølgende kunne opdateres og således kunne anvendes til løbende at vurdere status for biogasudviklingen. Databasen anvendes ved løsning af forskellige delopgaver f.eks. fremskrivning af biogasproduktionen og vurdering af barrierer. Opgave 8. Fremskrivning af biogasproduktionen til 2020 Ea Energianalyse /Planenergi (AP5) I denne opgave gennemføres en fremskrivning af biogasproduktion, som kan holdes op mod det politiske mål om en anvendelse af 50 pct. af husdyrgødningen i På basis af den udarbejdede database beskrives tre forskellige scenarier for den fremtidige biogasproduktion frem mod 2020: høj, mellem og lav produktion. Side 8

9 I vurderingen af potentialet for nye projekter indgår også geografiske forhold, idet der for hver enkelt kommune foretages en opgørelse mellem potentiel biogasproduktion (baseret på kortlægning af biomassepotentialer) og sandsynlig produktion (ud fra kendskab til projekter). Den geografiske dimension er vigtig, især fordi ressourceforhold er regionalt betinget. Scenarierne bliver suppleret med en analyse af hvilke/hvor mange nye projekter, der skal til for at målsætningen i 2020 nås - evt. geografisk fordelt på regioner. Dertil kommer en vurdering af omfanget af potentielle projekter ud fra de eksisterende incitamenter i form af tilskud m.v. Aktørinddragelse og understøttelse af konkrete projekter Opgave 9. Dialog med aktører Biogas Taskforce vil undervejs i processen sikre en dialog med aktører på en række forskellige måder. Der afholdes 3 aktørgruppemøder, en to dages workshop, et midtvejsseminar og et afsluttende seminar. Derudover afholdes undervejs forskellige møder i forbindelse med gennemførelse af de forskellige opgaver i mindre, opgavespecifikke grupper, f.eks. en kontraktfølgegruppe. Opgave 10. Understøttelse af konkrete biogasprojekter Biogas Taskforce planlægger at understøtte konkrete biogasprojekter bl.a. gennem at afholde et antal seminarer for aktører, der er involveret i eksisterende og nye biogasanlæg. Seminarerne forventes arrangeret i samarbejde med kompetente fagpersoner på området. Seminarerne har tre formål: 1. at give de nye biogasanlæg mulighed for erfaringsudveksling vedr. finansiering, kontrakter, drift mv. 2. at give Biogas Taskforcen mulighed for at afprøve, formidle og have dialog om f.eks. finansieringskoncepter eller andre resultater af Taskforcens arbejde 3. at udgøre en kanal for praksisnær viden til Taskforcen. Taskforce vil desuden i relevant omfang deltage i møder, der afholdes af biogasforeningen eller andre organisationer. Formidling og afrapportering Opgave 11. Formidling og afsluttende rapport De materialer, rapporter og analyser mv. der udarbejdes undervejs af Biogas Taskforce, vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Oven for beskrevne delopgaver afrapporteres i en midtvejsrapport i juni Midtvejsrapporten er første udkast til den endelige rapport, som skrives af Energistyrelsen i efteråret Side 9

10 Rapporten vil omfatte en beskrivelse af en - eller flere alternative - fremtidsvisioner for biogas i energiforsyningen og forskellige mulige strategier for at realisere visionerne gennem politiske styringsmidler og incitamenter. Fremtidsvisionerne vil omfatte udbygning, indpasning og evt. anvendelse af biogassen. Strategierne for at realisere visionerne vil belyse forskellige reguleringstilgange fra en markedsbaseret til en planlægningsmæssig tilgang, hvor bl.a. styringsmidlet aftagepligt vil indgå. Relationer til andet arbejde på området Biogas Rejsehold Biogassekretariatet under Naturstyrelsen har til opgave at bistå kommunerne med lokalisering af nye konkrete biogasanlæg og planlægningsprocesserne i forbindelse hermed. Rejseholdet fortsætter sit arbejde frem til 2015 og vil i perioden have et tæt samarbejde med Taskforcen. Det er aftalt, at samarbejdet vil fokusere på udveksling af information og erfaringer om den konkrete udbygning, barrierer, analyser og handlemuligheder. Rejseholdets og Taskforcens opgaver supplerer hinanden, idet Rejseholdet fokuserer på at hjælpe de konkrete anlæg gennem planprocessen, mens Taskforcen fokuserer på overordnede politiske virkemidler og på indpasningen af biogassen i energisystemet med henblik på at opfylde politiske mål. NaturErhvervsstyrelsens anlægstilskud til biogas NaturErhvervsstyrelsen giver anlægsstilskud til nye biogasanlæg. Tilskuddet er blevet øget fra maksimalt 20 % til 30 % af investeringen. Ansøgningsfrist var den 14. september 2012, og de indkomne ansøgninger bliver behandlet i et sagkyndigt biogasudvalg. NaturErhvervstyrelsen har stillet en liste over kontaktpersoner for de nye anlæg til rådighed for Taskforce som har indhentet ikke-fortrolige informationer om planlagte anlæg mv. fra ansøgerne. Gasinfrastrukturanalyse Som opfølgning på Energiaftalen gennemfører Energistyrelsen en analyse af den optimale fremtidige anvendelse af gas-infrastrukturen i Danmark i overgangsfase og i en fremtid uden naturgas. Fremskrivninger af energiforsyning og energiforbrug og det fremtidige behov for lager- og transmissionskapacitet vil indgå i analysen. Det samme vil de tekniske og økonomiske potentialer for anvendelse af biogas og anden VE-gas i naturgassystemet. Analysen skal være færdig inden udgangen af Bioenergianalyse Som opfølgning på Energiaftalen gennemføres en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark med fokus på at udnytte biomasse effektivt og sikre miljømæssig bæredygtighed. Biogas vil også blive analyseret nærmere i denne sammenhæng og relevante resultater fra Biogas Taskforcens arbejde vil blive inddraget. Biogas Taskforcens arbejde med biomasseressourcer vil så vidt muligt blive koordineret med bioenergianalysen. Analysen skal være færdig inden udgangen af Analyse af økonomien i biogasanlæg Fødevareøkonomisk Institut gennemfører for Fødevareministeriet en opdatering af beregningerne for økonomien i biogasanlæg. Som led i opdateringen planlægges der gennemført en workshop i oktober mellem interessenter på området med henblik på sikring af større sammenlignelighed i beregning af økonomien i biogasproduktion. Side 10

11 Teknologiske udviklingsprojekter EUDP (Energiteknologisk Udvikling og Demonstrations Program) og de andre energiforskningsprogrammer støtter en række teknologiske udviklingsprojekter, som peger på forskellige udviklingsmuligheder for biogas. De sigter bl.a. på at udnytte nye biomasse f.eks. halm og andre restprodukter bedre i biogasanlæg. Andre projekter kigger på, hvordan vi kan bruge det biologiske materiale fra husholdningsaffald effektivt i biogasanlæg. Endelig kigger andre projekter på, hvordan man kan opgradere CO2-delen af biogassen med brint, så al kulstoffet i biogassen konverteres til ren metan. GUDP (Grønt Udviklings og Demonstrations Program) støtter ligeledes en række teknologiske udviklingsprojekter bl.a. omkring optimering af anvendelsen af forskellige fraktioner af husdyrgødning og behandlet husdyrgødning i biogas. Erfaringer fra disse projekter vil blive inddraget i Taskforcens arbejde. Strategisk energiplanlægning i kommunerne Energiaftalen fra marts 2012 har sat gang i et arbejde for at fremme den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Som led i dette arbejde vil der blive udarbejdet et vejledningsmateriale, og der vil blive etableret en tilskudsordning, der kan støtte konkret arbejde med strategisk energiplanlægning. Det forventes, at der vil blive indkaldt ansøgninger i marts 2013 med frist juni Vejledningsmaterialet skal være færdigt med udgangen af Ressourcestrategi i Miljøministeriet Miljøministeriet er i gang med at udarbejde en ressourcestrategi, som bl.a. skal øge genanvendelsen af affald fra husholdninger og erhverv. Det kan bidrage til at øge tilgængeligheden af biologiske affaldsfraktioner for biogasanlæg. Budget Der er afsat 9,6 mio. kr. til gennemførelse af Taskforcens arbejde i Midlerne er afsat på følgende måde: Lønmidler 1,0 1,0 - - Driftsmidler 1,4 1,4 2,4 2,4 Driftsbudget 2012 Konsulentopgaver med fokus på afsætning og indpasning af biogas i energiforsyningen. Finansiering. Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Kortlægning af ressourcer til biogas i sammenhæng med bioenergianalyse og loft for energiafgrøder Møder, diverse I alt 1,4 mio. kr. Side 11