Energimærkning SIDE 1 AF 10

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Bredagerløkken Odense SØ Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, fjernvarme m³ (35 gr. afkøling) Fjernvarme Udgift, fjernvarme kr/år Periode, fjernvarme 01. januar december 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Udsugningsventilatorer udskiftes. Total kr kr. 10 år kwh el kr.

2 SIDE 2 AF 10 Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet elbesparelse: kr./år Investeringsbehov: kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af denne ejendom. D

3 SIDE 3 AF 10 Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 2 Rørisolering i installationsskabe forbedres. Total 196 m³ (35 gr. afkøling) Fjernvarme kr kr. Lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Fyns Almennyttige Boligselskab Afdeling 0126 Niels Bohr Parken, Rækkehuse Sags nr Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008 vedr. flerfamiliehuse. Program: BuildDesk Expert 3.4, version EC udgivelse 303. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, de fremskaffede tegninger, samt byggeskik på byggetidspunktet. Ejendommen er opført i , bestående af rækkehuse, fælleshuse med mere. Dette mærke omhandler de 294 af i alt 295 boliger på ejendommen. (Boligen Bredagerløkken 98 er ikke med i dette mærke, da den indgår i bygning 53, som er angivet med anden BBR-anvendelse.) Dette mærke omhandler bygningerne: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 52, 54, 55, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70 og 200. Der er ikke givet oplysninger om totalt varmeforbrug eller fast afgift i boliger. Det angivende er skønnet / beregnet. Hver bolig afregner direkte med forsyningsselskabet.

4 SIDE 4 AF 10 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tage er med vingetagsten og undertag. Set indefra er loft / skrå tag opbygget af 13 mm gipsplade på forskalling, dampspærre og 200 mm A-batts isolering. Ved besøg blev der set et loft, hvor isoleringen var trykket sammen omkring en meter ud til siden fra gangbroen. Efter isoleringen er blevet sammentrykket, er der udlagt brædder for etablering af pulterrumsplads. Da sammentrykket isolering har forringet isoleringsevne, anbefales det udskiftet med nyt. Rentabiliteten er lille, når flere brædder i dette tilfælde skal afmonteres inden udskiftningen kan foretages. Den sammenklemte isolering anbefales herefter udlagt som ekstraisolering. Det kan ikke oplyses, om flere lofter kan have sammenklemt isolering. Det anbefales hermed, at beboerne selv ser efter og får udskiftet evt. defekt isolering. Der må generelt ikke udlægges pulterrumsting ud over ubeskyttet isolering. Ydervægge Ydervægge er røde teglsten, 125 mm A-batts fastholdt til bagmur og 10 cm Leca bagvægselement. Lejlighedstype 3A og 4A har desuden ydervægsareal opbygget af udvendig træbeklædning, 125 mm A-batts og 10 cm Leca bagvægselement. Vinduer, døre, ovenlys mv. Gulv og terrændæk Vinduer og døre er af træ med termoruder. Der er Velux ovenlys. Det anbefales, at der fremover udskiftes til energiruder med U-værdi på højest 1,2 W/m²K og "varm kant". Der er terrændæk med trægulv på strøer, 50 mm A-batts isolering, fugtspærre, 10 cm beton og 15 cm Leca nødder. I badeværelser er der fliser på beton, 30 mm pladebatts isolering, 10 cm beton og 15 cm Leca nødder. Fundamenter er beton med Lecablok under for- og bagmur.

5 SIDE 5 AF 10 Lejlighedstype 4A har indvendig væg mod jord (som kældervæg) af beton med 75 mm pladebatts isolering på jordsiden. Kælder (inkl. fundamenter) Ventilation Der er ikke kælder i bygningerne. Ventilation (naturlig og mekanisk) Forslag 1: Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Bygningerne ventileres via mekanisk udsugning fra toiletter og køkkener med luftindtag gennem ventiler i vinduer. Udsugningsventilatorene er placeret på loft over boliger med fælles el-forsyning samlet centralt i de to vaskeribygninger med mulighed for urstyring til tænd / sluk af anlæg. Udsugningsventilatorer er ifølge tegninger boxventilator fra Exhausto BES (for 1 bolig pr. anlæg - 2 anlæg), BES (for 2 boliger pr. anlæg - 10 anlæg og for 3 boliger - 30 anlæg), BES (for 4 og 5 boliger - 37 anlæg) og kanalventilator fra Kompovent KE (for 4 boliger - 4 anlæg). Udsugning med boxventilatorer, der betjener 3 eller flere lejligheder, udskiftes til nye som Exhausto BESB FC med konstanttryksregulering MAC 10. Hvis adgangsvej gennem loftslemmene ikke er tilstrækkelig store kan ventilatoren købes som "split model" mod tillæg. Kanalventilator udskiftes til tagventilatorer som Exhausto DTV250FC med konstanttryksregulering MAC 10. (Det skal undersøges, om der må opsættes synlige tagventilatorer på 4 bygninger.) Behovet for tilgængelighed til styringer skal vurderes nærmere, samt om der skal være urstyring til skift mellem grundudsugning og kraftigere udsugning f.eks. 3 timer hver aften under madlavning. Overslagsprisen er kr./stk. Anlæg der betjener 2 boliger monteres med fast hastighedsstyring og indregulering af udsugningsarmaturer i boliger gennemgås. Overslagsprisen er kr./stk. (Hvis anlæg der betjener 2 boliger alternativt udskiftes til nye som BESF FC med MAC10 er overslagsprisen kr./stk., hvilket antages at giver en simpel tilbagebetalingstid på 15 år.) Anlæg der betjener 1 bolig vurderes ikke rentabel at ændre på nuværende tidspunkt. Inden udskiftning af anlæg, skal det vurderes, hvordan eksisterende slangeforbindelser til ventilatorer skal ændres, så nye anlæg får det lavest mulige energitab i rørafgang.

6 SIDE 6 AF 10 Forslag 2: Elektricitet Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Hver lejlighed har eget fjernvarmestik med m³-måler. Forsyningsrør til brugsvandsopvarmning og radiatoranlæg er oprindeligt isoleret med skumrørskåle, som nogle steder er nedbrudt grundet ælde. Enkelte steder er isolering ikke genetableret efter service. Det anbefales, at isoleringen suppleres alt efter behov ved fremtidig service. Radiatorerne i lejligheder er direkte forsynet med fjernvarme uden vejrkompensering. Ved mærkningen er der regnet med, at hver lejlighed lukker helt for varmen om sommeren (manuelt sommerstop). Rørisolering i installationsskabe forbedres ved supplering, udskiftning og tilretning. Der sættes særlig fokus på rør med fremløb af fjernvarme til varmtvandsbeholder eller brugsvandsveksler. Arbejdet anbefales udført sammen med andet arbejde i hver bolig. Hårde hvidevarer Det anbefales ved udskiftning at anskaffe hårde hvidevare, der er mærket med A, A+ eller A++, hvor A++ anvender mindst energi. Varmt brugsvand Forbrug Varmtvandsforbruget måles ikke. Ved mærkningen regnes med 250 liter/år pr. m² etageareal. Vandvarmer Varmtvandsrør Cirkulationspumpe Varmefordelingsanlæg Hver lejlighed havde oprindeligt en Aro varmtvandsbeholder på 100 eller 150 liter styret af en returbegrænser, FJVR. Nogle af beholderne er udskiftet til en Aro brugsvandsveksler styret af en termostatisk ventil, AVTB. Det må forventes, at vekslerinstallationen benytter mere fjernvarme målt i m³ end varmtvandsbeholderinstallationen. Varmtvandsrør er ført i boliger og er uden cirkulation. Der er ingen pumpe til varmtvandscirkulation. Cirkulationspumpe til varme Der er ingen pumpe til centralvarme. Drivtrykket fra fjernvarmeværket benyttes.

7 SIDE 7 AF 10 Varmerør Automatik Alle centralvarmerør er fremført i boligen og regnes benyttet til rumopvarmningen. Termostatventiler Natsænkning Bygningsbeskrivelse Radiatorer er forsynet med termostatventil. Varmeanlægget har ingen natsænkningsfunktion. Brug af natsænkning i boliger anbefales ikke, da det kan være forbundet med komfortgener. Opførelsesår 1984 År for væsentlig renovering 0 Opvarmningsform Fjernvarme Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal Anvendelse ifølge BBR areal Række- kæde eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger

8 SIDE 8 AF 10 Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 17,50 kr. pr. m³ (35 gr. afkøling) Fjernvarme Fast afgift på varme: El: 0 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Hver bolig afregner direkte med forsyningsselskabet. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Lejlighed, BBR-areal m² kr. Lejlighed, BBR-areal m² kr. Lejlighed, BBR-areal m² kr. Lejlighed, BBR-areal m² kr.

9 SIDE 9 AF 10 Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Lejlighed, BBR-areal m² kr. Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser

10 SIDE 10 AF 10 Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Granskoven 8, 2600 Glostrup Telefon: Energikonsulent nr.: Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 09. september 2008 Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.