KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
|
|
|
- Mads Valdemar Lassen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej Kerteminde Tlf.: Fax: [email protected] Forord Klimapolitikken udpeger de fremtidige retningslinjer for klimaarbejdet i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er et produkt af den aktuelle fokusering på klimaforandringer, men afspejler også den aktuelle økonomiske situation og det politiske fokus i Kerteminde Kommune. Klimapolitikken er derfor et dynamisk dokument, der kan ændres i takt med behov for og midler til klimatiltag, eller evt. fremtidig lovgivning på området. Klimapolitikken er udarbejdet i Miljø-, Plan- og Naturafdelingen under Miljø- og Kulturforvaltningen. Miljø- og Teknikudvalget samt Plan- og Udviklingsafdelingen har bidraget med input til politikken. Sags-nr Dokument-id Klimapolitikken fokuserer i denne første udgave på den forebyggende indsats og kilderne til klimaforandringerne. Dvs. på udledning af drivhusgasser fra kommunen som geografisk område og hvordan udledningen eventuelt kan reduceres. Tilpasning til klimaforandringerne er en væsentlig del af klimaopgaven men er beskrevet andet steds. Klimapolitikken er udarbejdet uden et dyberegående kendskab til den specifikke udledning af drivhusgasser og de specifikke virkemidler, der kan tænkes anvendt i Kerteminde Kommune. Grundlaget er af generel karakter og baseret på viden indhentet på diverse kurser, møder og konferencer om emnet i perioden fra medio 2007 til tidspunktet for vedtagelse af klimapolitikken. Hvorfor en klimapolitik? Klimapolitikken er udarbejdet dels ud fra et ønske om at kommunen skal have en officiel holdning i en tid, hvor der er stor fokus på klimaproblematikken. Endvidere indgår klima som en rød tråd i Kommuneplan09 for Kerteminde Kommune. For at dette giver mening må kommunen nødvendigvis have en politisk holdning til klimaproblematikken, der kan genspejles i kommuneplanen. Et formål med klimapolitikken er endvidere at løfte det klimaarbejde, der allerede foregår på forvaltningsniveau, til et overordnet, fælles plan og sikre en samlet koordinering af tiltagene. Vision Kerteminde Kommunes vision på klimaområdet er:
2 Udledningen af drivhusgasser fra Kerteminde Kommune skal reduceres så kommunen på sigt bliver CO 2 -neutral. Side2/5 Visionen er ikke bundet op på en tidsfrist for gennemførelse. Kerteminde Kommunes holdning Kerteminde Kommune erkender de klimatiske forandringer og konsekvenserne heraf, lokalt og globalt. Kerteminde Kommune erkender sin lokale nøgleposition i forhold til klimatiltag og ønsker at påtage sig et ansvar og skabe handling i forhold til imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne og reducere kommunens CO 2 -udledning, der er under mistanke for at bidrage til den globale opvarmning. Kerteminde Kommune er opmærksom på at en aktiv klimapolitik er ressourcekrævende i organisationen og ikke er begrænset til at omfatte kommunale aktiviteter og forhold. Kerteminde Kommune er imidlertid også opmærksom på de potentielle økonomiske gevinster, en aktiv klimapolitik kan medføre, for såvel kommunen som kommunens virksomheder og borgere. Kerteminde Kommune vil derfor tilstræbe at afsætte de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer til at kunne agere i klimafeltet og udnytte de potentielle økonomiske gevinster. Herunder til at sikre den nødvendige inddragelse af kommunens virksomheder og borgere. Det er Kerteminde Kommunes holdning at der skal handles på baggrund af viden. Kerteminde Kommune deltager derfor i foreninger, samarbejder, konferencer o.l. i det omfang det konkret bidrager til at opbygge medarbejdernes kompetence på klimaområdet og styrke kommunens beslutningsgrundlag for klimarelaterede tiltag. Klima- og bæredygtighedsrelaterede problemstillinger er et fælles anliggende og rækker ud over de kommunale tiltag. Kerteminde Kommune ønsker derfor at skabe rammerne for en åben proces, hvor kommunen, borgere og virksomheder gensidigt informerer og inspirerer hinanden, styrker hinandens handlemuligheder og skaber gunstige betingelser for at integrere bæredygtigheden i daglige handlinger, så alle føler et ansvar for kommunens udvikling. Arbejdsgruppe om klima Kerteminde Kommune ønsker en fælles forankring og koordinering af klimaarbejdet i kommunen. Til dette formål nedsættes en arbejdsgruppe, der kan indeholde medlemmer fra følgende afdelinger/funktioner: Miljø, Plan og Natur Byg Beredskabet Kommunikation Sundhed Økonomi Arbejdsgruppens formål vil være en fælles koordinering af klimaarbejdet i kommunen, herunder opsamling og behandling af data, prioritering af virkemidler, formidling af resultater, afklaring af økonomi mv. Arbejdsgruppen servicerer kommunens beslutningstagere i sager, hvor udfaldet kan have klimamæssige betydninger.
3 CO 2 kortlægning Kerteminde Kommune vil igangsætte en proces, der skal kortlægge og løbende følge kommunens udledning af drivhusgasser, opgjort som CO 2. Til dette anvendes CO 2 beregneren udviklet og udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL. Side3/5 Da det er et ønske at følge CO 2 udledningen over tiden skal CO 2 beregningen opdateres minimum én gang årligt. Tiltag til reduktion af CO 2 udledningen Kerteminde Kommune vil, i det tempo det er økonomisk og praktisk gennemførligt, foregå med gode eksempler på klimatiltag overfor kommunes borgere og virksomheder. Dette kan i første trin ske ved at kommunen holder sig orienteret om og deltager i klimadebatten. Andet trin kan være, at kommunen formulerer mere konkrete mål og handleplaner for klimatiltag. Tredje trin kan indebære at konkrete tiltag gennemføres. Kerteminde Kommune var ved tidspunktet for udarbejdelse af nærværende politik i gang med klimatiltag på følgende fronter: Gennemførelse af ESCO projekt, hvor kommunen i samarbejde med en privat aktør gennemgår og efter behov gennemfører energirenovering af kommunens bygninger. Dette ventes at medføre en økonomisk gevinst, der som minimum kan finansiere renoveringsprojekterne. Endvidere reduceres CO 2 udslippet som følge af reduceret varme- og elforbrug. Kerteminde Kommune har i efteråret 2008 indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Kommunen har tilkendegivet fremover at ville reducere CO 2 udledningen med 1% per år. Miljø- og energikrav indarbejdes i lokalplaner. Der opfordres til klima- og miljørigtig tankegang i forhold til energiforbrug, materialevalg, håndtering af regnvand mv. Virkemiddelkatalog Kerteminde Kommune ønsker ikke at være bundet til specifikke virkemidler eller målsætninger i nærværende klimapolitik, udover de ovenfor nævnte. Som myndighed føler Kerteminde Kommune sig forpligtet til at anvende ressourcerne, hvor flest muligt får gavn af en betydelig effekt fra CO 2 reduktionen og ikke til blot at jagte de daglige små-gevinster. Frivillige forpligtende samarbejdsmodeller, hvor kommunen tilkendegiver at ville reducere CO 2 udledningen med en bestemt procentdel per år, vurderes ikke at være en fordelagtig fremgangsmåde. Kerteminde Kommune vil i stedet tænke mere langsigtet, samt også anvende de midler, der ikke bare her og nu giver en målbar reduktion. Som inspiration til dette opstiller Kerteminde Kommune et virkemiddelkatalog over klimatiltag. I første udgave er dette i store træk enslydende med det virkemiddelkatalog, der følger med KL s CO 2 beregner, men det er intentionen, at virkemiddelkataloget udbygges og tilpasses forholdene og mulighederne i Kerteminde Kommune. Virkemiddelkataloget indeholder følgende forslag: Kollektiv el- og varmeforsyning 1. Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2. Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3. Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4. Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis
4 5. Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6. Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7. Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8. Etablering af kollektivt geotermianlæg 9. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10. Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11. Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12. Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13. Elbesparelser inden for erhverv 14. Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15. Elbesparelser i offentlig sektor 16. Varmebesparelser i offentlig sektor 17. Elbesparelser i husholdninger 18. Varmebesparelser i husholdninger 19. Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1 Transport 21. Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22. Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23. Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24. Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25. Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26. Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27. Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28. Pileflis til kraftvarmeproduktion 29. Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30. Etablering af efterafgrøder 31. Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32. Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33. Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2 optag fra skov 34. Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35. Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering 36. Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) 37. Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse Side4/5 I øvrigt henvises til virkemiddelkataloget. Potentiale i cleantech Kerteminde Kommune finder at et væsentligt bidrag til reduktion af CO 2 udledningen er udviklingen af nye forbedrede teknologier. Støtte af mulighederne for udvikling af ny teknologi betragter Kerteminde Kommune derfor også som et virkemiddel i klimaarbejdet.
5 I kølvandet på den aktuelle finansielle krise spår flere kilder et boom indenfor cleantech, der er betegnelsen for den branche, der udvikler og producere videnbaserede produkter eller services med øget effektivitet og reduceret energiforbrug og emissioner. Side5/5 Der kan være et klimamæssigt såvel som økonomisk potentiale i at tiltrække cleantechvirksomheder til Kerteminde Kommune og dette indgår således i kommunens katalog over virkemidler. Kerteminde Kommune kan være attraktiv for cleantech-virksomheder blandt andet i kraft af central trafikal beliggenhed og kort afstand til f.eks. Syddansk Universitet. Industriens Miljøklub Fyn Reduktion af CO 2 udledningen fra kommunens virksomheder skal opnås gennem virksomhedernes frivillige indsats. Som ramme for dette kan anvendes værktøjerne fra Miljøforum Fyn, Industriens Miljøklub. Fynsk fælleskommunalt samarbejde Kerteminde Kommune ønsker at deltage i et eventuelt fælles fynsk kommunalt samarbejde om erfaringsudveksling vedrørende klimatiltag. En del af samarbejdet kunne bestå i at alle fynske kommuner anvender KL s CO 2 beregner og kommunerne således kan sammenligne forhold og tiltag indbyrdes. Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget den 11. maj 2009
CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning
Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning
Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser
Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Kommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
CO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected] Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune
Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1419543 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 [email protected] NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1
Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Effektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
MILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Naturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
