Analysen er lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening

Transkript

1 læreruddannede uden for folkeskolen AE har undersøgt, hvor mange læreruddannede der er ansat uden for folkeskolen. 37 procent af lønmodtagerne med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse var i 2017 ansat uden for kommunale grundskoler, dvs. folkeskolen. Andelen har været stigende siden 2014, hvor det gjaldt 35 procent. Det svarer til, at der med de seneste tal er læreruddannede ansat uden for folkeskolen. De cirka er ansat i private grundskoler, mens cirka er ansat helt uden for grundskole-regi. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit Cathrine Falbe Pedersen 30. april 2019 Analysens hovedkonklusioner AE har undersøgt, hvor mange læreruddannede der arbejder uden for folkeskolen. Mere end læreruddannede er ansat uden for folkeskolen, hvilket svarer til 37 procent af alle læreruddannede lønmodtagere i Tallet dækker over ca ansat i private grundskoler svarende til 13,4 procent af alle læreruddannede, og ca ansat uden for skoleregi uanset sektor, hvilket svarer til ca. 24 procent. Siden 2014 er andelen af læreruddannede uden for folkeskolen steget med ca. 2 procentpoint fra 35,3 til 37,2 procent. Den procentvise stigning har været størst inden for de private grundskoler, hvor andelen er steget fra 12 til 13,4 procent, sådan at der nu er læreruddannede i de private grundskoler. Andelen af læreruddannede uden for folkeskolen er størst blandt læreruddannede, der har været uddannet i mindst 15 år og blandt mænd. Dykker man mere ned i, hvem det er, der er er ansat uden for folkeskolen, så viser tallene, at yngre aldersgrupper oftere er ansat på private grundskoler, mens de ældre aldersgrupper oftere er helt uden for grundskoleregi. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 AE har for Danmarks Lærerforening (DLF) undersøgt, hvor mange lønmodtagere der har en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og som arbejder uden for den kommunale folkeskole. Fokus i analysen er dermed på de læreruddannede, der er ansat i private grundskoler eller uden for grundskoler, uanset om de er offentlige eller private. Analysen er udarbejdet i to dele. Del A viser udviklingen i antallet af lønmodtagere, der har en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på, om de er ansat i folkeskolen (dvs. kommunale grundskoler), private grundskoler eller uden for grundskoler i såvel privat som offentligt regi fra 2014 til Del B fokuserer på de læreruddannede, der er ansat uden for folkeskolen, dvs. kommunale grundskoler i 2017, og går i dybden med, hvem det drejer sig om fordelt på en række baggrundsparametre. Del A Læreruddannede fordelt på arbejdssteder Følgende afsnit viser udviklingen i antallet af lønmodtagere, der har en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse fordelt på, om de er ansat i folkeskolen, private grundskoler eller uden for grundskoler i såvel privat som offentligt regi. Der ses på udviklingen fra 2014 til Mere om metoden ses i boks 1. Tallene viser, at der i 2017 er cirka lønmodtagere, der har en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Blandt de læreruddannede er der i 2017 ca. 63 procent, der er ansat i folkeskolen (dvs. de kommunale grundskoler). Det er et fald på knap 2 procentpoint, der løbende er sket siden Omvendt er andelen af læreruddannede ansat i private grundskoler altså steget til 13,4 procent. Andelen af læreruddannede uden for grundskoler i såvel privat som offentligt regi er i samme periode steget fra 23,3 til 23,7 procent. Læreruddannede i private grundskoler og læreruddannede uden for grundskoler uanset sektor udgør tilsammen læreruddannede uden for folkeskolen. Disse er tilsammen 37,1 procent af alle læreruddannede i 2017, hvilket er en stigning på knap 2 procentpoint siden Opgjort i antal personer svarer antallet af læreruddannede uden for folkeskolen til personer i Tabel 1. Branchefordeling blandt læreruddannede Folkeskolen ,7 64,2 63,4 62,8 Uden for folkeskolen, I alt - Private grundskoler - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi ,3 35,8 36,6 37, ,0 12,4 12,8 13, ,3 23,4 23,7 23,7 Total ,0 100,0 100,0 100,0 2

3 Tabel 2 og 3A-B viser læreruddannede i 2017 fordelt efter hvor længe de har været færdiguddannede, og hvor de er ansat. Af den samlede gruppe på læreruddannede, der ikke er ansat i folkeskolen, har de fleste omkring 6 ud af 10 - været uddannet i mere end 15 år. Ca. 31 procent har været uddannet i 5-14 år, og ca. 2 procent har været uddannet under et år. Det ses, at der blandt de relativt nyuddannede lærere er flere, der fortsat er ansat i folkeskolen. Tabel 2. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen fordelt efter hvor længe de har haft deres eksamen, 2017 Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-14 år Mere end 15 år Folkeskolen Uden for folkeskolen i alt Private grundskoler I alt - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi Total Tabel 3A. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen fordelt efter hvor længe de har haft deres eksamen, 2017 Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-14 år Mere end 15 år Folkeskolen 75,9 71,6 71,3 66,3 57,9 62,8 Uden for folkeskolen i alt 24,1 28,4 28,7 33,7 42,1 37,2 - Private grundskoler 13,2 16,7 15,8 14,9 11,9 13,4 - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi I alt 10,8 11,7 12,9 18,9 30,3 23,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 3B. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen fordelt efter hvor længe de har haft deres eksamen, 2017 Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-14 år Mere end 15 år Folkeskolen 3,6 7,1 6,5 35,4 47,4 100,0 Uden for folkeskolen i alt 1,9 4,7 4,4 30,5 58,4 100,0 - Private grundskoler 1,4 3,1 3,1 26,7 65,8 100,0 I alt - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi 2,9 7,7 6,8 37,1 45,5 100,0 Total 3,0 6,2 5,8 33,5 51,5 100,0 3

4 Tabel 4A og 4B viser fordelingen af læreruddannede lønmodtagere på arbejdssted, og hvordan uddannelsen er fuldført. Langt hovedparten af de læreruddannede lønmodtagere har taget deres uddannelse i ordinært regi, men cirka 7 procent har taget deres læreruddannelse uden for det ordinære uddannelsessystem, dvs. primært gennem voksen- og efteruddannelsessystemet, hvor fx merituddannede lærere ligger. Det ses af tabellerne, at andelen af læreruddannede uden for folkeskolen er størst blandt lærere uddannet via det ordinære system, hvor andelen også er steget siden 2014 fra 35,4 procent til 37,5 procent. Derimod er andelen af læreruddannede uden for folkeskolen faldet blandt dem, der er uddannet uden for det ordinære system fra 34,5 til 33,3 procent. Tabel 4A. Branchefordeling blandt læreruddannede fordelt på type af uddannelse, antal personer Ordinær VEUV m.m Folkeskolen Uden for folkeskolen, I alt Private grundskoler Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi Total Tabel 4B. Branchefordeling blandt læreruddannede fordelt på type af uddannelse, pct. Ordinær VEUV m.m Folkeskolen 64,6 64,1 63,3 62,5 65,5 65,9 64,7 66,7 Uden for folkeskolen, I alt 35,4 35,9 36,7 37,5 34,5 34,1 35,3 33,3 - Private grundskoler 12,2 12,5 13,0 13,7 9,7 10,2 10,7 10,2 - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi 23,2 23,3 23,7 23,8 24,8 23,8 24,6 23,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 5A og 5B viser fordelingen af læreruddannede lønmodtagere på arbejdssted og køn. Det ses, at andelen af læreruddannede uden for folkeskolen er størst blandt mænd. Det gælder både i forhold til læreruddannede i private grundskoler og læreruddannede helt uden for grundskolen. Det er dog især i forhold til de læreruddannede, der helt forlader grundskolen, at forskellen mellem kønnene er størst. Næsten hver tredje læreruddannede mand var ansat uden for grundskolen. Det samme gælder cirka hver femte kvinde i

5 Tabel 5A. Branchefordeling blandt læreruddannede fordelt efter køn, antal personer Kvinder Mænd Folkeskolen Uden for folkeskolen, I alt Private grundskoler Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi Total Tabel 5B. Branchefordeling blandt læreruddannede fordelt efter køn, pct. Kvinder Mænd Folkeskolen 68,3 67,8 66,9 66,3 58,0 57,6 57,0 56,3 Uden for folkeskolen, I alt 31,7 32,2 33,1 33,7 42,0 42,4 43,0 43,7 - Private grundskoler 11,4 11,7 12,2 12,8 13,1 13,6 14,0 14,6 - Uden for grundskoler i kommuner eller privat regi 20,3 20,5 20,9 20,9 28,9 28,8 29,1 29,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Del B Læreruddannede uden for folkeskolen fordelt på baggrundskarakteristika Denne del af rapporten går i dybden med de læreruddannede, der har fravalgt folkeskolen. Tabel 6 viser aldersfordelingen for de beskæftigede læreruddannede, der har fravalgt folkeskolen. 46,6 procent af de læreruddannede, der er ansat uden for folkeskolen, er mindst 50 år. 75 procent er mindst 40 år, og dermed er hver fjerde under 40 år. Tabel 6. Aldersfordeling for læreruddannede uden for folkeskolen, 2017 Akkumuleret pct. Under 30 år ,7 5, år ,1 24, år ,6 53, år ,3 76, år ,4 91,1 66 år og ældre ,9 100,0 I alt ,0-5

6 Tabel 7 viser den overordnede branchefordeling blandt læreruddannede uden for folkeskolen. 36,1 procent eller personer er ansat i de private grundskoler, mens en anden stor gruppe er andre inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed med 41 procent af den samlede gruppe. De resterende ca. 23 procent fordeler sig fx over Kultur, fritid og anden service (7,5 pct.), Handel og transport m.m. (4,8 pct.) eller Erhvervsservice (4,3 pct.). Tabel 7. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen, 2017 Offentlig administration, undervisning 1 og sundhed ,0 Private grundskoler ,1 Kultur, fritid og anden service ,5 Handel og transport mv ,8 Erhvervsservice ,3 Information og kommunikation 610 2,3 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 420 1,6 Ejendomshandel og udlejning 230 0,9 Finansiering og forsikring 190 0,7 Bygge og anlæg 130 0,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri 100 0,4 Total ,0 Tabel 8A-B viser branchefordelingen samtidig med hvor længe man har været færdiguddannet lærer. De læreruddannede, der ikke er ansat i folkeskolen, og som har en læreruddannelse, der er mindst 15 år gammel, er oftere ansat inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed, mens de yngre læreruddannede i højere grad er ansat i private grundskoler. Tabel 8A. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen fordelt på alder på eksamen, antal personer, 2017 Landbrug, industri, bygge og anlæg mv. Under 1 år Under år 3-4 år 5-14 år Mere end 15 år I alt Kultur, fritid og anden service Private grundskoler Handel og transport mv Information, kommunikation, finansiering, ejendomshandel mv. Erhvervsservice Under 10 Under Offentlig administration, undervisning og sundhed Total Følger DST s standardgruppering på hovedbrancher. I denne kategori er fx undervisning på gymnasier, erhvervsskoler, køreskoler og voksenundervisning samt på videregående uddannelser. 6

7 Tabel 8B. Branchefordeling for læreruddannede uden for folkeskolen fordelt på alder på eksamen, pct., 2017 Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-14 år Mere end 15 år Landbrug, industri, bygge og anlæg mv. - 1,6 2,5 2,4 2,6 2,5 Kultur, fritid og anden service 4,1 4,0 4,2 4,7 9,7 7,5 Private grundskoler 57,1 58,7 55,1 44,1 28,1 36,2 Handel og transport mv. 8,2 4,8 4,2 4,0 5,1 4,8 I alt Information, kommunikation, finansiering, ejendomshandel mv. - 1,6 2,5 2,7 4,9 3,9 Erhvervsservice - 1,6 2,5 3,6 5,0 4,2 Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,6 27,8 28,8 38,6 44,5 41,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 9 viser de mest hyppige underbrancher for læreruddannede uden for folkeskolen blandt alle de mere end 700 forskellige enkeltbrancher, som findes hos Danmarks Statistik. Det er de 20 mest hyppige brancher, der er gengivet. Den mest hyppige enkeltbranche er Folkeskoler o.lign. som dækker over hovedparten af de læreruddannede, der er ansat i private grundskoler, jf. definitionen i analysen. 2 Som det ses, er mange af de andre hyppigt valgte brancher inden for undervisningsområdet. 2 Udgør sammen med brancherne Førskoleundervisning, specialskoler for handicappede samt Ungdoms- og efterskoler grundskolerne i analysen. 7

8 Tabel 9. Top-20 detaljerede underbrancher for læreruddannede uden for folkeskolen, 2017 Private grundskoler i alt ,2 - Heraf folkeskoler o.lign ,2 - Heraf ungdoms- og efterskoler ,9 - Heraf specialskoler for handicappede 300 1,1 Andre brancher i alt ,8 - Heraf anden undervisning i.a.n ,1 - Heraf tekniske skoler og fagskoler ,8 - Heraf gymnasier, studenter- og HF-kurser ,4 - Heraf religiøse institutioner og foreninger 770 2,9 - Heraf generelle offentlige tjenester 580 2,2 - Heraf hjælpeydelser i forbindelse med undervisning 470 1,8 - Heraf andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n ,5 - Heraf døgninstitutioner for børn og unge 370 1,4 - Heraf døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 340 1,3 - Heraf skolefritidsordninger og fritidshjem 310 1,2 - Heraf sportsklubber 260 1,0 - Heraf arbejdsformidlingskontorer 240 0,9 - Heraf aldersintegrerede institutioner 240 0,9 - Heraf videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 230 0,9 - Heraf administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring 230 0,9 - Heraf hjemmehjælp 220 0,8 - Heraf foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål 200 0,8 Anm: Brancheinddelingen følger formatet DB07_L1L1, som er det mest detaljerede niveau på enkeltbrancherne. Således udgør disse altså delkomponenter af brancherne fra analysens andre tabeller. Antal personer er afrundet til nærmeste 10 er. Procenter og summer er beregnet på de afrundede tal. Tabel 10A og 10B viser en underopdeling af de i alt mere end læreruddannede, der er ansat i enten private grundskoler eller andre brancher inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed. Tabellerne følger DST s 127-grupperingsniveau. Som det ses, så viser tallene, at flere ældre læreruddannede uden for folkeskolen er ansat inden for fx voksenundervisning, daginstitutioner og offentlig administration, mens de yngre læreruddannede uden for folkeskolen oftere er ansat i de private grundskoler og på ungdomsuddannelser. 8

9 Tabel 10A. Underopdeling af læreruddannede uden for folkeskolen i offentlig administration, undervisning og sundhed, antal personer, Under 40 år år år år 66 år og ældre Offentlig administration Forsvar, politi og retsvæsen mv Grundskoler Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning mv Hospitaler Læger, tandlæger mv Plejehjem mv Daginstitutioner og dagcentre mv Total I alt Tabel 10B. Underopdeling af læreruddannede uden for folkeskolen i offentlig administration, undervisning og sundhed, pct. af alder, 2017 Under 40 år år år år 66 år og ældre Offentlig administration 1,4 3,4 4,0 6,9 18,3 4,3 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 1,1 1,3 1,2 1,8 3,8 1,4 Grundskoler 44,5 37,2 31,2 20,1 9,6 34,0 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 29,8 24,6 23,5 21,9 10,6 24,7 Videregående uddannelsesinstitutioner 0,9 1,3 1,6 2,9 6,7 1,8 Voksenundervisning mv. 9,8 14,7 17,9 23,4 26,0 15,9 Hospitaler 0,5 1,0 1,0 1,1 1,9 0,9 Læger, tandlæger mv. 0,5 1,1 2,0 2,9 1,9 1,5 Plejehjem mv. 4,5 6,3 7,2 7,7 8,7 6,4 Daginstitutioner og dagcentre mv. 6,9 9,1 10,3 11,3 12,5 9,2 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt Tabel 11 viser en underopdeling af de ansatte inden for Kultur og fritid. Flest er ansat inden for organisationer og foreninger eller inden for sport. 3 Denne tabel følger DST-gruppering af brancher på L1L2-niveau, dvs. 127-grupperingen. Dette betyder at de private grundskoler, som defineret i denne rapport jf. boks 1, ligger under gruppen Grundskoler samt under Gymnasier og erhvervsfaglige skoler idet Grundskoler indeholder folkeskoler o.lign. på personer samt specialskoler til handicappede på 300 personer, mens ungdoms- og efterskoler på personer ligger i Gymnasier og erhvervsfaglige skoler. 4 Denne total på personer svarer til summen (afrundet) af læreruddannede i Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Private grundskoler i tabel 7. 9

10 Tabel 11. Underopdeling af læreruddannede uden for folkeskolen i kultur og fritid, 2017 Organisationer og foreninger ,5 Sport ,5 Biblioteker, museer mv ,0 Teater, musik og kunst 80 4,0 Frisører, vaskerier og andre serviceydelser 40 2,0 Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter 30 1,5 Andet 20 1,0 Private husholdninger med ansat medhjælp 10 0,5 Total ,0 Læreruddannede uden for folkeskolen inden for handel og transport finder typisk job i restauranter (12,6 pct.) eller inden for handel med tekstiler inden for hhv. detail eller engros (ca procent hver især) jf. tabel 12. De læreruddannede i handel og transport er dog mange forskellige steder. 10

11 Tabel 12. Underopdeling af læreruddannede uden for folkeskolen i Handel og transport, 2017 Restauranter ,6 Detailh. med tekstiler og husholdningsudstyr mv ,8 Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr ,2 Lokaltog, bus og taxi mv ,7 Supermarkeder og varehuse mv. 90 7,1 Hoteller mv. 60 4,7 Post og kurertjeneste 50 3,9 Anden engroshandel 50 3,9 Detailh. med beklædning og fodtøj 40 3,1 Hjælpevirksomhed til transport 40 3,1 Engrosh. med andre maskiner 40 3,1 Detailh. med kultur- og fritidsprodukter 40 3,1 Specialbutikker med fødevarer 40 3,1 Engrosh. med it-udstyr 40 3,1 Internethandel, postordre mv. 30 2,4 Regional- og fjerntog 30 2,4 Engrosh. med føde-, drikke- og tobaksvarer 30 2,4 Fragtvognmænd og rørtransport 30 2,4 Bilhandel 30 2,4 Bilværksteder mv. 20 1,6 Agenturhandel 20 1,6 Luftfart 20 1,6 Skibsfart 20 1,6 Engrosh. med korn og foderstof Under 10 - Tankstationer Under 10 - Detailh. med forbrugerelektronik Under 10 - Total ,0 Tabel 13 viser, at den mest hyppige branche blandt læreruddannede ansat inden for erhvervsservice er Arbejdsformidling og vikarbureauer, hvor godt hver tredje er ansat. Dernæst kommer virksomhedskonsulenter og rejsebureauer. 11

12 Tabel 13. Underopdeling af læreruddannede uden for folkeskolen i erhvervsservice, 2017 Arbejdsformidling og vikarbureauer ,5 Virksomhedskonsulenter ,2 Rejsebureauer ,5 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 100 8,8 Arkitekter og rådgivende ingeniører 90 7,9 Anden operationel service 80 7,0 Anden videnservice 70 6,1 Reklame- og analysebureauer 50 4,4 Forskning og udvikling 40 3,5 Revision og bogføring 30 2,6 Anden erhvervsservice 20 1,8 Udlejning og leasing af materiel 20 1,8 Total ,0 Tabel 14 og 15 viser en fordeling af de læreruddannede uden for folkeskolen fordelt på bopæl efter landsdele og kommuner. Flest bor i Østjylland med 16,5 procent eller Sydjylland med 13,5 procent. I alt 41 procent af de læreruddannede uden for folkeskolen er bosat på Sjælland, 10,2 procent på Fyn samt 48 procent i Jylland. 12

13 Tabel 14. Fordeling af læreruddannede uden for folkeskolen på landsdele, 2017 Østjylland ,5 Sydjylland ,5 Byen København ,9 Vest- og Sydsjælland ,9 Fyn ,2 Nordjylland ,1 Vestjylland ,1 Nordsjælland ,0 Københavns omegn ,3 Østsjælland 940 3,5 Bornholm 250 0,9 Hele landet ,0 Tabel 15. Fordeling af læreruddannede uden for folkeskolen på kommuner, 2017 København ,6 Aarhus ,4 Odense 880 3,3 Aalborg 870 3,3 Vejle 730 2,7 Silkeborg 680 2,6 Esbjerg 620 2,3 Holbæk 590 2,2 Svendborg 580 2,2 Frederiksberg 460 1,7 Viborg 450 1,7 Hjørring 430 1,6 Roskilde 430 1,6 Haderslev 420 1,6 Kolding 410 1,5 Næstved 400 1,5 Vordingborg 370 1,4 Herning 370 1,4 Randers 360 1,4 Horsens 340 1,3 Slagelse 330 1,2 Guldborgsund 330 1,2 Holstebro 330 1,2 13

14 Faaborg-Midtfyn 330 1,2 Skanderborg 310 1,2 Ringkøbing-Skjern 300 1,1 Gentofte 300 1,1 Sønderborg 290 1,1 Skive 280 1,1 Frederikshavn 270 1,0 Helsingør 270 1,0 Bornholm 250 0,9 Middelfart 250 0,9 Gladsaxe 240 0,9 Hedensted 240 0,9 Gribskov 230 0,9 Syddjurs 230 0,9 Lyngby-Taarbæk 220 0,8 Varde 220 0,8 Aabenraa 210 0,8 Tønder 210 0,8 Hillerød 210 0,8 Favrskov 200 0,8 Assens 200 0,8 Kalundborg 190 0,7 Faxe 190 0,7 Mariagerfjord 190 0,7 Fredensborg 180 0,7 Rudersdal 180 0,7 Jammerbugt 180 0,7 Nyborg 180 0,7 Thisted 180 0,7 Odsherred 180 0,7 Vejen 180 0,7 Fredericia 170 0,6 Furesø 170 0,6 Køge 170 0,6 Ikast-Brande 170 0,6 Odder 160 0,6 Frederikssund 160 0,6 Ringsted 160 0,6 Brønderslev 160 0,6 Vesthimmerlands 150 0,6 Lolland 150 0,6 14

15 Greve 150 0,6 Sorø 150 0,6 Norddjurs 150 0,6 Lemvig 140 0,5 Halsnæs 140 0,5 Rebild 140 0,5 Lejre 140 0,5 Ballerup 140 0,5 Rødovre 140 0,5 Hvidovre 140 0,5 Egedal 120 0,5 Høje-Taastrup 120 0,5 Struer 120 0,5 Nordfyns 110 0,4 Stevns 110 0,4 Morsø 110 0,4 Herlev 100 0,4 Billund 100 0,4 Hørsholm 100 0,4 Albertslund 90 0,3 Allerød 90 0,3 Kerteminde 90 0,3 Tårnby 70 0,3 Brøndby 60 0,2 Solrød 60 0,2 Vallensbæk 60 0,2 Langeland 50 0,2 Dragør 50 0,2 Glostrup 40 0,2 Ishøj 40 0,2 Ærø 30 0,1 Fanø 30 0,1 Samsø 30 0,1 Læsø Under 10 - Hele landet ,0 15

16 Boks 1. Sådan har vi gjort Analysen indeholder lønmodtagere, der pr. september fra havde en uddannelse som lærer som højeste fuldførte uddannelse i året (se afgrænsninger). Det er valgt at benytte Danmarks Statistiks mål for højeste fuldførte uddannelse. Dette betyder, at akademikere, der har taget en meritlæreruddannelse, udelukkes fra analysen, idet deres højest fuldførte uddannelse dermed ikke er læreruddannelsen. Personer, der forud for deres læreruddannelse har taget en uddannelse inden for samme hovedgruppe som læreruddannelsen, indgår dog stadig, idet det er den nyeste uddannelse, der fremgår, hvis man har flere inden for samme hovedgruppe og med samme antal kumulerede uddannelsesmåneder. Analysen indeholder oplysninger om alder og bopælskommune dateret 1. januar og oplysninger om branche, løn m.m. fra e-indkomstregistret i september hvert af årene fra 2014 til Oplysningerne om højeste fuldførte uddannelse er ligeledes hentet fra befolkningen dateret 1. januar Dog stammer uddannelsesoplysningerne fra 1. oktober året før, hvilket betyder, at analysen for beskæftigelsen vedr. september 2017 bygger på uddannelsesoplysninger indhentet fra 1. oktober For at tage højde for, at analysen i september måned kun skal indeholde lærere, der var uddannet i september (og ikke i oktober), så der set bort fra personer, der ikke havde en læreruddannelse pr. september måned i årene. Dette gælder dog under 100 personer henover perioden i alt. E-indkomstregistret indeholder oplysninger om alle lønmodtageransættelser i pågældende periode. I analysen er der kun medtaget én ansættelse pr. person, sådan at ansættelser i kommunale folkeskoler er prioriteret højest, dernæst private grundskoler og som laveste prioritet ansættelser uden for grundskolen. Hvis en person har ansættelse på flere arbejdssteder af samme type, er det arbejdssted, hvor vedkommende har arbejdet flest timer i september i året, medtaget i analysen. Ansættelser, hvor vedkommende har arbejdet i 0 timer i løbet af september, eller hvor Danmarks Statistik ikke har oplysninger om branche, er ikke medtaget i analysen. I analysen ses der bort fra de ca. 180 personer, der er ansat i regionale skoler m.m. Selvstændige er ikke omfattet af analysen, da der ikke findes aktuelle registerdata for selvstændige. I delanalyse B indgår kun personer, der ikke har en ansættelse i en kommunal grundskole, hvilket vil sige lærere, der enten arbejder i private grundskoler eller uden for grundskolen. Lærerne er fordelt efter bopælskommune og bopælslandsdel. Grundet Danmarks Statistiks diskretionshensyn må celler med få personer ikke offentliggøres. I nogle tabeller er små kommuner o.l. derfor ikke medtaget, eller der er anvendt en bredere gruppering. Alle tal er afrundet til nærmeste hele 10 er, og procenter er beregnet på baggrund heraf. Uddannelser, der indgår i analysen som ifølge Danmarks Statistik er en folkeskolelæreruddannelse, defineret som mellemgruppe : Folkeskolelærer, prof. bachelor, 5440 Den frie læreruddannelse, 5441 Speciallærer, 8440 Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomuddannelse, 8445 Folkeskolelærer, årskursus, 9030 Grundskolen er ansættelser i følgende brancher: Førskoleundervisning (127-gruppering: Grundskole ) Folkeskoler o.lign. (127-gruppering: Grundskole ) Specialskoler for handicappede (127-gruppering: Grundskole ) Ungdoms- og efterskoler (127-gruppering: Gymnasier og erhvervsfaglige udd. ) Arbejdsstedets sektorkode er anvendt til at afgrænse, hvorvidt man er ansat i en privat eller kommunal grundskole. Private grundskoler er defineret som grundskoler jf. branchekoderne ovenfor samt enten i sektor Private virksomheder eller i Private non-profit organisationer. 16