Lokalplanforslag 1039 i høring

Transkript

1 Offentliggjort på den Lokalplanforslag 1039 i høring Køge Byråd har den 27. august 2013 besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 1039 for vindmøller på Køge Havn, VVM-redegørelse samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring. Lokalplan 1039 giver mulighed for at placere op til fire 150 meter høje møller på to nye dækmoler, en sydlig og en nordlig, omkring Køge Erhvervshavn og Køge Jorddepot. På den nordlige mole kan der placeres tre møller og på den sydlige én mølle. Lokalplanen er et tillæg til lokalplan 3-44 for Køge Havn (vedtaget 2006), som blandt andet giver mulighed for etablering af moleanlæg uden om erhvervshavnen i Køge. Lokalplan 1039 fastsætter bestemmelser om møllernes placering på molen, den maksimale højde og farven på møllerne. Vindmøller på over 80 meter i højden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 og der er derfor udarbejdet VVM-redegørelse for projektet. På baggrund af en indledende høring afholdt i foråret 2013, traf Byrådet på sit møde den beslutning om, at følgende emner skulle indgå i den lovpligtige VVM-redegørelse: Støj fra vindmøllerne, herunder lavfrekvent støj Skyggekast og refleksioner Fremtidige vindforhold for sejlere, småbåde og windsurfere Beregning af CO 2 besparelsen ved opsætning af møller Projektets effekter på fugle og øvrige naturinteresser i området Visuelle påvirkninger af landskabet, både fra de omgivende områder på land og fra havet Risiko for eventuelle sætningsskader i byen som følge af etablering af fundamenter til møllerne Emner som skal indgå i henhold til VVM-bekendtgørelsens 7 og bilag 4. VVM-bekendtgørelsens 7, stk. 1 fastsætter at en VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna og flora, Jordbund, vand, luft, klima og landskab, Materielle goder og kulturarv, og Samspillet mellem disse faktorer. Bilag 4 indeholder de krav til undersøgelser og dokumentation, som VVM-redegørelsen skal opfylde. VVM-redegørelsen skal ifølge lovgivningen følges af et tillæg til kommuneplanen, som fastsætter de overordnede retningslinjer for lokalplanlægningen. VVM-redegørelse og kommuneplantillæg nr. 12 offentliggøres hermed samtidig med lokalplanforsalget. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der gennemført en miljøvurdering af forslag til lokalplan Denne miljøvurdering er indarbejdet i VVM-redegørelsen. Høringsperiode Forslag til lokalplan 1039, kommuneplantillæg nr. 12 samt VVM-redegørelse er i offentlig høring fra den 9. september 2013 til den 3. november Du kan se dokumenterne på hjemmesiden i Borgerservice og på bibliotekerne.

2 Borgermøde Byrådet inviterer til borgermøde om Forslag til Kommuneplan den 2. oktober 2013 kl. 19 i Rådhusets kantine. På dette møde vil der blive lejlighed til at stille spørgsmål til lokalplan, VVMredegørelse og kommuneplantillæg for Vindmøller på Køge Havn. Bemærkninger og indsigelser Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter skal være kommunen i hænde senest den 3. november 2013 og sendes til [email protected] eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge. Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger . Efter den offentlige høring vil byrådet tage endelig stilling til forslagene. Retsvirkninger Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger efter Planlovens 17 træder i kraft ved planforslagets offentliggørelse. Det betyder, at ejendomme omfattet af forslaget ikke må bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endeligt vedtagne plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af den enkelte ejendom kan fortsætte som hidtil. Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder, at byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. Klageregler Afgørelsen om indholdet til VVM-redegørelsen samt miljøvurderingen efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal sendes til [email protected] eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge inden 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen vil herfra blive sendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. Indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold og under visse andre betingelser. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen.

3 Køge Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 12 Redegørelse og baggrund Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 3E03 i Kommuneplan Havneerhverv, herunder virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transport virksomheder samt engroshandel, administration og lignende. Kommuneplantillæg nr. 12 ændrer ikke på den nuværende afgrænsning af rammeområde 3E03 eller på den gældende anvendelse. Dog tilføjes mulighed for opstilling af ind til fire vindmøller på op til 150 meters højde. Der er udarbejdet VVM-redegørelse, da opstilling af møller over 80 meters højde er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, som derved fordrer gennemførelse af VVM-proces. I VVM-redegørelsen er de forskellige påvirkninger, som kan påvirkes af møllerne, belyst. Herunder landskabelige forhold, støjmæssige forhold, samt forhold for sejlere. Der henvises til VVM-redegørelsens sammenfattende resumé for yderligere oplysninger om de miljømæssige påvirkninger. I henhold til planloven er der pligt til, at en VVM-redegørelse følges af et kommueplantillæg til den gældende kommuneplan, hvilket med dette kommuneplantillæg er opfyldt. Før møllerne kan stilles op, skal der gives en VVM-tilladelse, som vil blive givet på baggrund af VVM-redegørelsen. 3C02 3B09 3C03 3C04 3B10 3B13 3D21 3E03 3D06 3B15 3D08 3D11 3B17 3B16 3D09 3C05 3C07 3C06 3C14 3C08 3D10 3C103B19 3D19 3C11 3BE02 3C12 3C09 3D13 3D22 3BE04 3C16 3BE01 3B14 3C15 1

4 Efter vedtagelse af tillæg nr. 12 til Køge Kommuneplan gælder følgende bestemmelser for rammeområde 3E03: Anvendelse Specifik anvendelse Erhvervsområde Havneerhverv og vindmøller Bebyggelsesprocent 70 Virksomheder med driftsmæssig tilknytning til havnen som fremstillings- og transport virksomheder samt engroshandel, administration og lignende. Højde Max. 12,5 m form bygninger. Vindmøler max. 150 m Bemærkninger Servicefunktioner og fællesanlæg må etableres i området. Hvis hensynet til områdets eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele tillades opført i større højde, såfremt de ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Dette gælder dog ikke vindmøller, som må opføres i op til 150 meters højde. Ejendommen Havnen 39, det gamle havnekontor, må endvidere anvendes til ikke-havnerelateret erhverv i form af kontor, serviceerhverv, fx klinik, ejendomsmægler, revisor, restaurant/café, til kursusvirksomhed og til kulturelle formål. Der må ikke etableres detailhandel eller bolig på ejendommen. Yderst i rammeområdet kan der etableres dækmoler, der i den sydlige ende skal forbindes til Søndre havn med en bro, så der sikres gennemsejling for mindre fartøjer. På disse dækmolerne må der opsættes fire vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter. Vindmøllerne skal have ens farve og omdrejningsretning. Vedtagelser Byrådet vedtog den 27. august 2013 at sende forslag til lokalplan 1039 og forslag til kommuneplantillæg nr. 12 i offentlig høring fra den 9. september til den 3. november Se lokalplanforslaget på Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder, at byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 2

5 Vindmøller på Køge Havn Juni 2013

6

7 Juni 2013 Udgivelsesdato : 17. juni 2013 Projekt : Udarbejdet : AMP/MPE/MFC Kontrolleret : NKD

8

9 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Projektets baggrund Læsevejledning Hovedforslag og alternativer Afgrænsning 17 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indledning Projektet og alternativer Miljøpåvirkninger Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger 27 3 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER Planlægning, VVM og miljøvurdering Øvrig lovgivning Planforhold 33 4 PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Beskrivelse af det tekniske anlæg og tidsplan Anlægsfasen Driftsfasen Sikkerhedsforhold Afvikling af møllerne 46 5 LANDSKABELIGE FORHOLD OG KULTURMILJØER Metode Det geomorfologiske landskab Kulturlandskabet/landskabet i dag Kulturmiljøer og Kulturhistoriske interesser 55

10 5.5 Vindmøller Visualiseringer Samlet vurdering 88 6 PÅVIRKNING VED NABOER Afstande og visuelle forhold Støj og vibrationer Skyggekast Reflekser Lysafmærkning PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi og grundvand Natur ANDRE FORHOLD Friluftsliv Socioøkonomiske forhold Erhvervsfiskeri Lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg BEFOLKNING OG SUNDHED Påvirkning af sundheden TILTAG TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER Afværgetiltag i forbindelse med anlæggets udformning Afværgetiltag i anlægsfasen Afværgetiltag i driftsfasen 140

11 11 OVERVÅGNING REFERENCER 142

12 FORORD I forbindelse med opstilling af møller på de kommende ydre dækmoler i Køge Havn er Køge Kommune VVM-myndighed. Med henblik på at vurdere de miljømæssige konsekvenser af opstilling af møller skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Udover en VVM-redegørelse skal der udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan for det pågældende område. Grontmij A/S har på vegne af Køge Vind A/S udarbejdet nærværende miljøredegørelse, som samlet udgør VVM-redegørelse i henhold til Køge Kommunes bestemmelser samt miljøvurdering. Køge Kommune har gennemgået rapporten og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for høring af offentligheden. På baggrund af høringen vil Køge Kommune afgøre om projektet kan tillades.

13 1 INDLEDNING 1.1 Projektets baggrund Køge Kommune er inde i en rivende udvikling, og der foregår i dag omfattende udvidelser af Køge Havn samt planlægning af byudvikling ved omdannelse af tidligere havnearealer syd for den eksisterende havn i forbindelse med projektet Køge Kyst. Som klimakommune har Køge Kommune som virksomhed forpligtet sig til at reducere den interne CO 2 -udledning med 2 % årligt frem til og med Kommunen arbejder derfor blandt andet på at fremme bæredygtig energiproduktion som f.eks. vindenergi. Køge Kommune har også underskrevet EU s borgmesterpagt og dermed lovet at nedbringe CO 2 -udslippet med 20 % inden 2020, og der er brug for en både bred, målrettet og strategisk indsats, for at nå i hus med den lovede CO 2 -besparelse. For at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler, som Køge Havn opfører indenfor de kommende år på ydersiden af det nye havneområde i Køge Havn, har byrådet i Køge godkendt, at energiforsyningen danner et nyt aktieselskab til at varetage denne opgave. Selskabet Køge Vind A/S er dannet som et datterselskab under Køge Holding A/S. Selskabets bestyrelse er udpeget af Køge Byråd. Ved opstilling af møller kan de nye dækmolers velegnede beliggenhed udnyttes i forhold til CO 2 -fri energiproduktion, der vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe Køge kommunes CO 2 -udledning og dermed til opnåelse af Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet. Dette vil give Køge Kommune en markant grønnere profil og være med til at bringe kommunen i en mere bæredygtig retning. Køge Kommune er den ansvarlige VVM-myndighed, hvad angår opstilling af møller op til 150 m s højde i Kommunen. Kommunen har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Der skal tillige udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, Ref. 1). VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelse. Udover de emner, som skal adresseres efter reglerne i VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 15. december 2010, Ref. 2) samt i lov om miljøvurdering af planer og programmer, indeholder nærværende miljøredegørelse også supplerende emner, som myndighederne har ønsket afdækket. I rapporten belyses endvidere emner, der er indkommet i forbindelse med projektets første offentlighedsfase i februar/marts 2013 i henhold til VVM-reglerne. Køge Kommune har samtidig afholdt en høring af de berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens regler. Miljøredegørelsen omfatter etablering og drift af 4 møller på de kommende ydre dækmoler i Køge Havn. 9

14 Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at myndigheder, politikere og borgere kan vurdere projektets virkning på mennesker, natur og miljø og sammenligne alternativer. Endvidere skal den sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Grontmij A/S har på vegne af Køge Vind A/S udarbejdet nærværende redegørelse med bidrag fra Hasløv & Kjærsgaard omkring landskabelige forhold. 1.2 Læsevejledning Nedenfor er en kort præsentation af VVM-redegørelsens kapitler og deres respektive indhold. 1. Indledning beskriver baggrunden for projektet og redegør for valg af projektforslag samt undersøgte alternativer og 0-alternativet. 2. Ikke-teknisk resumé er et resumé uden tekniske detaljer af både VVMredegørelsen og miljørapporten. 3. Plan- og lovmæssige rammer gennemgår de plan- og lovmæssige rammer gældende for projektområdet samt for opsætning af vindmøller fra 80 til 150 m totalhøjde. 4. Projektbeskrivelse redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen og med en senere nedtagning af møllerne. Desuden beskrives sikkerhedsforhold. 5. Landskabelige forhold og kulturmiljøer beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne i landskabet. 6. Påvirkning ved naboer analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast samt refleksioner. 7. Påvirkning af natur og miljø redegør for påvirkning af luft og klima, geologi og grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer. 8. Andre forhold redegør for lufttrafik, ledningsanlæg og radiokæder. Konsekvenser for friluftsliv, erhvervsfiskeri og socioøkonomiske interesser analyseres og vurderes. 9. Befolkning og sundhed redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet. 10. Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger beskriver, hvilke afværgetiltag der er identificeret/implementeret. 11. Overvågning beskriver, hvorledes det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt. 12. Referencer indeholder referencer, litteraturhenvisninger mv. 10

15 1.3 Hovedforslag og alternativer VVM-redegørelsen skal, udover beskrivelse og vurdering af hovedforslaget, indeholde en beskrivelse af de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Evt. alternative placeringer skal indeholdes i vurderingen. Derudover skal redegørelsen beskrive konsekvensen af, at opstilling af møller ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. Dette afsnit beskriver kort hovedforslaget, hvorefter der følger en vurdering af alternativer samt konsekvenserne, hvis møllerne ikke opstilles (0-alternativet) Hovedforslag Ved hovedforslaget opstilles 4 vindmøller på de planlagte ydre dækmoler i Køge Havn, fordelt med 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen (Figur 1). Selve møllen med vinger får en samlet højde på op til 150 m, der fremkommer ved en navhøjde på 94 m og et vingefang på 112 m. Hver mølle vil stå på et fundament, der regulerer, at tårnets bund står i kote 2,7 svarende til molekronens topkote. Møllerne vil have en samlet kapacitet på 12 MW. 11

16 Figur 1 Hovedforslag for opstilling af møller på Køge Havns ydre dækmoler Alternativer Som nævnt ovenfor er Køge Vind A/S dannet af energiforsyningen for at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler ved Køge havn. Det er i nærværende redegørelse valgt at undersøge de miljømæssige konsekvenser af opstilling af 4 møller (hovedforslaget, se også kapitel 4). Nedenfor beskrives, hvilke alternativer, der er undersøgt, og hvorfor de er fravalgt til fordel for hovedforslaget. 12

17 Opstilling af 6 møller For at undersøge muligheden for opstilling af op til 6 møller på de nye ydre dækværker i Køge Havn er der foretaget støjberegninger for opstilling af 6 møller. Opstillingen fordeler sig med 2 møller på den kommende Sydmole og 4 møller på den kommende Nordmole. Møllerne er af samme type og dimensioner som hovedforslaget; VESTAS V112 3,0 MW med en totalhøjde på 150 m fordelt med en navhøjde på 94 m og en rotordiameter på 112 m. Alle møllepositioner opfylder lovgivningens krav om en minimumafstand til boliger på 4 gange møllehøjden. I områder med støjfølsom arealanvendelse (bl.a. boliger) må den samlede støjbelastning fra nye vindmøller ikke overstige 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s (som målt/beregnet udendørs på grunden). Endvidere må den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s (som målt/beregnet indendørs) (Ref. 3, Ref. 5 ). Støjberegningerne er foretaget ved anvendelse af DECIBEL modulet i planlægningsværktøjet WindPRO version fra juli 2012 (Ref. 4). Der er regnet med garanterede støjdata fra mølletypen VESTAS V112-3,0 MW, Noise mode 0 (kildestyrke 106,5 db(a)). Støjberegningen er vedlagt som bilag 3. For yderligere baggrundsinformation om støj og støjberegninger i forbindelse med vindmøller, henvises til afsnit 6.2. Resultatet af støjberegningerne for 6 møller er præsenteret som støjkonturkort (Figur 2) med indtegning af støjkurverne for 37 db(a) og 39 db(a) samt for 20 db kurven for lavfrekvent støj. Beregningerne viser, at ved opstilling af 6 vindmøller vil grænseværdierne for støj overskrides i områder med støjfølsom arealanvendelse. Det drejer sig både om Køge Marina, hvor der er fritidsboliger, samt i det kommende byudviklingsområde Køge Kyst, Søndre Havn, hvor der planlægges etableret blandet bolig og erhverv. Beregningerne viser samtidigt, at grænseværdien for lavfrekvent støj ikke vil overskrides i områder med støjfølsom arealanvendelse ved opstilling af 6 møller. På denne baggrund vurderes det, at opstilling af 6 møller på Køge Havn ikke er mulig ud fra gældende lovgivning, dels fordi støjgrænserne ikke vil kunne overholdes ved de eksisterende fritidsboliger på Køge Marina, dels fordi det vil fjerne muligheden for at bygge en del af de planlagte boliger i byudviklingsområdet Køge Kyst, Søndre Havn. 13

18 Figur 2: Støjkonturkort for opstilling med 6 møller Opstilling af 3 møller For at undersøge den landskabelige påvirkning af et reduceret antal møller i forhold til hovedforslaget, er der foretaget vurderinger af den landskabelige påvirkning ved opstilling af de 3 nordligste møller i hovedforslaget. Dette alternativ indebærer dermed udelukkende opstilling af møller på Nordmolen. For standpunkterne 3 - Bunden af Køge Havn (Carlsensvej), 7 - Havet ud for Køge Havn og 8 - Ølsemaglevej ved Højelse og er der udarbejdet visualiseringer af det alternative forslag, se Figur 3 og Bilag 1. 14

19 Metode mv. for visualiseringer er beskrevet i afsnit 5.6. Fra et begrænset antal standpunkter vil den visuelle påvirkning nedsættes væsentligt ved reduktion af antallet møller fra 4 til 3. Det drejer sig især om steder, hvor det hovedsagligt eller udelukkende er den sydligste mølle, der kan ses ved opstilling af fire møller. Her fjernes påvirkningen helt eller næsten helt, her bedst repræsenteret ved standpunkt 3 Bunden af Køge Havn, Figur 3. Figur 3 Fotostandpunkt 3 set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin, Carlsensvej. Øverst hovedforslaget med opstilling med 4 møller. Nederst den alternative opstilling med 3 møller. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig overordnet forskel på de visuelle konsekvenser, om der opstilles 3 eller 4 møller. Visualiseringer fra standpunkt 7 - Havet og standpunkt 8 - Højelse viser, at opstilling af 3 møller i stedet for 4 kun vil nedsætte den samlede visuelle påvirkning marginalt. Som ved opstilling af 4 møller vurderes påvirkningsgraden på de visuelle forhold ved opstilling af 3 møller at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet og den overordnede påvirkning som væsentlig. 15

20 alternativet Ved 0-alternativet opstilles der ikke vindmøller på de dækkende værker i Køge Havn. Ved 0-alternativet vil der ikke skabes støj eller skyggekast fra møller på Køge Havn, ligesom der ikke vil ske en påvirkning af de visuelle forhold. Påvirkningen af natur og øvrige omgivne miljø vil være som i dag, alt andet lige. Køge Kommune har underskrevet EU s borgmesterpagt og dermed lovet at nedbringe CO 2 -udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden 2020 (Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan Køge Bymidte. Køge Kommune Ref. 9). Kommunen arbejder derfor blandt andet på at fremme bæredygtig energiproduktion som f.eks. vindenergi. Derudover har Køge Kommune som klimakommune i en aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet sig til at reducere CO 2 - udledningen forbundet med driften af kommunens bygninger med 2 % årligt til 2014 (Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan Køge Bymidte. Køge Kommune Ref. 9). Opstilling af vindmøller på Køge Havn vil kunne medvirke til at nå Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet, da de 4 vindmøller kan levere en årlig produktion på ca MWh svarende til normalforbruget for ca énfamilieshuse med tre beboere (Ref. 6 og Ref. 7). CO 2 -besparelsen ved opstilling af møller afhænger af, hvilken brændselsform vindmøllerne erstatter. Ved produktion af 1 kwh produceres der f.eks. 784 g CO2 ved kulfyring, mens der produceres 348 g CO 2 ved fyring med naturgas (Ref. 11). Møllernes årlige produktion svarer således til en CO 2 -besparelse på t CO 2 årligt, afhængigt af, hvilken brændselsform vindmøllerne erstatter. I 2008 var CO 2 -udledningen som følge af el-forbruget i hele Køge Kommune på t/år (Ref. 10). CO 2 -besparelsen ved opstilling af fire møller vil således ligge på 8-20 % af den CO 2, der produceres som følge af el-forbruget i hele Køge Kommune. Den samlede CO 2 -produktion i Køge var i 2008 ca t, og opstilling af møllerne vil således kunne reducere 3-7 % på det samlede CO 2 -regnskab i kommunen. 0-alternativet vil således ikke bidrage til en reduktion i udledningen af CO 2 og NO x, og dermed heller ikke til Køge Kommunes muligheder for at nå de fastsatte mål om en reduktion i CO 2 -udledningen. Ved en gennemførelse af 0-alternativet udebliver ligeledes en reduktion i mængden af producerede slagger og flyveaske, som er restprodukterne i forbindelse med kulfyring. Gennemføres 0-alternativet må Køge Kommune finde alternative løsninger for at nå de fastsatte mål for reduktion i CO 2 -udledningen. 16

21 1.4 Afgrænsning Nærværende miljøredegørelse omhandler opstilling og drift af vindmøller på de kommende ydre dækmoler på Køge Havn. Der foregår i øjeblikket en lang række anlægsaktiviteter på Køge Havn, ligesom der er kommende projekter og en lang række anlægsaktiviteter på vej, både på og nær Køge Havn (Figur 4): Nye ydermoler/dækkende værker, herunder Nordmole og Sydmole Køge Jorddepot Udvidet støjvold mellem havn og marina, herunder planlagte bygninger Unitterminal bag Nordmolen Køge Kyst, Søndre Havn Nyt strandområde ved Søndre Strand Ovenstående projekter indgår kun i miljøredegørelsen i forbindelse med vurdering af kumulative effekter, ligesom de er medtaget på visualiseringer og plantegninger for at skabe en overordnet forståelse, for hvorledes havneområdet vil udforme sig, når og hvis projekterne gennemføres. Ved Køge Kyst, Søndre Havn er den planlagte maksimale bebyggelse angivet, mens det planlagte strandområde ved Søndre Strand er udformet som en strandø, som angivet i Kommuneplantillæg 7 (Ref. 8). Møllerne opstilles på de planlagte dækmoler. Miljøpåvirkningen som følge af etablering af dækmolerne og inddragelsen af arealet til dækmoler er behandlet i VVMundersøgelsen for Køge Havn, Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder fra 2004 (Ref. 46). 17

22 Figur 4 Projektområde med mølleopstilling samt øvrige igangværende og planlagte anlæg på og nær Køge Havn. 18

23 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport. I afsnittet gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af det foreslåede projekt. 2.1 Indledning Køge Byråd har godkendt, at energiforsyningen danner et nyt aktieselskab til at undersøge mulighederne for etablering og drift af vindmøller på de nye dækmoler ved Køge havn. Bestyrelsen i selskabet Køge Vind A/S er udpeget af Køge Byråd. Ved opstilling af møller kan de nye dækmolers velegnede beliggenhed udnyttes i forhold til CO 2 -fri energiproduktion, der vil kunne bidrage væsentligt til at nedbringe Køge kommunes CO 2 -udledning og dermed til opnåelse af Køge Kommunes målsætninger på klimaområdet. Køge kommune har på baggrund af en ansøgning fra Køge Vind A/S igangsat planlægning af vindmøller på de planlagte ydre dækværker ud for Køge Havn. Køge Kommune har vurderet, at projektet kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse iht. bestemmelser om VVM på land (BEK 1510 af 15/12/2010). VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Der skal tillige udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet, og til lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Planerne er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og skal derfor miljøvurderes. VVM-redegørelsen og miljøvurdering er samlet i én rapport, der herefter benævnes miljøredegørelse. Miljøredegørelsen skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. 2.2 Projektet og alternativer Hovedforslaget omfatter opstilling af 4 vindmøller på de planlagte ydre dækmoler i Køge Havn, fordelt med 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen, alle med samme indbyrdes afstand på 336 m. De undersøgte møller er alle Vestas møller af typen V112-3,0 MW. Møllerne vil med et vingefang på 112 m og en tårnhøjde på 94 m få en totalhøjde på 150 m. Hver mølle har en effekt på 3,0 MW. 19

24 2.2.1 Alternativer Opstilling af 6 møller Muligheden for at opstille op til 6 vindmøller på de nye ydre dækværker i Køge Havn er undersøgt ved at gennemføre støjberegninger af et forslag, hvor der opstilles 2 møller på den kommende Sydmole og 4 møller på den kommende Nordmole. Møllerne er af samme dimensioner som i hovedforslaget. Resultatet af støjberegningerne viser, at ved opstilling af 6 møller vil de lovbestemte og ufravigelige grænseværdier for støj ikke kunne overholdes ved de eksisterende fritidsboliger på Køge Marina og ved en del af de planlagte boliger i byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn. Alternativet med opstilling af 6 møller af den valgte type og dimensioner på de planlagte ydre dækværker i Køge Havn er fravalgt, da alternativet ikke kan gennemføres med den gældende lovgivning på støjområdet. Opstilling af 3 møller For at undersøge den visuelle påvirkning af landskabet ved et reduceret antal møller i forhold til hovedforslaget, er der foretaget vurderinger af den landskabelige påvirkning ved en opstilling, som kun omfatter de 3 nordligste møller i hovedforslaget. Dette betyder, at der i dette alternativ kun opstilles møller på Nordmolen. Undersøgelserne viser, at særligt fra steder, hvor det hovedsagligt eller udelukkende er den sydligste mølle, der kan ses ved opstilling af fire møller, naturligvis vil være en helt eller delvis fjernelse af den visuelle påvirkning. Dette drejer sig imidlertid om et begrænset antal standpunkter, og overordnet vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig forskel på de visuelle konsekvenser ved opstilling af 3 eller 4 møller. 0-alternativet Ved 0-alternativet opstilles der ikke vindmøller på dækmolerne i Køge Havn. Ved 0-alternativet vil der ikke skabes støj eller skyggekast fra møller på Køge Havn, ligesom der ikke vil ske en påvirkning af de visuelle forhold. Påvirkningen af natur og øvrige omgivne miljø vil være som i dag, alt andet lige. Køge Kommune arbejder på at nedbringe CO 2 -udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden Møllernes årlige produktion svarer til en CO 2 -besparelse på t CO 2 årligt. Gennemføres 0-alternativet må Køge Kommune finde alternative løsninger for at nå de fastsatte mål for reduktion i CO 2 -udledningen. 2.3 Miljøpåvirkninger Der er gennemført en række undersøgelser og vurdering af de eksisterende forhold i området og virkningen på disse som følge af opstilling af møller på dækmolerne, herunder forhold såsom støj og vibrationer, landskabelige forhold, skyggekast, reflekser, geologi, natur og friluftsliv. Hvor det på bagrund af miljøvurderingerne er vurderet nødvendigt, er der foreslået tiltag, der skal gennemføres for at undgå eller minimere projektets påvirkning på omgivelserne Projektets påvirkning på omgivelserne er beskrevet for anlægs- og driftsfasen. 20

25 Anlægsfasen forventes at vare 8-9 måneder, hvorefter møllerne kan idriftsættes. Driftsfasen forventes at starte i Landskabelige og kulturhistoriske forhold Området ved Køge Havn er et åbent kystlandskab med fastlandet og Køge by mod vest, havet mod øst og strandområder mod nord og syd. Vest for Køge by udgør ådalen med Køge Ås et markant landskabsrum. Mod nordvest og syd for området hæver et let kuperet landskab sig op mod bl.a. Højelse og Ejby Ås. Køge bymidte og den sydlige del af området omkring Københavnsvej er præget af tæt etagebebyggelse. Køge Havn med Søndre Havn, Nordre Havn og Køge Marina er præget af havne- og industribebyggelse med store bygningsvolumener og -højder. Industribebyggelsen på havneområdet begrænser i stor udstrækning udsigten mellem by og kyst. Vest for Køge Marina forhindrer Tangmoseskoven og bebyggelse udsigten mellem by og kyst. De indre dele af Køge Bugt består af lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Der vil uundgåeligt ske en påvirkning af den visuelle landskabsoplevelse i og omkring Køge ved opstilling af op til 150 m høje møller på havnen, som vil tilføre området et nyt dynamisk element. På baggrund af visualiseringer af vindmølleopstillingen er det vurderet, hvorfra i terrænet, og hvorledes vindmøllerne vil være synlige. Vindmølleområdet ligger udenfor udpegede værdifulde landskaber, særlige beskyttelsesområder, geologiske interesseområder, kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner m.m. og påvirker således ikke direkte disse områder. Grundet møllernes højde på op til 150 m vil møllerne indirekte ved fjernoplevelsen kunne påvirke de udpegede landskabelige interesseområder. Møllernes påvirkning af kulturmiljø og kulturhistoriske interesser i bymidten vil være begrænset, da møllerne placeres i relativ stor afstand fra den forholdsvist lavt beliggende bymidte og vil f.eks. ikke kunne ses fra Køge Torv. Der findes i forvejen omfattende høj industribebyggelse på de mellemliggende arealer, således at der i dag kun er begrænset udsyn mellem Køge bymidte og kysten. Møllerne kommer til at dominere udsigten særligt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina, fra det åbne kystlandskab og fra havet, mens møllerne kun i begrænset omfang vil kunne ses fra Køge By. Også fra det højtliggende bagland vil møllerne kunne ses, men her vil påvirkningen være mindre grundet den større afstand til møllerne. Fra kulturmiljøet med den bevaringsværdige bebyggelse ved Havnen/Nordre Kajgade vil vindmøllerne vil blive synlige gennem havneløbet i den gamle havn og hen over den bevaringsværdige bebyggelse. På grund af de store bygninger i industrihavnen vil dette dog ikke påvirke området væsentligt. Vindmøllerne vil på grund af terrænforholdene være synlige fra mange områder langs kysten og fra det højere beliggende bagland, og dermed fra de kulturhistoriske interesseområder i det åbne land nordvest og vest for Køge. 21

26 Vindmøllerne vil ændre kystlandskabets skala, og landskabet vil, efter opstilling af møllerne opleves som værende tydeligt mindre end i dag. Vindmøllerne vil med deres relativt spinkle form ikke bryde byprofilen set fra kysten nord og syd for byen. Samlet vurderes påvirkningen af de visuelle forhold at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet Påvirkning ved naboer I forbindelse med vurderingen af påvirkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 600 m for alle møller. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at naboer ikke påvirkes væsentligt. De nærmeste eksisterende boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Støj og vibrationer Med henblik på at belyse støjpåvirkningen ved opstilling af 4 møller på Køge Havn er der gennemført støjberegninger. Støjberegningerne viser, at grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer. Dette gælder også for de indre dele af Køge Marina (Bådehavnen), hvor der ligger bygninger med kombineret bolig og erhverv. Beregningerne af den lavfrekvente støj viser ligeledes, at støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs vil være overholdt ved alle støjfølsomme naboer. Det vurderes, at møllerne i driftsfasen ikke vil påvirke naboerne væsentligt med støj, og at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre særlige afværgeforanstaltninger i forhold til støj fra vindmøllerne. I forbindelse med etablering af fundamenter og opstilling af møller vil rammearbejder i forbindelse med nedbringning af pæle og spuns være den væsentligste støjkilde. Ved ramning vil man i en afstand af 800 m typisk have et støjniveau på db(a), hvilket er væsentligt under grænseværdien på 70 db(a) for anlægsarbejder i dagtimerne. De nærmeste støjfølsomme boliger (Køge Marina) ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens de planlagte boliger i Køge Kyst/Søndre Havn ligger i en afstand af ca. 900 m. Køge Kommune har fastsat støjgrænser for anlægsaktiviteter, og særligt støjende aktiviteter må kun finde sted på hverdage kl Særligt støjende anlægsarbejder, såsom ramning, planlægges udført inden for tidsperioden mandag-fredag kl. 8-16, og anlægsarbejdet forventes derfor ikke at overskride grænseværdierne for anlægsstøj ved støjfølsomme naboer i dagtimerne. Ingen bygninger ligger nærmere end 150 m fra de områder, hvor der rammes. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort kan overholdes i anlægsperioden. 22

27 Skyggekast og reflekser En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. Er det samtidigt blæsevejr, vil et areal i omgivelserne rammes af roterende skygger fra vingerne, som kan være generende. Der er ikke fastsat lovmæssige grænseværdier for, hvor mange timer en nabo må være udsat for skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregninger af skyggekast fra de 4 møller viser, at ingen beboelser vil blive udsat for mere end 10 timers skyggekast om året. Boligerne på Køge Marina og på vejen Havnen vil henholdsvis kunne opleve op til 3½ og 4½ times skyggekast årligt. De planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, vil kunne opleve op til 9 timer og 49 minutter årligt med skyggekast. Møllevingerne vil blive overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil opstå refleksblink fra møllevingerne i et omfang, der vil give anledning til væsentlige påvirkninger hos naboerne Natur og Miljø Luftforurening og klima De 4 vindmøller vil kunne levere en årlig produktion på ca MWh. Dette svarer til en årlig CO 2 -besparelse på t CO 2 afhængig af, hvilken brændselsform møllerne erstatter. I forhold til CO 2 -udledningen knyttet til det samlede el-forbrug i Køge Kommune, vil der ved opstilling af møllerne kunne opnås en besparelse på 8-20 % på CO 2 - regnskabet, mens der vil kunne spares 3-7 %, hvis der ses på det samlede CO 2 - regnskab i kommunen. Ud over en besparelse på CO 2, vil opstilling af møllerne også føre til en besparelse på udledningen af luftforurenende stoffer som SO 2 (svovldioxid) og NO x (kvælstofoxider). Ressourcer og affald Materialer til møllerne består primært af glasfiber til møllevingerne, stål til tårn og nacelle, samt beton, grus og armeringsjern til møllefundamentet. Det vurderes, at ressourceforbruget er forholdsvis begrænset og ikke udgør et problem i forhold til mængden af ressourcer til rådighed. Affaldsmængden i forbindelse med byggeprocessen og driftsfasen vil være begrænset, og alt affald vil bortskaffes efter gældende regler og i henhold til kommunens anvisninger. Når møllerne er udtjente, vil de blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Det er i dag muligt at genanvende 80 % af materialerne fra møllerne. De sidste 20 % af affaldet består primært af kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som almindeligvis bortskaffes til forbrænding eller deponeres på et godkendt deponeringsanlæg. 23

28 Geologi og grundvand Barrierekysten nord for Køge havn er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde. Det er i forbindelse med tidligere undersøgelser påvist, at de nye ydermoler ikke vil påvirke barrierekysten mod nord, hverken ved aflejring eller sedimentation. Da møllerne opstilles på molerne, vurderes det, at møller ikke vil ændre på denne vurdering. Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser i anlægsområdet, og det vurderes, at etablering af møllefundamenter og opstilling af møller ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. Natur Møllerne på Køge Havn opstilles i et havneområde, der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Møllernes placering på de nye ydre dækværker vil derfor ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet omkring havnen. Det nærmeste Natura 2000-område er området omkring Ølsemagle Revle. Afstanden mellem den nærmeste mølle og dette område er 1,2 km, og der vil ikke være nogen direkte påvirkning fra møllen i form af f.eks. støj eller skyggekast. Ynglefuglene ved Ølsemagle Revle er almindelige vade- og andefugle, der ikke forventes at blive forstyrret af møllerne. Ingen særlige fuglearter indgår i udpegningsgrundlaget for området. Øvrige beskyttede Natura 2000-områder ligger alle mere end 2 km fra møllerne, og der forventes derfor ingen påvirkning af disse. Møllernes påvirkning af trækkende fugle vurderes ikke at være væsentlig. Dette skyldes primært at trækket af gæs, traner og rovfugle omkring Køge Havn er begrænset til få dage om året med helt særlige vindforhold, og antallet af fugle der potentielt kan kollidere med møllerne forventes derfor at være meget lille og uden betydning for de samlede bestande af de trækkende fuglearter. Observationer af gåsetræk viser, at bramgås, knortegås og grågås er de hyppigste trækkende gæs i området omkring møllerne. Store antal af trækkende bramgæs og knortegæs er observeret især i maj måned og i efteråret. Da området ikke rummer væsentlige rastepladser for de to arter forventes det, at en del af de trækkende gæs flyver over området i en højde væsentligt over møllehøjden. Grågås raster om efteråret i ret store mængder i området nord for møllerne og har vigtige fødesøgningsområder i området syd for Køge. Der er derfor en lille risiko for, at enkelte grågæs kan kollidere med møllerne under særlige vejrforhold bl.a. ved dårlig sigtbarhed. Grågås er dog generelt i fremgang, og det vurderes, at et mindre antal møllekollisioner ikke vil påvirke bestanden væsentligt. 24

29 Flagermusbestanden omkring havnen er ikke undersøgt, og det forventes, at området ikke huser sjældne eller sårbare arter. Nærmeste bestand af en sårbar flagermusart, Bredøret flagermus, er omkring Vallø Gods 3 km syd for havnen. Bredøret flagermus er knyttet til skovrige områder, parker og landbrugsområder med levende hegn. Det vurderes derfor, at området omkring havnen ikke anvendes som habitat til fødesøgning for bredøret flagermus og dermed, at opstilling af møllerne ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på beskyttede arter af flagermus i området. Samlet set forventes der ikke at være væsentlige påvirkninger af naturen i området som følge af mølleopstillingen Andre forhold Friluftsliv Køge Marina udgør med sine bådpladser, forretninger, foreninger og ferieboliger et attraktivt rekreativt område. Opsætning af møller på de ydre dækværker betyder, at møllerne vil dominere udsigten fra marinaen, da den øverste del af møllerne vil kunne ses fra marinaen. Støjberegninger viser, at grænseværdierne for støj som er gældende for boliger, vil være overholdt ved samtlige bådpladser indenfor marinaens moler samt på de rekreative arealer i marinaen. Gener fra skyggekast vil være begrænset til få timer om året. Fra de rekreative strandområder nord og syd for Køge Havn og fra havet, vil oplevelsen af landskabet og udsigten påvirkes af de opstillede vindmøller, som kan syne meget dominerende. På den anden side kan vindmøllerne også opleves som et fikspunkt for sejleren, den gående og cyklisten. Den sydlige ende af Køge havn samt Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger med aktiviteter i tilknytning til havet, herunder sejlsports- og lystfiskerforeninger mm. I perioden, hvor møllerne stilles op, vil der af sikkerhedshensyn i visse områder blive sejladsmæssige restriktioner, ligesom der ikke vil være offentlig adgang til sydmolen til f.eks. lystfiskeri. Efter møllernes idriftsættelse forventes det at der vil være offentlig adgang til sydmolen. I et område umiddelbart nordøst for Køge Marina er der udlagt et kapsejladsområde, som både benyttes til større konkurrencer og lokale kapsejladser arrangeret af områdets sejlsportsforeninger. En undersøgelse af møllernes forventede effekter på vinden viser, at vindforholdene påvirkes i en zone i intervallet 0,5-1,5 km fra møllerne i en grad, der vil kunne registreres af sejlerne. Påvirkningen af vindforholdene vil kun ske inden for den del af zonen, der ligger bag ved møllerne i forhold til vindretningen. Det betyder, at ved vind fra sydvestlige retninger (VSV og SSV) vil der være en påvirkning af den sydvestligste del af kapsejladsbanen i form af vindskygge og turbulens af en størrelse, som vil kunne registreres af de sejlende. Det forventes, at påvirkningen vil kunne mærkes som en mindre forøgelse af fluktuationerne i vinden og dermed kræve en mindre forøgelse af behovet for at justere sejlføringen. Der forekommer i gennemsnit vind fra sydvestlige retninger 30 % af tiden henover et år. 25

30 Køge Marina og marinaens havnebassin vil opleve en vindpåvirkning i perioder med sydøstenvind (ØSØ +SSØ), hvilket forekommer ca. 15 % af tiden henover et år. Da vindforholdene, i form af turbulens, i marinaen i forvejen er kraftigt påvirket af bygninger på havnen, forventes det, at møllerne kun i mindre grad vil bidrage til den samlede vindpåvirkning i marinaen. Socioøkonomiske forhold Etablering af møller på Køge Havn kan have en betydning, direkte eller indirekte på rekreative områder eller anlæg og dermed et områdes sociale struktur og erhvervsliv. Projektets påvirkning af Køge Marinas attraktion som rekreativt område og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag er vurderet bl.a. ud fra undersøgelser af tre repræsentative marinaer, hvor der i dag står vindmøller. For disse vurderes det, at miljøpåvirkningen fra vindmøller ikke har nogen nævneværdig indflydelse på hverken attraktionsværdien eller det økonomiske aktivitetsniveau i disse havne. Dette peger på, at opstilling af vindmøller på Køge Havn ikke kan forventes at påvirke Køge Marinas attraktion som rekreativt område, og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag, i særlig stor grad. Erhvervsfiskeri Der er i dag ni erhvervsfiskere og to bi-erhvervs fiskere i Køge. Det vurderes, at møllerne ikke vil have nogen direkte indflydelse på erhvervsfiskeriet, men viser det sig nødvendigt at flytte kapsejladsbanen pga. af vindskygge fra møllerne, kan det påvirke det lokale fiskeri, hvis banen ikke placeres under hensyntagen til muligheden for fortsat at sætte garn i området. Lufttrafik Trafikstyrelsen har vurderet, at møllerne ikke skønnes at udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed og har stillet som vilkår, at møllerne af hensyn til flysikkerheden skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. Radiokæder og ledningsanlæg Radiokæder kan forstyrres af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinierne mellem sendemasterne. I forbindelse med projekteringen vil bygherren rette henvendelse til Forsvaret, der muligvis har radiokæder i området, mhp. at afklare eventuelle forstyrrelsesproblemer. Der er ikke identificeret øvrige radiokæder i eller nær projektområdet. Der er ingen eksisterende ledningsanlæg i eller nær projektområdet, som kan blive berørt af anlægsarbejderne. Sikkerhed Risikoen for, at vindmøller går i stykker og dele falder ned (havari) er minimal for typegodkendte møller. I Danmark er det et krav, at nye vindmøller skal typegodkendes og overholde forskellige sikkerhedsmæssige krav, der reducerer risikoen for havari i kraftig vind væsentligt i forhold til ældre møllemodeller. Der vil blive gennemført serviceeftersyn på møllerne mindst to gange årligt, ligesom de vil blive elektronisk overvåget, hvilket gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. 26

31 Om vinteren stoppes møllerne automatisk ved overisning. Når møllen er stoppet ved overisning, og når den genstarter, kan der i teorien være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is i form af tynde flager, hvis man befinder sig nær møllen. Der er ikke registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller i Danmark. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at vindmøllen beskadiges under lynnedslag. Lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. Smøreolie i møllerne løber i et lukket system som hindrer spild under driften. Evt. oliespild f.eks. i forbindelse med olieskift, vil ske inde i selve møllen, hvor det nemt kan samles op uden at skade miljøet. Hvis der sker uheld med forurenende stoffer som f.eks brændstof og kemikalier i anlægs- og driftsfasen på havneområdet skal der straks iværksættes tiltag, som afværger eller mindsker forureningen af jord-, grundvand og/eller havvand Befolkning og sundhed Både i anlægs- og driftsfasen er der en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter, der er fundet væsentlige i denne sammenhæng er støj og vibrationer, skyggekast og reflekser samt luftkvalitet. Grænseværdierne for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer, og det vurderes, at støj og vibrationer som følge af projektet ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed, hverken i anlægs- eller driftsfase. Det vurderes, at hverken skyggekast eller reflekser fra møllerne vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. Samlet set vurderes projektet, når det er kommet i drift, at kunne medvirke til en reduktion af emissioner af luftforurenende stoffer i forbindelse med elektricitetsproduktion til gavn for menneskers sundhed. 2.4 Tiltag til reduktion af miljøpåvirkninger Der er allerede i planlægningsfasen taget hensyn til miljø- og planlægningsmæssige forhold for at reducere den påvirkning, som møllerne kan påføre omgivelserne. Således er de foranstaltninger, der er identificeret at kunne betyde en reduktion af påvirkninger, så vidt muligt indarbejdet i den endelige udformning af anlægget. Herudover er der identificeret enkelte foranstaltninger til implementering i anlægs- og driftsfasen for at reducere påvirkninger på miljøet. For at mindske den visuelle påvirkning af landskabet placeres møllerne med ens indbyrdes afstand for at opnå det mest harmoniske udtryk. Vingerne overfladebehandles så de fremstår med en mat overflade, for at undgå og reducere refleksblink fra møllerne. Møllen på sydmolen placeres under hensyntagen til sejladssikkerheden ved ind- og udsejling gennem den nye havnemunding til Køge Havn 27

32 For at mindske risikoen for kollisioner mellem fugle og møller kan møllevingerne bemales med UV-reflekterende materiale, ligesom det søges at reducere markeringslyset på møllerne mest muligt under hensyntagen til luftfartsmyndighedernes afmærkningskrav. I anlægsfasen kan det blive aktuelt at etablere kortvarige vejspærringer for almindelig trafik i forbindelse med tilkørsel af møllekomponenter til projektområdet med specialtransporter. Såfremt den faktiske påvirkning af vindforholdene i den sydvestlige del af kapsejladsområdet ud for Køge Havn udgør for stor en genevirkning ift. anvendelse af området, kan det udlagte område flyttes til en ny placering under hensyntagen til erhvervsfiskernes interesser på Køge Flak. 28

33 3 PLAN- OG LOVMÆSSIGE RAMMER Vindmøllerne på de kommende ydre dækmoler på Køge Havn er at betragte som landmøller, og er omfattet af de love, bekendtgørelser og overordnede planer, der har indflydelse på, hvor det er tilladt at opstille landmøller. I nærværende kapitel er gennemgået de bestemmelser, der berører mølleprojektet på Køge Havn. I afsnit 3.1 redegøres der for sammenhængen mellem kommunal planlægning, VVM og dertilhørende lovgivning. I afsnit 3.2 gennemgås den øvrige lovgivning, der vedrører mølleprojektet på Køge Havn. I afsnit 3.3 gennemgås den gældende kommuneplanlægning og lokalplanlægning i området omkring Køge Havn. 3.1 Planlægning, VVM og miljøvurdering I det følgende redegøres der for sammenhængen mellem VVM for anlægget samt den krævede kommuneplanlægning og dertilhørende yderligere miljøvurdering. I afsnit 3.3 Planforhold redegøres der for den gældende planlægning i området Planloven og VVM Anlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Opstilling af vindmøller over 80 m er omfattet af bilag 1 i Bekendtgørelse om miljøvurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, hvilket kræver, at der udarbejdes VVM-redegørelse før projektet kan gennemføres (Ref. 2). VVM-redegørelsen skal belyse projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboerne. Da den nuværende kommuneplan ikke rummer mulighed for opstilling af vindmøller i området, skal VVM-redegørelsen følges af et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget skal fastsætte de overordnede rammer for lokalplanlægningen og bl.a. fastsætte retningslinier for anvendelse og vejforhold. For at fastsætte de præcise bestemmelser for planlægningen og dermed for det kommende projekt, skal der endvidere udarbejdes en lokalplan. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse skal i offentlig høring i minimum 8 uger, og der afholdes i den forbindelse et offentligt debatmøde om projektet Miljøvurdering af planer og programmer Den kommunale planlægning for vindmøller er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (Ref. 1). Der skal derfor udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen for området. I henhold til loven har der været foretaget høring af berørte myndigheder. 29

34 Når et projekt tillige er omfattet af et krav om udarbejdelse af en miljøvurdering efter VVM-reglerne, kan VVM-redegørelsen udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering. Foruden de emner som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af, skal miljøvurderingen af planer og programmer behandle områderne Befolkning og sundhed samt Overvågning af miljøkrav. Nærværende miljøredegørelse udgør både VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan udarbejder Køge Kommune en VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller på de ydre dækværker i Køge Havn med tilhørende vilkår, hvorefter møllerne kan stilles op. 3.2 Øvrig lovgivning Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret) (Cirkulære 9295 af 22. maj 2009, Ref. 12) pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I Vejleding om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Ref. 19) er Vindmøllecirkulæret uddybet og præciseret. Der kan ifølge cirkulæret kun opstilles store møller i områder, der er udpeget hertil i kommuneplanen. Vindmøllecirkulæret fastsætter desuden en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, herunder, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de planlagte vindmøller er op til 150 m, og det medfører en mindsteafstand på 600 m til nabobeboelse. Nærmeste beboelse i forhold til møllerne er i dag boligerne på Køge Marina og i fremtiden de planlagte boliger i Søndre Havn, som vil ligge i en afstand af ca. 900 m fra nærmeste mølle. Afstandskravet er således opfyldt for alle naboboliger. Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere bestemmelser og vejledninger for bl. a. størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmøllegrupper. Endvidere er der fastlagt et krav om, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes samlede visuelle påvirkning af landskabet. Der er ikke opstillet eller planlagt for vindmøller inden for denne afstand fra Køge Havn Vindmøllebekendtgørelsen Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011) (Ref. 3), i daglig tale kaldet Vindmøllebekendtgørelsen, og Vejledning om støj fra vindmøller (Ref. 5) sætter rammerne for, hvor meget vindmøller må støje. Ifølge Vindmøllebekendtgørelsens 4 må den samlede støjbelastning fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige: 30

35 37 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s 39 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s Ovenstående grænseværdier gælder for det mest støjbelastede punkt udendørs på grunden tilhørende den pågældende støjfølsomme bygning/areal. Endvidere er det i bekendtgørelsen fastsat, at den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i beboelse ikke må overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Grænseværdierne er ufravigelige. I det aktuelle projekt er støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse anvendt til vurdering af støjen ved boliger og andre bygninger/arealer udlagt til støjfølsom arealanvendelse, herunder boligerne på Køge Marina. De planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, er ligeledes vurderet i forhold til grænseværdierne for støjfølsom arealanvendelse. Arealerne i erhvervshavnen og Køge Marina er ikke støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven (Ref. 39) har til formål at at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. En række danske naturtyper ( 3-områder ) er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven, og fastlægger, at der må ikke foretages ændring i tilstanden. De nærmest beliggende 3-områder findes umiddelbart nord og syd for Køge Havn og omfatter arealer med strandenge og overdrev. En række 3-beskyttede vandløb løber ud i Køge Bugt ved/i havnen herunder Køge Å. Miljøredegørelsen skal vurdere projektets indvirkning på disse områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger. Bilag IV-arter For de arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV ( Bilag IV-arter ) som særligt beskyttelseskrævende arter, skal der foretages en vurdering af projektets påvirkning af områdets bestand i henhold til reglerne i: Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Ref. 37) om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. 31

36 Generelt må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Der skal gøres mest muligt for at begrænse evt. skader på bilag IV-arter ved at iværksætte afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være at etablere nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. Hvis et projekts påvirkning ikke kan afværges, således at projektet f.eks. beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arter, kan myndighederne fravige beskyttelsen af arterne og alligevel tillade projektet, såfremt fravigelsen af beskyttelsen af arten ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. Internationale beskyttelsesområder Natura 2000 Projektets påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder skal vurderes i henhold til reglerne i ovennævnte bekendtgørelse 408/2007. Natura 2000-områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er jf. bekendtgørelsens 4 at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. De nærmest beliggende Natura 2000-områder er: EF-habitatområde H130: Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Beliggende ca. 1 km nord for opstillingsområdet EF-habitatområde H131: Køge Å. Beliggende ca. 2 km vest for opstillingsområdet EF-Habitatområde H132: Tryggevælde Ådal. Beliggende ca. 2 km syd for opstillingsområdet EF-Habitatområde H198: Vallø Dyrehave. Beliggende ca. 5 km syd for opstillingsområdet EF-Habitatområde H206: Stevns Rev. Beliggende ca. 10 km sydøst for opstillingsområdet EF-Habitatområde H143: Vestamager. Beliggende ca. 22 km nordøst for opstillingsområdet Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser (Ref. 36). Loven har ingen bestemmelser med krav til, eller konsekvenser for, udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurderinger. Loven indeholder fire ordninger af betydning for opsætning af vindmøller, idet de skal fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen. De fire ordninger er: 32

37 Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for værditab på ejendomme forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en ejendomsbesidder at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne nedsætter en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne, og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllerne ved den enkelte ejendom. Ejeren af vindmøllerne er pligtig til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af planerne. Ejere af fast ejendom inden for en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale kr. for at få vurderet eventuelt værditab. Køberetsordningen giver fastboende, myndige personer inden for en afstand af 4,5 km fra vindmøllerne ret til at købe andele i vindmøllerne. Vindmølleopstilleren er pligtig til at udbyde 20 % af kapaciteten i andele. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens. Bliver alle 20 % andele ikke solgt, skal de udbydes i hele kommunen. Vindmølleopstilleren er pligtig til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet. Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtet til at afholde et møde om udbud af vindmølleandelene. Mødet skal senest afholdes fire uger før fristen for køb af andele udløber. Grøn ordning fastlægger, at der for hver opført MW kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges kr. i en pulje for den pågældende kommune. Puljen administreres af Energinet.dk. På baggrund af ansøgning kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til: Anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen. Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v., med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Garantiordningen som giver vindmøllelaug med mindst 10 medlemmer en lånegaranti på kr. 3.3 Planforhold Kommuneplan Køge Kommuneplan (Ref. 12) beskriver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Den eksisterende havn og de kommende ydre dækmoler, hvorpå møllerne skal placeres, er omfattet af: Rammeområde 3E03, Nordre Havn, og er udlagt til erhvervsområde. Udstrækningen af rammeområde 3E03 er vist i Figur 5. 33

38 Figur 5: Kommuneplan, rammeområder Kommuneplanen rummer ikke mulighed for opstilling af vindmøller på havnen, og Køge Kommune udarbejder derfor et kommuneplantillæg, hvor rammerne for opstillingen af møller fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Vindmøllecirkulæret (Ref. 18) og Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen) (Ref. 3). Køge Kommune ønsker, at et kommuneplantillæg fastsætter følgende retningslinier for vindmøllerne på Køge Havn: 34

39 I området kan der rejses maksimalt 4 vindmøller Vindmøllerne skal have samme farve og omdrejningsretning Møllernes totalhøjde må maksimalt være 150 m Lokalplaner og udviklingsplaner De centrale dele af Køge Havn er udlagt til erhvervsområde, mens områderne nord og syd for er udlagt som rekreative områder i de gældende lokalplaner for området. Lokalplan 3-44: Køge Havn Lokalplan 3-43: Køge Marina og Nordstranden Lokalplan 3-01 (med tillæg): Lystbådehavn Lokalplan 3-38: Junkers Industrier Lokalplan 3-36: Køge Havn Udviklingsplan: Køge Kyst Udstrækningen af lokalplanområderne er vist i Figur 6. Vindmøllerne vil blive opstillet inden for det område, der er omfattet af lokalplan Lokalplan 3-44: Køge Havn Denne lokalplan (Ref. 16) omfatter Køge Erhvervshavn og en fremtidig udvidelse af havnen ved opfyldning, jorddepot, nye erhvervsarealer, nye dækmoler og nyt havnebassin, en mindre del af Tangmoseskoven samt et areal til anlæg af nye veje og afskærmning. Erhvervshavnen er ikke udlagt som støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. Lokalplan 3-01: Lystbådehavn Denne lokalplan (Ref. 33) omfatter lystbådehavnen i den nordlige del af området og fastlægger anvendelsen af de arealer, som knytter sig til lystbådehavneanlægget, herunder placeringen af byggefelter til klubhuse, redskabsskure, opholdspladser, legeplads og fastlægger retningslinjer for bebyggelse i overensstemmelse med lystbådehavnens øvrige arkitektur. Lystbådehavnen er ikke udlagt som støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. Lokalplan 3-43: Køge Marina og Nordstranden Lokalplanen (Ref. 15) fastlægger den fremtidige afgrænsning af de rekreative arealer omkring Køge Marina og af de fremtidige moleanlæg samt muliggør etablering af en jordopfyldning til brug for lystbådehavneformål samt sikrer vej- og stiadgange. Lokalplanen skal sikre, at Køge Marina fortsat kan udvikles som lystbådehavn, og at de arealer, der opstår ved opfyldning af vandarealer, efter udarbejdelse af en supplerende lokalplan får status af byzone. Lokalplanområdet er udlagt som rekreativt område, men ikke som støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. Grænseværdierne for støj fra vindmøller skal dog være overholdt ved de boliger, der findes inden for området. 35

40 Lokalplan 3-38: Junkers Industrier Lokalplanen (Ref. 14) fastlægger anvendelsen af det samlede område til kontor-, værksteds- og industriformål og fastlægger rammer for, hvor meget og hvorledes området må udnyttes og bebygges. Lokalplanområdet er ikke udlagt som støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. Lokalplan 3-36: Køge Havn Lokalplanen (Ref. 13) fastlægger dels områdets anvendelse til havne- og erhvervsformål og dels retningslinjer for trafikbetjening og bebyggelse af de arealer, lokalplanen omfatter. Lokalplanområdet er ikke udlagt som støjfølsomt område, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. Lokalplan 3-45: Køge Søndre Havn og Strand Baggrunden for lokalplanen (Ref. 34) er at skabe et nyt byområde på Søndre Havn. Lokalplanen fastlægger afgrænsningen af den sydlige del af det nye byområde og de fremtidige moleanlæg, samt muliggør en sandopfyldning på Søndre Strand, ligesom den sikrer vej- og stiadgange mellem kysten og byen. Søndre Havn skal med tiden rumme boliger, anlæg til kulturelle formål og erhvervsformål f.eks. kontorer, liberale erhverv, mindre udvalgsvarebutikker, gallerier, restauranter og kiosker og lignende, samt store, grønne friarealer syd for byen. Lokalplanområdet er ikke udlagt som støjfølsomt område. I forbindelse med de fremtidige planer om boliger i området (Udviklingsplan Køge Kyst, Ref. 41), skal grænseværdierne for støj fra vindmøller være overholdt ved de boliger, der etableres i området. Udviklingsplan Køge Kyst Udviklingsplanen (Ref. 41) dækker blandt andet lokalplanområderne 3-45 og 3-36, og er en langsigtet plan for, hvordan Køge Kyst-området skal tage sig ud i et 20-årigt perspektiv. Planen sætter rammer for den bebyggelse og de rum, grønne områder og infrastruktur, der skal være i områderne, herunder området Søndre Havn. I forbindelse med udviklingsplanen blev der udarbejdet et forslag til en bebyggelsesplan af området Søndre Havn. Bebyggelsesplanen udpeger, blandt andet på baggrund af de eksisterende støjforhold, byggefelter, hvor der kan etableres boliger og byggefelter, hvor der kan etableres erhverv. I forbindelse med støjberegningerne, er der taget udgangspunkt i denne bebyggelsesplan og dennes udpegning af byggefelter til boliger. 36

41 Figur 6: Lokalplaner 37

42 4 PROJEKTBESKRIVELSE I det følgende beskrives vindmøller og tilhørende anlæg, aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen samt sikkerhedsforhold i forbindelse med anlæg og drift af møllerne. 4.1 Vindressourcer Projektområdet ved Køge har en beregnet middelvindhastighed i møllernes navhøjde (94 m) på 7,4 m/s (Ref. 7). Der er i området en gennemsnitlig terrænruhed på 3-3,5. En ruhedsklasse på 0 svarer til, at vindmøllen er placeret på havet imens en ruhedsklasse på 4, som er højeste klasse, svarer til store byer med høje bygninger. Byens beliggenhed vest for møllerne medfører, at middelvindhastigheden i vinden fra vestlige retninger er mindre end middelvindhastigheden fra østlige retninger. Vindforholdene ud for Køge havn vurderes som værende middelgode i forhold til danske forhold. For at sikre en høj udnyttelsesgrad af møllerne under denne type vindforhold, er det vigtigt at de opstillede møller har en stor rotor (stort bestrøget areal) i forhold til møllens installerede effekt. Ved opstilling af fire møller af typen V112, 3MW, bliver nettoydelsen MWh pr. år (Ref. 7). 4.2 Beskrivelse af det tekniske anlæg og tidsplan Det undersøgte projekt omfatter opstilling af 4 vindmøller på de nye ydre dækmoler i Køge Havn. Der opstilles 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen (se Figur 7). Møllefundamenterne etableres samtidig med at molerne etableres. Møllerne kan derfor opstilles og idriftsættes, når molerne er færdigetablerede og har således status af landmøller. 38

43 4.2.1 Møller Figur 7: De fire møllers placering på de ydre dækmoler i Køge Havn. Mølletypen som planlægges opstillet er ikke endelig fastlagt. I nærværende undersøgelse anvendes mølletypen Vestas 3.0MW V112 som et realistisk bud på en mølle med de dimensioner og den effekt, der ønskes opstillet på molerne. 39

44 Møllernes samlede højde kan være op til 150 m med vingefang på 54,6 m (rotordiameter 112 m) og en navhøjde på ca. 94 m. Alle møller vil have samme højde. Effekten af møllerne vil være 3 MW. Afstanden mellem møllerne er sat til 336 m, svarende til 3 gange rotordiameter. Møllerne er pitch-reguleret, dvs. de 3 vingers stilling på navet kan drejes, så møllen producerer optimalt ift. den aktuelle vindhastighed. Vindmøllerne forventes at have en lys grå farve med dele af overfladen bemalet med hvid af hensyn til flysikkerheden (Ref. 20). Vingerne vil blive overfladebehandlet, således de har et glanstal under 30 og vil derved fremstå med mat overflade, hvilket minimerer refleksblink. Møllerne etableres på de nye ydre dækmoler, og fundamentet placeres indenfor molernes ydre søværts afgrænsning. Møllernes centerlinie vil være ca. 9 m fra molens centerlinie og ca. 11,5 m bag molens ledelinie (se bilag 5) Møllefundamenter Møllefundamenterne forudsættes at være pælefunderede betonfundamenter, der evt. etableres in-situ i spunsceller indfyldt med ballastsand. Hvorvidt spunscellerne etableres vil blive afgjort ved senere detailprojektering. Etablering af spunsceller er i nærværende undersøgelse medtaget i beskrivelse og vurdering af projektets afledte effekter i form af bl.a. støj og ressourceforbrug, og vurderingen kan således betragtes som konservativ. Fundamenterne påregnes at være af størrelsen 24 m i diameter (se bilag 5). Der etableres en betonoverbygning på pælene, hvorpå mølletårnet kan monteres. Betonoverbygningen udføres i en kontinuert støbning med en stor diameter bundplade og en plint med en mindre diameter til montering af vindmølletårnet. Plinten forventes at blive etableret med overside i kote ca. +2,7 m svarende til molekronens topkote Kabel og nettilslutning Vindmøllerne på Nordmolen og møllen på Sydmolen tilsluttes hver deres transformerstation, på hhv. Værftsvej umiddelbart syd for Marinaen og på Søndre Molevej (mellem Dantamvej og Andelsvej) for at undgå etablering af kabel i havbunden på tværs af indsejlingen. Det lokale netselskab er forpligtet til at nettilslutte vindmøllerne (Ref. 17), og for alle vindmøller gælder, at det er netvirksomheden eller transmissionsvirksomheden, som fastsætter spændingsniveauet. Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udpeget vindmølleområde er netvirksomheden forpligtet til at føre elnettet frem til et tilslutningspunkt i vindmølleområdet, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW Øvrige bygninger Der vil ikke være bygninger på molerne ud over vindmøllerne. 40

45 Der vil sandsynligvis være behov for en bygning til overvågning og vedligehold at møllerne nær projektområdet Produktion Produktionen fra de 4 vindmøller er beregnet til ca MWh (Ref. 7) årligt svarende til det årlige gennemsnitlige elforbrug for ca familier i parcelhus. Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i minimum 20 år under forudsætning af, at de serviceres regelmæssigt. Møllerne vil dermed kunne producere minimum MWh i deres levetid Lysafmærkning For vindmøller mellem 100 og 150 m højde skal luftfartsmyndigheden (Trafikstyrelsen) i forbindelse med den konkrete opstilling afgøre, hvorvidt møllerne skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden. Da projektet stadig er i planlægningsfasen, er der fra Trafikstyrelsens side endnu ikke taget endelig stilling til, hvilke afmærkningskrav, der vil blive stillet til møllerne på havnen. Trafikstyrelsen har haft projektet i høring hos Forsvaret og oplyser, at der ved den endelige godkendelse kan forventes krav om røde, faste, lavintensive lys på vindmøllehatten. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet (Ref. 20) Anlægstidsplan Møllerne forventes etableret og idriftsat i perioden Selve anlægsfasen forventes i alt at vare 8-9 mdr. afhængig af mølletype. Etablering af fundamenter forventes at tage 4-5 mdr. Kabler kan etableres delvist samtidig med fundamenter, og kabellægningen forventes at have en varighed af 1-2 mdr., mens selve opstillingen af de 4 møller foretages efterfølgende i løbet af ca. 3 mdr. Herefter er møllerne klar til kommisionering. Den endelige tidsplan fastlægges i forbindelse med detailprojektering og i udførelsesfasen. 4.3 Anlægsfasen Fundamenter I forbindelse med etablering af molerne etableres der en kørevej på toppen af kernefyldet. Kørevejen benyttes til tilkørsel og udlægning af stenmaterialer til molerne og kan ligeledes benyttes til tilkørsel af materialer til fundamenterne. Lokalt ved fundamenterne etableres der et arbejdsområde bag molen. Der skal endvidere sikres en kørevej omkring fundamentet for adgang til den videre mole samt evt. vendeplads, arbejdsplads og plads til oplæg af materialer. Pæle og evt. en spunsvægscelle rammes i det opfyldte areal. 41

46 4.3.2 Møller Kabler Fundamentet udføres som insitu-støbt fundament, hvor både armering og beton køres til. Alt arbejdet i forbindelse med etablering af fundamenterne vil foregå sideløbende med anlæg af de nye moler. Elementerne til møllerne køres på specialtransporter til havnen (se afsnit 4.3.4). Det vil være nødvendigt at foretage mølleinstallationen fra et fartøjsbaseret set up, formentlig fra en pram med mobilkran Så stor en del af montagen som muligt påregnes foretaget på Køge Havn, herunder samling af vindmølletårnene. Vindmøllekomponenterne lastes på prammen, der sejler til hver enkelt position, hvor kranen installerer de enkelte møllekomponenter. Afhængig af materiellet og mølletype vil det være nødvendigt med 4-6 løft for installation af én mølle. Det forudsættes, at opstilling og idriftsættelse af møllerne vil blive påbegyndt så hurtigt det er muligt, efter fundamenterne er etableret. Kablerne leveres fra kabelfabrikken på tromler og vil blive udlagt fra land. Den færdige kabelforbindelse vil forløbe rørlagt, dvs. beskyttet mod mekaniske påvirkninger på bagsiden af hhv. Nord- og Sydmole. De 3 møller placeret på Nordmolen vil blive indbyrdes forbundet med et kabel, som placeres under/efter etablering af Nordmolen, ligeledes vil kablet til den sydligste mølle blive placeret under/efter etablering af Sydmolen Transport, trafik og adgangsforhold Levering af møllekomponenterne vil enten ske med lastbiltransport, via indskibning til Køge Havn eller som en kombination af disse. Det anses dog for mindre sandsynligt at komponenterne tilsejles. Ved lastbiltransport estimeres det at nav, nacelle, enkeltvinger og møllehat hver kræver én lastbil, og tårnet transporteres på tre lastbiler. Dertil kommer 1-2 lastbiler med øvrige komponenter til samling af møller. Det betyder, at såfremt levering af mølledele udelukkende foregår med lastbiltransport vil der pr. mølle ankomme lastvognstog/blokvogne. Det estimeres, at der dertil vil ankomme betonblandere samt 10 lastbiler med armeringsjern pr. fundament. 42

47 Trafikbelastning vil således primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i kommunen. Der kan blive tale om etablering af kortvarige vejspærringer for almindelig trafik, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger Arbejdsarealer Mølledelene samles på arbejdsarealer på/nær havnen. Det estimeres, at der til samling af møllerne er påkrævet ca m 2 pr. mølle, således at det samlede arealbehov ved 4 møller er ca m 2, da møllerne samles samtidigt. 4.4 Driftsfasen Projektet omfatter opstilling af 4 vindmøller. Heraf opstilles 3 møller på Nordmolen og 1 mølle på Sydmolen. Da møllerne på hver mole tilsluttes hver sin transformerstation kan etapevis idriftsættelse blive aktuel, således at møllerne på Nordmolen idriftsættes inden møllen på Sydmolen. Driftsaktiviteter vil typisk dreje sig om serviceeftersyn samt i mindre omfang justering af møllerne Drift og vedligehold af møller Vindmølleejeren har til enhver tid ansvar for drift og sikkerhed for så vidt angår møllerne, herunder at støjkravene overholdes. Møllerne planlægges serviceret via den kørevej, der anlægges på/ved molerne. Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i minimum 20 år under forudsætning af, at de serviceres regelmæssigt. Dagligt tilsyn og kontrol vil normalt foregå via fjernovervågning. Producenten er iht. Bekendtgørelse nr /6/2008 (Ref. 21) forpligtet til at udføre serviceeftersyn på vindmøllerne mindst to gange årligt herunder check af sikkerhedssystemer, hvorfor der kan forventes mindst to serviceeftersyn pr. mølle om året. 4.5 Sikkerhedsforhold Havari og brand i vindmøller Risiko for havari med vindmøller er minimal for typegodkendte møller. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. 43

48 Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt reducerer risikoen for havari og brand i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. Som følge af nogle havarier med ældre mølletyper i 2008, som formodentlig skyldtes manglende servicering af møllerne, udsendte Energistyrelsen i 2008 en ny bekendtgørelse som fastsætter regler for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller, herunder skærpede krav til serviceeftersyn og efterfølgende indberetning (Ref. 21). Producenten skal på denne baggrund udføre serviceeftersyn på vindmøllerne mindst to gange årligt herunder check af sikkerhedssystemer Isnedfald fra vindmøller Om vinteren kan der under særlige meteorologiske forhold afsættes is på vindmøllens vinger både under drift og under stilstand. I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter, vindmåler og vindretningsviser. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles over land. Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Genstart kan normalt først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, typisk fordi isen er smeltet eller, i sjældne tilfælde, fordi den er fordampet. Ved genstart rystes eventuel tilbageblivende is på vingerne af, så snart vingerne begynder at dreje sig ind i driftsstilling. Isen vil ikke blive slynget af, men flyve som tynde flager i vinden. Mens møllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der i teorien være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under mølletoppen eller vingerne. Denne risiko for isnedfald er ikke anderledes end for andre høje strukturer som master, skorstene, bropiller mv. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. På Sydmolen, hvor der forventes offentlig adgang, bør møllejer i tilfælde at overisning af vingerne med skiltning gøre opmærksom på risikoen for isnedfald. På Nordmolen vil der også være risiko for isnedfald, men her vil der ikke være offentlig adgang. På området for den kommende Unitterminal bag Nordmolen, vil der også være risiko for isnedfald, og møllerejer bør med skiltning gøre opmærksom på risikoen i forhold til de erhvervsaktiviteter, der foregår på arealet Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen, særligt møllevingerne, beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker. 44

49 4.5.4 Spild af olie i forbindelse med vedligehold af vindmøller Møllernes eneste potentielt miljøbelastende driftsmiddel er olie/fedt til smøring af lejer og gear. Olien løber i lukkede systemer, og oliespild under normal drift forekommer ikke. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet Udslip af forurenende stoffer i anlægsfasen Trafik I anlægsfasen kan der under håndtering og oplag af brændstof og kemikalier ske spild i forbindelse med uheld. I forbindelse med projektet vil der blive stillet krav til entreprenørerne om korrekt håndtering og oplag, så spild så vidt muligt undgås. Et evt. oliespild i selve havnen i anlægsfasen skal håndteres gennem beredskabsplan for Køge Havn. Beredskabsplanen beskriver en række sikkerhedsprocedurer, der er rettet imod at minimere konsekvenserne ved et olie- eller kemikaliespild, ligesom ansvarsfordelingen mellem politi, brandvæsen, miljøvagt mv. er beskrevet. Der skal i hele anlægsfasen være umiddelbar adgang til egnet opsugningsmateriel og flydespærringer til inddæmning af en eventuel forurening i arbejdsområdet. I driftsfasen vil der være trafik til/fra møllerne i forbindelse med servicering ca. 2 gange årligt. Trafikken vil ikke give nogen væsentlig sikkerhedsrisiko for den offentlige trafik, da det vil dreje sig om en meget begrænset trafik med mindre varevogne. Ved eventuel udskiftning af større mølle-dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen (se afsnit 4.3.4) Risiko for kollisioner i forbindelse med sejlads Uheld i forbindelse med sejlads sker fortrinsvist som grundstødninger og i noget mindre grad skibskollisioner. Grundstødninger og kollisioner kan skyldes navigationsfejl eller mekaniske fejl og bestemmes ud fra forhold som skibsintensitet, sigtbarhed og sejlretning. Den største miljøpåvirkning vurderes at være uheld, hvor der lækkes olie, hvilket håndteres gennem havnens olieberedskab, se afsnit I forbindelse med projekteringen af de nye ydre dækmoler, er der foretaget en undersøgelse af besejlingsforholdene i Køge Havn, dels for anlægsperioden, dels for driftsperioden (Ref. 22). 45

50 Da møllefundamenter og møller etableres hhv. samtidigt med og umiddelbart efter de nye ydre dækmoler, vurderes undersøgelsen også dækkende for nærværende projekt. Forud for anlægsarbejdernes igangsættelse udarbejdes der en sejladsrisikovurdering. Risikovurderingen skal godkendes af Søfartsstyrelsen, inden anlægsarbejdet kan igangsættes. Sejladsrisikovurderingen vil blandt andet indeholde forslag til iværksættelse af nødvendige risikodæmpende tiltag som f.eks. procedurer for melde- og advarselssystemer, afmærkning mm. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive oprettet områder med sejladsrestriktioner for at reducere risikoen for kollisioner med ting- eller personskade til følge. I driftsfasen kan det blive aktuelt at afmærkning den sydligste mølle med bøjer i havnebassinet for at forhindre større skibe i at komme nær møllevingerne. Eventuel afmærkning afklares med Søfartsstyrelsen. 4.6 Afvikling af møllerne Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet ikke har været benyttet til energiproduktion i mere end et år, forudsættes de nye møller fjernet af mølleejeren. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som byggemyndigheden og lokalplanen fastsætter. Demontering af vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner, køretøjer og evt. fartøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Det er i dag muligt at genanvende 80 % af materialerne fra møllerne, og der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse. De sidste 20 % af affaldet består primært af kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som almindeligvis bortskaffes til forbrænding eller deponeres på et godkendt deponeringsanlæg. Brugbare genanvendelsesløsninger for kompositmaterialer har indtil videre været meget begrænsede og hverken miljømæssigt eller økonomisk rentable, primært på grund af de relativt små mængder (Ref. 21). I takt med udbredelsen i brugen af kompositmaterialer i fly, biler, huse og vindmøller vil affaldsmængderne stige, og der kan derfor blive grundlag for forskellige genanvendelsesløsninger. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 46

51 5 LANDSKABELIGE FORHOLD OG KULTURMILJØER I de følgende afsnit beskrives landskabet og områdets natur- og kulturelementer, hvorefter der foretages en vurdering af vindmøllernes visuelle påvirkning af disse. 5.1 Metode Afsnittet er skrevet på baggrund af baggrundsnotaterne Landskab og kulturmiljø (Ref. 24) og Visualiseringer af vindmøller, Køge Havn (Ref. 23). Undersøgelse og analyse af landskabelige forhold, kulturmiljø og kulturhistoriske forhold er udført på baggrund af indsamlede oplysninger, herunder feltarbejde med registrering og fotografering. Baggrundsmateriale om projektet, kort og ortofotos er endvidere anvendt i den efterfølgende analyse. Undersøgelsesområdet omfatter Køge Havn og de kystnære dele af Køge by samt kystområdet henholdsvis nord og syd for den centrale del af Køge i en afstand af 3-4 km. Den anvendte metode for visualisering af projektet er beskrevet detaljeret i afsnit Det geomorfologiske landskab Landskabet omkring Køge Bugt er dannet under sidste istid og er overvejende et morænelandskab med lerbund. Køge Ådal er dannet som en tunneldal under iskappen ved, at smeltevand fra isen har gravet sig ned i de underliggende jordlag. Køge Ås og Ejby Ås er dannet som aflejringer i tunneler under iskappen. Køge Ås forløber delvis i Køge Ådal, og Ejby Ås forløber parallelt med Køge Ådal nord herfor. Stenalderhavets kystlinje er beliggende 0,5-1,0 km bag den nuværende kystlinie. I dag forløber Strandvejen Skovvænget og Ølbyvej Stensbjergvej - Sandvadstien omtrent i stenalderhavets kystlinje. Det marine forland søværts stenalderhavets kystlinje er dannet siden stenalderen (5.000 år før vores tidsregning), overvejende ved naturlig marin aflejring og ved opfyldning og inddæmning. På det marine forland er der stedvist dannet klitlandskaber ved sandfygning, bl.a. ved Søndre Strand umiddelbart syd for Køge Havn. Køge bymidte - den gamle Køge by - er anlagt på det marine forland. Arealerne landværts landevejen blev inddraget til landbrug, mens arealerne søværts overvejende havde karakter af strandenge. 5.3 Kulturlandskabet/landskabet i dag Landskabsformer og -karakter Ved vurderingen af kulturlandskabet i dag er undersøgelsesområdet opdelt i en række delområder efter landskabets dannelse: morænelandskab, tunneldal, marint forland, klitlandskab og hav samt efter den nuværende anvendelse og karakter: byområde, havneområde, åbent land, naturområde, som beskrives herunder (Figur 8). 47

52 Figur 8. Undersøgelsesområdet opdelt efter landskabets dannelse og efter nuværende anvendelse og karakter. Områdenumrene refererer til teksten nedenfor. 1. Åbent land, morænelandskab Det åbne land vest for Køge by er et let kuperet morænelandskab med landsbyer og spredt bebyggelse. Nordvest for byen er terrænet jævnt stigende op til Ejby Ås i kote +21 og området ved Højelse i kote +44. Landskabet er stærkt præget af de store bygningsvolumener i Skandinavisk Transport Center. Køge Bugt og Stevns Klint er synlige fra de højtliggende områder ved Ølby landsby og Højelse nordvest for Køge, Figur 9. 48

53 Figur 9. Det højtliggende område ved Nordhøj ved Skandinavisk Transport Center nordvest for Køge. Herfra skimtes midt i billedet nuværende høj bebyggelse i Køge bymidte og på havnen, mens Stevns Klint ses i horisonten. Syd for byen er terrænet jævnt stigende til kote +22 ved Gl. Hastrup. Der er fra dette område ingen visuel forbindelse med kysten pga. Strandskoven, Figur 10. Figur 10. Området syd for Køge ved Gl. Hastrup. Herfra ses nuværende høj bebyggelse i Køge by og havn ikke pga. af beplantning. 2. Køge Ådal, tunneldal Ådalen med Køge Ås udgør et markant landskabsrum vest for Køge by. Området er lavtliggende i kote +1 til +3, mens Køge Ås hæver sig op mellem kote +19 og +24. Der er ingen visuel forbindelse med kysten fra ådalen pga. beplantning og bymæssig bebyggelse. 49

54 Fra Ringstedvej på skråningen mellem ådalen og morænefladen mod syd i kote +10 anes de nuværende, høje, vertikale elementer i byområdet over den tætte beplantning i ådalen (Figur 39). I kommuneplanen er det samlede forløb af Køge Ådal udpeget som værdifuldt landskab, og i planens grønne struktur indgår området i en grøn korridor langs Køge Å ud til Åhavnen og det gamle havnebassin ved udmundingen af Køge Å. 3. Byområde, morænelandskab De nyere byområder mod nord omkring Ølby og Køge Sygehus er beliggende på en jævn moræneflade stigende mod vest fra kote +2 til +15, og de nyere byområder mod syd omkring Vordingborgvej, Ellemarken og Hastrup stigende mod sydvest fra kote +2 til +25. Områderne er præget af boligbebyggelse med parcelhuse, tæt-lav bebyggelse og etagehuse. Der er ingen visuel forbindelse med kysten pga. beplantning og bymæssig bebyggelse. 4. Byområde, marint forland Køge bymidte og byområdet omkring Københavnsvej er beliggende på det marine forland i kote +1 til +3. Bymidten og den sydlige del af området omkring Københavnsvej er præget af tæt etagebebyggelse. Industribebyggelsen på havneområdet med store volumener og store højder begrænser i stor udstrækning den visuelle forbindelse mellem by og kyst. Fra inderhavnen ved Nordre Kajgade er der åbent kig til Køge Bugt, Figur 11. Den nordlige del af området omkring Københavnsvej er præget af åben og lav boligbebyggelse og på vandsiden af åben erhvervsbebyggelse. Figur 11. Inderhavnen ved Nordre Kajgade. Herfra er der åbent kig til dækmolen på Søndre Mole og mod Køge Bugt. 50

55 5. Havneområde, marint forland Køge Havn med Søndre Havn, Nordre Havn og Køge Marina er anlagt ved opfyldning på det marine forland og på søterritoriet. Området er præget af havne- og industribebyggelse med store volumener og højder. På landsiden af Køge Marina er Tangmoseskoven anlagt på en kunstig bakke. Bebyggelse og bakke udgør en visuel barriere mellem by og kyst. Figur 12. Fra Roklubben i Søndre Havn er der i dag vid udsigt over Køge Bugt. Den igangværende udvidelse af Køge Havn indebærer, at der etableres en ny ydre dækmole omkring hele havnen med en højde på 2,7 m. Det betyder, at udsigten over Køge Bugt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina vil blive visuelt afgrænset og indrammet af dækmolen i horisonten, Figur 12. I forbindelse med den igangværende opfyldning af Køge Jorddepot etableres der en 10 m høj støjvold (svarende til en overhøjde i kote 13,5) mellem Køge Marina og havneområdet. Herved reduceres den visuelle kontakt mellem Køge Marina og Køge Bugt. Samtidig etableres der syd for marinaen et nyt rekreativt område med direkte visuel kontakt til bugten og Nordstranden. Når opfyldningen af Køge Jorddepot er gennemført, kan der på det nye havneområde på grundlag af den gældende lokalplan opføres bebyggelse i en højde af 20 m, dog kun 12,5 m i den nordligste og sydligste del. Der er i forvejen omfattende høj bebyggelse på havneområdet, så den nye bebyggelse vil ikke påvirke den visuelle forbindelse mellem by og kyst. 6. Naturområde, marint forland og klitlandskab Naturområderne på det marine forland nord for Køge Havn med Ølsemagle Revle og Nordstranden og syd for havnen ved Søndre Strand indgår i en tæt sammenhæng med kysten og Køge Bugt. 51

56 Mod syd danner strandskoven med fritidshuse langs Strandvejen dog sit eget landskab og lukker visuelt mellem det bagvedliggende landskabsrum og kysten. Umiddelbart syd for havnen udgør den meget flade og hyppigt overskyllede strand og sandklitterne et markant klitlandskab i dramatisk kontrast til Søndre Havns industrilandskab, Figur 13. Figur 13. Fra Søndre Strand opleves en dramatisk kontrast fra det åbne kystlandskab til industri- og havneområdets tekniske landskab. Figur 14. Udsigt fra kysten syd for Køge ved Tryggevælde Å. Kommuneplantillæg nr. 7 giver mulighed for en ændring af Søndre Strand, herunder en fremrykning af stranden med m og eventuelt etablering af en lagune bag den nye strand (Ref. 8). Kommuneplanen giver endvidere mulighed for at opføre bebyggelse til en restaurant i tilknytning til en badeanstalt ell. lign. 52

57 Fra kysten længere mod syd, ved Tryggevælde Å, opleves Køge Bys kontur som en indramning af Køge Bugts vandflade, Figur Køge Bugt, hav og kystlandskab Den indre, vestlige del af Køge Bugt er karakteriseret ved sin afgrænsning med meget lave kystlandskaber med overvejende lav bebyggelse, bortset fra industri- og havnebebyggelsen på Køge Havn. Set fra Køge Bugt præges byens profil i dag af de store industribygninger og markante vertikale elementer i industrihavnen samt kirketårn og vandtårne (Figur 35). Mod nordøst indrammes bugten i horisonten af en højere kontur omkring Avedøre og i horisonten København og Amager, og mod sydøst af konturen af Stevns Klint Landskabelige og geologiske interesser I Køges kommuneplan udpeges det samlede forløb af Køge Ås og Køge Å som værdifuldt landskab, Figur 15. Særlig vigtigt er bl.a. Gl. Kjøgegård-området med den skovklædte ås, den slyngede å med græssede engdrag og herregården med de store rum dannet af skovbryn, hegn og vejtræer omkring store dyrkningsflader. Området omkring Ølsemagle Revle er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Der er tale om en barrierekyst med barriereøer og laguner. Hele landskabet syd for Køge - Vedskølle-egnen - er udpeget som værdifuldt landskab karakteriseret af gård- og godslandskabet med store dyrkningsfelter indrammet af små løvskove, kraftige hegn og alléer. Der er en arealfredning omkring Vallø gods beliggende i Køge og Vallø kommuner. Fredningens formål er at sikre, at de landskabelige værdier bevares, samt at de kulturhistoriske minder, der er knyttet til Vallø Stift, bevares og at offentlighedens adgang opretholdes. Fredningen omfatter et meget stort område omkring selve godset bestående af det egentlige godslandskab med meget store, åbne markarealer, markant allé-beplantning og skovplantninger samt hele kystzonen syd for Køge. Pga. den store forskel mellem de to landskabstyper opfattes landskabsfredningen ikke som ét samlet landskab. Påvirkningen fra møllerne i kystzonen er dækket af visualiseringer fra standpunkterne 5 og 6, se senere (Figur 32 og Figur 34). Bag kysten, i landskabsfredningen vil møllerne ikke kunne ses pga. de skovplantninger, der findes her. Landskaberne ved Ølsemagle Revle og langs med Køge Å er udpeget som geologiske interesseområder og skal bevares og plejes på en sådan måde, at landskabets karakter og form ikke sløres eller udviskes, Figur 16. Det vurderes, at vindmøller på de nye dækmoler omkring Køge Havn ikke vil påvirke de udpegede geologiske interesser, og kun indirekte ved fjernoplevelsen vil påvirke de udpegede landskabelige interesseområder. 53

58 Figur 15. I Køge Kommuneplan udpeges de landskabelige interesseområder, vist med grønt. De omfatter Køge Ås-egnen vest for Køge, Ølsemagle Revle nord for Køge og Vedskølle-egnen syd for Køge. 54

59 Figur 16. I Køge Kommuneplan udpeges de geologiske interesseområder. De nationale geologiske interesseområder er vist med mørkebrunt, øvrige områder med geologiske værdier med lysebrunt og enkeltlokaliteter af geologisk interesse med en mørk prik. 5.4 Kulturmiljøer og Kulturhistoriske interesser Køges ældre historie Det ældste Køge var i 1100-tallet en landsby ved det nuværende Gl. Kjøge-gård ved Køge Å, og beliggende vest for den nuværende by. Køge fik købstadsrettigheder i 1288, og byen blev flyttet nærmere Køge Bugt og fik sin første havn ved åen. En egentlig havn ved åens udløb kan dateres tilbage til I og 1600-tallet havde byen en blomstringstid pga. stigende handel og godt sildefiskeri i Øresund. Under svenskekrigene sidst i 1600-tallet blev byen hovedkvarter for den svenske konge. Han befæstede byen og nedrev i den forbindelse mange bygninger. Efter krigene var Køge udpint økonomisk - havnen blev forsømt og desuden ramt af kraftige ødelæggelser fra en række storme. 55

60 5.4.2 Industrialisering Landbrugseksportens vækst i sidste del af 1800-tallet bragte ny velstand og udvikling til Køge. En række industrier kom til jernstøberi, svineslagteri, papirfabrik og tobaksfabrik. Jernbanen kom til byen i I starten af 1900-tallet blev en række større industrivirksomheder anlagt på arealer ud mod Køge Bugt både nord og syd for havnen Kemisk Værk Køge, Junckers savværker og Codan Gummifabrik. Fra 1930-erne voksede byen betydeligt, især mod nord omkring Københavnsvej og mod syd omkring Vordingborgvej. Industriområderne med store bygningsanlæg afskar efterhånden den visuelle forbindelse mellem byen og Køge Bugt. I 1930-erne blev Køge Havn udbygget som en egentlig handelshavn med svajebassin, bredere indsejling og nye moler Nyere tid Køge by har igennem de senere år gennemgået en betydelig byudvikling, især mod nordvest og sydvest, samt en omfattende byforbedring i de ældre bydele. Havnen er blevet udvidet af flere omgange med Junckers-havnen og Nordre Havn. Fra 1995 til 2004 gennemførtes en større askeopfyldning i havnen. Fra 2001 blev de nye kajer anlagt, og der blev anlagt færgelejer til bl.a. Bornholmerfærgen. Der er endvidere etableret en række nye virksomheder med bygningsanlæg med stor højde og store volumener på havneområdet. Fra 2006 blev der iværksat en planlægning af en betydelig udvidelse af Køge Havn med opfyldning i form af et jorddepot på ca. 42 ha ud for Junckers og med anlæg af nye anløbskajer og nye dækmoler mod Køge Bugt. I dag er opfyldningen af jorddepoter godt i gang og de samlede dækværker planlægges færdigetableret i Kulturmiljø og bevaring I Køge Kommuneplan er der udpeget kulturhistoriske interesser i det åbne land (Figur 17). Der er i kommuneplanen udpeget kirkeomgivelser omkring Lellinge Kirke, Højelse Kirke og Ølsemagle Kirke. Udpegningen har til formål at sikre indsigten til kirkerne fra omgivelserne. På grund af afstanden fra kirkerne til projektområdet og på grund af terrænforholdene vurderes det, at påvirkningen vil være minimal. 56

61 Figur 17. Køge Kommuneplan , kulturhistoriske interesser i det åbne land. Områder med kulturhistoriske værdier er vist med grønt, kulturmiljøer med skravering og kirkeomgivelser med sort ramme Fredet og bevaringsværdig bebyggelse I kommuneplanen er hele den ældre del af Køge by, herunder bebyggelsen ved Nordre Kajgade / Havnen, udpeget som bevaringsområde, hvor nærmere bestemmelser om bevaring af by- og bygningsværdier skal indgå i lokalplanlægningen. Der foreligger ikke et kommuneatlas for Køge. Store dele af Køge bymidte er omfattet af lokalplaner med bevarende bestemmelser og udpegning af bevaringsværdig bebyggelse. Mange bygninger er fredet eller omfattet af bevarende lokalplaner, Figur 18 og Figur

62 Figur 18 Husrækken i Køge gamle havn ca Figur 19. Husrækken i Køge gamle havn i dag. 5.5 Vindmøller Opstillingsmønster Hensynet til landskabet skal prioriteres højt ved planlægningen for vindmøller. Ifølge Miljøministeriets retningslinjer for opstilling af vindmøller bør nye møller fortrinsvis opstilles i grupper med et letopfatteligt geometrisk opstillingsmønster (Ref. 18 og Ref. 19). I grupper med 3-4 vindmøller skal de som udgangspunkt opstilles i lige rækker. Andet opstillingsmønster kan accepteres efter en konkret vurdering. 58

63 Der opstilles i alt 4 møller på de nye ydermoler. 3 af vindmøllerne opstilles på Nordmolen og 1 mølle opstilles på Sydmolen. De nye ydre dækværker udgør havnens afgrænsning mod havet, og vindmøllernes placering definerer således grænsen mellem det tekniske havnelandskab og den åbne havflade. Vindmøllernes opstillingsmønster er et resultat af molernes udformning. Opstillingsmønsteret er fast, geometrisk bestemt og opleves som statisk, symmetrisk og roligt for øjet. Iht. Vindmøllecirkulære og -vejledning bør der inden for den enkelte gruppe af møller være samme indbyrdes afstand, og opstillingen bør være således, at møllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Det vurderes, at en indbyrdes afstand på 3-4 x rotordiameteren er den æstetisk bedste løsning. En indbyrdes afstand på over 5 x rotordiameteren er generelt ikke tilrådelig ud fra en æstetisk betragtning, da det bliver svært at opfatte møllerne som en samlet opstilling. Møllerne på ydermolerne i Køge er placeret med en lige stor afstand på 336 m (3 gange rotordiameter) og er dermed placeret inden for den anbefalede indbyrdes afstand Vindmøllernes udseende Mølletypen som planlægges opstillet er ikke endelig fastlagt. I nærværende undersøgelse anvendes mølletypen Vestas 3.0MW V112 som et realistisk bud på en mølle med en effekt på 3 MW og en totalhøjde på op til 150 m over terræn. De ca. 150 m høje møller har et vingefang (rotordiameter) på ca. 112 m og en navhøjde på ca. 94 m. For alle møller vil tårnets bund stå i samme kote, hvilket medfører, at navene for samtlige møller vil være i samme højde. Møllerne er pitchreguleret, dvs. de 3 vingers stilling kan drejes, så møllen producerer optimalt ift. den aktuelle vindhastighed. Vindmøllerne forventes at have en lys grå farve med dele af overfladen bemalet med hvid af hensyn til flysikkerheden iht. krav fra Luftfartsmyndigheden (Trafikstyrelsen). Vingerne vil blive overfladebehandlet, således de har et glanstal under 30 og vil derved fremstå med mat overflade, hvilket minimerer refleksblink. 5.6 Visualiseringer Metode og udvælgelse af fotostandpunkter Tekniske anlæg som vindmøller har stor visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Påvirkningen af landskabet aftager gradvist i forhold til afstanden. For at kunne systematisere analysen af de landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller på Køge Havn, er omgivelserne til projektområdet blevet inddelt i tre afstandszoner Nærzonen Mellemzonen Fjernzonen 59

64 På baggrund af analysen af kystlandskabet og baglandet i området (afsnit 5.3) er der udvalgt en række standpunkter, hvorfra der er gennemført fotograferinger, som viser udsigten mod vindmøllerne. Baseret på en 3D-model indlagt med en fotorealistisk gengivelse er der fra de udvalgte standpunkter udarbejdet visualiseringer af de fremtidige forhold med møller på molerne i Køge Havn. Visualiseringerne beskriver forskellige vinkler, afstande og landskaber og repræsenterer standpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen for at give det bedste indtryk af de visuelle forhold af anlægget, set fra forskellige afstande. Zonegrænser er et nyttigt redskab til at vurdere de visuelle konsekvenser ved opstilling af store vindmøller. I afsnit 5.6.2, og præsenteres og vurderes visualiseringer fra de tre zoner, herunder gives en nærmere beskrivelse af zoneopdeling samt en begrundelse for udvælgelsen af de konkrete standpunkter. Der er gennemført visualiseringer fra i alt 9 standpunkter (Figur 20). For ét standpunkt, er der tillige vist en fotorealistisk gengivelse af fremtidige forhold om natten i klart vejr. På denne natvisualisering er møllerne vist med den af Trafikstyrelsen fastsatte lysafmærkning med røde, faste, lavintensive lys. 1. Kysten nord for Køge Havn (inkl. natvisualisering) 2. Køge Marina 3. Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) 4. Byudviklingsområdet Køge Kyst 5. Kysten syd for Køge Havn 6. Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å 7. Havet ud for Køge Havn 8. Ølsemaglevej v. Højelse 9. Ringstedvej På visualiseringerne er medtaget de havnerelaterede konstruktioner, der i øjeblikket planlægges i området. Det drejer sig om nye ydermoler, opfyldninger i forbindelse med udvidelse af havnearealerne (Køge Jorddepot og Unitterminal), udvidet støjvold mellem havn og marina, den planlagte maksimal bebyggelse på Søndre Havn, Køge Kyst samt det planlagte nye strandområde ved Søndre Strand i form af en strandø, som angivet i Kommuneplantillæg 7 (Ref. 8). Mens vindmøllerne er gengivet så fotorealistisk som muligt, optræder de øvrige planlagte elementer med et vist abstraktionsniveau, således at det synliggøres, at de endnu ikke er anlagt. 60

65 Figur 20 Oversigtskort med standpunkter og billedvinkler Fotos er taget med et kamera, hvor data i form af billedvinkel (Objektivbrændvidde), størrelse på CCD (Den digitale sensor) og øvrige data er kendt for at få den bedst mulige billedkvalitet, så tæt på den virkelige oplevelse som muligt. Data er herefter verificeret ved hjælp af udlæste EXIF-data. Fotos er optaget i formatet 9:16. Alle standpunkter er registreret ved hjælp af GPS på stedet. Disse data er herefter plottet ind på digital grundplan, der indeholder ortofoto, teknisk grundkort og højdekurver. 61

66 Vejrforholdene spiller en stor rolle i forhold til projektets synlighed på visualiseringerne. Klart vejr med blå himmel og høj sol er optimale til optagelse af standpunktsbilleder. Alle fotos er taget på dage med meget klart vejr og lysforhold med sol som side- /medlys. Når billederne betragtes, er det vigtigt, at de ses i den afstand, der er angivet ved hvert enkelt billede - den såkaldte betragtningsafstand. På denne måde opnås den samme opfattelse af landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet i virkeligheden. Standpunktsbillederne til visualiseringerne er optaget 21/2 og 3/ Visualiseringer af nærzonen Nærzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er det dominerende element i landskabsbilledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Møllevingernes rotation vil medvirke til at øge vindmøllernes synlighed. Visualiseringspunkterne i nærzonen: 2. Køge Marina 3. Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) 4. Byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn Alle disse steder er karakteriseret ved, at der er tale om en kombination af rekreative interesser, byliv og -rum og bolig- og erhvervsområder, der er følsomme for anlæg af denne størrelse. Søndre Havn er valgt for at give et indtryk af, hvordan vindmøllerne kommer til at påvirke den planlagte boligbebyggelse Køge Kyst. Vurdering Køge Marina - Fotostandpunkt 2 Fra standpunktet i marinaen er der ikke direkte udsigt til Køge Bugt, da de nye opfyldninger og den eksisterende støjvold spærrer for udsigten. Himmel og havnebassin dominerer. Der er ingen bebyggede strukturer, og selve lystbådehavnen udfylder ikke bassinet (Figur 25). Visualiseringerne viser, at de 150 m høje vindmøller på de nye dækmoler vil blive meget synlige og et dominerende element set fra de offentligt tilgængelige områder omkring Køge Marina (Figur 26). Der vil set herfra være en vis harmoni mellem vindmøllerne og bådenes master. De drejende vinger påkalder sig opmærksomhed og i visse situationer kan skyggen fra de drejende vinger opfattes som et forstyrrende element i nærzonen. Skyggekastberegningerne viser, at antal timer med skyggekast om året på Køge Marina vil ligge langt under den anbefalede grænseværdi på 10 timer årligt (afsnit 6.3). I det maritime miljø kan møllerne opfattes som indikatorer for vindretning og -styrke, hvilket er med til at de falder ind i miljøet. Møllerne skjules delvis af den kommende støjvold, hvilket ikke udelukkende er en fordel, da de skifter udtryk fra høje, slanke konstruktioner til at fremstå overskåret. Det visuelle miljø i marinaen vil til en vis grad blive påvirket af møllerne - især de tre nordligste. 62

67 Bunden af Køge Havn (Carlsensvej) Fotostandpunkt 3 Stedet er den ældste del af Køge Havn og er samtidig det sted i havnen, der ligger nærmest byens centrum (Figur 27). Det er tydeligt, at den inderste del af havnebassinets omgivende bebyggelse er traditionelle byhuse i lille skala, mens de nyere byggerier længere ude på havnen er større bygningsvolumener med karakter af havne- og industribyggeri. Enkelte vertikale elementer som kran og lysmaster ses i den nyere del af havnen. Den indre del af havnebassinet er præget af mindre fartøjer. Med opstilling af møller får havnebassinet visuelt tilføjet store, dynamiske slanke elementer, der tydeligt befinder sig i den nyere del af havnen (Figur 28). Det er udelukkende den øverste del af vindmøllerne, der vil kunne ses hen over den forholdsvis lave bebyggelse af traditionelle byhuse og nyere havne- og industribygninger og vertikale elementer som kraner og lysmaster, og møllerne vil derfor ikke dominere, hvis de står stille. Den største forandring vil være, at vindmøllerne tilfører udsigten dynamiske, roterende elementer, hvilket medfører at de visuelle forhold forandrer sig fra et forholdsvis statisk til et noget mere uroligt udtryk, især når omdrejningshastigheden er stor. Selve møllerne kan opfattes som en del af det mere moderne udtryk, som yderhavnen har i forhold til den inderste del af havnen. Byudviklingsområdet Køge Kyst/Søndre Havn Fotostandpunkt 4 Set fra byudviklingsområdet ved Søndre Havn optræder den nuværende erhvervshavn meget åben, rå, udelukkende bestående af erhvervsbetingede, store bygningsvolumener og tekniske konstruktioner (Figur 29). Det visuelle indtryk forandrer sig på dette sted, alt efter om der ligger større fartøjer til. Broerne i bassinet gør, at vandfladen opfattes mindre end den er. Vindmøllerne vil visuelt passe godt ind i miljøet, der er præget af store industrielle og havnerelaterede anlæg og bygninger (Figur 30). Møllerne fremtræder som vertikale elementer, ligeværdige med havnens øvrige vertikale elementer som lysarmaturer, kraner og skorstene. Møllerne indfører et dynamisk element med større æstetiske kvaliteter end de eksisterende strukturer, skaber visuelle holdepunkter og gør det ellers kedelige havnerum mere levende. Ved en udbygning af byudviklingsprojektet Køge Kyst vil der optræde situationer med visse gener pga. møllerne. Hvis der placeres udsigtslejligheder med udsigt over Køge bugt mod nordøst, vil den frie udsigt forstyrres af vindmøllerne, især fra de øverste etager. I situationer med lav morgensol fra nordøst vil der være tale om, at skygger fra møllerne kan falde på arealet. Skyggekastberegninger viser, at antal timer med skyggekast om året på den planlagte bebyggelse i Køge Kyst vil ligge under den anbefalede grænseværdi på 10 timer årligt (afsnit 6.3) Visualiseringer af mellemzonen Mellemzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer. Møllernes tilstedeværelse ændrer omgivelserne til et møllelandskab, da møllernes størrelse tydeligt fornemmes, og rotationen af vingerne fortsat fanger opmærksomheden. 63

68 Visualiseringspunkt i mellemzonen: 5. Kysten syd for Køge Havn Det nye strandområde er et kommende rekreativt anlæg syd for Køge Havn, som forventes at blive et vigtigt fristed for Køges indbyggere og særligt de kommende beboere på Køge Kyst, hvorfor det er relevant at se på møllernes visuelle påvirkning herfra. Vurdering Kysten syd for Køge Havn Fotostandpunkt 5 Landskabet er forholdsvis fladt, domineret af stranden og de yderste dele af Køges nuværende havn (Figur 31). Himlen og havet er de dominerende elementer, og stedet er naturpræget med en skarp grænse til havnen. Stedet er efter opstillingen af vindmøllerne stadig naturpræget, men vindmøllerne på de nye dækmoler vil være meget markante og dominerende set fra Søndre Strand (Figur 32). Sammen med de nye dækmoler vil de markere havnens fremtidige ydre afgrænsning mod Køge Bugt. Dækmolerne/strandøen vil reducere den frie udsigt over Køge Bugts vandflade. Sammen med en ny Strandø bliver den visuelle oplevelse på stedet mere kulturpræget, hvilket er en markant, men ikke nødvendigvis negativ, ændring af de nuværende forhold. Sammen med Strandøen og det nye byudviklingsområde Køge Kyst kan møllerne opfattes som en del af Køges fremtid Visualiseringer af fjernzonen Fjernzonen er defineret som det område, hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, men de er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. På denne afstand har vingernes rotation ikke længere nogen påvirkning af møllernes synlighed. Visualiseringspunkter i fjernzonen: 1. Kysten nord for Køge Havn 6. Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å 7. Havet ud for Køge Havn 8. Ølsemaglevej v. Højelse 9. Ringstedvej Kyststrækningen og havet er åbne områder, og baglandets terræn er hævet i forhold til Køge by og havn. Derfor kan møllerne nogle steder ses fra store afstande. Fotostandpunktet ved Ringstedvej er valgt ud fra, at møllerne fra dette sted ses tydeligst, hvis man bevæger sig fra vest mod øst ad Ringstedvej ind mod Køge By. 64

69 Vurdering Kysten nord for Køge Havn Fotostandpunkt 1 Kystlandskabet er forholdsvis fladt, hvor himlen, sandstranden, Køge Bugt og byens profil er de dominerende elementer (Figur 21). Horisonten domineres af industrianlæggene og de øvrige tekniske anlæg ved Køge Havn, hvor de udgør de eneste vertikale elementer. Stedet er i dag meget naturpræget, og de horisontale elementer dominerer. Efter opstillingen af vindmøllerne vil horisonten domineres af disse samt af industrianlæggene og øvrige tekniske anlæg ved Køge Havn (Figur 22). Stedet er også efter opstillingen af møllerne hovedsagligt naturpræget, men med møllerne som et nyt, meget markant element, der er med til at markere den nye havns placering og udstrækning. Møllerne kan ses som et nyt vartegn for Køge med nogenlunde samme visuelle vægt som de ældre industrianlæg på havnen. Møllerne tilfører det før statiske landskabsbillede et nyt, dynamisk element ved vingernes rotation. Oftest vil møllernes rotorer vende mod vest, og dermed vil det dynamiske element ikke være fremtrædende, mens rotorerne være mere dominerende ved andre vindretninger. Om natten er kystlandskabet ved de nuværende forhold præget af nattemørket og Køges belysning (Figur 23). At havet og den naturprægede kyst nord for Køge fremstår uden markant belysning gør, at man opfatter himlens mørke og vandets svage refleksioner som en visuel kvalitet. Køges bymæssige bebyggelse fremstår afgrænset, og de store strukturer i havnen samt radiomasten er de eneste, der fremstår tydeligt som separate elementer. Over Køge ses atmosfærisk lys fra belysningen i byen. Efter opstillingen af vindmøllerne er opfattelsen af Køges udstrækning ændret, da byen har fået et nyt, fremskudt punkt markeret af møllernes belysning (Figur 24). De forholdsvis svage, røde lysmarkeringer af møllerne vil altid kunne ses i klart vejr. Havneudvidelsen fylder en del af havfladen, der således ikke fremstår som uberørt mere. Møllerne og havneudvidelsen gør det sværere at opfatte Køge Bugts halvmåneform fra standpunktet. I visse situationer, hvor rotorernes retning gør, at de går ind over lysene i forhold til beskueren, vil lysene opfattes som blinkende, hvilket er mere opmærksomhedskrævende, end hvis de opfattes som konstant lysende. Kysten Syd for Køge ved Tryggevælde Å Fotostandpunkt 6 Landskabets og havets horisontale linjer dominerer (Figur 33). Landskabsrummet er enormt, og Køges nuværende profil underordner sig helt det store, åbne rum. Køges profil domineres herfra af havne- og industrianlæg. Kysten umiddelbart syd for Køge præges af skovagtig beplantning tæt på den lave kyst. Med opstilling vindmøllerne bliver Køge Havns nye udstrækning tydelig, da dækmoler og møller sammen vil markere havnens fremtidige ydre afgrænsning mod Køge Bugt (Figur 34). I modsætning til større vindmølleparker er opstillingsmønsteret enkelt og letopfatteligt. Herved får havnen og byen et nyt vartegn mod havet. Møllerne er meget fremtrædende og giver stedet et helt nyt udtryk, hvor det tekniske landskab omkring Køge forstærkes. Vindmøllerne kan ses fra hele Køge Bugt. 65

70 Havet ud for Køge Havn Fotostandpunkt 7 Herfra ses hele Køges profil mod bugten (Figur 35). Fremtrædende elementer er havnens og industriområdets store bygningsvolumener og skorstene samt byens kirketårn og vandtårn. Bag byen ses det stigende terræn. Himmel og hav dominerer, mens landets horisontale udstrækning kun udgør en meget lille del af det samlede visuelle indtryk. De nye vindmøller skaber en helt ny byfront mod havet og markerer beliggenheden af byen på en meget mere fremtrædende måde end i dag (Figur 36). Møllerne ses med næsten samme afstand mellem sig, hvilket skaber et forholdsvis roligt, næsten monumentalt udtryk, og møllerne fungerer samtidig som et meget stort sømærke, der kan navigeres efter. Møllerne indfører et nyt referencesystem, hvor byen bliver sat i forhold til møllerne. Møllerne vil på grund af deres størrelse helt dominere byens profil, og møllerne vil i væsentlig grad forrykke oplevelsen af kystlandskabets skala, idet landskabet vil opleves som værende tydeligt mindre end før. Ølsemaglevej v. Højelse Fotostandpunkt 8 Terrænet er med koten + 27 en del højere end Køge, og byens profil ses derfor tydeligt herfra (Figur 37). Fremtrædende elementer er vandtårnet, kirken og de høje elementer i industriområdet. Radiomasten er ligeledes et markant vertikalt element. Alle disse elementer kan i øjeblikket bruges til at stedfæste forskellige punkter i Køge. Højlageret i billedets venstre udkant er et atypisk element i landskabet, der ellers består af åbne marker og veldefinerede gårdanlæg. Møllerne er tydeligt synlige bag byens profil fra det højtliggende, åbne bagland (Figur 38). Vindmøllerne hæver sig klart over de øvrige vertikale elementer i byens profil som f.eks. vandtårnet og er samtidig dynamiske, roterende elementer, der vil skabe opmærksomhed i det ellers statiske landskab. Vindmøllerne forandrer kystlandskabets skala, som vil virke mindre, idet havnens ydre grænse mod Køge Bugt bliver tydeligt markeret set fra baglandet. Køges eksisterende vertikale elementer underordner sig møllerne efter opstillingen. Set herfra ser tre af møllerne ud til at have samme indbyrdes afstand, mens den sydligste mølle står lidt for sig selv, hvilket betyder, at opstillingsmønstret ikke er helt harmonisk set herfra. Ringstedvej Fotostandpunkt 9 Landskabet er omfattet af fredningen af Køge Ås / Ådal. Terrænet er hævet lidt i forhold til Køge by, men stadig lav i kote + 10, da det er en del af Køge Ådal, et lille stykke op ad skrænten til Køge Ås. Landskabet er præget af skovplantninger og åbne engarealer (Figur 39). Beplantningen skjuler Køges profil, og kun de højeste elementer i Køge - skorstenene i industriområdet og Køges gamle vandtårn ved Blegdammen/Søndre Allé - ses herfra. Stedet er ganske naturpræget, men byens nærhed fornemmes. 66

71 Ved opstilling af møller vil møllernes øverste dele, nacelle og rotorer, ses over trætoppene i ådalen (Figur 40). Især de to sydlige møller er synlige herfra. Dette betyder, at der indføres et dynamisk element i landskabet gennem vingernes rotation. Bevægelsen afhænger af vindforholdene, men oftest vil rotorerne pege i den viste retning. Møllerne vil typisk ses som silhuetter mod den lysere himmel. Ethvert teknisk anlæg, der kan ses fra det fredede areal, vil påvirke formålet med fredningen - således også møllerne, der ses i horisonten. Det vurderes, at møllerne udgør en mindre påvirkning, da møllerne kun ses fra visse udvalgte punkter, og mange steder vil være skjult bag beplantningen. 67

72 1 Kysten nord for Køge Havn - Eksisterende forhold Fjernzone Figur 21. Fotostandpunkt 1 er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Strand ved Revlen. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 68

73 V1 Kysten nord for Køge Havn - Visualisering - Fjernzone Dag Figur 22. Visualisering V1 er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Strand ved Revlen. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframeobjektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 69

74 1N Kysten nord for Køge Havn - Eksisterende forhold - Fjernzone - Nat Figur 23. Fotostandpunkt 1N om natten er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Strand ved Revlen i klart, månebelyst vejr. Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Foto er billedbehandlet. Betragtningsafstand 24 cm. 70

75 V1N Kysten nord for Køge Havn - Visualisering - Fjernzone Nat Figur 24. Visualisering V1N er set fra nord mod syd fra Ølsemagle Strand ved Revlen om natten. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 71

76 2 Køge Marina - Eksisterende forhold - Nærzone Figur 25. Fotostandpunkt 2 er set fra nord mod syd fra Køge Marina. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 72

77 V2 Køge Marina - Visualisering Nærzone Figur 26. Visualisering V2 er set fra nord mod syd fra Køge Marina. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Ud over vindmøllerne er her vist den projekterede støjvold inkl. planlagte bygninger syd for marinaen. Betragtningsafstand 24 cm. 73

78 3 Bunden af havnebassin Køge Havn (Carlsensvej) - Eksisterende forhold - Nærzone Figur 27. Fotostandpunkt 3 er set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin, Carlsensvej. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 74

79 V3 Bunden af havnebassin Køge Havn (Carlsensvej) - Visualisering - Nærzone Figur 28. Visualisering V3. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 75

80 4 Søndre Havn (Byudviklingsområde) - Eksisterende forhold - Nærzone Figur 29. Fotostandpunkt 4 er set fra sydvest mod nordøst fra det kommende byudviklingsområde. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 76

81 V4 Søndre Havn (Byudviklingsområde) - Visualisering - Nærzone Figur 30. Visualisering V4. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 77

82 5 Kysten syd for Køge Havn - Eksisterende forhold - Mellemzone Figur 31. Fotostandpunkt 5 er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 78

83 V5 Kysten syd for Køge Havn - Visualisering - Mellemzone Figur 32. Visualisering V5. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel).på visualiseringen ses det planlagte nye strandområde i form af en strandø ud for Søndre Strand/Køge Kyst som specificeret i Kommuneplantillæg. Betragtningsafstand 24 cm. 79

84 6 Kysten syd for Køge Havn v. Tryggevælde Å - Eksisterende forhold - Fjernzone Figur 33. Fotostandpunkt 6 er set fra syd mod nord fra kysten syd for Køge Havn ved udløbet af Tryggevælde Å. Foto er optaget kl fra en badebro. Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm. 80

85 V6 Kysten syd for Køge Havn v. Tryggevælde Å - Visualisering - Fjernzone Figur 34. Visualisering V6. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). På visualiseringen ses den planlagte bebyggelse Køge Kyst og nyt strandområde i form af en strandø i venstre side af billedet. Betragtningsafstand 25 cm. 81

86 7 Fotostandpunkt fra havet ud for Køge Havn - Eksisterende forhold - Fjernzone Figur 35. Fotostandpunkt 7 er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. Foto er optaget kl fra en position ca m ud for nuværende havn (koordinater: , UTM32/ETRS89). Objektiv brændvidde er 28 mm svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Betragtningsafstand 30,8 cm. 82

87 V7 Fotostandpunkt fra havet ud for Køge Havn - Visualisering - Nærzone Figur 36. Visualisering V7. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik) set fra samme punkt som angivet ved eksisterende forhold. Afstanden til de yderste dele af de nye, fremskudte værker på havnen og nærmeste vindmølle er ca m. I venstre side af billedet ses den nye bebyggelse Køge Kyst. Betragtningsafstand 30,8 cm. 83

88 8 Ølsemaglevej øst for Højelse - Eksisterende forhold - Fjernzone Figur 37. Fotostandpunkt 8 er set mod sydøst fra Ølsemaglevej ca. 500 m øst for Højelse. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 28 mm svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Betragtningsafstand 30,8 cm. 84

89 V8 Ølsemaglevej øst for Højelse - Visualisering - Fjernzone Figur 38. Visualisering V8. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Afstanden til nærmeste mølle er ca. 5,8 km. Betragtningsafstand 30,8 cm. 85

90 9 Ringstedvej - Eksisterende forhold - Fjernzone Figur 39. Fotostandpunkt 9 er set fra vest mod øst fra Ringstedvej. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 28 mm svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Afstanden til nærmeste mølle er ca. 3,9 km. Betragtningsafstand 30,8 cm. 86

91 V9 Ringstedvej - Visualisering - Fjernzone Figur 40. Visualisering V9. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Betragtningsafstand 30,8 cm. 87

92 5.7 Samlet vurdering De visuelle relationer mellem de nye møller og omgivelserne vil oplevelsesmæssigt afhænge af nærheden og vinklerne, hvorunder de ses. Derudover er den samlede visuelle oplevelse individuel og afhængig af subjektive forhold. Vindmøllerne vil for nogen, særligt over store afstande, fremstå som reelt synlige - og for andre som svært erkendbare, fordi de fremstår forholdsvis små og relativt diskrete pga. farvesætningen og de relativt spinkle konstruktioner. Også andre forhold har en indflydelse på, hvorvidt de visuelle forhold opfattes positivt eller negativt, da møllerne af nogle vil opfattes som et udtryk for elegant design eller et værdifuldt signal om, at den alternative energi udnyttes, mens andre vil betragte møllerne som generende elementer, der er ude af skala med omgivelserne. Beskuerens indstilling til vindmøller har således en indvirkning på, hvorledes møllerne opfattes uanset de faktuelle vurderinger Påvirkning i anlægsfasen Selve opstillingen af vindmøller på de nye dækmoler omkring Køge Havn vil i anlægsfasen medføre en visuel påvirkning af kystlandskabet. Der være tale om en forholdsvis kort periode med opstilling af meget store kraner samt etablering af midlertidig arbejds- og opbevaringsplads med tilhørende faciliteter og natbelysning. Etablering af møllefundamenter forventes at foregå samtidig med anlæggelse af molerne og vurderes ikke at tilføje en væsentlig yderligere visuel påvirkning i anlægsperioden. Opsætningen af møllerne forventes at ske i umiddelbar fortsættelse af arbejdet med anlæg af dækmolerne. Til opsætningen vil der blive anvendt meget store kraner, men arbejdet med opsætningen vil strække sig over en kort periode. Det vurderes derfor, at påvirkningen på landskab, kulturmiljø og kulturhistoriske interesser i anlægsfasen vil være middelstor Påvirkning i driftsfasen I driftsfasen vil der være en direkte visuel påvirkning af de landskabelige interesser og en indirekte påvirkning af de kulturhistoriske interesser. Vindmøllerne vil på grund af terrænforholdene være synlige fra mange områder langs kysten og fra det højere beliggende bagland, og dermed fra de kulturhistoriske interesseområder i det åbne land nordvest og vest for Køge. Vindmøllerne vil med deres store dimensioner blive meget synlige i det åbne kystlandskab. Vindmøllerne vil set fra kysten nord og syd for Køge by medvirke til at markere Køge Havn i landskabet og i Køge Bugt samt medvirke til rumligt at afgrænse havnen mod Køge Bugt. Det vurderes, at vindmøllerne på grund af deres relativt spinkle form ikke vil bryde byprofilen og påvirke denne negativt set fra kysten nord og syd for byen. 88

93 Vindmøllerne vil påvirke opfattelsen af den oprindelige kyst og vil tilføre kystlandskabet et nyt dynamisk element. Set fra Køge Bugt kan vindmøllerne ses som et nyt vartegn for Køge, da de på grund af deres størrelse helt vil dominere byens profil og fremstå med stor vægt i forhold til de ellers meget store industrianlæg på havnen. Vindmøllerne vil i væsentlig grad forrykke oplevelsen af kystlandskabets skala, idet den kraftige landskabelige markering af havnens afgrænsning mod Køge Bugt vil medvirke til at landskabet vil opleves som værende tydeligt mindre end i dag. Set fra det højtliggende bagland vil vindmøllerne kunne ses klart bag byens profil. Møllerne vil således markere havnen afgrænsning og vil, set fra baglandet, give en tydeligere opfattelse af kystliniens beliggenhed. Vindmøllerne vil på grund af den visuelle barrierevirkning fra industriområdet på havnen kun i begrænset omfang blive synlige fra Køge by. Møllerne vil ikke være synlige fra Køge torv. Vindmøllerne vil i det omfang, de er synlige fra byen, give en rumlig markering af havnens ydre afgrænsning mod Køge Bugt, som ikke findes i dag. Den direkte påvirkning af kulturmiljø og kulturhistoriske interesser i bymidten vil være begrænset. Dette skyldes, at de nye vindmøller placeres i forholdsvis stor afstand fra bymidten, at bymidten er forholdsvist lavt beliggende, og at der i forvejen findes omfattende høj industribebyggelse på de mellemliggende arealer, således at der i dag kun er begrænset visuel forbindelse mellem Køge bymidte og kysten. Vindmøllerne vil blive meget synlige og et dominerende element set fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina Den bevaringsværdige bebyggelse og kulturmiljøet ved Gammel Havn og Nordre Kajgade vil blive visuelt påvirket, idet vindmøllerne vil blive synlige set gennem havneløbet i den gamle havn og hen over den bevaringsværdige bebyggelse. Den rumlige oplevelse af havnens og bygningernes dimensioner vil blive påvirket, således at byen og havnen opleves som mindre end før. På grund af de store dimensioner i bygningsvolumener og højder i industrihavnen vil påvirkningsgraden være mindre. Opfattelsen af kysten om natten ændres, da møllernes lys vil være med til at markere byens og havnens placering og teknificere kysten mere end i dag. Konklusion Med opstilling af møller på ydermolerne i Køge Havn tilføres kystlandskabet og havnen et helt nyt og dynamisk element, og der vil være en helt tydelig visuel påvirkning ved opstilling af møllerne. Møllerne kommer til at dominere visuelt i området særligt fra de offentligt tilgængelige områder omkring Søndre Havn og Køge Marina, fra det åbne kystlandskab og fra havet, mens møllerne kun i begrænset omfang vil være synlige fra Køge By. Vindmøllerne vil samtidig i fremtiden komme til rumligt at markere havnens ydre afgrænsning mod Køge Bugt. Vindmøllerne vil forrykke oplevelsen af kystlandskabets skala, da den kraftige landskabelige markering af havnens afgrænsning mod Køge Bugt vil medvirke til at landskabet vil opleves som værende tydeligt mindre end i dag. 89

94 Set fra det højtliggende bagland vil vindmøllerne forandre kystlandskabets skala, idet havnens ydre grænse mod Køge Bugt bliver tydeligt markeret. Det vurderes, at vindmøllerne på grund af deres relativt spinkle form ikke vil bryde byprofilen og påvirke denne negativt set fra kysten nord og syd for byen. Samlet vurderes påvirkningen af landskabet og de visuelle forhold at variere fra lille til stor alt efter om møllerne ses fra byen/baglandet eller kysten/vandet. Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes som værende mindre, mens de indirekte påvirkninger af de kulturhistoriske interesser i det åbne land vurderes som moderate. Vurderingerne er baseret på visualiseringer, feltarbejde og vurderinger foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god Kumulative effekter Køge Havn rummer allerede i dag mange høje og omfangsrige bygninger og konstruktioner. Med de nye arealer, som er under etablering ved opfyldning øst for de eksisterende havnearealer, vil udstrækningen af industri- og havnearealerne blive væsentligt forøget. I lokalplanlægningen fastholdes en maksimal højde på 20 m, bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, som kan tillades opført med en større højde, såfremt disse bygningsdele ikke bryder byprofilen og opfattelsen af kystlandskabet. Tilstedeværelse af høje skibe og af høje flydende konstruktioner er allerede i dag en naturlig del af havnens aktiviteter, som påvirker den samlede oplevelse af kystlandskabet. Den igangværende etablering af støjvolde mellem Køge Marina og havnen vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet og reducere den visuelle sammenhæng mellem marinaen og det omgivende område på den ene side og kysten og Køge Bugt på den anden side. Alle visualiseringer er foretaget med de havnerelaterede konstruktioner, der i øjeblikket er planlagt, ud fra tilgængelige data vedr. de planlagte udformninger og placeringer. Det drejer sig om nye ydermoler, opfyldninger i forbindelse med udvidelse af havnearealerne (Køge Jorddepot og den planlagte Unitterminal), udvidet støjvold mellem havn og marina, den planlagte maksimal bebyggelse på Søndre Havn, Køge Kyst samt det planlagte nye strandområde ved Søndre Strand i form af en strandø som angivet i Kommuneplantillæg 7 (Ref. 8). Vurderingerne er foretaget ud fra tilstedeværelsen af alle disse konstruktioner hvorfor den kumulative effekt af disse er inkluderet i vurderingerne Afværgeforanstaltninger Påvirkningen fra vindmøller på landskab og kulturmiljø kan reduceres ved at reducere antallet af møller, krav til vindmøllernes udformning og overfladebehandling og ved udformningen af linserne i markeringsbelysningen, som kan reducere uønsket lyspåvirkning. 90

95 Møllerne opføres malet i en neutral lys grå eller hvid farve i en lav glans for at forhindre refleksioner. Hvis de males i en lys grå farve, vil de falde rimeligt sammen med himlen i mange vejrsituationer, således at de ikke bliver for dominerende. Hvis de males hvide, vil de fremstå som mere fremtrædende. Møllefarven skal til alle tider opfylde luftfartsmyndighedens (Trafikstyrelsen) krav. Møllernes positioner er bestemt af molernes placering, designtekniske krav til minimum mølleafstand samt de lovmæssige støjkrav. Det er dermed ikke taget særlige hensyn til sigtelinjer fra byens rum og øvrige lokaliteter i havnen og langs kysten i forbindelse med fastlæggelse af møllernes positioner. Med opstilling og placering af 4 møller som beskrevet, vil hver mølle i gennemsnit kunne flyttes højst ca. 25 m i forhold til den beskrevne placering, såfremt ovennævnte krav skal overholdes. Dette vurderes ikke at ændre den samlede visuelle påvirkning væsentligt. 91

96 6 PÅVIRKNING VED NABOER 6.1 Afstande og visuelle forhold Afstand mellem møller og boliger I Vindmøllecirkulæret er det fastsat, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabo skal være mindst fire gange møllens totalhøjde (Ref. 18). Totalhøjden på de planlagte vindmøller er op til 150 m, og det medfører en mindsteafstand på 600 m til nabobeboelse. Nærmeste beboelse i forhold til møllerne bliver de planlagte boliger på Søndre Havn, som vil ligge i en afstand af ca. 900 m fra nærmeste mølle. Boligerne på Marinaen ligger ca. 1 km fra nærmeste mølle, mens Køge Centrum ligger ca. 1,5 km fra nærmeste mølle. Afstandskravet er således opfyldt for alle naboboliger Visuel påvirkning ved naboer Den visuelle påvirkning af projektet er vurderet i kapitel 5. De nærmeste boliger er boligerne på Køge Marina og de kommende boliger i Køge Kyst, Søndre Havn. Der er ikke udarbejdet visualiseringer fra de enkelte boliger på marinaen, men for et standpunkt umiddelbart øst for bygningerne på marinaen, med frit udsyn ud over marinaens havnebassin og moler, Figur 26. Fra boligerne på havnen vil møllerne blive meget synlige og et dominerende element. Møllerne vil fremstå nogenlunde som på visualiseringen, hvor møllerne delvist skjules af den nye støjvold, hvilket gør at møllerne skifter udtryk fra høje, slanke konstruktioner til at fremstå overskåret. Fra nogle af boligerne på marinaen vil møllerne være delvist skjult af foranliggende bygninger. Det har i sagens natur ikke været muligt at udarbejde visualiseringer fra de kommende lejligheder i Køge Kyst, Søndre Havn. For at belyse situationen med størst påvirkning (worst case), er visualiseringen derfor foretaget for et standpunkt lige foran de kommende bygninger (ved roklubben), med frit udsyn til havnebassin og de eksisterende erhvervsbygninger på havnen, Figur 30. En gåtur langs havnepromenaden, vil således byde på en udsigt der svarer til visualiseringen. Første række bygninger mod møllerne på Køge Kyst, Søndre Havn, vil være erhvervsbyggeri, evt. med boliger på bagsiden mod syd. I de nuværende rammer for byggeriet i Køge Kyst, Søndre Havn, vil erhvervsejendommene mod nordøst samt nogle få tårne på boligejendommene længere mod sydvest blive de højeste bygninger. Fra erhvervsbygningerne vil der således være direkte udsyn til møllerne, mens udsynet til møllerne fra de bagvedliggende boliger, i større eller mindre grad, vil være påvirket/dækket af de foranliggende erhvervsejendomme. 6.2 Støj og vibrationer Vindmøller udsender en forholdsvis svag men karakteristisk støj, når de er i drift. Støjen stammer primært fra vingernes bevægelse gennem luften, der resulterer i en susende lyd. Mekanisk støj fra vindmøllens maskineri (gearkassen og generator) bidrager også til støjbilledet (Ref. 5). 92

97 Lavfrekvent støj fra vindmøller stammer både fra den aerodynamiske støj fra vingerne og fra den mekaniske støj, typisk som toner. For en velfungerende vindmølle er støjen fra de lavfrekvente toner lav og den lavfrekvente støj er ikke mere fremtrædende for store vindmøller end for mindre vindmøller (Ref. 30). Det konkrete støjniveau afhænger, udover det udsendte støjniveau fra møllen, af afstanden til vindmøllerne og de meteorologiske forhold (vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). Støj fra vindmøller reguleres gennem Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Ref. 3), og der er fastsat en række lovmæssige grænseværdier i forhold til støj, herunder lavfrekvent støj, som skal overholdes. De lovmæssige krav er behandlet nærmere i kapitel 3 og afsnit Reglerne for landmøller betyder, at vindmøllerne på Køge Havn ikke må støje mere end 37dB (A)/39 db(a) (afhængigt af vindforholdene) ved nærmeste støjfølsomme nabo. Der er ikke fastsat grænseværdier for ikke-støjfølsomme naboer i forhold til vindmøller. Ved støjfølsomme naboer forstås ejendomme til beboelse, herunder bl.a. døgninstitutioner og hoteller samt arealer udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Hvis en støjmåling efter opstilling af vindmøllerne viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav i forhold til støj, skal møllerne omstilles til støjreduceret drift eller driften indstilles. At støjen fra møllerne ved naboerne ligger under grænseværdierne, er ikke ensbetydende med, at møllerne ikke vil kunne høres. Genererer møllerne f.eks. en tydelig hørbar tone, vil dette kunne opleves som meget generende. Menneskets opfattelse af en bestemt støjkilde, f.eks. vindmøllestøj, afhænger af baggrundsstøjens niveau, idet baggrundsstøjen kan maskere støjen fra vindmøllerne. Baggrundsstøj vil typisk være vindgenereret støj i vegetation, men også andre typer af støj som f.eks. bølgebrus og trafikstøj kan maskere støjen fra vindmøller. Som tommelfingerregel gælder, at hvis støjen fra en støjkilde, som f.eks. en vindmølle, er 5-10 db lavere end den eksisterende baggrundstøj på en given lokalitet, vil støjkilden ikke være hørbar. Er støjkilden i samme størrelsesorden som baggrundsstøjen, vil den nye støjkilde være tydeligt hørbar, men ikke nødvendigvis dominerende. Man kan ikke direkte lægge to støjniveauer sammen, men anvende særlige regneregler, der gælder for decibel. Hvis baggrundsstøjen f.eks. er målt til 35 db(a) og møllestøjen er beregnet til f.eks. 17 db(a) det pågældende sted, vil den resulterende samlede støj ikke være 52 db(a), men stadig 35 db(a), og møllestøjen vil ikke være hørbar. Hvis møllestøjen derimod også er 35 db(a) vil den samlede støj øges med 3 db til 38 db(a), og møllestøjen være tydeligt hørbar. Køge kommune har gennemført en række målinger af støjniveauet i Køge (Ref. 29). Nedenstående støjniveauer i Tabel 1 er resultatet af en række kontinuerte støjmålinger med fastmonterede støjmålere, gennemført i natperioden over en periode på mange måneder. Der er kun medtaget støjmålinger fra nætter, hvor der ikke har været forhold med unormale støjgener fra f.eks. anlægsarbejder, og støjmålingerne er således repræsentative for støjforholdene en normal nat. Målingerne dokumenterer baggrundsstøjniveauet på facaden af en række bygninger i det indre Køge By og er udført som akkrediterede målinger. 93

98 Adresse Støjniveau Brogade db (nat) Blegdammen db (nat) Vestergade db (nat) (det grønne hus, bagsiden ud mod Køge Å) Tabel 1: Baggrundsstøj i natperioden, akkrediterede målinger gennemført over en periode på mange måneder Grænseværdier for vindmøllestøj Støj fra vindmøller reguleres i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (Ref. 3) samt vejledning nr. 1/2012 fra Miljøstyrelsen (Ref. 5). Af bekendtgørelsens 4 fremgår det, at den samlede støjbelastning fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige følgende grænseværdier: 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. Af bekendtgørelsen fremgår det ligeledes, at den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige 20 db ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s. Miljøstyrelsen har valgt vindhastighederne ud fra, at 8 m/s er et omtrentligt gennemsnit for vindhastigheden i Danmark, og at møller i Danmark normalt er designet til opnå den maksimale effekt ved denne vindhastighed. Beregninger for 6 m/s udføres for at sikre et lavt støjniveau ved lave vindhastigheder for de nye store mølletyper. Ved vindhastigheder over 8 m/s vil pitch-regulering af møllevingerne (justering af vingens vinkel) sikre, at omdrejningshastigheden holdes på det optimale niveau i forhold til møllegeneratoren (som ved 8 m/s), hvilket igen betyder, at møllen ved højere vindhastigheder end 8 m/s vil støje som ved 8 m/s. I det aktuelle projekt er støjgrænserne for støjfølsom arealanvendelse anvendt til vurdering af støjen ved boliger og andre bygninger/arealer udlagt til støjfølsom arealanvendelse, herunder boligerne på Køge Marina. De planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, er inddraget i forbindelse med placering af vindmøllerne samt vurderet i forhold til grænseværdierne for støj. Erhvervshavnen og Køge Marina er ikke overordnet udlagt som støjfølsomme områder, og der er i Vindmøllebekendtgørelsen ikke fastsat særlige grænseværdier for støj fra vindmøller for sådanne områder. For de enkelte boliger på Køge Marina, skal grænseværdierne for støj dog overholdes, som nævnt ovenfor. 94

99 6.2.2 Metode Vurdering og beregning af støj fra vindmøllerne er foretaget på baggrund af Miljøministeriets Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 Støj fra vindmøller (Ref. 3), ved anvendelse af DECIBEL modulet i planlægningsværktøjet WindPRO version fra juli 2012, og der er inddraget oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). I henhold til bekendtgørelsen er der foretaget støjberegninger ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Resultatet af støjberegningerne for den enkelte naboejendom angives for det mest støjbelastede udendørs punkt på ejendommen i 1,5 m højde. Typisk falder støjniveauet med stigende højde (f.eks. 1. og 2. sals højde). Dette skyldes, at støjen består af et direkte støjbidrag og et reflekteret bidrag, og ved øget højde falder det reflekterede støjbidrag mere end det direkte støjbidrag stiger, hvilket alt i alt resulterer i et faldende støjniveau med stigende højde. I Miljøstyrelsens støjberegningsmetode regnes der med let medvind fra vindmøllerne og nedadkrummende lydbaner. Der tages altså ikke hensyn til vejrsituationer med modvind, hvor støjniveauet kan være lavere. I beregningsmetoden tages der ikke hensyn til bygningers skærmende virkning eller refleksion fra nabobygninger. Ved beregningen af den lavfrekvente støj, beregnes resultatet for det indendørs støjniveau, og der indregnes i den forbindelse en fast faktor i forhold til bygningens dæmpende virkning. Der er tale om en standardfaktor fastsat af Miljøstyrelsen, baseret på et gennemsnit for forskellige ejendomstyper. For de fire nye møller er der regnet med en totalhøjde på 150 m fordelt med en navhøjde på 94 m og en rotorradius på 56 m. Der er regnet med garanterede støjdata fra mølletypen VESTAS V112-3,0 MW, Noise mode 0 (kildestyrke 106,5 db(a)). Af de fremsendte data fra Vestas fremgår det, at der ikke forventes at være toner i støjen i en grad, der kan give anledning til gener. I forbindelse med beregning af støj fra vindmøller skal eksisterende vindmøller i området medtages i støjberegningerne, og den samlede støjbelastning skal overholde de fastsatte grænseværdier. Da der ikke er nogen eksisterende vindmøller i området eller oplysninger om planlagte møller i nærområdet, omfatter støjberegningerne kun de fire vindmøller på Køge havn Støjberegninger - vindmøllestøj Resultatet af støjberegningerne for den fremtidige situation med fire møller på Køge Havn er præsenteret som støjkonturkort i Figur 41. På kortet er støjkurverne for 37 db(a) og 39 db(a), som er grænseværdierne for støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, vist. På kortet er også markeret den lavfrekvente støjgrænse på 20 db(a), der gælder indendørs i boliger ved både 6 m/s og 8 m/s. Støjberegningsrapporten med resultatet af støjberegningerne, UTMkoordinater, forudsætninger om kildestyrker mm. kan ses af bilag 2. Figur 42 og Figur 43 er detailudsnit af støjkonturkortet i Figur 41, med markering af udvalgte boliger som er nævnt i Tabel 2 95

100 Figur 41: Støjkonturkort for opstilling af fire møller, beregnet for vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. 96

101 Figur 42: Detailudsnit af Figur 41 med markering af udvalgte bygninger i Køge Marina. 97

102 Figur 43: Detailudsnit af Figur 41 med markering af udvalgte boliger på vejen Havnen samt byggefelter på Køge Kyst, Søndre Havn. Støjberegningerne for opstilling af fire møller på Køge Havn viser, at grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s vil være overholdt udendørs ved alle eksisterende og planlagte boliger. Dette gælder også for de indre dele af Køge Marina (Bådehavnen), hvor der ligger bygninger med kombineret bolig og erhverv. 98

103 I Tabel 2 er vist resultatet af punkt-støjberegningerne for de nærmeste støjfølsomme naboer (boliger), som er beliggende på Køge Marina (Bådehavnen), Havnen (vej) og i det kommende boligområde Køge Kyst, Søndre Havn. Resultaterne er udtræk fra støjberegningsrapporten, og resultater for yderligere lokaliteter kan aflæses deri (bilag 2). De i tabellen nævnte boliger er udpeget på detail-støjkortene i Figur 42 og Figur 43. Som det fremgår af tabel 2, ligger støjen fra møllerne under grænseværdierne for møllestøj ved alle de nærmeste naboer. Boliger og støjfølsomme arealer beliggende længere væk end ejendommene i tabel 2, vil opleve et lavere støjniveau. Støjbelastning ved 6 m/s i db(a) Støjbelastning ved 8 m/s i db(a) Lavfrekvent støj ved 8 m/s i db(a) Bådehavnen 8 35,3 36,7 12,3 Bådehavnen 14 35,5 36,9 12,4 Bådehavnen 19 35,5 36,9 12,4 Havnen 35 33,8 35,2 11,2 Havnen 39 34,0 35,4 11,3 Køge Kyst Byggefelt B21 35,4 36,8 12,4 Køge Kyst Byggefelt B27 35,3 36,7 12,3 Køge Kyst Byggefelt B28 35,7 37,1 12,6 Grænseværdi 37,0 39,0 20,0 Tabel 2: Resultat af støjberegninger for de nærmeste boliger. Resultatet af støjberegningerne for den enkelte ejendom angives for det mest støjbelastede udendørs punkt på ejendommen i 1,5 m højde Om naboerne til møllerne vil kunne høre støjen fra møllerne afhænger, som beskrevet i afsnit 6.2.1, af baggrundsstøjen på den pågældende lokalitet. For at illustrere dette, er der taget udgangspunkt i de tre boliger i det indre Køge by, hvor Køge Kommune har god dokumentation for baggrundsstøjniveauet i natperioden, og der ligeledes er gennemført støjberegninger af vindmøllestøjen. Ved Brogade 22 og Vestergade 3 ligger baggrundsstøjniveauet i natperioden på db og db og støjniveauet fra møllerne beregnet til db og db. Dette forhold mellem baggrundsstøj og møllestøj betyder, at vindmøllerne kan være svagt hørbare i perioder om natten udendørs på disse adresser. I beregningen er det forudsat, at der ikke er bygninger som kan skærme for støjen mellem møllerne og de pågældende adresser og at vindforholdene er worst case (østenvind). I praksis kan det være sådan, at byen skærmer så meget, at møllerne aldrig kan høres om natten på de pågældende adresser eller måske kan de kun høres ved østenvind. Ved Blegdammen 11, hvor baggrundsstøjniveauet i natperioden ligger helt oppe på db i natperioden, er støjen fra møllerne beregnet til 31 db. Dette forhold mellem baggrundsstøj og møllestøj betyder, at støjen fra møllerne ikke vil være hørbar udendørs om natten på denne adresse. 99

104 Støjberegningerne af den lavfrekvente støj viser, at støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs vil være overholdt ved alle støjfølsomme naboer. Det lavfrekvente støjniveau for de mest udsatte boliger vil ligge på maksimalt 12,6 db(a) ved både 6 m/s og 8 m/s (Tabel 2), og dermed altså langt under den fastsatte grænseværdi. Konklusion Støjberegningerne for opstilling af fire møller på Køge Havn viser, at grænseværdierne på henholdsvis 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer. Dette gælder også for de indre dele af Køge Marina (Bådehavnen), hvor der ligger bygninger med kombineret bolig og erhverv. Støjberegningerne af den lavfrekvente støj viser ligeledes, at støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 db(a) indendørs vil være overholdt ved alle støjfølsomme naboer. På denne baggrund vurderes det, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre særlige afværgeforanstaltninger i forhold til støj fra vindmøllerne. Vurderingerne er baseret på detaljerede modelberegninger af støjens udbredelse. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god Støj og vibrationer i anlægsfasen Etableringen af møllefundamenterne forventes at foregå som en integreret del af etableringen af de nye ydre dækmoler, og repræsenterer i den forbindelse kun en begrænset del af det samlede anlægsarbejde. Støj Køge Kommune har i forskriften Forskrift for udførelse af støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter, 2011 (Ref. 27) fastsat grænseværdier for støj fra anlægsarbejder (Tabel 3), ligesom der er fastsat regler for, at stærkt støjende aktiviteter, såsom ramning, kun må forgå i tidsrummet mandag fredag, kl Hvis særlige grunde taler derfor, kan kommunen dispensere fra forskriften, f.eks. med henblik på at forkorte anlægsperioden og dermed generne for naboerne og brugerne af havnen. Mandag - fredag kl Lørdag kl Mandag - fredag kl Lørdag kl db(a) Lr(1h) Alle dage kl db(a) db(a) Lr(8h) Lr(8h) Grænseværdi Maksimalværdien af støjniveauet må ikke overstige db(a) Lr(½h) Tabel 3: Grænseværdier for støj ved anlægsarbejder i Køge Kommune. Grænserne er angivet som det ækvivalente korrigerede støjniveau og gælder i skel til de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme områder. 100

105 I forbindelse med opstilling af de fire vindmøller, herunder etablering af de fire møllefundamenter, vil ramning af pæle og spunsjern være den væsentligste parameter i støjbelastningen. Dels fordi det øger støjniveauet markant, dels fordi det udløser et genetillæg på yderligere 5 db for tydeligt hørbare impulser. Genetillægget fungerer således, at hvis der i forbindelse med en støjmåling/beregning måles/beregnes et støjniveau på 50 db(a), lægges der 5 db til således, at den værdi der holdes op imod grænseværdien er 55 db. I de mest støjende dele af anlægsperioden, vil der typisk rammes ved et møllefundament og arbejdes med mindre støjende aktiviteter ved et af de andre fundamenter. I forbindelse med vurdering af støjgenerene fra nedramning af spunsjern og pæle, tages der udgangspunkt i en worst case situation med nedramning af pæle, som er det mest støjende. Ved nedramning af pæle vil man i en afstand af 800 m typisk have et støjniveau på db(a) (inkl. genetillæg), hvilket er væsentligt under grænseværdien på 70 db(a) for anlægsarbejder i dagtimerne. I perioder, hvor der ikke rammes, vil støjniveauet være meget lavere. De nærmeste støjfølsomme områder og boliger ligger 900 m fra anlægsområderne. Særligt støjende anlægsarbejder, så som ramning, planlægges udført inden for tidsperioden mandag-fredag kl. 8-16, og anlægsarbejdet forventes derfor ikke at overskride grænseværdierne for anlægsstøj ved støjfølsomme naboer i dagtimerne. De nærmeste erhvervsområder på Køge Havn ligger i en afstand af ca. 800 m fra møllene, og de oplevede støjniveauer under ramning forventes dermed også at ligge under Køge Kommunes grænseværdier for anlægsstøj i dagtimerne. Vibrationer Køge Kommune har ikke fastsat grænseværdier for vibrationer for bygge- og anlægsarbejder. Som vejledende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer benyttes normalt den tyske norm: DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen, Tabel 4 (Ref. 26), som fastsætter grænser for forskellige bygningstyper. Vibrationspåvirkningen af nabobygninger i anlægsfasen vurderes i forhold til disse grænseværdier. Anvendelse V peak (mm/s) Konstruktioner som i industribygninger og infrastrukturanlæg 20 Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri Følsomme bygningskonstruktioner som bevaringsværdige bygninger 3 Tabel 4 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, Vpeak (mm/s) (Ref. 26)

106 Ved længerevarende arbejder vurderes vibrationspåvirkningen tillige i forhold til komfortgrænseværdierne angivet i Tabel 5 (Ref. 28). Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl Børneinstitutioner og lignende Vægtet accelerationsniveau, Law i db Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl Kontor, undervisningslokaler o.l. 80 Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 5 Vejledende komfortgrænseværdier for vibrationer i driftsfasen, db re 10-6 m/s2 (Ref. 28). 75 Menneskers følegrænse for vibrationer ligger omkring db(kb), og et vibrationsniveau på 75 db(kb) vil kunne føles. De fleste mennesker kan acceptere et sådant vibrationsniveau, men enkelte mennesker vil blive generet af vibrationsniveauet 75 db(kb). I forbindelse med etablering af møllefundamenter og opstilling af møller, vil ramning være den primære kilde til vibrationer. Tages der udgangspunkt i de strengeste grænseværdier, som er relateret til beboelsesbygninger, vurderes det på baggrund af erfaring fra lignende projekter, at de respektive vejledende vibrationsgrænser (Tabel 4 og Tabel 5) vil kunne overholdes, hvis mindsteafstanden til ramning af f.eks. spuns er større end m. Som alternativ til ramning, kan spunsvægge og stålpæle nedvibreres, hvilket medfører en betydeligt lavere vibrationspåvirkning. Om nedvibrering kan lade sig gøre eller der skal rammes, afhænger af bundforholdene. De nærmeste bygninger ligger m fra de områder, hvor der skal rammes i forbindelse med etableringen af møllefundamenterne. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for bygningsskadelige vibrationer og komfort ikke overskrides i forbindelse med anlægsarbejderne knyttet til opstilling af møllerne. Hvis mølledelene skal transporteres til havnen på blokvogne, i modsætning til at sejle dem dertil, kan det blive relevant at gennemføre en fotoregistrering af nærliggende bygninger på ruten til brug ved evt. klagesager, inden transporterne gennemføres Afværgeforanstaltninger Driftsfasen Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med driften af møllerne, da støjberegningerne har vist at møllerne vil overholde støjkravene Det er muligt at sænke den udsendte støj fra vindmøllerne ved at justere på møllernes omdrejningshastighed og vingeindstilling (støjreduceret driftstilstand). Dette har dog konsekvenser for produktionen, idet der er direkte sammenhæng mellem disse parametre og produktionen af el. 102

107 Hvis en støjmåling efter opstilling af vindmøllerne viser, at vindmøllerne alligevel ikke kan overholde gældende lovkrav, skal de omstilles til støjreduceret driftstilstand eller driften indstilles. Anlægsfasen Eventuelle støj- og/eller vibrationsgener i forbindelse med ramning af spuns eller pæle, kan reduceres markant ved at spunsen eller pælene nedvibreres. Om det er muligt at nedvibrere eller der skal rammes afhænger af bundforholdene Kumulative effekter støj Området omkring Køge Havn er i dag præget af støjen fra virksomhederne på Køge Havn, herunder aktiviteterne i tilknytning til Køge Jorddepot. På havnen foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og losning af skibe, men Køge Kommune har pt. ingen verserende påbudssager om støj for aktiviteterne på havnen (Ref. 32). I fremtiden vil erhvervsarealerne på Køge Havn blive udvidet med arealerne på det nuværende Køge Jorddepot samt en Uniterminal, som planlægges etableret ved opfyldning bag den nordre dækmole. For godkendelsespligtige virksomheder fastsættes støjgrænserne af miljømyndighederne i virksomhedernes miljøgodkendelser, mens støj fra øvrige virksomheder reguleres i forhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007, hvori der er fastsat vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder (Ref. 25). Miljøstyrelsens grænser for virksomhedsstøj er gældende for den enkelte virksomhed, mens grænseværdierne for vindmøllestøj gælder for møllernes samlede støjbidrag. Der findes ikke grænseværdier for en situation, hvor man slår alle del-støjbidrag sammen, og det er derfor ikke muligt at holde det samlede støjbillede i driftsfasen op imod en sådan grænseværdi Manglende oplysninger Der har været adgang til detaljerede oplysninger om støjen fra vindmøllerne i form af garanterede støjdata fra Vestas. Der har derfor ikke manglet oplysninger i forbindelse med vurdering af støj fra vindmøllerne. 6.3 Skyggekast Skyggekast opstår når solen skinner bag møllerne, mens vingerne roterer. Naboer inden for kort afstand kan opleve hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge, når vingerne roterer. Disse skyggeglimt kan være generende. Det er typisk om morgenen og om aftenen, når solen står lavt, at denne effekt opstår. Ud over sol og vind, afhænger omfanget af skyggekast af: Solens placering på himlen Vindretning og dermed rotorens orientering Antallet af møller og møllernes placering i forhold til naboerne Møllernes rotordiameter Topografiske forhold 103

108 6.3.1 Lovgivning Metode Der er ikke fastsat lovgivningsmæssige grænser for, hvor mange timer en nabo må være udsat for skyggekast. I Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid ( Ref. 18 og Ref. 19). Der er udført beregninger af skyggekast med henblik på en vurdering af antal skyggetimer, der opstår på lokaliteter, der er direkte vendt mod møllerne. Beregningerne er udført med SHADOW modulet i WindPRO version Beregningerne er udført for nærmeste boliger, herunder boliger på Køge Marina og de planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn. I beregningerne skelnes mellem værste tilfælde og reel værdi. Værdien for værste skyggekast angiver det antal timer der maksimalt kan være skyggekast, og forudsætter, at det aldrig er overskyet og altid blæser. Når det reelle antal timer med skyggekast beregnes, tages der hensyn til antallet af solskinstimer, hvor ofte vingerne vil stå stille (vindstille) samt rotorvinkel (vindretning). De meteorologiske data er baseret på statistiske informationer om vejrforholdene i Danmark. I beregningerne af den reelle værdi tages der ikke hensyn skyggevirkningen fra evt. bygninger eller beplantning mellem nabo og møller. Der regnes således med frit udsyn til møllerne fra den enkelte nabo Beregninger Resultatet af skyggekastberegningerne for den reelle fremtidige situation med fire møller på Køge Havn er præsenteret på kort med skyggekastzoner (reel skyggetid) i Figur 44. Skyggekastberegningsrapporten med resultatet af beregningerne og forudsætninger er vedlagt som bilag 4. Skyggekastberegningerne for den reelle situation viser, at ingen nabobeboelse forventes at blive udsat for mere end ti timer med skyggekast om året. 104

109 Figur 44: Skyggekast zoner for de fire nye vindmøller baseret på reelle vejrforhold. 105

110 Resultatet af skyggekastberegningerne for en række udvalgte boliger, er vist i Tabel 6. Resultaterne er udtræk fra skyggeberegningsrapporten, som indeholder punktberegninger for et større udvalg af boliger nær Køge Havn. Beregningerne viser, at det vil være de kommende boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, som vil opleve flest timer med skyggekast, men stadig under den anbefalede værdi på maksimalt 10 timer. Skyggekast pr år Timer:Minutter Bådehavnen 8 3:21 Bådehavnen 14 3:37 Bådehavnen 19 3:37 Havnen 35 4:17 Havnen 39 4:22 Køge Kyst Byggefelt B21 9:49 Køge Kyst Byggefelt B27 8:52 Køge Kyst Byggefelt B28 8:24 Tabel 6: Skyggekast ved udvalgte boliger i timer pr år Kumulative effekter Da der ikke er opstillet vindmøller i Køge i dag, vil der ikke være nogen kumulativ effekt i forhold til skyggekast fra andre møller Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med driften af møllerne, da skyggekastberegningerne har vist, at vejledende norm for maksimalt antal skyggetimer vil være overholdt ved alle beboelser i området Konklusion Skyggekastberegningerne for den reelle situation viser, at ingen naboer forventes at blive udsat for mere end ti timer med skyggekast om året. Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på detaljerede modelberegninger af skyggekast. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god. 6.4 Reflekser Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og der kan stilles krav om antirefleks-behandling af vingerne. 106

111 Vingerne vil blive overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Det vurderes således, at reflekser fra møllerne ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger. 6.5 Lysafmærkning Trafikstyrelsen forventer at stille krav om røde, faste, lavintensive lys på vindmøllehattene af hensyn til flysikkerheden (Ref. 20). Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. De forholdsvis svage, røde lysmarkeringer af møllerne vil om natten altid kunne ses i klart vejr. I visse situationer, hvor rotorernes retning gør at de går ind over lysene, i forhold til beskueren, vil lysene opfattes som blinkende, hvilket er mere opmærksomhedskrævende end hvis de opfattes som konstant lysende. 107

112 7 PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ 7.1 Luftforurening og klima I 2012 udgjorde vedvarende energikilder 49,2 % af den samlede el-produktion i Danmark, heraf udgør vindkraft ca. 70 % (Ref. 42). Køge Kommune har underskrevet EU s borgmesterpagt og dermed lovet at nedbringe CO2-udslippet fra kommunen som helhed med 20 % inden 2020 (Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan Køge Bymidte. Køge Kommune Ref. 9). Kommunen arbejder derfor blandt andet på at fremme bæredygtig energiproduktion som f.eks. vindenergi. Derudover har Køge Kommune som klimakommune i en aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligtet sig til at reducere CO 2 - udledningen forbundet med driften af kommunens bygninger med 2 % årligt til og med 2014 Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan Køge Bymidte. Køge Kommune Ref. 9). Opstilling af vindmøller på Køge Havn vil kunne medvirke til at Køge Kommune når målsætningerne på klimaområdet, da de 4 vindmøller kan levere en årlig produktion på ca MWh (Ref. 7). Besparelsen i CO 2, SO 2 og NO x -udledningen ved opstilling af møller afhænger af, hvilken brændselsform vindmøllerne erstatter. I Tabel 7 er vist de gennemsnitlige emissioner ved forskellige brændselstyper ved produktion af 1 kwh (Ref. 11). I Tabel 8 er det opgjort, hvor stor den årlige reduktion i emissioner bliver ved opstilling af de fire vindmøller, afhængig af, hvilken brændselstype el-produktionen fra møllerne erstatter. Brændselstype CO 2 SO 2 NO x Kul 784 g 0,110 g 0,23 g Naturgas 348 g 0,002 g 0,40 g Tabel 7 Gennemsnitlige emissioner ved produktion af 1 kwh (Ref. 11). Brændselstype CO 2 SO 2 NO x Kul t 4,5 t 9,5 t Naturgas t 83 kg 16,5 t Tabel 8 Årlig emission ved produktion af kwh fordelt på brændselstyper Møllernes årlige produktion svarer således til en CO 2 -besparelse på t CO 2 årligt. I 2008 var CO 2 -udledningen som følge af el-forbruget i hele Køge Kommune på t/år (Ref. 10). Når der alene ses på CO 2 -udledning knyttet til elforbruget/produktionen, vil der således ved opstilling af møllerne kunne opnås en besparelse på 8-20 % i forhold til Køge Kommunes samledes el-forbrug/produktion. Den samlede CO 2 produktion i Køge var i 2008 ca t, og opstilling af møllerne vil således kunne spare 3-7 % på det samlede CO 2 -regnskab i kommunen. 108

113 7.2 Ressourcer og affald Ressourceforbrug Materialer til møllerne består primært af glasfiber til møllevingerne, stål til tårn og nacelle, samt beton, grus og armeringsjern til møllefundamentet. Det anslåede ressourceforbrug fremgår af Figur 45. Ressource 1 mølle I alt 4 møller Stål 162 t 648 t Fiberglas og jern til 163 t 652 t rotor og nacelle Beton 800 m m 3 Armering 120 t 480 t Spunsjern 145 t 580 t Sand m m 3 Figur 45 Ressourceforbrug ved opstilling af 4 vindmøller af typen Vestas 3 MW V Affald Det vurderes at ressourceforbruget er forholdsvis begrænset, og at det ikke udgør et problem i forhold til mængden af ressourcer til rådighed. Affaldsmængden i forbindelse med byggeprocessen vil være begrænset, og alt affald vil bortskaffes efter gældende regler og i henhold til kommunens anvisninger. I driftsperioden vil der kun genereres affald i forbindelse med de to årlige serviceringer af møllerne. I den forbindelse vil der skulle bortskaffes spildolie og evt. mindre del-komponenter, som er blevet erstattet af nye. Alt affald bortskaffes efter gældende regler og i henhold til kommunens anvisninger. Affaldshåndtering i forbindelse med udskiftning af større mølledele som f.eks. møllevinger og nedtagning af møllerne er nærmere beskrevet i afsnit Geologi og grundvand Geologi Eksisterende forhold Prækvartæraflejringerne i området består primært af bryozokalk, med top af kalkoverfladen ca. 15 m under terræn i området. Kalken overlejres af istidsaflejringer i form af moræneler med vekslende lag af smeltevandssedimenter, gytje og ler. Kystområdet Jersie Strand beliggende lige nord for Køge Havn er udpeget som Nationalt geologisk interesseområde (NGI 160): Barrierekyst med barriereøer og laguner foran en tilgroningskyst (Ref.43). Barrierekysten ved Køge indeholder alle de morfologiske elementer, som kendetegner en barrierekyst. Barrierekysten ved Køge er under stadig udvikling og demonstrerer et procesforløb, som har udspillet sig siden 109

114 Stenalderhavets maksimum. Området har yderligere stor pædagogisk værdi, idet resultaterne af de mange videnskabelige undersøgelser nemt kan demonstreres i praksis, og området er meget let tilgængeligt. Naturstyrelsen pointerer, at for at bevare barrierekystlandskabet, er det vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, og at kystlandskabet henligger åbent og overskueligt. Påvirkning i anlægs- og driftsfase Opstilling og drift af vindmøller på ydermolerne vil ikke i sig selv påvirke kystlandskabet nord for havnen og dermed det udpegede Nationalt Geologiske interesseområde. Evt. konsekvenser for sedimenttransporten langs kysten i forbindelse med etableringen af de nye ydermoler, hvorpå møllerne placeres, er tidligere blevet undersøgt nøje. Det blev i den forbindelse konkluderet, at etableringen af den nye ydermole ikke vil påvirke stranden mod nord, hverken ved aflejring eller sedimentation (Ref. 45) Grundvand Eksisterende forhold Der er ikke udlagt drikkevandsinteresser ved ydermolerne i havnen, hvor møllerne skal opstilles. Den indre del af havneområdet er udlagt med drikkevandsinteresser, mens der er mindst 2 km til nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser (Ref. 40). Vandindvindingen i området sker fra det primære grundvandsmagasin som udgøres af den regionalt udbredte kalkformation. Der er ingen større grundvandsindvindinger i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste indvindinger tilhører A/S Junkers og er placeret lige øst for baneterrænet, ca. 1,5 km øst for projektområdet (Ref. 44). Påvirkning i anlægsfasen Det vurderes, at etablering af møllefundamenter og opstilling af møller ikke vil påvirke grundvandsmagasinerne i området. Påvirkning i driftsfasen Driften af vindmøllerne vil ikke påvirke grundvandsinteresserne i området. Vurderingerne er foretaget af fageksperter med erfaring fra lignende opgaver. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være tilstrækkelig. 7.4 Natur Metode Forholdene omkring natur er baseret på litteratur og information fra offentligt tilgængelige databaser. Der er ikke udført supplerende feltarbejde i forbindelse med nærværende undersøgelse Eksisterende forhold Møllerne opstilles på de planlagte nye ydre dækværker i Køge Havn. Selve inddragelsen af arealet til dækmoler er behandlet i VVM-undersøgelsen for Køge Havn, Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder (Ref. 46). 110

115 Opstillingen af møller vil ikke inddrage yderligere areal i forhold til det allerede foreslåede areal til de ydre dækværker, og inddragelse af søterritoriet og de dertil hørende miljøforhold er derfor ikke behandlet yderligere i nærværende VVM Påvirkninger i anlægsfasen Møllefundamenterne etableres samtidig med dækmolerne og selve møllerne opstilles umiddelbart efter. Selve opstillingen af møllerne vil kun medføre kortvarig og yderst begrænset ekstra forstyrrelse af områdets natur. Den væsentligste aktivitet i forbindelse med mølleopstillingen vil være evt. ramning i forbindelse med etablering af spunsceller til fundamenterne. Undersøgelser fra offshore mølleparker har vist, at støjen fra ramning kan påvirke især havpattedyrene negativt. Der er dog ikke væsentlige forekomster af marsvin eller sæler omkring Køge Havn. Når dette ses i sammenhæng med at ramningsaktiviteten vil være meget kortvarig, vurderes det ikke at, anlægsaktiviteterne i forbindelse med møllerne vil påvirke naturen i området i væsentlig grad Påvirkninger i driftsfasen Natura 2000-områder og vildtreservater Møllerne er placeret mere end 1 km fra det nærmeste internationale beskyttede område (Natura 2000, se afsnit 3.2.3). Der er derfor ingen direkte påvirkning i form af arealinddragelse. Eneste potentielle direkte påvirkning af naturforhold vil derfor være en evt. støjpåvirkning fra møllerne. Indirekte kan møllerne potentielt påvirke fugle og pattedyr, der indgår i udpegningsgrundlaget, hvis disse anvender området omkring møllerne til fødesøgning. Følgende Natura 2000-områder er gennemgået med henblik på at identificere evt. påvirkninger: 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø 143 Vestamager 148 Køge Å 152 Vallø Dyrehave 149 Tryggevælde Å 206 Stevns Rev Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø er samtidigt vildtreservat med en bekendtgørelse fra 1999 (Ref. 47). Formålet med reservatet er at beskytte Ølsemagle Revle, Staunings Ø og det omkringliggende søterritorium samt tilstødende landarealer som yngle- og rasteplads for vandfugle. Der er indledningsvist foretaget en screening af, hvilke arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene, der potentielt kan påvirkes. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø Nærmeste afstand ca. 1,2 km. Dette Natura 2000-område er udelukkende udpeget på basis af habitattyper. Det vurderes generelt ikke, at støjen fra møllerne vil forringe 111

116 kvaliteten af disse habitattyper. Støjen for møllerne, på grænsen til det beskyttede område, ligger således under 39 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db ved en vindhastighed på 6 m/s (se afsnit 6.2). Dette er under grænseværdien for områder til støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen (Ref. 3). Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 9 Udpegningsgrundlag (kun Påvirkning relevante) 1140 Vadeflade Påvirkes ikke. Møllerne placeres på havnen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet Lagune Påvirkes ikke. Møllerne placeres på havnen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet Bugt Påvirkes ikke. Møllerne placeres på havnen og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet Enårig strandengsvegetation Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Strandeng Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Forklit Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Hvid klit Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Grå/grøn klit Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Tør hede Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Surt overdrev Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Tabel 9: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Der er ikke fugle- eller dyrearter som en del af udpegningen, men der yngler flere fuglearter, der er knyttet især til habitaterne på udpegningsgrundlaget, især lagune og strandeng (Tabel 10) (Ref. 48). 112

117 Ynglepar i perioden Relevans Påvirkning Art 2012 Knopsvane 2-3 par Relevant Ingen Grågås 0-4 par Relevant Ingen Gråand 4-8 par Ikke relevant Ingen Edderfugl 0-4 par Relevant Ingen Gravand 4-6 par Relevant Ingen Rørhøg 0-1 par, kun sikker i 2012 Relevant Ingen Rødben 2-4 par Relevant Ingen Stor præstekrave 0-2 par Relevant Ingen Dværgterne 0-2 par Relevant Ingen Tårnfalk 0-1 par Relevant Ingen Blishøne par Ikke relevant Ingen Vandrikse 0-5 par Ikke relevant Ingen Gul vipstjert 1-5 par Ikke relevant Ingen Hvid vipstjert 1-4 par Ikke relevant Ingen Skægmejse 0-1 par, kun sikker i 2009 Ikke relevant Ingen Rørsanger 2-10 par Ikke relevant Ingen Tornsanger 5-13 par Ikke relevant Ingen Lille Lappedykker 1-5 par Ikke relevant Ingen Gøg 0-2 par Ikke relevant Ingen Sanglærke 5-10 par Ikke relevant Ingen Engpiber 5-6 par Ikke relevant Ingen Tornirisk 3-4 par Ikke relevant Ingen Rørspurv 7-10 par Ikke relevant Ingen Tabel 10: Ynglende fugle i Natura 2000 område Ølsemagle Strand og Staunings Ø i perioden Ref. 48. Det forventes ikke, at nogle at de ovennævnte ynglefugle vil blive påvirket negativt af støj fra møllerne, da støjpåvirkningen indenfor Natura 2000-området ligger under grænseværdien på 37/39 db, der anvendes som grænseværdi for områder til støjfølsom arealanvendelse i vindmøllebekendtgørelsen. 113

118 143 Vestamager Nærmeste afstand ca. 22 km. Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 11. Udpegningsgrundlag (kun relevante) Lille skallesluger T Rørhøg Y Plettet rørvagtel Y Klyde Y Almidelig ryle Y Havterne Y Dværgterne Y Mosehornugle Y Skarv Y Knopsvane T Troldand T Stor skallesluger T Påvirkning Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde omkring Natura 2000-området. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens primære fødesøgningsområde i yngle perioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens primære fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde i yngleperioden. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens primære fødesøgningsområde. Enkelte fugle fra ynglekolonierne på Amager vil dog til tider bruge havneområdet omkring møllerne som rasteområde. Det vurderes dog ikke at møllerne vil udgøre en væsentlig risiko for disse rastefugle og derfor ej heller en risiko for bestanden i Natura 2000-området. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde omkring Natura 2000-området. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde omkring Natura 2000-området. Påvirkes ikke. På grund af afstanden ligger Mølleområdet uden for artens normale fødesøgningsområde omkring Natura 2000-området. Y: ynglefugle; T: trækfugle. Tabel 11: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Vestamager. 114

119 148 Køge Å Afstand ca. 2 km. Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 12. Udpegningsgrundlag (kun relevante) Påvirkning 1149 Pigsmerling Påvirkes ikke. Pigsmerlingen opholder sig kun i rent ferskvand, og fiskene vil derfor ikke regelmæssigt benytte den nedre del af åen. Tabel 12: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Køge Å Vallø Dyrehave Nærmeste afstand ca. 5 km. Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 13. Udpegningsgrundlag (kun relevante) Påvirkning 1308 Bredøret flagermus Påvirkes ikke. Afstanden mellem møllerne og Natura 2000-området er relativt stor og det forventes ikke, at Bredøret flagermus vil anvende havneområdet som fødesøgningsområde. Arten er generelt knyttet til skov og træbevoksede godslandskaber. Tabel 13: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Vallø Dyrehave. 149 Tryggevælde Å Nærmeste afstand ca. 3 km. Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 14. Udpegningsgrundlag (kun relevante) Påvirkning 1210 Strandvold med enårige Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura planter 1220 Strandvold med flerårige Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura planter 2130 Grå/grøn klit Påvirkes ikke. Møllerne inddrager ikke areal beskyttet af Natura Tabel 14: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Tryggevælde Å. 115

120 206 Stevns Rev Nærmeste afstand ca. 10 km. Områdets udpegningsgrundlag er vist i Tabel 15. Udpegningsgrundlag (kun relevante) Påvirkning 1110 Sandbanker Påvirkes ikke. Møllerne placeres på havnen og påvirker derfor ikke strøm eller materiale transport på søterritoriet Rev Påvirkes ikke. Møllerne placeres på havnen og påvirker derfor ikke strøm eller materiale transport på søterritoriet. Tabel 15: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område Stevns Rev. Fugle Ynglefugle Området omkring Køge Havn, Jorddepotet og Køge Marina huser kun relativt få ynglefugle. Området omkring jorddepotet er undersøgt i perioden Vadefugle På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par stor præstekrave og strandskade. Det vurderes, at møllerne ikke vil udgøre en væsentlig risiko for disse arter. Edderfugl På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par edderfugle. Det vurderes, at møllerne ikke vil udgøre en væsentlig risiko for edderfugl. Måger På havnen og omkring jorddepotet yngler enkelte par sølvmåge og stormmåge, primært på tagene af de store industribygninger. Det vurderes, at møllerne ikke vil udgøre en væsentlig risiko for disse arter. Andre ynglefugle Mindre bestande af bysvaler og husrødstjert yngler i forbindelse med bygningerne på havneområdet. Hvid vipstjert, tornirisk og skovspurv yngler ligeledes i området omkring jorddepotet. Det vurderes, at møllerne ikke vil udgøre en væsentlig risiko for disse arter. Trækkende og rastende fugle Forekomsten af trækfugle er analyseret ud fra data fra dofdatabasen (Ref. 48), Fugle og Natur (Ref. 49) og oplysninger fra DMU/DCE hentet via miljøportalen (Ref. 50). Data fra observationer i perioden 2008 til 2012 er analyseret fra lokaliteterne Staunings Ø, Ølsemagle Revle, Køge Nordstrand, Køge Marina, Køge Havn og Køge Sydstrand. I nedenstående er data sammenstillet for alle lokaliteter, og på grund af oplysningernes forskellige indsamlingsbaggrund er analyserne primært baseret på maksimale antal opgjort over alle lokaliteter i 10-dages perioder. Sangsvane og pibesvane Sang- og pibesvane forekommer kun i mindre antal på træk omkring havnen. Således blev der i perioden maksimalt observeret 103 sangsvaner og 19 pibesva- 116

121 ne pr. dag (Ref. 48). Det vurderes ikke at møllerne udgør en væsentlig risiko for bestandene af de to arter. Bramgås og Knortegås Bramgås og de to underarter af knortegås forekommer i både forårs- og efterårsperioden til tider i væsentlige antal (Figur 46, Figur 47). Således er der flere gange observeret antal, der svarer til mere end 1% af den samlede bestand, der trækker igennem Danmark. Disse observationer er dog, bedømt ud fra dofbasens informationer, relativt sjældne og forekommer primært i forbindelse med svage vinde fra øst (Ref. 51), hvor hovedtrækket fra Sverige mod Stevns blæser ind i bugten. I enkelte tilfælde kan der ligeledes være tale om, at dårlig sigtbarhed får fuglene til at følge kysten rundt langs bugten i stedet for at flyve tværs over bugten. I de sidste tilfælde vil møllerne udgøre en mindre risiko. Oplysningerne i databaserne tillader dog ikke en egentlig analyse af risikoen, da detaljerede oplysninger om flyveruter og flyvehøjder mangler. Det vurderes, at møllerne i enkelte tilfælde vil udgøre en risiko for disse arter, men at denne risiko næppe vil kunne påvirke bestanden af de to arter væsentligt Bramgås - Køge havn Maks. tal i 10 dages perioder % af "flyway" bestanden Figur 46 Observeret Bramgås (Ref. 48). 117

122 Knortegås - Køge havn Maks. tal i 10 dages perioder % af "flyway" bestanden Figur 47 Observeret Knortegås (Ref. 48). Sædgås og blisgås Ud over bram- og knortegås forekommer også andre gåsearter på træk, men i langt mindre antal. Således blev der i perioden 2008 til 2012 maksimalt observeret hhv. 62 og 73 blisgås og sædgås per dag (Ref. 48). Det vurderes, at møllerne ikke udgør en væsentlig risiko for bestandene af de to arter. Grågås Særligt området ved Ølsemagle Revle nord for mølleområdet udgør et væsentligt område for overnattende grågæs (Figur 48). Især i sensommeren og efteråret raster et relativt stort antal grågæs i området. Typisk søger gæssene føde på markerne nord og syd for Køge i dagtimerne og flyver sidst eftermiddagen til overnatning i området. 118

123 Grågås - Køge havn Maks. tal i 10 dages perioder Figur 48 Observeret Grågås (Ref. 48). Der foreligger ikke beskrivelse af flyveruter eller flyvehøjder for gæssene i området omkring havnen. Det vurderes dog, at møllerne i særlige tilfælde, f.eks. i tåget vejr kan udgøre en risiko for gæssene. Det vurderes, at denne risiko ikke vil være væsentlig i forhold til bestanden af grågås. Grågås er i generel fremgang og dette gælder også i området omkring Køge. Havænder Edderfugl forekommer i vinterperioden i flokke på op til omkring 1000 i bugten ud for Køge Havn. Sortand i antal op til 1000 især i området omkring Ølsemagle Revle. Havlit forekommer normalt kun i mindre antal i den indre del af Køge Bugt, men der er undtagelsesvis set større antal på træk. Således 621 d. 6. november Fløjlsand forekommer kun i antal under 20 i den indre del af Køge Bugt. Da møllerne ikke placeres på søterritoriet, vurderes det, at rastende havænder ikke vil blive påvirket negativt af projektet. Dykænder og skalleslugere Især troldænder, men også andre dykænder, forekommer især i forbindelse med isvintre i småflokke i området omkring havnen. En normal vinter er antallet af troldænder mellem 500 og 1500, men enkelte vintre forekommer flokke med op til omkring Hvinand forekommer i antal op til 1000, især i bugten ud for havnen. Taffeland forekommer i vinterperioden med op til omkring 100 fugle. Lille skallesluger forekommer med mellem 50 og 85, med højeste antal i vintre med is. Stor skallesluger og toppet skallesluger forekommer normalt med op til omkring 120, men i særlige tilfælde op til knapt 300 stor skallesluger og 150 toppet skallesluger. 119

124 Da møllerne ikke placeres på søterritoriet, vurderes det, at rastende dykænder og skalleslugere ikke vil blive påvirket negativt af projektet. Trane Trane forekommer kun meget sparsom på træk med 250 som det største antal trækkende på en dag. Alle dage, hvor der er observeret et væsentligt antal (5 dage med >50) trækkende traner over Køge Havn i perioden 2008 til 2012, er dage med meget svag og overvejende østlig vind (Ref. 51). Det er sandsynligt, at møllerne i disse sjældne tilfælde ikke vil rotere som følge af svag vind og det vurderes derfor, at møller ikke udgør nogen fare for tranerne. Musvåge Musvåge forekommer kun i et lille til moderat antal på træk omkring Køge Havn. Således er der maksimalt observeret knapt 900 trækkende musvåger på en dag i perioden Området er tilsyneladende kun væsentligt i forbindelse med forårstrækket, og stort set alle dage med over 100 observerede musvåger ligger i perioden 12. til 23. marts. Dage med væsentlige træk af musvåge i området omkring Køge Havn er præget af svag vestlig eller sydvestlige vind. Området omkring Køge havn udgør ikke en væsentlig del af hovedtrækruterne for musvåge. Når dette ses i sammenhæng med, at trækket oftest foregår ved svag vind og god sigt, vurderes det, at møllerne ikke udgør en fare for musvåge. Hvepsevåge I perioden er der kun få gange observeret et større antal hvepsevåge på træk omkring Køge Havn. Største antal blev set 27. august 2012, hvor i alt 655 blev observeret på Ølsemagle Revle nord for havnen. Flest hvepsevåger ses generelt om efteråret i slutningen af august og særligt i perioder med meget svag østlig vind. Samlet set er der ikke noget, der indikerer, at væsentlige dele af trækket fra Sverige over Sjælland normalt passerer over området ved Køge. Baseret på de tilgængelige data, vurderes det derfor, at møllerne ikke vil påvirke trækket af hvepsevåge negativt. Øvrige rovfugle Øvrige rovfugle er kun registreret på træk i mindre antal i området omkring Køge Havn. Således forekommer fiskeørn, rød glente og spurvehøg i mindre antal især i efterårsperioden. Det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke bestande af disse arter. I vinterperioden er 1-2 Havørn set raste i området, men fuglene holder typisk til nord for havneområdet i området omkring Ølsemagle Revle eller ved gåserasteområderne omkring Vallø Gods ca. 5 km syd for havnen. Det vurderes, at området omkring havnen ikke udgør et væsentligt område for havørnene og der forventes ingen negativ påvirkning af disse. 120

125 Flagermus Der forekommer en del flagermusarter i området omkring Køge, og det er sandsynligt, at flere af disse, også i nætter med svag vind, søger føde over de indre dele af Køge Bugt og i området omkring havnen. Der er dog ikke kendskab til sjældne og truede arter, der forventes at kunne blive påvirket af møllerne. Nærmeste forekomst af en sådan truet art, er forekomsten af bredøret flagermus omkring Vallø Gods (Natura område med bredøret flagermus på udpegningsgrundlaget). Det vurderes, at møllerne ikke vil udgøre en risiko for denne bestand, da denne art primært er knyttet til skovrige områder omkring store godser. Der foreligger ingen informationer om trækkende flagermus i området omkring Køge Havn. Det forventes, at de primære trækruter for flagermus følger mønsteret fra fuglene, hvor størstedelen af trækket passerer tværs over den ydre del af Køge Bugt. Havpattedyr Marsvin og øvrige hvaler Marsvin og andre hvaler optræder kun sjældent og sporadisk i den indre del af Køge Bugt (Ref. 52, Ref. 54). Der vurderes, at projektet ikke medføre en negativ påvirkning af hvaler. Sæler Nærmeste rasteplads for spættet sæl og gråsæl er på Saltholm, og sæler kun optræder meget sporadisk i den indre del af Køge Bugt (Ref. 52). Det vurderes derfor, at der ikke vil være nogen negativ påvirkning af sæler. Øvrige naturforhold Møllerne placeres på de ydre dækmoler og påvirker derfor ikke strøm eller materialetransport på søterritoriet. Det vurderes derfor, at der ikke sker en påvirkning af vandkvalitet, marine bundtyper og vegetation, bundfauna, bentiske habitatforhold eller fisk i forbindelse med opstilling og drift af møllerne Samlet vurdering af påvirkningen på naturforhold Møllerne på Køge Havn opstilles i et havneområde der i forvejen er præget af menneskelig aktivitet og menneskeskabte habitater. Møllernes placering på de nye ydre dækværker vil derfor ikke være årsag til nogen væsentlig påvirkning af naturen i lokalområdet eller på naturen i de nærliggende beskyttede områder. Det vurderes, at møllerne vil udgøre en ubetydelig risiko for de forholdsvis få ynglefugle i og nær projektområdet. Møllernes påvirkning af trækkende fugle er også vurderet til ikke at være væsentlig. Dette skyldes primært at trækket af gæs, traner og rovfugle omkring Køge Havn er begrænset til få dage med helt særlige vindforhold, og antallet af fugle, der potentielt vil kollidere med møllerne forventes derfor at være meget lille og uden betydning for de samlede bestande af de trækkende fuglearter. Det vurderes, at møllerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af flagermus og der forventes ingen påvirkning af marine pattedyr Afværgeforanstaltninger For at reducere risikoen for kollisioner mellem fugle og møller kan møllernes vinger bemales med UV-reflekterende materiale. 121

126 Markeringslyset på møllerne skal reduceres mest muligt for ikke at tiltrække nattrækkende fugle. Kravene fra luftfartsmyndighederne skal dog til alle tider overholdes Manglende viden Vurderingen af møllernes påvirkning af trækfugle er baseret på eksisterende information fra især dof s database (Ref. 48). Disse oplysninger er indsamlet af frivillige fugleinteresserede og derfor ikke indsamlet systematisk og efter standardiserede metoder. For at sikre tilstrækkelige datamængder og en nogenlunde dækning af årsvariationen er ikke kun oplysninger indsamlet fra selve Køge havn medtaget i analyserne af trækkende fugle, men også de omkringliggende lokaliteter langs kysten fra Ølsemagle Revle og Staunings Ø til Køge Sydhavn. Det betyder, at ikke alle fugle registreret på disse lokaliteter nødvendigvis har flyveruter der potentielt er i konflikt med møllerne. Oplysninger om præcise flyveruter og flyvehøjder hos trækfugle mangler helt, da dette vil kræve en egentlig overvågning af mølleområdet med radarudstyr. Ligeledes vil præcise estimater for kollisionsrisikoen for de trækkende fugle kræve omfattende dataindsamling. Det er i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende VVMredegørelse vurderet at risikoen er så lille, at et sådan analyse ikke er nødvendigt. Oplysninger om flagermus er udelukkende baseret på informationer fra området relativt langt fra havnen. Der foreligger ikke undersøgelser af flagermus på selve havneområdet. 122

127 8 ANDRE FORHOLD 8.1 Friluftsliv I dette afsnit beskrives de rekreative interesser i området ved Køge Havn, som potentielt kan blive påvirket ved opsætning af vindmøller. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger herunder oplysninger fra Køge Kommune, Køge Fritid, Friluftsrådet m.fl. samt erfaringer og resultater fra tidligere udførte undersøgelser. De rekreative interesser i området omkring Køge Havn er primært knyttet til aktiviteter, der udnytter den lette adgang til strand og vand, ligesom det historiske centrum af Køge By med sine velbevarede huse og hyggelige miljøer har stor attraktionsværdi Køge Marina og Nordstranden I den nordlige ende af Køge Havn ligger Køge Marina, som er en kommunal havn med 600 bådpladser og en række faciliteter og forretninger knyttet dertil, bl.a. skibsproviantering, restaurant, iskiosk med udendørs servering mm. På Køge Marina er der endvidere en række ferie/fritidsboliger. Køge Marina er hjemsted for en lang række af foreninger med tilknytning til havet (se afsnit 8.1.4). Nordstranden er beliggende lige nord for Køge Marina. Området ved Nordstranden indeholder gode naturværdier, og er karakteriseret af stranden med havet og klitterne samt af Tangmoseskoven, som rejser sig inde på land. Området er meget besøgt, og der er mange, som går ture i området og på stranden. I sommerhalvåret bliver stranden tillige brugt af badegæster og aktiviteter, som f.eks. volleyball (Ref. 59). Stranden har ikke blåt badeflag (Ref. 56). Umiddelbart nord for Nordstranden ligger Ølsemagle Revle-Staunings Ø Vildtreservat. Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med bevoksning. Området udgør et rekreativt naturområde, der ud over stranden byder på et rigt fugleliv bestående af både yngle- og trækfugle Å-bassinet Å-bassinet og den inderste del af Køge Havn, hvor Køge Å løber ud i havet, udgør et helt særligt kulturmiljø og er hjemsted for Køges erhvervs- og bierhvervsfiskere Søndre Strand Søndre Strand ligger umiddelbart syd for Køge By og Køge Havn. Selve stranden er relativt smal uden klitter, og bag stranden ligger græssede strandengsområder (marint forland). Stranden har ikke blåt badeflag (Ref. 56). Tæt på stranden ligger Hotel Hvide Hus, Vallø Camping, Køge Sydstrand Camping og Køge Miniby. Køge Kommune vil de kommende år arbejde videre med fremrykning af stranden ved Søndre Strand, blandt andet for at hindre ophobning af fedtmøg (makroalger) på stranden, og således gøre den mere attraktiv (Ref. 59). Den fremrykkede strand planlægges etableret som en strandø, der tillige kan bruges rekreativt til vandsport, gå- og løbeture mv. (Ref. 41). 123

128 8.1.4 Vandsport I den sydlige ende af Køge havn, ved Søndre Mole, holder Køge Roklub, Køge Kanoog Kajakklub samt Vinterbadeklubben Valkyrien til. Roklubben har adgang til havet og Køge Å via havnebassinet, mens kano- og kajakklubben og Vinterbaderne har direkte adgang til havet fra Søndre Mole. I forbindelse med ro-, kajak-, og kanoaktiviteterne sejles der både på havet, i havnebassinet og på Køge Å (Ref. 60). Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger, herunder Køge Sejlklub, Køge Windsurferklub, Køge Motor- og Sejlklub, Køge Dykkerklub, Køge Vandskiklub, Køge Søspejdere, Køge Marina Havjagt- og Fiskeklub og Fiskeklubben Pearl Habor (Ref. 55, Ref. 57). Windsurferne sejler primært i området øst og nord for Køge Marina, og en gang ugentligt er der træning i området ud for Nordstranden (Ref. 61). Vandskiklubbens medlemmer sejler hovedsagligt i en afstand m fra kysten på en strækning løbende fra 2 km nord for havnen til 2 km syd for havnen. Klubben har ikke faste træningsdage eller konkurrencer, men i perioder med godt vejr er medlemmerne på vandet næsten hver dag (Ref. 64). Sejlbåde, herunder optimistjoller med unge sejlere, sejler i hele området (Ref. 65). Køge dykkerklub dykker primært fra båd og især langs ydermolerne (Ref. 62). I forbindelse med natdyk dykkes der direkte fra badebroen ved Valkyrien på Søndre Mole. Der drives lystfiskeri i stor stil fra Søndre Mole, ligesom der drives lystfiskeri fra mindre både i området ud for Køge Havn (Ref. 63). Erhvervsfiskeri er behandlet under afsnit Kapsejladsområde I et område umiddelbart nordøst for Køge Marina er der udlagt et kapsejladsområde, som i perioden 1. april 15. november både benyttes til større konkurrencer og lokale kapsejladser arrangeret af områdets sejlsportsforeninger. Inden for de sidste 25 år er kapsejladsbanen af to omgange blevet flyttet længere mod nordøst, bl.a. i forbindelse med byggeriet af Køge Jorddepot. Gældende søkort er ikke opdateret med banens nuværende placering, selv om den nye placering er gældende. Placeringen af kapsejladsområdet, er indtegnet i henhold til Køge Motor- og sejlklubs Sejladsbestemmelser for tirsdagssejladser 2013 ( Figur 51) (Ref. 66). Køge Motor- og Sejlklub og Køge Sejlklub har hver en fast ugentlig kapsejladsdag i kapsejladsområdet, ligesom Køge Windsurferklub en gang ugentligt afholder stævne for lokale klubber i området (Ref. 58, Ref. 65). I kapsejladsområdet afholdes årligt 5-10 større kapsejladser (joller, kølbåde, windsurfing), såsom Danmarksmesterskaber og internationale kapsejladser (Ref. 65). 124

129 8.1.6 Rekreative stier Den nationale cykelrute 9, som går fra Helsingør til Gedser, går gennem Køge og kommer fra baglandet ud ved kysten lige syd for Køge Havn. Derudover er der en række kommunale rekreative stier i området, som bl.a. forbinder Køge by med de rekreative områder ved kysten, som f.eks. Køge Marina, Søndre Strand og Nordstranden (Figur 49). I Køge Kommuneplan er der planlagt en ny rekreativ sti som løber fra Søndre Strand, over Køge Havn og op til Nordstranden (Ref. 12). Figur 49 Rekreative stier i Køge (Ref. 12) Påvirkning i anlægsfasen I perioden, hvor møllerne stilles op, vil der af sikkerhedshensyn i visse områder blive sejladsmæssige restriktioner, ligesom der ikke vil være offentlig adgang til Sydmolen. Kraner til opstilling af møllerne vil kunne ses i en meget begrænset periode. 125

130 8.1.8 Påvirkning i driftsfasen Visuelle forhold Rent visuelt kan de rekreative oplevelser i landskabet være påvirket af projektet, også meget langt væk fra projektområdet. Opstillingen af vindmøller vil permanent ændre den visuelle oplevelse fra de rekreative områder på land og til havs. Der er udarbejdet visualiseringer fra blandt andet Ølsemagle Revle, Køge Marina, Køge Roklub/Køge Kyst, Søndre Strand samt fra havet ud for Køge Havn. De visuelle påvirkninger er vurderet i kapitel 5, hvor møllernes visuelle påvirkning ved Køge Marina vurderes at ligge på et mellemniveau, mens den visuelle påvirkning fra de øvrige ovennævnte lokaliteter vurderes at være stor. Oplevelsen af landskabet og udsigten vil påvirkes fra kysten/strandene nord og syd for havnen, samt fra havet, hvor vindmøllerne er meget dominerende. Vindmøllerne kan også opleves som et fikspunkt for sejleren, den gående og cyklisten. Støj, skyggekast og refleksioner En nærmere vurdering af støj, skyggekast og refleksioner i forbindelse med opstilling af møllerne er givet i afsnittene 6.2, 6.3 og 6.4. Området ved Køge Marina er ikke udpeget som støjfølsomt område, og der er derfor ingen grænseværdier for området ift. møllestøj (bortset fra for fritidsboligerne). Støjberegningerne for opstilling af fire møller på Køge Havn viser, at grænseværdierne for støj gældende for støjfølsom arealanvendelse (boliger) vil være overholdt ved størstedelen af bådpladserne indenfor marinaens dækkende værker samt på de rekreative arealer i marinaen. Det vurderes derfor, at støj fra vindmøllerne ikke vil påvirke de rekreative interesser i området i væsentlig grad. Vindforhold I forbindelse med idéfasen er der bl.a. fra de lokale sejlere/sejlklubber udtrykt bekymring for den fremtidige fritidssejlads i området som følge af vindmøllernes evt. påvirkning af vinden generelt i havområdet ud for Køge Havn og specifikt for området udlagt til kapsejlads, samt i marinaen og dennes indsejling. For at undersøge hvorledes opstilling af møller kan påvirke vindforholdene og dermed sejladsen i Køge Bugt ud for havnen er de forventede effekter på vinden, herunder vindskygge og øget turbulens (fluktuationer i vinden) som følge af opstilling af møller på Køge Havn vurderet. Afsnittet er udarbejdet på basis af baggrundsnotat om vindskygge (Ref. 68). I vurderingen tages der bl.a. hensyn til, hvordan vinden i møllernes navhøjde fordeler sig på vindretninger og vindhastigheder. De anvendte vinddata er korrigeret i forhold til eksisterende og kommende terræn-ruheder i området (f.eks. bygninger) (Ref. 7). Vindfordelingen i området er vist i Figur 50. Udover vindfordelingen, tager vurderingen udgangspunkt i en tidligere undersøgelse, hvor effekten på vindforholdene ved opstilling af vindmøller af tilsvarende højde og størrelse, men med et væsentligt anderledes opstillingsmønster og baggrundsturbulensforhold er analyseret (Ref. 67). 126

131 I forbindelse med vurdering af påvirkning af vindforholdene og dermed de maritime aktiviteter i området nær Køge Havn er der primært fokuseret på Køge Marina og indsejlingen til denne samt kapsejladsbanen. Kapsejladsbanens placering for 2013 (oplyst af Køge Motor- og Sejlklub for 2013, Ref. 66) er anvendt i vurderingen. I de følgende to afsnit er møllernes påvirkning af hhv. middelvindhastigheden og turbulensen vurderet. Figur 50: Vindretningsfordeling med vindhastigheder i møllernes navhøjde på Køge Havn, som fordelt henover et år. Vindskygge Vindskygge opstår bag møllerne, når vinden blæser. Dette skyldes, at vinden lægger tryk på de roterende møllevinger, som skaber et modtryk på den indkommende luftstrømning. Modtrykket bevirker, at dele af luften passerer udenom rotoren og dele passerer gennem rotoren, hvilket medfører en reduceret vindhastighed i området bag vindmøllens rotor, den såkaldte vindskygge. Ved vestlige vindretninger kan vindskyggen udelukkende opstå i et område øst for møllerne, mens vindforholdene syd, vest og nord for møllerne er upåvirkede tilsvarende gælder for de øvrige vindretninger. Den højeste reduktion i vindhastigheden som følge af møllerne vil ske ved vindhastigheder mellem 5 og 10 m/s. Undersøgelser udført i forbindelse med et andet mølleprojekt med vindmøller af tilsvarende højde og størrelse (Ref. 67) har vist, at i en zone (påvirkningszonen) beliggende mellem 0,5 km og 1,5 km fra møllerne, vil reduktionen af middelvindhastigheden for højder op til 10 m over havoverfladen være størst. På baggrund af disse undersøgelser vurderes det, at for området omkring Køge havn vil middelvindhastigheden reduceres med op til 10 % for højder op til 10 m fra havoverfladen. Tæt ved møllerne (0-0,5 km) og langt fra møllerne (over 1,5 km) vil påvirkningen være mindre og aftagende med større afstand. Ved vindhastigheder højere end 10 m/s ændres vingernes vinkel på navet (pitchvinklen) automatisk for at styre vindmøllen til at operere med et konstant effektniveau. Dette medfører, at den procentvise reduktion i vindhastighed bag møllerne vil være mindre end 10 %. 127

132 Den største reduktion i vindhastigheden vil forekomme, når vinden passerer flere vindmøller, og reduktionen kan være op til 15 % i højder op til 10 m fra havoverfladen. Dette vil i Køge forekomme når vinden blæser fra enten syd eller nord, hvilket forekommer henholdsvis 3,6 % og 9 % af tiden henover et år i området (Figur 50). Ved disse vindretninger vil vindskyggen påvirke områderne nord eller syd for møllerne, men ikke øst for. Kun i perioder med vind fra vestlige retninger vil vindskyggen påvirke vindforholdene i havområdet øst for møllerne. Som det fremgår af Figur 51 ligger den sydvestligste del af kapsejladsbanen inden for påvirkningszonen, hvor vindskyggen kan opnå en størrelse, som vil kunne registreres af de sejlende (op til 10 % reduktion i vindhastighed ved 8 m/s). Vindskygge inden for kapsejladsbanen vil opstå i perioder med sydvestenvind (VSV og SSV), hvilket i gennemsnit forekommer 30 % af tiden henover et år (Figur 50). I hvilket omfang sejlerne på havet ud for Køge i øvrigt vil blive påvirket af vindskygge, afhænger af vindretning og afstand til møllerne. Reduktionen i vindhastigheden er af en forholdsvis begrænset størrelsesorden, og vil inden for påvirkningszonen være maksimalt 10 %. Det vurderes at reduktionen af middelvindhastigheden kun i begrænset omfang vil være til gene for sejladsforholdene. 128

133 Figur 51 Påvirkningszone (0,5-1,5 km fra møllerne), hvor den største påvirkning af vinden vil være. 129

134 Turbulens Turbulens i vinden afhænger af ruheden af det område vinden er passeret henover. Turbulens i vind, der kommer fra havet er lav grundet havoverfladens lave ruhed, mens turbulensen i vind der kommer fra land vil være højere anhængigt af terræn (vegetation, bygningshøjder mv.). I havområdet umiddelbart ud for Køge Havn er vindens baggrundsturbulens ved vindretninger fra sydvest, vest og nordvest pga. vindens passage ind over Køge by og de mange store bygninger på Køge Havn. I perioder med vind fra syd, øst og nord, hvor vinden kommer fra havet, vil baggrundsturbulensen i vinden være lav. Den turbulens vindmøllerne skaber idet vinden passerer, vil være stort set uafhængig af baggrundsturbulensen. Vindens baggrundsturbulens vil være afgørende for, i hvor høj grad den samlede turbulens øges og dermed mærkes af sejlerne. Er vindens baggrundsturbulens lav, vil møllerne bidrage til en væsentlig procentvis forøgelse af turbulensen, men er vindens baggrundsturbulens høj, vil møllerne bidrage med en mere begrænset procentvis forøgelse. Ser man på vindforholdene i sejladsområdet i forskellige højder (5, 10, 15 og 20 m) over havoverfladen, viser undersøgelser foretaget af tilsvarende forhold (Ref. 67), at påvirkningen af turbulensen forårsaget af møllerne stiger med afstand til havoverfladen. Påvirkningen af vinden er således mindst nær havoverfladen. Som for vindskygge, vil den forøgede turbulens være koncentreret i påvirkningszonen, beliggende 0,5-1,5 km fra møllerne (Figur 51). I perioder med vind fra vestlige retninger, vil baggrundsturbulensen være høj, da vinden kommer fra Køge by. I sådanne situationer vil vindmøllerne bidrage til en mindre forøgelse af turbulensen (mindre end 30 %) i påvirkningszonen for højder op til 10 m fra havoverfladen. For afstande fra 0 til 0,5 km og afstande over 1,5 km fra vindmøllerne vil påvirkningen være mindre. Den sydvestligste del af kapsejladsbanen ligger inden for påvirkningszonen, og vil opleve forøget turbulens (op til 30 %) i vinden i perioder med sydvestenvind (VSV + SSV), hvilket forekommer ca. 30 % af tiden henover et år (Figur 50). Det er ikke muligt at kvantificere, hvordan en forøgelse af turbulens intensiteten med 30 % opleves for de sejlende. Det forventes, at en sådan forøgelse kan mærkes som en mindre forøgelse af fluktuationerne i vinden og dermed øge behovet for at justere sejlføringen. Køge Marina og marinaens havnebassin ligger inden for påvirkningszonen, og området vil opleve forøget turbulens fra vindmøllerne i perioder med sydøstenvind (ØSØ +SSØ), hvilket forekommer ca. 15 % af tiden henover et år. Turbulensforholdene i marinaens havnebassin vil være påvirket af andre sejlbåde, havneanlæg og bygninger på havnen, og det forventes at bygninger vil påvirke turbulensforholdene i marinaens havnebassin langt mere end vindmøllerne. 130

135 Samlet vurdering Opstilling af vindmøller på Køge Havn, vil påvirke vindforholdene i en zone beliggende 0,5-1,5 km fra møllerne. Den sydvestligste del af kapsejladsbanen ligger inden for påvirkningszonen, og vinden i dette område kan i 30 % af tiden henover et år forventes at være påvirket af møllerne. Vindskyggen kan her opnå en størrelse, som vil kunne registreres af de sejlende (op til 10 % reduktion ved 8 m/s). Under de samme vindforhold vil der endvidere kunne opleves op til 30 % forøgelse af turbulensintensiteten i vinden. Køge Marina ligger inden for påvirkningszonen, og området vil kunne opleve forøget turbulens fra vindmøllerne ca. 15 % af tiden henover et år. Det forventes at eksisterende bygninger på havnen vil påvirke turbulensforholdene i marinaens havnebassin langt mere end vindmøllerne. Rekreativ udnyttelse af området Når den nye Sydmole er færdigetableret og møllerne opstillet, forventes der at blive offentlig adgang til molen og forholdene for fritidsfiskeri fra molen vil dermed blive væsentligt forbedret ift. i dag. Nordmolen vil være lukket for offentligheden, men der vil blive adgang til molen ved Køge Marina Afværgeforanstaltninger Vurdering af møllernes påvirkning af vindforholdene på havet viser, at der ved sydvestlige vindretninger vil være en vis påvirkning af vinden i den sydvestlige del af kapsejladsområdet. Da det har vist sig vanskeligt at vurdere, hvorledes møllernes påvirkning af vindforholdene vil ændre sejladsforholdene for de forskellige sejladsinteresser i området, anbefales det, i en periode efter opstilling af møller, at vurdere, hvorvidt påvirkningen i kapsejladsområdet er acceptabel. Såfremt påvirkningen anses for uacceptabel, og der fortsat ønskes udlagt kapsejladsområde af eksisterende størrelse, skal det udlagte område flyttes til en ny placering, mindst 1,5 km væk fra molerne/møllerne, svarende til en placering ca m længere mod nord/nordøst i forhold til i dag. I forbindelse med en ny placering bør der blandt andet tages hensyn til erhvervsfiskernes interesser på Køge Flak, se afsnit Socioøkonomiske forhold Påvirkning af de socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen fra mølleopstillingen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. De rekreative områder eller anlæg, som vurderes at have betydning for det lokale turismeerhverv, er undersøgt i forhold til miljøpåvirkninger med henblik på at belyse evt. påvirkning af grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv. Der er foretaget en undersøgelse af, hvorvidt opstillingen af møller vil påvirke Køge Marinas attraktion som rekreativt område og dermed en mulig påvirkning af 3. mands indtjeningsgrundlag. Undersøgelsen er gennemført via interviews med en række centrale aktører i og omkring Køge Marina samt ved inddragelse af erfaringer og holdninger fra tilsvarende vindmølleprojekter i/nær lystbådehavne i Danmark (Ref. 71). 131

136 8.2.1 Køge Marina Havnekontoret på Køge Marina varetager administration og service af marinaen, herunder udlejning af faste bådpladser, overnatning af gæstesejlere, udlejning af jord mv. og marinaen forventes at have et overskud på driften i 2013 på godt kr. Øvrige virksomheder på Marinaen omfatter Restaurant Arken, Cafesito, Køge Boat Center samt Skibselektronik, som tilsammen omsætter for ca. 18,5 mio. kr. om året. Køge Marina udgør et rekreativt åndehul i byen, og det anslås, at omkring 90 % af de besøgende på Marinaen ikke er bådejere, men folk som kommer for at gå en tur eller nyde området på anden vis (Ref. 71). En trafikopgørelse foretaget af Køge Kommune viser, at der dagligt i gennemsnit kører knap 1200 biler ad Bådehavnen i retning mod Marinaen/Nordstranden, svarende til biler årligt. Køge Marina er hjemsted for en lang række foreninger i relation til vandsportsaktiviteter (se også afsnit 8.1.4). Marinaens virksomheder, foreninger og brugere har udtrykt en generel bekymring for, hvorvidt Marinaens attraktionsværdi kan opretholdes, såfremt der opsættes vindmøller på de nye ydre dækværker. Bekymringerne går primært på støj, skyggekast og visuelle påvirkninger fra møllerne, samt hvorvidt sejladsforholdene i Køge Bugt udfor havnen vil forringes grundet vindmøllernes mulige påvirkning af de lokale vindforhold. Ovenstående vil tilsammen kunne påvirke muligheden for at fastholde sejlere (udlejning af bådpladser) og foreningsmedlemmer samt de øvrige besøgende til Marinaen, hvilket vil gå ud over foreningernes medlemstal og medføre færre kunder til Marinaen og dens virksomheder og dermed lavere omsætning Erfaringer fra tilsvarende lystbådehavne Flere steder i landet har en række marinaer erfaring med den mulige påvirkning af deres attraktionsværdi i forbindelse med opstillingen af vindmøller på/nær havnen, herunder Brøndby, Bønnerup og Frederikshavn, som er sammenlignelige med Køge Marina både størrelsesmæssigt og hvad angår møllernes placering ift. marinaen. Brøndby Havn har m høje møller placeret ca. 800 m øst for marinaen tæt ud for stendiget på den sydlige del af Avedøre Holme. Møllerne blev opstillet i 2009/2010. Inden da stod i samme område 16 vindmøller af mindre størrelse, hvoraf de 13 blev nedtaget i forbindelse med opstilling af de ovennævnte 3 store møller. Havnen har 550 bådpladser. Der er også mulighed for at gæstesejlere kan overnatte. Havnefogeden i Brøndby Havn oplyser, at de ikke er generet af vindmøllerne. De har haft godt fuld belægning på deres pladser igennem de sidste ti år, og har ikke kunnet registrere nogen nedgang siden møllerne blev sat op, hvorfor de vurderer, at vindmøllerne ikke er til gene for deres forretning. 132

137 Bønnerup Lystbådehavn på Djursland har 7 vindmøller placeret på havnens to moler i en tilsvarende afstand til lystbådehavnen, som de planlagte møller i Køge. Møllerne har en totalhøjde på 66 m og blev etableret sammen med lystbådehavnen i Lystbådehavnen har formodentlig en større omsætning fra overnatninger end Køge Marina, grundet de 30 ferieboliger på havnen, de mange sommerhuse og feriecenter i nærheden og et oplyst antal gæstesejlere på 4.000, der besøgte havnen i Der er ca. 250 faste bådepladser i havnen. Havnefogeden i Bønnerup Lystbådehavn oplyser, at de ikke oplever, at møllerne påvirker lystbådehavnens attraktionsværdi. Frederikshavn har m høje vindmøller placeret ca. 2 km nordøst for marinaen (tre i vandet og én på havnen). Frederikshavn Marina har 400 bådepladser. Marinaen har økonomiske aktiviteter i form af et par restauranter, et ishus og en bådservice nærved. Møllerne er placeret i en sådan afstand, at brugerne ikke generes af støj eller udsigten til møllerne og det vurderes, at møllerne ikke er til gene for Marinaens brugere Holdningsundersøgelser Flere undersøgelser viser, at danskerne generelt er positive overfor vindmølleenergi og der er en generel opbakning (86 %) om en fremtid med mere vindeenergi. En undersøgelse foretaget blandt personer, der bor tæt på vindmøller, dvs. indenfor en radius af to km fra en eller flere af landets landvindmøller over 125 m, viser, at 81 % af de adspurgte ikke oplever ulemper ved at bo tæt på. Undersøgelser om holdninger til vindmøller og vindmøllenaboskab viser, at der i knap 25 % af tilfældene er en positiv holdningsændring til mulige gener ved vindmøllenaboskab, når vindmøllerne først står der. Desuden er der en overvejende tendens til, at det ikke opleves som generende at bo tæt på vindmøller. En undersøgelse fra Center for Borgerdialog viser, at vindmølle-naboer mener, at reglerne for opstilling af vindmøller ikke imødekommer borgernes opfattelse af gener og risici ved møllerne. Dette, sammenholdt med ovenstående undersøgelser og holdninger, tyder på, at folk generelt er mere utilfredse med centralt trufne beslutninger, der influerer deres hverdag, end den faktiske udformning. Der tegner sig således et billede af, at den forventede bekymring for mulige gener ved vindmøller overstiger de faktisk oplevede gener Vurdering Ud fra undersøgelser af tre repræsentative marinaer, hvor der i dag står vindmøller, vurderes det, at miljøpåvirkningen fra vindmøller ikke har nogen nævneværdig indflydelse på hverken attraktionsværdien eller det økonomiske aktivitetsniveau i disse havne. Selvom situationen fra én marina til en anden umiddelbart kan være svært sammenlignelig, peger undersøgelserne på, at den negative påvirkning af marinaens attraktionsværdi, som dagens brugere og virksomheder på Køge Marina udtrykker bekymring for, ikke er forekommet i andre lignende havne. 133

138 8.3 Erhvervsfiskeri Der er i dag ni erhvervsfiskere og to bi-erhvervs fiskere i Køge Havn/Åbassinet. Hovedparten af fiskeriet foregår med garn ud for Køge Havn, primært på Køge Flak. Der sættes også garn inden for kapsejladsområde i perioder, hvor der ikke afholdes kapsejlads. De nærmeste bundgarnspæle nord for havnen står ved Solrød, mens de nærmeste mod syd står ved Strøby Egede (Ref. 69) Miljøpåvirkning i anlægsfasen Opstilling af møllerne forventes ikke at få betydning for fiskeriet. Der kan dog blive perioder med sejladsmæssige restriktioner i møllernes nærområde i forbindelse med selve opstillingen af møllerne Miljøpåvirkning i driftsfasen Mølledriften har ikke nogen direkte konsekvenser for erhvervsfiskeriet i Køge. Vindmøllerne kan i mindre grad påvirke den sydvestlige del af kapsejladsområdet, og det kan evt. blive nødvendigt at flytte kapsejladsområdet længere mod nordøst. Hvis kapsejladsbanen flyttes, skal den placeres under hensyntagen til muligheden for fortsat at sætte garn i området. Der skal minimum være en vanddybde på 5 m, hvis der både skal kunne sejles og sættes garn i området (Ref. 69). 8.4 Lufttrafik Høje elementer kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko for luftfarten, og opførelse af møllerne må ikke påbegyndes før Trafikstyrelsen har udstedt en attest om, at møllerne ikke skønnes at udgøre en fare for lufttrafikkens sikkerhed. I forbindelse med attesten fastsættes en række vilkår vedr. mærkning mv. af møllerne. Trafikstyrelsen har i forbindelse med en indledende høring oplyst, at der ved den endelige godkendelse kan forventes, at der stilles krav om, at møllerne skal afmærkes på følgende vis af hensyn til flysikkerheden (Ref. 20): Alle vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys. Lysmarkeringen skal placeres øverst på generatorhuset (nacellen) og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kan kun opnås ved opsætning af 2 lamper på møllen. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Dele af vindmøllens overflade skal som minimum være af farven hvid, f.eks. RAL

139 8.5 Radiokæder En radiokæde er en måde til ved hjælp af en radioforbindelse at overføre data fra en position til en andet. Der benyttes retningsbestemte antenner og meget høje frekvenser. Radiokæder benyttes ofte af mobiloperatører til deres centrale datanet. En radiokæde kræver frekvenstilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Før der opføres vindmøller eller andre bygningsværker i et område, er det vigtigt at undersøge, om disse vil kunne medføre forstyrrelser af frekvensanvendelsen for en eller flere radiokæder. Som en tommelfingerregel kan man regne med, at der inden for mindst 200 m fra sigtelinjen mellem de to positioner i en radiokæde ikke må være nogen forhindringer. Finder man ud af under projekteringen af en vindmølle eller et andet bygningsværk, at der er en risiko for forstyrrelse af en radiokædeforbindelse, anbefaler Erhvervsstyrelsen, at man går i dialog med den pågældende tilladelsesindehaver for derigennem at afklare, om der er et forstyrrelsesproblem eller ej. En søgning i Erhvervsstyrelsens Frekvensregister viser, at TDC har en radiokæde Mellem Dalby og Køge (Ref. 70). Da møllerne opstilles mere end 200 m fra sigtelinien, vurderes det, at møllerne ikke vil genere radiokæden. Forsvarskommandoen har ligeledes radiokæder i området, vist som en flade dækkende hele Sjælland. I forbindelse med projekteringen vil bygherren rette henvendelse til ovenstående radiokædeoperatører for at afklare eventuelle forstyrrelsesproblemer. 8.6 Ledningsanlæg Der er foretaget en søgning i ledningsregisteret LER, og der er ingen eksisterende ledningsanlæg i eller nær projektområdet, som kan blive berørt af anlægsarbejderne. I driftsfasen vil vindmøllerne på Nordmolen og møllen på Sydmolen tilsluttes hver deres transformerstation på hhv. Værftsvej umiddelbart syd for Marinaen og på Søndre Molevej for at undgå etablering af kabel i havbunden på tværs af indsejlingen. 135

140 9 BEFOLKNING OG SUNDHED 9.1 Påvirkning af sundheden Både i anlægs- og driftsfasen er der en række miljøeffekter som følge af projektet, som kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøforhold, der er fundet væsentlige i den sammenhæng, er: Luftkvalitet Støj og vibrationer Skyggekast Reflekser Luftkvalitet Luftforurening i form af udledning af bl.a. NO x og SO 2 kan påvirke menneskers sundhed og trivsel negativt samt medvirke til forsuring og eutrofiering af naturen. Der sker udledning af disse luftforurenende stoffer i forbindelse med produktion af elektricitet på kraft- og kraftvarmeværker samt ved transport med skib eller på landevej ved afbrænding af fossile brændstoffer. Ligeledes sker der udledning af drivhus-gassen CO 2 som følge af afbrænding af fossile brændstoffer. Produktionen af elektricitet ved vindmøller er fri for disse udledninger og kan derfor ved erstatning af ikke-vedvarende energikilder spare miljø og mennesker for skadevirkningerne forbundet med disse. Nærværende projekt omfatter opstilling og idriftsættelse af 4 vindmøller hver med en effekt på ca. 3 MW. CO2-besparelsen i forbindelse med nærværende projekt er anslået til at blive i størrelsesordenen t CO2 årligt, svarende til en 8-20 % besparelse på CO2 udledningen knyttet til Køge Kommunes samlede el-forbrug/produktion (7.1). På denne baggrund vurderes projektet at have en positiv indvirkning på menneskers sundhed. Under anlægsarbejdet kan der opstå støvgener i forbindelse med håndtering af sand og grus og ved kørsel på grusveje i perioder med begrænset nedbør. Disse støvgener vil blive afhjulpet ved tiltag som f.eks. befugtning af tørre overflader og ved evt. at undgå støvende aktiviteter, ved bestemte vindretninger. I anlægsfasen vil brugen af entreprenørmaskiner lokalt kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer, men ikke i et omfang, der kan give anledning til problemer med at overholde gældende grænseværdier. Etableringen af møllefundamenter, herunder ramning, vil foregå på stedet, dvs. på molerne, hvilket er ca. 900 m fra nærmeste beboelse. Så stor en del af montagen som muligt, herunder samling af vindmølletårnene, påregnes foretaget på et endnu ikke udpeget område indenfor Køge Havns arealer. Samlet set vurderes projektet, når det er kommet i drift, at kunne medvirke til en reduktion af emissioner af luftforurenende stoffer i forbindelse med eletricitetsproduktion til gavn for mennerskers sundhed. Støvgener og emissioner fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen vil påvirke menneskers sundhed i ubetydelig grad. 136

141 9.1.2 Støj og vibrationer Støj Støj påvirker mennesker direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er, at uønsket lyd opfattes som støj og har en genevirkning i form af irritation, kommunikationsforstyrrelser mv. Den indirekte påvirkning sker uden om den bevidste opfattelse og har forbindelse til menneskets reflekser. De mest støjende dele af anlægsperioden, vil forekomme når der rammes i forbindelse med etablering af møllefundamenter. Ved nedramning af pæle vil man i en afstand af 800 m typisk have et støjniveau på db(a), hvilket er væsentligt under grænseværdien på 70 db(a) for anlægsarbejder i dagtimerne. I perioder, hvor der ikke rammes, vil støjniveauet være meget lavere. De nærmeste støjfølsomme boliger ligger på Køge Marina, ca m fra anlægsområdet og på Køge Køge Kyst, Søndre Havn, hvor der er planlagt boliger ca. 900 m fra anlægsområdet. Særligt støjende anlægsarbejder, såsom ramning, planlægges udført inden for tidsperioden mandagfredag kl. 8-16, og anlægsarbejdet forventes ikke at overskride grænseværdierne for anlægsstøj ved støjfølsomme naboer i dagtimerne. Støjberegningerne for opstilling af 4 møller på Køge Havn viser, at grænseværdierne for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller vil være overholdt ved alle eksisterende og planlagte boliger/støjfølsomme naboer. Dette gælder også for Køge Marina. Vibrationer Vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder kan give følegener for mennesker, men sjældent sætningsskader og revner i bygninger. Ramning er den mest vibrationsgivende anlægsaktivitet i projektet. I en afstand af 150 m fra de områder, hvor der rammes, vil der erfaringsmæssigt ikke forekomme overskridelser af de vejledende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer, men der vil være perioder, hvor vibrationerne kan føles. De nærmeste bygninger ligger m fra de områder, hvor der skal rammes i forbindelse med etableringen af møllefundamenterne. På denne baggrund vurderes det, at grænseværdierne for komfort ikke overskrides i forbindelse med anlægsarbejdet. Samlet set vurderes det, at støj og vibrationer som følge af projektet ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed, hverken i anlægs- eller driftsfase Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme. Vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler en grænseværdi for det reelle skyggekast på 10 timer om året. Skyggekastberegningerne for den reelle situation viser, at ingen nabobeboelse forventes at blive udsat for mere end 10 timer med skyggekast om året. De kommende boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, vil opleve flest timer med skyggekast, op til 9 timer og 49 minutter om året. Omfanget af skyggekast på Køge Marina vil blive op til 3 timer og 37 minutter årligt. 137

142 Det vurderes således, at skyggekast fra møllerne ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed Reflekser Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og der kan stilles krav om antirefleksbehandling af vingerne. Vingerne vil blive overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. Det vurderes således, at reflekser fra møllerne ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. 138

143 10 TILTAG TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER I det følgende er beskrevet de foranstaltninger, der på baggrund af de vurderede effekter af opstilling af møller på de ydre dækværker i Køge er fundet relevante at udføre med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige negative påvirkninger i på miljøet. Der er identificeret enkelte tiltag, som kan gennemføres i anlægs- og driftsfasen, for at reducere de påvirkninger på miljøet, som er vurderet at være sandsynligt forekommende og væsentlige. Med henblik på at minimere miljøpåvirkningerne under hensyntagen til projektets tekniske, tidsmæssige og økonomiske rammer vil tiltagene blive indarbejdet i den praktiske tilrettelæggelse af anlægs- og driftsarbejdet Afværgetiltag i forbindelse med anlæggets udformning For at mindske den visuelle påvirkning af landskabet gennemføres følgende: Møllerne placeres med ens indbyrdes afstand for at opnå det mest harmoniske udtryk. Vingerne vil blive overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, for at undgå og reducere refleksblink fra møllerne Vindmøllerne forventes at have en lys grå farve med dele af overfladen bemalet med hvid af hensyn til flysikkerheden. Møllen på sydmolen placeres under hensyntagen til sejladssikkerheden ved ind- og udsejling gennem den nye havnemunding til Køge Havn For at mindske risikoen for kollisioner mellem fugle og møller: Møllevingerne kan bemales med UV-reflekterende materiale. Markeringslyset på møllerne skal reduceres mest muligt for ikke at tiltrække nattrækkende fugle. Kravene fra luftfartsmyndighederne skal dog til alle tider overholdes Afværgetiltag i anlægsfasen Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i kommunen. Der kan blive tale om etablering af kortvarige vejspærringer for almindelig trafik, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. 139

144 10.3 Afværgetiltag i driftsfasen Såfremt den faktiske påvirkning af vindforholdene i den sydvestlige del af kapsejladsområdet ud for Køge Havn udgør for stor en genevirkning ift. anvendelse af området, kan det udlagte område flyttes til en ny placering i en afstand af minimum 1,5 km fra molerne/møllerne, svarende til en placering ca m længere mod nord/nordøst i forhold til i dag. I forbindelse med en ny placering bør der blandt andet tages hensyn til erhvervsfiskernes interesser på Køge Flak. 140

145 11 OVERVÅGNING I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav til vindmøllernes støjemission, og der kan stilles vilkår om begrænsning af skyggekast. Overvågning af skyggekast kan ske ved installation af et såkaldt miljøstop i møllerne, som gør det muligt at stoppe møllerne i evt. kritiske tidspunkter for skyggekastet. Man vil dog normalt først foretage en vurdering af den eller de naboer, der er udsat for skyggekastet for at konstatere, om der findes skærmende bevoksning eller bygninger. Beregningen kan dog ikke dokumenteres yderligere, idet retningslinien er baseret på et statistisk normalår, som ikke lader sig efterprøve ved fysiske målinger på stedet. Standsning af møllen i de kritiske perioder for skyggekastet vil give et mindre produktionstab. Endvidere kan der stilles krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til naboer eller andre forhold. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Kommunen er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klager fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene i Vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt (Ref. 3). Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. På baggrund af de gennemførte undersøgelser er det ikke vurderet relevant at igangsætte evt. overvågningsprogrammer for natur- og miljømæssige forhold i forbindelse med gennemførelse af projektet. 141

146 12 REFERENCER Ref. 1 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Ref. 2 Bekendtgørelse nr af 15/10/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Ref. 3 Bekendtgørelse nr af 15/12/2011 om støj fra vindmøller (Vindmøllebekendtgørelsen). Ref. 4 SoundPLAN ver. 7.1 af 29/ Ref. 5 Vejledning nr. 1/2012 fra Miljøstyrelsen Støj fra vindmøller Ref. 6 Ref. 7 Business case for vindmøller på Køge Havn, baggrundsrapport. Energiforsyningen Køge. Januar Ref. 8 Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan Køge Bymidte. Køge Kommune Ref. 9 Ref. 10 Mail af 14. maj 2013 fra Jens Kristian Kaas, Køge Kommune, vedr. kommunens CO 2 -produktion i forhold til el-forbruget. Ref. 11 Danmarks Vindmølleforening. Faktablad M2: Vindmøller og drivhuseffekt. Ref. 12 Køge Kommuneplan Køge Kommune 2009 Ref. 13 Lokalplan 3-36 Køge Havn. Køge Kommune 2006 Ref. 14 Lokalplan 3-38 Junckers Industrier. Køge Kommune 2001 Ref. 15 Lokalplan 3-43 Køge marina og Nordstranden. Køge Kommune 2006 Ref. 16 Lokalplan 3-44 Køge Havn. Køge Kommune 2006 Ref. 17 Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. BEK nr 1063 af 07/09/2010 Ref. 18 Cirkulære nr af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret) Ref. 19 Vejledning nr af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Ref. 20 Brev fra Trafikstyrelsen. 26. marts 2013 vedr. afmærkning af vindmølleprojekt ved Baltic Kaj, Køge. 142

147 Ref. 21 Bekendtgørelse nr /6/2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. Ref. 22 Rapport nr. 1: Undersøgelse af besejling af Køge Havn. To alternativer: Konstruktionsfasen og endelig udformning.. Force Force Technology. Køge Havn. September Ref. 23 Visualiseringer vindmøller, Køge Havn. Bilag til VVM-redegørelse. Hasløv & Kjærsgaard, maj Ref. 24 Landskab og kulturmiljø. Bidrag til VVM-redegørelse for vindmøller på Køge Havn. Hasløv & Kjærsgaard, maj Ref. 25 Miljøstyrelsen, 1984: Vejledning nr. 5 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007 Ref. 26 DIN 4150 teil Erschütterungen im Bauwesen Ref. 27 Køge Kommune, 2011: Forskrift for udførelse af støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsaktiviteter. Ref. 28 Miljøstyrelsen, 1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Orientering nr. 6 fra Miljøstyrelsen Ref april 2013: Mail fra Bodil Andreasen, Miljøsagsbehandler i Køge Kommune, med resultatet af en række akkrediterede støjmålinger udført i Køge. Ref. 30 Delta, November 2010: EFP-06 projektet "Low Frequency Noise from Large Wind Turbines - Quantification of the Noise and Assessment of the Annoyance. EFP06-LF AV 1272/10 - Final report (PDF) Ref. 31 Danmarks Vindmølleforening. Fakta om Vindenergi, T 1: Sådan fungerer en Vindmølle Ref april 2013: Mail fra Susan Bladt (Teamkoordinator Natur og Miljø, Køge Kommune) vedrørende støj fra aktiviteter på havnen, herunder verserende støjsager. Ref. 33 Lokalplan 3-01 Lystbådehavn. Køge Kommune 1978, med tillæg fra 1979 og 2000 Ref. 34 Lokalplan 3-45 Køge Søndre Havn og Strand. Køge Kommune Ref. 35 Lovbekendtgørelse nr. 959 af 12/09/2011 om luftfart. Ref. 36 Lovbekendtgørelse nr af 08/11/2011 om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ref. 37 Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 143

148 Ref. 38 Bekendtgørelse nr. 874 af 02/09/2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Ref. 39 Bekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009 af lov om naturbeskyttelse. Ref Ref. 41 LIVET FØR BYEN BYEN FOR LIVET. En udviklingsplan for Køge Kyst Udarbejdet af Køge Kyst P/S. November for Ref Ref.43http:// ologiskeinteresser/regionsjaelland/151 Ref. 44 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM baggrundsundersøgelser rapport nr. 5. Hydrogeologiske forhold. Udarbejdet af DHI for Køge Kommune, juli Ref. 45 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM baggrundsundersøgelser rapport nr. 4. Kystmorfologi og geologi. Udarbejdet af DHI for Køge Kommune, maj Ref. 46 Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVMredegørelse, december Køge Kommune Ref. 47 Bekendtgørelse nr af 18/01/1999 om Ølsemagle Revle-Staunings Ø Vildtreservat Ref Ref Ref Ref Ref. 52 Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Ref. 53 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Ref. 54 Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No Ref Oplysninger om foreningslivet i Køge 144

149 Ref Oplysninger Ref Ref Ref Ref Ref. 61 Telefonisk samtale d med repræsentant (Thomas) for Køge Windsurferklub. Ref. 62 Telefonisk samtale d med Peter Wium fra Køge Dykkerklub. Ref. 63 Telefonisk samtale d med Steen Holbek fra Fiskeklubben Pearl Habor. Ref. 64 Telefonisk samtale d med Per Hansen, Køge Vandskiklub. Ref. 65 Telefonisk samtale d med Arne Madsen, Køge Sejlklub. Ref. 66 Mail fra Jens Christian Kaas d med videresendte oplysninger fra Køge motor- og sejlklub med oplysninger om kapsejladsbanen. Ref. 67 DTU-Wind Energy Report I-0007 (EN) Ref. 68 Teknisk notat. Vindskygge for de planlagte vindmøller på Køge Havn. Grontmij, maj Ref. 69 Telefonisk samtale d med Robin Kvist, formand for Køge Fiskeriforening. Ref Ref. 71 Køge Marina. Teknisk Notat. Grontmij, maj

150

151 BILAG 1 Visualiseringer - alternativ opstilling med 3 møller

152 3 Bunden af havnebassin Køge Havn (Carlsensvej) - Eksisterende forhold - Nærzone Fotostandpunkt 3 er set fra vest mod øst fra Køge Havns ældste havnebassin, Carlsensvej. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 24 mm svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm.

153 V3A Bunden af havnebassin Køge Havn (Carlsensvej) - Visualisering - Nærzone Alternativ opstilling med 3 møller Visualisering V3A. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm.

154 V3 Bunden af havnebassin Køge Havn (Carlsensvej) - Visualisering - Nærzone Visualisering V3. Visualiseringen er svarende til 35 mm fullframe-objektiv (let vidvinkel). Betragtningsafstand 24 cm.

155 7 Fotostandpunkt fra havet ud for Køge Havn - Eksisterende forhold - Fjernzone Fotostandpunkt 7 er set fra øst mod vest fra havet ud for Køge Havn. Foto er optaget kl fra en position ca m ud for nuværende havn (koordinater: , UTM32/ETRS89). Objektiv brændvidde er 28 mm svarende til 44,5 mm fullframeobjektiv (normaloptik). Betragtningsafstand 30,8 cm.

156 V7A Fotostandpunkt fra havet ud for Køge Havn - Visualisering - Nærzone Alternativ opstilling med 3 møller Visualisering V7A. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik) set fra samme punkt som angivet ved eksisterende forhold. Afstanden til de yderste dele af de nye, fremskudte værker på havnen og nærmeste vindmølle er ca m. I venstre side af billedet ses den nye bebyggelse Køge Kyst. Betragtningsafstand 30,8 cm

157 V7 Fotostandpunkt fra havet ud for Køge Havn - Visualisering - Nærzone Visualisering V7. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik) set fra samme punkt som angivet ved eksisterende forhold. Afstanden til de yderste dele af de nye, fremskudte værker på havnen og nærmeste vindmølle er ca m. I venstre side af billedet ses den nye bebyggelse Køge Kyst. Betragtningsafstand 30,8 cm.

158 8 Ølsemaglevej øst for Højelse - Eksisterende forhold - Fjernzone Fotostandpunkt 8 er set mod sydøst fra Ølsemaglevej ca. 500 m øst for Højelse. Foto er optaget kl Objektiv brændvidde er 28 mm svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Betragtningsafstand 30,8 cm.

159 V8A Ølsemaglevej øst for Højelse - Eksisterende forhold - Fjernzone Alternativ opstilling med 3 møller Visualisering V8A. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Afstanden til nærmeste mølle er ca. 5,8 km. Betragtningsafstand 30,8 cm.

160 V8 Ølsemaglevej øst for Højelse - Visualisering - Fjernzone Visualisering V8. Visualiseringen er svarende til 44,5 mm fullframe-objektiv (normaloptik). Afstanden til nærmeste mølle er ca. 5,8 km. Betragtningsafstand 30,8 cm.

161 BILAG 2 Støjberegninger ved opstilling med 4 møller

162 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 4 WTG Level 0 Noise calculation model: Danish 2011 The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Printed/Page :00 / 1 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :23/ The noise impact from WTGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) At outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) At outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner WTGs New WTG Scale 1: Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. Type-generator Power, Rotor Hub Creator Name First LwaRef Last LwaRef Pure rated diameter height wind wind tones speed speed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No Calculation Results Sound Level Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Blegdammen 11 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2347) ,0 1,5 6,0 37,0 29,6 Yes Blegdammen 11 8,0 39,0 31,0 Yes Brogade 20 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2346) ,0 1,5 6,0 37,0 30,9 Yes Brogade 20 8,0 39,0 32,3 Yes Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 34,2 Yes Køge Bygrunde, 178a 8,0 39,0 35,6 Yes Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 33,7 Yes Køge Bygrunde, 180c 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 180m 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 180n 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 180o 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 180p 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 180r 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,7 Yes Køge Bygrunde, 180s 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,7 Yes Køge Bygrunde, 180aa 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 266a 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Bygrunde, 267 8,0 39,0 35,2 Yes Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 33,9 Yes Køge Bygrunde, 268a 8,0 39,0 35,3 Yes Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 34,0 Yes Køge Bygrunde, 313b 8,0 39,0 35,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_ ,0 1,5 6,0 37,0 35,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 8,0 39,0 37,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 8,0 39,0 36,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 8,0 39,0 36,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_ ,0 1,5 6,0 37,0 35,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 8,0 39,0 36,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_ ,0 1,5 6,0 37,0 35,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand05 8,0 39,0 36,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand06 8,0 39,0 36,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,5 Yes To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

163 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 4 WTG Level 0 Printed/Page :00 / 2 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :23/ continued from previous page Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Køge Kyst, Søndre Strand07 8,0 39,0 35,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 8,0 39,0 35,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 8,0 39,0 35,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 8,0 39,0 35,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 8,0 39,0 35,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_ ,0 1,5 6,0 37,0 34,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 8,0 39,0 35,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_ ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 8,0 39,0 35,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_ ,0 1,5 6,0 37,0 33,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 8,0 39,0 35,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_ ,0 1,5 6,0 37,0 33,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 8,0 39,0 35,0 Yes Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 34,7 Yes Køge Markjorder, 11tø 8,0 39,0 36,1 Yes Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 37,0 35,7 Yes Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,7 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 39,0 37,1 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 39,0 37,1 Yes Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,6 Yes Køge Markjorder, 11ub 8,0 39,0 37,0 Yes Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,5 Yes Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,5 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 39,0 36,9 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 39,0 36,9 Yes Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,4 Yes Køge Markjorder, 11ud 8,0 39,0 36,8 Yes Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,2 Yes Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 35,2 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 39,0 36,5 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 39,0 36,5 Yes Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 34,7 Yes Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 34,7 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 39,0 36,1 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 39,0 36,1 Yes Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,5 Yes Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,5 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 39,0 36,9 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 39,0 36,9 Yes Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,3 Yes Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,3 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 39,0 36,7 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 39,0 36,7 Yes Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,5 Yes Køge Markjorder, 11uv 8,0 39,0 36,9 Yes Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,1 Yes Køge Markjorder, 11uæ 8,0 39,0 36,5 Yes Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 34,4 Yes Køge Markjorder, 11uø 8,0 39,0 35,8 Yes Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 35,2 Yes Køge Markjorder, 11vi 8,0 39,0 36,6 Yes Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 33,2 Yes Køge Markjorder, 11vu 8,0 39,0 34,6 Yes Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 33,8 Yes Køge Markjorder, 11vx 8,0 39,0 35,2 Yes Vestergade 11 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2348) ,0 1,5 6,0 37,0 30,9 Yes Vestergade 11 8,0 39,0 32,3 Yes Distances (m) WTG NSA Blegdammen Brogade Køge Bygrunde, 178a Køge Bygrunde, 180c Køge Bygrunde, 180m Køge Bygrunde, 180n Køge Bygrunde, 180o Køge Bygrunde, 180p Køge Bygrunde, 180r Køge Bygrunde, 180s Køge Bygrunde, 180aa Køge Bygrunde, 266a Køge Bygrunde, Køge Bygrunde, 268a Køge Bygrunde, 313b Køge Kyst, Søndre Strand To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

164 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 4 WTG Level 0 Printed/Page :00 / 3 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :23/ continued from previous page WTG NSA Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Markjorder, 11tø Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ub Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11ud Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uv Køge Markjorder, 11uæ Køge Markjorder, 11uø Køge Markjorder, 11vi Køge Markjorder, 11vu Køge Markjorder, 11vx Vestergade WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

165 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: Standard 4 WTG Level 0 Printed/Page :00 / 4 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :23/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 6,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

166 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: Standard 4 WTG Level 0 Printed/Page :00 / 5 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :23/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 8,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

167 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 4 WTG Level 0 Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Printed/Page :04 / 1 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :37/ The noise impact from WTGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) At outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) At outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde WTGs New WTG Scale 1: Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. Type-generator Power, Rotor Hub Creator Name First LwaRef Last LwaRef rated diameter height wind wind speed speed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96,4 Calculation Results Sound Level Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db] [db] Blegdammen 11 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2350) ,0 1,5 6,0 20,0 3,5 Yes Blegdammen 11 8,0 20,0 7,9 Yes Brogade 20 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2349) ,0 1,5 6,0 20,0 4,6 Yes Brogade 20 8,0 20,0 8,9 Yes Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 7,1 Yes Køge Bygrunde, 178a 8,0 20,0 11,5 Yes Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180c 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180m 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180n 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180o 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180p 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 180r 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,7 Yes Køge Bygrunde, 180s 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,7 Yes Køge Bygrunde, 180aa 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 266a 8,0 20,0 11,1 Yes Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Bygrunde, 267 8,0 20,0 11,2 Yes Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 6,9 Yes Køge Bygrunde, 268a 8,0 20,0 11,2 Yes Køge Bygrunde, 283l Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 9,0 Yes Køge Bygrunde, 283l 8,0 20,0 13,3 Yes Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 7,0 Yes Køge Bygrunde, 313b 8,0 20,0 11,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_ ,0 1,5 6,0 20,0 8,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 8,0 20,0 12,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 8,0 20,0 11,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 8,0 20,0 12,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_ ,0 1,5 6,0 20,0 8,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand05 8,0 20,0 12,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,5 Yes To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

168 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 4 WTG Level 0 Printed/Page :04 / 2 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :37/ continued from previous page Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db] [db] Køge Kyst, Søndre Strand06 8,0 20,0 11,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand07 8,0 20,0 11,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_ ,0 1,5 6,0 20,0 6,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 8,0 20,0 11,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 8,0 20,0 11,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 8,0 20,0 11,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 8,0 20,0 11,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_ ,0 1,5 6,0 20,0 7,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 8,0 20,0 11,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_ ,0 1,5 6,0 20,0 6,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 8,0 20,0 11,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_ ,0 1,5 6,0 20,0 6,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 8,0 20,0 11,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_ ,0 1,5 6,0 20,0 6,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 8,0 20,0 11,0 Yes Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,5 Yes Køge Markjorder, 11tø 8,0 20,0 11,8 Yes Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 20,0 8,2 Yes Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,2 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 20,0 12,6 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 20,0 12,6 Yes Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,2 Yes Køge Markjorder, 11ub 8,0 20,0 12,5 Yes Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 Yes Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,0 Yes Køge Markjorder, 11ud 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,8 Yes Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 7,8 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 20,0 12,1 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 20,0 12,1 Yes Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,5 Yes Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 7,5 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 20,0 11,8 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 20,0 11,8 Yes Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 Yes Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,9 Yes Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 7,9 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 20,0 12,3 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 20,0 12,3 Yes Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 8,1 Yes Køge Markjorder, 11uv 8,0 20,0 12,4 Yes Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,8 Yes Køge Markjorder, 11uæ 8,0 20,0 12,1 Yes Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,2 Yes Køge Markjorder, 11uø 8,0 20,0 11,5 Yes Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 7,8 Yes Køge Markjorder, 11vi 8,0 20,0 12,2 Yes Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 6,3 Yes Køge Markjorder, 11vu 8,0 20,0 10,6 Yes Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 6,7 Yes Køge Markjorder, 11vx 8,0 20,0 11,1 Yes Vestergade 11 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2351) ,0 1,5 6,0 20,0 4,5 Yes Vestergade 11 8,0 20,0 8,9 Yes Distances (m) WTG NSA Blegdammen Brogade Køge Bygrunde, 178a Køge Bygrunde, 180c Køge Bygrunde, 180m Køge Bygrunde, 180n Køge Bygrunde, 180o Køge Bygrunde, 180p Køge Bygrunde, 180r Køge Bygrunde, 180s Køge Bygrunde, 180aa Køge Bygrunde, 266a Køge Bygrunde, Køge Bygrunde, 268a Køge Bygrunde, 283l To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

169 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 4 WTG Level 0 Printed/Page :04 / 3 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :37/ continued from previous page WTG NSA Køge Bygrunde, 313b Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Markjorder, 11tø Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ub Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11ud Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uv Køge Markjorder, 11uæ Køge Markjorder, 11uø Køge Markjorder, 11vi Køge Markjorder, 11vu Køge Markjorder, 11vx Vestergade WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

170 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: Lavfrekvent støj 4 WTG Level 0 Printed/Page :04 / 4 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :37/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 6,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

171 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: Lavfrekvent støj 4 WTG Level 0 Printed/Page :04 / 5 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :37/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 8,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

172

173 BILAG 3 Støjberegninger ved opstilling med 6 møller

174 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 6 WTG Level 0 Noise calculation model: Danish 2011 The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Printed/Page :14 / 1 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ The noise impact from WTGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) At outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) At outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner WTGs New WTG Scale 1: Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. Type-generator Power, Rotor Hub Creator Name First LwaRef Last LwaRef Pure rated diameter height wind wind tones speed speed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No T ,0 VESTAS V MW 50/60... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 104,6 8,0 106,5 No Calculation Results Sound Level Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Blegdammen 11 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2347) ,0 1,5 6,0 37,0 31,7 Yes Blegdammen 11 8,0 39,0 33,1 Yes Brogade 20 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2346) ,0 1,5 6,0 37,0 33,2 Yes Brogade 20 8,0 39,0 34,5 Yes Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 36,3 Yes Køge Bygrunde, 178a 8,0 39,0 37,7 Yes Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180c 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180m 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180n 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180o 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180p 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180r 8,0 39,0 37,2 Yes Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180s 8,0 39,0 37,1 Yes Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 35,8 Yes Køge Bygrunde, 180aa 8,0 39,0 37,1 Yes Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 37,0 36,1 Yes Køge Bygrunde, 266a 8,0 39,0 37,5 Yes Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 36,2 Yes Køge Bygrunde, 267 8,0 39,0 37,6 Yes Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 37,0 36,3 Yes Køge Bygrunde, 268a 8,0 39,0 37,7 Yes Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 36,4 Yes Køge Bygrunde, 313b 8,0 39,0 37,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_ ,0 1,5 6,0 37,0 39,2 No Køge Kyst, Søndre Strand01 8,0 39,0 40,6 No Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,6 No Køge Kyst, Søndre Strand02 8,0 39,0 39,0 No Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,9 No Køge Kyst, Søndre Strand03 8,0 39,0 39,3 No Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_ ,0 1,5 6,0 37,0 38,5 No Køge Kyst, Søndre Strand04 8,0 39,0 40,0 No Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_ ,0 1,5 6,0 37,0 38,5 No Køge Kyst, Søndre Strand05 8,0 39,0 39,9 No Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,8 No To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

175 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 6 WTG Level 0 Printed/Page :14 / 2 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ continued from previous page Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db(a)] [db(a)] Køge Kyst, Søndre Strand06 8,0 39,0 39,2 No Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,2 No Køge Kyst, Søndre Strand07 8,0 39,0 38,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_ ,0 1,5 6,0 37,0 36,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 8,0 39,0 38,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,3 No Køge Kyst, Søndre Strand09 8,0 39,0 38,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,2 No Køge Kyst, Søndre Strand10 8,0 39,0 38,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,1 No Køge Kyst, Søndre Strand11 8,0 39,0 38,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_ ,0 1,5 6,0 37,0 37,2 No Køge Kyst, Søndre Strand12 8,0 39,0 38,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_ ,0 1,5 6,0 37,0 36,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 8,0 39,0 38,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_ ,0 1,5 6,0 37,0 36,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 8,0 39,0 37,9 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_ ,0 1,5 6,0 37,0 36,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 8,0 39,0 37,9 Yes Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 37,8 No Køge Markjorder, 11tø 8,0 39,0 39,2 No Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 37,0 39,3 No Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 39,3 No Køge Markjorder, 11ua 8,0 39,0 40,7 No Køge Markjorder, 11ua 8,0 39,0 40,7 No Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 39,1 No Køge Markjorder, 11ub 8,0 39,0 40,5 No Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,9 No Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 38,9 No Køge Markjorder, 11uc 8,0 39,0 40,4 No Køge Markjorder, 11uc 8,0 39,0 40,4 No Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,8 No Køge Markjorder, 11ud 8,0 39,0 40,2 No Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,4 No Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 38,4 No Køge Markjorder, 11ue 8,0 39,0 39,8 No Køge Markjorder, 11ue 8,0 39,0 39,8 No Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,0 No Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 38,0 No Køge Markjorder, 11uf 8,0 39,0 39,4 No Køge Markjorder, 11uf 8,0 39,0 39,4 No Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,9 No Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 38,9 No Køge Markjorder, 11uh 8,0 39,0 40,4 No Køge Markjorder, 11uh 8,0 39,0 40,4 No Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 37,0 38,6 No Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,6 No Køge Markjorder, 11uu 8,0 39,0 40,0 No Køge Markjorder, 11uu 8,0 39,0 40,1 No Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 39,1 No Køge Markjorder, 11uv 8,0 39,0 40,5 No Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,5 No Køge Markjorder, 11uæ 8,0 39,0 39,9 No Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 37,5 No Køge Markjorder, 11uø 8,0 39,0 38,9 Yes Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 37,0 38,7 No Køge Markjorder, 11vi 8,0 39,0 40,1 No Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 36,2 Yes Køge Markjorder, 11vu 8,0 39,0 37,6 Yes Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 37,0 36,4 Yes Køge Markjorder, 11vx 8,0 39,0 37,8 Yes Vestergade 11 Noise sensitive point: Danish Residential areas (2348) ,0 1,5 6,0 37,0 33,0 Yes Vestergade 11 8,0 39,0 34,4 Yes Distances (m) WTG NSA T1 T2 T3 T4 T5 T6 Blegdammen Brogade Køge Bygrunde, 178a Køge Bygrunde, 180c Køge Bygrunde, 180m Køge Bygrunde, 180n Køge Bygrunde, 180o Køge Bygrunde, 180p Køge Bygrunde, 180r Køge Bygrunde, 180s Køge Bygrunde, 180aa Køge Bygrunde, 266a Køge Bygrunde, Køge Bygrunde, 268a Køge Bygrunde, 313b To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

176 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Standard 6 WTG Level 0 Printed/Page :14 / 3 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ continued from previous page WTG NSA T1 T2 T3 T4 T5 T6 Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Markjorder, 11tø Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ub Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11ud Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uv Køge Markjorder, 11uæ Køge Markjorder, 11uø Køge Markjorder, 11vi Køge Markjorder, 11vu Køge Markjorder, 11vx Vestergade WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

177 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: Standard 6 WTG Level 0 Printed/Page :14 / 4 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 6,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

178 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: Standard 6 WTG Level 0 Printed/Page :14 / 5 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 8,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

179 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 6 WTG Level 0 Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Printed/Page :15 / 1 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ The noise impact from WTGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) At outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) At outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. The low frequency noise impact from WTGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s The limits are not to be taken into acount for houses belonging to WTG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde WTGs New WTG Scale 1: Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. Type-generator Power, Rotor Hub Creator Name First LwaRef Last LwaRef rated diameter height wind wind speed speed [m] [kw] [m] [m] [m/s] [db(a)] [m/s] [db(a)] ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96, ,0 VESTAS V MW 50/60...Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94,0 USER Noise Mode 0 GS-value 6,0 93,7 8,0 96,4 Calculation Results Sound Level Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db] [db] Blegdammen 11 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2350) ,0 1,5 6,0 20,0 5,6 Yes Blegdammen 11 8,0 20,0 10,0 Yes Brogade 20 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2349) ,0 1,5 6,0 20,0 6,7 Yes Brogade 20 8,0 20,0 11,0 Yes Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Yes Køge Bygrunde, 178a 8,0 20,0 13,5 Yes Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180c 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180m 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180n 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180o 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180p 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180r 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180s 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 8,7 Yes Køge Bygrunde, 180aa 8,0 20,0 13,1 Yes Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 20,0 9,0 Yes Køge Bygrunde, 266a 8,0 20,0 13,3 Yes Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 9,0 Yes Køge Bygrunde, 267 8,0 20,0 13,4 Yes Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,5 6,0 20,0 9,1 Yes Køge Bygrunde, 268a 8,0 20,0 13,4 Yes Køge Bygrunde, 283l Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,6 Yes Køge Bygrunde, 283l 8,0 20,0 15,9 Yes Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Yes Køge Bygrunde, 313b 8,0 20,0 13,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_ ,0 1,5 6,0 20,0 11,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand01 8,0 20,0 15,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_ ,0 1,5 6,0 20,0 10,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand02 8,0 20,0 14,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_ ,0 1,5 6,0 20,0 10,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand03 8,0 20,0 14,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_ ,0 1,5 6,0 20,0 10,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand04 8,0 20,0 15,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_ ,0 1,5 6,0 20,0 10,8 Yes To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

180 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 6 WTG Level 0 Printed/Page :15 / 2 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ continued from previous page Noise sensitive area UTM (north)-etrs89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise From WTGs Noise height speed [m] [m] [m/s] [db] [db] Køge Kyst, Søndre Strand05 8,0 20,0 15,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_ ,0 1,5 6,0 20,0 10,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand06 8,0 20,0 14,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand07 8,0 20,0 14,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,4 Yes Køge Kyst, Søndre Strand08 8,0 20,0 13,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand09 8,0 20,0 14,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,8 Yes Køge Kyst, Søndre Strand10 8,0 20,0 14,1 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand11 8,0 20,0 14,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,7 Yes Køge Kyst, Søndre Strand12 8,0 20,0 14,0 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,3 Yes Køge Kyst, Søndre Strand13 8,0 20,0 13,6 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand14 8,0 20,0 13,5 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_ ,0 1,5 6,0 20,0 9,2 Yes Køge Kyst, Søndre Strand15 8,0 20,0 13,5 Yes Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,2 Yes Køge Markjorder, 11tø 8,0 20,0 14,5 Yes Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,5 6,0 20,0 11,4 Yes Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,4 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 20,0 15,7 Yes Køge Markjorder, 11ua 8,0 20,0 15,7 Yes Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,2 Yes Køge Markjorder, 11ub 8,0 20,0 15,5 Yes Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 11,1 Yes Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,1 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 20,0 15,4 Yes Køge Markjorder, 11uc 8,0 20,0 15,4 Yes Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,0 Yes Køge Markjorder, 11ud 8,0 20,0 15,3 Yes Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Yes Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 20,0 15,0 Yes Køge Markjorder, 11ue 8,0 20,0 15,0 Yes Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,3 Yes Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 10,3 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 20,0 14,6 Yes Køge Markjorder, 11uf 8,0 20,0 14,6 Yes Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 11,1 Yes Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,1 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 20,0 15,4 Yes Køge Markjorder, 11uh 8,0 20,0 15,4 Yes Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 Yes Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 20,0 15,2 Yes Køge Markjorder, 11uu 8,0 20,0 15,2 Yes Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 11,2 Yes Køge Markjorder, 11uv 8,0 20,0 15,5 Yes Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,7 Yes Køge Markjorder, 11uæ 8,0 20,0 15,0 Yes Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,0 Yes Køge Markjorder, 11uø 8,0 20,0 14,3 Yes Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 Yes Køge Markjorder, 11vi 8,0 20,0 15,2 Yes Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 8,9 Yes Køge Markjorder, 11vu 8,0 20,0 13,2 Yes Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,5 6,0 20,0 9,1 Yes Køge Markjorder, 11vx 8,0 20,0 13,5 Yes Vestergade 11 Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor (2351) ,0 1,5 6,0 20,0 6,6 Yes Vestergade 11 8,0 20,0 10,9 Yes Distances (m) WTG NSA Blegdammen Brogade Køge Bygrunde, 178a Køge Bygrunde, 180c Køge Bygrunde, 180m Køge Bygrunde, 180n Køge Bygrunde, 180o Køge Bygrunde, 180p Køge Bygrunde, 180r Køge Bygrunde, 180s Køge Bygrunde, 180aa Køge Bygrunde, 266a Køge Bygrunde, Køge Bygrunde, 268a To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

181 Project: Køge Vind DECIBEL - Main Result Calculation: Lavfrekvent støj 6 WTG Level 0 Printed/Page :15 / 3 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ continued from previous page WTG NSA Køge Bygrunde, 283l Køge Bygrunde, 313b Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Kyst, Søndre Strand Køge Markjorder, 11tø Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ua Køge Markjorder, 11ub Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11uc Køge Markjorder, 11ud Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11ue Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uf Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uh Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uu Køge Markjorder, 11uv Køge Markjorder, 11uæ Køge Markjorder, 11uø Køge Markjorder, 11vi Køge Markjorder, 11vu Køge Markjorder, 11vx Vestergade WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

182 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: Lavfrekvent støj 6 WTG Level 0 Printed/Page :15 / 4 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 6,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

183 Project: Køge Vind DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: Lavfrekvent støj 6 WTG Level 0 Printed/Page :15 / 5 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :38/ Noise [db(a)] m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 8,0 m/s Height above sea level: 0,0 m WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

184

185 BILAG 4 Skyggekastberegninger ved opstilling med 4 møller

186 Project: Køge Vind SHADOW - Main Result Calculation: Skyggeberegning 4 Vindmøller Assumptions for shadow calculations Maximum distance for influence Calculate only when more than 20 % of sun is covered by the blade Please look in WTG table Printed/Page :54 / 1 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :08/ Minimum sun height over horizon for influence 3 Day step for calculation 1 days Time step for calculation 1 minutes Sunshine probability S (Average daily sunshine hours) [COPENHAGEN / TAAST RUP] Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 1,34 2,21 3,64 6,02 8,24 8,34 7,86 7,48 5,08 3,27 1,95 1,18 Operational hours are calculated from WTGs in calculation and wind distribution: Default Meteo data description Operational time N NNE ENE E ESE SSE S SSW WSW W WNW NNW Sum Idle start wind speed: Cut in wind speed from power curve Scale 1: New WTG Shadow receptor WTGs UTM (north)-etrs89 Zone: 32 WTG type Shadow data East North Z Row data/description Valid Manufact. Type-generator Power, Rotor Hub Calculation RPM rated diameter height distance [m] [kw] [m] [m] [m] [RPM] ,0 VESTAS V MW... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94, , ,0 VESTAS V MW... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94, , ,0 VESTAS V MW... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94, , ,0 VESTAS V MW... Yes VESTAS V MW 50/60 Hz ,0 94, ,0 Shadow receptor-input UTM (north)-etrs89 Zone: 32 No. Name East North Z Width Height Height Degrees Slope of Direction mode a.g.l. from south window cw [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] Blegdammen ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Brogade ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 283l Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_ ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

187 Project: Køge Vind SHADOW - Main Result Calculation: Skyggeberegning 4 Vindmøller Printed/Page :54 / 2 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :08/ continued from previous page UTM (north)-etrs89 Zone: 32 No. Name East North Z Width Height Height Degrees Slope of Direction mode a.g.l. from south window cw [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Vestergade ,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" Calculation Results Shadow receptor Shadow, worst case Shadow, expected values No. Name Shadow Shadow Max shadow Shadow hours per days per hours per day hours per year year year [h/year] [days/year] [h/day] [h/year] Blegdammen 11 0:00 0 0:00 0:00 Brogade 20 4: :11 1:21 Køge Bygrunde, 178a Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). 14: :20 2:58 Køge Bygrunde, 180c Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 13: :17 3:20 Køge Bygrunde, 180m Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 13: :17 3:19 Køge Bygrunde, 180n Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 13: :17 3:17 Køge Bygrunde, 180o Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 13: :17 3:16 Køge Bygrunde, 180p Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 13: :18 3:12 Køge Bygrunde, 180r Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 13: :17 3:09 Køge Bygrunde, 180s Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 13: :18 3:07 Køge Bygrunde, 180aa Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 13: :18 3:22 Køge Bygrunde, 266a Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 14: :18 4:19 Køge Bygrunde, 267 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 14: :18 4:17 Køge Bygrunde, 268a Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). 14: :18 4:15 Køge Bygrunde, 283l Anden enhed til fritidsformål. 36: :28 5:00 Køge Bygrunde, 313b Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 14: :19 4:22 Køge Kyst, Søndre Strand01 B_28_190 25: :27 8:24 Køge Kyst, Søndre Strand02 B_08_190 18: :22 5:57 Køge Kyst, Søndre Strand03 B_15_190 18: :23 5:50 Køge Kyst, Søndre Strand04 B_21_190 29: :25 9:49 Køge Kyst, Søndre Strand05 B_27_190 26: :25 8:52 Køge Kyst, Søndre Strand06 B_26_190 26: :24 8:45 Køge Kyst, Søndre Strand07 B_06_190 20: :21 6:33 Køge Kyst, Søndre Strand08 B_12_190 17: :20 5:31 Køge Kyst, Søndre Strand09 B_13_190 15: :22 4:57 Køge Kyst, Søndre Strand10 B_18_190 15: :22 5:11 Køge Kyst, Søndre Strand11 B_25_190 18: :22 6:13 Køge Kyst, Søndre Strand12 B_31_190 23: :22 7:47 Køge Kyst, Søndre Strand13 B_17_190 13: :20 4:13 Køge Kyst, Søndre Strand14 B_30_190 16: :21 5:30 Køge Kyst, Søndre Strand15 B_32_190 20: :21 6:55 Køge Markjorder, 11tø Anden enhed til fritidsformål. 20: :24 2:36 Køge Markjorder, 11ua Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 36: :28 3:47 Køge Markjorder, 11ua Anden enhed til fritidsformål. 36: :28 3:47 Køge Markjorder, 11ub Anden enhed til fritidsformål. 34: :28 3:44 Køge Markjorder, 11uc Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 33: :27 3:37 Køge Markjorder, 11uc Anden enhed til fritidsformål. 33: :27 3:37 Køge Markjorder, 11ud Anden enhed til fritidsformål. 31: :27 3:32 Køge Markjorder, 11ue Anden enhed til fritidsformål. 27: :26 3:09 Køge Markjorder, 11ue Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). 27: :26 3:09 Køge Markjorder, 11uf Anden enhed til fritidsformål. 26: :25 2:56 Køge Markjorder, 11uf Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 26: :25 2:56 Køge Markjorder, 11uh Anden enhed til fritidsformål. 34: :27 3:37 Køge Markjorder, 11uh Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 34: :27 3:37 Køge Markjorder, 11uu Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). 29: :27 3:21 Køge Markjorder, 11uu Anden enhed til fritidsformål. 29: :27 3:21 Køge Markjorder, 11uv Anden enhed til fritidsformål. 35: :31 3:38 Køge Markjorder, 11uæ Anden enhed til fritidsformål. 30: :26 3:19 Køge Markjorder, 11uø Anden enhed til fritidsformål. 22: :24 2:33 Køge Markjorder, 11vi Anden enhed til fritidsformål. 32: :27 3:22 Køge Markjorder, 11vu Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). 19: :21 2:00 Køge Markjorder, 11vx Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). 16: :21 2:13 Vestergade 11 5: :10 1:34 WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

188 Project: Køge Vind SHADOW - Main Result Calculation: Skyggeberegning 4 Vindmøller Printed/Page :54 / 3 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :08/ Total amount of flickering on the shadow receptors caused by each WTG No. Name Worst case Expected [h/year] [h/year] 1 VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (2) 76:44 13:38 2 VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (3) 69:59 13:07 3 VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (4) 84:46 19:31 4 VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (5) 74:21 19:00 WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

189 Project: Køge Vind SHADOW - Calendar per WTG, graphical Calculation: Skyggeberegning 4 Vindmøller Printed/Page :54 / 4 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :08/ : VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) 2: (2) VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (3) 22:00 22:00 21:30 21:30 21:00 21:00 20:30 20:30 20:00 20:00 19:30 19:30 19:00 19:00 18:30 18:30 18:00 18:00 17:30 17:30 17:00 17:00 16:30 16:30 16:00 16:00 15:30 15:30 15:00 15:00 14:30 14:30 14:00 14:00 Time 13:30 13:00 Time 13:30 13:00 12:30 12:30 12:00 12:00 11:30 11:30 11:00 11:00 10:30 10:30 10:00 10:00 09:30 09:30 09:00 09:00 08:30 08:30 08:00 08:00 07:30 07:30 07:00 07:00 06:30 06:30 06:00 06:00 05:30 05:30 05:00 05:00 04:30 04:30 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Month Month 3: VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) 4: (4) VESTAS V MW 50/60 Hz !-! hub: 94,0 m (TOT: 150,0 m) (5) 22:00 22:00 21:30 21:30 21:00 21:00 20:30 20:30 20:00 20:00 19:30 19:30 19:00 19:00 18:30 18:30 18:00 18:00 17:30 17:30 17:00 17:00 16:30 16:30 16:00 16:00 15:30 15:30 15:00 15:00 14:30 14:30 14:00 14:00 Time 13:30 13:00 Time 13:30 13:00 12:30 12:30 12:00 12:00 11:30 11:30 11:00 11:00 10:30 10:30 10:00 10:00 09:30 09:30 09:00 09:00 08:30 08:30 08:00 08:00 07:30 07:30 07:00 07:00 06:30 06:30 06:00 06:00 05:30 05:30 05:00 05:00 04:30 04:30 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Month Month Shadow receptors Køge Bygrunde, 283l: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11ub: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11ua: Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. Køge Markjorder, 11ua: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uc: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Markjorder, 11uc: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11vi: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uv: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uæ: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uh: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Markjorder, 11uh: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11tø: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11ud: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uf: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Markjorder, 11uf: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11ue: Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). Køge Markjorder, 11ue: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uu: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Markjorder, 11uu: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11uø: Anden enhed til fritidsformål. Køge Markjorder, 11vx: Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). Køge Bygrunde, 178a: Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). Køge Markjorder, 11vu: Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.). Køge Kyst, Søndre Strand01: B_28_190 Køge Kyst, Søndre Strand02: B_08_190 Køge Kyst, Søndre Strand03: B_15_190 Køge Kyst, Søndre Strand04: B_21_190 Køge Kyst, Søndre Strand05: B_27_190 Køge Kyst, Søndre Strand06: B_26_190 Køge Kyst, Søndre Strand07: B_06_190 Køge Kyst, Søndre Strand08: B_12_190 Køge Kyst, Søndre Strand09: B_13_190 Køge Kyst, Søndre Strand10: B_18_190 Køge Kyst, Søndre Strand11: B_25_190 Køge Kyst, Søndre Strand12: B_31_190 Køge Kyst, Søndre Strand13: B_17_190 Køge Kyst, Søndre Strand14: B_30_190 Køge Kyst, Søndre Strand15: B_32_190 Køge Bygrunde, 313b: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Bygrunde, 268a: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 267: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 180o: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 180m: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Bygrunde, 180n: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Bygrunde, 180r: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 180p: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 180c: Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Køge Bygrunde, 180aa: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 180s: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Køge Bygrunde, 266a: Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. Brogade 20: Shadow Receptor: 1,0 1,0 Azimuth: 0,0 Slope: 90,0 (54) Vestergade 11: Shadow Receptor: 1,0 1,0 Azimuth: 0,0 Slope: 90,0 (56) WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

190 Project: Køge Vind SHADOW - Map Calculation: Skyggeberegning 4 Vindmøller Printed/Page :54 / 5 WindPRO version dec 2012 Licensed user: Grontmij A/S Granskoven 8 DK-2600 Glostrup Bo Søndergaard / [email protected] Calculated: :08/ Hours per year, real case Hours per year, real case m Map: Køge havn kort reduceret 2, Print scale 1:20.000, Map center UTM (north)-etrs89 Zone: 32 East: North: New WTG Flicker map level: 0 m above sea level WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected]

191 BILAG 5 Moletværsnit med møllefundament

192

193

194 Køge Kommune Rådhuset Torvet Køge Tlf [email protected]