BRUGERTILFREDSHED MED FOLKESKOLER I RKSK

Transkript

1 BRUGERTILFREDSHED MED FOLKESKOLER I RKSK UDARBEJDET AF VIDEN & STRATEGI I SAMARBEJDE MED DAGTILBUD OG UNDERVISNING Forår 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning Overordnet hed Vurdering af faglighed Vurdering af pædagogisk indsats Vurdering af skole-hjem-samarbejde Vurdering af fysiske faciliteter Vurdering af skolens fritidsordning (SFO) Øvrige spørgsmål Appendix

3 Indledning Undersøgelsens baggrund og formål Undersøgelsens datagrundlag (spørgeskema og indsamlingsmetode, besvarelsesprocent og datavalidering). Analysemodel og metodiske forbehold Læsevejledning

4 Undersøgelsens baggrund og formål Baggrund for undersøgelsen Børne- og Familieudvalget har netop udarbejdet en Børneog familiepolitik, der omfatter skoleområdet. På baggrund af de politiske udstukne pejlemærker og indsatsområder har administrationen ønsket at gennemføre en brugerhedsundersøgelse på skoleområdet i foråret 0. Undersøgelsens resultater skal anvendes som redskab til bedre dialog og kvalitetsudvikling mellem de forskellige niveauer i kommunen inden for skoleområdet. Det vil sige fra politikere, over forvaltningen til skoleledere og øvrige ansatte på skolerne samt forældrene. Undersøgelsen er dermed også i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om at styrke samspillet og dialogen med kommunens borgere og brugere af de kommunale serviceydelser. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Viden & Strategi samt Dagtilbud og Undervisning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i KL s analysemodel og spørgeramme. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at afdække forældrenes hed med det benyttede skoletilbud med henblik på: At skabe viden om forældrenes oplevelse af skolerne (brugeroplevet kvalitet). At understøtte en forpligtende og inddragende dialog med forældrene på de enkelte skoler. At inddrage forældrene i den fortsatte udvikling af undervisningsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. At give redskaber til opfølgning på børne- og familiepolitikken og den seneste skolereform. At undersøgelsens resultater danner grundlag for en bestpractice-rapport blandt skolerne, for derigennem at bidrage til at øge kvaliteten på skoleområdet. Undersøgelsen danner grundlag for nærværende analyserapport, hvori kommunens folkeskoler sammenlignes på en række parametre relateret til skolernes virke. Derudover vil der i forlængelse af brugerhedsundersøgelsen blive udarbejdet en best-practice -rapport baseret på denne brugerhedsundersøgelse, skolernes kvalitetsrapport og den netop gennemførte trivselsundersøgelse blandt eleverne.

5 Undersøgelsens metode og analyseniveau Hvad måler vi på? Kvalitetsbegrebet kan betragtes ud fra forskellige perspektiver; Brugerperspektivet (= den oplevede kvalitet), et politisk perspektiv (=det fastsatte serviceniveau), et professionelt (fagligt) perspektiv (objektive mål som fx karakterer). Fokus i denne undersøgelse er alene på den brugeroplevede kvalitet, som efterfølgende vil sammenholdes med fagområdets øvrige kvalitetsmål. Undersøgelsen måler en række parametre, der hver i sær afdækker områder af den oplevelede kvalitet for brugerne af folkeskolen. Disse parametre er: Vurdering af undervisningskvaliteten Vurdering af den pædagogiske indsats Skole-hjem samarbejde De fysiske faciliteter Skolefritidsordningen Derudover er der spurgt ind til oplevelsen af skoleledelsen og forældrenes oplevelse af overgangen fra dagtilbud til indskoling og skiftet mellem mellemtrin og udskoling. Disse spørgsmål indgår ikke i det samlede hedsmål beregnet på ovenstående fem parametre. Hvem måler vi på? Datagrundlaget er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor forældrene er blevet spurgt til deres hed og vurdering af en række forhold på skoleområdet. Undersøgelsen er baseret på en populationsundersøgelse, hvor faderen moderen modtager et spørgeskema pr. barn. Datavaliditet Der indgår besvarelser for 0 børn ud af mulige elever, hvilket giver en besvarelsesprocent på %. Da forældrene har fået et spørgeskema pr. barn, og flere derfor har fået mere end et spørgeskema, er det interessant at undersøge, hvor stor en andel af forældrene der deltager. % () af alle forældre har deltaget i undersøgelsen med besvarelse for et flere børn. For at sikre datagrundlagets validitet er der foretaget en frafaldsanalyse (Se Appendix A). Her er det undersøgt, om datamaterialet lider under systematiske frafald i forhold til forskelle i besvarelsesprocenten mellem skole, klassetrin og relation til barnet. Derudover undersøges hypotesen om, at en negativ/positiv holdning til ens skole giver et større/mindre incitament til besvarelse, hvilket kan afvises. Alt i alt vurderes det, at undersøgelses datagrundlag synes at have en god validitet. Analysens resultater må derfor forventes at give en rigtig god indikation af forældrenes vurdering af kvaliteten i folkeskolerne.

6 Analysemodel og metodiske forbehold Analysemodel Undersøgelsesdesignet for nærværende rapport tager sit udgangspunkt i en deskriptiv statistik (beskrivende), og beskæftiger sig ikke med kausale forhold (forklarende), men indeholder udelukkende en præsentation af hvordan forældrene oplever kvaliteten på skoleområdet. I kapitel to præsenteres to forskellige målinger af hed. Det første mål for hed er baseret på et sammenlagt mål for de fem parametre. Det andet mål for hed er baseret på ét direkte spørgsmål til forældrenes hed. Nærværende rapport anvender det første mål for hed, som det primære mål, mens det andet mål bliver anvendt til sammenligning og validering af det første mål. Det første mål for hed er baseret på indeksering af en række spørgsmål, som angiver en score for hvert af de fem centrale parametre. Derefter aggregeres scoren fra de fem parametre til et samlet mål for hed også omtalt som et aggregeret mål for hed. Næste side giver grafisk illustration af indekseringen afvendt i denne undersøgelse. Spørgsmålene indledes (oftest) med: Hvor er du med, hvortil en hed kan tilkendegives på en fempunktsskala: = = = = = På baggrund af denne kategorisering kan man sammenligne gennemsnit for hver skole. Ud fra skolernes gennemsnit bliver de rangeret fra til, hvor indikerer den skole med højest hed. Spørgeskemaet er baseret på KL s skabelon for undersøgelser på folkeskoleområdet. Spørgeskemaet er suppleret med enkelte spørgsmål relateret til den nye skolepolitik samt heden med skolernes SFO. Metodiske forbehold Nøgletal fortæller aldrig sandheden, men den kan synliggøre forhold, som giver anledning til undren, og bør undersøges nærmere Citat: Bent Rold Andersen, tidl. økonomisk vismand. Analysens resultater er jævnfør ovenstående citat, altså ikke et udtryk for den faktuelle kvalitet, men angiver blot indikationer af, hvordan kvaliteten opleves hos folkeskolens brugere. Når der spørges til hed med en service, så vil svaret altid basere sig på respondentens forventninger til ydelsen i dette tilfælde skolen kvalitet. Den individuelle forskel i heden kan basere sig på forskellige forventninger og krav til skolen. Nærværende undersøgelse har ikke haft mulighed for at kontrollere for forældrenes forventninger til folkeskolen.

7 Diagram over indeksering af dimensioner og det samlede hedsmål Spørgsmål Indeks for dimensioner Indeks for samlet hed Spg.. Spg. Spg... Faglighed Spg.. Spg. Spg.. Spg.. Spg. Spg.. Spg.. Spg. Spg.. Spg.. Spg. Spg... Pædagogisk indsats. Skole-Hjem samarbejde. Fysiske faciliteter. SFO Samlet hed (aggregeret) Note: Hvert indeks indeholder mellem tre og ni spørgsmål, hvor hvert spørgsmål vægter lige meget på det givne parametre-indeks, mens hvert indeks ligeledes har ligevægt i forhold til det aggregerede hedsmål.

8 Læsevejledning Rapporten har en gennemgående struktur afspejlet i nedenstående. Kapitlerne indledes med en beskrivelse af et givent parameter samt præsentation af de overordnede resultater for parameteren. Dernæst præsenteres de underliggende spørgsmål et spørgsmål pr. slide. Overordnede resultater på det samlede indeks for et centralt parameter (parameter-slide) Overskriften beskriver et overordnende resultat for det enkelte parameter Når det findes relevant fremhæves andre vigtige interessante resultater Resultater på de underliggende spørgsmål (spørgsmålsslide) I venstre side vises skolernes gennemsnit rangeret fra til på det givne spørgsmål. Øverste hvide bjælke viser det vægtede gennemsnit for spørgsmålet Øverst fremgår spørgsmålets tema og spørgsmålsformulering Her vises gennemsnittet for de skoler. Skolerne er rangeret fra til, hvor indikerer højeste score. Øverste hvide bjælke angiver det vægtede gennemsnit. Grøn angiver skoler over gennemsnittet, mens blå angiver skoler under gennemsnittet I analysefeltet gives en opsummerende analyse/ præsentation af resultaterne for det givne parametre. I højre side vises fordelingen på skolerne med den højeste og den laveste score. Dette skal eksemplificerer variationen mellem den højeste og laveste rangerede og vise at en lav scorer ikke nødvendigvis angiver dårlig hed vice versa.

9 Overordnet hed

10 Den overordnede konklusion Der er generelt en stor forældrehed med kommunens folkeskoler. Blandt forældrene er der generelt stor hed med Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler. Med et gennemsnit på, på en skala fra (lavest hed) til (højst hed) og en variation mellem skolerne på 0, (,,), er der relativ høj forældrehed med alle skoler i kommunen. Fordelingen af hed på små, mellemstore og store skoler viser en tendens, hvor små og mellemstore skoler generelt opnår et højere gennemsnit end de store skoler. Skoler på op til 00 elever opnår i gennemsnit ligeså stor hed, som skoler med under 0 elever. Undersøgelsen viser, at der generelt er en højere hed desto yngre barnet er. I indskolingen er der således en tendens til højere forældrehed end hos forældre til elever på mellemtrin og i udskoling. Nærværende undersøgelse rangerer skoler i kommunen, hvorved der altid vil være en, som bliver rangeret sidst. En rangering som nummer betyder nødvendigvis ikke, at skolen gør det dårligt. Det kan lige såvel være de øvrige skoler, som gør det rigtigt godt! Den typiske variation ligger på ca. +/- 0, omkring det vægtede gennemsnit. Det er kun på ganske få spørgsmål, hvor enkelte skoler kommer under middelværdien på.0 hvorfor summen af forældrenes hed med skolerne er større end summen af hed på langt hovedparten af alle spørgsmål. På trods af de gode resultater identificerer undersøgelsen også en række udviklingsområder. Disse varierer naturligvis fra skole til skole. Generelt er der en høj score på de centrale dimensioner i undersøgelsen, men på spørgsmålsniveau er der relativt store forskelle. De store forskelle ses i forhold til for eksempel vurderingen af skolens brug af motion og bevægelse i undervisningen (,,), vurderingen af brugen af elevplaner (,,0) og heden med trafiksikkerheden omkring skolen (,,0).

11 Der er generelt en stor hed med kommunens folkeskoler Særligt små og mellemstore skoler har en høj hed blandt forældrene, mens de store skoler generelt ligger lavt i hed blandt forældrene. 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,0,,,,0,0,,,,,,0,,,,,,,, Analyse Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor hed med skolerne. Dette indikeres af et gennemsnit på,. Alle skoler ligger over middel, hvilket indikerer at der er en betydelig større hed end hed gældende for alle skoler. Der er forbedringspunkter for alle skoler. Dog er der en variation på 0, (,,) mellem den højest og lavest rangerende skole, hvilket indikerer at nogle skoler er mere udfordret end andre. De højest rangerede skoler er typisk små mellemstore skoler. har den højeste score (,) i forældrenes hed, hvilket indikerer en meget stor hed. Den nederste /-del er præget af de store skoler (> 00 elever). Dog skiller sig ud fra tendensen med at små skoler er lig med højere hed. Fordelingen af hed på små, mellemstore og store skoler viser ovenstående tendens, hvor små og mellemstore skoler ligger på et gennemsnit på omkring, mens de store skoler er nede på,. I fordelingen af hed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere bliver skolen oftest vurderet.

12 En direkte måling af hed Spørgsmål: På en skala fra 0 til 0, hvor er du samlet set med dit barns skole? 0 angiver MEGET, mens 0 angiver MEGET. 0 0,00,00,00,00,00,0,,,,,,,,,,,0,0,0,0,,,,0,,,,,0, Forklaring For at sikre en valid måling af den samlede hed på aggregeret niveau, er der spurgt til forældrenes generelle hed med skolen. Den direkte måling af hed indfanger bagvedliggende faktorer, der påvirker forældres hed, som ikke nødvendigvis indgår i de fem parametre. Denne måling har til hensigt at validere vores aggregerede mål for hed. Er der en stor overensstemmelse mellem den aggregerede måling og den direkte måling, så må vores primære hedsmål vurderes som valid. Forældrenes tilkendegivelse på en skala fra 0 til 0 er omkodet til at gå fra til (præsenteret i venstre graf). Derved at bliver det direkte hedsmål sammenlignelig med det aggregerede hedsmål. I Appendix B findes en sammenligning mellem de to opgørelser. Her ses det at der er relativ god overensstemmelse mellem de to målinger af samlet hed. Det ses at skoler er højest +/- plads, mens syv skoler har en forskel på over +/- pladser. De største ændringer ligger blandt middelrangerede skoler (med undtagelse af ).

13 heden er størst i specialklasserne og indskoling Store skoler får en betydelig lavere hed end mellemstore og små skoler. Generel hed fordelt på klassetrin,00,00,00,00,00 Generel hed fordelt på størrelsen af skole,00,00,00,00,00 Indskoling, Små skoler,0 Mellemtrin, Mellemstore skoler,00 Udskoling, Specialklasse, Store skoler, Note: Indskoling = 0.. klasse (n=0), mellemtrin =.. klasse (n= ) og udskoling =. til 0. klasse. (n = ) Note: Der er otte skoler i hver gruppe. Små skoler har under 0 elever, mellemstore skoler har mellem 0 og 00 elever og store skoler har over 00 elever.

14 hed fordelt på klassetrin Nedenstående grafer viser, at de store skolers lavere hedsscore ikke blot skyldes det faktum, at de har ofte mere e forældre til udskolingselever. Forældre til indskolingselever på de store skoler er generelt mest med skolen. I modsætning til de fleste andre skoler, så oplever en stigning i heden jo ældre eleverne bliver (,,,). Indskoling Mellemtrin Udskoling 0 0 Nr. Virum-,00,00,00,00,00,,,,,0,0,,,,,00,,,,,,,,0,,,0,,,0 Nr. Virum- Vorgod-Barde 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,0,0,0,,,,,,,,0,,,,,,,00,00,00,00,00,,,,,,,,,,

15 Vurdering af faglighed

16 Hvad er faglighed? Definition af faglighed i denne måling Faglighed er defineret bredt i denne undersøgelse. Indekset omfatter blandt andet faglig stimulering, evne til at udfordre og motivere, brugen af motion og bevægelse i undervisningen, hed med det faglige udbytte. m.fl. Dette parameter er defineret ud fra følgende ni spørgsmål:. Hvor er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? (Fagligt udbytte) Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med. at udfordre dit barn fagligt? (udfordre fagligt). at motivere dit barn til at lære mere? (motiverende). at udvikle dit barns selvstændighed? (selvstændighed). at udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge? (sociale kompetencer). at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov? (individuelle behov). at skabe en varieret skoledag for dit barn? (varieret skole). at skabe en skoledag med motion og bevægelse? (motion og bevægelse). at hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse? (Hjælp til lektier) Forældrenes besvarelse på disse ni spørgsmål er lagt sammen i et indeks gående fra til, hvor indikerer en stor hed og indikerer en stor hed med lærernes og pædagogernes faglighed.

17 får den bedste vurdering på fagligheden. Der er stor forskel på forældrenes vurdering af skolernes evne til at anvende motion og bevægelse i undervisningen. 0 0 n,00,00,00,00,00,,,,,,0,,0,0,,,,,,,,,,,,,,,0, Analyse Den samlede gennemsnitlige vurdering af skolernes faglighed ligger på,, hvor skolerne varierer mellem en score på, og,. Alle skoler ligger således et godt stykke over middelværdien () hvilket indikerer, at der blandt forældrene er en generel god hed med fagligheden på skolerne. får den bedste vurdering af faglighed. I fem af de ni spørgsmål rangerer nr.. får den dårligste vurdering af faglighed. I fire ud af ni spørgsmål bliver rangeret lavest, hvilke også er tilfældet for. De underliggende spørgsmål Den gennemsnitlige score for hvert af de ni spørgsmål fordeler sig jævnt omkring det samlede gennemsnit uden betydelige afvigelser. I spørgsmålet om lektiehjælp opnår skolerne den laveste score (,), mens vurderingen af evnen til at skabe en varieret skoledag får den højeste score (,00). Med undtagelse af ét spørgsmål, så ligger skolerne med en varians på (+/- 0,). Spørgsmålet om Motion og Bevægelser viser dog en varians på,, hvilket indikerer at der er en stor forskel på skolernes fokus på brugen af motion og bevægelse i undervisningen..

18 Faglighed Fagligt udbytte Spørgsmål: Hvor er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? 0 0,00,00,00,00,00,0,,,,,,0,0,0,0,,,,,,,,,,,,,,,,%,%,%,%,%,%,%,%,%,%

19 Faglighed Udfordre fagligt Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at udfordre dit barn fagligt? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,0,,0,0,0,,,,,,,,,,,,,,,,,%,%,%,%,%,%,%,0%,%,%

20 Faglighed Motiverende Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at motivere dit barn til at lære mere? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,0,,,,0,,,,,,,0,,,,0,,,0 0,0% 0,0%,%,%,%,% 0,0% 0,0%,%,%

21 Faglighed Selvstændighed Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle dit barns selvstændighed? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,,,0,,,0,0,0,00,,,,,,,,,0,,,,,%,%,%,0%,%,%,0%,%,%,%

22 Faglighed Sociale kompetencer Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,0,0,0,0,00,00,00,,,,,,,,,,0,,,%,%,0% 0,%,%,%,%,%,%,%

23 Faglighed Individuelle behov Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,0,,,00,,,,,,,,0,,,,,,,,0,,,%,%,%,%,%,0%,%,%,%,%

24 Faglighed Varieret skoledag Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en varieret skoledag for dit barn? 0 0,00,00,00,00,00,00,,0,0,,,,,,,,0,0,0,00,,,,,,,0,,, 0,0% 0,0%,%,%,%,0%,%,%,%,%

25 Faglighed Motion og bevægelse Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe en skoledag med motion og bevægelse? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,,0,0,0,0,,,,,,,,0,,,, 0,0% 0,0%,% 0,% 0,%,%,%,%,%,%

26 Faglighed Hjælp til lektier Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,0,0,,,,,,,,,,,0,,,,,,, 0,0% 0,0%,%,%,%,%,% 0,%,%,%

27 Vurdering af pædagogisk indsats

28 Hvad er pædagogisk indsats? Definition af pædagogisk indsats Pædagogisk indsats måler skolens indsats for at sikre et godt undervisningsmiljø og samvær blandt eleverne. Dette parameter er defineret ud fra følgende fire spørgsmål:. Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at få dit barn til at føle sig tryg og glad? (tryghed). Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe ro og orden i klassen? (ro og orden). Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe et godt socialt klima i klassen? (socialt klima). Hvor er du med skolens indsats for at begrænse mobning? (mobning) Forældrenes besvarelse på disse fire spørgsmål er lagt sammen i et indeks gående fra til, hvor indikerer en stor hed og indikerer en stor hed med den pædagogiske indsats.

29 vurderes bedst på den pædagogiske indsats Forældrene vurderer, at skolerne er gode til få børnene til at føle sig trykke og glade, mens evnen til at skabe ro og orden og begrænse mobning bliver dårligste vurdering. 0 0 n,00,00,00,00,00,,,,,,,0,0,0,0,,,,,,,,,,,,,,, Analyse I forhold til det overordnede parameter Pædagogisk indsats ligger det samlede gennemsnit for skolerne på,, mens alle skoler ligger over middelværdien () på parameteret. Der er således ingen skole, som har en forældregruppe, der er mere end med den pædagogiske indsats. får den højeste score (,) i forældrenes vurdering af skolens pædagogiske indsats. opnår den laveste score (,) i forældrenes vurderingen af skolens pædagogiske indsats. De underliggende spørgsmål Spørgsmålet vedrørende tryghed får den samlede højeste score på,0, hvor skolerne varierer mellem, og,. Dette indikerer en generel god hed med skolernes evne til at skabe en tryg hverdag for eleverne. Dette kan også ses på siden om tryghed, hvor skolen med den laveste score, har en forældregruppe hvor % er e meget e med trygheden. Spørgsmålet om ro og orden får den laveste score på,, hvor skolerne varierer mellem,0 og,. Her er således en relativ stor forskel på forældrenes vurdering af skolens indsats for at skabe ro og orden i undervisningen, hvor flere skoler må vurderes at være meget udfordret på evnen til at skabe ro og orden.

30 Pædagogisk Indsats Tryghed Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at få dit barn til at føle sig tryg og glad? 0 0,00,00,00,00,00,0,,,,,,,,,,,0,0,0,0,,,,,0,,,,, % 0% % % % % % 0% % %

31 Pædagogisk Indsats Ro og orden Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe ro og orden i klassen? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,0 % % % % % % % % % %

32 Pædagogisk Indsats Socialt klima Spørgsmål: Hvor er du med lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe et godt socialt klima i klassen? 0 0,00,00,00,00,00,,,0,,,,,0,0,00,,0,,,0,,,0,,,,,,, % 0% % % % % % % 0% %

33 Pædagogisk Indsats Mobning Spørgsmål: Hvor er du med skolens indsats for at begrænse mobning? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,0,0,,,,,,,,,,,,,,,,, % % % 0% % % % % % %

34 Vurdering af skole-hjemsamarbejdet

35 Hvad er skole-hjem-samarbejde? Definition af skole-hjem-samarbejde Dette parameter måler forældrenes vurdering af deres og skolens samarbejde. Samarbejdet relaterer i denne forbindelse til kommunikationen med lærerne om barnet, brugen af elevplaner og tilgængeligheden til skoleledelsen. Parameteret er defineret ud fra følgende fem spørgsmål:. Hvor er du med kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel? (barnets trivsel). Hvor er du med kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring? (barnets faglige læring). Hvor er du med hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger? (brugen af elevplaner). Hvor er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger? (generelt samarbejde). Hvor er du med din adgang til at komme i dialog med ledelsen, når du har behov? (tilgængelig ledelse) Forældrenes besvarelse på disse fem spørgsmål er lagt sammen i et indeks gående fra til, hvor indikerer en meget stor hed og indikerer meget stor hed med den skolehjem samarbejdet.

36 Skole-Hjem samarbejdet på får bedste vurdering Der er stor forskel på heden med skolernes brug af elevplaner. heden med tilgængeligheden til ledelse har en afgørende betydning for den samlede rangering. 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,0,,,,0,,,,,,,,,,,,, Analyse Den samlede gennemsnitlige vurdering af Skole-Hjemsamarbejdet ligger på,, hvor skolerne varierer mellem, og,. opnår den højeste score i forældrenes vurdering af skole-hjem-samarbejdet. bliver bedst vurderet på fire ud af de fem spørgsmål. får den laveste vurdering af forældrene vedrørende skole-hjem-samarbejdet. Dog er det kun på spørgsmålet om tilgængelig ledelse, hvor har den dårligste vurdering. De underliggende spørgsmål De efterfølgende sider viser at er lavest rangeret i tre ud af de fem spørgsmål. Årsagen til at Lem Stationsskole ikke opnår den samlede laveste score skyldes en relativ stor score på tilgængelig ledelsen i forhold til Videbæk Skole. Samme tendens er gældende for. Der er en stor variation i forældrenes vurdering af brugen af elevplaner i kommunikation mellem skole og hjem. Her ligger under middelværdien med,, mens scorer,0.

37 Skole-hjem-samarbejde Barnets trivsel Spørgsmål: Hvor er du med kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel? 0 0,00,00,00,00,00,,,,0,,,,,,0,0,0,,,,,,,,,,,,0, % % % % 0% % % % % %

38 Skole-hjem-samarbejde Barnets faglige læring Spørgsmål: Hvor er du med kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,,,,0,00,,,,,,,,,,,,,,,,, % 0% % % % % % 0% % %

39 Skole-hjem-samarbejde Brugen af elevplaner Spørgsmål: Hvor er du med hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger? 0 0,00,00,00,00,00,,0,0,,,,,,,,,,,,0,,,,,,,,0,, % % % 0% % % % % 0% %

40 Skole-hjem-samarbejde Generelt samarbejde Spørgsmål: Hvor er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,,,,,0,0,0,0,,,,,,,,,,,,,, % 0% % % % % % % % %

41 Skole-hjem-samarbejde Tilgængelig ledelse Spørgsmål: Hvor er du med din adgang til at komme i dialog med ledelsen, når du har behov? 0 0,00,00,00,00,00,0,,,,,0,,0,,,,,0,0,0,,,,0,,,,,, % % % % % % % % 0% %

42 Vurdering af fysiske faciliteter

43 Hvad er fysiske faciliteter? Definition af fysiske faciliteter Indekset for fysiske faciliteter dækker over forældrenes vurdering af trafiksikkerheden omkring skolen samt skolens indendørs og udendørs faciliteter. Parameteret er defineret ud fra følgende tre spørgsmål:. Hvor er du med skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)? (indendørs). Hvor er du med skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) (udendørs). Hvor er du med trafiksikkerheden mellem skole og hjem? (trafiksikkerhed) Forældrenes besvarelse på disse tre spørgsmål er lagt sammen i et indeks gående fra til, hvor indikerer en meget stor hed og indikerer meget stor hed med de fysiske faciliteter. Der er også spurgt til heden med skolens madordning. Dette spørgsmål indgår ikke i indekset, da en stor del af forældrene ikke har svaret på dette spørgsmål, enten fordi at skolen ikke har madordning, at der er under svar for en skole. Resultaterne for spørgsmålet vedrørende madordningen er fremvist efter spørgsmålene i dette parameter.

44 Generelt stor hed med skolernes fysiske faciliteter Dog vurderes trafiksikkerheden problematisk på flere skoler særligt i Hee. 0 0 n,00,00,00,00,00,0,,,0,,,,0,,,,00,,,,,,,0,,,,,, Analyse Det samlede gennemsnit for forældrenes vurdering af skolerne fysiske faciliteter ligger på,0, hvor forældrenes gennemsnitlige vurdering varierer mellem, og,. Rækker Mølle skole opnår den bedste vurdering og ligger i top på alle tre spørgsmål. bliver vurderet med den laveste score i både de indendørs og udendørs faciliteter, hvilket forklarer den lave placering i det samlede indeks. De underliggende spørgsmål Der er generelt en høj vurdering af skolernes fysiske faciliteter indendørs, såvel som udendørs. I vurderingen af trafiksikkerhed omkring skolen viser der sig et knapt så positivt billede. Særligt har udfordringer i forhold til trafiksikkerheden, med et gennemsnit under middelværdien på,. bliver dog vurderet i top på spørgsmålene om indendørs og udendørs faciliteter. Madordning Spørgsmålet vedrørende madordning indgår ikke i indekset pga. få besvarelser. Kun skoler præsenteres her med et gennemsnit på,0, med vurderinger fra, til,. De små skoler bliver her vurderet bedre end de store skoler.

45 Fysiske faciliteter Indendørs Spørgsmål: Hvor er du med skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)? 0 0,00,00,00,00,00,0,,,,,,,,,,,,,0,0,0,0,00,,,,,,,0 0% % % Række Mølle Skole % % % % % % %

46 Fysiske faciliteter Udendørs Spørgsmål: Hvor er du med skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.)? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,0,,,,,,,,,0,,,,,,, 0% 0% % 0% % % % % % %

47 Fysiske faciliteter - Trafiksikkerhed Spørgsmål: Hvor er du med trafiksikkerheden mellem skole og hjem? 0 0,00,00,00,00,00,,,0,,,,,0,0,,,,,0,,,,,,,,,,, 0% % % % % % % % 0% %

48 Fysiske faciliteter - Madordning Spørgsmål: Hvor er du samlet set med madordningen? Nr.Vium-Troldhede Skole,00,00,00,00,00,0 %, %,,,,, 0% 0% 0%,,0, % 0,, %,, 0% % % Note: I ovenstående figur indgår ikke skoler uden madordning skoler med mindre en besvarelser.

49 Vurdering af SFO

50 Hvordan måles skolernes fritidsordning (SFO)? Operationalisering af skolernes fritidsordning (SFO) Parameteret for SFO dækker over forældrenes vurdering af skolens fritidsordning på en række forskellige spørgsmål. Parameteret er defineret ud fra følgende ni spørgsmål: Hvor er du med følgende områder:. SFO ens fysiske rammer indendørs? (Indendørs faciliteter). Personalets indsat for at udvikle dit barns sociale kompetencer? (Udvikle sociale kompetencer). Personalets håndtering af drillerier og konflikter mellem børnene? (Konflikthåndtering). Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn? (Kontakt mellem børn). Antallet af personale i forhold til antallet af børn i dit barns SFO? (Personalenormering). Aktiviteterne i SFO en? (Aktiviteter). Dit barns fysiske aktivitet mens det er i SFO en? (Fysisk aktivitet). Prisen for at dit barn kan gå i SFO? (Prisen). SFO ens åbningstider? (Åbningstider) Forældrenes besvarelse på disse ni spørgsmål er lagt sammen i et indeks gående fra til, hvor indikerer en meget stor hed og indikerer meget stor hed med skolernes fritidsordning. Spørgsmålene er blevet stillet til forældre med børn i 0. til og med. klasse. De forældre som har børn i målgruppen, men som ikke har børn i SFO er blevet spurgt til årsagen til fravalget. er som den eneste skole blevet udeladt af dette kapitel, hvilket skyldes meget få besvarelser (under ).

51 s SFO ligger i top på samtlige spørgsmål om SFO en. Det er særligt åbningstiderne og de indendørs faciliteter som får en god hedsvurdering, mens der er større hed med personalenormeringen og prisen for at gå i SFO. 0 0 n,00,00,00,00,00,,,,,,,0,0,,0,0,,,,,,,,,,,,,, Analyse I forhold til parameteret om SFO er forældrenes gennemsnitlige vurdering,, mens variationen mellem skolerne ligger på 0, (,,). Overordnet set indikerer dette en god hed med SFO en. s SFO får den bedste vurdering af forældrene med en score på,. s SFO ligger i top på samtlige ni spørgsmål. s SFO får den laveste vurdering af forældrene med en score på,. Her er det særligt hed med personalenormeringen, som trækker ned i s samlede gennemsnit. De underliggende spørgsmål Forældrenes hed med åbningstiderne og de indendørs faciliteter opnår den højeste score på henholdsvis, og,0. De forældre som har udtrykt hed med åbningstiderne ønsker oftest en længere åbningstid - særligt fredag (til.00). Forældrenes vurdering af prisen og personalenormeringen får laveste score, på henholdsvis, og,. Særligt personalenormeringen har en stor variation på, i forældrenes hed gående fra, () til, (Rækker Mølle Skole).,% af elever der fravælger SFO skyldes at prisen er for høj i forhold til udbyttet, mens % fravælger skolens SFO til fordel for en privat udbyder.

52 SFO Indendørs faciliteter Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: SFO ens fysiske rammer indendørs? 0 0,00,00,00,00,00,0,0,,,0,0,0,,,0,0,0,00,00,00,,,,,0,,,,0 0% 0% % % % % % % % %

53 SFO Udvikle sociale kompetencer Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,0,00,,0,,,,,,,,,,,, Række Mølle Skole % 0% 0% 0% 0% % % % % %

54 SFO Konflikthåndtering Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Personalets håndtering af drillerier og konflikter mellem børnene? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,0,00,,,,,0,,,0,,,,,,, 0% 0% % % % % 0% % % %

55 SFO Kontakt mellem børnene Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Personalets indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,0,0,,,,,,0,0,,,,,0,,, 0% 0% % % 0% % % % % %

56 SFO Personalenormering Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Antallet af personale i forhold til antallet af børn i dit barns SFO? 0 0,00,00,00,00,00,,,,0,0,,,,,,,,,,,,0,,,0,,,, 0% 0% % Række Mølle Skole % % % % % % %

57 SFO Aktiviteter Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Aktiviteterne i SFO en? 0 0,00,00,00,00,00,,,0,,0,,0,0,0,00,00,,,0,,,,,,,0,,, 0% 0% 0% % % % % % % %

58 SFO Fysisk aktivitet Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Dit barns fysiske aktivitet mens det er i SFO en? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,,,,,,,,00,,,,0,,,,,,,0,, 0% 0% 0% 0% % % % % % 0%

59 SFO Prisen Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: Prisen for at dit barn kan gå i SFO? 0 0,00,00,00,00,00,,0,,,,0,,,,,,,,,,,,0,0,0,0,00,,0 0% 0% % % % % % % % 0%

60 SFO Åbningstider Spørgsmål: Hvor er du med følgende områder: SFO ens åbningstider? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,0,0,0,, 0% 0% 0% % 0% % % % % %

61 % ønsker flere voksen-igangsatte aktiviteter, mens kun % ønsker mere tid til børnenes frie leg. ud af skoler har en overvægt i ønsket om flere voksenigangsatte aktiviteter, mens kun SFO en på har en overvægt i ønsket om mere tid til børnenes frie leg. % I SFOen ønsker jeg følgende % Mange flere Lidt flere aktiviteter aktiviteter igangsat af igangsat af voksne og voksne og mindre tid mindre tid til børnenes til børnenes frie leg (-) frie leg (-) % Nuværende fordeling af tiden er tilpas (0) % Lidt færre aktiviteter igangsat af voksne og mere tid til børnenes frie leg () % færre aktiviteter igangsat af voksne og mere tid til børnenes frie leg () -,00 -,00 0,00,00,00-0, -0,0-0,0-0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0, -0,0-0, -0, -0, -0, -0, 0,0 0,00

62 , % forældre med et pasningsbehov begrunder et fravalg med et for højt prisniveau Aktivitetsniveauet synes at være passende, hvor kun % begrunder et fravalg med manglende aktiviteter. Hvad er årsagen til, at dit barn ikke går i skolens SFO? Har ikke et pasningsbehov For dyrt i forhold til jeres udbytte Mit barn går i et fritidshjem uden for skolen Vennerne går ikke i SFO For få aktiviteter for børnene Dårligt samarbejde mellem jer og pædagogerne Forkerte åbningstider Andre årsager,%,%,0%,% 0,%,%,0%,% N = Analyse Ikke overraskende, er et manglende pasningsbehov den klart overvejende begrundelse for et fravalg af SFO. Over halvdelen (, %) ligger i denne kategori. Mere interessant er den anden største begrundelse for et fravalg. Hele, % fravælger SFO pga. prisniveauet i forhold til udbyttet. Denne kategori kan vælges, fordi man har et meget lille pasningsbehov og/ fordi man har et reelt pasningsbehov, men har været nødsaget til at fravælge SFO pga. prisen., % af potentielle brugere af SFO, der har fravalgt dette, giver kun prisen som begrundelse for fravalget. % har fravalgt skolens SFO til fordel for et Fritidshjem uden for skolen. Her bliver Katholt oftest nævnt, som alternativ til skolens SFO. Blot % nævner manglende aktiviteter, som begrundelsen for et fravalg af SFO. % af forældrene begrunder blandt andet fravalget af SFO med et dårligt samarbejde med pædagogerne. Flere noterer en fraværende pædagogisk indsats, som grund til fravalget. Forældre der har angivet begrundelsen forkerte åbningstider er blevet spurgt til deres ønskede åbningstid. Også her er den generelle holdning, at der skal være længere åbningstider - særligt om fredagen (til.00).

63 Øvrige spørgsmål heden med overgangen fra dagtilbud til skole heden med overgangen fra mellemtrin til udskoling Vurdering af Skoleledelsen

64 heden med overgangen fra dagtilbud til skole Spørgsmål: Hvor var du med overgangen? 0 0,00,00,00,00,00,,,0,,0,,,,,,,,,,,0,0,0,0,0,,,0, 0% 0% 0% 0% % % % % % % Note: Forældre til børn i 0. og. klasse har fået ovenstående spørgsmål med tilhørende tekst der præciserer hvilken overgang der er tale om. er udeladt pga. for få besvarelser. N =.

65 heden med overgangen fra mellemtrin til udskoling Spørgsmål: Hvor var du med overgangen?,00,00,00,00,00 %, %,0,0 % % %,00,, %, %,, % % %, Note: Forældre til børn i. og. klasse har fået ovenstående spørgsmål med tilhørende tekst der præciserer, hvilken overgang der er tale om. N =.

66 Vurdering af skoleledelsen Spørgsmål: Hvor er du med ledelsens evne til at lede skolen? 0 0,00,00,00,00,00,,,,,,,,,,,,0,0,,,,,,,,0,,,,0 % % % % % 0% % % % %

67 Appendix Appendix I: Frafaldsanalyse Appendix II: Forskel i opgørelsen af samlet hed

68 Appendix A - Frafaldsanalyse Med en samlet besvarelsesprocent på %, er det interessant at se på afvigelsen i underlæggende kategorier. Her undersøges skole, relation og klasse. Der er en generel god fordeling. Holmsland skole er lidt overrepræsenteret, mens Fjelstervang skoler er lidt underrepræsenteret. Fædre har generelt været dårligere til at svare end mødrene, mens udskolingsklasserne er lidt underrepræsenteret i forhold til indskoling og mellemtrin. Der findes dog ingen systematiske afvigelser, der giver anledning til forbehold for undersøgelsens validitet. adspurgte besvarelser Besvarelses-% Afvigelse (%-point) 0% -% % 0% % -% 0 0% % 0 % -% Fjelstervang Skole 0 % -0% % -% 0 % % Hvide Sande Skolen 0% -% % -% % % 0 % % Nr. Virum- Troldhede Skole Rindum Kjærgaard % % 0 0% -% % 0% Rækker Mølle Skole % 0% % -% % -% 0 % % % -% % 0% % -% Vorgod-Barde Skole 0 % % % -% Samlet 0 % 0% Adspurgte Besvarelser Besvarelses-% Afvigelse (%-point) Far 0 % -% Mor 0 0 % % Tredje part % % Samlet 0 % 0% Adspurgte Besvarelser Besvarelses-% Afvigelse (%-point) 0. klasse % %. klasse % 0%. klasse % %. klasse % -%. klasse 0 % %. klasse 0% -%. klasse % 0%. klasse % -%. klasse 0 % %. klasse % -% 0. klasse % -% Ukendt / spedcialklasse 0 % -% Samlet 0 % 0%

69 Besvarelsesprocent for skolerne Sammenhæng mellem besvarelsesincitament og samlet hed (aggregeret) Der er en tilnærmelsesvis vandret linje (β = 0,0, r = 0,) mellem gennemsnitlig hed og skolernes svarprocent. Der er således intet belæg for at mere hed giver større incitament for at deltage i undersøgelsen. Sammenhæng mellem svarprocent og hedsscore % 0% % 0% y = 0,0x + 0, R² = 0, % 0% % 0% %,00,0,00,0,00,0,00 Skolernes gennemsnitlige hedsscore

70 0 0 Appendix B - To målinger af hed Rimelig god konsistens i rangeringen aggregeret og direkte måling af samlet hed. Grafen til venstre viser forskellen på rangeringen Gennem snitl ig vurdering Baserer på de fem parameter Nr. Virum-Troldhede n,00,00,00,00,00,,,,,,0,,,,0,0,,,,,,0,,,,,,,, 0 0 l ig vurdering Baserer på et spørgsmål om hed (0-0) Nr. Virum-Troldhede n,00,00,00,00,00,0,,,,,,,,,,,0,0,0,0,,,,0,,,,,, Difference i rangering Nr. Virum- Rækker Mølle Vorgod-Barde Hvide Sande