Transkript

1

2

3

4

5

6

7 T Danmark gelgikp: Underøgele. III. Række. Nr. 22. Gelgik Krt ver Danmark Dybere liggende Danneler arte gélgique du Danemark Le frmatin prqiiaternaire ved J. P. J. Ravn. Dank g frank Tekt. Texte en dani et en françai. Kjøbenhavn. I Kmmiin h. A. Reitzel. Trykt h Nielen " Lydihe (Axel immelkiær)

8 LIBRARY RYAL NTARI MUEUM

9 Danmark I et Land, der m Danmark har v Landi, vil det altid være frbunr faa nøje Rede paa, hvilke gei.giîjk de Aflejringer, m Ien har eftf hi hrintale Udtrækning er. Dette g; aflejringerne er aa mægtige, at de i helt dækket af kvarter d ngen Vankelighed at neler der finde under r tr die Danneler lig fr Egne, hvr Itid- Irin ikke er naaet ned til dere Underlag, g hvr Brønde åringer kun jældent gaar aa dybt, at man ad den Vej har ivenakab til laaei Underlaget. Yderligere vker Vankeligheden ved, at Landien undertiden har lørevet tre, ammenhængende Flager af prækvartære Aflejringer g ført dem med ig en krtere eller længere trækning. Hvi man tander en Bring i en aadan Flage uden at naa igennem den, vil man let kunne tr, at man her har trufl"et ærlig paa paa en fattaaende Aflejring. Grund af die Vankeligheder er det ikke aa mærkeligt, at de gelgike Krt ver vrt Land dybere liggende Danneler i betydelig Grad har kiftet Udeende i Tiderne Løb, efterhaanden m Brøndgravninger g Bringer amt gelgike g palæntlgike Underøgeler har tilvejebragt nye plyninger. Et trt Fremkridt betegner det Krt, m N. V. Uing 1899 udgav i in»danmark Gelgi«, g m i nget ændret kikkele er fulgt med de enere Udgaver af denne Bg). Uing kabte her et helt nyt Grundlag ved at pøge g benytte alle de den Gang freliggende plyninger m vre prækvartære Aflejringer. Fr alle enere fl"entliggjrte Krt maa dette Krt ige at være brugt m Grundlag, idet man dg har gjrt de Ændringer, m nyere pdageler har medført. I de enere Aar er der imidlertid fremkmmet aa meget nyt Materiale, at det kunde yne ønkeligt at fretage en Reviin af alle de freliggende Data, g da Direktøren fr Danmark gelgike Underøgele, Dr. Vitr Maden, anmdede mig m at fretage en aadan Reviin, paatg jeg mig gerne Hvervet, g Reultatet af Arbejdet er blevet det her freliggende Krt. Ved Udarbejdelen af Krtet er naturligvi ført g fremmet benyttet alle de plyninger, m er ffentliggjrte i Litteraturen. Men *) N. V. Uing: Danmark Gelgi i almenfatteligt mrid. Underøgele. IH. R. Nr. 2. Kjøbenhavn Udg gelg

10 Handb. D. deuden har jeg i rigt Maal haft Adgang til at benytte plyninger, der er indamlede af Danmark gelgike Underøgele g af Univeritetet MINERALGIKE G GELGIKE MuEUM. Fra KjøRENHAVN Vandfryning har jeg gennem Ingeniør H. Albrehten mdtaget Meddeleler m Bringer, der var ærlig vigtige fr Fatættelen af Grænen mellem Danium g Paleæn i Egnen mellem Rkilde g Køge, ligem det nu phævede Brændelnævn ved tatgelg V. Milther har givet mig plyninger m talrige Frekmter af Brunkul i Jylland. Fr den Beredvillighed, hvrmed alle die plyninge er tillede til min Raadighed, benytter jeg Lejligheden til her at bringe min bedte Tak. Endvidere er jeg Lektr P. Anderen i Nykjøbing paa Falter Tak kyldig fr en Meddelele m et Par Kridtlkaliteter paa Falter. Paa Krtet er bervatinpunkterne indlagte m maa Prikker. Dette gælder dg ikke fr Brnhlm, hvi gelgike Bygning er aa indviklet, at den kun i tre Træk lader ig gengive paa et Krt i aa lille Maaletk m det freliggende. Fr denne Ø Vedkmmende maa der derfr henvie til det af K. A, Grônwall g V. Milther ffentliggjrtekrt). Heller ikke fr Færøerne Vedkmmende har det været muligt at gengive de enkelte bervatinpunkter, da plyninger herm kun freliggermeget parmt; deuden har det været mindre nødvendigt, da Undergrunden veralt maa antage at være dannet af Baalt. Angaaende die Øer Gelgi kan henvie til Uing' krtfattede Fremtilling, hvri gaa den vigtigte Litteratur finde angivet). Deværre kende langtfra altid bervatinpunktet nøjagtige Beliggenhed. Dette gælder navnlig fr Bringerne Vedkmmende, idet der her ret jevnlig kun vide, at Bringen er udført fr en eller anden By Vandværk eller fr et eller andet Mejeri eller lignende. I aa Tilfælde er Prikken By eller Landby. paa Krtet i Regelen anbragt midt i vedkmmende Undertiden ligger Lkaliteterne aa nær hverandre, at det ikke paa et Krt i aa lille Maaletk har været muhgt at angive hver enkelt ved en Prik; aadanne tæt liggende Punkter er da laaet ammen i Grupper, g hver Gruppe betegnet med en enkelt Prik. I den følgende tabellarike verigt ver Lkaliteterne vil man kunne e, hvr dette er Tilfældet. m det fremgaar af Krtet, er Prikkerne meget ujevnt frdelte ver Landet. Dette berr iær paa Kvartærafl ejringerne meget ulige *) K. A. Grônwall g V. Milther: Krtbladet Brnhlm. G. U. I. R. Nr. 1. Kjøbenhavn *) Uing: Danemark der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt. Heidelberg

11 Mægtighed i de frkellige Egne. Man ammenligne f. Ek. Øt- g Vetjælland. Deuden har de ytematike Underøgeler, m fretage af Danmark gelgike Underøgele, tr Betydning i aa Heneende, idet der ved die fte er indamlet mange plyninger m de dybere liggende Danneler. Dette har aalede givet ig et tydeligtudlag fr ydøtjælland Vedkmmende, hvr bervatinpunkterne ligger tættere end i ngen anden Del af Landet. Paa Krtet er angivet den Udtrækning, m de frkellige prækvartære Etager har m Underlag fr Kvartærfrmatinen Aflejringer. Der er her anvendt den ædvanlig brugte Etage-Inddeling; dg maa bemærke, at Grænen mellem Kridt g Tertiær er at ved den Lakune, m f. Ek. i Kjøbenhavn Havn er paavit mellem den egentlige raniakalk g den derunder liggende althlmkalk, idet den ført nævnte Aflejringbetragte m Paleænet Baalknglmerat g den idt nævnte m Daniel yngte Led. Hvr bervatinpunkterne m i Øt- g ydjælland ligger meget tæt, er det i Regelen ikke frbundet med ngen Vankelighed at drage Grænen mellem de frkelligeetager. Anderlede er Frhldet, hvr Punkterne m f. Ek. paa tørte Delen af Fyn ligger meget predt. Her maa Grænerne blive ret vilkaarlige. Det kunde være fritende i aadanne Egne at lade ig lede af teretike vervejeler. Dette har jeg dg i Regelen øgt at undgaa, idet jeg ved Grænedragningen aa vidt muligt har fulgt de ældre Krt, da Afvigeler herfra vilde kunne tyde, m m der her laa nye Iagttageler til Grund. Dg har jeg øgt i aa høj Grad m muligt at ammenfatte predt liggende mraader med amme Aflejring til et Hele. elvfølgeligtør jeg ikke vente, at jeg her har truffet det rette veralt. Fremtidige Iagttageler vil frhaabentlig give ikrere Hldepunkter. Ved Gradnettet er Krtet delt i Firkanter, der hver fr ig er betegnede ved et Bgtav g et Tal, m er anbragte i Krtet Rand. De indenfr hver Firkant liggende Frekmter er frynede med frtløbende Numre. Ved Hjælp heraf vil man let i den efterfølgende tabellarike ammentilling kunne finde Lkaliteterne Navne. Die er i Regelen gengivne ganke krt, da dere mtrentlige Beliggenhed kan e paa Krtet, g Frvekling med andre Lkaliteter af amme Navn aalede vil være udelukket. Under Rubrikken»Prfilet Art«vil man i Tabellen finde plyning m, under hvilke Frhld man har fundet den prækvartære Aflejring. Det har ikke fr alle Frekmter Vedkmmende været let at afgøre, hvilken Betegnele der burde bruge, da de freliggende plyninger undertiden er meget ufuldtændige. ærlig kan man ret

12 hvr De 6 hyppig være i Tvivl m, livrvidt man i et givet Tilfælde bør bruge Betegnelen»Dagplet eller»grav«. Paa teder, hvr en Aflejring naar helt p til verfladen man altaa har en Dagplet eller kun dække af et tyndt Muldlag, vil man hyppig træff'e ganke ubetydelige, ret tilfældige Grave. Heldigvi har Frkellen mellem die t Frekmtmaader kun ringe gelgik Betydning. mere bekendte g langtrakte Klinter er paa Krtet angivne ved en ærlig ignatur, fr aa vidt m de indehlder prækvartære Aflejringer. Der er dg en Del andre Frekmter, der gaa ligger i Klinter, uden at dette er angivet paa Krtet. Grunden hertil er iær, at vedkmmende prækvartære Aflejring kun kende fra en mindre Del af Klinten; ved her at bruge Klintignaluren paa Krtet, vilde man let fremkalde den Tr, at Aflejringenvar funden i hele Klinten Længde. m en aadan Klint kan ærlig nævne Nrdkyten af Mr, hvr Mleret, i hvert Fald tilyneladende, kun ptræder pletvi. I næte Rubrik er angivet, hvilken Aflejringder danner Underlaget fr Kvartæret. Det gælder her, at der fr mange Bringer Vedkmmende ikke har freliggetbreprøver til Underøgele, g man har da udelukkende Bremeteren pgiveler at hlde ig til. Die kan dg gaa i mange Tilfælde danne ikre Hldepunkter. Angive der aalede»kiferler«fra en Egn, hvr man ad anden Vej har erfaret, at der frekmmer Paleæn, kan man være ngenlunde vi paa, at det netp er denne Etage, der er truffet. I en Egn, hvr man har baade krivekridt g danike tenarter, er Bremetrene ædvanlige Betegnele»Kridt«fr krivekridtet g»kalk«eller»kalkten g Flint«fr Daniet. Ngen Uikkerhed bliver der dg fte tilbage, ærlig naar Talen er m det yngre Tertiær; her er det i adkillige Tilfælde meget vankeligt, maake umuligt, at afgøre, m man har med ligæn eller Miæn at gøre, g jeg tør elvfølgelig ikke hævde, at jeg her veralt har truffet det rette. Undertiden vil man i Tabellen kun finde anført»tertiært Ler«eller lignende; af Krtet vil man da kunne e, til hvilken Etage jeg henføre denne Aflejring. har ment at burde kønt alt, hvad man kender af Mler, andynligvi er løe Flager, vil man dg ved Thited g Livø Bredninger ligem paa ældre Krt finde mraader, hvr Mler er angivet m Kvartæret Underlag. Denne tenart er nemlig aa ejendmmelig g vel kendt, at en Angivele af den Udbredele maa ane fr ønkelig paa et gelgik Krt, g den ret udtrakte Frekmt paa et frhldvi begrænet mraade tyder paa, at den ikke kan være læbt ynderlig langt brt fra in prindelige Plad. Et lignende Frhld gør ig gældende fr andre tertiære Aflejringerg da navnlig fr Platik Ler. I de t næte Rubrikker kan finde plyninger m den Dybde

13 Frhandl, D. Medd under verfladen g den Højde i Frhld til Havfladen, hvri vedkmmende prækvartære Aflejringer truffet. Angivele heraf avne i mange Tilfælde, navnlig naar Talen er m Dagpletter eller Grave. Ved Bringerne har man aa gdt m altid kunnet udfylde den førte af die Rubrikker, meden den idte fte taar tm. Hvi man altid havde kendt Bringerne nøjagtige Beliggenhed, vilde man ved Hjælp af Generaltabkrtene have kunnet finde tedet mtrentlige Højde ver Havel g derigennem Ktetallet fr den prækvartære Aflejring verkant. I aa Heneende er der fremkaffet mange plyninge i de af Danmark gelgike Underøgele krtlagte Egne, idet man her har beøgt tedet g faaet nøjagtig Angivele af Bringen Beliggenhed. Endelig vil man i idte Rubrik kunne e, hvr der kan øge nærmere plyninger m Frekmterne. De allerflete af die er mtalte i den gelgike Litteratur; er de mtalte i flere Afhandlinger, vil i Regelen kun den idt trykte af die være angivet, da man i den vil kunne finde plyninger m den ældre Litteratur. En Del af Frekmterne er endnu ikke ptagne i Litteraturen; i aa Tilfælde henvie der til den Intitutin eller Pern, fra hvem plyningerne tammer. Baade Afhandlinger, Intitutiner g Perner er i Rubrikken betegnede ved et Par Bgtaver eller ved et Tal. Die Betydning fremgaar af følgende Lite. D. G. U. = Danmark gelgike Underøgele. M. M. = Univeritetet mineralgike g gelgike Mueum. 1. Lektr P. Anderen, Nykjøbing F. 2. E. P. Bnneen,. B. Bøggild g J. P. J. Ravn: arlbergfndet Dybdebring i Grøndal Eng ved København 1894 den videnkabelige Reultater. København Brændelnævnet ved tatgelg V. Milther, g 4.. B. Bøggild: Den vulkanke Ake i Mleret amt en verigt ver Danmark ældre D.G. U. II. R. Nr.. Tertiærbjærgarter. Kbhvn Karl A. Grnwall: Danmark yngta krit- h aldta tertiâraflagringar. vid 15de kand. Naturfrkeramtet i tkhlm tkhlm K. A. Grnwall : En Bring paa amø g ngle deraf følgende lutninger m Danmark ældre Tertiær. gel. Frening. Bd. III, Kbhvn fra Dank 7. Karl A. Grnwall g Pul Harder: Paleæn ved Rugaard i Jydland g det Fauna. G. U. II. R. Nr. 18. Kbhvn Brun Hammermller : Laaland-Falter. Entwiklung de Bdenrelief,trmtaler und Kutenbildung. Leipzig 1907.

14 D. Abhandl, D.G.U. Medd. D. D.G.U. D. D. D. D.G.U. D.G.U. D. D (Pul Harder:) Ekkurinberetning i Medd. fra Dank gel. Frening Nr. 10,. 16. Kbhvn N. E. K. Hartz: Bidrag til Danmark tertiære g diluviale Flra. G. U. H. R. Nr. 20. Kbhvn A. Jeen: Krtbladene kagen, Hirhal, Frederikhavn, Hjørring g Løkken. - G. U. I. R. Nr.. Kbhvn A. Jeen : Krtbladene Aalbrg g Nibe (nrdligedel). I. R. Nr. 10. Kbhvn G. U. 1. A, Jeen, V. Milther, V. Nrdmann, N. Hartz g A. Heelr : En Bring gennem de kvartære Lag ved kærumhede. Underøgele af en Frekmt af naturlig Ga i Vendyel. D. G. U. H. R. Nr. 25. Kbhvn Kjøbenhavn Vandfryning ved Ingeniør H. Albrehten; 15. A. VN Kenen : Ueber eine Paleane Fauna vn Kpenhagen. d. Kn. Geellhaft der Wienhaften zu Gttingen. Bd Vitr Maden: Krtbladet amø. -- Kbhvn G. U. L R. Nr Vitr Maden: Krtbladet Bgene. Kbhvn Vitr Maden: Krtbladet Nybrg. Kbhvn G. U. L R. Nr. 7. G. U. L R. Nr Vitr Maden : m Kalken ved Rejtrup paa Fyn. Medd. fra Dank gel. Frening Nr. 9,. 6. Kbhvn Vitr Maden: m Tertiæret ved Mariager Fjrd. G. U. IV. R. Bd. I, Nr. 8. Kbhvn LuDEWiG Meyn: Die Bdenverhaltnie der Prvinz hlewig- Hltein. Berlin V. Milther: Det ældre Tertiær Udbredele i det nrdvetlige jælland. fra Dank gel. Frening Nr. 1, Kbhvn V. Milther: Krtbladene Faxe g tevn. Kbhvn I. R. Nr.ll. 24. V. Milther: Mergel g Kalk i det nrdvetligejylland. D.G. U. III. R. Nr. 11. Kbhvn V. Milther: Mergelaflejringerne i Hammerum Herred. D.G.U. III. R. Nr. 1. Kbhvn V. Milther: Mergelen i Hltebr P2gnen. Nr. 15. Kbhvn III. R. 27. V. Milther: Mergelen i Djurland. III. R. Nr. 18. Kbhvn V. Milther: Brøndbringer g arteik Grundvand i det ydlige jælland. II. R. Nr. 21. Kbhvn

15 D.»Videnk. D. Kgl. Medd. Medd. D. D. D. D, D V. Milther g Th. laudi Weth: Vibrg Egnen Mergellag, dere gelgike mgiveler g dere Udnyttele. III. R. Nr. 9. Kbhvn G. U. 0. K. Brunnih Nielen: m det i København Havn ved Knippelbr fundne Yngte Danien. Nr. 16, Kbhvn fra Dank gel. Frening 1. J. P. J. Ravn: Mllukerne i Danmark Kridtaflejringer. III. tratigrafike Underøgeler. Danke Videnk. elk. krifter, 6. Række, naturvid, g math. Afd. XI. 6. Kbhvn J. P. J. Ravn: Mllukfaunaen i Jylland Tertiæraflejringer, Kgl. Danke Videnk. elk. krifter. 7. Række, naturvidenk. g math. Afd. III. 2. Kbhvn J.P. J.Ravn: m ngle ny Findeteder fr Tertiærfrteninger i Jylland. Medd. fra Dank gel. Frening, Nr. 15, Kbhvn J.P. J.Ravn: m videnkabelige Dybdebringer i Danmark.»Fra Naturen Værkted«, II, Kbhvn J.P. J.Ravn: m Mellemligænet Udbredele i Jylland. Medd. fra Dank gel. Frening. Bd. 4, Hefte, Kbhvn Alfred Renkrantz: raniakalk fra Kjøbenhavn ydhavn. D. G. U. II. R. Nr. 6. Kbhvn Alfred Renkrantz: En ny københavnk Lkalitet fr frteningførende Paleæn. Bd. 5, Nr, 20, Kbhvn fra Dank gelg. Frening. 8. K. Rørdam: De gelgike Frhld i det nrdtlige jælland, D,G.U, I. R. Nr. 1. Kbhvn K. Rørdam: Kridtfrmatinen i jælland København g Køge, g paa althlm. i Terrænet mellem G. U, II. R. Nr. 6. Kbhvn. 1897, 40. K, Rørdam: Krtbladene Kjøbenhavn g Rkilde. G, U, I. R. Nr. 6. Kbhvn K. Rørdam g V. Milther: Krtbladene ejrø,nykjøbing, Kalundbrg g Hlbæk. 42. N. V. Uing: m et nyt Htrup i alling. G. U. I. R. Nr. 8. Kbhvn, 19. Findeted fr marint Diluvium ved Medd. fra d. naturhit. Frening«fr Aaret 190. Kbhvn N.V. Uing: Danmark Gelgi i almenfatteligt mrid.. Udg. ved Pul Harder. G. U. III, R, Nr. 2. Kbhvn. 191, 44. N.V. Uing g Vitr Maden : Krtbladet Hindhlm. I, R, Nr, 2. Kbhvn G, U. 45. Axel Jeen: Krtbladet Varde [Under Trykning]. G. U. I. R. Nr. 14. Kbhvn.

16 Danmark TRADUTIN. Dan un pay qui a été entièrement uvert par une nappe de glae quaternaire, mme 'et le a pur le Danemark, il era tujur aez diffiile de e rendre un mpte exat de frmatin gélgique qui e truvent au-deu de dépôt laié par de même que vrai urtut pur telle que la glae, de l'étendue hrizntale de e frmatin. ei et le ntrée ù le dépôt glaiaire nt une puiane l'érin ubéquente n'a u-jaenl et ù, à de rare exeptin prè, n n'a à nnaître le frmatin u-jaente par le myen ndage. La diffiulté 'arît enre par pu le atteindre juqu'aux dépôt fait pu arriver de puit u de que la nappe glaiaire a, de temp en temp, enlevé de leur aie de grand enemble de dépôt préquaternaire en le emprtant à de ditane plu u min éligné. i l'n fait eer un ndage avant d'arriver à tranperer un tel enemble, n era prté à rire qu'n e truve ii en préene d'un dépôt fixe. En rain urtut de e diffiulté il n'et pa étnnant que préquaternaire de ntre pay au ur de temp, à meure que le reherhe gélgique et palén- et le ndage, de même que tlgique, nt furni de nuveaux détail. le arte gélgique de frmatin aient été mdifiée nidérablement le reuement de puit Un grand prgrè et marqué par la arte publiée en 1899 par N. V. UiNG dan n manuel de la gélgie du Danemark) et qui, mdifiée à quelque égard, a ampagné le éditin ultérieure de et uvrage. Uing a établi ii une bae tute nuvelle en reherhant et utiliant tute le infrmatin reueillie juque là ur n dépôt préquaternaire. auf pur le mdifiatin rendue néeaire par le déuverte de date plu réente, n peut dire ette arte a ervi de bae à tute le arte publiée ultérieurement. Depui quelque année il y a ependant une telle abndane d'élément nuveaux qu'une réviin de tute le dnnée en préene paraiait déirable; et à la demande de Mnieur Vitr Maden, direteur du ervie de la arte gélgique du Danemark, de préder à une telle réviin, je me ui vlntier hargé de ette tâhe; la arte publiée ii repréente le réultat de mn travail. Pur l'élabratin de la arte je me ui naturellement ervi d'abrd de tu le reneignement furni par le publiatin. Mai en dehr de ela j'ai pu largement utilier le dnnée lletinnée par le ervie de la arte gélgique du Danemark et par le Muée minéralgiqùe et gélgique de l'univerité de penhague. Par le in de Mnieur l'ingénieur H. Albrehten, le ervie de la ditributin de eaux à penhague m'a fait parvenir de mmu- que ') N. V. Uing: Danmark Gelgi i almenfatteligt mrid. Underøgele. III H. Nr. 2. Kjøbenhavn «éditin 191. gelg.

17 Handbuh D. 11 niatin ur de ndage de première imprtane pur déterminer la limite entre le danien et le paléène dan la ntrée entre Rkilde et Køge. Par l'intermédiaire de Mnieur V. Milther, gélgue au ervie de la arte gélgique, la mmiin pur l'apprviinnement de mbutible (Brændelnævnet), aujurd'hui révquée, m'a furni de reneignement ur de nmbreue lalité de lignite en Jutland. Je prfite de l'ain pur exprimer ma grande rennaiane à eux qui nt eu l'bligeane de mettre tu e reneignement à ma dipitin.je di de remeriement également à Mnieur P. Anderen, leteur au Lyée de Nykjøbing Falter, pur une mmuniatin ur quelque de Falter. lalité de raie dan l'île Le endrit d'bervatin nt marqué ur la arte u frme de petitpint. ei ne 'appliquepurtant pa à l'île de Brnhlm, dnt la ntitutin gélgique et tellement mplexe qu'elle ne e laie reprduire que dan e grand trait ur une arte à une éhelle i réduite. En e qui nerne ette île il faut dn renvyer à la arte publiée par MM. K. A. Ghônwall et V. Milther). Pur le lie Féré nn plu il n'a été pible de marquer le pint d'bervatin en partiulier,étant dnné qu'il n'y a que peu de reneignement là-deu; d'ailleur e n'et pa tant de rigueur, le u l étant prbablement partut du baalte. En e qui nerne la gélgie de e île n peut renvyer à l'abrégé de N. V. Uing, lequel renferme également la part eentielle de la bibligraphie du ujet). Malheureuement n ne nnaît pa tujur exatement l'emplaement du pint d'bervatin. ei 'applique urtut aux ndage; pur eux-i il arrive uvent que l'n ait eulement que le ndage a eu lieu pur le mpte de l'uine à eau de telle u telle ville u pur une laiterie quelnque et. Dan de tel a le pint de la arte a été généralement plaé au entre de la ville u du village en quetin. Quelquefi le endrit nt i rapprhé l'un de l'autre qu'il n'a pa été pible, ur une arte à une éhelle i réduite, de le marquer haun en partiulier;le endrit à e pint rapprhé nt été réuni en grupe, et haque grupe a été marqué d'un eul pint. Au tableau ynptique de lalité,qui e truve i-aprè,n purra vir ù e prédé a été uivi. Aini qu'il rert de la arte, le pint nt réparti d'une façn trè inégale à traver le pay. ei tient urtut au fait que la puiane de dépôt quaternairevarie eniblement d'une ntrée à l'autre. mparez par exemple le partierientale et identale de l'île de éeland. Le reherhe ytématique rganiée par le ervie de la arte gélgique du Danemark, nt également une grande imprtane à et égard; elle-i nt uvent abuti à une fule de reneignement ur le frmatin préquaternaire. ei apparaît d'une façn remarquable en e qui nerne le ud-et de la éeland, ù ') K. A. GnÔNWALL g V. Milther: Krtbladet Brnhlm. Nr. 1. Kjøbenhavn ) N. V. Uing: Danemark. Heidelberg 1910, p. 2. G. U. I R. der reginalen Gélgie. 1. Bd. 2. Abt.

18 u. 12 le endrit d'bervatin e truvent plu rapprhé l'un de l'autre que dan n'imprte quelle autre partie du pay. La arte indique l'étendue de différent étage préquaternaire en tant que dépôt u-jaent de dépôt de l'âgequaternaire. Pur la délimitatin de étage n 'et ervi ii du prinipe généralement adpté; il faut purtant faire remarquer que la limite entre l'étage rétaé et le tertiaire a été fixée à la laune ntatée, p. ex. au prt de penhague, entre le alaire à rania prjn'ement dit et le alaire de althlm u-jaent,le premier de e dépôt étant nidéré mme le nglmérat baai du paléène et le dernier mme la partie la plu réente du danien. Partut ù le endrit d'bervatin nt trè rapprhé l'un de l'autre,mme dan le partierientale et méridinale de la éeland, la délimitatin de différent étage ne préente généralement pa de diffiulté. Il en et autrement ù e endrit nt frtement diéminé, mme 'et le a p. ex. pur la plu grande partie de la Finie. Ii la délimitatin e fera plu arbitraire. Pur de telle ntrée n erait failement prté à e laier guider par de nidératin thérique. En règle générale j'aipurtant herhé à éviter ette manière de préder, et en fixant le limite ii j'ai fait mn pible pur reter fidèle aux indiatin de arte antérieure, de peur qu'n n'interprétâtle éart mme étant le fruit d'bervatin nuvelle. ependant j'ai herhé, dan le limite du pible,à réunir en un tut ntinu le territire épar aratérié par le même dépôt. Naturellement je n'e pa préumer qu'en ei j'aie bien réui partut. Epérn que le bervatin puruivie à l'avenir furnirnt de pint d'appui min inertain. Le aneva de graduatin divie la arte en quadrilatère, indiqué haun par une lettre et un hiffre plaé en marge de la arte. Le lalité ituée dan le limite de haque quadrilatère nt marquée par de numér d'rdre. Par e myen n truvera failement le nm de lalité au tableau ynptique qui va uivre. e nm nt généralement aui abrégé que pible, étant dnné que leur ituatin apprximative rertira tujur de la arte ellemême, en rte qu'n ne era pa expé à le nfndre ave d'autre lalité du même nm. Dan la rubrique»epèe de la upe«le tableau indique dan quelleirntane le dépôt préquaternaire a été truvé). Il n'a pur tute le lalité quelle erait la déignatin à adpter, le reneignement furni étant quelquefi trè inmplet. Pur un a dnné n era uvent, et ntamment, prté à héiter entre le dénminatin: affleurement et arrière (argilière). Partut ù un dépôt 'élève juqu'à la urfae a. d. ù il y a pa été faile de déider un affleurement qu'il n'y a qu'une légère uverture de terre meuble, n et expé à truver également de argilière(u arri- ') Pur la ignifiatinde exprein danie de ette rubrique et la uivante, vir le glaire de la p. 15.

19 Le 1 ère) de peu d'imprtane, reuée aez arbitrairement. Heureuement la ditintin entre e deux frme de lalité n'a qu'une imprtane minime au pint de vue gélgique. falaie remarquable d'une ertaine étendue nt marquée ur la arte par une ignature péiale,pur autant qu'elle renferment de dépôt préquaternaire. Il y a purtant un ertain nmbre de lalité, ituée également dan de falaie,qui ne nt pa indiquée ur la arte. 'et urtut pare que le dépôt préquaternaire en quetin et nnu eulement d'une petite partie de la falaie; i, dan e a, la arte prtait la ignature péiale aux falaie,n erait failement amené à rire que le dépôt eût été truvé dan tute l'étendue de la falaie. u e rapprt il faut ignaler urtut la ôte eptentrinale de lîle de Mr, ù, au min en apparene, le Mler (terre à diatmée) ne e truve que par endrit. La rubrique uivante indique le dépôt u-jaent au quaternaire. Ii il et à remarquer que pur beauup de ndage n n'a pa eu d'éhantilln u la main, de rte qu'il a fallu 'en tenir exluivement aux indiatin furnie par le maître ndeur. Pur beauup de a, an dute, le pint d'appui aini établi peuvent atifaire. i p. ex. n indique»argile hiteue«d'une ntrée ù d'autre myen d'invetigatin nt permi de ntater la préene de dépôt paléène,n peut être aez ûr que 'et bien et étage qu'n a truvé. Dan une ntrée ù il y a tant de la raie blanhe que de rhe danienne, le maître ndeur déignent habituellement la raie blanhe par»raie«et le danien par»alaire«u»alaire et ilex«. Une ertaine héitatin ubitera purtant quelquefi, urtut lrqu'il'agitdu tertiaire upérieur; il y a ii de a ù il era trè diffiile, pur ne pa dire impible,de déider 'il 'agitde l'ligène u du miène, et je n'e naturellement pa prétendre avir partut renntré jute. Quelquefi n truvera au tableau eulement la déignatin»argile tertiaire«u quelque he de emblable; la arte fera vir alr à quel étage j'ai jugé utile de rapprter le dépôt en quetin. Bien que tut le Mler (terre à diatmée) nnu e mpe prbablement de mreaux détahé, n truvera purtant, mme aux arte antérieure, prè de ane de Thited et Livø (Thited et Livø Bredninger), de lalité ù le Mler et indiqué mme dépôt u-jaent du quaternaire. 'et que ette rhe et i partiulière et bien nnue qu'n ne peut guère e dipener d'en marquer l'extenin ur une arte gélgique, d'autant plu que l'abndane de lalité de ette rhe ur une étendue relativement étrite dénte qu'elle ne peut avir été tranprtée bien lin de n aie première. De irntane analgue e préentent pur d'autre dépôt tertiaire, et ntamment pur l'argileplatique. Le deux rubrique uivante furnient de reneignement ur la prfndeur u la urfae et ur l'altitude du dépôt préquaternaire en quetin. En beauup de a e indiatin fnt défaut, urtut lrqu'il'agit d'affleurement u d'argilière(arrière). Pur le ndage n a preque tujur pu remplir la première de e rubrique, tandi qu'n a uvent dû laier vide la ende. i l'emplaement exat de ndage avait été nnu partut, n aurait tujurpu truver apprximativement l'altitude de la lalité à l'aide

20 nn 14 de arte de l'etat-majrgénéral et, par e myen, la ôte d'altitude du brd upérieur du dépôt préquaternaire. u e rapprt beauup d'infrmatin nt été reueillie pur le ntrée dnt la arte gélgique a été publiée par le ervie de la arte gélgique du Danemark; rdinairement, n a affaire ii à de lalité qui nt été viitée, et à de ndage dnt l'emplaement a été exatement déterminé. Dan la dernière rubrique enfin n purra vir ù de reneignement ultérieur ur le lalité nt à herher. La plupart d'entre elle nt mentinnée dan la littérature gélgique; au a qu'elle nt mentinnée dan pluieur uvrage, n n'en aura ité rdinairement que elui dnt la publiatin et la plu réente, étant dnné qu'n purra e reneigner là ur la bibligraphie antérieure. Une partie de lalité n'nt pa enre truvé mentin dan la littérature;dan e a-là n renvie à l'intitutin u à la pernne à qui le reneignement et dû. uvrage, intitutin et pernne nt déigné dan la rubrique par une uple de lettre u par un hiffre. La lite de pp. 7 à 9 en furnit l'expliatin. En Danemark mpri n a truvé le dépôt préquaternaireuivant: l'île de Brnhlm et le Ile Féré

21 GLAIRE.

22 16 T ~ tii.. ;; «E-H G ' ' " ' (M (M i n (M»*5 " (M /2 /i d 1 ;/ 2 - t «i «1 a» r, M M Q e 1- (U E 7 «pa PQ 'rt 0 e ' 0 6» " PU i. " î eu 05 Q Ç «5 0!-" rt, e Q ta " PQ pa.2 / «e : E -a! eu g (U a; "ô; T ti ", -Q e f-v " pa pa uî " H 'u a" D- /2 T ' ) Q " I m "U /} ' ' _0 _ (U X X Z.» H 2 tai HH 0) e Xi *-" 5/ W -TV ) K t«û, P2 / " f w-ti-k-ii lt T-i i T-t «M e " "

23

24 18 ) u ) -i: "TD ' " T ' " " :r" ' ' ' (X - " X5 TJ TJ I u g i «-, -I -2 Q -1 -G.ii -a «(/ - J 5 ) ; ) X).! ti a / /5 Vi -t-" " "G t* «A A!% 7 Q ;-" 05?t2 J t «e. fe ' l 2! l 05 in J 55 1 " 1= Q " aj ) : " 5 ". /. " (/5 / Z T 1/ = z l -M t" " E- T / t«fe / 1/ 1/ "0 ; / / m Z m Q " z :i e-«fitfil"050i-hr-vi Tfi?t«i QQ

25 _!. d _ - _ "N - _ '. '. - 6 '. ' 5;... ', ' '. '. '. * rj' 19 E t r- ) " u eu B Ti Tfi v Lfî "n k L.» / /Î d... /5T /D /2/:/î-a/î'/2-/2' vf - ' _r - == - "...., /i VD /2 5!. " ;?: _r vi "' vi ' r«; im 6 )... t- u, ti "«6 5 te :::::::::::!:;::: :::::::::::::::::!!!!!!!!!!!! (M : 1! : : : q : : : : : : g ' ' '- ' ' ' e!!!!!!!!!!!!!!! '.!!!"!!!!'! ;!! ;!!!!!! ;!!!!!!.. e.....,!.'.*!!! " "q e!!? '.'.'. «' «2?" Qj V Qj (Li "U»"U ' bi h M - a.5 - iz, Ld 6 «g /2 2 Ï i -Q?5 G ; h Q- Lh th +-«?*- /5 t«/.ti -a»» U4 1 (thi-hthi (t-h px)» ) fl t/) lh ;-i ; (D tæ" G WU/D//2/DE/2!id t1"i:i:050 m g.ti 05- ) " T G / '-h " / H ta ) Q ) n rt" U ae a f " Æ ( 5 Q Ë «" Ir V 4" Q M t- r a; _ " ".B " «fa 2*

26 ? 20 X! G «d ta ' I» "" / ; H H " "=5 ; T ' / T 7 rt (M e (M /2 (M a (M (M»? " œ a '* 7 «Æ a Vi -i«! ti ta fh zr?7 Q 0 ) j e? p pa / " -a " (-1 " eu i, ô ' w V).5 «la- 5P "u. pq " 0) P 0) Xi e tt " " fe - e '2 «V G e 05 b U ' Ih fe h e u " - ti B e Q Z " eu -(-I " ' /2 -lai a- U aj (-, " e 0 aï "?a ;!, «2 «a "" Q ffl H Q g 05'-iv 0Tt"k;Dti "'f "" ""it* tj"»-1 '-' Tf"k;D u5 u QQ e

27 21 i; /2 / i/j *-* ".i-* l" n "» rt ) - /5 ti Q h a" h - i pq D -r. Ç øa G " 2f P. y..2.5 Û K* f- f " '! rt t.rt i 'i *::0 a ' Ç 6 -r» -i*i» 0/ ) J /!.2 «"? /) "b 2.tij 05 0 / X Q «" li: 05 l 5 tj /) "5 W / " J«î Æ " X ; " /Î U Z, a 0!. / T :: td l )*" ; G 0 Z H I " -ii ". /! t/ z z " ). 7 "v 1 «U -G!-i " t 2 H y " ; -Q J I: z fli g "" I e -?! - «U +j " / 4) 9j 05 -H Tt" lïdi-httit 1 I l-h»h i-h l-h»-h th 05 '-H QQ

28 22 )? in /2 /5 /D /2 ri y~* 2 Ti" Tf ' I r: " Q T e ) i: - "u G " 2 = e ) ' 2 fe ) 5 1=0 u "! i, 5, " e " " f, *- M ) 0 /2 - M 2 "u )» - 8 Ë ) :-.12; G t 5 J Ui Q "" /2 Uh : /2 ti /2 /i /2?" - 5 a; - 2?* fh..2 " U " a /2 «l l!f ' ' ) n g E /2 rr h - u - frh kft «I 1-1 Tt" Il «05» (»-H 1 I fiq a

29 2 i t/2 /Î d 05 ' ' " " 05 w V Î 1 I 1 1 l Tt "" -:. T.* " "m". " "?«* Q " + + «B " rt + " -M Ë 6 e e I E l-h y.5 kl i 5 T ri f-"». Vi 5 (U U (U å. I ) _ ) ' «' fd / 4 XI 5 -a. ' a 0 Q 2 M M f î " '5? 1 ti ) M X) 6 09 T u a 0 «a " ti " 1 I Q

30 ~ r pr?» /Î 4 H g T TJ TD ' G /t/ ' ' ' ' " m' m Î m' M ) : + - E 2 "- + + = T ( + E X + : r: -5 1 I! : a I I r"r Q a «0} 1/ " «) /: /2 fti Xi -Q X, W l. 1 "»5 t" ir! ' a - - «aa " rt ) " -? " t"? J Q Q a Q G /2 PQ )» fe ld I-, " - b ''T X m (u " Q - «H) tx)?/r; Û ;2; :z "fe H j re " /2?a T e 0 gi 5Î 5 t" D J " " " '*i ;zi " /2 ;«) pa h, e "il " ) /2 t;; 1 r«2 /2 H fe " Q Q 0 0 e " î r ** UÎ?0t05'-"0Tt" IeeQ

31

32 ?. 26 a / u '?5 ).i: / I i f - T / ' Ti " U 6 / / Û 2 2 Q 2 a K ' g 1 ( + «Q ti -2 h ) T g «2 "5 " A e - e T ) Ih 4) -H - 0 Dh 5 '= 5 g f- f- X «0 l «Ih " g 2.5 '- ta «Ih r Hl Ih Ih rø q a *E 0 Q k Ih / I» i ta g g-.i Z- Q / «1 M :* t" til -Q T ID * «Q t " B ) 7 «i' ) V. Q "? / q" " X " X5 ti. 0) ") ««f- 6 j Ih T= ID / / " e / 4) /] - *- 8h? "" "!, Ih WtJ" àît 050»-H i-" e «I" Ud

33 27 a? /»" d Q / 5!. " -a ' = =' '-' I-+ e I (M _ 05 ' "0 1 - " t" : fa t 1-1 l i: /5 - «e (u zi ) 2 «; J «g g - II" 5 Ul n fl «t: ". Ti -Ï rt Î-' G J a ) i2 a f a a " ti. / " «f* 2 ". PQ ) t» ti G * *E ' ««0 / Û G Q. u 5 - ".«) G - G rt Û Q G - / ffl "- 05 r-i «e " t" / " " ) G G = j G ' h7-l ;-? G ".22,a l G / la " " G " " i"- tl G " 2 G 1-2 «G ii G «««/ U Q X) J G ). Vi 2-5.«G / ) ri Tt* ) - G 2 - Æ a «u? ) /, «"ù T 7 G Æ.j i_l - w. fd J J J D T-H I I *I.P fe a a Q.? D

34 28 ) d ) r 1 îd l?«*" i Tt" «l/t////2(/ /2 '-"" ("f "N (N" fvfi ffi ç 5 Vp NI « e "a, î + I i " a!" I i 1-H i-h " : i e- " l"\ T-t T-i =. 2 I I ee 4"i «/2 %; 4: - " «u. l i - /2 Q ) " (i øa " G " r «fe - ) J ti ; ) ta re.2? )» t- 1 ;-" re.b? ;-!.1 G ) - G re " e re "" re a la tj - re «4-, J t:jh Q '» Q ;2: (H m re ' " re - *" Q.2.. (X b' ' G Q ij re re e "" Z W ' % i _: ri 1 n A G "" Æ -Q 7 1 G G a G /2 /2 hj J z?i;t"»050i-ie'«kr5«t05 l-h Q

35 29 d 05 " ' ' " d - d a -** "-; D (M 1-1 l "- g e "*- ' l t l f î " " B e FX Ûi5 ' P G t" ti "v,... ' '-, 'l- Q m ffl J P ) 1. «rh Tj" ifî t (M 05 '-I "*i U t 05 1-H U «

36 . ~ 0 ) '?5«=:.0 P Î '- X i : 1-H 1-H T-" l :/ - /2 /(/2 /2/2/ÎV/Î I e æ y l + h "u t- e. " : *5 Dh ' Q t ) * T ) ' [id r' '-' * J " M--i«! ;i2 «'a, flj(u5*k'ajy-" --. t) 5 HH.".rt i H -" t" - r: f- * * 0 /: (7 / ) "! pq G *E a " G - -g pq G Q b G G "?7 -r -r «G fe "- Q 0 0 ) T Ui «ÙH :-è en JQ -Q Ï 5 ta D (2 /i " " " Xi /2 i X! G ta G G kj»?" - /2?" G ) X e /» (U U E/»?" 0 G ) /2 U «.2i. t/5 T 5 «ta u ".?n,/2 5: " _ rg w Ui HJ /2 J ) 2? «05 rh»f «r«- «ri»l i-h T " l 10

37 1 " ' t '

38 2 ) ti " ; i-h ; ' / /2 i / / ' *-? ) Û?5 5' D M -i E " t (M. G- ) "«J Q "=5 "" Q l H J «l Q - 0 «T / 2i I a" 1- D «5 ri PQ =! «r _?J P! Q tld ti Q ti P " u. a k?«a - ) Q K / M P l fe l / p i' I = Q "Îd H 8 ", re ti re 0/0. f : re re Ï1 " -i ) - t- - fe ai ; ) - "" re re Û Û J ë?$ z _e_ "ÎÔ" e e T*" UÎ «r«i Û

39

40 . _ 4-2 *- i u ) e '.=! «5 - - ê '''TJ'''' æ a ) D 1 a «" h ' ) «J l ) ««Vi QQ IZJ «. G «; ë 22 ' 2 «-2 - "i; h 4-» "1 tij M - I 0 Q ai tri /2 li ".2 ««. Ui tri td - -Tri. 0 q «I» e. «22 -Ir; Æ 5 /) ) - I «T " i! J.. pa * - tjd ti/d Û ØQ / / "" " V) ; r' /2 - i "» - tij "E-'"«û'-H-/?Ç l- - Q t-l (U / ) H ) "r I tri 5 /) e " _n [ *( Z u ) tri l Q ) 5 j e tri ) " y. e Tt" kft «" t"- «"

41 5 fer t/ "tr M? u - M - J "a + rt T L, d 0\ a B ' Q J - "ti l / '"-' :? T (!/ l G a" ) 5 b = i «)0 t/ p: 5 " ".5 t" (-1 *-,a - ' -I G [il /2 «1 4 t "u.ïï " i - t«' "U e! i= e u 0/ 'E 0 G a Û '.G ".«G «ja /. 5 " g. «- G?P - W / X) G pa G Q fl J Ë W 2 r B e 5 5 rt :: *j t. :r t«q :2 "u ) /Î ) ) " ), G ( Vi Q e «ti u T " Q Qj - - ei :i2 " rt 5 " m G G " r G G.- TjD «Q K /2 ( / - u «e / "* «D t Î '-,_(, I, I, I "l " / :0 H D " / aj ' 'U ) 2 t/ J2 t«g G 7. ', T G Q / hj!jh / Tt* l :D t / ) G Q l VI / / W a 9i - -g " «B g g _H " M 0 " " " ÏÏ 0 e "2 T 0 r 0 tn *j tn " è.«. e e?" «. j5 /Î 0 *.2

42 /i / 5!. 2 2'' ''d? - -?,.' ' ' ' ' " X! ffi u J H Ld «u 42 L, " G, ), «. "" (è ) ) P 05 ' /2 _ e " ri" " i-t l D ' " ) t-i Eg l " L a" - - -P»-I X e 'u -:= «r= " *- t " %j U.2 a "E PQ " (i V PQ ; ja E T / fe = aj ii - - ii ) ' "7-5 0?. 8 T «" " U «/2Q;ui/ffiqœ"t:;2;fi!ZûQ/Q l, «) u, T a" Q -; "«"? '"? «05 «05 e " ai T " Q " i-*«-("itj"àr5«r-"»-hdttiif5«t d T-i 4 Tf

43 _ t."r.. ~ " 7 I 05. ta th? r-) '- D 1 I.. -r//g/ Q a T t: TJ TD.!_; ' ' '? r t"r 2 -: e «Î i - u i «" I 6 6 «V l «1/ 'T i-, " T - - -te ) 0 " ) ) J "u «=«*- ;r: q ) m X T «;-"» a n 55 *-! I I n T.22 2 «T - i. - e t- -Q 1 d ") 4" a Q " E «g w ' -?".2: L, «" r «" pa 0 PQ fd V «.Hu T 0 ça 2 eu -«i '5 at ti ) ) - 7 / «" - 5 Q ;: u» Q"i (! 0 «" J - / " -5 «*-i :i: t: _ç» E 5 / " / - l, ' H " 05 e «0 " ti 0 '-' aj iz ; 05 j:? H æ " " i' 1" ô " W 1 9, w Tt" l : t"- 05 T-l 1-1 i-h r-t e Tt" m «t X (u V.1 è _tç. -

44 _ 8 ~.. 5= ) 1 -' b 1 «-2 ' i "0 rr -* - jv, rt" X - t I l 7 ) J ti (i Qj la/d ; u- - - ) ; 2f 1 " j := 1, ii - "«- a 1/ --H W ) ) ; u.r" f- *-! - " I ra 5 h ( 5 u ;:i - d u r-5 W " KA e/. " 0 1X! tl/ Û... 'u " 'HL M «a «l T a 1 ) / e :-ë th fe «Q / u 'd ) - '? ; t/i ' D l/i di 5 1 D D?y - «4" 7» M E :;Da"i Q «". U l ) l, ' D a / ja a a fe X! D " fe- D D zå»1?lîtr-i»- e 1-iH 05 tu u ' tt-

45 -- Ï 9 - / 05 I I 1 t im (M (M w «5»-H /2 G "0 " r*r r»r t a (M (N lyî -" Q : Q t Q /2 /2 /5 -H ) I ff" 11 i - '- T r r-i «2 Q Q «I-I?«- /.2 fe n : G; -g 0 fe a -:i! "u i; lii f /2 / ««" ) h i ) I ] I-! - ' * tiî " ti f l M G i d ui «- M pq. 2 in Q -:aj 0 0.«Q /i' u Q /i /..9 a a 6 -" td, l " 1 kj t, X / «tæ /. ai «1- X5 5 : ) 0 / 0 E ffi "! M *? G t-i t/ i "u a "i" a: " " / l x: "i2 k. ; M U,.ii «Tt"» «050rH"-*t V TJH fe d pa " (i.

46 40

47

48 42 l 1 I?:2 / 1/ /.5 5 /5 ;"* -å /-; Ty-i _- "* Q M 'f a d '-" fl 05 l rt»?- r ; - / G / X G K a e îd 5 t l e V 05 "M " rr *T = Ë à» t r; î«' l"- I I I fi e e e '-i ' t P D e e î » t ï - f u î çd g g g L t- g 1-1 eu a" Q 0) 9i Gi *1 - ;- a" «M e J J5 hj e e 5 «d ) eu PU en H-» "! eu a, t" t* G r: ç -r: «m / (h / e " fi T e 5 e " X ' T (1 e '/ ' "" "u Æ ::g "u.- / / W i eu 'H t G fi - «u e Q 0 0 e " "% a; eu r- u. ) "i u 0) 11 ) la t«fi (U J ) (D e 0)«?i e e e _ _ UÎ-""ffiG0;a2G0G0G0/ fi a.' l.. «" l t1 Xi G e e -? '-H 1-H?«* «05

49 " - " - _ 4 X '4 6 l D " + m" '-' ' m" i k l t x" r"-"»-h rt,-1 --I- 1-1!? -Id i " E th " i I -H K ', i-h «K ;:. -' i (M VJ Q Ë T. Î Î "1 K D «a K = 2" m" 5 '«Î, I l î "M ' i _"» '-' r '7 '"' vi U( I «f- a k 7 (Xl I «'."y «"u / «le Ph ta tj Û/D 'E " * *n ffl 05 Q rø ) (U G t" *E " 'u ffl M rø B ti, "? a Q " rt e 25 la e 2P..2 ' ) Û ) - (D T a M G J " fe Q ù 5» JD "u 7 ".2 t/d 2 " X! - ) J H " Q? / fe Œ / «-ri U P? " ' Q æ' aj 2 /2 t* _, 1- / / Q ri X5. p D Û ) M f- «-2 Q 0 / U u «I /5 J - "ù T / t ' ti "% Z i Z -H T- lu T 2 -w -p ur Q = â «t - g 1). J j; - " " e T-iT-iM'Kr-p50'-t ett"kdt»h e a U " -

50 . X ?; «.5 li i? 2 ", Q 1 æ ' D m(n(mm e l -I- 1- I " I ';/'0'/2'0'"-?'y0'/2/îy2' a " " " Q T " e e e " «X tfî "n" " 0 " Q ( Q te T "J 05 l ÇJ eagg =. =.. f Tt" _- _- i î!"? th T-H G til. e a e E Ë X tq _ tt T '«1 ii ii-htht-i t rfi Tfi l 1 e, I " I" :;::i i -I «" ««0 /2 / 05 / t-i - ) ".ê' ' tq D tæ b tix) ' * "E *E Q «M 0? t ««A A a U fe -:-?? z a ) L. / / -.«, u ) l, / / «0 WD ; rt l r e J2 i- Q J " 0 E a «) 05 " "U W)?f) ) ' Q ta / 0 _i 55 la i ; e / t W " iv f ti ui i" X / / -Q = 0 0 " Vi T T / Q 5! 05? ir t"»-h Tt* l )

51 - - _. D? 45 (M «: - 05 ' ' T-H, 1 th»»!"? - r- ( Ï I 1 ( TtH Tfi L '-I ' d 1 /Î "0 / / / -: "N "N vl Q "M Tt (M (M / / :?; / ÛTP * ' * * / Tt ".0 e e 05 : l 10 Tt*. g Zî '-H l.1. -I- ' I d '-I -I 1-1 v l" -* '" 05 _u r ' 10 j J X l «" l - B " l " 05 e g? "M " : " : 0 - JJi [r. «5 Æ Æ " " 15 ' / M / l b I = UH W l "0 fl "u t7 *- (U (U «T- - -(-" " T - ; "u ;.' - «en / ij = ' r? "u I! "- b " h I ) ;r eu e J a Q di IX e.2 ' «5 ta Q.2.2 a Da /, Q «t-l m Vi " T ) ". ;/5 «_ H " fa ffi / h-i 5 HP = rt «ffi / T " / : X! ) / '? T X5 D )» (-" tf tix) e. h 2 ti 2 e.-,.-h ti.2 ) tt t" t-l a 7 l t/) --I *-" t" tf '-' tf / tw 7 T-i-itW 1-H Tt" i «l"- 05 "-I

52 46 (-" ; ""5«"? : l ' ' ' ' ' n - Tj " " ' j: e Ç y L I + + '-. 0 i t g g 05 jvf r 0Î -f + + '-V. - '- r -I " V] ' ar' V' r-î J "5 ) ; V5. ~, ( (M î K2»-H» I Ë e 05 VI îd l A V V l 05 " J ) «J Q "=5 J ë a M di "u «a x a Q f-i f- 0 Q ai h d -H ii 5 5 g " 5, ti /2 t- - ) -= ' -I.rt ) ti "% e *- til P ; ;z;.i, «q «ij "; /" ni J " * M fi b'q ( a Q,;" - " 06 e K' ' w i F? E - l (V) e Ï «": E 5 Q l - ù " hj ffi «m " e f J ' J2 rr ". e " E / *- L ti ta l v 5 i/ e e t/d I u «r- 05 '-I i-" rh 1 I, 1 \J ÇJ -treçdr-050' I

53 . _ ïï - 47 D im î /20/2/ - 1 * ' ' ' (M (N (M e vi «y ; - n X Î ee I '.«+ " g " ' P g d d' t-!!'? Jr = - 5 _.""?0îii,tN A 2 e B ' i- ' i ee "?* ' i?î l" (M t - D 5 w ra i 1-H j Tfl D»-H - - '-I Tfi (M -i*! m ) «ij j 2 I g Pi! ) h ) «' 1/ ) ; ; ««-" (-1 ; j a" e ) «-a T ' " m ) ;: " " " Q j - " Ù,4 w m 1 ri 1. «*-(.0.'1 E J Q := : Ti t/ 02 / D i?; tid td a: T ) - t- H # h ) 0 lu «? G l " /5 th ae - 5 r ti W l t" *- ~; Æ «f- "u -t".- (D tx r t» f «u VL, «W«- Q, ffi l /5 72 *-i T t tri ) "t1 " /i ; - l? H m D t : Tf (M udt'-hfm'id TtiTt"Tf"Tti-rt"vUÎt"ik

54

55

56 , X! V : '? Dû J rt (N «Tf -I t l" t-- î / /20/2//Î/2/0!/0(/5 " ad» " ~ " "» ea (N(M(N"N (N ' ' /5 7 ' ' (/ ' TJ T?5 å I ggggeg ' Tf IM + e Tf i IM l + (M (M i i i5 re e " - - th t Tf rfi "-. ;; rt A e t Tf - X, Tf -t t. Tf l t i.. ««VJ l A «" Q 5 T ) ja te -2 e 6 ) X) B «.! )- Vi " Q -Q 120 u. P «««) ' -rt, ) ;- X) T J ) " " "!. w 7 "u 0 ) ;.- " «"0 «"-: t «" = Q Q "? 1 /2 'H iid -- tri i. ) i-i «Æt: «L- «Hi. - ; ; / /.. Ë E / / g ) ' ) ii ffi «J2 /2 «/ " * H H X njm l " Tf ïfî r* Î e e 05 Tf

57 " _. 51 G n " " - " Î î / 05 t/2 - Q 04 "M (M ù T " ' " ' rk(/jd "? ' ' ' " " /5! 6 :2 «tij ) g fe 2 '' a" e G "fe* «q ;h.2 _g 7 e Q 8 05 "" - th a m Q 5 "rt t/j E-i t / T-H.' T Q /D - Q '. '*- Q H-" «05 /! T fe m. Q / I P - û fe t, a" 0 t" «*-H 0 ja?. ' -H : /5 ' «Û / P " 1-05 r -r; " rt» a"» "" - "" «; - : p 5 - ' 0 " '. " a "u 'f2" a fe T-H H fe,-h fe -Q t*h* T. Q B Q B T ) " " B /i" Ë "f QJ «/J "u J J ) e ) 'ÔÔ 05 '* "!l«r- -* -ri* U U I

58 ? ' 52 «"V -2 - D "-. 5 rh «1 I t 1 (. ; /2 (/ 'T " " " /2 / 80 (M (M " ' T (yj ' T " T : D E t t "M.1. ' d 6 ;: t urf PÎ 6 l l " a + + îd "- i a - «.5 XI g "» (?e JE f - l«j Tt* Ttl «L 6 05 t " l l - L e j l» l r-i Tt X M (M Tf ) Û : /} ) 0 t /} e?-" u "u U - «a ti! ~~ G a «««. A ' fe 0 1=0 Û0 0 X! l p Ç ) - «- " t/5 E =0 8 a h j2 ) 05 Z" ÏÔ e a «J " X 0 = fi / Q XJ a" *j «ti Q t i 1/5, ) "" T ) J - Q h (/2 ) 1-9 '- Q?* HH * Q /2 l z " " -= ;0 t 05 k k L la «" )

59 5 G -r G g 0 /2 2 "d «f i. ç ui " j UJ 6/ 5P ûx) ' f; 'E m «m.2.2 'E 'E I ) B ) 0 e?ae, u ni: T 0 H g Q G 0 V. ja 5p 7. (D a" ix) " 1 "= 0 " 0-51 /2 Q g g h!= D 1-1 /2 t- ) 2 -» k /2 U /2 ) 0 i4 tlx5 j 0 /2 0 hj /2 /2 /2 g. 0 Q G g 2-2?"?" /2 i-t : i G D r** u!"? 05 i-h - k

60 , -. *" 54 -a Vi '"«e V a, Q «a ~ (M D ' " " ' " X!?rt* î 1-1 t r~ 1 ( n /2 /? T 'U ' e M D /2 (N " T T T TJ T 6 e e L l-h - Ç T 22, 1 f.h " «e Î ;j e e!m k l '* l th 1-H (M I e " '?. «-I - 2 Ë a e 56 D 05 m''6~ e 6 t ï e l» t ix» : :d ir t îd Î " l ;D ) «J Q i 5 tid t.'- ' f4 t ba U5 a" 0 1- / / Ih ) u n»1,. I. G '-' " " ti u L, l /2 Vi Xi X Q " t/5 a ti u. Q T!? J TJ ) /2 t 5 /Il t«t«/2 Z, di «rt Q Q Q W H 4-H (H i Q i! e jh Q "- y-" m" D -= '5? /2 ".!/2 /2 r-" / * «0 ii ti!? bl /.iuîaqr- «- K Q «bl ) T 5 / «-1 gj. A. X i-i 0 0»

61 ~ ~ " _ 55 -«*" î î r-!" r!" "!/2 ty 4 l Ti 'T "X 1 y - XJ /2 /2 / (N M (N /2 t/j ' " ' " " -a 7 G a g a L X = "M "1 a - (M l l L (M l 05 N 6 i«i- I i 1 (,-( I- p a = L a» «5 "1» l 5 «l e a L ; E L l-h.-» t t 'l d «" l m '»-" e a 1 ' ' L rr l", vi e l l" I I? B 05 tj E -rt" - W a tiî /2 tri ti/2 a i' 0 0 DQ l!?/2 ", /2 f_ =î /2 Jii il /2 t/ /5 e g a a l, j 7 ) Q u P /2 L - /2 ÇD a 0 = " 2. /2 Q 0 /2 0 Q " /2 T *-" -" î*-l *4-i /2 /2 T.5 g '=' k " /2 A i. /2 h» 5 rh a» ' t i Q Q a L Î " " «.2, )- 2PM X! tri " 0 ii /2 ) '2 a "* ta m " a ",/2 «a tl r: Q L 05 ' I g: 5 05 Gi i L 05 D i Gi Gi Gi

62 w _, 56 ) K """== i V '. "*" 04 l i-h (M i-(» '- X Q 4 V (N (N 04 «/) T T - ' vi 1-1 r//j/ 'w "" ' ' TD ' ' * l J r a - r 'i I- -2 dl '! ! -1.! '.1-! -I - b :. " T -* i id I?'?.1. I I 1 ( t -...?rh.1. I-- 2 " 2' g a " I " ix" Ni -. :d '. ««' d ' er. :2t " E 05 2 i Tt l U f 1 1»-I k U "»-T t t g l U th k T-( m" m'~" "(0" l Q 7 " T ;:5 '»{j iiî ti ; 0 h i «ID 17 D Æ j:.j Q pq «A «ftif: 'P'H 0 p ; 6 0 /6 ) 05 i-h 1- H j, l 0 i i / ) / fe.- 05 øa m Q / " 0 "! ) '? I - 7 ' ' i a u 0 0 5P 05 Î.w a (U ; ' " " E U b / 02 U J / / 0 / b" 05 a - Tf k t 1-1 U ««5 ) E

63

64 ? 58 (V.2 - «i: q 5? T-H y l l" " " ' T Ï Q' 1- " d' E «2 5 r;* t-" ' X «j I-+ e. + ""l " T-T I I- B «Ë apgg «r-? I k?''e''!" "tjt (M?t "0 rth i;0 1-1 H T G " ' im ifi l J - a" J t -5 «a ) u "= l. «a g * pa «i. -r: Ô g m e 1 5 El. Û0 îi".- G ". " K» D d h. ifi "IA? 2 ) X! fi"tj ) J x; p Jr «««««Ji! 1... gi ti, «f- "U «" T e /J T «) ". " Æ Q.-1 /5 - T X «5 rï ) /2 «H u ;z; u i ) " «t". '-I vi-ifçt»-i rt '+ '?! (M (M M i :i

65 59. M " G W _g ' a t"0 2 ' «i g h ) -t-l G " / ) G «tæ Ui " " re ) I ja f*.-.5 1/5 ) Jii t«w " ï:=: / / a: 2 u 4-, J Ur 2 0 " K " X «0 1/5?--. - / / t ) " X -n P t- 0 " ) J' 1/5 H» :=: 'a m " "! h " l/j L, 2 b Q Ui X Gi i-h'i'idrx'-hrqi-hj" '*'+ '" i-" ";

66 ? ' 60 ""5=î u.p P ; X X «/:i L Q 6 I "M,-1 '.. + t! a t i - -*? 05 1-H l 04 ÇVJ» " EeEeee Tt" *" 505l"'"il'-i-urîtX0î»'" _'-HiI"iM-" l i-iimrf Ttttt'*" ti -2 ) 'iw Q 0) ë fe e - l, E t" r «Vi 0 / «: ii -Q " J "u ) 2P '=0 l fe ' UD ) «fe ) B 4- E g t/ -.-H In " ) (U 4 fe - (U /' ffi : VW " " rt yj «-- «5 P «t-i Û h ' 'ui Q *j " " / /5 t«q; T» U t-l /] t- «i 0 u Q 8 l 7 T " Tî 1 "-H t ti" Q Q /i / / " i-j Q / " ii t- 2i P - ii t/ G 5 " 2 "âô *-" / -a» "= 1 - '2 - "u " ta ë / P / " "i "-i "" "" ja Æ -Û Æ ft X!??»% ;» "" ij] 1- h- i;t050'-i m «X

67 61 p G «. P * 2 «X u ) 0 e. 02 Xi p ) P T "P "p j; u li; j fe 172 "p «ti h U i:? p L" m Ur J i (U T P= = a" 0 h m a p t«t-» ) d Q /2? "«Q / - P ' K - ' /2 Ti!- «5 (U Q? b /2 /2 P g Q ) ; "!/2 Û X " TT u u a 5 en _- ) "5 t/2 Î/ 1/ fe K,/ ly 0 '"".1 ffi M 2 "* L, - 05»-H i-h Tt" l t 5 -*

68 _ 62 î t it!2;!/0//2 0(7 Vi G 1 ffi 0) '' 0_?0 TtH d" "?'~?" I e e, ît- i" " T*r " vf i " 6 i"- 1 I I- -I-r I *-" u 0 " 1" ËËËE: eëeee Ë Ë 1-H I " T d~ Tt""î I" T-H 1 I»-0 Tt V?rLtii (Ti-HPtiii t-hi (1 11 (1 tt ( (T ( Tt* T (M " r- " tu - *- B ë a 0 0 /2 (i. G PQ m 0 :-ë 7 Q /6 ;1h j eu t«a; u L, L «r i T " œ 0 0 -Q 0 Q ;z;"/2îi/n;/20i- -a a» -( tx) u "U lu' - l-l 12; T b4 g; ù "U ) Q, /2 «" : a; : (U 'ôt " " J " ) Q Q -=!i l-h? t

69 6 l t I» t t Tf "M ' /2 t"0 Tj* 5 r 5 i - " " ' 05 " ""t. '''rv" -I" ' " vf I-T " " " I I.1. l-h »-H 1 1 I l_ + t I- -I- -I- -I '' l eee - " ' i i i Di i!mi 11 itid (M VI " _ D. e,1 «e Q,1 e / e. Q.2 (U ) tt t.. ' 'E *E q D M Q 05 " 0 m l ) ) ' ti 1 zj z: i J / " g J Û / e J ) «X / ) X! ) ««J u =«' -. a ) T Q T a; u u «J tæ) ) J2 ' XI ) "u ) ) ; l f j..1 2 X x X! Æ 1-1 «ri bl ««X X " fe u T " ç" ti -lij "V ) ) ) :;: ai ). l u- fe D --" e m e 05 i-"? /

70 64 (V - ~ - i;. ««D X h Q /2!/2 12!;V!/2 /2 /Î p" ' ~ *"!5* * * ffi ) l + fa Tt Q gg l_, tt'-'xi» + + I + Tt"' + -I-+ -I-+ I + '-i -I-+ r-" r"-'' r-( th _ - -I- t, re " Q a w d' e l «* rfi «05 q G l l u l l r~'i *x' " i-tt-"rltt r't: I Q T )?g Ï " I -i* 0 J ti! I --" " - Æ. ) e / V2 / eu /?"-" t " «;. n l. 0 a t0 " ) ' ) E "V (U u. u: ) ) T ) tn?. - "." ; T (!«h-::;;. tn U- ta Q / «d, à / «- ) J QJ I' - tf J " l " k.!/5 = B " *-" «(/ G l : "" "-. X! -Q X! X) Q (U " T TJ Q Ç p 2 tf tf 5 I Q ;/:».Hf?" " "B " t r-tvitj"uî;0t05 l t X

71

72 ? «'. " " 66 P2 im l t vi rh - ' I Î r (T l "' Æi rt- Z Z /: *-i rf Tt.... * * tj* J* ù6 ;2; /î 2; '. 05 JT 1» 1 «/j!/ -/D Tf Tj" Ô 05?* J :/: I ) ' + a Tfi l t l T-( T-H T-( ] -"*" 6 T " T-H ee l " I - ' e T 8 + L i 1:0 Xi-HM'' _u» g vi 01 l X X v t l X!" X -* X T ) ) i a - J -= g 2 P 0 :2?= -li! /2 e/ ««-* ti «Vi Q ) - ) ".g I-' «5 6 ).. ;.( «I g 0 q " «t (_!-; f- Q fq.2 ". h (_ æ pa r ; (U ; - T t. J " * ) -0= r; - J h e E ; ) T ) w «:i; «50 7 Ji *; r a rti I-«/ Q A» t5 / / 0) - b T*1, -r -r 2" " «.i. " fjitai «td tij." Vi f- ) - / D «.5» i:: l. D 1 ":. rh e «1- UÎ' -UçtXl - T r li r- X 7 '-' Tt "* - U5»fl "n æ

73 67

74 -, 68 e ; '"" u "u.. 05 " «Î l Î i/2 4 " ~ /!/; T " (N y: t/: 7 " f «' rt - y '' X "u çp r + +! vt + I T + - _r I I r: ) - q"?5 a ; '-I 25 ' " l V» "1 e 05 ) X! G ta «. i ti Vi. e UH a tï ) «U "! u 0 (i ti t" " * pa PQ ) ' ' 02 a ). r ). m 0 «a D 1- *-? «g := V2 «' _- «?!=?.?.2 /) H / H td J - J ) T «a Q «) T ) a" (_ H U a «'n 2 «1 r i: : Q " /» ti P '5 ) e e» - «JH h B- E Q M 1 a? - «D g = 5 = D / -"_""" «! (U ) / «) D ja () 2 51 / / i-h / ) 7 (U Q a ih Q t- 5 mr *-t? l

75 - -H E g L ' jyj'- E g 6ËË++eagEg.. -I- -I-'.' , 'i 'i,_ "-0 l l I Lt+~ 'i I h + -I- -I- Ê E i Th + + l g l L - r " ;=; 0Ï -H vi a -ttet G l m" L G 6 E l L? m" m" T-i Ë fe 6 G : :i A 'i:; jq T -i Û PQ u "u ti. ' PQ " '0 tæ Ï P* G G 7 G «! u I 5 4) ti: bjd M -" ; /2 4_i Q Q 05 / L ) -t - i jg-fe-ë-ë D 7 G G l G e rt" L ) 7 G W Q X ) /} m / =2 e i J H «2 E " ffi fi G , / Ë.0 p* hj th vi ï G G e E 12: Q Ë B G m a" ; aj /!/ yj t/ -n t-i ui f- ff, Q th!:4-( (fl (m '-M." Z ï 1-H - i ) i ) -42 -z; - ;=... Q Q Q Q Ë Ë E Ë "5,:i -i!.2, '0 '-*" " m" m" m" l te.bf «" I- J

76 - *? G. '"== tx 2?t (M 05 i 'j:l m xr. V (M ;/î " "" T ' ' ' ' X! " TJ " " «JU T i' E e? l l î e + + I +» Î l! " ' d (U æ -i?g " -g', ' "" " T I E E l L "0!M r-( -l 1 I Î ' 1 ' ' I E Q ) ) *ë I «) Q ) /2 *- l 5 ' tn g ;" :j «ti [i, QJ Ë " - fl W ' Q t Q (M ) :5 L- "5- j - g Q ) D Æ " 5 " a a" ) ). % :-2i - 1 Uh "- t.. - ;:= ) 5 ) *- tt /2 " '.- '.2i Q " 5 -M.? ' " Q Q r/5 Q a «q ij J X " " E 1-5.= 2;2 '?«"-, re " i K- H " ) " Q " E- /2 / =«' E î i K- 1 L_ ). 2 H -; ( r * i, i -i " - t_: ; H (M " z p « i i X

77 "?',, 71 a Î2 j lu ««i. f" f- Ç5 hl K t" T P" a «H Q u Q ". 05 l ffi pa 8i E * /2.» " /) I ;-i ;-! /D ;-i b Ui M b; ;:ii «-? i' td (i td Q f) P - /H r ' - /2 Q ) =-- ««- - Ë Tt" D. en -g. 5 ' Q J /i l ) - 7 l 51 - )?» Q vj «) - ) tf y /2 / «= ". «"u. ; Q =«? g_; Q ' «.- 5 tt /2 /2 ai 5 /2 i ti TtH t

78 . ", 72 (M /î -jy y?7 - x: T (N "N 4 "04 -?j\ 2, 'X ? e : e = "M Tti j- Î rth ,.++- «P E VI " t î D G ri k r i + k + «+ U '?5 'I. '» t t L l " ' ; i m' 1-1 T-l r-h,-( G D 1 I T I 1 ( m" l fa? l»,-( l T. fe 5 ) E ti "1 tq p 0 - " U rh Lh a ÎD Q P il fe 1J» u 7 ; u" T «*-?» l ) Tt«5 '= e «ti " " U" l T Ï E 2i /2 *J /?* r-( l- / Lh 8 t bh 4) T " r «=" / T-l T )?*-" Q 0 X (/ 7 Ln 0 fl. r ).?t ti a" u ) r/ /2 m' Q ; A G G/D»?" /2 t 1-1 ( Ë UH P U l 0 1 Lh 05 ti T " aj. fe» h fe àa ).2F.Bf Q z; "! l i-i Th m )

79

80 74

81 . Q 75 ' "M -rfi t2 Ti " i-h (M l (M -\ B «e (M,-1?I- -i- + l, e "0 i- L " " i-t l-h t + +» " + L E E t " " V,. l vi l "M - l-h 5 T-H E U Ë Ê Ë g 2 2 a: D l e E l l 2 " I G Qi ) U w I. «h- /5 ~ «tæ - (U T " -a., 0 P2 a M j2 «ffl M 0 l D " L r I 7 a " Q/D» h!/2. r (il r*" 7 ja /2 ti- ) fe 7 / - ;h ) Xi X5 (h 7» 7.', " " 7» fd izi 2 6 E il 0 /2 Ë fa T Q z fa Q 7 Q - th I 1-H l-h l-u «Q ''a: î - " 4_; ". L / 5 4- '*-: fe» D 05 'î D r- l U

82 . 76 I (M l?" i G!/) /2 ' ' ' /: /2 ' " ' ' " TD X ' ' " A ty:. (N (N (N " e ' I ' I 1 I H, e l E e t r-l l". 05 X e 6 E 05 X T-H N a 1 I tj( u "0 U i 1-1 "V "V '-' ' -* U l'-li-ht-i. V u - 0) '* 7 ) M.15 - U ' Vi 9Q /2 *?«"1 i, V -1. X). Lm :- tt n 05 1 / E G ) ' ja " X) ) 7 ( " Dh f l«l- 1= j2 "*- /2 ) T Q J 2 jr th *j 1-1 / ; - 7 E /2 / 8 '*- B 0 "?) a b b (7 -H "? «Q r: t"0 j-r v i 0 W t- iz; : l 05 D Q» t i 05

83 77 " " X ;:d î r T 'T ' / /Î /Î g T2 " ' " "w /: (» Q ' T. "A l "u "u «««.5 K" M 0 0 ; T /2 j ; "«W5 "i" 0 Uh Œ 05 e 2 ih çi"050»-i01 ttr-t "-H l?* "0»-I l

84 «78 G e (M Q %) 10.5 d 4 Q ' «-H?0 /: /: i/î y: «" 05" ""M l? rj" W P «5 (M?y. e a: I?- " ' e! (M ;: -* T 40 r ", " '«j i (M L a e D L V u 0 J " "!0" L e fl i4-4-" Q /2 /2!4 «/ 1 a ": i. Û. =. fl ". ".5 Q (_ g fj b' ti ' a ' " X T ' ': e X X "u "" m e 9 / l? - tir ) T5 1 0 Bl bi X -J «««Q bh ) - å- ti (-1 kl tn Q I.... *t/5 *t/ *W5 */ "0 " "â) ' ; pa - D: V 1=1 e a; e - -2? 5 tt) e J2 / U tiî J K* Ih fe " " e a ;, G «rt J X! Æ ) X 5 " j_i " u -- /] d) G X! Q T l - U rh W Tt" ;

85 r 79 ta T - " a: y ""5 Q 05 Î " g k '"' 05 t " - " i- T T «i -a 2 t 5 T /2 t«t / ti -Q T - l tt i.. a" - 1= ««pq T " T T «"; J T " «a" T E «" Vi '' _ tj «" fe / -Q ) "ë.. /5 / J " r-- Q J.1 ) 11 "?» T -- (H j - - Q ta» "u -Q T T / / / Q J " " * f L d'. 2P ti L 5:i2g?«2 /t/j/)«rtq T T W /l T "Ji UÎ fi fih «/ «5 Tl" k ; t"- 05

86

87

88 FR.BAE KØBENHAVN KGL.HFBGTRVKKKRI

89 ... Indhldfrtegnele. ntent. ide Frtale (Vitr Maden) 5 Danmark verfladelag (Keld Milther) 7 Ler 9 Diluvialand Hedeand englaiale marine Danneler 20 Flyveand 20 Ptglaiale marine Danneler 22 Ptglaiale Ferkvanddanneler 2 Mark Klippegrund Danmark vergrund (. H. Brnebuh) 25 De almindelige Jrdbundtyper 27 Jrdbundtyperne Frdeling 29 The urfae Depit f Denmark (Keld Milther) 4 Till and lay 6 Diluvial and 41 utwah Plain. Late-GIaial Marine Depit Dune and 48 Pt-Glaial Marine Depit 49 Pt-Glaial Frehwater Depit 51 Marh Rk utrp The il f Denmark (. H. Brnebuh) mmn il Type Ditributin f il Type Krtet Litteratur Udarbejdele 6 66

90

91 Frtale. Den førte Begyndele til det nu freliggende Jrdbundkrt ver Danmark i 1:50 maa øge i det Krt, der af den daværende Frtander fr taten frtlige Frøgvæen, Prfer, Dr. A. ppermann g daværende Frtbilg, Frtkandidat. H. Brnebuh blev udarbejdet m det danke Bidrag til det Jrdbundkrt ver Eurpa i Maaletkken 1:10, der af Det internatinale elkab fr Jrdbundf rkning i 1927 blev udgivet under Ledele af Prfer Dr. H. tremme i Danzig. Da man krt Tid efter planlagde Udgivelen af et Jrdbundkrt ver Eurpa i Maaletkken 1 : g i den Anledning henvendte ig til Prfer ppermann m det danke Bidrag til dette, frhandlede han m denne ag med Direktøren fr Danmark gelgike Underøgele, Dr. Vitr Maden, g ydede it elvtændige Bidrag til det nævnte Eurpakrt, men gaa, at det ikke ringe Arbejde, m i den Anledning maatte udføre, blev gjrt frugtbringende herhjemme ved, at der amtidig udarbejdede g udgave et Jrdbundkrt ver Danmark i Maaletkken 1:50. Til det i den Anledning nødvendige Arbejde i Marken g til det de km da til det Reultat, at det ikke alene var meget ønkeligt, at Danmark analytike Labratriearbejde anøgte de da Rak-Ørtedfndet g arlbergfndet m Bevillinger g erhldt fra det førtnævnte 55 Kr. g fra det idtnævnte 44 Kr., meden Danmark Gelgike Underøgele paatg ig at lade udføre Tegningen g Trykningen af Krtet g den til dette hørende Bekrivele, imd at faa Ret til at udgive Krtet g Ejendmret til plagene af dette. Meden Prfer ppermann atte Arbejdet i Terrænet i Gang g vervaagede det Udførele ved adkilhge Rejer i Aarene 1928 g 1929, blev den egenthge Ledele af dette verdraget del til tatgelg V. Milther g del til den nuværende Frtander fr taten frtlige Frøgvæen, Dr.. H. Brnebuh. Den gelgike Krtlægning g Udarbejdelen af Krtet gelgike Del blev derefter udført af Mag. e. Keld Milther, m fretg de dertil nødvendige Underøgeler i Marken i Aarene 1929, 190 g 192, meden Krtlægningen af Jrdbundtyperne g Underøgelen af Jrdbundprfilerne blev udført af kvriderne L. V. Krarup g Mørk ørenen g Frtkandidat

92 6. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Knud Ladefged, idet die blev indøvet i dette Arbejde af Dr. Brnebuh. Denne Krtlægning fretge i Aarene 1928 g 1929, hvrefter Dr. Brnebuh udarbejdede Angivelen af Jrdbundtyperne paa Krtet. Meden det danke Bidrag til det internatinale Jrdbundkrt ver Eurpa i Maaletkken 1 : allerede kunde afende til Prfer tremme i April 1929, har frkelligefrhld, ærlig Prfer pper- MANN Død 191, frinket Udførelen af Jrdbundkrtet ver Danmark i 1:50, aa at dette ført nu kan udgive. Vitr Maden.

93 Danmark verfladelag. Danmark Jrdbund er aa at ige udelukkende dannet under g efter Itiden. Landet verflade betaar fr en tr Del af Aflejringer, der er afat under eller fran en Indlandi; derimd er den ingen teder ptaaet ved Frvitring af en Landverflade, ældre end Itiden, aalede m det ftet er Tilfældet i andre Lande. Gennemnitlig har de kvartære Danneler en Mægtighed af a. 50 m, men man har fundet, at de kan blive helt p til 2 m mægtige. Landet Udeende er derfr i aa høj Grad præget af Itiden Frløb. En Betragtning af Danmark Jrdbund bliver aalede det amme m en Gennemgang af Kvartærtiden Aflejringer. Underlaget under de kvartære Danneler pillerdg gaa en Rlle fr Landet Udeende gennem dere Niveaufrhld, peielthvr tektnike Bevægeler har virket, f. Ek. hvr der finde Hrte eller paltedale, eller hvr Klippegrunden træder frem aalede m paa Brnhlm. verlejrende Itidlagene (de glaiale g de interglaialelag) finde englaiale Aflejringer d. v,. fra elve Afmeltningtiden, g ptglaiale Aflejringer fra Tiden derefter, nemlig fra det Tidpunkt, da Plantevækten havde bredt ig ver Landet, indtil nu. Fruden efter Alder dele Vandaflejringerne gaa nemlig i Havaflejringer (marine Lag) g efter tedet fr dere Dannele, i Ferkvanddanneler. Begge die Grupper indehlder igen frkellige Arter af Aflejringer, idet de marine Danneler fruden egentlige Havbunddanneler gaa mfatter Mark, meden Ferkvanddannelerne kan dele i de rent rganike (rgangene) Dynd, Ler g Tørveaflejringer g and amt Kildeg del de øvrige Ferkvandaflejringer, Mekalk. Vindaflejringerne betaar af Flyveand, m baade kan være englaialt g ptglaialt, g m baade ptræder lang Kyterne, met m Klitter, g inde i Landet, m Indande. Danmark verflade er en Maik af kvartære Danneler med de Lag, der er ældre end Kvartærtiden m Underlag. Itidlagene tre tre Hvedgrupper: Ler, Diluvialand g Hedeand udgør Grundlaget i elve Maikken, g de yngre Lag, m frembyder en rig Variatin,

94 8. H, Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. danner utalligemaamraader, der bryder de tre Træk i Udbredelen af de rene Itidaf lejringer nævnte tre Hvedgrupper. er man brt fra alle de yngre Danneler g hlder ig til de tre typike Itidaflejringer: Ler, Diluvialand g Hedeand, aa pdager man hurtigt, at en Linie, der i tre Træk gaar fra Bvbjærg V fr Lemvig til Dllerup V fr Vibrg g derfra md yd gennem hele den jydke Halvø, deler Jylland i t Dele, m er væenfrkellige.yd g Vet fr Linien er and vervejende; Hedeandet 'har inden fr dette mraade in Hvedudbredele, g i mraaderne mellem Hedeletterne er Diluvialand det vervejende. Nrd g navnlig Øt fr Linien er der frtrinvi Ler, meden and kmmer i anden Række; g af and piller Hedeand her kun en underrdnet Rlle. Denne Græne, m med tr Tydelighed fremgaar af Jrdbundkrtet, er frmet af Indlandien under idte Nedining, idet Ien Rand gennem en væentlig Del af denne Itid havde in Beliggenhed lang denne Linie, Hvedphldlinien. Landkabet i Vetjylland, der i idte Itid laa uden fr Idækket, g m paa blev ved Regnkyl g Jrdflydning udjævnet aa meget, at de kuperede Terrænfrmer g afløbløe ænkninger blev jældne eller helt frvandt. I tre Dele af Vetjylland bredte de udtrakte Hedeletter ig, idet Indlandien meltevandflder gradvi byggede dem p ved at afætte Hedeand ud ver dem. Hedeletterne hælder ganke lidt md Vet g bærer ved dere tørrele g Regelmæighed Vidne m den lange Tid, dere Dannele har varet. Landkabet i Øtdanmark g Grund af det arktike Klima ikke havde nget Plantedække, Nrdg Øtjylland er ikke amme Maade udjævnet m i Vetjylland. Her finde langt brattere kraaninger g langt mere veklende verfladefrmer. Her er utallige maa Gryder uden Afløb g en tadig Veklen af tre Flader med maabakket Terræn. Her er langt dybere Dale g højere Bakker; her er gaa helt andre Kytfrmer end i Vetjylland;navnlig er Dalene med Langøer g ørækker karakteritike fr Øt- g Nrdjylland. Hvedfrkellen er, agt med faa rd, at i Vetjylland er Landkabet ældet, meden Landet Øt g Nrd fr Indlandien Hvedphldlinie, der var idækket under den idte Nedining, har bevaret ine ungdmmelige Frmer. Efter Itiden er der i enkelte Dele af Landet ket betydelige Ændringer, ærlig ved Landet Niveaufrandringer; men vervejende har Udviklingen været den, at der i talrige, mend tærkt begrænede mraader er fregaaeten rligaflejringved Vinden eller ved Vandet Hjælp. I de ptglaialeferkvanddanneler har navnlig Plantevækten pilleten tr Rlle. Efter denne rienterende verigt ver ngle paa af Grundtrækkene i

95

96 amtidig 10. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. aa meget jældent, meden der i Øthimmerland finde en Del lang med Lille Vildme Vetide. Fra Mundingen af Mariager Fjrd til Rander finde der et Bælte med Mræneler. Den nrdlige Halvdel af Djurland er meget mager, men fra en Linie mtrent fra Grenaa ver Rander til Vibrg begynder det tre ammenhængende Bælte af Mræneler, der følgerjylland Øtkyt helt ned til den dank -tykegræne. De danke Øer betaar vervejende af Mræneler, kun enkelte Egne har et tærkere Præg af Diluvialand, dette gælder ydvet-fyn g Nrdøt-jælland. Paa Laaland -Falter finde nget af det allermet fede Mræneler i Landet, det danner navnlig paa Laaland udtrakte Mræneflader. Paa Brnhlm danner Mræneleret en ammenhængende Ring m Diluvialandet i det indre af Øen. De tørte Dele af Mrænelermraadet i Danmark er præget af tre, rligelandkabfrmer. Den met ærprægede Frm er Mrænefladen, m træffe ret almindeligtbaade paa Øerne g i Jylland. Fr at tage blt et enkelt Ekempel kan man nævne den Egn, der kalde Heden, mellem København, Hedehuene g Køge:»Betaaende næten udelukkende af Mræneler er Mrænefladen karakterie ved in ganke vagt bølgede,ligem glattede eller trøgne verflade. Af glatningenmaa nærmet tænke at være fremkmmen ved, at Indlandien med, at Mrænematerialet udfældede bevægede ig jævnt fremad, i hvert Fald indtil Ien Tykkele var bleven aa ringe, at en yderugere Udfældning af Materiale under tilletaaende I ikke kunde præge verfladefrmen g frembringe den urlige Karakter, der er ærkende fr et Landkab, m er ptaaet under tilletaaende I«(V. Milther 1922). Hertil kan tilføje, at Frdampning af Ien maa have pilleten betydelig Rlle ved den Frvinden, idet Mrænefladen ikke bærer ngetmhelt pr af Afløb fr det meltevand, m en nrmal meltning maatte have medført. Hvr Indlandien til lut har efterladt udtrakte Dødidækker, træffer vi et mere urligtlandkab. Den Landkabfrm, der har it Udtryk i Mrænefladen, maa da have in Aarag i, at Ien har hldt ig i Bevægele, indtil den Mægtighed blev aa ringe, at Frdampning alene kunde faa Bugt med den. Den bedte Frklaring paa den tre Udbredele af Mræneflade-Landkabet maa øge i et tørt g frhldvi mildt Klima kraftigetæring paa Idækket, meden dette endnu var i Bevægele. Til Mræneleret er gaa det maabakkede Landkab meget fte knyttet; det finde ver adkilligetrækninger inden fr Mrænelermraadet, elv m det ikke naar Mræneflade-Landkabet i Hyppighed. Det maa tænke ptaaet under tilletaaende I, hvr Mrænematerialet i Ien har været meget ujævnt frdelt. Der har til frkellig Tid været fremat frkelligehypteer m Dannelen af dette Landkab;

97 have hvi Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr ngle af die Hypteer er baeret paa direkte Iagttageler, meden andre er tærkt teretik prægede. Her kal ekempelvi nævne ngle af de vigtigtehypteer, fr at give et Indtryk af dere Frkelligartethed. N. V. UiNG (1907) har paavit, at det maabakkede Landkab i Egnen yd fr Lemvig g videre md Øt indtil Egnen Nrd fr Alheden maa være ptaaet ved, at begravede Iklumper er meltet. Ydergrænen md yd fr dette Landkab er Indlandien Hved - phldlinie; md Nrd begræne det af en Mrænelinie, der er ptaaet ved en frnyet Aktivitet af den nrdlige Itrøm bag den døde Ibræmme. meltevandet fra den idtnævnte, indre Mrænelinie bag det maabakkede Landkab vilde dette mraade havde været ifrit virket tærkt udjævnende paa det; men da dette netp er meget tærkt kuperet, lutter Uing deraf, at den kuperede Landkabfrm her maa være ptaaet efter Idækket Frvinden ved Efterynkninger efter begravede Ireter, m var dækket af det Materiale, der blev afat fran den bagete af de t Irandlinier. K. Gripp (1929) har paa pitbergen iagttagetkrydende ytemer af Lermure, der td tilbage, efter at Idækket var frvundet. De dannede et veritabelt Aftryk af de palter i Ien Underide, der nedefra var blevet fyldt med Bundmræne under Ien Tryk paa it Underlag. I de Tilfælde, hvr dette Bundmrænemateriale betd af and, kred Murene ved meltningen aa tærkt ud, at de kun i ringe Grad var fremtrædende i Landkabet, meden de, naar Materialet betd af Ler, efterld maa Frhøjninger, der gav Landkabet et kuperet Præg. Die ytemer af paltefyldninger ptaar ifølge Gripp i ngen Aftand inden fr Iranden m et Bælte, der følger Randen knfrmt ; endnu længere inde end det kuperede Landkab ptaar da Mræne - fladen under den Del af Ien, hvr palterne er lukkede. Pul Harder (1908) antager fr Aarhuegnen Vedkmmende, at det maabakkede Landkab dér er knyttet til Ien Randzne, hvr Ien Mægtighed har været ringe g Bevægelen aa vag, at Ien ikke har kunnet glatteujævnhederne i Bundmrænen ud. V. Milther (1922) aner det fr at være en Nødvendighed at antage, at Ien var tilleliggende meden det maabakkede Landkab dannede. Vitr Maden (1928) antager ligelede Idækket fr at have været tilletaaende ; Frdybningerneer fremkmne dér, hvr Imaer længt har hldt ig, Bakkerne dér, hvr Mrænematerialet har amlet igmellem Imaerne. Det maabakkede Landkab er ikke udelukkende knyttet til Mræne - leret,det finde gaa i mere magre Egne, undertiden med veklende and g Ler; Mrænefladerne kan derimd kun ptaa i genetik ammenhæng med Mræneler. Det tenfrie Glaiallér,Diluvialléret, er fte knyttet til ænkninger

98 12 H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. i verfladen, men dette er ikke paa ngen Maade en Betingelefr det Frekmt. Det træffe fte under tilyneladendetilfældigelejringfrhld ver tørre eller mindre mraader gaaende helt p til verfladen eller i ringe Dybde. I de færrete Egne af Landet har Diluvialléret ngen tørre Udbredele; i det ydvetlige Jylland frekmmer Diluviallér dg paa en tr trækning m den almindeligtelerart. Dette mraade er indgaaende bekrevet af Axel Jeen (1922). Han har paavit, at Diluvialléret i ydvetjylland maa være afat i Begyndelen af en Interglaialtid under et frvindende Idække Afmeltning fran g i nær Tilknytning til Ien Rand. Diluvialléret her har enere været verkredet af en paany fremrykkende Indlandi, m i ngle Tilfælde har frtyrretlejringfrhldene, g m fte har dækket det med and, Gru eller Mræneler. Undertiden finde Diluvialléret (inden fr dette mraade) ude paa Hedefladerne, det kan da enten være dækket af englaialtand, eller det kan være blevet blttet ved meltevandet Erin, aalede at det fremtræder i Plan med Hedeletten g altaa er en nederderet Bakkeø. Efterm Bakkeøerne i ydvetjylland er fra nætidte Itid, g dette Diluviallér er en Interglaialtid ældre end Bakkeøerne verfladelag,maa det være afat i Begyndelen af nætidte Interglaialtid g hører derfr til lutningen af amme Itid m Mrænen under Ebjerg Yldialér. Det vil ige, at det tilhører den ældte af de her i Landet kendte t Interglaialtider. Mange teder i Landet finde andre Frmer fr Diluviallér; en ærlig Art er det aakaldte Iø-Ler eller Plateau -Ler (Fladbakkeler), der er aflejreti øer, hvi Bund udgjrde af Landet naturligeverflade, men hvi ider fr en tørre eller mindre Del har betaaet af I. Ngle teder har kun elve Afløbet fra en naturliglavning været pærret af Ien, paa andre teder har Iøerne paa de flete ider været mgivet af elve Ien, aalede at øen Bund ved Ien Frvinden blev taaende m et mere eller mindre højthggende Plateau eller undertiden m en Knl, der tøtter ig til iden af en endnu højere Bakke. Der ptræder aalede i et mraade mellem dene, Middelfart g Aen en Mængde tre, flade Knller, i hvilke den vandrette verflade betaar af fedt Diluviallér,m i rig Udtrækning anvende i Egnen mange Teglværker. e iøvrigt V. Milther (191). Plateau -Bakker finde i trt Tal i frkelligeegne af Nrdjælland, ærhg udbredt finde de mellem Farum g Lillerød. V. Milther (195). Ved Egernund (ved Graaten) finde der en meget betydeug Frekmt af Iø-Ler navnlig lang ydiden af Nybøl Nr, der har været pfyldt g aflukket af I. Iøen er underøgt af igurd Hanen. Ligelede finde der ved tentrup paa Fyn Aflejringer fra en tr Iø; den ider udgjrde vervejende af naturligepærringer, men md Nrd g md ydvet kan Terrænet i in nuværende Frm ikke

99 4 0 2 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr have dæmmet p fr Vandet; der maa paa die teder have været pærringer af Imaer meden øen ekiterede g Leret blev afat. Leraflejringen i tentrup-øen har vedvaret helt p i englaialtid, der finde nemlig planteførende Lag, Gytje, fra det varme Allerød tadium i englaialtiden Ṿitr Maden (190) g V. Nrdmann (1922). I adkillige af de idtnævnte Iøer Leraflejringer har man underøgt Leret Aarlag, Var vene, fr at udrede dere amhørighed g Tidfølge Ḍet er dg ikke lykkede at finde en ammenhængende Varvkala her i Landet, hvilket kylde, at vre Diluviallér- Af lejringer finde i maa, begrænede Bainer, der ikke tillader ammenligning indbyrde i tørre til, idet de hver fr ig kun mfatter Aarvarv fra ganke krte Aarrækker. Diluviallér er gennemgaaende betydeligmere kalkhldigtend Mræneler. Meden Mræneleret Kalkindhld liggermellem 10 %, er Diluvialléret Kalkindhld almindeligvibeliggendemellem %. Diluvialléret udnytte i langt højere Grad end Mræneleret til Mergling, da det ftere naar aa højt p i Kalkhldighed, at det betaler ig at udnytte det paa denne Maade. til Teglværkbrug g anvende i tr Udtrækning til Murten. Næten veralt, hvr der finde Diluviallér her i Landet, træffer man en livligteglværkindutri. englaialt Ferkvandier er paa Jrdbundkrtet gaa Da Diluvialléret praktik talt altid er tenfrit, egner det ig fte frtrinligt indbefattet i Betegnelen Ler. Det frekmmer rundt m i Landet i naturlige ænkninger i verfladen, men det piller frhldvi ikke nær aa tr en Rlle m de t fran nævnte Lerarter. Det finde del m elvtændige Aflejringer, del m Frtættele af glaiale meltevand- Aflejringer, f. Ek. ved tentrup-øen, men ftet træffe det m Bundlag i ptglaialemer. Det indehlder fte Reter af arktike Planter, bl. a. af Drya tpetala, efter hvilken det betegne m Dryaler. Det Udbredele er ikke ærligtr, hvilket er en naturligfølge af det Begrænning til de lkale ænkninger i verfladen. Det tammer ikke fra Ien meltevand, men derimd fra de Vandtrømme, der afledte Regnvandet g nemeltningen fra verfladen af det ifrie,men kun i ringe Grad plantedækkede Landkab i englaial Tid. Det er ikke meget frkelligt fra Diluvialléret g udnytte paa amme Maade m dette. Af væentligbetydning ved Brændingen af de Lerarter, der ptræder i Danmark verflade, er dere Frvitringgrad Ịndtil en Dybde af 1 m (undertiden m) er Leret almindeligvi iltet g befriet fr it Kalkindhld. Ved Iltning af Jernfrbindelerne farve Leret gulligteller rødligt g kalde da Rødler; det giver ved Brænding røde ten i Md-

100 14. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. ætning til det dybere liggende, ufrvitrede Bl a åler, der giver gule ten, Den teknike Udnyttele af de danke Lerarter er bekrevet af Jhanne Andeeen i»verigt ver Danmark Gelgi«(1928). De nævnte tre Lerarter: Mræneler, Diluviallér er paa g englaialtferkvandier Jrdbundkrtet laaet ammen under Betegnelen Ler. De øvrige Lerarter, m finde i Landet, er af frkelligegrunde ikke regnet med i denne Gruppe, men det kan dg være naturligtalligevel at nævne dem paa dette ted. I Jrdbundkrtet ignatur fr Ler er ikke indbefattet: englaialtmarint Ler, der vervejende finde i Vendyel; det er paa Krtet ikke kilt ud fra de øvrige englaialemarine Danneler. PtglaialtFerkvandler, der m Regel finde i ammenhæng med and, Dynd, Gytje g andre alluviale Danneler, m paa ammenfattet under Betegnelen»Enge«. Krtet er Ptglaialtmarint Ler, der her i Landet næten udelukkende finde i Frm af Mark, m paa Krtet har faaet in ærkilte Betegnele. Der frekmmer dg gaa ptglaialtmarint Ler i de Landtrækninger, m ad kuntig Vej ved Inddæmninger g Udpumpning er tørlagte; die Landtrækninger er indbefattet i de mraader, der er afat m ptglaialemarine Danneler. Del løvrigt finde der i Danmark mange andre Lerarter, m fr en tr gaa udnytte, men da de kun rent undtagelevi g tilfældigt træffe i verfladen, finde de ikke angivet paa Jrdbundkrtet. De e undertiden i Klinterne, men m Regel kal man bre ned fr at træffe dem. fte ligger de aa nær verfladen, at man kan bryde dem i aabne Grave, g de anvende da til Brænding af frkelligelag Lervarer. Almindeligt er de tertiære Lerarter i Jylland, der har tr Udbredele. Det finete Pttemagerler faa fra de brnhlmke Rhæt- Lia Lag. m agt, alle die ældre Lerlag har ingen Udbredele i verfladen g finde derfr ikke medregnet i den paa Jrdbundkrtet m Ler betegnede Gruppe af Lerarter. Angaaende dem maa der henvie til J. P. J. Ravn Undergrundkrt (1922). Diluvialand. Paa Jrdbundkrtet mfattet Betegnelen Diluvialand baade and g Diluvialgru; g endvidere er heri indbefattet Mræneand g Mrænegru. Diluvialand er den met udbredte Type af and, der finde her i Landet. Det Krntørrele er meget varierende m Følge af, at det er afat i rindende Vand i meget nær Tilknytning til Indlandien. Diluvialand gaar jævnt ver i Diluvialgru, der undtagelevi kan

101 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr blive meget grft.i Prfiler er man, at Diluvialandet Lejringfrhld utandelig har kiftet under Afætningen. De enkelte andbænke griber ind ver hinanden, g Lagtillingener fte tærkt hældende g udpræget dikrdant. Inden fr de enkelte andbænke liggerlagene hvedagehg parallelt, g trukturen kalde derfr paralleldikrdant.trømtyrken har ligelede været underkatet en tadig Variatin, derfr er Krntørrelen aa tærkt varierende. Lag med fint,tenfrit and verlejre fte af tenet Gru, der igen fte kan verlejre af finere and. Variatinen er næten ganke ubunden, brtet fra, at Materialet altid er vandrteret. Det er m Regel ganke renet fr Lerbetanddele, hvilket kylde den livligevandbevægele under Afætningen. Der frekmmer fte pring i Lagdelingen, idet Lagene enten har været udat fr Tryk efter dere Aflejring,tammende fra I i Bevægele, eller de har været aflejretven paa begravede Ireter,m ved dere meltning har faaet andlagene til at ætte ig. De Fldlejer,m har huet meltevandflderne, har haft meget kiftende Retninger, idet Imeltningen til tadighed har frandret Afløbfrh Dette har medført, at andet finde aflejretuden Frbindele med Terrænet nuværende verflade, aa man kan ikke e, hvrlede Fldløbene har haft dere Bane. andet kan ligge ganke uregelmæigt ver tre Arealer g m ftet tilyneladendetilfældigt. Diluvialandet frekmmer netp hyppigt i tærkt bakkede Egne. Navnlig er det almindeligt i Randmrænetrøg, ammen med DiluvialgruṂræneand g Mrænegru, der, m nævnt, ikke paa Jrdbundkrtet er kilt ud fra Diluvialandet. Mræneand g Mrænegru er frøvrigt ikke ærligalmindelige; men i Randmrænemraader er de typike g tærkt udbredte. De er uden Lagdeling g indehlder fra de grvete til de finete ten- g Krntørreler uden rtering.undertiden finder man aakaldte Blkpakninger med klale Mængder af ten i Tilknytning til Randmrænerne. Det vier ig ved Betragtning af Jrdbundkrtet, at der lang med ngle af de betydeligteirandlinier finde ærligmeget Diluvialand inden fr mraader, der eller hvedagelig er præget af Mræneler. andet finde da m et Bælte lang med elve Irandlinien,bag hvilken Zne derpaa Mræneleret følger.dette iagttage paa Jrdbundkrtet ærlig tydehgt paa tre frkelligeteder: Bag den idte Nedining tre Hvedphldlinie fra Dllerup md yd; lang den øtjydke Irandlinie i en Bue uden m Bugten ved Aarhu; g endelig i en Bue mkring Køge Bugt, knfrm med Ien Randtilling dér. Diluvialandet er gaa knyttet til et peielt mraade, der landkabeligt hører til i Mrænelermraaderne, nemhg de langtrakte g meget malle Bakker, A a ene, der finde i Øtdanmark inden fr den

102 16. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. idte Nedining mraade. De er fte tærkt fremtrædende i Landkabet, naar de, hvad der er det almindelige,mgive af rligt Terræn med leret Jrdbund. Ved dere karpe Frm g andede eller gruede Indhld vækker de altid tr pmærkmhed. De er ptaaet i direkte Berøring med Ien, m Regel i Fldløb i Kanaler i Ien. Dannele - maaden fr Aaene er iøvrigtmeget frkellig, g alle Frøg paa at generalier en enkelt Frklaringmaade r hidtil trandet paa den rige Mangfldighed i pbygningen, m Aaene bærer Vidne m. Aaene Retning er fte parallel med Ien Bevægeleretning i det paagældende mraade, g de repræenterer da Ien tre meltevandflder. I Frtættele af Aaene træffer man undertiden Partier af Flden Løb, hvr den inde under Ien har gravet ig ned i Underlaget g De mukkete Tunneldale finde i Øtjylland, hvr de nu del udgør de øtjydke Fjrde g del de flete af de Aadale g dannet dybe, langtrakte g uregelmæige Dale, de aakaldte Tunneldale. Langø- Rækker, der frtætter ig md Vet fra Fjrddalene ind imd Indlandien Hvedphldlinie; her munder de ud i Hedeletterne, m er pbygget af Aflejringerfra Tunneldalene meltevandflder. Paa Øerne er Aaene lige aa hyppige m Tunneldalene, de finde fte begge kmbineret lang det amme ubglaiale(d. v.. under Ien ptaaede) Fldløb. Paa Jrdbundkrtet træder enkelte af de tørte Aae frem, frdi de har en aadan tørrele,at dere andaflejringer har kunnet indgaa m et elvtændigtmraade. Paa jælland bemærker man Mgentrup Aa (ved Nætved) g Køge Aa. Det er dg de færrete danke Aae, der har kunnet kmme med paa Krtet, da dere Udbredele navnlig i Bredden er aa ringe, at man ikke uden at frtegne Billedet har kunnet afætte dem. Deuden er de fte ikke afvigende fra den mgivende Jrdbund, idet der gaa finde and i de tiltødende mraader; eller,m det f. Ek. er Tilfældet med allinge Aa paa Fyn, Aaen er mange teder dækket af en Kappe af Mræneler, hvrfr den Krtet ikke kan kille ud fra mgivelerne. paa til Vejbygning g Vandfiltre. peielleandtyper til Frmand. Den met almene Udbredele inden fr en enkelt Egn and, Gru g ten anvende til Betng Mørtelblandinger, amt anvende af tøberierne har Diluvialandet i Himmerland, hvr det er den vervejende Jrdbund. Brtet fra Øthimmerland er leret Jrdbund ret jælden i Himmerland. I Vendyel betaar de højt liggende Bakkedrag næten udelukkende af and. I Vetjyllander andet tærkt udbredt; det er fr en meget tr Del Diluvialand, men man har fr denne Landdel Vedkmmende fte at gøre med en Frm fr and, der betegne m: tenet and; det er uden Lagdeling g meget kalkfattigt.det prindele tlke frkelligt;

103

104 18 H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. ganke flade Kegler, hvi Tppunkter finde ved meltevandflderne Udløb fra Indlandien, g de har en ringehældning, a. 1 : 5, hvilket er verrdentlig lidt. De tager ig derfr ud, m de virkeligvar vandrette ; g paa Grund af dere tørrele, g frdi de fte er lyngbevkede, har de tidlig tiltrukket ig pmærkmhed m et ejendmmeligt, g navnlig fr Vetjylland ærpræget Landkab. Jrdbunden er tærkt udvaket af meltevandflderne, g gennemivende Regnvand har derfr enere haft let Adgang til yderligereudvakning; de dermed ammenhængende Aldanneler har gjrt,at Heden ikke i tidligeretid har været Gentand fr ret tr pdyrkning. Derfr er de egentlige Hedeletter ikke aa tærkt beflkede, hvilket gaa fremgaar af Krtet, idet der er langt færre Landbynavne paa Hederne end i de lerede Egne; der er gaa flere Landby navne, aa nart Jrdbunden i tedet fr Hedeand betaar af Diluvialand. Lagdelingen i Hedeandet er tilnærmelevi vandret, idet den følger den jævne verflade, der, m nævnt, har vermaade ringe Fald. Der er ikke den Ur i Lagtillingenm h Diluvialandet ; det hænger ammen med, at Hedeandet Aflejringer fregaaetganke rligt Ṃan betegner Hedeandet Lagdeling m hrizntal g knkrdant. tørrelefrhldene af andkrnene i Hedeandet er mere enartede end i Diluvialandet; det hænger ammen med, at Vandrteringen er langt mere gennemført af de Flder, der har trømmet ud ver Hedeletterne. Vi træffer her navnlig t fremherkende Krntørreler, del de almindeligeandkrn, m er tranprteret plæmmet i Vandtrømmen til det ted, hvr de er unket til Bund, g del de flade maaten, der er tranprteret af Bundtrømmen i meltevandflden rullende lang Bunden til det ted, hvr de nu finde. I. A. Udden (1914) har fr Flder Vedkmmende paavit, at der betaar et kntant tørrelefrhld paa 16 : 1 mellem de ten, der rulle lang Bunden af en Vandtrøm, g de Krn, der hlde plæmmet, men m er paa Grænen til at udfælde af den amme Vandtrøm. Frhldet er ikke underøgt fr det danke Hedeand Vedkmmende, men der yne at betaa et lignende kntant Frhld mellem de t fremherkende Krntørreler, vennævnte. g det er derfr nærliggende at antage, at Aaragen er den Den anden Gruppe af Hedeandaf lejringer er de ektramarginale Flddale Terraer, der indehlder amme Materiale m Hedeletterne. Lang næten alle de tørre danke Aaer finde die Terraer, der bærer Vidnebyrd m, at Dalen er anlagt af meltevand i Itiden. Dette gælder aavel de Dale, der er kaaret ned i Hedeletterne under de idte tadier i die Dannele, m de tørre Aadale i det øvrige Danmark. De vigtigte af de Aaer, der repræenterer Hedelettedannelerne luttadier, er kive Aa, traa, kjern Aa med ine Tilløb

105 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr Brande Aa g mme Aa, g Hvidaa. Til de elvtændige,ektramarginale Dale hører f. Ek. Kngeaa Dal, der repræenterer en virkelig Hedelette, men m paa Grund af in langtrakte Frm mere minder m en Flddal. Under Ien Afmeltning fra Egnen yd fr Limfjrden har der været en Række tadier med Afløbdale i frkelligebaner, efterhaanden m Ien tilld Vandet fra den øtlige Itrøm at finde ig Udløb i andre Retninger end ud ver Karup Hedelette (N. V. Uing 190, 1904, 1907 g Keld Milther 195). aalænge Indlandien Rand laa ved Hvedphldlinien, kunde meltevandet kmme md Vet ver dette jydke Hvedvandkel, men da Ien trak ig brt fra denne Linie, var Flderne ikke i tand til at verkride det, g derved blev Frandringerne i Afløbfrhldene betydelige Ḍa Ien gav efter i Egnen Alheden, øgte meltevandet denne Vej ud g dannede Karup Nrd fr Dal med Afløb til Limfjrden ver Dødi i Venø Bugt ; da Venø Bugt enere blev ifri, kar Karup Fld it Leje dybere ned i Hedeletten, hvrved de t Terraer lang kive Aa (Karup Aa) dannede. Lidt enere dannede nget øtligere den nu helt udtørrede»falbrg Dal«, der ilkebrgnrdpaa lang Gudenaa til Tange, derfra md Vet, yd m gaar mtrent fra Vibrg ver Vibrg Hede g Revn Hede (t brede Fldletter)til Hjarbæk Fjrd, hvr Udløbet fandt ted ver begravet Dødi.»Falbrg Dal«afløte direkte af Gudenaa-kalaa Dal, der ligeledehavde Afløb udver Ien i Hjarbæk Fjrd. Da Ien i Fjrdene Øt fr alling meltede brt, dannede kive Aa nuværende Udløb til kive Fjrd, idet Flden umiddelbart yd fr kive gennemkar in egen Terrae, frdi Vandet ikke mere behøvede at løbe ver md Vet til Venø Bugt, men kunde øge ud til den frigjrtekive Fjrd. Ngen Tid efter, at die Fjrde var blevet ifrieșmeltede Ien ved Rander brt, aalede at Vandet fra Gudenaa Dal ikke mere blev tvunget ver i kalaa Dal, men fik it nuværende Udløb ved Rander. mtrent amtidig meltede Ien i Egnen ved ilkebrgaa meget brt, at Gudenaa øvre Løb blev udviklet. Gudenaa lange Fldytem tjente enere til Afløb fr en Del af meltevandet fra den I, der ved et enere Fremtød dannede den af Pul Harder (1908) bekrevne»øtjydke Irandlinie«. Til denne Irandlinie varer deuden ngle Afmeltningdalei Djurland, der nu fremtræder m højt liggendehedeand-terraer. Ved meltevandflden Udpring ved Glatved yd fr Grenaa aflejrede klale Mængder af grve Rulleten,fr en tr Del betaaende af althlmkalk. Alle die ektramarginaleafmeltningdalehar betydet uhyre meget fr Dræneringen af Jylland. Paa Øerne finde gaa Terraer med Hedeand lang ngle af de tørte Aaer f. Ek. dene Aa g uaa øvre Løb ; uaa havde i AfmeltningtidenUdløb gennem Aame g altbæk Vig til ejrø Bugt. maa Fldletter finde paa Fyn mellem dene 2*

106 H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. g Nybrg, g paa jælland yd fr Arreø; deuden finde der talrige maamraader rundt mkring i Landet. Undertiden træffer man englaialt øand; met kendt er andet mkring det tenfrie Ler ved den venfr mtalte tentrup ø paa Fyn. englaiale marine Danneler. Vendyel laa i lutningen af den idte Itid betydeligtlavere end nu; det fremtraadte dengang m en Gruppe af tørre g mindre Øer. I Havet mellem Øerne afatte paa dybere Vand Yldialér, g i trandkanten afatte det øvre axiavaand, der, efterhaanden m Landet hævede ig, bredte ig ver tørre g tørre mraader. axiavaandet dækker nu ver tre trækninger Yldialeret, m dg altid liggerret nær under verfladen g gaa mange teder gaar frit i Dagen. Dér, hvr der under ænkningen Maximum var Kyt, hviler axiavaandet direkte paa de glaiale Danneler. Hævningen blev en krtere Tid afbrudt af en ny ænkning, i hvilken der i et mindre mraade afatte Zirphæaand. Den englaiale Havbund fremtræder nu m ret højtliggende Plateauer, der i Vendyel udgør en væentlig g meget karakteritik Del af Landkabet. Plateauerne liggerindtil 0 m ver Havet i det nrdøtlige Vendyel, hvr Hævningen efter englaialtiden har været tørt. Den højete trandlinie i hele det hævede mraade ligger 56 m ver Havet, den finde yd fr Frederikhavn. Højden aftager tærkt md ydvet, indtil en Linie fra det øtligethy ver Djurland; lang denne Linie er Hævningen lig Nul. (Axel Jeen, 1918). Yldialeret udnytte navnlig i Egnen mkring Nørreundby g Aalbrg, hvr det ammen med Kridtet bruge til ementfremtilling. Paa Brnhlm er ignaturen»englaialemarine Danneler«anvendt paa en maake lidt miviende Maade til at betegne Aflejringerfra den baltike Iø. I englaialtidenvar den ydligedel af den baltike Dal aa højt beliggende i Frhld til Havet, at de var adkilte, g der fandte da her en Iø, m havde Afløb til Havet ad kiftende Veje. Vandet var en Tid temmet aa højt p, at Brnhlm lavere Partier tildel var dækket af øen. Der blev derved afat Mærker i en Højde af 9 m. H. lang ydkyten g i en Højde af 20 m. H. ved Hammeren. Aflejringerneer trandten g trandvlde. Flyveand. Hvedmraadet fr Frekmten af Flyveand i Danmark er Jylland Vetkyt i hele in Længde. Klitterne finde i et Bælte af varierende

107 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr Bredde, indtil 10 km, g Klitdannelen er heller ikke lige tærk veralt. De met udprægede Klitlandkaber i Jylland frekmmer Nrd fr Limfjrden; navnlig er kagen Gren bekendt fr den tre, hvide (ubeplantede) Klit Raabjerg Mile (tudeli Mile), der faar Lv til at vandre øtver uden Indgreb fra Mennekene ide. Eller er de flete Klitter enten ad naturlig Vej eller ved Mennekene Hjælp blevet bevkede, aalede at andflugten er indkrænket til et Minimum. I Han Herrederne alle mellem Jammerbugt g Limfjrden finde mukt udviklede Parabelklitter Vindbrud i bevkede, aakaldte graa Klitter. gaa inde i Landet, i lang Aftand fra Kyten finde Klitter; de er bevkede Indande blev dannet g tammer fra gammel Tid. Adkilligeaf die aakaldte paa det ifrie Land umiddelbart fran Ien eller i elve englaialtiden. fte finde die Indande paa med Aabningen imd Vindretningen ; de er ptaaet ved gentagne Hedeletterne, undertiden frekmmer de ved Udpringet af en ektramarginal Fld; dette er f. Ek. Tilfældet med Vrad ande, der ligger i den glaialetraa Dal Udpring a. 15 km yd fr ilkebrg.ngle Indande er ptaaet i hitrik Tid ved Vindbrud i Hederne Lyngkjld. Paa Jrdbundkrtet er kun de Indande medtaget, der fremtræder m Klitter. Der finde dg gaa Flyveand inde i Landet, m ikke er aflejret i Klitfrm; det er ved de gelgike Krtlægninger paa vit, at der undertiden kan ligge Flyveand m ganke flade Dækker, der ikke gør Landkabet afvigende fra det mgivende Land. Den andynlige Frklaring paa die Aflejringerer, at andet er blevet bundet af Fugtigheden i de lavt liggende mraader, g derfr ikke har kunnet fyge ammen til Klitter, aalede m det ædvanligvi er Tilfældet med Flyveand. Die mraader, hvr kun Jrdbunden, men ikke Landkabet, har faaet Præg af Flyveandet, er ikke ærlig almindelige, g da de heller ikke jrdbundmæigt piller ngen Rlle, er de ikke indbefattet i de m Flyveand markerede mraader, men ptræder med amme Betegnele m dere mgiveler, det vil næten udelukkende ige Diluvialand g Hedeand. Ligeaavel m i Jylland finde der gaa, ganke vit maa, Flyveandmraader paa Øerne. Fruden finde det gaa paa paa de andede Øer Læø g Anhlt de mere lerede danke Øer: ved Ærø ydpid, ved Ritinge paa Langeland, lang jælland Nrdkyt, ærlig i Egnen ved Tivilde -Melby verdrev ved Duedde g andre g endelig de betydelige Fly veandaf lejringer teder paa Brnhlm. I det 16. g 17. Aarhundrede har andflugten anrettet tre Ødelæggeler paa Jylland Vetkyt g f. Ek. ved Tivilde g paa Brnhlm amt flere andre teder.

108 22. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbunlkrt ver Danmark. Ptglaiale marine Danneler. I tenaldertiden blev Danmark truffet af en ænkning af Landet, der gjrde Fjrdene dybere g fik dem til at trække ig fte betydelig længere ind i Landet end nu. Dette medførte ændrede Livbetingeler fr Havet Fauna, g da der amtidig indtraf et Varmemakimum, blev Dyrelivet i Fjrdene rigere.tenalderflket levede den Gang i nær Tilknytning til Havet, g vi træffer i den førte Del af tenalderhavet Tid dere kaldynger liggende lang Kyterne af de tidligere Fjrde. Det daværende Hav benævne Litrina-Havet eller Tape- Havet. De marine Aflejringerfra denne Tid træffe i de lavt liggende Partier i de nrdøtligedele af Landet. Kun den ydvetligedel af Landet, V fr en Linie fra Nium Fjrd til Middelfart g derfra ver Nrdpiden af Langeland til den nrdlige Del af Falter, er ikke blevet hævet p ver Litrina-Havet Niveau. Den tørte Hævning træffe ved Frederikhavn, hvr Landet nu er hævet til 1 m ver tenalderen Niveau. Herfra aftagerhøjden jævnt imd ydvet til den før mtalte Linie, hvr Hævningen er lig Nul. Rander Fjrd gik mtrent ind til Vibrg, man har fundet ptglaiale marine Aflejringeri Nørreaa Dal helt ind til Brunhaab, 4 km Ø fr Vibrg. Vendyel blev gaa ved denne ænkning adkilt i frkelligeøer, dg blev det ikke aa tærkt pdelt m i englaialtiden, da ænkningen ikke var nær aa betydeligm i denne. De ptglaiale g marine Aflejringerligger derfr i et Bælte udenm de englaiale marine Aflejringeri Vendyel. Det mete af Han Herrederne hele den vetlige Del af Thy laa i tenalderen under Vandet; tre Dele af de hævede Arealer er nu dækkede af Flyveand, g de med ignaturen fr Flyveand betegnede trækninger hører fr en tr Del til de mraader, der har deltaget i Litrina-ænkningen. Endvidere var kagen Gren, amt baade tre g lille Vildme nedænkede. Klindund i Djurland trakte ig gennem Halvøen fra Kattegat til Rander Fjrd, g aalede kunde man nævne utalligefrandringer fra tenalderhavet Tid, bl. a. gaa i Nrdjælland. Fr det nrdligejylland Vedkmmende kan henvie til Axel Jeen (1920); en amlet verigt ver Hævninger g ænkninger er givet af Axel Jeen i»verigt ver Danmark Gelgi«(1928) g af E. L. Mertz (1924). ænkningen i tenaldertiden var ikke ærligtr, g de Aflejringer fra tenalderhavet, der nu er hævet ver Havet, er derfr Kyt- eller Lavtvanddanneler. Det drejer ig langt vervejende m trandvlde g eller m andede Aflejringer,jældnere m Dynd. De almindeligteptglaiale marine Danneler er de ædvanlige tranddanneler, der navnlig i Vetjylland kan indtage tre Arealer.

109 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr Lang hele Veterhavet Kyt finde et bredt trandbælte med vervejende fint trandand indenfr elve Rulletenbæltet, der liggeri Havtkken. trandandet blæe af de hyppige g tærke Vetenvinde ammen i Klitter, der danner et mere eller mindre bredt Bælte lige inden fr trandfladen. Meget almindeligt finder man de hævede Havtkke m trandvlde, der fte udgør ret tre Arealer med hele ytemer af næten parallèle Vlde. De er frembragt del m Følge af elve Hævningen, g del m en naturlig Udvikling af dere egen Udvideletenden, idet de bekytter de allerede indvundne mraader g tadig breder ig ver nye. Ved Havet trømninger, hvr der finde Indkæringer i Kyten, kan der danne dder g Tanger, m tilidt frvandler Indkæringerne til Indøer, der kun har en næver Frbindele med Havet. aalede er adkillige af de jydke Indøer lang Veterhavet ptaaet. Naar dderne trækker igaa langt ud, at de naar at frbinde underøike Rev med det fate Land, kan der ptaa aadanne Landmraader m kagen Gren, hvr trandvldene nu danner kæmpemæige ytemer, der vier, hvrlede trømningerne i Havet har frmaaet at kylleaa meget Materiale p i Vldene, at der er dannet en meget betydelig 1918). Udvidele af Landmraadet (Axel Jeen»VendyelGelgi«Lang Danmark Kyter er der ved Kunt indvundet ret tre inddæmmede Arealer, m nu udnytte til Agerdyrkning. Mange Vige, Bugter g enkelte Fjrde er mdannet til frdig Agerjrd. Bunden er meget frkelligartet, ngle teder er den meget andet, andre teder er den leret g fed. kønt die mraader ikke ved Naturen egen Kraft er hævet ver Havfladen, (tværtimd liggerde indtil flere Meter under Havet Niveau), maa de dg henregne til de ptglaialemarine Danneler, g er derfr paa Krtet laaet ammen med die. En udførligere mtale af de inddæmmede Arealer er givet af V. Milther (1925) i Afnittet»Danmark Jrd«i»Det danke Landbrug Hitrie«. PtglaialeFerkvanddanneler. Paa Jrdbundkrtet er der blandt de ptglaiale Ferkvanddanneler kelnet imellem Mer g Enge. Denne Adkillele er ikke let at gennemføre; den udtrykker i førte Række, hvilke alluviale Ferkvanddannele der udnytte til Tørvekæring eller egner ig til det, g hvilke der udnytte paa anden Maade eller henliggerubenyttede. Betegnelen Mer mfatter del Tilgrningmer (ømer g Aamer), der navnlig indehlder Kærtørv, del Frumpningmer, hvrtil de egentligehøjmer, der vervejende er pbygget af Tørvem

110 24. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. {phagnum), hører. ignaturen Enge mfatter alle øvrige alluviale Ferkvanddanneler, aam Dynd, and g Ler amt Kildeg Mekalk. Ferk vandaf lejringerne er ligeligt frdelt ver hele Landet ; dg ekiterer Kildeg Mekalk m Følge af dere prindele i nær Tilknytning til kalkhldigt Vand ikke uden fr idte Nedining Græne. Lang Aaløbene er ignaturen fr Mer eller Enge at, naar Aadalen er aa bred, at det teknik et er muligt at fremtille den paa Krtet uden at frtegne Billedet, aalede at ignaturen breder ig ind ver mgivelerne. Da Aadalene fte er aa malle, at de ikke vil kunne e paa Krtet i det Maaletk, er der undertiden Afbrydeler i Billedet af Ferkvandaf lejringerne lang Vandløbene. e iøvrigt Knud Jeen (1918 g 1920). Mark. Lang den ydlige Del af Jylland Vetkyt fregaar en tadig Paalejring af fedt marint Ler, det aakaldte Marklér; det lægger ig ved Fldtid m et Bundfald af Havvandet, der efterlader det fede Ler hængende i Planterne g maadyrene ved Ebbetid. Dannelen af Marken frkyder ig tadig, del frdi Marken egen Vækt faar verfladen til at ligge højere, del frdi en vedvarende Landhævning efter en midlertidig ænkning i Tiden efter Brnealderen efterhaanden tørlægger de allerede dannede Markarealer; Hævningen andrager 1,2 1,4 m iden Brnealderen. (Axel Jeen»Marken ved Ribe«1916). Klippegrund. Betegnelen Klippegrund finde kun paa Brnhlm, idet det er det enete ted i Landet, hvr der finde Undergrund gaaende i Dagen, m betaar af fat Fjæld. Det er vervejende inden fr Granitmraadet, at Underlaget træder frem uden Bekyttele af kvartæife Lag. Dette hænger bl. a. ammen med, at Granitmraadet, der udgør de nrdøtlige t Tredjedele af Landet, danner tødiden af Øen, meden de edimentære Danneler fra Jrden ldtid g Middelalder finde paa den Læide i Frhld til Itrømmene. Der er ikke paa Krtet kelnet mellem frkelligelag Undergrund. Angaaende denne maa der henvie til V. Milther (190) g fr Grundfjældet mraade til K. allien (194).

111

112 26. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Ved mere verfladik Arbejde, af mindre Regnrmearter, faa en grynet, meget humurig Muld lejret venpaa Mineral jrden. Humutfferne er gaa her blandet med Mineral jrd, men ikke i aa tr Mængde at det fremtræder tydeligt fr Øjet. Humutypen Mr udmærker ig ved, at Indblanding af Mineraljrd mangler eller i alt Fald kun er ydert ringe. Mren danner altid et fra Mineraljrden karpt afgrænet Lag paa Jrdverfladen. Den ptaaen kylde langm g ufuldtændig mætning af de rganike Affaldtffer uden Medvirkning af aadanne dyrikerganimer, der m Regnrmene frmaar at blande Humu g Mineral jrd ammen. Mren betaar øvert af et løt Lag af Blade, Naale g andet, i livligmætning g mer eller mindre ønderdelte (F-Lag = Fermentatinlag)g derunder af en tættere, mer eller mindre ammenhængende g finkrnet Humumae (H-Lag = Humifierede Lag). Den er en lagtørvedannele paa det tørre. Af de t vergrundtyper er Brunjrden nrmalt knyttet til Mulden, meden Pdl er knyttet til Mr. Under Paavirkning af det nedivende, kultveiltehldigeregnvand fregaar der en Frvitringaf Jrden Mineraler. ærlig let pløeden kulure Kalk, m efter Itiden var indblandet rigeligt veralt i Aflejringerne fra den I, m havde paeret Øterøen, meden de nrdøtligeegne af Jylland g Nrdjælland, hvi Materiale km nrdfra, var temmelig kalkfattige Ḍenne Frkel e endnu, men der er ket den Ændring, at den frie kulure Kalk i Tiden Løb, hvr Jrden er andet g let gennemtrængelig fr Vand, er udvaket til aa betydeligdybde, at den ikke kan naa af Vegetatinen, meden kulur Kalk, der bruer med altyre, paa lerede Jrder fte endnu træffe i en aadan Dybde, at Planterødder kan naa den. Men gaa Feldpater g andre mere mdtanddygtige Mineraler pløe efterhaanden, g der frigørederved frkellige tffer: Kalk, Magneia, Kali, Natrn, Jærn, Aluminium, Ffryre,Kielyre m. m., hvraf flere er uundværlige Plantenæringtffer. Efterm det nedivende Jrdvand er mer eller mindre urt, vil die tffer frhlde ig paa frkelligmaade. Under gd Muld, der m ftet kun er ret vagt ur eller neutral (ph = 5-7),vil de af Jrdvandet pløtehumutffer i Frbindele med Mineraltfferne afætte m tynde Hinder mkring Mineralkrnene. Die faar derved et brunligtvertræk, hvrefter Navnet Brun jrd, gaa kaldet ialit efter Indhldet af Kielyre g Aluminium (fruden Jærn, Humu g Baefrbindeler).Af Hinderne Evne til at abrbere Fugtighed g Plantenæringtfferafhænger i høj Grad Brunjrden Frugtbarhed. Da kulur Kalk er den vigtigte Faktr til Afdæmpning af Jrdbunden urhed, virker Kalk bekyttende fr Brunjrd g Muldtiltand, m da gaa næten altid træffe, hvr kulur Kalk kan paavie i Jrdverfladen Nærhed.

113 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr, Hvr Mulden er tærkere ur (ph 4-5), vil Jrdvandet kunne pløe = de venfr mtalte Hinder, aalede at Mineralkrnene ptræder blttet fr die g med et hvidligt kær. Dette vier ig m en»degradering«af Brun jrden i Frm af hvide andkrn eller blegekjlder øvert i denne. amtidig miter Jrden nget af in Klumptruktur g Enkeltkrntruktur g tættere Lejring. faar Tenden til Det er dg ført,naar Jrden er mrklædt, at Blegningen bliver aa tærkt udviklet, at der ptaar den Jrdbundtype, m kalde Pdl. I denne er alle Mineralkrn i det øverte Jrdlag fuldtændigblttede fr Hinder g tillige ætede (frvitrede) paa verfladen, aa de har en mat, hvidligglan; aakaldet Blegjrd eller Blegand. De i Blegninghrinten(A-Hrinten) pløte Betanddele vil m Regel længere nede, i en Udfældninghrint (B-Hrinten), udkille m Mineralkrnene, der da bliver mhyllet af brun- eller rtagtige Hinder g mere eller mindre fat ammenkittede. Hvi Udfældninghrinten er ganke lø g kør, enartet gullig, brun eller rtebrun g jævnt lyerenedad, kalde den Rut jrd; er den derimd kjldet,ftet med rte Aarer g rt frven g mer eller mindre fat eller haard, kalde den Al. Rutjrden er frmdentligm ftet en betydeligyngre Dannele end Alen. De almindelige Jrdbundtyper. Muld-Brun jrd. Naturlige Frmer finde her i Landet under Løvkv af Bøg med rigurteflra, Lytrækv (Eg, Ær, Ælm, Ak, Æl) med Undervækt af Buke g Urteflra, Krat, eller verdrev med Græ g Urter. De øverte Pai* entimeter af Jrden har lø Klumptruktur ; derunder er Jrden kør, g Klumptrukturen pre et gdt tykke ned i vergrunden, m er brunlig eller graabrun, g m fr det mete naar en Dybde af 0 til 60 m g gaar jævnt ver i Undergrunden, der m ftet frven er nget frvitret g afkalket. Muld-degraderet Brunjrd. ærlig almindelig i Bøgekve paa lettere Bund g i Egekrattene i Hedeegnene. Nget verfladik g ur, mørk, fte lidt ammenhængende Muld eller verflademuld. Klumptruktur mindre fremtrædende eller næten manglende, aa vergrunden er tæt. Tydelig Blegning i g ligeunder Muldlaget g fte et tykke ned i vergrunden. gaa i Grankv paa bedre Bund. vag Pdlering. m Regel et tyndt eller løt muldrende Mrlag eller Mr af ret ny Dat. Flraen den fr Mr karakteritike : i kven Mer, bølget Bunke, Maj blmt, Liljeknval, Kføde, paa letter ung Lynghedevegetatin. Under Mren et Blegandlag fra ngle faa m til 1 à 2 dm Tykkele øvert i vergrunden, m ikke vier ngen tydelig Udfældninghrint.Under nydannet Mr kan træffe ngle faa Milli-

114 28. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. meter til et Par m Blegand med en ligeledeganke ringe, men tydelig Udfældninghrint.vergrunden er m ftet tæt g humufattig..middeltærk Pdlering. Almindelig aavel i kve, navnlig af Bøg g Naaletræ, m i Hede. Under et typik Mrlag finde et veludviklet Blegandlag(10-20 m) g derunder Rut jrd.pdlprfilenkan ptage hele vergrunden, eller der kan være en Ret af den prindeligevergrund nedenunder Rut jrden. tærk Pdlering. karpt markeret Blegandlagver Allag; deideret Hedebundtype. I Blegandet, m er rent hvidt eller graat, er hyppigt indlejrethumu m et mørkt Lag frven under Mren g frneden ligever Alen. Denne er m Regel rt frven, derefter brget kaffebrun, brun g kkerfarvet, g efterhaanden lyerebrunlig til gullig nedad. Den almindeligehedeal har under. 5 m (2 8 m) Mrlag m Blegand, mørkere øvert g nedert, g. 25 m brget, fr det mete temmelig kør Al, hvrunder Jrden et tykke ned er tærkere rutfarvet end Undergrunden. fte er Alen dg, ærlig paa fugtigeteder, kraftigere udviklet g i tørre Udtrækning rt g haard. (Meget tærk Pdlering). Mærkehge er de aakaldte Altappe, øjleraf haard, rt Al, hyppigt med en Kerne af Blegand, der trækker ig gennem den brune Al g ned i det rutfarvede and eller helt ned i Undergrunden, idet de pider keglefrmet til nedad. Tappene kan være fra et Par entimeter til flere Deimeter i Tværmaal, g de tørte breder ig fte i Undergrunden ud til tre vandrette Plader af haard Al. tedvi træffe ver den brune Al et fra ngle entimeter til flere Deimeter tykt Lag rt, haard Al. Die være Alfrmer træffe meget i Frbindele med gamle Flyveanddanneler, hvr Blegandlaget paa Grund af paaføget and er meget tykt. Paa fugtigeteder frekmmer almindeligt den aakaldte tørveagtige Al, et relativt blødt, humurigt Lag venver den haardere, rte Al eller ver brun Rut jrd. En ærlig Al-Pdl er ved Underøgelerne truffet i det ydøtlige Danmark paa maa Flader, hvr en næten lerfin andjrd (Meland, Klæg) er verlejret af almindeligtfint and. En Prfil fra Hannenau kv paa Falter vite aalede under Mrlaget Blegand, 18 m mørk kaffebrun, haard Al (Klumper 20 m tæt, graaligt,finkrnet kan knue med Haanden), 7 m mørkebrun, meget haard Al (tykkerkan ikke knue g kun vankeligtbryde med Haanden) g dernæt tæt, fat,gult and til 90 m. Derunder Meland af leret Karakter, der førte Grundvand g var blaaligfarvet fra 160 m g indehldt kulur Kalk fra 180 m Dybde. Man kan ige, at Muld-Brunjrden udmærker igved, at Humuhrinten trækker iglangtned i den mineralke vergrund, under guntige Frhld helt til denne Undergræne, meden man i Mr-Pdlbunden finder

115 I Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr en Humuhr int lejretvenpaa den mineralke vergrund g karpt adkilt fra denne. Lkalt paa Kalkklippe,højprentligKalkmræne, g Kildekalk træffe en baik, kalkrig verfladehumu med kalkyndende, meget artrig Flra. Aaragen til Typen er del umiddelbart Kalken Nærhed, del Kalken Evne til at puge Regnvandet i ig, aalede at det atter, naar der ker Frdampning fra Jrdverfladen, tiger tilvejrmættet med Kaliumkarbnat. Karbnatbevægelen faar derved Lighed med Freteelerne i aride Klimater (Renzina, Ruland rtjrd) Ụnder et fte mere end deimetertykt Lag Kalkhumu af Regnrmetruktur finde et ubetydehgt Lag rutbrun, mineralk vergrund ver Kalken. Typen finde rundtm paa Kalkgrund, f. Ek. paa Møen Klint. Jrdbundtyperne Frdeling. Fr at frtaa Jrdbundtyperne Frdelingindenfr vrt Land Græner, maa man underøge Aaragerne til dere ptaaen. Den tærke Udvakning, der medfører Degradering eller Pdlering af Jrden, betinge af et urt vre, rep. ur Muld eller Mr, g en nedadgaaende Vandbevægele, hvrved de pløte tffer kan føre ned i Dybden. Udvakningen mdarbejde af padgaaende, kapillar Vandbevægele til Udligning af Frdampning fra Jrdverfladen g denne Vegetatin, af Tranprt af Baer m ptage af Planterne Rødder med Jrdvandet g enere aflejre paa Jrdverfladen ammen med Planteaffaldet, g af Dyr, i Hvedagen Regnrme, Tranprt p til Jrdverfladen af Jrd fra dybere Lag. Jrdbunddannelen bliver derfr afhængig af Klima, Jrdart g Vegetatin. Et kldt, vaadt Klima fremmer Mrdannele g giver et trt verkud af nedynkende Jrdvand. Følgende Værdier fr Aartemperatur g Aarnedbør vier,at JyllandHedeegne alene af klimatike Grunde er mere udat fr Pdlering end de ydlige Øer: Aartemperatur Aarnedbør mm Jydk Hedeegn Laaland andjrd er mere udat fr Udvakning end Lerjrd. Ler fathlder nemlig mere af Nedbøren, m da atter frdamper fra Jrdverfladen, end andjrd, paa hvilken den nedynkende Vandmængde derfr bliver tørre. Hertil kmmer, at Lerjrden tørre Frvitring- g Abrptinverflade mdvirker Pdleringen. Kalken baike Virkning mdarbejder Pdleringen; den er m Regel tærkt udvaket paa andjrderne, meden vre Lerjrder fte er kalkrigei ngen Dybde.

116 0. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Mrdannele er betinget af Plantevækten Art, men fremme tilligeaf kldt Klima Bundflra g Baemangel. Mrdannende er iær Lynghede, kvfyr med af Blaabær g Tyttebær, Rødgrankv g i nget mindre Grad Bøgekv. Da Mrdannele vit i Almindelighed kan betragte m en Frudætning fr Pdlering,er Jrdbundtiltanden afhængig af Vegetatinen, ikke blt af Nutiden men gaa af Frtiden Vegetatin helt tilbage til Itiden phør. Plantevækten er ikke alene betingetaf Klima g Jrdbund, men gaa af Hitrien. Menneker g Hudyr Ødelæggele af kvene har ver tre trækninger været Aaragen til Hededannele g har dermed fremmet Jrden Pdlering. Pdleringen har udviklet ig efter den idte Itid, men m Pdlen Alder er det iøvrigtmeget vankeligt at dømme. Der har været fremført, at Hedeletterne Pdl kulde kunne føre helt tilbage til en Tundra amtidig med Ien Afmeltning (P. E. Muller). Herimd taler, at Aaret Middeltemperatur i Afmeltningtiden andynligvi har ligget ver 0, aalede at Jrden ikke har været bundfren, g den karakteritike irkulerende Bevægele af Jrdlagene, m mene at have fundet ted paa Bakkeøerne, pre ikke paa Hedeletterne, hvi andlag liggeri ufrtyrrede vandrette Lag, aalede m de er afat af meltevandet. Endvidere maa Hedeandet lige efter Aflejringenhave indehldt en hel Del Kalk; Reter af afkalket Bryzkalk i Frm af bløde Kielknlde finde udbredt g fte i ret tr Mængde i Hedeandet, g et aadant Kalkindhld, der næppe blev fuldtændig pløt,før en højere Temperatur indfandt ig, har mdvirket Mr g Pdldannele. Det er vel tænkeligt,at tre Dele af Hedeletterne altid har haft en Art Hedeflra, hvri dg Bævreap, Birk g enere kvfyr maa frmde at være indvandret, men Pllenunderøgeler af Merne vier, at Lyngheden ført fik tr Udbredele i Jærnalderen klde g fugtige Klima. At Hedepdlen kan gaa længere tilbageend Brnealderen, ja ind i tenalderen, vier Fund af Pdlprfilerunder Kæmpehøjene. De lettere Pdldanneler paa Hederne i kvegnene er frmdentlig i det væentlige ført ptaaet efter kvene Ødelæggele. Det øverte Jrdlag, der udgør Hederne Blegandlag,er fr det mete tenfrit g af en ret enartet Mægtighed, mellem 20 g 0 m. Dette tyder paa at der er fregaaet en Nedynkning af tenene i Lighed med den, der ved Regnrmene Hjælp fregaar paa Muldbunden. m Aarag kan lettet tænke en prindeligmuldjrd Regnrmefauna, men maake gaa Myrer, Gravehvepe g andre gravende Dyr, der kan trive i Lynghede. Frdelingen af vetjydke Bakkeøer, ektramarginale andletter, Diluvialandg Lerjrder fraarageri Frbindele med Vetjylland humide Klima, at der kan drage t Hved -Jrdbundgræner igennem Jylland, af hvilke den ene i in nrdlige g midterte Del falder ammen med

117 Krt ver de tørre Pdlmraader Udbredele i Danmark. 10 Lgd- øtfr Greemrih 11 Flyvaiul L _ _- vagt pdleret t.trkt pdleret Briinjrd Middel pdleret

118 2. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Irandlinien fra den idte Itid. Die Græner g enkelte andre Hvedtræk i PdltyperneFrdeling fremgaar i grve Træk af det lillekrt paa ide 1. Landet fran Iranden er i Hvedagen tærkt pdleret Ḍette gælder navnlig Hedeletterne, meden tre Dele af Bakkeøerne amt Erindalene kraaninger kun er middeltærkt pdlere. Jrdbundtiltanden bliver mildere ydpaa, g den tærke Pdleringer mindre fremtrædende i ønderjylland end længere md Nrd f. Ek. paa Karup Hedelette. Paa gamle andflugtarealerkan træffe ærlig tærk Pdlering.De udtrakte Flyveandarealerlang Veterhavet er derimd gennemgaaende aa unge, at Pdleringen kun er lidet fremkreden g fte kun vag eller næppe ynlig.paa de lerede Dele af Bakkeøerne kan træffe udprægede Br un jrdprf iler. Det andede g i Hvedagen tærkt kuperede midterte trøg af Jylland mfatter, hvr der finde naturligvegetatini Frm af kv g Hede, i Hvedagen middeltærkt til vagt pdlerede Jrder. Md Nrd mfatter dette Bælte Jylland Øt fr de lerede,kalkrige Jrder mkring Limfjrden vetlige Del g ud til Kattegat mtrent ned til Rander Fjrd. Her bøjer Pdlmraadet brt fra Kyten, g videre md yd danner Øtjylland ammen med de danke Øer et trt ammenhængende Brunjrdmraade, hvri der dg finde adkilligetørre g mindre Pdlmraader. I ønderjylland gaar det middeltærkt pdleredemraade ud tilmarken, men er dg paa flere teder afbrudt af Partier med tærk Pdlering. I det midtjydke Pdlmraade kendetegne Hederne, der fr det mete tidligere har været kve, ved middeltærk Pdlering med Rutjrdhrint ; kun hvr der er andletter i Flddale g fran enere Irandlinier eller gamle Indande, kan tærk Pdlering træffe. I kvene er middeltærk til vag Pdleringalmindelig,men tre kvarealer har Muldbund med Brunjrd, m dg fr det mete er tydeligdegraderet. Det amme gælder Krattene, der træffe aavel i Midt- m Vetjylland, g i hvilke Jrden m ftet er tærkt degraderet, g derfr ved Krattene Ødelæggele g vergang til Hede let gaar ver til Pdl. Et tørre, ileret, middeltærkt Pdlmraade finde i Djurland, meden tilvarende andede mraader paa Øerne næppe kan betegne aalede,idet middeltærk Pdlering vel frekmmer, men Hvedtypen er dg vag Pdleringg degraderet Brunjrd. Grunden er den, at udpræget Lynghede ikke er almindelig,g Pdlen frekmmer met i Bøgekve g paa verdrev, hvr Lyng vel finde, men, maake m Følge af det mildere Klima, ikke er aa tærkt dminerende i Flraen g mrdannende m paa de jydke Heder. Af tørre degraderede til vagt pdlerede mraader paa Øerne kan nævne Egnen mkring Erm ø, Dele af»de fynke Alper«, det andede mraade, der gaar ver Brmme kv ud imd altbæk Vig, g Mgentrupaa -Egnen.

119

120 The urfae Depit f Denmark. depit f différent kind Quartary ur t peak everywhere in the urfae f Denmark. Having it rigin frm uh earth, the il ha nwhere been frmed diretly by the démpitin f prequartary rk in itu, The thikne f the Danih Quartary i n an average abut 50 metre, but it may reah a muh a 2 metre. The hape f the untry bear mt ditintly the impre f the ure f the Ie Age, and an aunt f the il f Denmark mean the ame a a review f it Quartary depit. Neverthele the ubtrata underlying the Quartary al have me influene n the frm f the urfae n aunt their level, epeially where tetni mvement have played a part, fr intane where hrt r fiure valley ur, r where the rky grund rp ut n the iland f Brnhlm. verlying the pleitene depit are the late-glaial depit frm the perid when the lat ie-heet wa melting away, and the ptglaial depit frm the fli wing time, when vegetatin had pread ver the untry up eparated arding t t the preent day. Thee depit, beide being age, are al laified arding t their plae f depitin, viz. int marine depit and freh-water depit. Bth grup again ntain différent kind f depit, fr beide eabed depit prper, the marine depit al mprie marh, whilt the freh-water depit may be divided int the purely rgangenu peat depit and the ther freh-water depit uh a mud, lay, and, a well a alareu tuf a and lake marl. The elian depit nit f blwn and, whih may be bth late-glaial and pt-glaial and ur bth alng the at, mtly in dune, and in inland and. Denmark ' urfae i a mai f Quartary depit, verlying the trata that are earlier than the Quartary perid. The three great main grup f the glaial depit: lay, diluvial and and heath and, frm the bai f the mai itelf, and the yunger depit, whih preent a rih variatin, frm innumerable mall area whih break the brad utline in the ditributin f the aid three main grup f glaial depit prper.

121 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr Diregarding all the yunger depit and nfiningurelve t tlie three typialglaialdepit: lay, diluvial and and heath and, we quikly diver that a line running frm Bvbjærg W f Lemvig rughly n t Dllerup, Wf Vibrg, and frm there uthward thrugh the entire peninula f Jutland, divide Jutland int tw part, and that thee tw part differ eentially. uth and wet f the line there i mtly and; within thi area the heath and ha it main ditributin, and in the pae between the utwah plain it i diluvial and that prédminâte.nrth, and epeially eat f the line there i mtly lay, and being nly endaryin imprtane ; and where there i and, heath and play a very ubrdinate part. Thi dividing line, whih very ditintlyn the map, wa drawn by the inland ie during glaiatin,a thrughut a great part f that perid the margin appear the lat f the ie wa ituated alng it; it i ailed the main tatinary line f the inland ie. The landape in Wet Jutland whih in the lat glaialperid lay beynd the inland ie and, n aunt f the arti limate, had n vering f vegetatin,wa evened ut by préipitatin and liflutin that the riginal frm f terrain were effaed. Deprein withut an utlet were filled up r nverted int valley,and hill tp and ridge beame lwer and flatter. Extenive utwah plainwere pread ver the large lwer part f Wet Jutland, the melt-water frm the inland ie building them up gradually by iltingthe heath and ut ver them. The utwah plain fall lightlytward the wet, and their ize and regularity bear witne f the lng time it tk t t frm them. In Eat Denmal-k and Nrth and Eat Jutland the landape i nt flattened ut in the ame manner a in Wet Jutland. The lpe are muh teeper and the urfae frm vary muh mre. There are ununtable mall deprein withut an utlet and a ntant variatin f wide flat -land and hillygrund. The valleyare muh deeper and the hill muh higher; valley with lng lake and hain f lake are epeially harateriti f Eat and Nrth Jutland. In a few wrd, the main differene i that in Wet Jutland the landape ha grwn ld, wherea eat and nrth f the main tatinary line the land vered by the ie during the lat glaiatin ha retained it yuthful frm. ine the glaialperid nidérable alteratin have taken plae here and there in the utline f the untry, ntably aued by hange in the level; n the whle, hwever, the general develpment ha been that in a great many but harply delimited area there ha been a quiet pre f depitin with the aid f wind r water. In the pt-glaial freh-water depit vegetatin ha played an epeially great rle.

122 6. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. After thi intrdutry urvey f me f the prinipalfeature in the mulding f Denmark' urfae in the Quartary perid we hall examine the ignifianeand ue f the varin term n the ampanying map. Till and lay. The term lay mprie mt f the lay urring in the urfae f Denmark, a it inlude firt and fremt mraine lay (bulder till)and diluvial lay, and in additin al late-glaial frehwater lay. The mt imprtant f the lay nt inluded in thi grup are the late-glaial marine lay, Yldia lay, in Vendyel, and the marh, whih ur alng the uthern part f Jutland' wet at. Mraine lay r mraine mari i the mmnet f Danih lay. It i the material arried alng by the inland ie frm the reginver whih it paed in andinavia, depited unarted and in the ame mixture a when it wa ntained in the ie. Thrugh mixing with halk in the ubtratum it ha aquired a lime ntent that varie between 10 and 0 per ent. It imprtane t the untry may be viualized by an examinatin f the villagename n the map; fr it i very harateriti that the denity f villagegenerally i greatet in the very area where mraine lay ur. Thi mean imply that mraine lay i a nditin f fertilityt uh a degree that it i refleted in the denity f the ppulatin, diregarding, f ure, the twn, whih in many ae we their exitene t ther irumtane. The main ditributin f the mraine lay ïnide very well with the area vered by the inland ie during the lat glaiatin. Hwever, thi de nt mean that mraine lay de nt ur in Wet Jutland, but there we mtly find it in attered pt, mre rarely in large, ntinun area a in Eat Denmark. In Wet Jutland, epeiallyin ønderjylland, mraine lay i metime fund at a depth f abut 1 metre, vered by the -alled "tny and" (ee page 44).n the urfae the il may lk rather meagre, and yet it hw the effet f the water-tpping tratum jut belw; thi epeially i f imprtane t tree grwth, but t me extent it al affet agriulture. But the main area f urrene f the mraine lay i t the nrth and eat f the main tatinaryline. In the ditrit rund abut the weterly part f Limfjrd there are wide trat with mraine lay, depit frm the nrthern ie-heet whih in the lat glaialperid vered the untry up t the line between Dllerup and the Nrth ea. There i arelyany mraine lay in the urfae depitf the

123 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr hill-untry f Vendyel, but me diluvial lay. Mraine lay i al rare in the wet part f Himmerland, wherea in Eat Himmerland there i me alng the wet ide f Lille Vildme. A belt f mraine lay run frm the muth f Mariager Fjrd t Rander. The nrthern half f Djurland i very meagre, but frm a line almt frm Grenaa thrugh Rander t Vibrg begin the great ntinuu belt f mraine lay whih fuw the eat at f Jutland right dwn t the Danih-German brder. The Danih iland nit mtly f mraine lay, nly attered area having a trnger tamp f diluvial and; thi appliet uthwet Funen and Nrtheat ealand. n Laaland-Falter i fund me f the greaiet mraine lay f the untry; n Laaland epeially it frm extenive mraine -flåt. n Brnhlm it ur a a ntinuu ring rund the diluvial and in the interir f the iland. Mt part f the mraine lay regin in Denmark are harateried by wide, quiet frm f landape. The mt uttanding frm i the mraine-flat, whih ur mmnly bth n the iland and in Jutland. T take a ingleexample there i the ditrit ailed The Heath (Heden) between penhagen, Hedehuene and Køge: "niting almt exluively f mraine lay, the mraine-flat i harateried by it very lightlyundulating urfae, lking a if it were mthed ut r planed. neivably the mthing-ut wa aued by the ie-heet, whih, depiting it mraine material, wa mving lwly frward, at any rate until the thikne f the ie wa light that any further depitinf material when the ie td till uld nt alter the urfae frm and prdue the uneven harater that tamp a landape whih ha been frmed under tatinary ie" (V. Milther 1922). ne may add t thi that evapratin mut have played a great part in the diappearane f the ie, a the mraine urfae bear nt a trae f hannel fr the melt-water whih a nrmal melting wuld have prdued. Where in the final perid the ie-heet left largepathe f dead ie behind it, we find mre uneven urfae. The frm f landape whih i named a mraine-flat mut therefre have been aued by the ie having been in mtin until it beame thin that evapratin wa uffiient t make it diappear. The bet explanatin f the great expané f the mraine-flat landape i a dry and relatively mild limate with it devatating effet upn the ie while it wa till in mtin. Very ften mraine lay i al aiated with hummky landape; there are fréquent trethe f it in the mraine-lay regin, thugh it i nt nearly fréquent in urrene a the mraine-flat landape. It ha mt prbably frmed under tatinary ie, where

124 8. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. the mraine material in the ie ha been very unevenly ditributed. Varin hypthèe have been advaned at différent time a t hw thi landape ame abut, me f them baed ther very theretial in harater. Fr the upn purpe diret f bervatin, prviding me idea f hw différent they are the fuwing example are given. N. V. UiNG (1907) ha hwn that the hummky landape uth f Lemvig and n tward the eat a far a the ditrit nrth f Alheden mut be due t the melting f buried lump f ie. The extrême uthern bundary f thi landape rrepndt the main tatinary line f the inland ie; n the nrth it i brdered by a mraine line aued by a revival f the ativityf the nrthern ie-heet behind the dead marginal zne. If thi area had nt been vered with ie, the meltwater frm the ie f the marginal mraine behind the hummky landape wuld have mthed it ut; but a it atually i very uneven, Uing nlude that thi hummky grund mut have been frmed after the ie-heet had waned, aued by the hrinking f lump f ie whih were buried by the material depited in frnt f the rearmt f the tw ie margin. K. Gripp (1929) n pitzbergen ha berved interetingytem f lay wall left after the ie-heet had diappeared.they frmed veritable imprein f the fiure in the underide f the ie whih had beme filled up frm belw with bttm mraine under the preure f the ie n it ubtratum. In the ae where thi bttm material nited f and, the wall Uaped muh during the melting pre that they were nly faintly bervable n the landape, wherea when the material wa lay they left mall eminene, givingthe terrain a hummky appearane. Arding t Gripp thee ytem f fiurefill are frmed at me ditane inide the ie margin in the frm f a belt nfrmable t it; till further behind the hummky landape the mraine-flat i frmed under that part f the ie where the fiure are led. Pul Harder (1908),writing abut the Aarhu regin,aume that the hummky landape there i frmed in the marginal zne f the ie, where it thikne ha been light and it mvement weak that the ie ha been unable t mth ut the unevennee in the bttm mraine. V. Milther (1922) nider it neeary t aume that the ie wa tatinary while the hummky landape wa being frmed. Vitr Maden (1928) likewie préume that the ie-heet wa tatinary; the deprein have me int exitene where the ie mae held ut lnget, the hummk where the mraine material aumulated between the ie mae. The hummky landape i nt nfined t the mraine lay alne; it al ur in mre meagre regin, metime with alternating and

125 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr and lay; mraine -flåt,n the ther hånd, an nly me int exitene in geneti nnetin with mraine lay. tnele glaiallay, diluvial lay, i ften aiated with deprein in the urfae,but thi i nt the invariable rule by any mean. It i ften fund under apparently aual nditin f depitinver large and mall area, extending right up t the urfae r at light depth. In nly few part f the untry de it ur in any wide expané; but in uthwet Jutland ver a large area it i the mmnet lay. Thi area ha been thrughly deribed by Axel Jeen (1922). He ha hwn that in uthwet Jutland the diluvial lay mut have been depited in the early part f an interglaialperid during the melting f a waning ie-heet, in frnt f and le up t the margin f the ie. Later n the diluvial lay ha been trangreedby an advaning new inland ie, whih in me ae ha diturbed the tratifiatin and ften ha vered it with and, gravel r mraine lay. metime in thi area the diluvial lay ur ut n the utwah plain, where it ha either been vered with heath and r it may have been exped by meltwater erin, that it i n a level with the utwah plain and thu i a planed-ffhill iland. The hill iland in uthwet Jutland dating frm the penultimate glaialperid, and thi diluvial lay being an interglaialperid lder than the urfae layer f the hill iland, it mut have been depited in the beginning penultimate interglaialperid and therefre belng f the t the end f the ame glaialperid a the mraine under the Ebjerg Yldia lay. Thi mean that it date frm the earliet f the tw interglaialperid knwn in thi untry. In many part f the untry there are ther frm f diluvial lay; ne péialvariety i the -alled ie-lake lay r "Plateau lay" (Fladbakkeler), whih ha been depited in lake the bttm f whih were frmed f the untry' natural urfae, but whe ide have mre r le nited f ie. In me piae nly the utlet f a natural deprein ha been blked by the ie; in ther piae the ie-lake n mt ide have been urrunded by the ie itelf ș that when the ie diappeared the bed f the lake remained a a mre r le high plateau, r metime a a helf retingagaint a till higher hill. Fr intane, in an area between dene, Middelfart and Aen there are number f large, flat helve, f whih the hrizntal urfae nit f greay diluvial lay, ued widely by the many brikwrk in the ditrit. ee V. Milther (191). There are number f plateau hill in varin ditrit f Nrth ealand; they are partiularlymmn between Farum and Lillerød. V. Milther (195). At Egernund (near Graaten) there i a very nidérable depit

126 40. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. f ie-lake lay,epeiallyalng the uth ide f Nybøl Nr, whih ha been filled up and led by ie. Thi ie-lake wa éxamined by igurd Hanen. At tentrup in Funen there al ur depit frm a largeie-lake. The ide were mtly frmed f natural barrier,but n the nrth and the uthwet the terrain in it preent frm annt have been a barrier t the water; at thee piae there mut have been barrier f ie while the lake exited and while the lay wa being depited. The depitin f lay in tentrup lake ha ntinued right up int late-glaialtime, fr there are plant-bearing bed, gyttja, frm the warm Allerød phae in the late-glaialperid (Vitr Maden (190 and V. NRDMANN (1922)). In everal f thee ie-lake and lay plateaux an examinatin ha been made f the annual trata, thevarve, fr the purpe f fllwing their mutual relatin and hrnlgy. In thi untry, hwever, it ha nt been pible t find a ntinun varve ale, wing t the faet that ur diluvial lay depit ur in mall, retrited bain whih d nt permit f mparin with ne anther n any largeale, a they eah mprie annual varve frm nly a very brief term f year. A a general rule, the diluvial lay i mre alareu than mraine lay. Wherea the lime ntent f the latter lie between 10 and 0 per ent., the ntent f the diluvial lay uually i between 20 and 50 per ent. Diluvial lay i ued muh mre extenively fr marling than mraine lay, a it ften ha uh a high lime perentage that it pay t utilie it in that manner. Being pratially free f tne, diluvial lay i ften very uitable fr brik-making and in faet i in wide ue fr building-brik Ạlmt wherever there i diluvial lay in thi untry there i a brik brikmaking indutry in the neighburhd. Late-glaial frehwater lay i al mpried under the term lay n the map. It ur in varin part f the untry in natural deprein in the urfae, but mparatively i nt nearly fréquent a the tw lay deribed abve. It ur a independent depitand al a the ntinuatin f glaial meltwater depit, fr intane at tentrup lake ; mre ften, hwever, we find it a the bttm layer in ptglaial bg. It ften ntain remain f arti piant, fr intane Dry a tpetala,frm whih it i ailed Dry a lay. It ditributin i nt partiularlywide, whih i a natural néquene f it being limited t the lal urfae deprein. It did nt riginatefrm the meltwater f the ie, but frm the tream whih drained the rainwater and nw-water frm the urfae f late-glaial landape whih, thugh ie-free,did nt bear muh vegetatin. It de nt differ muh frm diluvial lay and i utilied in the ame manner.

127

128 42. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. lat inland ie in bain r in the frm f utwah plain,thèe depit being nw generally ealled heath and. Diluvial and i the mt widely ditributed type f and in thi untry. The grain varie muh in ize wing t the faet that it wa depited in running water very lelyaiated with the ie-heet, There i n ditint bundary between diluvial and and diluvial gravel, whih here and there may be very are. Frm the prfile it an be een that the tratifiatin f the aïid ha hanged ineantly during the ure f depitin. Fale bedding i ften een, and the trata ften have a marked dip, and they are prnunedly unnfrmable. Within the individual and bed the trata are mtly parallel, and therefre the truture i ealled parallel-dirdant.the fre f the tream ha likewie varied ntantly, whih explain why the grain vary muh in ize. Bed f fine, tnele and are ften verlain by tny gravel, whih again may be verlain by finer and. The variatin i nt at all regular,exept that the material i alway waterrted. Uually it ha been mpletely leaned f lay material, due t the livelymvement f the water during depitin. Very ften there i a fault in the trata, whih have either been exped t preure af ter their depitin, the reult f mving ie, r they have been depited ver buried ie fragment whih, thrugh their melting, have aued the and trata t ettle. The river bed that arried the glaifluvial water have ften hanged their diretin,the melting f the ie having aued ntant alteratin in the flw. The reult i that the and an be een t be bedded withut any nnetin with the preent urfae f the terrain, that it i impible t ee what diretin the river have taken. metime the and lie quite irregularlyver large area and apparently aident - ally.in faet,diluvial and ur mt frequently in very hilly ditrit. It i partiularlymmn in marginal mraine area tgether with diluvial gravel, mraine and and mraine gravel, whih, a tated abve, are nt hwn eparately n the Atually,mraine and and mraine gravel are nt partiularly mmn; in marginal mraine area, hwever, they are typial and widepread. They are untratified and ntain unrted tne and grain-ize frm the aret t the finet. metime ne find the alled bulder-pak with enrmu quantitief tne in aiatin with the marginal mraine. A nidératin f the map map. will hw that alng me f the mre imprtant ie-edgeline there i diluvial and in epeiallylarge quantitie within area whih therwie are mtly harateried by mraine lay.in uh ae the and ur in the frm f a belt alng the ieedge line itelf,and behind that zne fli w the mraine lay. n the

129 I Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr map thi i epeiallyprminent in three différent plae: Behind the great main tatinary line f the lat glaiatin frm Dllerup t the uth; alng the Eat Jutland ie-edgeline in a urve rund abut the bay at Aarhu ; and f inally, in a urve rund Køge Bay, nf rming t the pitin f the ie-edge there. Diluvial and i al nneted with a péial area whih, a a landape, belng t the mraine layregin, viz. the elngated and very narrw ridge, the eker, whih ur in Eat Denmark within the regin f the lat inland ie. They are ften very prminent in the landape when, a i uually the ae, they are urrunded by even grund with layey il. They alway attrået great attentin by their harp ridge and andy r gravellympitin. They have me int exitene in diret ntat with the ie, a a rule in river bed in hannel in the ie. The manner in whih thee eker were fr med differ greatly,by the way, and all endeavur t generalie a ingleexplanatin have far tranded upn the rih varietyin their truture. The diretin f thee eker i ften parallelwith the diretin f the ie drift in the partiula regin, in whih ae they repreent the great meltwater river f the ie-heet. metime, in ntinuatin f f the river ure where under the eker, it i piblet ee part the ie it ha ut dwn int the ubtratum and frmed deep, elngated and irregularvalley țhe -alled tunnel valley. The finet péimen f thee valley ur in Eat Jutland, where nw in part they frm the Eat Jutland fjrdand in part mt f the valley and hain f lake whih ntinue wetward frm the fjrd valley in tward the main tatinary line f the ie; they pen ut there in the utwah plain, whih are built up f depitfrm the meltwater river f the tunnel valleyutide the ie-edge. n the Iland the eker ur jut a frequentlya the tunnel valley ; we ften find them bth mbined alng the ame ubglaialriver bed. n the map me f the larget eker are prminent, beaue they are f uh a ize that their and depituld be hwn a independent regin Ịn ealand ne berve Mgentrup Eker (nearnætved) and Køge Eker. nly the fewet Danih eker uld be inluded n the map, hwever, a their area, epeiallya t width, i light that they uld nt be plttedwithut ditrting the piture.furthermre, in many ae they d nt differ frm the material frming the urrunding land, a there i al and in thee area; r, a fr intane i the ae with allinge Eker in Funen, the eker in many piaei vered with a mantle f mraine lay, that n the map it annt be eparated frm it urrunding. and, gravel and tne are emplyed fr nrète and mrtar mix-

130 44. H. BRNEBuGH g Keld Milther : Jrdbundkrt ver Danmark. ing, and fr rad-making and water filter. péial type f and are ued fr mulding in the fundrie. Within a ingleregin, diluvial and i mt mmnly ditributed in Himmerland, where it prédminâte a the prinipalurfae material. Apart frm Eat Himmerland, layey il i very rare in that unty. In Vendyel the high grund nit almt exluivelyf and. In Wet Jutland and i widely ditributed; t a very great extent it i diluvial and, but in that part f the untry we ften find a frm that i ailed tny and; it i untratified and ntain hardly any lime. There are varin thérie a t it rigin;ne pinin i that it i a urfae mraine whih, while n the urfae f the ie, ha been well wahed ut, the lime and lay being remved by the ageny bth water and wind (Vitr Maden 1928); anther thery i that it i the reuit f a weathering pre, whereby the urfae layer ha been dealified and, by mean f the perlatingwater, freed f it lay (A. RENKRANTZ 19). But there i a third pibility, viz. thi urfae layer (whih in Wet Jutland, where it ha it main ditributin, that ha af ter it depitin gne thrugh an entire glaialperid (beide tw nn-glaialperid) and therefre ha lng been exped t an arti limate whih, in the firt plae, ha prevented any grwth f vegetatin and, in the end plae,ha prmted arti nditin in the earth' rut) mut have btained it peuliar harater a a néquene f the -alled "Brdelbewegung" whereby the uppermt layer f the earth ha been agitated int a kind f "biling" mtin. While thi mtin wa ging n ne an quite well neive that the varin part f the il have been freed f their lay ntent gradually a they re t the urfae, and that their lime ha been wahed ut while imultaneulythe tne were exped t the grinding f the blwn and and have aquired the and-plihedfrm whih i peuliart the tne f the tny and. f. utwah Plain. The material in the utwah plain,in Denmark alled heath and, i ften given the unuitable name f late-glaial and; thi mut nt be taken t mean that heath and date lely frm the late-glaial perid,fr it wa mtly depitedin the mt prnunedly glaialphae f the lat glaialperid, being the extramarginal depitf the meltwater river. The exprein "late-glaial" and mut therefre be interpreted a: extramarginal and. The melt water river laid dwn their material in tw différent frm, whih were gverned by the drainage nditin, the quantity f mat-

131 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr erial,the fre f the flw and perhap epeiallyby the duratin f the depitin. The tw frm in whih the extramarginal depit ur are utwah plain and extramarginal river -valley terrae. utwah plain have riginateda large and depitwhih have been depited in frnt f the inland ie by the meltwater river in the ame manner a the frm glaier, fr intane in Ieland, t thi day depit and and gravel in the frm f largeplainin frnt f their margin. The and ha been depited n the urfae f the untry, fillingup deprein and refrming the landape, that nw it appear a large, extenive plain whih are almt hrizntal. Thèe are built up f very flat ne, the apie f whih ur where the meltwater river iued frm the inland ie, and they have a very lightdip, abut 1 : 5, whih i extremely little. Therefre they lk a if they atuallyare hrizntal,and, n aunt f their ize,and beaue they ften are heather-grwn, they have early attrated attentin a a peuliarlandape,ne that i epeiallyharateriti f Wet Jutland. The il ha been wahed ut well by the glaialriver, and therefre perlating rain water later n wuld have an eay tak in ntinuing the pre; a a néquene, the reultinghardpan ha in early time diuraged muh ultivatin f the heath. The utwah plain prper are therefre nt denely ppulated, a indeed appear the map, there being muh fewer village name n the heath than in the layey regin; and there are al many mre village name wherever the il nit f diluvial and intead f heath and. The tratifiatin f the heath and i almt hrizntal, fli wing the mth urfae whih, a tated, ha an extremely lightdip. There i nt the ame dimpure in the tratifiatin a in diluvial and; the explanatin i that the depitin f the heath and ha preeded quite tranquilly Ṭhe tratifiatin f heath and i deribed a hrizntal and nfrmable. The grain f heath and are mre unifrm in ize than the f diluvial and, fr the rean that the water-rting by frm the river that have treamed ut ver tlie utwah plain ha been muh mre thrugh. We find epeiallytw prédminant ize: the rdinary and grain whih ha been tranprted in a tate f upenin in the water t the plae where it ha unk t the bttm, and the mall flat tne arried by the bttm urrent in the meltwater river, rllingalng the bed t the plae where they nw ur. I. A. Udden (1914) ha hwn with regard t river that there i a ntant ize-rati f 16: 1 between the tne rlled alng the bttm by a tream f water and the grain that are kept in upenin, but whih are n the brder f being preipitated,by the ame tream. Thi ha nt been invetigated a far a the Danih heath and i nerned, but there eem

132 kalaa 46. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark, t be a imilar ntant rati between the tw prédminant ize, and therefre it i a reanable aumptin that the aue i the ame. The ther grup f heath and depit i the extramarginal river -valley terrae, whih ntain the ame material a the utwah plain.alng almt all the larger Danih tream there are thèe terrae, bearing witne that the valley wa frmed by meltwater in the glaialperid. Thi applie bth t the that were ut dwn int the utwah plainduring the lat phae f their frmatin, and t the larger river valley in the ret f Denmark. The mt imprtant f the river that repreent the final phae in the depitin f the utwah plain are kive Aa, traa, kjern Aa with it tributarie Brande Aa and mme Aa, and Hvidaa. The independent, extramarginal valley inlude fr intane the Kngeaa valley,repreentinga genuine utwah plain but, n aunt f it elngated frm, mre reembling a river valley. During the waning f the ie frm the regin uth f Limfjrd there ha been a erie f phae with drainage valleyalng varin diretin, gradually a the ie permitted water frm the eaterly ie-heet t find an utlet in ther diretin than ut ver Karup utwah plain (N. V. UiNG 190, 1904, 1907, and Keld Milther 195). A lng a the margin f the inland ie lay alng the main tatinaryline,the meltwater wa able t mve wetward ver the main Jutland waterhed; but when the ie withdrew frm that line the river were unable t pa ver it, and that i why the hange in the drainage beame marked. When the ie yielded in the regin nrth f Alheden, the meltwater made it way ut that way and frmed Karup valley with an utlet t Limfjrd, paing ver dead ie in Venø Bay; when later n Venø Bay wa rid f ie, Karup Aa ut it bed deeper dwn int the utwah plain, thu frming the tw terrae alng kive Aa (Karup Aa). A little later, mre t the eat, aw the frming f the nw dried-up "Falbrg Valley", whih run almt frm ilkebrg nrth ward alng the Gudenaa t Tange, frm there wetward, uth abut Vibrg ver Vibrg Heath and Revn Heath (tw wide fluvial plain) t Hjarbæk Fjrd, where it emptied ver buried dead ie. The funtin f "Falbrg Valley" wa taken ver diret by Gudenaa valley, whih likewie had it utlet ver the ie in Hjarbæk Fjrd. When the ie in the fjrd eat f alling melted away, kive Aa made it preent utlet t kive Fjrd, the river jut uth f kive uttingthrugh it wn terrae beaue the water n lnger had any need t run wetward t Venø Bay, but wa able t make it way ut t the nw unblked kive Fjrd. me time after thee fjrd had beme iefree the ie at Rander melted away, that the water frm Gudenaa valley wa n lnger fred ver int kalaa valley but made it preent utlet at Rander. Almt at the ame time the ie in the neighburhd f

133 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr ilkebrg melted away muh that tlie Gudenaa' upper ure wa develped. Later n the lng fluvial ytem f the Gudenaa erved a an utlet fr part f the meltwater frm the ie whih, at a later advane, frmed the "Eat Jutland tatinary line" deribed by Pul Harder (1908). T thi tatinary line rrepnd me meltwater Valley in Djurland, whih nw ur a high terrae. At the iue f the meltwater river at Glat ved, uth f Grenaa, enrmu quantitie f large bulder were depited, t a great extent nitingf althlm limetne. All thee extramarginal meltwater valleyhave been f tremendu ignifiane t the draining f Jutland. n the iland there are al meltwater terrae alng me f the largetriver, fr intane dene Aa and the upper ure f the uaa; in the melting perid the uaa had it utlet thrugh Aame and altbæk Vig t ejrø Bay. There are mall utwah plain n Funen between dene and Nybrg, and n ealand uth f Arreø ; there are al many mall area rund abut in the untry. metime ne al me ar late- glaial lake and; the bet knwn i the and arund the tnele lay at the afrementined tentrup lake n Funen. Late-Glaial Marine Depit. At the le f the lat glaialperid the nrthern part f Jutland, Vendyel, lay muh lwer than it de nw; at that time it wa a grup f large and mall iland. In the ea between the iland wa depited in fairlydeep water the Yldia lay, and at the edge f the beah the upper axiava and, whih, gradually a the land raied, pread ver greater and greater area. axiava and nw ver large trethe f the Yldia lay, whih, hwever, alway lie well up under the urfae and in many piae rp ut. Where during the maximum f the ubmergene there wa at, the axiava and lie diret upn the glaialdepit. Fr a hrt perid the émergene wa interrupted by a new ubmergene, The in whih Zirphaea and wa depited ver a mall area. late-glaial ea bed nw ur a fairlyhigh plateaux ; in Vendyel they frm a large and very harateriti part f the landape. Thee plateaux lie up t 0 t 4 metre abve ea-level in Nrtheat Vendyel, where the émergene af ter the late-glaialperid ha been mt marked. The highet hre line in the whle f the raied area i t be fund uth f Frederikhavn, lying 56 metre abve ealevel. The height dereae rapidly tward the uthwet a far a a

134 48. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. line frm the eat f Thy ar Djurland; alng that line the level may be put at Zér. (Axel Jeen 1918). Yldia lay i wrked epeiallyin the ditrit rund abut Nørreundby and Aalbrg, where tgether with the halk it i ued in making ement. n Brnhlm the ignature "Late-glaialmarine depit" i emplyed in perhap a mileading manner t mark depitfrm the Balti ie-lake. In the late-glaialperid the uthern part f the Balti Valley wa high in relatin t the ea that the tw were unnneted, and therefre it ntained an ie-lake whih had an utlet t the ea alng varying rute. Fr a time the water wa dammed high up that the lwer part f Brnhlm were partly vered by the lake. By thi mean mark were made at a height f 9 t 10 m abve ea-level alng the uth at and at a height f 20 t 21 m at Hammeren. The ediment are beah tne and raied beahe. Dune and. The prinipalregin f the urrene f blwn and in Denmark i the Wet at f Jutland alng it entire length. The dune ur in a belt varying in width up t 10 kilmetre, but they are nt prnuned a feature every where. The mt harateriti dune landape in Jutland are nrth f Limfjrd; the kagen Gren (pint) partiularlyi famu fr the great white (unplanted) dune Raabjerg Mile (tudeli Mile) whih i allwed t mve eatward withut human interférene. therwie mt f the dune either by human mean r by the hånd f nature have been planted, that the mvement f the and i retrited t a minimum. In Han Herrederne between Jammerbugt and Limfjrd there are handmely develped parablafrmed dune with their pening tward the diretin f the wind; they have me abut thrugh repeated vered with vegetatin, -alled grey wind-made break in dune dune. Further inland, t, at lng ditane frm the at, there are dune, all with vegetatin and dating frm anient time. Many f thee alled inland and were frmed upn the ie-free land jut in frnt f the ie r in the late-glaialperid itelf. ften they ur n the utwah plain,and metime at the beginning f an extramarginal river valley; thi i the ae, fr example, with Vrad ande, whih lie at the beginning f the traa Valley abut 15 km uth f ilkebrg. me inland and have been frmed in hitrie time wing t wind-break in the heather vering f the heath. n the map, nly the inland and are hwn whih ur in the

135

136 50. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. dereae gradually tward the uthwet t the line referred t abve, where the rie i nul. Rander Fjrd ran almt a far in a t Vibrg; pt-glaialmarine ediment have been fund in Nørreaa valley a far in a t Brunhaab, 4 km E f Vibrg. By thi trangreinvendyel wa al ut up int everal iland, thugh nt muh a in the late-glaialperid, a the trangrein wa nt nearly nidérable a then. A a néquene, the pt-glaial marine depit lie in a belt utide the lateglaialmarine depit in Vendyel. Mt f Han Herrederne and the whle f the wetern part f Thy in the tne Age lay under water; large part f the emerged area are nw vered with blwn and, and the trethe marked with the ignature fr dune and t a great extent belng t the regin that have been af feted by ubmergene. Furthermre, kagen Gren, and bth large the Litrina and mall Vildme, were ubmerged. Klindund in Djurland extended thrugh the peninula frm the attegat t Rander Fjrd, and ne might mentin innumerable hange frm the time f the tne-age ea, fr intane in Nrth ealand t. A regard Nrth Jutland, ee Axel Jeen (1920); a lletive ummary f émergene and ubmergene i given by Axel Jeen in "ummary f the Gelgy (1928), and by E. L. Mertz (1924). The ubmergene in the tne Age wa nt very great, f Denmark" and the ediment frm the tne-age ea that nw are raied abve the ealevel are therefre littral r hallw-water depit. Fr the mt part they are raied beahe, and therwie andy depit,mre rarely mud. The mmnet pt-glaialmarine depit are the uual beah depit, whih in Wet Jutland epeially metime upy large area. All alng the at f the Nrth ea i a wide trand belt,mtly with fine beah-and inide the pebble belt, whih lie at the water' edge. The beah and i blwn by the fréquent and trng wet wind int dune, whih frm a mre r le wide belt jut inide the beah area. Very ften the raied beahe are t be fund vering rather large area with whle ytem f almt parallelmund. They have been prdued partly a a néquene f the émergene itelf partly a a natural develpment f their wn tendeny t expand, a they prtet the already gained area and ntantlypread themelve ver new ne. At piae where there are indentatin in the at the urrent f the ea will frm pint and ithmue whih in the end turn the indentatin int lak e with nly a narrw nnetin with the ea. everal f the Jutland lake alng the Nrth ea at have riginated in thi manner. and

137 Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr When the pint treth far ut that they ueed in nneting ubmarine reef with the mainland, we ften find area like kagen Gren, where nw the raied beahe frm giganti ytem, hwing hw the urrent in the ea have been able t thrw muh material up int the mund that they have frmed a very nidérable expanin f the land area (Axel Jeen, "Vendyel Gelgi" 1918). Alng the at f Denmark artifiial meaure have relaimed large area whih are nw ultivated. Many ve, bay and a few fjrd have been nverted int fertile arable land. The il varie niderably; in me piae it i very andy, in ther layey and greay. Althugh thee area have nt been raied abve the ea level by nature ' wn fre (in faet,they lie metime everal metre belw it),they mut be inluded under the pt-glaialmarine ediment and therefre are put tgether with thee n the are diued in greater détail by V. Milther (1925) "Danmark Jrd" in "Det danke Landbrug Hitrie". map. The relaimed area in the etin Pt-Glaial Frehwater Depit. n the map a ditintin ha been made between bg and meadw amng the pt-glaialdepit. Thi ditintin i nt eay t make; in the firt plae it expree what alluvial frehwater depit are utilied fr peat-uttingr are uitable fr that utilied in ther way r lie unexplited. purpe, The term bg mprie bth eutrphi lwmr peat and what i erie whih in partiularur in riveride bg and pring bg, and ligtrphi phagnum peat erie, t whih belng the high bg prper. The ignature "meadw" mprie all ther alluvial frehwater depit uh a mud, and and lay, a well a pring and bg lime. The frehwater depitare equally ditributed all ver the untry; but, n aunt f their rigin in le aiatin with alareu water, pring and bg lime d nt exit utide f the limit f the lat glaiatin. Alng the waterure the ignature fr bg r meadw ha been added where the valley i wide that it i tehniallypiblet inlude it n the map withut ditrtin that the ignatureverlap int ther area. A the valley ften are narrw, that they wuld nt be viible n a map f thi ale,there are metime interruptin in the piture f the frehwater depit alng the waterure. (ee al Knud Jeen, 1918 and 1920). 4*

138 52. H, Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Marh. Alng the uthern part f the wet at f Jutland a depitin f greay marine lay i ntantly preeding, the -alled marh lay, whih i laid dwn at fld tide a a ediment f the ea water, whih leave the greay lay hanging n plant and mall animai at ebb. The frmatin f the marh i ntantly being diplaed. partly beaue it wn grwth the aue urfae t lie higher, partly beaue a ntinun émergene after a brief ubmergene in the time after the Brnze Age i gradually leaving the already f rmed marh area dry ; the émergene ha been abut 1.2 t 1.4 m ine the Brnze Age (Axel Jeen "Marken ved Ribe" 1916). Rk utrp. The term "rk utrp" will be fund nly n Brnhlm, a it i the nly plae in Denmark where the utrp nit f rk in itu. It i mtly within the granité area that the ubtratum rp ut withut the prtetin f Quartary depit. ne rean i that the granité area, whih frm the nrth-eaterly tw-third f the land, frm the exped ide f the iland, wherea the edimentary depit frm the wrld' antiquity and middle it age are n lee ide in relatin t the flw f the ie. N ditintin i made n the map between différent kind f ubtrata, a t whih referene i made t V. Milther (190) and, a regard the Arhaean, t K. allien (194).

139 The il f Denmark. Wherea Gelgy i a ubjet dealing with the rk truture f the glbe,it i the partiularbjet f il iene t tudy that part f the earth' rut in whih piant grw. The il ientit upie himelf with the il,that i t ay, the urfae layer f the earth in whih great hange have been wrught by the influene f limate and vegetatin, and in whih the rt f the piant eentiallypread. All vegetatin n land, with the exeptin f rk lihen and me, dépend diretlyr indiretly upn a il in whih all higher piant (nt unting me paraite and epiphyte) are fixed by mean f their rt, and therefre, next after the limate, the il i the prinipaldetermining fatr fr the vegetatin. Wherea the limate draw the brad line gverning the varin type f vegetatin ver the glbe,it i the nature f the il and it humidity whih lallydétermine the variatin f the natural vegetatin frm plae t plae. The interatin between il and vegetatin i mutual, hwever. The faet i,that a very imprtant mpnent f the il,epeiallyin it uppermt hrizn, i humu, an rgani ubtane frmed by dead rganim, partiularly the f the piant and their fallen leave. A the dead material f the varin plant differ in the rapidity f their démpitin and give rie t a variety f bilgial nditin in the grund, the "humu tate" dépend greately n the vegetatin. In Denmark a ditintin i made between tw rdinary type f humu: "mull" and "mr"), and tw il type: brwn-il (ialite)and pdl. In genuine mull the humu frmed by the plant remain i intimately mixed with the mineral il. The prinipal pre in the frmatin f thi mixture i that the earthwrm draw the plant remain dwn int their burrw and, when they have beme tender, devur them. Earthwrm al wallw a lt f il,and their at, whih they ejet n the urfae ) "Mull" and "Mr" have been adpted a internatinal term by the Internatinal Unin af Fret Reearh rganizatin, Nany 192, and by the Internatinal iety f il iene, xfrd 195.

140 54. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. f the grund, nit f a mixture f humu and mineral il. Where there are many earthwrm the whle urfae f the grund will be vered with a layer f uh at, f whih atually the entire upper il layer ha been made, and in uh piaethe mull il. pae ineniblyint the mineral With mre uperfiialwrk, by maller peie f earthwrm, there i a gritty,very humi mull depited n tp f the mineral il. Here, t, the humu ubtane are mixed with mineral il,but nt in quantitie large enugh t be npiuu. The feature f the humu type mr i that there i n intermixture f mineral il,r at any rate nly very little. In all ae the mr frm a urfae layer that i harply delimited frm the mineral il. It rigin i due t lw and inmplètedémpitin f the rganiwate ubtane, withut the aitane f animal rganim uh a earthwrm t mix humu and mineral il tgether.uppermt, mr nit f a le layer f leave, needle, and n, in a tate f ative démpitin and mre r le brken dwn (F-layer = fermentatin layer), and underlying it a dener, mre r le aleent and fine-grainedhumu ma (H-layer = humified layer). It i a kind f peat frmatin n dry land. f the tw urfae type brwn-il i nrmally aiated with the mull, wherea pdl and mr g tgether. Under the influene f the arbn dixide in the perlatingrain-water there will be a weathering f the mineral in the grund ; and firt f all the alium arbnate will be dilved. Af ter the Glaial Age alium arbnate wa abundantly ntained everywhere in the depit frm the ie whih had paed ver the Balti ea, wherea the nrtheat part f Jutland and Nrth ealand, whe material ame frm the nrth, were rather pr in alium arbnate. Thi differene i till bervable, but there ha been thi hange, that in the ure f time the free alium arbnate where the earth i andy and eailyperméable fr water ha been wahed ut t uh a nidérable depth that it annt be reahed by the rt f the piant, wherea n layey land alium arbnate whih bubble in hydrhlri aid i ften fund at uh depth a t be within reah f the piant. In additin, hwever, felpar and ther mre réitant mineral are graduallydilved, thu releaing varin ubtane: alium, magneium, ptaium, dium, irn, aluminium, and ther, everal f whih are indipenableplant phphri aid, ilii aid nutrient. Thee ubtane will behave differentlyarding t whether the perlating urfae water i mre r le aid. Under gd mull, whih a a rule i nly lightly aid r neutral (ph = 5-7), the humu ubtane dilved by the urfae water, in njuntin with the mineral ubtane are depited in a thin film rund the mineral grain Ṭhi give them a brwnih atingfrm whih i deri ved the name

141 Dégrade Brwn Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr brwn-il,al ailed ialite arding t the ilii aid and aluminium ntent (beidethat f irn, humu and bae). The fertility f brwnil i very greatly dependent upn the abilityf thi film t abrb miture and plant nutritive. alium arbnate being the prinipal fatr in the rédutin f the aidity f the il,lime ha a prtetive effet n brwn-il and the mull tate, whih nequently are met with almt wherever alium arbnate i t be fund near t the il urfae. Where the mull i mre aid (ph = 4-5) the grund water an dilve the afreaid film,whereby the mineral partile appear withut it and have a whitih tinge. Thi i refleted in a "degrading" f the brwn-il in the frm f white and grainr paie pathe in it upper part. At the ame time the il le mething f it aggregate truture and ha a tendeny tward ingle-grain truture and ler bedding. It i nly when the earth i vered with mr, hwever, that the bleahing beme trnglydevelped that we get the type f il knwn a pdl. In pdl all mineral partile in the upper il layerare mpletely bare f any film, and int the bargain they are weathered n the urfae, they have a dull,whitih lutre;it i alled leahed and. The ingrédient dilved in a leahing hrizn (Hrizn A) will farther dwn, in a préipitatinhrizn (Hrizn B), uually be depitedrund the minerai partile, whih are then enled in brwnih r blakih film and mre r le firmly emented tgether. If Hrizn B i quite le and friable,unifrmly yellwih,brwn r dark-brwn, and teadily lighter in lur dwnward, it i alled ft pan; but if it i pathy, mtly with blak vein and blak at the tp, and mre r le mpat it i alled pan r hard yunger frmatin than r hard, pan. Preumably ft pan in mt ae i a muh pan. mmn il Type. Mull il. Natural frm ur in thi untry under fliferu fret f beeh with rih herb flra,light-demanding tree (ak, yamre, elm, ah, aider) with undergrwth f buhe and herb flra, pe and rub, r pature with gra and herb. The upper tw entimetre f the il are le and lumpy, under whih it i friable,and the lumpy truture an be fli wed a gd way dwn in the tpil, whih i brwnih r grey-brwn and in mt ae ha a depth 60 m., and pae ineniblyint the ubil whih mtly weathered and dealified at the tp. Mull f 0 t i mewhat d Brwn il. Epeiallymmn in beeh fret n light il and in the ak pe in heath land. Rather uperfiialand aid, dark, ften little hérent mull r urfae mull. Lump truture

142 56. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. le prminent r almt abent, that the tpili dene. Ditint bleahingin and jut under the mull layer, and ften dwn int the tpil a well. Al in prue fret n gd bttm. lightly Pdlized. Uually a thin r le,friable mr layer r mr f relatively reent date. The flra i the harateriti ne: in the fret: me, hair-gra,may-flwer, lily f the valley,w-wheat; n plain yung heath vegetatin. Under the mr i a layer f leahed and frm a few entimetre t 1 r 2 dm. thik at the tp f the il,whih ha n ditint préipitatinhrizn. Under newly-frmed mr it ipible t find a few millimètre t ne r tw entimetre f leahed and, with an equally thin but quite ditint préipitatinhrizn. Mtly dene and pr in humu. the il i Mderately Pdlized. mmn bth in fret,epeially f beeh and nifer,and in heath. Under a typialmr layer i a welldevelped leahed and (10-20 m.), and under that again ft pan. The pdl prfilemetime upie the entire tpil,r there may be a remuant f the riginaltpilunder lying the ft pan. trngly Pdlized. harply delimited leahed and ver pan, a deided heath-il type. In the leahed and, whih i white r grey, humu i frequentlyinterbedded in the frm f a dark layer at the tp underlying the mr and at the bttm jut ver the pan. uually blak at the tp, then mixed ffee-brwn, brwn, and hre,and gradually lighter brwn t yellwih dwnward. Under abut 5 m. (2-8 m.) f mr the rdinary heath pdlha abut 25 m. f leahed and, darket at tp and bttm, and abut 25 m. f variegatedpan, mt f it very friable,and belw thi the il fr me ditane dwn i mre rut lured than the ubil. Very trngly Pdlized. ften, hwever, and epeially in mit piae,the pan i mre develped, and t a great The pan extent blak and hard. f remarkable harater are the -alled "Altappe", lumn f hard, blak pan, ften with a re f leahed and, extending thrugh the brwn i pan and dwn int the rut-lured and r rightdwn int the ub-il, tapering ff nially dwnward. Thee lumn may be frm ne r tw entimetre t everal deimetre in diameter, and frequently the larget f them pread ut in the ubil int large hrizntal platef hard pan. In piaethere i a layerf blak, hard pan frm a few entimetre t everal deimetre thik, verlyingthe brwn pan. Thee heavy frm f pan are ften fund in njuntin with ld blwn-and frmatin, where the leahed and layer ha been made very thik by wind-wept and. In mit piaei ften fund an advaned develpment f the ailed peaty pan, a relativelyft,humu-rih layerver the blak r brwn pan. During thee invetigatin a partiularpan-pdl ha been met with in the utheat f Denmark n mall flat area, where a andy il almt

143

144 ? 58. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. il,and the vegetatin. A ld, wet limate enurage the frmatin f mr and give a large urplu f perlatingil-water. The fli wing figurerepreenting annual temperature and annual rainfall hw that the heath ditrit f Jutland fr limati rean alne are mre exped t pdlizatinthan the iland t the uth: Annual temperature '. Annual rainfall mm. Jutland heath ditrit Laaland andy il i mre likelyt be leahed than layey il. lay retain mre f the rainfall,whih again évaprâte frm the urfae,than andy il,where the quantity f water inking dwn will therefre be greater. In additin, the greater weathering and abrptin urfae f layey il unterat pdlizatin. The bai effet f the alium arbnate hinder pdlizatin;a a rule it i well wahed ut f andy il, wherea ur layeyil ften are rih in alium arbnate t me depth. The frmatin f mr i gverned by the nature f the vegetatin, but i al prmted by a ld limate and an abene f bae. Vegetatin that i partiularly favurable t mr -frmatin inlude heather, Pinu ylvetri with a grund flra f blueberrie and wberrie, Piea abie, and t a maller extent beeh-fret. A mr may generallybe nidered t be a pre-nditin f pdlizatințhe tate f the il i dependent n the vegetatin nt merely f tday but f the pat a well,rightbak t the terminatin f the Glaial Age. Vegetatin i nt gverned by limate and il alne, but by hitryt. ver wide area the detrutin f the fret by man and dmeti animai ha been the aue f the heath, whereby it ha prmted the pdlizatinf the il. Pdlizatin ha develped after the Glaial Age laid dwn it depita, but it i very diffiult t judge f the age f the pdl. It ha been uggeted that the pdl f the heath i traeable right bak t a tundra ntempraneu with the waning f the lat inland-ie (P. E. Muller). Thi i nteted by the faet that in all prbability the mean annual temperature in the waning perid ha been abve 0, that the il ha nt been frzen rightdwn, and the harateriti irulatrymvement f the earth trata whih i thught t have taken plaen the "hill -iland" i untraeable n the heath plain, whe and depit lie in unditurbed hrizntal bedding, jut a they were depited by the meltwater. Furthermre, the heath-and jut after depitinmut have ntained quite a quantity f alium arbnate; remain f dealified bryzan limetne in the frm f ft ilieu ndule are widely ditributed and ften in fairlylarge quantitie in the heath-and, and uh a lime ntent,

145 ~ liglit Map hwing the main ditributin f pdl in Denmark. I I I I 1-- M'Igigtfr Gregnwik tf ; ' :'.;'..' ] Dune-and p -~ pdlized Heavy pdlized Brwn il Medium pdlized

146 60. H. BRNEBuGH g Keld Milther : Jrdbundkrt ver Danmark. whih wuld arely be mpletely dilved befre a highertemperature et in, mut have unterated the frmatin f mr and pdl. Indeed, it i nt impible that large part f the utwah plain alway have had a kind f heath flra,int whih apen, birh and later Pinu ylvetrimut preumably have intruded; pllen analye hw, hwever, that heather wa n imprtant element in the flra until the ld and wet Irn Age. The heath pdl metime date farther bak than the Brnze Age right bak int the tïie Age, a i evidened by finding pdl etin under the tumuli. In all prbability the lighter pdl n the heath in the wdland have mtly nly af ter the detrutin f the fret. The uppermt il frming the leahed and layer been frmed f the heath i tnele t a great extent and f fairly unifrm thikne, between 20 and 0 m. Thi indiate that the tne have unk dwn, a pre imilar t that whih take plae at the bttm f the mull with the help f the earthwrm. ne might mt readilyimagine an riginalmull with earthwrm fauna, but perhap al ant, frial digging animai that thrive n alluîia heath. wap and ther The ditributin int Wet Jutland hill-iland,extra -marginal and plain,diluvial and and layey il,mbined with the humid limate f Wet Jutland, ha the effet that tw main il-bundarie an be drawn thrugh Jutland, ne f whih ïnide with the Main tatinary Line f the lat inland ie alng it nrthern and middle trethe. Thi bundarie and the ditributin f the il type in brad line an be een in the map n page 59. The land in frnt f the ie margin i mtly pdlizedt a heavy degree. Thi i epeiallytrue f the utwah plain, wherea largepart f the hill-iland and the lpe f the erin valleyare nly mderately pdlized Ṭhe il nditin beme milder uthward and heavy pdlizatin i le prminent in uth Jutland than mre t the nrth, fr example at Karup utwah plain.epeiallyheavy pdlizatini met with metime n ld anddrift area, wherea the extenive dune-and area alng the Nrth ea are yung n the whle that pdlizatin i nly littleadvaned and ften nly faintlyr arelyviible. Prnuned brwn-il prfile may be fund n the layey part f the hill-iland. The middle treth f Jutland, whih i a andy and mtly very hilly landape, in the main mprie medium t lightlypdlizedil in the piae where there i natural vegetatinin the frm f fret and heath, Nrth ward thi belt embrae Jutland Eat f the layey, alareu il rund the wetern part f the Limfjrd, ut t the attegat almt dwn t Rander Fjrd. There the pdl area bend awayfrm the at, and farther uth Eat Jutland tgether with the Danih Iland frm a large ntinun brwn-il area, in whih, hwever, there are

147 the Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr everal pdl pathe largerr maller in extent. In uth Jutland the medium pdlizedarea run ut t the marhe, but i in everal piae interruptedby partie with heavy pdlizatin Ịn the entral Jutland pdl area the heath, whih fr the mt part have ne been fret, are harateried by medium pdliatin with a ft-panhrizn ; nly where there are andy plain in river valleyand in frnt f later iemarginal line r ld inland drift -and,d find we trng pdlizatinịn the fret medium t lightpdlizatinigeneral,but large wded area have a muuy grund with brwn-il, whih, hwever, fr the mt part i ditint ly degraded. The ame appliet the ak-rub in bth Middle and Wet Jutland, where the il in mt ae i very degraded and therefre readily turn int pdl when the rub are detryed and beme heath. A fairlylarge,ilated,medium pdlized area ur in Djurland, wherea rrepnding andy area n the iland an arelybe deignated, fr althugh medium pdlizatin de ur, the main type i lightpdlizatinand degraded brwn-il. The rean may be that prnuned alluna heath are nt general,the pdl urringmainly in beeh-wd and n mmn, where there i heather, ertainly, but perhap n aunt f the milder limate it i nt predminating in the flra and apable f frming mr a n the Jutland heath. Amng the extenive degraded t lightlypdlized area n the iland there are the regin rund Lake Erm, part f the -alled "Funen Alp", the andy untry trethingver Brmme Wd ut tward altbæk ve, and the Mgentrup Å area. Pdl i t be fund lally,within mall area, in many piae.light t medium pdlizatini mmn in the beeh-fret n andy r lightlylayey, nn-alareu il,epeially where the grund ha been vered with mr wing t it having been exped t wind. The afrementined very hard pan n fine and ver ilt ha been met with at Ullerup in Funen, in Knudkv in uth ealand, at Hannenau in Falter, and Fyrvænget in Laaland. Apart frm thee area, the iland and Eat Jutland frm ne large, ntinun brwn-il regin, thugh degradatin, at any rate in beeh and prue wd, i a fréquent phenmenn. A eparate, ilated brwnil area ur n the alareu layey il rund the wetern part f Limfjrd. Brnhlm, t, i mtly brwn-il; n the large heather-lad area in the interir f the iland pdl may be fund, but wing t the péialharater f the mraine i nly lightt medium. preumably degree f pdlizatin hange in the harater f the il may be brught abut by ultural interférene. MuU an be hanged t mr, and vie vera, lelyby the alteratin whih in fret ultivatin take plae with the lal limate

148 62. H. Brnebith g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark and with the plant varietie in plantatin and undergr wth. Where there i mr n brwn-il and mull ver pdl, it may be aumed that the tpil type i due t anther humu type than the preent ne. Thi divergene between humu and tp-il type i mmn, fr intane, in the beeh tand f Gribkv. ne an al find ak rub with mull flra ver pdl, indiating that the area ha been heather-grwn, at any rate fr a time. Agriulture hange the il muh mre radially. Thrugh tilhng, the additin f marl and manure, and the intrdutin f a new vering f vegetatin, pdlized heath gradually aume the harater f brwnil, even if the leahed and an ften be ditinguihed in the fieid fr many year. The hange preed mre quikly under deep plughing and pulvériatin, during whih the llid preipitated in the pan are brught up t the plughing depth, and the ditributin f the llid that haraterize brwn-il i at ne rughly re-etablihed mehanially. Where the il treatment ha nt gt right dwn, the riginal il type will ften be regniable fr a very lng time. Wherea a retratin f the mull nditin will ften be pible within a few year imply by imprvement in the lal limate and a hange in the vegetatin, a tranfrmatin f pdl t brwn-il, if at all feaible withut deep tilling, require enturie.

149 Mergelaflejringernei Mergelen Jrdbundfrhldene Krtet Udarbejdele. Til Jrdbundkrtet Udarbejdele er følgende Kilder benyttet: Bekriveler til de gelgike Krtblade, udgivet af Danmark Gelgike Underøgele I. Række Nr. 1 16: Nr. 1. K. Rrdam. Krtbladene Helingør g Hillerød N. V. UiNG g Vitr Maden. Krtbladet Hindhlm Axel Jeen. Krtbladene kagen, Hirthal, Frederikhavn, Hjørring g Løkken Axel Jeen. Krtbladene Læø g Anhlt Vitr Maden. Krtbladet amø K. Rørdam. Krtbladene Kjøbenhavn g Rkilde Vitr Maden. Krtbladet Bgene K. Rørdam g Kalundbrg V. Milther. Krtbladene ejrø, Nykjøbing, g Hlbæk Vitr Maden. Krtbladet Nybrg Axel Jeen. Krtbladene Aalbrg g Nibe (nrdlige Del) V. Milther. Krtbladene Faxe g tevn Klint Axel Jeen. Krtbladet kamlingbanke K. A. Grnwall g V. Milther. Krtbladet Brnhlm Axel Jeen. Krtbladet Varde V. Milther. Krtbladet Bække Axel Jeen. Krtbladet Blaavandhuk Af Danmark Gelgike Underøgele III. Række: Nr. 10. V. Milther g Th. laudi Weth. Vibrg Egnen Mergellag g dere gelgike mgiveler V. Milther. Mergel g Kalk i det nrdvetligejylland Hammerum Herred i Hltebr Egnen mkring verlund ved Vibrg Kalk g Mergel paa jælland. 192.

150 Vandfuld Ginding Vind Nr. 64. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Axel Jeen. 1920: tenalderhavet Udbredele i det nrdligejylland. D. G. U. II. Række Nr. 5. Pul Harder. 1908: En øtjydk Irandlinje. D. G. U. II. Række Nr. 19. N. V. UiNG. 190: m Jylland Hedeletter g Terierne fr dere Dannele. Videnkaberne elkab verigter. N. V. UiNG. 1907: m Flddale elkab verigter. g Randmræner i Jylland. Videnkaberne Danmark Gelgike Underøgele Arbejdkrt fra følgende gelgike Krtblade under Udarbejdele: Ribe, Tønder, Brande, Vamdrup, Frederiia, Haderlev, ønderbrg, Vienbjerg,Faabrg, vendbrg, Gultav, Krør, rø. Hedeelkabet Arbejdkrt ver Tørvemerne i følgende Amter: Thited, Ringkøbing, Vibrg, Aalbrg, Rander, Aarhu g Vejle. Danmark Gelgike Underøgele Mergelarkiv. Et ikke udgivet Jrdbundkrt ver Danmark 1 : 20 0 af Prfer. F. A. Tuxen. Følgende Knulenter har elkværdigt meddelt plyninger m Frhldene i dere Landbfrening mraade: A. Krgaard: Nrdthy. J. M. hritenen: Det thylandke landøknmike elkab, N. Mølgaard: kdbrg Herreder. A. karregaard: Hind Herreder. Ulfbrg. Vadgaard : Nørre Herreder. Bølling N. vanebrg: Han Herreder. Andr. øndergaard: Mrø Humandkred. J. Lund: alling. P.. vergaard: Hjerm N. fferen en. : Vinding Herreder. A. Binderup: Hammerum Herred. N. J. Veter: Vethimmerland m. fl. mme. A. V. Pederen-Aidt: Vibrg Amt landøknmike elkab. F. Mrtenen: Kellerup g megn. N. P. Jhanen: Bjerringbr g megn. J.. Anderen Lyngvad : Aalbrg Amt... A. Ramuen: Den nrdvetl. Del af Rander Amt. Th. Jenen: Rander Amt Landhuhldningelkab. J. Jaben: De fire midtjydke Landbfreninger. G. Gerg Hanen: Høver g megn. hr. Pederen: Tyrting Vrad Herreder. J. E. Jenen : kanderbrg.

151

152 1918: 1920: 1922: H. HRNKBUH g Keld Mii/ihkr: Jrdbundkrt ver Danmark græner faar man dg, naar man gør ig det ammenhæng klart, m der er imellem Jrdbundtiltanden tydeligtvier. g det gelgikeverlag, g m Krtet De lerede Jrder vil praktik taget alle høre til Brun jrden. Paa alle tørre andpartier vil man, fraavidt der fandte Reter af naturlige Jrdbundfrhld, finde et Antal Prfilunderøgeler,der vier vergrundtypen, g m i tre Træk gælder fr de mliggende Dele af vedkmmende andmraade. Underøgelen er ket paa den Maade, at man med tøtte af Gedætik Intitut Krtbøger i 1:160 0 har pøgt teder, hvr den naturlige Jrdbundtiltand maatte vente at være ufrtyrret, hvilket iær var Heder, Krat, kve g verdrev, meden man har undgaaet dyrket Jrd. Paa die teder er der gravet Jrdbundhuller ned igennem vergrunden g ptaget en fuldtændig Prfilbekrivele fr hvert ted. Dette Arbejde er tilrettelagt af. H. Brnebuh, m under amarbejde paa Rejer rundt i Landet har indøvet de tre Frtkandidater, der har udført Detailarbejdet, aalede at Bekrivelerne i Marken har kunnet blive enartet udført. Hertil er føjeten Del tidligere af det frtligefrøgvæen (Brnebuh) i andet Øjemed ptagne Prfiler. Efter Krtbgen g de ptagne Bekriveler er Prfilerne derefter indtegnet med ignaturer paa det af K. Milther tegnede Krt i Maaletk 1 : H. Brnebuh. Litteraturfrtegnele. JH. Anderen. 1928: e Vitr Maden Karen allien. 194: Da Grundgebirge vn Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr. 50. Karl Gripp. 1929: Glailgihe und gelgiheergebnie der Hamburgihen pitzbergen-expeditin Abh. Naturw. Ver. Hamburg. Band Heft. igurd Hanen. 19: De glaialeaarvarv i kåne. Gel. Fr. Frh. tkhlm. Bd. 55. H Pul Harder. 1908: En øtjydkirandlinje Ḍ. G. U. II. Række Nr. 19. Axel Jeen. 1916: Marken ved Ribe. D, G. U. II. Række Nr. 27 Vendyel Gelgi. D. G. U. V. Række Nr. 2. tenalderhavet Udbredele i det nrdligejylland. D. G. U. II. Række Nr. 5. Bekrivele til det gelgike Krtblad Varde. D. G. U. I. Række Nr. 14.

153 1925: 190: 191: 1904: 1907: 191: Danmark Gelgike Underøgele. III. Række. Nr Axel Jeen. 1928: e Vitr Maden Knud Jeen. 1918: m Merne g det ptglaialeklima.»naturen Verden«. 1920: Meunderøgeler i det nrdøtlige jælland. D. G. U. II. Række Nr. 4. Vitr Maden. 190: m den glaiale,idæmmede ø ved tentrup r paa Fyn. D. G. U. II. Række Nr : Terrainfrmerne paa kvbjerg IV. Række Bd. 1. Nr. 12. Bakkeø. D. G. U. Vitr Maden m. fl. 1928: verigt ver Danmark Gelgi. D. G. U. V. Række Nr. 4. E. L. Mertz. 1924: De eng ptglaialeniveaufrandringer i Danmark. D. G. U. II Række Nr. 41. Keld Milther. 195: Landkabet Udfrmning mellem Alheden g Limfjrden. D. G. U. II. Række Nr. 56. V. Milther. 1922: (2. Udg. 195). Nrdøtjælland Gelgi. D. G. U. V. Række Nr.. Danmark Jrd.»Det danke Landbrug Hitrie«. Brnhlm Gelgi. V. Række Nr Udg. Iranden Tilbagerykning fra Øtjylland til jælland Fyn. Medd. Dank Gel. Fren. Bd. 8. H. 1. V. NRDMANN. 1922: Nye Iagttagelerver den glaiale, idæmmede ø ved tentrup paa Fyn. D. G. U. IV. Række Bd. 1, Nr. 17. J. P. J. Ravn. 1922: Gelgik Krt ver Danmark. D. G. U. III. Række Nr. 22. A. Renkrantz. 19: Krtfattet verigt ver Danmark Gelgi. I. A. Udden. 1914: Mehanial mpitin f lati ediment. Bull. gel.. Ameria. Vl N. V. UiNG. 190: Jylland Hedeletter. Vid. elk. ver. Danmark Gelgi. D. G. U. III. Række Nr. 2. m Flddale elk. ver. g Randmræner i Jylland. Vid. Danmark Gelgi.. Udg. D. G. U. III. Række Nr. 2. ved Pul Harder. Ba, J. E. V : Regnrmene, dere Liv g Virkmhed (i: kildringer af Naturvidenkaberne fr Alle,Kbhvn ). Brnebuh,. H. 191: Dybtgaaende Jrdbundunderøgeler (Det frtligefrøgvæen XIII). Dalga, E. M. 1916: Gegraphike Billeder fra Heden, Kbhvn , ny Udg.

154 195: 1924: : 1879: 1882: 1884:. kvbrug. kvbrug 68. H. Brnebuh g Keld Milther: Jrdbundkrt ver Danmark. Glinka, K. 1914: Die Typen der Bden bildung, Berlin. Jeen, K. 1920: Meunderøgeler i det nrdøtlige jælland (Danmark gelgike Underøgele, 2. R. Nr. 4). The mpitin f the fret in nrthern Eurpe in epipalaelithi time (Vid. elk. Bil. Medd. XII,1). Jnaen, H. 195: Et Pllendiagram fra Karupfladen (Bt.T. Bd. 4,). Muller, P. E. 1879: tudier ver kvjrd, m Bidrag til kvdyrkningen Theri, I. m Bøgemuld g Bøgemr paa and g Ler (Tidkr. f ) ; tudier ver kvjrd. II. m Muld g Mr i Egekve g paa Heder (t. 7). : Frtatte Iagttageler ver Muld g Mr i Egekve g paa Heder (Dank kvfrening Tidkr. ). Bidrag til de jydke Hedeletter Naturhitrie. Karup Hedelette g belægtede Danneler. En pedlgik Underøgele (Vid. elk. Bil. Medd. IV, 2). arauw, Gerg F. L. 1898: Lyngheden i ldtiden. Iagttageler fra Gravhøje (Aarb. f. nrd. ldk., II, 1). hiødte, J : Inekterne 1). g Mulddannelen (Tidkr. f. kvbrug Tuxen,. F. A. 1876: Ngle Analyer af Jydk Hedejrd (t.). Ngle kemike Underøgeler af Jrdbunden i Bøgekve (t. ). Regnrmene Virkmhed ved Mulddannelen (Tidkr. f. Landøknmi). Ngle kemike g fyike Underøgeler af Jrdbunden i kve g Heder (Tidkr. f 7). Wei, Fr. 1929: Fyike g kemike Underøgeler ver danke Hedejrder (Vid. elk. Bil. Medd. VII, 9).

155 Danmark Gelgike Underøgele. II. Række. Nr. 71. Danmark Mineraler. Af. B. Bøggild. Med 21 Figurer i Tekten. With an Englih ummary. I Kmmiin h G. A. Reitzel Frlag Axel andal København 194

156 NELEIN t" EHIYl LEXt(,)RE/IKIEMI.NVtHNEeØK

157 Indhldfrtegnele. Indledning ide I. Grundtffer 8 (Grafit) 8 1. vvl 8 2. Kbber 8 II. ulfider 9. Mlybdænglan 9 4. Zinkblende 9 5. vvlki traalki 1 7. Blyglan 1 8. Kbberglan Kbberindig Kbberki 15 III. Ilter Mlybdænkker Kvart Kaledn pal Pyrluit Jernglan Brunjernten Magnetjernten 20 IV. Klrider g Flurider 19. tenalt Flupat 21 V. Karbnater Kalkpat Dlmit 27 (Brunpat) Manganpat Jernpat 0 (Zinkpat) 1 (Aragnit) Malakit 2 VI. ulfater Anhydrit øletin 2 ide 28. Tungpat Gip 8 0. Melanterit (Jernvitril) 1. Jarit (arphiderit) 42 VII. Ffater Ffrit 4. truvit Vivianit 45 VIII. ilikater 46 (Gadlinit) Epidt rtit 47 (Granat) Prehnit Bitit Klrit 48 (erpentin) 49 (Talk) Kalin Titanjern 50 (Dipid) traalten 51 (Beryl) rtkla Albit ligkla Titanit 54 IX. rganike Frbindeler.. 54 (Dpplerit) Fihtelit (Tekretin) Phyllretin 55 (Xylretin) 55 (Blretin) Rav 56 Litteraturfrtegnele 57 ummary. The Mineral f Denmark 60 Regiter 68

158

159

160 6 Hvad Færøerne angaar, har jeg ment, at det ikke var praktik at behandle dem i denne ammenhæng; fr det førte ekiterer der en ammentiuing (Jame urrie, 1905), g fr det andet er den færøike Mineralbetand af en ganke anden Art end den fra det øvrige Land. Der finde a. 14 Arter Zelitter, der hver fr ig m Regel finde paa et Utal af Frekmter, g a. 14 andre Mineraler, der fr tørte Delen ikke frembyder nget ynderligt af Intere,e.I øvrigt gør der ig en ligeaa tr Frkel gældende mellem Mineralbetanden i det brnhlmke Prækambrium paa den ene ide g alt det øvrige paa den anden. Af de 48 i Landet hjemmehørende Mineraler finde de 2, hvriblandt alt, hvad vi har af ilikater, kun i Prækambriet, de 19 kun i de yngre Danneler g kun 6 er fælle fr begge. I det følgende give en kematik Frtegnele ver Mineralerne fra de enkelte Frmatiner rdnede efter Alderen. Ikke hjemmehørende Mineral: Granat. Mineraler, der tadig er under Dannele, delvi»alletednærværende«: vvl, Pyrluit, Brunjernten, Kalkpat, Melanterit. K var tær: Brunjernten, Gip, truvit, Vivianit, Fihtelit, Tekretin. Miæn-Pliæn: Brunjernten, Kalkpat, Rav. Øvre ligæn: vvlki, Kalkpat, Jernpat, Gip, Ffrit, Vivianit, (Rav). Mellem ligæn: vvlki, Brunjernten, Kalkpat, Jernpat, Tungpat, Gip, Ffrit. Eæn (Platik Ler): vvlki, Pyrluit, Manganpat, Jernpat, Tungpat, Gip, (arphiderit. Eæn (Mler): Kaledn, pal, Kalkpat, Tungpat, Gip, Garphiderit, (Rav). Paleæn: Ffrit. Danium (Nyere Kridt): vvlki, traalki, Kvart, Brunjernten, Kalkpat, Dlmit. enn (krivekridt): vvl, vvlki, Kvart, Kaledn, Brunjernten, Flupat, Kalkpat, øletin, Gip. Gault-Turn: Ffrit. N e k m : tenalt. Jura: vvlki, Jernpat, Gip, Kalin, Rav. Keuper el. Perm: Kalkpat, Dlmit, Anhydrit. Gtlandium (Ratrite- g yrtgraptukifer, øvre Graptlitkifer): Zinkblende, vvlki, Kvart, Kalkpat, Dlmit, Tungpat. rdviium (Diellgraptukifer, Nedre Graptlitkifer vvlki, Ffrit.

161 rd. (rtheratitkalk): vvlki, Kalkpat, Ffrit. rd. (lngraptukifer): vvlki, Ffrit. rd. (Ditynemakifer): vvlki, Tungpat. Kambrium (Alunkifer, Andrarumkalk g Antrak n i t) : Zinkblende, vvlki, Tungpat, Gip, arphiderit, Ffrit. Kamb. (Ripebjergandten): vvlki, Ffrit. Kamb. (Grønne kifere): Ffrit. Kamb. (Nexø andten): Zinkblende, vvlki, Blyglan, Kalkpat, Jernpat. Prækambrium. (Pegmatitgange): Mlybdænglan, vvlki, Mlybdænkker, Kvart, Jernglan, Magnetjernten, Flupat, Epidt, rtit, Bitit, Klrit, rtkla, ligkla, Titanit. Præk. (altuna-lejet): Kbberki, Kalkpat, Epidt, Prehnit, Klrit, Albit. Præk. (Bbbeaa-Lejet): Kvart, Japi, Jernglan, Kalkpat. Præk. (Kbbergangen ved Frederik tenbrud): Kbber, Blyglan, Kbberglan, Kbberindig, Kbberki, Klrit, Flupat, Malakit. Præk. (Div. Frekmter) : vvlki, Blyglan, Kbberki, Kvart, Flupat, Kalkpat, Jernpat, Kalin, traalten, Albit. Ved Bekrivelen af Krytalfrmer er anvendt den ptilling, der finde h Dana: A ytem f Mineralgy, 6-th Editin Hvi ikke andet er anført, er Figurerne udførte efter Ftgrafier tagne af Knervatr L. H.. Halkier.

162 I. Grundtffer. (Grafit). Rawert " Garlieb (. 217) nævner, at der»ved Paradibakken finde Graphit-Nyrer, mgivne med meget Jernkker«; enere er Mineralet, aa vidt jeg ved, ikke mtalt fra Brnhlm, g det er andynligt, at der freligger en Frvekling med Mlybdænglan. 1. vvl. UiNG iger i in Danmark Gelgi, at man undertiden har fundet maa gule vvlkrytaller i halvfrvitrede vvlkiklumper, ved hvi Frvitring de er dannede. Paa Mineralgik Mueum finde en Prøve fra Aalbrg Prtland ementfabrik; den var fundet i en ldret Revne i krivekridt, a. 10 m nede, m et ammenhængende tykke, der knute under Frendelen. Materialet udgøre af et fint (Krntørrele under 0.05 mm), rent Pulver; Krnene Frm er ganke uregelmæig. En anden Prøve angive at være»fra Fden af Møen Klint«; den kan dg næppe være fra elve trandbredden, da den er ret ren, men maa være taget ud af Klinten. vvlet er blandet med en tr Mængde Gipkrytaller, men indehlder ikke almindeligt and. Krntørrelen er 0.05 mm. I 1902 mtaler Hartz vvlkrytaller iddende paa Ler fra et haraé-lag fra Allerød Teglværk g paa Pinde fra det amme Ler; tørrelen af Krytallerne er 0.05 mm. vvl danne tadig i Nutiden ved Bakterier Virkmhed, navnlig ved tranden, paa teder hvr der er mange frraadnende tffer. I den Tunnel, der fr Tiden anlægge under undet, finde det udkilt m anelige Drypten. 2. Kbber. Ifølge ØRTED " EMARH finde der maa Mængder Kbber ammen med Kbberki i Gangen ved Nexø. Kbberet ige at udgøre fine Blade mellem Feldpatkrytallerne Blade, g de bliver ført tyde-

163 9 lige ved tykket Befugtning; Tykkelen af Bladene tiltagernedefter. Hvrvidt Betemmelen virkelig er rigtig,kan vitnk være nget tvivlmt, da det ikke yne at være muligt, at e die Blade i nget af de freliggende tykker. Fr nylig har imidlertid Bøgvad bekrevet maa Krn af Mineralet, g de fretagne Reaktiner yne i dette Tilfælde at udelukke Fejltagele. II. ulfider.. Mlybdænglan. Dette Mineral er fundet enkelte teder i Pegmatitgangene i den brnhlmke Granit. Hvedfrekmten er ubetinget Klippegaard Brud ved Rønne, hvr der i Tiderne Løb er fundet en Del Krytaller, hvi amlede Mængde dg er altfr ubetydelig, til at Frekmten kan faa ngen Betydning. I Almindelighed frekmmer Mineralet kun ammen ved Kvart g rtkla; dg freligger gaa i et enkelt Tilfælde en Parallelammenvkning med Bitit. Krytallerne frekmmer ftet meget predt; dg kan en enkelt tynd Gang være tæt pækket med Mineralet. Krnene tørrele er indtil m; fte vier de regelmæig ekkantet Tavlefrm. En anden Frekmt er Hammeren, fra hvilken freligger en enkelt Prøve med et lille Parti Mlybdænglan. Deuden angive Mineralet af ØRTED " EMARH (1819) at frekmme i Paradibakkerne. 4. Zinkblende. Dette Mineral er fundet enkelte teder i de brnhlmke edimentdanneler, alle teder ikkert i ydert ringe Mængde. Et enkelt tykke i Mueet med Etikette:»Blende, Brnhlm«, betaar af andten, der ikkert nk er den fra Frederik tenbrud, g paa den ene ide af dette finde et Lag maa Krytaller (a. 1 mm) af Zinkblende. Frmen er vankelig at betemme nærmere; Tetraedret yne at være den enete Frm med ngenlunde plane Flader. Farven er næten rt. Zinkblende fra Frederik tenbrud mtale af Jeperen, der tilligenævner Blende fra en Brønd i Nexø g tilligegalmei g Blende fra Blygangen ved pidlegaard. I den nedre Alunkifer ved 0 1 e n a a finde predt inde i elve kiferen Mae (2 maa 4 mm) Zinkblendekrytaller af ganke uregelmæig Frm; Krytallerne er klare g lye, grønlige eller gullige. Denne Zinkblende iagttge meget almindelig i tidligere Tid, da der

164 10 fandt regulær Brydning ted; nu er de naturligvi vankelige at faa fat paa. I Antraknitten fra den amme Alunkifer er gaa fundet Zinkblende af amme Art, men her kan Krytallerne idde tæt ammen i enkelte begrænede Partier. Fra endnu et ted paa Øen finde der mtalt Zinkblende, Frhhammer mtaler Blende m frekmmende ammen med de brnhlmke Diamanter. 5. vvlki. Dette Mineral frekmmer almindelig i de flete danke Frmatiner, men dg ikke ngeninde i aa tre Maer, at det kan faa ngen øknmik Betydning; i de flete Tilfælde ptræder det m ekundær Dannele i edimenterne, ftet i Frm af Knkretiner. I Granitpegmatitgangene er det ikke fte fundet; man kender det fra Klippegaard, g i nget tørre Mængde fra V a n g i Frm af ejendmmelige prøe Imprægnatiner med maa Krytaller i Hulrummene. De flete Krytaller er Terninger, men i ngle Hulrum finde de m Terningktaedre. I Diabagangen ved Lited angiver Ørted " Emarh (1819) at have fundet en Kalkpatgang medi vvlki. Ved Bren angiver de amme Frf. at have fundet Kalkpatgange med vvlki. I den øverte Del af Ripebjergandtenen ved 0 1 e n a a bekriver Kaj Hanen (197,. 16) et»vvlkilag«paa knap 10 m, betaaende af grve Kvartkrn i en Grundmae af Ffrit g vvlki. Umiddelbart under den nedre Alunkifer ved L æ a a finde, ifølge Grønwall, et vvlkilag, a. 5 m tykt, i hvilket vvlkien danner Grundmaen i et Knglmerat med Klumper af Ffrit. a. Alunkiferen er, m bekendt, helt gennemtrængt af finfrdelt vvlki; ynligt vvlki e ærlig paa de verrdentlig talrige Tungpatkrytaller, der finde i vie Dele af kiferen (e dette Mineral). Af g til finder man gaa Krytaller i kiferen, m hører til de mukkete Mineraldanneler her i Landet; det yne, at de ærlig fte udgaar fra Kalken (Andrarumkalk eller Antraknit), g derfra vker ind i kiferen; de er næten altid ammenvkede gruppevi. Frmen er veralt Terningktaedre, g i Reglen er Terningfladerne meget blanke g veludviklede, meden ktaederfladerne er uregelmæige g ujevne. tørrelen af de enkelte Krytaller kan naa p til et Par m. Angaaende vvlkiknkretinerne i kiferen umiddelbart under rteratitkalken henvie til Pulen (1922).

165 10, 4 11 I rteratitkalken ved R i e b æ k finde ret talrige vvlkikrytaller, der i de flete Retninger ligner dem fra Alunkiferen meget; kun er der ingen Frkel paa Fladerne Bekaffenhed i de t Frmer, Mærkelig er en Knkretin fra ldatergaarden; den er uregelmæig i det frmet, glat udadtil g hul, med vvlki- g Kalkpatkrytaller Indre. I den Nedre Graptlitkifer (Diellgraptukiferen) ved L æ a a finde ngle højt ejendmmelige Danneler, vitnk kun i Partiet mellem Vaegaard g Limengade; Frmen er ylindrik med kredf rmet Tværnit, ldrettaaende; Længden er 5 Bredden m. I den Fig. 1. vvlkiknkretin fra krivekridt. Møn Klint. 2:. ene (nederte?) Ende finde en vandret Plade, i den anden en regelmæig afrundet Begrænning. Det er vankeligt at ige, m det er en rganik eller urganik Frm; i begge Tilfælde er Dannelen ganke gaadefuld. I Jurafrmatinen frekmmer i flere Tilfælde (f.ek. R b e d a 1 e, vie af Lagene i BagaaTeglværk g ved Hale), Knlde, der i mange Tilfælde er kuglefrmede, i andre ret uregelmæige; fte er de af ret ringe tørrele, men Jeperen (1865) angiver dg, at der finde Kugler af vvlki paa henved 20 kg. verfladen er i mange Tilfælde ganke ru g uregelmæig, men i enkelte Tilfælde kan man gaa finde Knkretiner med Krytaller i verfladen, ligem man gaa kan finde predte Krytaller paa verfladen af Lerjernten. Frmen er veralt den ædvanlige (Terning eller Terningktaeder). krivekridtet. Her finde ret fte Knkretiner af meget frkellig tørrele (p til 17 kg) g Frm; undertiden kan de være kuglefrmede, men fte gaa mere uregelmæige (Fig.1). Indvendig har de en traalet truktur g udvendig rager ftet Krytaller frem. Die er ret tre (l 5 m) g væentlig begrænede af ktaedret; verf la-

166 ,,. 12 den er i Reglen brunt anløben, Fladerne er i Reglen meget ufuldkmne, trappe- eller keletagtig udviklede, g undertiden yne Krytallen at være pløt i mange hypparallelle Individer. Der finde pr af Terningflader, men de er endnu mere ufuldkmne end ktaederfladerne, g er nærmet ud, m m de var aflidte af et eller andet grft Redkab. Der er næppe Frkel paa Knkretinerne fra de frkellige tevn Det Frekmter; Flertallet kende elvfølgelig fra Møn g Klinter, nyere Kridt. Her finde ret lignende Knkretiner, der maake ikke i alle Tilfælde kan kende fra fregaaende. trukturen er ikke traalet, men uregelmæig finkrnet. Krytallerne er væentlig mindre,... Fig. 2.,, vvlkiknkretin, fra nyere g naar ikke meget ver 5 mm, men til Gengæld er de bedre udviklede, elv m Fladerne heller ikke her er helt fuldkmne, g mere blanke g kinnende (Fig. 2). Undertiden er taedret den enete Flade, undertiden med meget maa Terningflader, g i andre Tilfælde er die veludviklede. I øvrigt er der næppe heller her ngen Frkel paa de frkellige Lkaliteter Kridt. Frederikhlm. 2:. «g vitnk heller ikke paa de frkellige Bjergarter. I Kralkalken er der ikke fundet Knkretiner g i det hele kun meget lidt af Mineralet. Af Kalkandet fuldtændig begrænede paa althlm har man udlemmet maa (a. 1 mm) terningktaedrike Krytaller. Det er klart, at Knkretinerne fra die Frmatiner allerede tidlig har paadraget ig pmærkmheden, g de hører da gaa til de alier tidligt mtalte danke Mineraler (Abildgaard 1759). Med Ien i Itiden er de blevet predt rundt ver hele Landet. Paa Grund af dere ejendmmelige Udeende g tre Vægtfylde vil de i Reglen blive fundne af Beflkningen, m ftet antager dem fr Guld eller endnu mere fr Meterten. I Hundredevi af Ekemplarer er i Tiderne Løb endt ind til Mueet til Betemmele. Platik Ler. Ved Frederiia er der i elve Leret fundet maa (a. 15 mm), kuglefrmede Knkretiner med glat verflade; trukturen er finkrnet. Fra»Brunkulleret«mellem Kaedde g Frederiia en lille,uregelmæig frmet Knkretin med Terningkrytaller i verfladen, g paa tranden Nrd fr Frederiia lignende maa Knkretiner iddende paa en Manganpatknkretin.

167

168 14 mtrent 1 mm' tørrele. m det er amme Frekmt, m Blihfeldt " Martfeld g enere Rawert " Garlieb mtaler, er vel umuligt at vide. Ved Knappegaard ved vanike er der, ifølge Meddelele af Gallien, fundet maa Mængder af Blyglan ammen med Magnetjernten i Pegmatit. Kbbergangen ved Frederik tenljrud. Ørted " Emarh (1820) nævner, at Mineralet frekmmer i frkellig Dybde i den af dem gravede kakt. I Mueet finde et Par Prøver med enkelte Krytaller ammen med Flupat g Kvart; ærlig maa fremhæve en enkelt, veludviklet Terning paa 5 mm. Blygangen ved pidlegaard V. f. Aakirkeby. Her finde i Nexøtandten en blyglanhldig Gang betaaende af en Kvartit, der er haardere end den mgivende andten g indehlder mørkere triber betaaende af en finkrnet Breie af Kvart, ammenkittet af Blyglanen. Ørted " Emarh pdagede Gangen i 1818, maalte den trygning g den Mægtighed, der pgave til 1 Alen (a. 6 m). Blyglanen Metalindhld pgive at være 86V i 1 Dele Ert, hvad der ikke er aa mærkeligt, da det netp er den Mængde Bly, der kal finde efter Blyglanen Frmel. aa vidt man kan kønne af det freliggende Materiale, yne Blymængden i øvrigt at være meget ringe. Ørted " Emarh fretg ngle Udgravninger, m de dg nart pgav, da Gangen ikke var righldig nk. iden har vitnk ingen et Gangen i ver 1 Aar; Kaj Hanen øgte meget efter den uden Reultat; han gav den petrgrafike Bekrivele af Gangen efter de tykker, der fandte i Mueet. Imidlertid har. A. Anderen i 1942 genfundet Gangen; Mægtigheden befandte at være ringere end den angivne (5 m). m Værdien udtaler Anderen, at Gangen er fr fattig til at kunne bryde; men at der elvfølgelig er Mulighed fr, at den kan være rigere længere md Nrdnrdvet g ærlig i tørre Dybde. Mineralet nævne i øvrigt førte Gang fra Brnhlm af Lenhard (1805) uden nærmere Lkalitet. 8. Kbberglan. Mineralet nævne af Ørted " Emarh (1819) m frekmmende i Kbbergangen ved Frederik tenbrud. I Følge Bøgvad frekmmer det m mikrkpik tynde Aarer i Kbberki, del parallelle med dette Mineral Græner, del dannende et uregelmæigt Netværk.

169 15 9. Kbberindig. Dette Mineral er paavit af Bøgvad m mikrkpik tynde Aarer ligelede i Kbbergangen ved Frederik tenbrud. 10. Kbberki. Dette Mineral er fundet et Par teder i Brnhlm prækambrike Danneler. ØRTED " EMARH (l820) nævner, at der frekmmer lidt indprængt Kbberki i Mineralindlaget ved a 1 1 u n a. Fra Nørrevig ved vanike freligger Prøver af Granit med predte, millimetertre Krn af Kbberki. Den betydeligte g met bekendte Frekmt er dg den, der ligger paa Grænen mellem vaneke Granitten g Nexøandtenen, umiddelbart ud md tranden ved Nrdiden af Frederik tenbrud. aa vidt man kan e, har Frekmten Frm af en Gang af a. 1.5 Meter Tykkele. Bjergarten er en lag Breie af Granit, hvi enkelte Betanddele dg er meget utydelige, da det hele er gennemtrængt af en rt Klritmae; Kbberkien finde predt mkring i Bjergarten, i Reglen i maa Krn (p til 1 m i Diameter) ; man har dg gaa fundet væentlig tørre ammenhængende Partier. I Kbberkien er fundet meget maa Mængder af gedigent Kbber, Kbberglan, Kbberindig g Malakit, g paa palter i Bjergarten har man fundet Krytaller af Kbberki, Flupat g Kvart. Kbberkikrytallerne er m ftet millimetertre, de flete med tydelig Tetraederfrm, men med meget daarlig udviklede Flader. Frekmten mtale af Blihfeldt " Martfeld; enere beøge g bekrive den af Ørted " Emarh, m brede en kakt a. 4 m ned g fandt, at baade det gedigne Kbber g Kbberkien blev hyppigere, j længere man km ned; de udtaler Frhaabninger m, at Brydningen kulde kunne betale ig, g anbefaler andre at frøge, hvad der dg ikke er ket. Nærmere plyninger m tedet kan e h hen " Deeke, Grønwall g allien. III. Ilter. 11. Mlybdænkker. M. finde pført i den Lite ver brnhlmke Mineraler, der finde h ØRTED " Emarh (1820);den finde»nyrevi«ammen med Mlybdænglan fra Paradibakkerne.

170 Kvart. I det brnhlmke Granitteiræn pillerdette Mineral naturligvi en meget tr Rlle, ikke alene m Betanddel af elve Granitten, men gaa i Pegmatitgangene g i de rene Kvartgange, der fte frekmmer. Krytallierede Frmer er knyttet til Diabagangene eller til Kbbergangen. Ved Y p n a t e d er de t Diabagange, efter allien' Bekrivele, verrdentlig tærkt gennemat af Kvartaarer, i hvilke der finde talrige Krytaller. De freliggende af die er halvgennemigtige, mælkehvide, p til et Par m lange. Fra Lited freligger maa, entimeterlange Krytaller i en hrntenagtig Bjergart; de er farveløe, men Ørted " Emarh (1819) mtaler Ametyt fra Hrnten ved Lited, Varga Bedemar mtaler Ametyt-Kvart fra en Brøndgravning i vaneke. Frekmten ved Bbbe A a er en af de aneligte Mineralfrekmter her i Landet; den mtale af Ørted " Emarh 1819 g er enere bekrevet af allien, ifølge hvem der freligger en Granitbreie, g i denne finde Hulrum med Kvart, Kalkpat g Jernglan. Ngle af Hulrummene maa have været ret tre, efterm der freliggertykker med p til 15 m i Udtrækning, med en a. 8 m tyk krpe af Bjergkrytaller, delvi indeluttende Kalkpatkalenedre. Krytallerne kan være p imd m tykke, i dere frie Ende næten kun begrænede af Pyramiden; de er fte ametytf arvede, i enkelte Tilfælde med de frie Flader kraftig brunfarvede. I palter i Kbberlejet ved Frederik tenbrud finde maa (indtil1 m lange) Bjergkrytaller. Hulrum med Ametyter er fundet i Nexø andtenen yd fr Aakirkeby. I den øvre Graptlitkiferved Ølenaa g Læaa frekmmer de aakaldte»brnhlmke Diamanter«; i kiferen finde Kalkbller (undertiden mere ammenhængende Lag) af Mergelkalkten, der fte er udviklede m eptarier, d. v.. gennematte af prækker, der begynder et tykke indenfr Randen g udvider ig indefter. Die prækker er helt eller delvit udfyldte med Kalkpatkrytaller, imellem hvilke Bjergkrytallerne idder predt (Fig.), men de maa frmde at være meget jældne, da man kun i ganke enkelte Tilfælde har fundet dem in itu, baade ved Ølenaa g Læaa. Derimd er der fundet mange i tykker, m Fikerne har ptaget nær tranden udenfr die Aaer. I enkelte af tykkerne er der her fundet talrigekrytaller.

171 17 Undertiden finde millimetertre Krytaller af vvlki i Kalkpatten, fra hvilken Frhhammer gaa nævner Zinkblende. Krytallerne Længde er i Reglen mellem V2 g 1 m; enkelte tørre, p til 2 m, er langt mindre fuldkmne end de andre baade i Heneende til Fladebekaffenhed g Klarhed. Frmen er, m ædvanlig h Kvart, meget varierende; ngle er langtrakte, men Flertallet er krte, fte med meget lidt udviklede Primeflader. Krytallerne er begrænede af Flader næten til alle ider; dg vil man altid finde et mindre Parti med uregelmæig Begrænning, hvr man maa frmde, at Krytallen har iddet fat, før Kalkpatten dannede. Kmbipjg Bjergkrytal natinen er den almindehge, g der (Brnhlmk Diamant). 1:1. finde, med Undtagele af en jælden Frekmt af Pyramidem (1121),ikke andre Flader end de ædvanlig frekmmende (Primet g Pyramiden). Fladerne er i Reglen fuldkmment pejlende, g det Indre fuldkmment klart g gennemigtigt. Det er ikke aa mærkeligt, at dette mukke Mineral allerede ret længe har været kendt. Naar Frhhammer (i 184 g 1847) nævner Pliniu m den førte, der har mtalt Mineralet, maa dette dg vitnk betragte m meget tvivlmt. Det er vel ikke aa mærkeligt, at Pliniu, ligem man gaa enere har gjrt, frvekler Diamant (adaraa) med Bjergkrytal; man kan vankelig tænke ig, at han virkelig kulde have et Diamant, der var kmmet fra Nrdeurpa. Men naar han nævner»baltia Inula«, aa kan dette naturligvi være Brnhlm, men det kan ligeaa gdt være en hvilkenmhelt Del af kandinavien, m man den Gang nødvendigvi maatte betragte m en eller flere Øer. Den førte, der med ikkerhed nævner Frekmten, er Klein, der kriver (1758), at de brnhlmke Diamanter er fundet fr krt Tid iden; han kriver gaa, at det er en almindelig Mening, at Kalkpatkrytallerne er umdne Diamanter, endvidere, at Flk lader die libe g regner dem fr næten lige aa værdifulde m ægte Diamanter. enere mtale Frekmten naturligvi af alle, der bekæftiger ig med Brnhlm Mineralgi. At de brnhlmke Diamanter gaa har været bekendt udenfr Fagflkene Kred, kan e af, at de f. Ek. finde mtalt baade af P. A. Heiberg g H.. Anderen. Fra krivekridtet g det nyere Kridt hidrører frkellige tykker Flint med Bjergkrytaller i Hulrum; et enkelt er fundet ved tevn Klint, de andre er løe Blkke. gaa i elve Kalktenene finde un- 2

172 18 dertiden Hulrum med Krytaller, g der er gaa fundet en enkelt lø Blk af et øpindvin med Bjergkrytaller i det Indre. Krytallerne er maa g ret uanelige. 1. Kaledn. Dette Mineral, hvrtil gaa her alle mikrkrytallinke Frmer af Kvart henregne, kende fra følgende Frmatiner: I Gangen ved Bbbe A a finde en grøn Japi ammen med Kvart g Kalkpat. Tppen af Bipebjerg betaar, ifølge Jhntrup, af tykker af frvitret Graptlitkifer ammen med en kulrt Bjergart, der er aa kielyrerig,at den maa betegne m Kielkifer. I krivekridtet g det nyere Kridt finde, m bekendt, tre Maer af Flint, der dg nærmet maa behandle m Bjergart; et enkelt tykke Flint fra Møn? indehlder i et Hulrum Kaledndrypten, ligelede et tykke Flint fra E e r 1 e v paa Mr. Fra Fur freligger et enkelt tykke Træten fra Mleret med et Hulrum, i hvilket der idder blaalige Kaledndrypten. 14. pal. Dette Mineral udgør, m bekendt, vre frkellige Diatmébjergarter, der dg ikke kal behandle her. Derimd maa nævne de tre g mukke Træten, der er fundet i Mlerfrmatinen, del fra E r t e- bølle g del fra Færker Mlergrav paa Fur. De betaar langt vervejende af palubtan, elv m der i enkelte af Gellerne er begyndt at udkille Kvart. 15. Pyrluit. Fig. 4. af Manganpat, ligem man gaa fte finder Manganknkretin med krpe af Pyrluit. 2 :. Pyrluit er paa en Maade alletednærværende, idet den meget fte danner rte krper paa trandten eller paa and g ten i Jrdlagene. tørre ammenhængende Maer er ikke ærlig almindelige, men der er dg enkelte Gange fundet Knkretiner i det platike Ler; de er frmdentlig dannede ved Frvitring Mineralet m krpe paa Manganknkretinerne (Fig. 4).

173 Ek Jernglan. Et Par teder i Brnhlm Granitterræn er der fundet ganke maa Mængder af dette Mineral. Det mtale af Ørted " Emarh (1819) fra Lited, vaneke g Bbbe Aa. Fra Frænnemarke ved vaneke freligger Prøver af Pegmatit med ganke maa Krn, fra Bbbe Aa freligger nget tørre Mængder af tavlefrmede Krytaller i Hulrum; tørrelen af Krytallerne fra begge Frekmter er kun ngle faa mm. Lenhard (184) nævner gaa Jernglan fra Rytterknægten. 17. Brunjernten. Blandt alle Mineraler er dette vitnk et af dem, m man er met, da det danne, del ved Frvitring af andre Jernfrbindeler g del m primære Udkilleler. Det vil følgelig være umuligt at pregne de enkelte Frekmter, g det vil være tiltrækkeligt at nævne aadanne Tilfælde, hvr det finde i mere øjenynlige, amlede Maer. Men man ikke med ikkerhed kender primære Knkretiner af Brunjernten, vil det let kunne kmme til at frekmme i Knkretinfrm, naar jernhldige Knkretiner m f. Ek. vvlki eller Jernpat er frvitrede. Her kal ærlig fremhæve Frekmterne i Kridtbjergarterne, hvr Brunjerntenen, der er fremkmmet ved mdannele f. af vvlki, er meget almindelig g verrdentlig øjenynlig, i tevn g Møn Klinter. m Ekempler paa Bjergarter, der fr en Del betaar af Brunjernten, kan nævne Mellemligænet fra Hindgavl ved Middelfart, hvr B. er fremkmmet ved Frvitring af Glauknit; baade den frvitrede mulig g den ufrvitrede har i den idte Tid været paa Tale m Jernmalm. Fra det yngte Tertiær har vi Limnitandten fra Hjerting, g fra Kvartæret den meget lignende Rødten paa Fur. Fra Nutiden kal nævne Myremalmen, der er vidt udbredt, navnlig i Jylland, g er anvendt, g tadig anvende i frkellige Øjemed; ligelede ømalmen, der er paavit paa Bunden af Fureø; der er dg ikke ngen Grund til at give en nærmere Bekrivele af die Bjergarter i denne ammenhæng. Ret mærkelige er de Danneler, der kan ptaa i alier nyete Tid, g m betaar af Brunjernten, der indehlder alle mulige Kuntprdukter, m f. Ek. Knapper, Knappenaale. a. De danne paa Havbunden, ærlig i eller ved Havne. Blandt de løe Blkke er der Grund til at fremhæve et meget almindeligt g paafaldende Fænmen, nemlig Knkretiner, der er hule i

174 1 20 Midten g derfr ftet fremtræder m Kuglekaller, De maa ikkert prindelig have været Jernpat, m udadtil er frvitret til Brunjernten, hvad man gaa fte kan iagttage; enere kan aa den indre Jernpat være bleven pløt. Lenhard (1808)mtaler»Mraterz«,»umpferz«g»Wieenerz«, alle tre fra Egnen m København; det er tre frkellige Frmer af Myremalm. 18. Magnetjernten. Paa tre frkelligeteder i de brnhlmke Pegmatitgange har man fundet dette Mineral; det er Klippegaard g Hakkeled ved Rønne g Knappegaard ved vaneke. Frekmterne er i alt væentlig en; Magnetjernet danner Krn af ganke uregelmæig Begrænning med en Diameter paa p imd 2 m. ekundært finde Mineralet veralt, g ærlig i det aakaldte Magnetjern- g Granatand, der danner rte Lag i trandandet ved Kyterne. IV. Klrider g Flurider. 19. tenalt. Dette Mineral er fundet een Gang i Danmark, nemlig ved Bringen ved Harte i 196, g har ærlig Interee derved, at det er den enete Lejlighed, ved hvilken man her i Landet har fundet nget værdifuldt, ledet af gefyike Maalinger. Angaaende agen Frløb henvie i øvrigt til Vitr Maden, der var den, der atte det hele i Gang. altet km p m en Brekærne af 17 m' Længde, hvad der vel maa ige, at der er gennembret en Gang eller et Lag af denne Tykkele eller mindre, hvi Laget taar kraat; Dybden var 954 m, g Aflejringen var af Nekm Alder. altet er helt farveløt g i Reglen ganke klart g gennemigtigt; ifølge Analye indehlder det 98 "/ Natriumklrid, 0. Magniumulfat g 0.2 aliumulfat. Det er ret trkrnet med Krn paa en Diameter af 0.5 m. et i Mikrkp er vie Partier ganke rene, meden andre er gennemtrængte af luft- g vædkefyldte Blærer. En Del Krn af dbbeltbrydende ubtan e, næten udelukkende Gip, der kan erkende med ikkerhed, da den fte er i Beiddele af Krytalmrid g Tvillingdannele,

175

176 22 andre brnhlmke Lkaliteter, ved at ktaedret er næten den enete Frm (Kalb angiver dg Flupat i ktaedre fra Pegmatitgangene); kun i enkelte Tilfælde ptræder ganke maa Terning- eller Rmbeddekaederflader. Farven er vilet, graa eller grøn. Hvad der er fundet af Flupat i den øvrige Del af Landet, er verrdentlig maat. Ved pløning af et tykke Kridt fra Møn har man faaet en Ret betaaende af næten mikrkpike (a. 0.1 mm) Flupatkrytall g en anden Gang er der ved pløning af erithiumkalk fra tevn ligelede fremkmmet Krytaller, lidt tørre end de fregaaende. Det er elvfølgelig meget muligt, at Mineralet under aadanne Frhld kan have en tørre Udbredele. V. Karbnater. 21. Kalkpat. Dette Mineral udgør andynligvi langt ver Halvdelen af hele Danmark, naar man kun tager Henyn til de øverte 5 m, g det er da ikke aa mærkeligt, at det ptræder under mange Frmer g paa mange teder m Udkilleler af frkellig Art. Krytallerne er ikke fundet i ret mange Tilfælde g m Regel ikke ærlig anelige g tilmed udviklede paa en meget ufuldkmmen Maade, aalede m det er bekrevet af lauen, med aa mange krumme Fladeelementer, at Betemmelen af dem bliver meget uikker. Man kan dg gaa finde enkelte anderlede udviklede Krytaller. I Brnhlm Granitterræn kan nævne følgende Frekmter: Ved Nrdpiden af Øen (Hammeren, Hammerhu g Allinge) frekmmer Kalkpatgange i Granitten, m mtalt af Varga Bedemar; ved Allinge finde tilligetynde Plader af traadet Kalkpat i Diabagange. Ved Kaa finde i en palte i en Diabagang Krytaller i Frm af daarlig udviklede flade Rmbedre. I Minerallejet i palter i Diabaen ved a 1 1 u n a frekmmer gaa Kalkpat m tre Kytalindi vider mellem de øvrige Mineraler; tykke Tvillinglameller efter (0112), hvad der af Ørted " Emarh (1820) betegne m»en 4de g 5te Gennemgang«. ærlig ejendmmelig fr denne Frekmt er en fin, pikilitikammenvkning af Kalkpatten med Klrit. I palter i Diaba ved Y p n a t e d finde Kalkpat udkilt ammen med Kvart; ingen Krytalfrm.

177 2 Ved Lited finde Mineralet del i prækker ammen med traalten, del m en krpe af inter paa palter i Granitten. I Lejet ved Bbbe A a finde en Del Kalkpatkrytaller ammen med Kvart. Krytallerne kan rage frit ud i Hulrummet, men de kan gaa være helt indeluttede i Kvarten. tørrelen kan naa p imd 5 m. Frmen er en Kmbinatin af Grundrmbedret (1011) g kalenedret (211); Fladerne er udmærket plane, men ikke meget blanke, hvrfr de giver vage Refleker. Mineralet kalde af Ørted 6 EMARH fr Brunpat paa Grund af den nget urene, brunlige eller graalige Farve; der er imidlertid ingen Tvivl m, at det er Kalkpat. Paa palter i Nexø andtenen i Frederik tenbrud er udkilt Kalkpat i radialtraalede Grupper af Diameter a. 1 m g med kuglefrmet verflade; de enkelte Krytaller, der er temmelig løt ammenhængende, er tavlefrmede efter Bai, g paa verfladerne e de frempringende Liter af Krytallerne ider. ØRTED " EMARH (1819) nævuer Gange eller Aarer af Kalkpat, der indehlder vvlki, i»graavakke«fra Bren. Fra Alunkiferen ved Læaa g Ølenaa kan nævne Antraknitten, der dg ikke her kal mtale nærmere. Fra Alunkiferen freligger gaa Plader af traadet Kalkpat af a. 1 m' Tykkele. I rteratitkalken fra ldatergaarde n Brud er der fundet Krytaller paa Væggene i palter; der yne væentlig at være t Frmer, der dg ikke kan betemme med ikkerhed paa Grund af de meget daarlig udviklede Flader. Ngle er ret tre (mkring 1 m lange) g begrænede af et tejltpitivt kaleneder, andre er maa (1 2 mm) g begrænede af Primet (1010) g det negative Rmbeder (01Ï 2). Den øvre Graptlitkifer ved Ølenaa g Læaa. Angaaende Frekmten henvie til. 15 (Fig.) ved mtalen af de brnhlmke Diamanter. Kalkpatkrytallerne, hvi tørrele er under 1 m, er bekrevet af lauen, til hvi Bekrivele g Figur henvie. Den enete veludviklede Frm er det negative Rmbeder (0112),der i enkelte af de mindre Krytaller kan være endgaa ærdele blanke g pejlende; i øvrigt finde Primet (1010) g deuden kalenederflader, der ikke kan betemme med ikkerhed, da de ved buede Partier er frbundne med de mgivende Flader. Jurafrmatinen. I et Knglmerat ved Mundingen af R i e b æ k er der fundet tykker af Træten, der næten helt er mdannet til Kalkpat. I Hulrum idder maa (a. 2 mm) Krytaller begrænet til Primet (ll) g et kaleneder, der temmelig ikkert er (145),men Fladerne daarlige Udvikling tillader ikke ngen nøjagtig Betemmele. Fra andten (Perm eller Keuper), ligelede ved R i e b æ k, be-

178 24 kriver lauen ngle»ydert daarligt udviklede«krytaller, begrænede af en erie negative Rmbederflader. Ved Rønne er fundet en breieagtig Lerjernten med prækkerne delvi udfyldt med Kalkpat; i Hulrum meget maa Krytaller, pide Rmbedre, der ikke kunde betemme nærmere. Ved H m a n d - h a 1 d finde, ligelede i Lerjernten, udkilt trkrnet gul Kalkpat. Jeperen nævner fra Hmandhald maa Kegler af Kalkpat g Kalk med Trætruktur, Fig. 5. Kalkpatkrytyller i en øpindvinekal. F'axe. 2 :. Den ejendmmeligte g mukkete Frekmt af Kalkpat her i Landet er ikkert nk de Krytaller, der ret fte finde udkilt i øpindvine (Fig.5). Her freligger j det ærlige Frhld, at hver af die Dyr kaller altid betaar af eet Krytalindivid, hvi ptike Ake ligger ngenlunde vinkelret paa kallen Plan, g m tillig er vendt paa en aadan Maade, at den ene af de tre udadvendende paltningretninger vender pad (henimd Dyret Tp). Fra denne Grundflade vker Krytallerne i Tiden Løb ind i Hulrummet paa en aadan Maade, at de aldrig kmmer til at vke henver de tilgrænende Krytaller, g at der heller aldrig danne nye Krytaller; Krytallerne tørrele afhænger af Pladen tørrele, g Reultatet bliver, at de rdne meget mukt i Rækker med gradvi aftagende tørrele g gradvi ændret rientering fra den ene Del af Dyret til den anden. Hvi der har været et Hulrum udenfr kallen, kan Krytallerne gaa være vkede ud i dette.

179 25 Krytallerne er farveløe eller gullige,klare g gennemigtige; verfladen er ren g glinende, men i Reglen ikke i Beiddele af en enete plan Begrænning, hvrfr en ikker Betemmele af Fladerne er ganke umulig. Kun i et enkelt Tilfælde er der fundet bedre udviklede Flader af Rmbedrene (0112) g (1011) med maa Flader af Primet (1010), amt buede Flader af et kaleneder, nærmet (1561); i alle andre Tilfælde har man kun ganke uikre Rmbedre g kalenedre, angaaende hvilke henvie til lauen. I Kralkalken i Faxe er fte fundet Travertindanneler af gullig Farve, ret klare g gennemigtige. Undertiden vier de ig m Drypten, undertiden m tænglede Aggregater. Paa Væggene i Hulrum kan der idde Krytaller, hvi Flader er meget daarligt udviklede. Ifølge lauen er Rmbedret (1011) den enete ikkert betemmelige Flade; i øvrigt finde Rækker af buede negative Rmbedre. Angaaende Travertinen Milther. Frekmt g Dannelemaade henvie til Jhntrup g Fruden de nævnte Drypten, der øjenynlig hører med til Travertindannelerne efter hele Knitenen at dømme, finder man gaa i Faxe Drypten af en helt anden Art, nemlig fuldkmmen uigennemigtige, brune; ubtanen ligner fuldtændig den, der finde i de ejendmmelige vandrette lamflader, der finde aa almindelig i Kralkalken, lam. g de maa vel paa lignende Maade være dannet af hærdnet I tevn Klint finde en Travertindannele i de øvre Lag af Limtenen, der ført er bleven brkket ved Frvitring g iden ammenkittet. Travertinen ligner meget den fra Faxe med Dryptendanneler. 1 Hulrum maa Krytaller i Frm af pide Rmbedre, nærmet (0551), med ret daarlig udviklede Flader. Fra hærdnet Kalkand fra Brønden til Tunnelen under København ydhavn bekriver lauen ngle meget maa Krytaller; af veludviklede Flader finde (1011) g (0112);endvidere krumme Flader af Primet (1010) g et kaleneder (.1.Ï6.6). Ngle Krytaller fra raniakalken i ydhavnen har Frmen (0112) g fr Reten krumme Flader. Fra Mlerfrmatinen kan nævne de tre Udkilleler af ementten; ammen med denne kan man gaa finde Træten frtenede i Kalkpat; en Del af elve Træubtanen er bevaret. Det mdannede Mler med vulkanke Akelag g det platike Ler, der frekmmer ammen med dette, er vitnk Hvedfrekmten af traadet Kalkpat, navnlig ved R ø g 1 e Klint; ubtanen er tidligere undertiden bleven anet fr at være Aragnit, men Nørregaard har paavit, at alle danke Frekmter betaar af Kalkpat. I andre Lande maa

180 2 Ek kan man i øvrigt finde ganke lignende Danneler betaaende af Aragnit. Den traadede Kalkpat finde i regelmæigt planparallelle Lag af p imd 1 m' Tykkele; dg har man gaa her i Landet fundet væentlig mægtigere Lag, f. ved L u n d e b rg, hvrfra man har et tykke af 5 m' Tykkele, vitnk fundet m lø Blk. m fremhævet af Nørregaard, finde der typik i Midten af Gangen en udpræget Linie, der deler den i t Dele; Kalken nærmet ved denne Linie er gennemtrængt af Jern- g Manganfrbindeler g derfr af mørk Farve. Den mørke Del af Kalken kan være adkilt fra den lye ved en regelmæig g karp Græne, men de t Partier kan gaa være mere uregelmæig afgrænede fra hinanden. Fra det mellemligæhe Ler (»eptarieleret«)tammer de Kalkknkretiner der kalde eptarier. tørrelen kan være p imd /2 m; Frmen er m Regel aflang afrundet, men i øvrigt ret uregelmæig. Det Indre er, ligem Tilfældet var med de tilvarende brnhlmke Danneler (. 15), gennemat af prækker, hvri dg i Reglen ikke finde ngen Mineraldannele. De flete er fundet ved kive, hvr de gaa er met karakteritik udviklede; ubtanen har i de ydre Dele, af et Par m' Mægtighed, en mørk rødlig Farve, meden det Indre er lyt gulligt; Grænen mellem begge Partier er i Reglen meget karp. eptarier fra Aarhu, m er bekrevet af Harder, afviger fra de andre, ved at palterne Vægge er beklædt med maa Jernpatkrytaller. En Analye af Hvedubtanen af eptarierne udvite a. 50 Prent aliumkarbnat g 6 Ferrkarbnat (Reten upløelig ubtan), men i Lag eller Indelutninger i denne frekm mørkere g haardere Partier af ammenætning 51 Prent Jernpat g 20 Kalkpat. I Øvreligænet finde der ngle teder, navnlig i Egnen ved Vilund Knkretiner af lerhldig Kalk ; de er ftet fuldkmment kuglefrmede med Diameter paa 1 m. Farven, baade i det Ydre g Indre, er enartet graa. Undertiden indehlder de Krabbefrteninger. I Mellemmiænet (kyum) g i det øvremiæne Atarteler finde ganke lignende Danneler, gaa fte af meget regelmæig Kuglefrm g fte med Krabbefrteninger. De frkellige Nutiddanneler m Kildekalk, Imprægnatiner. a. kal ikke mtale her. Drypten er iagttaget frkellige teder, men aavidt vide væentlig paa Bygninger, Brer. 1., hvrfr de næppe kan ige at have ngen mineralgik Interee. Lenhard (1805) nævner»bergniilh«fra Møn, hvrved frtaa en blød, hvid Mae dannet i Huler g ved Kilder.

181 Dlmit. Kalkbllerne i den øvre Graptlitkifer ved L æ a a eller 0 1 e n a a paa Brnhlm. Frekmten er bekrevet. 15. En enkelt af Bllerne er fr aa vidt afvigende fra alle de andre, m der kun finde meget lidt Kalkpat, men tre Mængder af Bjergkrytaller (brnhlmke Diamanter), g at der paa palterne Vægge, g delvi gaa paa Bjergkrytallerne, idder talrige, predtliggende, maa (a. 1 mm) Krytaller af Dlmit. Frmen er paltningrmbedret med addelfrmig buede Flader; Farven er brun. Fig. (5. Dlmitknkretiii fra Faxe. 2 :. Ved Bringen ved Harte fandte i afveklende Lag mellem Anhydrit (e dette Min.!) en graalig Dlmit af en meget finkrnet Kniten; de enkelte Individer tørrele a. 0.0Q2 mm. I F a X e finde vr tørte g met bekendte Frekmt af Dlmit; den frekmmer del m and g del m Knkretiner. andet finde m Lag af indtil a. 1 Meter Mægtighed i Bryzkalken, g i andet finde den fate Dlmit del m Knkretiner g del m Lag af ngle entimeter Tykkele. Flint ledager veralt Dlmitten, aalede at denne Knkretiner fte idder paa Flint. Dlmitknkretinerne, hvi Vægt kan gaa p til 25 kg, kan være ngenlunde regelmæigt kuglefrmede, men m ftet er de dg ammenatte af flere, med hinanden ammenvkede Kugler; endvidere er de ejendmmelige ved at der uden paa de tørre Kugler idder Tilvkninger af mindre (a, 1 m) halvkuglefrmede Maer (Fig. 6). verfladen er altid ru paa Grund af fremtikkende maa Dlmitkrytaller, hvi tørrele ftet kun er en Brøkdel af en mm, g kun jældnere naar

182 p til a. 1 mm. Frhhammer har analyeret ubtanen i Knkretinerne g fundet "/ ag g 17.0 Mg (Reten er Kielyre, Jernilter g Vand) ; dette Frhld varer til Kalkpat g 7.0 Dlmit, aa at man alene af den Grund næppe med Rette kan tale m Dlmitknkretiner. I Præparater vier Knkretinerne ig i ngle Tilfælde at være i Beiddele af almindelig finkrnet truktur af Krntørrele 0.1 mm, men man kan gaa finde Tilfælde, hvr Krytallerne af Dlmit ligger frdelte i tørre Kalkpatindivider (l 2 mm) (Fig.7). Man faar Fig. 7. Dlmitkrytaller i eet Kalkpatindivid. NiL + a. 55 : 1. heraf nærmet Indtryk af, at»dlmitknkretinerne«i Virkeligheden er Kalkknkretiner, der er vket i Dlmitand, Det brune and, i hvilket Knkretinerne idder, g m i Almindelighed benævne Dlmitand, kan være af meget frkelligartet Bekaffenhed. Undertiden vier det ig at betaa af ene rmbedrike Krytaller af Dlmit; i andre Tilfælde kan man finde die indlejrede i en fin, pulverfrmet Mae af Kalkpat, g undertiden finde gaa and, der næten udelukkende betaar af Kalkpat. Man kan her frmde, at der har fundet en Tranprt g Nyaflejring ted af Materialet, hvrved der er fregaaet en rtering efter den frkellige Krntørrele. Der freligger en Analye af Frhhammer af det næten rene Kalkand, m vite aa + Tab g kun 0.64 Mgg. Dlmitten blev fundet af Frhhammer i 1849 g bekrevet amme Aar; enere Bekriveler freligger af Nørregaard g Milther, g die Frfattere har givet en Mængde plyninger m Dlmitten Frekmt g Dannelemaade, til hvilke der i øvrigt henvie.

183

184 0 laggeagtig. Ngle tykker er ylindrike, undertiden lignende Grentykker eller Hjrtetakker med maa idegrene (Fig.9) ; gaa hule ylindre frekmmer. Langt de mærkeligte Figurer er dg ylindrike Legemer, der udvendig er frynede med tætiddende, ringfrmede Fig. 9. Mangan-Jernknkretin fra Fig. 10. Mangan-Jernkkkretin. Platik Ler. 2 :. Frederiia. 2 :. Liter, anbragte ret regelmæig med enartet Tykkele (Fig. 10). Man vilde hlde dem fr Frteninger, hvi ikke ethvert pr af finere rganik truktur manglede. Knkretinerne Farve er met uren graalig eller brunlig, mørkere eller lyere; undertiden kan de indre Partier være ganke lyegraa, meden der udadtil finde en krpe af Pyrluit. 24. Jernpat. Paa Væggene af Hulrum i en tærkt mdannet Granit i Allinge Havn finde talrige Krytaller af Jernpat. tørrelen er m Regel kun en Brøkdel af en Millimeter g kun i enkelte Tilfælde p til a. mm. Farven er lyebrun, mørkebrun eller rt. I Nexø andtenen fra Frederik tenbrud finder man gaa undertiden udkilt maa Jernpatkrytaller. Et enkelt tykke i Mueet er fr aa vidt meget ejendmmeligt, m der finde t frkellige Frmer af Jernpat, der finde predt mellem hinanden paa amme

185 2 1 Flade, del enkelte millimetertre Krytaller g del halvkuglefrmede Maer med en Diameter paa 1 mm, med radialtraalet truktur g paa verfladen med næten mikrkpik maa Krytaller. 1 Jurafrmatinen finde i tr Mængde Lerjernten, baade m Knkretiner g m ammenhængende Lag; den nævne førte Gang af ØRTED " EMARH g kal i øvrigt ikke mtale nærmere her. Krytaller er fundet paa flere teder i denne Frmatin, men er meget maa, højet et Par Millimeter. m Knkretinerne fra det Platike Ler er talt venfr; det er ikkert, at ngle af die»mangan- g Jernknkretiner«betaar af ren eller næten ren Jernpat. Da der imidlertid ikke kan e ngen væentlig Frkel i Udeendet af die g de mere rene Manganknkretiner kal der her kun henvie til ventaaende Bekrivele; det yne dg, m m de mtalte grenlignende Frmer betaar af ren Manganpat, men de med ringfrmede Liter paa Yderiden i al Fald indehlder meget Jern. I øvreligæne Danneler (Vilund, Røkkentved, elling, Aarhu, Aaby Mark, dder, Albækhved) finde Jerntenknkretiner, der vitnk altid er ret urene, blandet med and g Ler. a. ; de indehlder ikke Mangan. Farven er graa eller brunlig; Frmen er meget uregelmæig, fte tilligeret ubetemt, da den fate ubtan i Midten udadtil gaar gradvi ver i Leret. En Analye af en af Knkretinerne fra Aarhu er fretaget af Harder med det Reultat,, at der var 55 "/ Jernpat g 15 Kalkpat. (Zinkpat). Jeperen mtaler Galmej ammen med Zinkblende fra Blygangen ved pidlegaard, men da den amme Benævnele bruge m et helt andet Mineral, Kielzink, lader det ig næppe gøre at pføre nget af dem blandt de danke Mineraler. (Aragnit). RGENFREi nævner, at der i de mellemligæne eptarier fte i prækkerne er udkilt Aragnit; denne pgivele tammer dg fra tyk Kilde, frmdentlig nærmet fra Gripp, g gælder kun de tyke Frekmter. I al Fald er der, aavidt mig bevidt, ikke endnu fundet Aragnit i de danke eptarier. Den mtændighed, at ubtanen finde i Mængde m Betanddel af Mllukkaller i flere af vre Frmatiner, berettiger den ikke til at pføre blandt de danke Mineraler.

186 Malakit, Dette Mineral angive af Ørted " Emarh at være fundet i Kbberlejet ved Frederik tenbrud. VI. ulfater. 26. Anhydrit. Dette Mineral er fundet ved Bringen ved Harte, i de dybere Lag ( m), der ifølge Maden betaar af afveklende rød g graa Mergel, rødt g graat Ler g tedvi fatere Kalkten af amme Farver. I Lerlagene var der traadet Anhydrit g fra 1022 m indkudte Lag af fat graa Anhydrit; Frmatinen frmde at høre til Perm eller Keuper. Danmark Gelgike Underøgele har velviuigtverladt mig en Prøve af den fate Anhydrit til Underøgele, g det har vit ig,at der freligger en Blanding af mere hvid Anhydrit g mere graa Lag, der betaar af en Blanding af dette Mineral med Dlmit; i Præparater kan man finde Partier af ren Anhydrit mgivne af et Netværk af Dlmit. Anhydritten er af finkrnet Kniten med en Krntørrele i Almindeligh paa 0.2 mm. Krnene Frm er ftet ganke uregelmæig g med tandede Rande; en Del af dem er dg ret udpræget langtrakte, g enkelte kan naa en Længde paa 2 mm. 27. øletin. I krivekridtet i Møn Klint frekmmer ret fte Knkretiner af dette Mineral. De alier flete hidrører fra tejlebjerg, men der er gaa enkelte fra Graaryg, mmerpiret g Drnningetlen, g elvfølgeliger mange kun etiketterede med»møn Klint«. Man har aldrig fundet Knkretinerne i krivekridtet fra andre Lkaliteter. De mtale førte Gang af Frhhammer i 185. Knkretinerne er i Reglen af Haandtørrele, den tørte freliggende vejer a. 1.5 kg. Frmen er aa uregelmæig m vel mulig, g verfladen er frynet med et Utal af Frdybninger g Fremragninger af alle tænkelige Frmer, m maa Knlde eller tave. a. (Fig.11). Undertiden yne der at være pr af Krytaller, men de er af en aa daarlig Bekaffenhed, at de ikke kan betemme nærmere. Farven er graa eller hvidgraa. Undertiden er Gøletinen afat inde i en øpindvinekal. Af ledagende Mineraler maa mærke Flint g vvlki. Flinten er aldrig af den ædvanlige kmpakte Frm, men ligner i øvrigt, med ine mange Frem-

187 ragninger, meget elve øletinen; den er af en prø Kniten g følgelig hvidlig. Under Mikrkpet kan man finde de t Mineraler i intim ammenvkning, aalede at Flinten finde gennemtrængt af maa, uregelmæige Partier af Gøletin, der ver tre trækninger tilhører eet Individ (Fig. 12). Frhldet til vvlki er frkelligt;man kan finde vvlki indeluttet i øletinen, men paa den anden ide har man gaa fundet en vvlkiknkretin, i hvilken der var indeluttet Gøletin i enkelte tre Individer af ret klar Bekaffenhed. I in typike Frm gør øletinen nærmet Indtryk af at være mikrkrytallink g kun ved nærmere Betragtning i karpt Ly kan man e Fig. 11. øletinknkretin. Møn Klint. 2:. ret tre pejlende paltningflader, aa at det vier ig,at Mineralet er ret trkrytallink med Individer paa 1 m eller mere. I Præparaterne vier øletinen ig i Almindelighed fuldkmmen uigennemigtig, aa at man ikke kan iagttage ngen Dbbeltbrydning, undtagen i enkelte mindre Partier, i Reglen kred- eller tavfrmede, hvr Mineralet er klart, g m vier ig at udlukke amtidig ver et tørre Areal; kun i ektrardinært tynde nit kan man e, at Hvedmaen udlukker amtidig med de mtalte Partier, g at den altaa er ret trkrnet. Dg finde der gaa fte Partier af tørre eller mindre Udtrækning, der betaar af et finkrnet Aggregat af en klar g gennemigtig øletin. Hvad det er, der gør Hvedmaen uigennemigtig, er ikke muligt at e. Knkretinerne Farve er hvidlig eller graalig. Meget afvigende fra de mtalte Knkretiner er en øletin, der er fundet i Kridt fra Grøndalbringen i Frm af tynde paltefyldninger; i øvrigt henvie til Bnneen, Bøggild g Ravn, p. 70. Fra tevn Klint (paa Etiketten taar erithiumkalken?) freligger et meget ejendmmeligt tykke betaaende af Kvart, der fra alle

188 4 ider er gennemat af Hulrum, dannede ved Aftøbning af Krytaller, hvraf der dg ikke er det mindte tilbage.hvad det har været fr Krytaller, kan naturligvi ikke afgøre med ikkerhed, men der er maake nk vervejende andynlighed fr øletin, med (ll) m den fremherkende Frm, ligem h de i det følgende mtalte Krytaller. Aftrykkene er uædvanlig karpe, aa at de fremtræder med fuldkmmen plane g pejlende Flader. Fra de ikke mere ekiterende andgrave ved København, i Terrænet mellem Jagtvejen g Haraldgade, er der til frkellige Tider indamlet ngle faa tykker, der dg øjenynlig tilhører Fig. 12. øletin g Flint. Møen Klint. NiL +. a. 55 : 1. amme tørre tykke, da de umiddelbart kan ammenætte. tenen maa have været ret tr; de ekiterende tykker vejer tilammen a. kg, men der mangler øjenynlig væentlig mere. tenen betaar af graa Flint, øjenynlig fra Nyere Kridt. I Midten er et Hulrum med meget uregelmæige, takkede eller dryptenagtige Fremragninger, der ind imd Hulrummet er beklædt med meget maa Bjergkrytaller. 1 et Parti af Hulrummet var øletinen udviklet m klare Krytaller af indtil 2 m' Længde. Fladerne er delvi meget mukt udviklede; den met fremtrædende Frm er (ll),efter hvilken Krytallerne er primatike; endvidere er (102) fuldkmment udviklet, meden de andre Frmer er maa g delvi gaa ufuldkmne, med buede Flader. Med ikkerhed kan betemme, fruden paltningretningerne (1) g (110)de t Pyramider (111) g (122). I harlttenlund er fundet en lø ten, ligelede af Nyere Kridt Flint, hvi Indre er udfyldt med krnet øletin; den er hvid g ligner en Del den fra Møn, men paltningfladerne er langt tydeligere,

189 2 5 g ubtanen er i Tyndnit langt mere gennemigtig, ligem der gaa finde enkelte helt klare Partier. Udviklede Krytaller finde ikke i denne Knkretin. 28. Tungpat. I Alunkiferen ved L æ a a finde dette Mineral i t frkellige Frmer, del m maa Krytaller g del m tørre Knkretiner. De førte finde i ganke uhyre Mængder predt mkring i en ret Fig. 1. Tungpatkrytaller i Alunkifer. Læaa. Efter allien. 1:1. tr Mægtighed af kiferen, fra lenulaget g p i Ditynemakiferen. Frmen kan nk variere en Del, men den typike er dg en tenfrmet eller maake narere en dbbeltpyramidal (Fig. 1); Længden er 5 10, Bredden 1 mm (de tørre Maal, 1 Gange 4 mm, der pgive af JHNTRUP, maa ige at være Undtageler) Ị det Ydre e i Reglen ikke andet end vvlki, men i det Indre finde fte Tungpatten bevaret, fte er den gaa væk, g i aa Fald kan der være udkilt ganke maa Kalkpatkalenedre. I mange Tilfælde finde Krytallerne tillige i AntraknitbUerne, g her er de bedre bevarede, elv m de er ret tærkt gennemtrængte af predt vvlki. Krytallerne er altid langtrakte efter a- Aken, men det er ugørligt at faa rdentlige Krytaller ilerede; Begrænningen udgøre fr tørte Delen af (011),g andre Flader kan ikke med ikkerhed betemme. En Undtagele danner dg Krytaller fra Antraknit i Aerareznen ved Limengade, m danner rmbe-

190 6 frmede Plader efter (1) g i iderne begrænede af (110), altaa i det Hele begrænede af de tre paltningretninger. Den hitrike Udvikling af Kendkabet til die Danneler frembyder et meget dratik Ekempel paa, hvrlede mangelfuld Iagttagele g Underøgele kan give Anledning til Vildfareler. De mtale førte Gang af Frhhammer (1847), der nævner dem m ubekendte Danneler, men JHNTRUP (187) antager dem fr at være Frteninger. Uagtet der fra venk ide (Mberg " Mller. 211) var gjrt pmærkm paa, at de kunde være Peudmrfer efter Tungpat, fremætter Deeke dg den Teri, at de var Peudmrfer efter Gip, meden tlley fremætter ««f m;? Fig. 14 vvlki med Tungpat, der fr tørte Delen hører til eet Individ. Læaa. 65:1. den Teri, at de kulde være Peudmrfer efter t Natrium-aliurakarbnater, Gayluit g Pirnit. Endelig (i 1914) betemmer allien Krytallerne til at være Tungpat, g der henvie i øvrigt til denne Afhandling, der giver en udførlig Bekrivele af alle herhenhørende Frhld tilligemed Analgier med lignende Danneler i verrig. m nævnt finde der i Alunkiferen gaa tørre Knkretiner (p til 1 dm i Gennemnit) ; Frmen er afrundet fladtrykt, verfladen ujævn; det almindelige Frhld er vitnk, at det Indre er uregelmæig krnet, meden den tørre, ydre Del er grvtænglet. Farven er rt, g ubtanen er gennemtrængt af predte, maa vvlkipartikler. En enkelt, mindre (4 m) Knkretin er helt igennem krnet, g den ydre Del er aa tærkt gennemtrængt med vvlki, at dette Mineral kmmer til at udgøre Halvdelen eller mere af det hele (Fig. 14). Endnu kal nævne, at Frhhammer (185) angiver Tungpat m frekmmende ammen med de brnhlmke Diamanter.

191

192 8 artet graa. I en Mængde af Knkretinerne er Tungpatten ammenvket med Manganpat, der i Reglen ligger paa den ene ide af Tungpatten; man kan dg gaa finde tykker, der nærmet maa betegne m en Breie af Manganpatbrudtykker i Tungpat, ligem man gaa kan finde ylindrike Manganknkretiner, der paa verfladen g i Hulrum er beat med Tungpatkrytaller. Grænen mellem de t Mineraler er ngenlunde karp, men de t. Mineraler gaar dg ftet ver i hinanden paa en aadan Maade, at man i Tungpatten nær Grænen finder en Del færlitter af Manganpat indvkede (Fig.8), der bliver talrigere g talrigere,indtil Tungpatten nart frvinder. Enkelte Knlde er hule med maa, meget veludviklede Krytaller paa Væggene, aalede navnlig en fra Treide Næ, bekrevet af Nørregaard g begrænet af Fladerne (l),(l),(110), (011), (102), (111) g (122) (Nørregaard Fig. 2). Krytallerne er kun milhmetertykke. Nørregaard bekriver gaa Krytaller fra en Knkretin fra Bjørnknude, ligem gaa Krytallerne fra vennævnte Manganknkretiner; de er delvi begrænet af de amme Flader, Hulrummene er udviklet paa den fr eptarier karakteritike Maade, m palter, der begynder indenfr verfladen g gradvi bliver tykkere indefter. Tungpatten truktur er næten altid uregelmæig finkrnet; dg er et tyndere eller tykkere Lag nærmet verfladen fte tænglet. Denne Tungpat er ikkert det tidligtbekrevne danke Mineral, idet den er fundet g udførlig bekrevet af humaher i En enkelt Knkretin er fundet i en Mergelgrav ved Klak Mølle ved Hren; da den er ikuret, er verfladen bleven glat,men i øvrigt temmer den veren med de bekrevne Knkretiner, ligem den gaa er ammenvket med Manganpat. I et Hulrum i Midten finde Krytaller,de tørte (a.10 X 6 X 2 mm) g mukkete her i Landet; de er afbildet af Nørregaard i Fig. 1 g er begrænet af (1),(110), (011),(102),(104) g (111). Fra det mellemligæne eptarieler ved kive freligger en enkelt, mindre Knkretin, der i alle Heneender ligner aadanne fra det platike Ler. 29. Gip. Dette Mineral finde ret fte i edimentbjergarter, hvr det vel maa være ptaaet ved, at den ved vvlkien Frvitring dannede vvlyre indvirker paa Kalk. I den brnhlmke Alunkifer finder man ganke tynde Krytaller afatte i tynde palter mellem Lagene, g lignende kan finde i Antraknit. Begrænningen er ret uregelmæig, undertiden nget dendritagtig.

193 I Jurafrmatinen finde der i Ler under Grønandet ved Madegrav lignende flade Tavler. Fra en Lkalitet, der kalde Dødningegab, har Frhhammer fra den amme Frmatin indamlet Ler, der indehlder en tr Mængde maa (l 8 mm lange) Krytaller.Begrænningen udgøre af Fladerne (010) g (110),meden Enderne er ganke afrundede; en Del af Krytallerne er Tvillinger efter (l). Ørted " Emarh (1819) mtaler krytallieretgip af et»ptteler- Lag«ved R ø n n e, g Jeperen giver en nærmere Bekrivele af Ptteleret i Rbedal e, hvi nederte Del er meget fuld af maa Gipkrytaller; det er rimeligt, at die Ting hører til amme Lkalitet. Endvidere nævner Frhhammer (185),at i Frmatinen kal være fundet Gip i meget tynde, nart afbrudte Lag, g Jeperen nævner Gip i Kullene. krivekridt. Ved Fden af Drnningetlen er fundet meget maa, næten mikrkpike Gipkrytaller ammen med vvl (. 8). En Del af Krytallerne har meget regelmæig Frm, begrænet af (010),(110), (111). I en hul, kuglefrmet vvlkiknkretin af en Diameter paa 5 m fra tevn Klint fandte en Gipkrytal løt anbragt, andynligvi tøttet af and af halvfrvitret vvlki. Krytallen Længde g Bredde er 2 m; den er ret uregelmæig frmet, nget keletagtig. Begrænningen den ædvanlige, (l), (110) g (lll), g fr øvrigt krumme Flader; Fladerne af (lll) er, i Mdætning til det almindelige Frhld, de bedt udviklede g maa betegne m fuldkmment plane g pejlende. Krytallen er Tvilling efter (l). Ved Aalbrg er fundet en vvlkiknkretin indehldende en Ananhyte, hvi kal var fuldtændig mdannet til Gip, der gaa fandte m fine tængler i den vvlki, der laa udenpaa kallen. tykket er bekrevet af Nørregaard. I Mlerfrmatinen er Gipen fundet i nget frkelligefrmer. Fra Fur freligger Krytaller,ret tre (indtil5 m lange)men verrdentlig daarlig udviklede, med næten ukendelige Flader. Fra Hanklit freligger Grupper af mindre Krytaller (a. 1 m), m har en meget regelmæig Fladebegrænning af de ædvanlige Flader, (010), (110) g (lll).paa Fur er fundet tætiddende, maa Krytaller paa Væggene af palter; tørrelen er a. 1 mm; Frmen er flade Tavler efter (010),i øvrigt med den ædvanlige Begrænning. Ved Feggeklit er der fundet 1 mm tykke Lag af traadet Gip i Mleret; men de ejendmmeligte Frhld ptræder dg i et tykke fra Hanklit (Fig.16). Her finde umiddelbart under et vulkank Akelag et Lag traadet Gip af 1 mm' Tykkele, ver dette er de nederte mm

194 (indtil 40 af Aken, m et regelmæigt Lag, imprægneret med Gip, m her er ret trkrnet. Den øvre Del af Akelaget indehlder talrigepletter af 1 mm' tørrele, der gaa er imprægneret med Gip, hvert Parti af eet Krytalindivid. ig 16. Gip i vulkank Ake. Hanlilit. (ml. Tekten). 2 :. Platik Ler. Der freligger Krytaller fra R e f n æ, fra Treide Klint g fra Røgle Klint. De førte er ret frkelligartede, de flete krte, enkelte langtrakte efter den ldrette Ake; ingen Tvillinger er fundet. Ngle af Krytallerne har veludviklede Flader med den ædvanlige Kmbinatin. Gip fra» a 1 1 u n d b r g«mtale allerede af Lenhard i Krytallerne fra T r e 1 d e Klint er altid langtrakte efter Hvedaken g vitnk altid Tvillinger efter (1).Begrænningen den ædvanlige. Krytallerne er ret tre (indtil 5X2X1 m). Krytallerne fra Røgle er maa (5X2X1 mm, eller langt mindre) g danner kuglefrmede Grupper med Krytallerne traalende ud til alle ider m Piggene paa et Pindvin (Fig.17). Øvre ligæn. Ved tavrlund ved Mariagerfjrd er fundet en Del ret tre. 5XX2 m) af mørk brunlig eller Fig. 17. Gip. Røgle. 1:1. graalig -Farve. Fladebegrænningen den ædvanlige, men Fladerne er ftet meget daarlig udviklede. De flete Krytaller er Tvillinger efter (1). Kvartærfrmatinen. I yprinaleret i Ritinge Klint er fundet en pladefrmet Mae, andynligvi en paltefyldningmae

195 41 af Gip. Ud fra denne rager en Del Krytaller, der har Frm af ganke flade Liner, fte uden et enete plant Fladeelement. Krytallerne Diameter naar a. m. Farven er brunlig. Ved trandby ved Køge Bugt er fundet et tykke Gip af en ganke ærlig Art; Vægten er 0.8 kg. tykket har ylindrik Frm; fra en Midtake, der dg ikke er betegnet ved ngen ærlig Fremmedubtan, traaler Gipen ud i alle Retninger g ender udadtil i frie Kry- Fig. 18. Gip. trandby. 2 :. taller,hvi Frm, ligem de ny nævnte, er flade Liner uden plane Elementer (Fig.18). Dere Diameter er henimd 4 m, Tykkelen henimd 4 mm. verfladen er fuldtændig mat g ru paa Grund af en meget tæt andbelægning, aa at man udefra ikke er det mindte til Gipen. Det Indre indelutter gaa en Del and, men ikke nær aa tæt. Det er vitnk det naturligte at antage, at tykket er paa primært Leje i trandandet g ikke hidført m lø Blk, hvad der frmdentlig nk vilde have medført en kraftig Afbrækning g Aflidning af Krytallerne Ved Kngelunden paa Amager, a. 2 m fra Kyten, er der fundet maa Krytalgrupper, ligem de t fregaaende med linefrmede Krytaller. Det er ejendmmeligt nk, at denne Frm

196 42 frekmmer i alle de kvartære Frekmter g ikke i ngen af de ældre, men dette kan vel dg næppe være andet end tilfældigt. 0. Mélanterit (Jernvitril). Dette Mineral angive af Ørted " Emarh (1819) at være fundet i et Brunkullag ved A r n a g e r. Da det almindelig danne ved Frvitring af vvlki, er det vel rimeligt, at man vilde kunne finde det mange teder, elv m den lette pløelighed vil bevirke, at det de flete teder nart frvinder igen. 1. Jarit (arphiderit). Der finde en Del frkellige, mere eller mindre ikkert betemte Mineraler, der i det Ydre ligner hinanden, idet de betaar af et gult Pulver, der i andre Tilfælde kan være ammenkittet g danne krpeagtige Maer; Krytaller er jældne g meget maa, rmbedrike. Mineralerne er upløelige i Vand, men pløe i altyre g giver kraftig Reaktin fr vvlyre g Jern. De vigtigte Mineraler er Jarit, der fruden de nævnte Betanddele g Vand tillige indehlder Kalium, Natrjarit, der i tedet indehlder Natrium, g det meget uikre Mineral, m kalde arphiderit, der ikke indehlder nget Alkalimetal. Die g enkelte andre Mineraler kan ikke kende med ikkerhed fra hinanden uden kemik Analye g behandle derfr her under eet. Her kal nævne ngle af de Frekmter, hvr aadanne Mineraler er ærlig iøjnefaldende, g i øvrigt henvie til Bøgvad' Arbejde. Paa Alunkiferen ved Læaa g Ølenaa danne, ved ngen Tid Henliggen i Luften, meget iøjnefaldende gule vertræk paa den rte kifer, der betaar af et af de herhenhørende Mineraler, der efter Bøgvad' Underøgeler indehlder baade K g Na, g aalede maa henhøre til Jarit. De tørte Mængder finde dg i Mlerfrmatinen g i det Platike Ler; angaaende de frkellige Lkaliteter henvie til Bøg vad, man vil frmdentlig ved nærmere Efterøgning kunne finde Mineralet paa endnu flere teder. Bøgvad har ærlig underøgt det fra ngekær Gaard paa R e f n æ, g Analyen vier en aa nær verentemmele med Natrjarit, at man er berettiget til at føre Mineralet herhen.

197 4 VII. Ffater. 2. Ffrit. Ffrit har tr Udbredele i de danke edimentbjergarter g navnlig i de brnhlmke. Mineralet ptræder her fte m en Dannele, der er fremkmmet i Frbindele med en Regrein g efterfølgende Trangrein, aalede at Ffritten, der tilhører den ældre Frmatin, ved Landet Hævning bliver ønderdelt g derefter aflejre m Brudtykker eller Rulleten i den nye Frmatin. Der er følgelig ikke Tale m egentlig Mineraludkillel m ved Knkretinerne, g die»ffritter«har derfr narere en petrgrafik end mineralgik Interee, ligem de elvfølgelig gaa er af betydelig tratigrafik Betydning. Det er i øvrigt i de enkelte Tilfælde næten umuligt at afgøre, m en»ffrit«er en Rulleten eller en Knkretin, da aadanne Fænmener, ved Hjælp af hvilke man i Almindelighed kender en Knkretin, m f. Ek. radialtraalet truktur eller knentrik Bygning, ikke kan iagttage i Ffrit, der næten ikke har ngen ynlig truktur. I det følgende kal mtale de frkellige Niveauer, hvr der er fundet Ffrit: angaaende nærmere Enkeltheder henvie til Værker af Grônwall g Deeke. I de Grønne kifere finde rte»knlde«af indtil Høneæg tørrele; Frmen er ikke let at betemme nøjagtig, da de idder fat i mgivelerne g har næten amme Farve m die. De øverte Partier af Ripebjergandtenen er udviklet m en rt Ffritandten, der kmmer igen m Rulleten i den verliggende Exulankalk. Ffritten Farve er rt. Grônwall plyer, at en Analye har givet 14 / Ffryre g 59 upløelig ubtan; heraf udregne, at Ffritten udgør 82% af det pløelige. Nedert i Antraknitlaget under Andrarumkalken (Znen med Paradxide Davidi) finde talrigeafrundede Ffritter. Umiddelbart under rteratitkalken finde et Lag tæt Ffrit g ver dette et Lag Ffritknglmerat med Rulleten af den amme ubtan (Pulen, 196). Baade den nedre g øvre Afdeling af den Nedre Diellgraptukifer begynder nedert med et Ffritknglmerat (Pulen, 196). Nedert i det enmane Grønand Øt fr Amager finde det bekendte Ffritknglmerat, angaaende hvilket henvie til de frkellige Værker m Brnhlm Gelgi g navnlig til Ravn, Under den Turne Arnagerkalk finde endnu et Ffritknglmeratlag,angaaende hvilket henvie til Ravn (1918). I Knglmeratet i Paleænet ved Hvalløe er fundet ngle Rulleten af en ganke ejendmmelig Art. tørrelen er p imd 4 m; Frmen er uregelmæig knldet, delvi afrundet; en enkelt udgjrde

198 5 44 af Udfyldningen af en Terebratula, g den truktur var i øvrigt ganke m de andre. Farven er graa, I nit vier ubtanen ig nærmet m en Blanding af Kalk med Ffrit, g denne ptræder nærmet m en tynd krpe paa alle Kalkpartiklerne. Der er gaa en Del Flint iblandet. Kalken betaar fr en Del af rganimer, navnlig Framiniferer, men gaa af en meget finkrnet Mae. Det yne, at de freliggende Danneler nærmet maa pfatte m Knkretiner fra Blegekridtet, der er kmmet m Rulleten i Knglmeratet. I øvrigt kende ingen Ffritknkretiner fra Kridt eller Danien. Fra det mellemligæne Ler ved kive hidrører en enkelt Knkretin, der i det Ydre meget ligner de ammeted frekmmende eptarier g gaa har enkelte prækker i det Indre, men m betaar af Ffrit, meden i øvrigt eptarierne betaar af Kalk. Fra Øvreligænet ved Aarhu tammer de af Harder bekrevne blanke Ffritter. Diameteren er ftet mkring 2 mm, jældnere p til 65 mtn; Frmen er ftet regelmæig afrundet. verfladen m blankt pleret g Farven mørk, men enkelte er gaa lyere g ikke aa blanke. Den mikrkpike truktur vier, ifølge Harder, en udviket, men dg umikendelig Bentruktur. En Analye gav en Apatitmængde af «/,Fe 4.48 g ag 1.98, Reten Urenheder. Harder nævner lignende Danneler i Øvreligænet ved Hindgavl amt ved tavrlund, Gillebrg g Røkkendal ved Mariagerfjrd; fra den idtnævnte Lkalitet freligger Materiale, der i de flete Heneender temmer med det fra Aarhu, kun er Krnene i Almindelighed tørre (5 0 mm) g, maake m Følge deraf, ikke aa regelmæig frmede. I Tyndnit vier ig ingen tydelig Bentruktur, men Ffritmaen indehlder talrige, mere eller mindre mdannede Radilarier, met af Kuglefrm. m der kan være Tale m Knkretiner dannede i Mleret eller i en eller anden helt ukendt Bjergart, er det vel umuligt at ige. Fra Vilund frehgger en Del tykker, der af K. J. V, teentrup benævne Knkretiner, men m i Virkeligheden kun er Brudtykker af aadanne, hvi Frm g tørrele man ikke kan ige nget m. Det er en uren, andhldig Kalkten af ly gullig Farve, g i den idder en verrdentlig tr Mængde Ffritter, der er indtil 1 m i Gennemnit; Frmen er ngenlunde regelmæig afrundet. verfladen ikke blank. Farven er mørkebrun til rt, hvad der i den lye Grundmae frembringer et meget brget Billede. Ffritteme yne at betaa af Beneller Tandubtan, g der finde en Del Hajtænder mellem dem.

199

200 46 meget tr Mængde Vi vianitkrytaller; Længden er fra et Par til a. mm, Tykkelen ftet under 1, indtil a. 2 mm. Det har ikke været muligt at betemme andre Flader end (010) g (110), men de er til Gengæld meget fte ærdele veludviklede g giver udmærkede Refleker; ngen Endebegrænning er aldrig fundet. I Egnen mellem Vrgd g Videbæk har man ved Bringer fundet maa Maer af Vivianit i Atarteleret; Knitenen er den amme m i de kvartære Frekmter. Den interglaiale Diatméjrd ved Kllerup ved Langaa indehlder en temmelig tr Mængde Vivianit indblandet i mere eller mindre uregelmæige Klumper; det er vitnk den tørte Frekmt her i Landet. tørrelen af de enkelte Partikler vertiger ikke ngle faa Mikrmillimeter, g det amme er Tilfældet med alle de andre Frekmter. Der er i øvrigt næppe Grund til at nævne alle de frkellige Frekmter af Mineralet m ganke ung Dannele, da det elv ikke frembyder ngenmhelt Variatin g kun er frkellig ved Frekmtmaaden. Man finder Mineralet i Tørv, Myremalm g paa Kngler, en enkelt Gang gaa paa et Fugleæg. Den førte mtale af dank Vivianit finde h Lenhard i 1805; m Frekmter nævne Birkerød g Helingør. VIII. ilikater. (Gadlinit). Klaprth meddeler, at han af Prfer Abildgaard har mdtaget et tykke»khlenblende«fra Brnhlm, men ved Analye har fundet, at tykket er Gadlinit, g at det ammenætning temmer gdt veren med Mineralet fra Ytterby. Klaprth nærer imidlertid elv Tvivl m at tykket virkelig tammer fra Brnhlm. Frhhammer kmmer ind paa pørgmaalet i 185; han kriver i en Fdnte:»Hr. Greve Varga pdagede denne Beryl i en Granit-Gang, en Frekmt, der har megen Lighed med Findetederne af endeel af de jeldnere venke Mineraller. Det er derfr vel muligt at den Gadlinit, m Klaprth fik fra Abildgaard, g m kal være fra Brnhlm, virkelig er fundet paa denne Øe«. Denne lutning yne ikke umiddelbart indlyende, g den tyrke elvfølgelig ikke, naar man ved, at det er meget uandynligt, at der i det hele taget er fundet Beryl paa Brnhlm. I 1847 er Frhhammer af en ngen anden Mening, nemlig, at da man aldrig har fundet Mineralet igen, g da Brnhlm Granit er af en ganke anden Art end den mellemvenke, aa maa Angivelen vel ber paa en Fejltagele.

201 47 5. Epidt. Dette Mineral er fundet i Gangen ved a 1 1 u n a ammen med Albit, Klrit g Prehnit. Det frekmmer del m krnede Maer g del krytallieret;krytallerne rager undertiden ind i Hulrum, men ftet er de vervkede med Kalkpat, der fylder Hulrummet ud. tørrelen af Krytallerne er kun ngle faa Millimeter; Farven er den ædvanlige mørkt livengrønne. Blandt Fladerne i Hvedznen maa frt g fremmet mærke (l) g (1), g dernæt gaa (101)g (102),jældnere (201) g (101); de er i Reglen ret blanke, men gaa fte tribede ved Kmbinatin med hinanden indbyrde. Endefladerne, (110) g (010), er regelmæig udviklede, men ftet ret matte. Alle de nævnte Flader har dg kunnet betemme med fuldkmmen ikkerhed, Ved Hammeren er der fundet ganke maa Mængder af tænglet Epidt i Pegmatit. Frekmten ved a 1 1 u n a mtale førte Gang af Ørted " EMARH i 1820; ammeted nævne gaa, at Frfatterne har fundet Epidt ved Gudhjem, mellem Tein g Allinge g ved R a a- gelundbren. Lenhard (184) nævner Epidt i Dirit fra Rytterknægten. 6. rtit. Ved Klippegaard er fundet et enkelt Km af dette Mineral i Pegmatit. Længden er a. 2 m. Bredden faa mm. Der finde meget utydelige pr af Krytalflader. Bruddet ganke mat, g under Mikrkp enkelte er dg gennemigtige, plekritike g dbbeltbrydende. vier de flete Krn i pulverieret Materiale ig at være uigennemigtige; Fra Baadted ved Allinge freligger et tykke (a. X4 m), betaaende af Pegmatit med rtit, m har det fr Mineralet ædvanlige glinende Brud; under Mikrkpet er Krnene gennemigtige, dbbeltbrydende g plekritike. ØRTED " Emarh (1819) nævner i Mineralfrtegnelen bag i Bgen, under en ærlig verkrift»prblematik«rthit Gneu fra vaneke. 7. Granat. Frhhammer nævner (185) Granat fra Kjeldeaa uden ngen nærmere Angivele af Frekmtmaaden; da man ikke enere har fundet Granat her, kan der maake freligge en Fejltagele.

202 2 48 I de løe Blkke rundt mkring i Landet piller Granat en tr Rlle, g man har mange Gange fundet ten af krytallinke kifere med tre g veludviklede Krytaller. Det kan maake derfr nk være berettiget at anføre Granat m et dank Mineral. * 8. Prehnit. Dette Mineral finde i maa Mængder i Minerallejet ved a 1 1 u n a ammen med Epidt, Klrit g Kalkpat. Finde i Frm af bladede Aggregater eller keletagtig udviklede flade Krytaller; de enkelte Individer har en Længde af 1 m. Da Krytalkeletterne altid er ganke matte i verfladen, muligvi paa Grund af Frvitring, lader det ig ikke gøre at fretage ngen Maaling af Fladerne. Angaaende de ptike Egenkaber henvie til Bekrivelen h allien (194,. 156). Mineralet mtale fr øvrigt fr førte Gang af Ørted " EMARH (1820). 9. Bitit. Bitit er meget udbredt i de brnhlmke Pegmatitgange, finde muligvi i dem alle, men aldrig i ærlig tr Mængde. Diameteren af de enkelte Krytaller vertiger næppe 1 dm. Undertiden finde en Antydning af ekkantet Krytalfrm. 1 de flete Tilfælde finde Bititten kun Î Frbindele med Mikrklin, ligkla eller Kvart; kun i et enkelt Tilfælue er den ammenvket med Mlybdænglan. Farven h den frike Bitit er ftet rent rt, dg angiver allien fr Vang Granitten Vedkmmende Frekmten af grønlig Bitit i Nærheden af Ganggrænen. 40. Klrit. Mineralet er fundet i en Pegmatit fra Hammeren i Frm af finkrnede Maer af karpkantet Frm med en tørte Diameter paa a. 1 m; i den amme Ga;ng er fundet tænglet Epidt. Klritten Krntørrele er a. 0.1 mm, Krnene Frm er uregelmæig. Farven er grønlig rt. tærk Plekrime: t grøn, e brungul. I Minerallejet ved a 1 1 u n a finde en meget ejendmmelig Frm af Klrit ammen med Albit, Epidt, Kalkpat m. m. Klritten danner kugle- eller halvkuglefrmede Legemer med en Diameter paa 0.5 m; die Legemer betaar vitnk altid af et kelet af Klrit, hvi Mellemrum i de flete Tilfælde er udfyldt med Kalkpat, undertiden i eet trt Individ, undertiden i flere,nget mindre. Kalkpatindividerne

203 49 kan gaa trække ig udenfr Klritmaen, aa at man kan finde et enkelt Krytalindivid, i hvilket et betemt afgrænet, rundt mraade er gennemtrængt af Klrit (Fig.19). Farven er næten rt, med Undtagele af et enkelt Tilfælde, hvr Kalkpatten mangler, andynligvi frdi den er pløt, g hele Legemet betaar af ret lø Klrit; her er Farven lyegrøn. Under Mikrkpet e Klritten at danne tynde, rmfrmig bøjede Traade af en Tykkele af a mm (Fig. 20) ; de har paltelighed paa tvær g ekkantet Tværnit; Traadene Farve er ganke vagt grøn. Kbbergangen ved Frederik tenbrud indehlder vitnk den tørte Mae Klrit, m man har paa Brnhlm, idet den i det Fig. 20. paltningtykke af Kalkpat med en indeluttet Klritmae. altuna. 1:1. væentlige betaar af en Breie af vaneke Granitten Betanddele ammenkittede med Klrit, hvrved hele Maen faar en meget mørk, næten rt Farve. Under Mikrkpet vier Klritten ig kraftig grøn. (erpentin). ØRTED " EMARH (1820) mtaler fra Minerallejet ved altuna t lag erpentin. Den ene er en Ædelerpentin, der udmærker ig ved at være letmeltelig; en Analye vite et Indhld af Kali fruden erpentinen Fig. 21. Klrit i Kalkpat. altuna. a. 20:1. almindelige Betanddele. Den anden lag er almindelig erpentin. Nu er Frhldet det ejendmmelige, at de vennævnte kuglefrmede Klritlegemer paa Etiketterne betegne m Kugleerpentin, g det er nu et pørgmaal, m den ene eller den anden eller eventuelt begge Ørted " Emarh' Fr- 4

204 50 mer af erpentin er identike med denne g altaa betaar af Klrit. Jeg er met tilbøjelig til at antage, at de rte, glinende Kugler er kaldt fr Ædelerpentin, meden de lye g matte er benævnet almindelig erpentin. En Vankelighed er naturligvi, at ingen af dem er letmeltelige, men fr øvrigt iger dette Frhld j ikke nget m, hvrvidt de betaar af det ene eller andet Mineral, da de nrmalt er umeltelige eller meget tungt meltelige. At Mineralet i Kuglerne er Klrit, er i al Fald ikkert g kan bevie, del ved Krytallerne ekkantede mrid g del ved Lybrydningen, der er betemt til 1.610, hvad der ligger en Del ver alt, hvad der er kendt h erpentin, meden den falder midt i Klritten mraade. Jeg maa betragte det m meget tvivlmt, m erpentin m makrkpik Mineral er bekendt fra Brnhlm. (Talk). ØRTED " EMARH (1820) mtaler, at man ved Gyldenaaen ikke langt nedenfr Gyldengaarden finder et Talklag. De frhaandenværende Prøver fra dette ted vier en tærkt mdannet Bjergart, der væentlig betaar af Glimmer, Klrit g Kvart. 41. Kalin. Der er næppe ngen, Grund til at føje nget til de freliggende Bekrivele af dette Mineral, m ikke alene frekmmer frkellige teder i Granitterrainet, men gaa i Jurafrmatinen. Jeg kan nøje med at henvie til den freliggende Litteratur, f. Ek. af Grônwall, g navnlig af Gallien. 42. Titanjern. ØRTED " EMARH (l819) nævner Titan jern fra Kiev en i Klemenker g fra Hakkeled ivetermarie. hen Deeke angiver at have fundet maa Mængder af en rt Malm, andynligvi Titanjern, frkellige teder, g gaa Kalb anfører Titanjern fra Pegmatitgange. allien angiver fra Pegmatitten i Rønne Granit Magnet- eller Titanjern. Frekmten af Mineralet er vel næppe helt ikker, men dg vervejende andynlig. (Dipid). ØRTED " EMARH (1819) nævner Frekmten af Kkklit paa Kalkpal mellem Randkleven g Gudhjem. Frekmten kan næppe betragte m tiltrækkelig ikker.

205 51 4. traalten. Fra Allinge freliggeret tykke, i Følge Etiketten fra en Diabagang, i hvilken der finde del en Plade af a. 5 mm' Tykkele med paa tvær tillede Traade, del mere uregelmæige, mindre Partier; Mellemmaen betaar væentlig af en hrntenagtig ubtan. traaltenen er af mørkegrøn Farve, Traadene er meget fine, næten abetagtige. Fra den tre Diabagang ved Lited finde ngle ganke lignende Plader af en ganke lignende traalten; Mellemmaen er her trkrnet Kalkpat. Paa de gamle Etiketter betegne traaltenen fra die t Lkaliteter m»allingit«, hvilket Navn gaa anvende af Frhhammer (1847) med Tilføjele af et Henviningtal (2) ; det er dg umuligt at e, hvad dette g andre Tal i Bgen henvier til,hvad der vel nk taar i Frbindele med, at Bgen aldrig er blevet fuldendt. Det har ikke været mig muligt at finde Navnet i ngen af de ældre Mineralgier; i nyere Tid benytte det, m bekendt, m Navn paa et med Rav belægtet Mineral. (Beryl). Mineralet mtale førte Gang af Frhhammer (185), der kriver:»beryl (kvgaarden paa Veien mellem Rønne g Nexø), i Han Kngelige Høihed Prind hritian amling«, g i en Fdnte:»Herr Greve Varga pdagede denne Beryl i en Granitgang et.«. Betemmelen kylde frmdentlig ikke Varga elv, da han ikke nævner Frekmten i it Værk m Brnhlm Gelgi, g hvi Frhhammer elv har fretaget Betemmelen, yne det, at han enere er blevet betænkelig ved den, da Mineralet ikke nævne i.han nk aa tre Arbejde fra I Mueet befinder ig et tykke med følgende Paakrift paa Etiketten: Kritalliierter Feldpath mit gemeinem hmaragd. tykket indehlder, fruden en ret tr rtklakrytal, enkelte Krn af ligkla g Kvart, g der finde ikke andre makrkpike Betanddele, aa det er ganke ubegribeligt, hvrlede Fretillingen bm Beryl kan være ptaaet. Imidlertid gaar denne Beryl igen i mange enere Værker m Øen Mineralgi g Gelgi. 44. rtkla. Dette Mineral udgør Hvedmaen af alle Pegmatitgangene g faar aalede en enrm Udbredele, g der kan elvfølgeligikke være Tale m at pregne de enkelte Lkaliteter. Lignende Feldpat frekmmer gaa m Indelutninger i Rønne Granit, angaaende hvilke henvie til allien (. 48). Den tørte Mængde af Pegmatitfeldpatten ptræder i Frm af kriftgranit,navnlig i de tørre Gange, g kriftgranitten Udeende kan variere betydeligt efter den tørre eller min- 4»

206 52 dre Finhed, idet de enkelte Kvarttængler kan variere fra a. V2 mm (kvgaard i Knudker) til a. 1 m (B a u n k 1 i n t g hritianø) i Tværnit. tørrelen af de enkelte Individer afhænger naturligvi nget af Gangen Mægtighed; i de tørte Pegmatitmaer, m i Baunklint, kan de være henimd V2 Meter i Tværnit. Krytaller finde mange frkellige teder, fr det mete indlejrede i Kvart; den tørte (fra kvgaard i Bdilker) naar a. 1.5 dm i Diameter. I et enkelt Tilfælde (Hammeren) er der gaa fundet Krytaller paa Væggene i et Hulrum. Krytallernehar den fr rtkla almindelige Frm g er begrænede af (1),(010), (110), (10), (Ï01),(Ï02) g (021);i de enkelte Tilfælde kan der naturligvi mangle en eller flere af de nævnte Frmer. arlbadtvillinger er fundet i et Par Tilfælde (Kleven g Aardale). Fladerne er ftet meget daarlig udviklede, ru g matte. Feldpatten Farve er i Almindelighed rød g kun i et enkelt Tilfælde (Paradibakkerne) næten hvid. Alle Prøverne har Mikrklintruktur, undertiden dg med en Tilbøjelighed til enkelt Mikrklin med kun faa triber. Alle Prøverne er pertitike paa ædvanlig Maade. 45. Albit. Frekmmer i Minerallejet ved a 1 1 u n a ammen med Epidt g Klrit m. fl. Albitten er fr det mete indlejreti Kalkpat, g muligvi har dette altid været Tilfældet. Albitten finde m veludviklede Krytaller af Dimenin indtil a. 10 X 7 X mm, der begræne af (1), (010),(110), (110), (10),(10),(Î01) g (Ï11)Ṫvillinger efter Albitlven g ftet tilligeefter arlbadlven. Fladerne er blanke g pejlende. Krytallerne er halvgennemigtige, hvide. Udlukningkævheden er betemt til.5 paa (1) g til 20 paa (010),hvad der varer til en ammenætning af a. 5 "/ Al g 95 An. ØRTED " EMARH (1819) mtaler, at de har fundet Albit ved en Brøndgravning i vaneke; de meddeler, at»tenen udmærker ig fra den øvrige Urbiergmae ved it pløte Udeende«. Hvr ikker Betemmelen er, kan man næppe ige nget m; Albit var den Gang et nypdaget g ikke meget kendt Mineral. 46. ligkla. ligkla har en meget tr Udbredele i de brnhlmke Pegmatitgange; hvrvidt det finde i dem alle, kan man ikke ige nget m, det er i al Fald ikke indamlet fra aa mange Lkaliteter m rt-

207

208 I Ek Titanit. Mineralet finde almindelig m Betanddel af de brnhlmke Granitter, navnlig i vaneke Granit, hvr man, f. ved Nørrevig ved vaneke, kan finde ganke veludviklede Krytaller paa p imd 4 mm, begrænede af (1),(1),(110), (111),(112). Pegmatitten ved Klippegaard finde undertiden Titanit; i et Parti af ret finkrnet Pegmatit lige ved Granitgrænen fandte en Del ganke flade Maer af en Udtrækning paa m g en Tykkele af 2 mm; de var rienterede paralleltmed Granitgrænen, g i det amme Parti fandte gaa ærlig talrigebititkrytallerrienterede paa amme Maade. Titanitten Begrænning var i øvrigt ganke uregelmæig, g det var umuligt at kntatere betemte Krytalflader. IX. rganike Frbindeler. (Dpplerit) Denne ubtan er mærkelig ved in Kniten, der i vaad Tiltand er blød g elatik, meden den i tør Tiltand er fat g næppe kan kende fra amrf Brunkul. Den betragte i Almindelighed ikke m et ærligt Mineral, g den er ganke ikkert en Blanding af frkellige kemike Frbindeler, hvrpaa tyder den varierende kemike ammenætning, den tærkt varierende Lybrydning, g maake met iøjnefaldende Frhldene ved pvarmning, hvr ngle Frmer brænder med kraftig Flamme, meden andre giver mindre kraftig eller næten ingen Flamme. I Danmark yne Dppleritten at have ret tr Udbredele; den er indamlet eller mtalt fra Hummeltfte, Ruderdal g Allerød paa jælland, Glarabjærg g tevningen paa Fyn, Jerlev i Vendyel g V j e n i ydjylland. Den danner ftet tynde Lag i Tørv, Gytje eller Ler. Den er førte Gang indamlet af Japetu teentrup i 188; i Litteraturen nævne den, aavidt jeg har et, førte Gang af Hartz i FihteHt (Tekretin). I frkelligenrdjællandke Mer (Vidnedam, Ruderdal Krm e, Hltegaard g Dn e) er dette Mineral fundet iddende paa filt Fyrretræ. Vitnk alt Materialet tammer fra gammel Tid (mkring 1840), g man hører ikke nget m Mineralet fra nyere Tider, men det maa vel dg frmde at have en tørre Ud-

209 55 bredele. Mineralet danner krper med ftet ret uregelmæig verflade, der dg undertiden vier Antydning af Krytalflader; der er gaa fundet en Del løe Krytaller. De har Frm af langtrakte, flade Tavler (Dimeniner indtil 5X2X1 mm), der i Reglen er ret ufuldtændig udviklede. Fladerne kan dg undertiden give rigtig gde Refleker, g Maalingerne temmer vermaade gdt med dem fra Brvi i Bøhmen. I Hvedznen {7 b-aken) finde i Almindelighed kun udviklet (1) g (1),jældent (101) g (Î01);hvi der er Endeflader, tilhører de altid (ll) eller (110),der begge kende fra det bøhmike Materiale, g kun en enkelt Gang er fundet Flader af (111),der kun kende fra den højre Ende af Krytallen. I det Materiale, jeg har haft til Raadighed, har jeg ikke fundet ngen Krytal med begge Ender udviklede. Materialet blev fundet g indamlet af Japetu teentrup g analyeret af Frhhammer, m gav det Navnet Teretin; iden har det imidlertid vit ig, at dette Mineral var identik med det et Par Aar i Frvejen bekrevne Fihtelit, g Mineralet bør altaa benævne med dette Navn. Angaaende nærmere Enkeltheder m dette g de følgende Mineraler, peieltm dere pløelighedfrhld, kemike Egenkaber m. m., henvie til Frhhammer Afhandling. 49. Phyllretin. ammen med fregaaende mtaler Frhhammer gaa dette Mineral, der krytalliereri»glimmeragtige, frreten ubetembare, bøielige Blade«. meltepunkt, pløningfrhld g kemik ammenætning afviger nget fra Tekretinet. Det har ikke været mig muligt at erkende ubtanen i det gamle Materiale, men hvi det virkelig har in egen Fremtrædelefrm, aa at Frhhammer med ikkerhed har kunnet kelne det fra Tekretinen, bør man nk betegne det m et elvtændigt Mineral. (Xylretin). Dette tf fremtille af Frhhammer ved at udtrække filt Fyrretræ med Alkhl, inddampe, udtrække Reiduet med Æter g lade denne pløning frdampe langmt; herved faa en hvid Harpik, m Frhhammer benævner Xylretin, g m krytallierer i»nget utydelige Frmer, m yne at være primatike«. Det yne at være tvivlmt, m denne ubtan virkelig er en Enkeltfrbindele, g elv m aa er, udgør den prindelige ubtan frmdentlig en Blanding af flere frkellige Elementer, g der er af die Grunde næppe ngen, der regner Xylretinet fr et Mineral.

210 56 (Blretin). Faa, ifølge Frhhammer, ved Udkgning af filt Fyrretræ g det Bark med Alkhl (altaa ved en Pre meget nær identik med den, hvrved Xylretinet frembragte). Blretinet angive gaa at frekmme i en graa, jrdagtig ubtan, der finde i hule, file Fyrretammer, endvidere i Lyeklyne g i frike g affaldne Naale af Naaletræerne. Det ige udtrykkelig, at Blretinet ikke krytallierer, g der er næppe ngenmhelt Grund til at regne det fr et elvtændigt Mineral. 50. Rav. Rav er m bekendt fundet her i Landet i uhyre Mængder lige fra ldtiden g til Nutiden; det mete finde paa trandbredden, navnlig ved Veterhavet, andynligvi frdi der her finder en kraftigere Erin af Klinterne ted. Rav er gaa fundet i tr Mængde i de kvartære Aflejringer, navnlig i de aakaldte Rav-Pindelag. Der er næppe ngen Anledning til at give en nærmere Behandling af dette Mineral her, da det vitnk alle Vegne finde paa ekundært Leje, g de enkelte Frekmter aalede ikke kan frembyde mineralgike Frkelligheder. NWENTZ nævner en Del danke Frekmter, men jeg yne ikke, det kan have ngen Interee at nævne alle de teder, hvr der er fundet Rav, da Frtegnelen ikkert vilde blive uendelig. Det tørte tykke Rav i Mueet amlinger er fundet ved lettetrand g vejer 45 g. Her kal i øvrigt kun nævne de kendte Frekmter af Rav i ældre Aflejringer. I ementten med vulkank Ake fra det eæne Mler er fundet et lille tykke (indtil8 mm i Diameter), bekrevet af Palmgren. Han finder det andynligt, at Dannelen af Ravet paa en eller anden Maade fraaragede af den vulkanke Akeregn; jeg kan dg ikke e ngen Grund til,at Ravet her kulde have ngen anden Dannelemaade end alle andre teder. I øvreligænt Ler ved Røkkendal er fundet et tørre tykke (75.7 g), m er bekrevet af Nørregaard; m denne gør pmærkm paa, kan der være Mulighed fr, at tykket hidrører fra verliggende Kvartærlag. I det øvremiæne Ler ved H e e 1 h Teglværk N. f. Varde er fundet et mindre tykke (8 g), ligelede bekrevet af Nørregaard, m fremhæver, at man ved Hjælp af vedhængende Ler g vvlki kan e, at tykket hører hjemme i Leret. Nørregaard har betemt tykket til at være Retinit, nærmet Gedanit, meden det fregaaende tykke er betemt til at. være Rav.. (uinit).fra amme Frekmt er enere erhvervet et meget trt tykke (1205 g. Længde

211 m) af aflang, fladtrykt Frm. verfladen frynet med brede g dybe Furer. Baade i de brnhlmke Jurakul g i de jydke miæne Brunkul er der enkelte teder fundet maa tykker Retinit, der utvivlmt er hjemmehørende der. Litteraturfrtegnele. Frkrteler; D. G. U. = Danmark Gelgike Ungerøgele krifter. København. D. G. F. =" Meddeleler fra Dank Gelgik Frening. København. G. F. F. =; Gelgika Freningen i tkhlm Frhandlingar. tkhlm. Abildgaard, øren, Bekrivele ver teven Klint. Kjøbenhavn Anderen,. A., Blygangen ved pidlegaard paa Brnhlm. maaafhandlinger m Brnhlm til Peter Thren Rønne Anderen,. A., Blygangen ved pidlegaard g Grønand ved Læaa. Naturhitrik Tidende. 6. Aarg København Blihfeldt, H. " Martfeld,., Beretning m teenkul paa Brnhlm aflagt til d. K. D. Land-Huuhlding elk. Kjøbenhavn Bnneen, E. P., Bøggild,. B. " Ravn, J. P. J., arlbergfndet Dybdebring i Grøndal Eng ved København 1894 Reultater g den videnkabelige Bøggild,. B., truvit fra Limfjrden. D. G. F. Bd.. Nr Bøggild,. B., n the Labradrizatin f the Feldpar. K. D. Vid. elk. kr. Mat.-fy. Medd. VI.. penhagen BøGVAD, Rihard, Kbbermineraler fra Nexø. D. G. F. Bd Bøgvad, Rihard, Jarit fra Danmark. D. G. F. Bd allien, Karen, Tenfrmede Tungpatkrytaller (»Peud-Gayluit«g»Peud-Pirnit«) i Alunkiferen. D. G. F. Bd allien, Karen, Da Grundgebirge vn Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr lauen, Han, Frmerne h danke Kalkpatkrytaller. D. G. F. Bd hen, E. " Deeke, W., Ûber da krytalline Grundgebirge der Inel Bi'nhlra. Feth. d. gegr. Ge. Greifwald zur allg. Ver. d. deut. gel. Ge. in Greifwald Greifwald NWENTz, H., Ueber die Verbreitung de uinit, bender in hweden und Danemark. hr. d. naturf. Geellh. zu Danzig. N. F urrie, Jame, The Mineralgy f the Faere arranged tpgraphially. Tran. Edinb. Gel.. ein Vl. IX. Part I. Edinburgh Deeke, W., Die phphritfuhrenden hihten Brnhlm. Mitth. naturw. Ver. f. Neu-Vrpmmern und Riigen. 29. Jahrg. Greifwald Deeke, W., Gelgiher Fiihrer durh Brnhlm. Berlin Frhhammer, G., Danmark gegntike Frhld, fraavidt de ere afhængige af Danneler, der ere luttede. Indbydelekr. til Refrmatinfeten d. 14. Nv Kjøbenhavn 185.

212 58 Frhhammer, G., Udtg af Fredrag ver de Frandringer, m Terpentinlien eller en dermed imeer Frbindele har lidt i Tørvemerne. Frh. kand. Naturfrkere andet Møde Kjøbenhavn Frhhammer, G., Ueber einige heereritahnlihe Verbindungen. Jurn. prakt. hemie Frhhammer, G., Gebirgbildung de Knigreih Danemark Frhhammer, G., Bidrag til Dlmiten Dannelehitrie. ver. K. d. Vid. elk. Frh. i Kjøbenhavn. Grônwall, K. A. " Milther, V., Bekrivele til Gel. Krt ver Danmark. Krtbladet Brnhlm. D. G. U. I. Række Nr Hanen, Kaj, ammenlignende tudier ver Kambriet i kåne g paa Brnhlm. D. G. F. Bd Harder, Pul, De ligæne Lag i Jernbanegennemkæringen ved Aarhu tatin. D. G. U. H. Række Nr Hartz, N., Bidrag til Danmark englaiale Flra g Fauna. D. G. U. II. Række Nr Jeperen, M., Liden gegntik Vejvier paa Brnhlm. Rønne Udg JHNTRUP, F., Faxekalken Dannele g enere undergaaede Frandringer. K. D. Vid. elk. kr. 5 R. Nat. g math. Afd. 7. Kjøbenhavn JHNTRUP, F., truvit fra Limfjrden kand. Naturfrkermøde. Frh. hri hritiania JHNTRUP, F., Abri der Gélgie vn Brnhlm, al Fiihrer zu der Exkurin der Deuthen Gel. Ge. naeh der Inel Brnhlm im Anhlu an die allgem. Ver. in Greifwald Greifwald Kalb, Gerg, Petrgraphihe Unteruhungen am Granit vn Brnhlm. Mitt. d. naturv. Verein f. Neuvrpmmern und Riigen in Greifwald. 45. Jahrg. 191, gaa m Diputat Greifwald Klaprth, M. H., Beitrâge zur hemihen Kenntni der Mineralkrper. Bd (hemihe Unteruhung de Gadlinit vn Brnhlm?). Berlin und Leipzig Klein, J. G. F., Erte Naehriht vn denen auf der Knigl. Danihen Inul Brnhlm in der tee vrhandenen Minerallen (Trykketed ukendt). Lenhard,.., Handbuh einer allegemeinen tpgraphihen Minéralgie, , , Lenhard, G., Handwrterbuh der tpgraphihen Minéralgie Maden, Vitr, Hvrlede altet ved Klding blev fundet. Naturen Verden. 22. Aarg København 198. Milther, V., Bekrivele til Gel. Krt ver Danmark. Krtbladene Faxe g tevn Klint. D. G. U. L Række Nr. 11. MBERG, J. hr. " Møller, Hj., m Aerareznen. G. F. F. Bd Nørregaard, E. M., Rav g Retinit fra danke Tertiæraflejringer. D. G. F. Bd. 2. Nr Nørregaard, E. M., Dlmitfrekmten ved Faxe. D. G. F. Bd. 2. Nr Nørregaard, E. M., m aakaldt Aragnit g traalki fra danke Aflejringer. D. G. F. Bd. 2. Nr Nørregaard, E. M., En til Gib mdannet Ananhyte-kal i en vvlki- Knkretin. D. G. F. Bd.. Nr

213 59 Nørregaard, E. M., Tungpat i Platik Ler fra Danmark. D. G. F. Bd. 5. Nr Palmgren, Jhn, Berntein in der vulkanihen Ahe der Mler-Frmatin Jutland. Bull. gel. Int. Upala. Vl Upala Pulen, hr., m Ditygraptukiferen paa Brnhlm. D. G. U. IV. Række Bd. 1. Nr Pulen, hr., Dberiht iiber da rdvizium vn Brnhlm. D. G. F. Bd Ravn, J. P. J., Kridtaflejringerne paa Brnhlm ydvetkyt g dere Fauna. II. Turnet. D. G. U. II. Række Nr Ravn, J. P. J., Det enmane Baalknglmerat paa Brnhlm. D. G. U. II. Række Nr humaher,. F., En Tungpat Bekrivele g Underøgele. kr. fra Naturh.-elk.. Bd. 1. Hefte. Kjøbenhavn RGENFREi, Thedr, Tertiærtiden Havaflejringer i ønderjylland g dere Frteninger. Nat. Verden. 27. Aarg.. 6 g tlley, E., Peud-Gayluit, Peud-Pirnit und Prtpngia im ambrihen Alaunhiefer Brnhlm. D. G. F. Bd.. Nr UiNG, N. V., Danmark Gelgi i almenfatteligt mrid. D. G. U. III. Række. Nr. 2. I. Udg. 1899, II. Udg. 1904, III. Udg Varga Bedemar, Die Inel Brnhlm in gegntiher Beziehung ØRTED, H.. " EMARH, L., Beretning m en Underøgele ver Brnhlm Mineralrige, udført Kjøbenhavn 1819, ØRTED, H.. " EMARH, L., Beretning m en Underøgele ver Brnhlm Mineralrige, udført Kjøbenhavn 1820.

214 ummary. The Mineral f Denmark. Mineral in Denmark are neither very numeru nr npiuu. Neverthele the writer hpe it may be f me value t preent a ummary f everything that i knwn abut them. Rk-frming mineral are nt inluded, but nly the fund in the frm f mineral egregatin f ne frm r anther, uh a pegmatite vein, nrétin, géde, et. In many ae there may be me dubt a t whether a mineral huld be inluded r nt, epeially if it ha been mentined in the early literature, in whih ae we annt knw whether the partiular authr wa in a pitin t détermine it with ertainty. ne»freign«mineral (garnet) i inluded wherea the mineral f the Faere Iland are mitted, mainly beaue they have already been dealt with by urrie, but al beaue with their prepnderating ntent f zelite they are mewhat remte frm the f the remainder f Denmark. Neverthele, the ame may be aid f the Brnhlm pre-ambrian, whih ha a mineral ntent very différent frm the ret f the untry, epeially iliate, whih d nt ur in the later frmatin. n page 6 i a lit f Danih frmatin with their mineral; the firt lumn mprie the allhthnu mineral; the end, the that are till i pre f being frmed and therefre ur everywhere; then me the varin frmatin, the yunget firt, a well a the prinipal rk. Regarding the Englih name af Danih frmatin and rk ee:»ummary f the Gelgy f Denmark«. Danmark Gelgike Underøgele (»Gelgiai urvey f Denmark«) V. Række N. 4. penhagen I. Element. Graphite i reprted frm Brnhlmian granité, but the prbability i that there ha been me nfuin with mlybdenite. 1. ulphur ha been fund at me piae in the halk a a prdut f alteratin f pyrite. It i being frmed at many piae in the preent time by the ativitie f bateria. 2. p p e r i fund in mall quantitie tgether with the halpyrite in the pper vein at Frederik Quarry. II. ulphide.. Mlybdenite i fund in me piae in the pegmatite, mtly in the quarrie at Klippegaard near Rønne; metime it frm

215

216 Quartz. Thi mineral ur in large quantitie in the pegmatite vein and al in the frm f pure quartz vein; rytal are fund hère and there in left in granité r diabae, epeially alng Bbbe A a, where there are rather large rytal (up t m thik), metime amethytine in lur, tgether with rytal f flurite. The bet knwn urrene are in the Ratrite and yrtgraptu hale n the L æ a a and 0 1 e n a a. Hère are eptaria-like mari nrétin, and n the wall f the left are numeru rytal f alite, me f whih ntain quartz rytal. me f thèe are fairly mall (1 lng) but very handmely develped with perfet fae and quite tranparent m (Brnhlmian diamnd) (fig ). The fae are the uual t the minerai (lî) and (lll), mre rarely (ll5l) a well. mall quartz rytal are al fund metime in avitie in the halk and in the Danian limetne. 1. haledny (and ther ryptrytalline varietie f quartz). Japer ha been fund in the afreaid vein n the Bbbe A a. Flint frm the white halk metime ntain avitie with talatiti haledny, whih al ur in avitie in iliified wd frm the M lay. 14. pal frm the différent infurial earth and ha al been fund in the frm f petrified wd, whih ur very frequently in the M lay. 15. Pyrluite may be fund a nrétin in the»plati lay«a an alteratin prdut f the rhdhrite, al a a ating n the nrétin f that minerai (fig. 4). In mall quantitie it take the frm f thin rut n tne n the beah and ther plae. 16. Hématite ur in mall quantitie in the Brnhlmian Pre- ambrian, epeially in the urrene n Bbbe A a. 17. Limn i te i t ay ubiquitu, and there i nt muh rean fr ingling ut péial lalitie; it i partiularly prminent a a weathering prdut f pyrite in the halk. Many Tertiary and Quaternary rk ntain large quantitie f thi minerai. 18. Magnetite. mall grain f thi minerai have been fund at a few plae in the Brnhlmian pegmatite vein. IV. hlride and Fluride. 19. H a 1 i t e ha been fund ne in a bring atpaaby (Harte near Klding), in Nemian trata; length in the drill re 17 m. The ait i large-grained, very pure (98»/ Nal), lear and lurle; numeru mall gypum rytal are viible thrugh the mirpe. 20. Flurite ha been fund at abut ten différent plae in the pegmatite vein f Brnhlm, in greatet meaure wet f Almindingen, where the individual may attain a diameter f abut 1 dm. mall rytal ur at everal plae, mtly ube; nly in the pper bearing rk in Frederik Quarry de it ur in the frm f tahedrn and tahedral twin. The lur i uually vilet, thugh at the latter lality there are al grey and green rytal. In ther part f the untry nly mall, almt mirpi rytal have been fund in the halk and in erithium Limetne.

217 2 6 V. arbnate. 21. alite ur in the Pre-ambrian, partly a eparate vein, epeially at Ha ramerhu, and partly in the frm f filling in the left f granité and diabae, and at a few plae al a fibru mae. In bed n Bbbe Aa there are fairly large rytal, partly enled in quartz; they are bunded by (lîl) and (211) with welldevelped plane fae, wherea ail ther alite rytal in Denmark have mtly urved fae whe ymbl are diffiult t détermine. In the rtheratite Limetne rytal bave been fund n the wall f fiure; the maller ne (1 mm) may be quite regular (ll) and (01 Î2), wherea the larger ne have an indéterminable, pinted alenhedrn. In fiure in the Ratrite and the yrtgraptu hale there are rytal bunded by (lï) and (01Ï2) and therwie indéterminable alenhedral fae. f partiular interet are the rytal n the inner ide f ea urhin (fig. 5). A the plate f thi animal alway bave a definite rientatin, the main axi being almt at right-angle t the plate, and the rientatin f the plate arund the axi i mrever determined in relatin t the hape f the animal, the rytal lie in regular rw, with brdering rytal in almt parallel pitin. The rytal are well develped in far a they are mth and bright, but a a rule there i nt a ingle plane element in them. Travertine frm tevn Klint and Faxe and rak in alt h 1 m Limetne al ntain rytal, mtly with urved fae. In the Eene M lay and»plati lay«there are plate-like grwth f fibru alite; in mt ae they are divided by a median line, abut whih lie irn and manganèe mpund, whereby the lur beme quite dark. Middle ligène lay ntain the -alled eptaria, alareu nrétin with fiure internally; they ur up t abut 0.5 m in diameter and are f irregularly runded hape. In Upper ligène and in Middle and Upper Miène there are ften regularly frmed pherial aleareu nrétin. 22. Dlmite in the frm f rytal a millimètre in ize have been fund tgether with Brnhlmian diamnd. Very fine-grained dlmite wa fund tgether with anhydrite in the bring at P a a b y (Harte). Mt f the dlmite ur at Faxe, where there are large (up t 25 kg), very irregularly haped nrétin (fig. 6) areted with flint in brwn and. The nrétin nit f dlmite and a mewhat larger quantity f alite, wherea the and nit either f dlmite r f alite r a mixture f bth. In bth ae the dlmite ha the frm f mall rhmbhedrn (le than 1 mm in diameter) (fig. 7). 2. Rhdhrite ur in»plati lay«a nrétin that are ften mixed with me iderite. In mt ae it hape i quite irregular, but metime may have the frm f branhe r ral, et. r ther peuliar frm (fig. 9 and 10). The mineral i ften areted t barite, and at the bundary between the tw it i pible t find mall pherule f rhdhrite in the grained barite (fig. 8). The lur i brwnih r greyih, ften with a blak rut f pyrluite.

218 iderite ur a mall rytal in avitie in granité at Allinge. In a fiure in Nexø andtene there are fund tw frm: mall rhmbhedral rytal and emi-pherial phaerliti mae. In the Jurarai frmatin there are large mae f lay-irntne, metime with mall rytal in avitie. Mentin ha already been made f the nrétin in»plati lay«tgether with rhdhrite. In the Upper ligène there are ften irregularly frmed and impure nrétin. mithnite (»Galmej«) i reprted t ur at pidlegaard but we dnt knw exatly what mineral i meant. Aragnite i reprted t ur in the Middle ligène eptaria but it i, hwever, nt yet fund in Denmark. 25. Malahite ur in mall quantitie tgether with halpyrite in Frederik Quarry. VI. ulphate. 26. Anhydrite. In the Paaby (Harte) bring, at a depth f 981 m frm Perm r Keuper, were fund uppermt fibru anhydrite and lwet fine-grained pure anhydrite in trata alternating with ther niting f a mixture f anhydrite and dlmite. 27. e 1 e t i t e ur in the halk in Møn Klint a nrétin (up t 1.5 kg), irregular in hape and with a very jagged urfae (fig. 11). The lur i white r grey. The mineral may be areted with flint r pyrite; metime an intimate mixture i frmed with flint (fig. 12). Thi eletite almt eem t be mirrytalline, but in reality it i aregrained; wing t the great paity f the mineral it i impible t ee it truture. A pièe f quartz wa fund at tevn Klint bunded lely by imprein f rytal. The plane are well develped that the angle an be meaured by the gnimeter. The prevailing frm i (011), and the mineral that frmed the imprein wa prbably eletite. At tw piae in thé viinity f penhagen bulder f grey flint have been fund, riginating frm the Danian and with eletite in the middle; there were al a few well-develped rytal f length up t 2 m. Frm (011) and (102) with mall fae f (1), (110), (111) and (122). 28. B a r i t e. In the Alum hale f Brnhlm at L æ a a there i an enrmu ma f rytal in frm and ize like barleyrn (fig. 1) ; they are ated with a layer f pyrite and were previuly taken fr that mineral, and their rigin ha been interpreted in variu way. They ur al in the anthranite, where they are purer. The fae annt be determined with ertainty exept (011); in ne zne in the anthranite there are rytal bunded by (1) and (110). The Alum hale al ntain ainal large (up t 1 dm in diameter) nrétin f an irregular, flattened hape; the interir i mt ften f lumnar truture and mixed up with pyrite (fig. 14). Large number f nrétin have been fund in the»plati lay«, ften tgether with rhdhrite; the larget weigh 2.5 kg. The hape i irregularly runded. The urfae i marked with a netwrk f elevated line (fig. 15) and i therwie rugh wing t prminent, prly develped

219 rytal. n the ther hånd, well-develped rytal ur in avitie in me few ae; they are rather mall and bunded by (1), (1), (011), (102), (111) and (122). 29. G y p u m. In the Alum hale gypum i t be fund in the frm f flat piate between the trata. In the Jurai lay f Rbedale there are quantitie f mall rytal (1 therwie runded fae; twinning i fréquent. mm lng) bunded by (101) and (110), A ingle rytal ha been fund in the halk, lying in a hllw pyrite nrétin; it i mre handmely develped than any f ur ther gypum rytal, epeially a t the frm (111). Twinning i fund. In the M lay gypum ur in many différent frm. The mt remarkable i a fibru depit immediately underlying a tuff layer; the lwer part f thi tuff i entirely impregnated with gypum, and in it upper part there are imilarly impregnated pathe (fig. 16). Gypum i al preent in variu frm in the»plati lay«; very uriu are mall elngated rytal in pherial mae radiating t all ide like the pine f a hedgehg (fig. 17). Gypum ha been fund at three piae in Quaternary depit, viz. at trandby near Køge, in Ritinge Klint n Langeland, and at Kngelunden n Amager. Wherea all ther Danih frm have a mre nrmal rytal develpment, all the Quaternary rytal are lentiular withut a ingle plane element (fig. 18). 0. Mêlante rite ha been fund at variu piae, frmed thrugh the weathering f pyrite. 1. Jarite (r related mineral uh a natrjarite, arphiderite et.) ur a a weathering prdut in Brnhlmian Alum hale and epeially in the»plati lay«and the M lay frmatin. The nly analyi made (n a ample frm the»plati lay«f R e f n æ ) hw that thi i a natrjarite. VII. Phphate. 2. Phphrite. The many Brnhlmian»phphrite«mut be regarded a nglmérâte, fragment f an earlier phphrite depit having been laid dwn after a regrein in the new frmatin, and they wuld eem t be mtly f pétrgraphie and tratigraphie interet. Whether r nt the Jutland phphrite depit have a imilar rigin i diffiult t ay, but I nider them wrth mentining. In the Paleene nglmerate at Hvalløe there are mall pebble r rather irregular frm, niting f what eem t be an riginal Danian limetne in whe pre a ating f phphrite ha been depited n the alite. In the Upper ligène at Aarhu and everal ther piae there are mall pebble that are remarkable fr their mth, a it were plihed urfae; frm ne urrene (Røkkendal) the mirpe hw that they ntain numeru remain f radilaria.. truvite ha been fund nly ne, during the building f a bridge ar the Limfjrd in 1875, but in very large quantitie,in the mud n the fjrd bed. The rytal are lentiular, 1 m in diameter, with nly tw plane fae f the frm (101), the ther being runded (fig. 19).

220 66 4. Vivianite i fund in the Upper Miène Atarte lay in whale bne at dderup near Tarm. mall rytal (up t 8 mm lng) whe nly determinable fae are (010) and (110), whih are well develped. All ther urene are Quaternary r reent and nit f the uual fine blue pwder fund n peat, bg irri-re,bne, et. VIII. iliate. Gadlinite. Klaprth mentin thi mineral frm Brnhlm but ha dubt a t the aurary f the urrene; n trae f the mineral ha been fund ine. 5. E p i d t e ha been fund a mall but well-develped rytal in the vein at a 1 1 u n a. The fae are (1), (1), (110), (010), in additin (101). t whih there are metime (Î01) and (102), mre rarely (201) 6. r t h i t e ha been fund at ne r tw piae in pegmatite in Brnhlm. 7. Garnet i reprted a having been fund in Brnhlm, but thi i mt unertain; n the ther hånd it i f fréquent urrene in the errati all ver the untry. 8. Prehnite ur in mall quantitie in flat lab f very irregular hape in the mineral depit at a 1 1 u n a. There are n determinable rytal plane. 9. B i t i t e ur in the pegmatite vein f Brnhlm, pibly in them all, but in n great quantity; metime there are trae f rytal f hexagnal frm. 40. hlrite ur in the pegmatite at Hammeren. A uriu frm i fund in the mineral depit at altuna: pherial mae niting f a keletn f hlrite infilled with alite, whih metime ha gwn ut ver the bail (fig. 19). ther hall nit nly f the pru hlrite ma, in whih ae the alite ha prbably been dilved. een thrugh the mirpe the hlrite frm vermiular thread that are hexagnal in etin (fig. 20). The pper vein in Frederik Quarry ntain a large quantity f hlrite a a ement in the breia. erpentine i rerded in the earlier literature a urring at altuna, but dubtle it i all hlrite. Tale i al mentined earlier a urring alng the Gyldenaa, but it i a muh altered, ft rk. 41. Kalin frm a large depit in the viinity f Rønne, where it ha been frmed thrugh the alteratin f granité. Kalin and kind f fireprf lay al ur in the Jurai frmatin. 42. Ilmenite i rerded by variu writer a urring in the pegmatite; it wuld eem that thi determinatin i nt quite ertain. Dipide i al rerded, but thi i very dubtful. 4. A t i n 1 i t e. Diabae dyke at Allinge and Lited ntain thin piate built up f atinlite individual arranged tranverally. Beryl wa lng ag tated t have been fund at kvgaard, between Nexø and Aakirkeby. It ha nt been pible t find thi mineral, even in a péimen labelled, there mut have been me mitake.

221 rthlae frm the main element f all the pegmatite vein, mtly in the frm f graphie granité; rytal f the uual frm ur at everal piae. The lur i almt alway red. In all ae the truture i pertiti, and mirline grating i alway t be een thrugh the mirpe. 45. A 1 b i t e ur in the mineral depit at altuna a mall white rytal embedded in alite. Diameter 10 X 7 X ram. Frm: (1), (010), (110), (Ï10), (10), (Î0), (Î01) and (lll). Twin arding t the albite and periline law. The mpitin ha been determined t abut 5 per ent. Al. 46. liglae ur in many Brnhlraian pegmatite vein, pibly in thera all. Arding t the mpitin mt f thi liglae i albite r periterite, and nly ne i true liglae. me f them are fairly tranparent and irideent, ther are paque and reddih r greyih. In a few ae liglae i fund in the frm f graphie granité. 47. Titanite. vaneke Granité ntain well-develped rytal up t 4 mm in length. In the pegmatite at Rønne there are flat, elngated mae up t 4 m in length le t the bundary f the granité and rientated parallel with it. IX. rgani mineral. Dpplerite ha been fund in différent plae in peat r mud r lay; I think, hwever, that thi ubtane annt be reekned a a ingle mineral beaue f the very varying hemial mpitin and phyial prpertia but that it mut be a mixture f many différent ubtane. 48. Fihtelite ha been fund in me bg in ealand n fir, uually a a whitih, paraffin-like rut. mall rytal are metime fund (up t 5x2x1 mm), uually nt quite develped but ften with quite gd fae. The fae generally are (1) and (1), mre rarely (101) r (fl); there i al ne that i metime (110) r (ll), mre rarely (111). 49. Phyllretine i mentined a a eparate mineral by Frhhammer, urring tgether with teretine a he ailed the fihtelite. It i fund tgether with the latter in mia-like, flexible laminae. Tw ther ubtane mentined by Frhhammer, urring when fil fir i treated with alhl, an arely be reekned a mineral. 50. uinite i mmn n beahe and al in Quaternay depit. me find frm the early frmatin are f péial interet, thugh here t the amber wuld eem in endary pitin. ne i frm the Eene M iay, anther frm Upper ligène lay, and tw frm Upper Miène lay; the latter may pibly belng t the -alled retinite. Thi mineral i al fund a auththnu ntituent f the al-bearing frmatin f Denmark.

222 Regiter. Atinlite 66. Albit 52, 67. Ametyt 16. Anhydrit 2, 64. Aragnit 1, 64. Barite 64. Beryl 51, 66. Bitit 48, 66. Bjergkrytal 16. Blyglan 1. Blretin 56. Brunjernten 19. Brunpat 29. alite 6. arphiderit 42, 65. eletite 64. haledny 62. halpyrite 61. halite 61. hlrite 66. ppr 60. vellite 61. ølelin 2. Dipid 50, 66. Dlmit 27, 6. Dpplerit 54, 67. Epidt 47, 66. Fihtelit 54, 67. Flint 18. Flurite 62. Flupat 21. Ffrit 4. Gadlinit 46, 66. Galena 61. Garnet 66. Gip 8. Grafit 8. Granat 47. Gypum 65. Halite 62. Hématite 62. Ilmenite 66. Jarit 42, 65. Japi 18. Jernglan 19. Jernpat 0. Jernvitril 42. Kaledn 18. Kalkpat 22. Kalin 50, 66. Kielkifer 18. Klrit 48. Kbber 8. Kbberglan 14. Kbberindig 15. Kbberki 15. Kvart 16. Limnite 62. Magnetite 62. Magnetjernten 20. Manganpat 29. Malakit 2, 64. Melanterit 42, 65. Mlybdenite 60. Mlybdite 61. Mlybdænglan 9. Mlybdænkker 15. ligkla 52, 67. pal 18, 62. rtit 47, 66. rtkla 51, 67. Periterit 5. Phphrite 65. Phyllretin 55, 67. Prehnit 48, 66. Pyrluit 18, 62. Pyrite 61. Quartz 62. Rav 56. Retinit 56, 67. Rhdhrite 6. erpentin 49, 66. iderite 64. kriftgranit 51. mithnite 64. phalerite 61. tenalt 20. traalki 1. traalten 51. truvit 45. uinit 56, 67. ulphur 60. vvl 8. vvlki 10. Talk 50, 66. Tekretin 54. Titanit 54, 67. Titan jern 50. Travertin 25. Træten 18. Tungpat 5. Vivianit 45, 66. Xylretin 55. Zinkblende 9. Zinkpat 1.