Referat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018

Transkript

1 Referat fra 3. møde i Naturrådet torsdag den 5. april 2018 Deltagere: Organisation/Forening Medlem Suppleant Bæredygtigt Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Jægerforbund Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Foreningen Toreby Landsby Rødby Fjord Lodsejerlaug Guldborgsund Sports- og Idrætsråd Dansk Landbrug Sydhavsøerne Landbrug & Fødevarer Dansk Skovforening Guldborgsund Kommune Lolland Kommune Jens Haubroe Gunvor Thorsen Christian Clausen John Knudsen Ole Friis Larsen Otto Jensen Ole Westerholt Jørgensen Ebbe Bressing Linnea Treschow Jens Allan Kahr Jane Strate Buck Nicolas de Bertouch- Lehn Poul Schreiner Frederik Cordes Kit Stoltzenbach Palmkvist Magnus Klamer Jørgensen Regitze Lassen (ref.) Axel Castenschiold Ad velkomst Magnus bød velkommen. Der var ingen bemærkninger til den udsendte dagsorden, men til referatet var der et par bemærkninger, der var rundsendt med dagsordenen. I denne forbindelse blev Naturrådets opdrag drøftet: Der er usikkerhed om, hvordan udpegningerne på sigt kan/vil blive anvendt på baggrund af erfaringer fra tidligere. 1

2 Forskellen fra tidligere er, at udpegning af 3- natur og Natura 2000-områder har ophæng i naturbeskyttelseslovgivningen, mens Grønt Danmarkskort og kommuneplanerne har ophæng i planloven. Mens naturbeskyttelsesloven er en forbudslov, er planloven en rammelov. På baggrund af byrådets beslutning skal Grønt Danmarkskort indgå i kommuneplanen, som er administrationsgrundlaget for den kommunale sagsbehandling. Dvs. at de kommunale medarbejdere skal agere ud fra de retningslinjer, der fremgår af kommuneplanen, mens bestemmelserne ikke er bindende for lodsejerne (der er ikke handlepligt). Kommuneplanerne revideres hvert 4. år og det indgår i de statslige udmeldinger, at byrådene skal udpege eksisterende og potentiel natur. Det er også en statslig udmelding, at udpegningerne ikke må få konsekvenser for jordbruget. Det er entydigt og understreget fra alle sider, at frivillighed fra lodsejerside er en forudsætning i Naturrådets arbejde. Der er en del tvivl om, hvorvidt denne forudsætning følger med hele vejen. Det blev foreslået, at der skrives ind i forbindelse med aflevering af naturrådets arbejde, at Naturrådet anmoder politikerne om at tage kriterierne op på ny og sammenkalde rådet igen, dersom forudsætningerne ændres. Ad tema: Eksisterende og potentiel natur På forrige møde blev det blev besluttet, at sekretariatet skulle udarbejde et bud på kriterier samt kort over eksisterende natur - ud fra drøftelserne på mødet. Der blev vist kort over de udpegninger af eksisterende og potentiel natur, der i dag er i de to kommuneplaner, samt kort, hvor de foreslåede kriterier er med. Se vedhæftede præsentation. Det blev understreget, at de to byråd skal udpege eksisterende og potentiel natur uanset om Naturrådet når til enighed om kriterierne. En indstilling fra Naturrådet vil være en stor hjælp til politikerne. F.eks. betyder udpegningerne i Lolland Kommune, at det er inden for disse områder, at kommunen vil prioritere sin naturindsats. Det blev foreslået at betragte udpegningerne på samme måde som skovrejsningsområder (øgede støttemuligheder inden for skovrejsning-plusområder). Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af naturområder anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne (handler især om Eksisterende Naturområder) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder (handler især om Potentielle Naturområder) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation (handler især om Potentielle Naturområder) 2

3 Som kriterier for Eksisterende Naturområder blev flg. foreslået: Eksisterende natur Arealer fredet med naturformål Arealer med urørt skov Offentligt ejede skovarealer 3- arealer med HNV med 5, samt 3 beskyttede søer på 0,5 ha Samtlige 3- beskyttede arealer og søer indenfor strandbeskyttelseslinjen samt kystskrænter Samtlige 3- beskyttede arealer og søer med rødlistede- og bilag IV arter (med undtagelse af fugle) Magnus viste en liste over, hvilke områder, der er fredet med naturformål i de to kommuner. Det er ganske få (6 i Lolland, 7 i Guldborgsund) i de fleste tilfælde har ejer selv rejst fredningssagen. Hvad er så potentiel natur arealer, der hvis ejer ønsker, kan blive til natur? Som kriterier for Potentielle Naturområder blev flg. foreslået (til videre bearbejdning): Potentiel natur 3 Lav værdi (HNV < 5) Skov Lav værdi Sammenhæng/Fri dynamik Udvide områder Fugle vinterfouragering (Flexibel) Offentlige arealer/fonds ejet arealer Ådale Råstofgrave Regnvandsbassiner På listen til økologiske forbindelser (næste tema): Beskyttede jord- og stendiger Vejrabatter Arealer, der skaber sammenhæng Vandløb Ledelinjer f.eks. jernbanelinjer og lign. Oversvømmelsesarealer Gl. grusgrave og industrianlæg (f.eks. slambede) 3

4 På listen med arealer med synergieffekter (senere tema): Lavbundsarealer Solcelleområder Klimatilpasningsområder Ledelinjer Jagt- og forstyrrelsesfri zoner Drikkevandsområder Der er ikke tid og mulighed for at høre den enkelte lodsejer inden Naturrådets arbejde afsluttes. Der blev derfor foreslået at lave diffuse udpegninger, dvs store ovale, upræcise udpegninger som det feks er sket i arbejdet med Naturpark Nakskov Fjord, hvor lodsejere har kunnet melde sig ind eller ud. Som oplægget er, vil Grønt Danmarkskort give den enkelte lodsejer muligheder fremfor restriktioner. Dette er der ikke tillid til fra lodsejerside. Andre forslag Det blev foreslået at kigge på områder, der kan udlægges til dyrkning af drikkevand og oversvømmelsestruede arealer. Endvidere blev det foreslået, at hele arealet (Lolland og Falster) udpeges som potentiel natur - eller at intet udpeges. Ad webgis en Der arbejdes videre med at lægge temaer fra bl.a. Digitale Naturkort på webgis en (Naturrådets arbejdsområde), så tilgængeligt data anskueliggøres 4

5 Ad Opsamling - fremadrettet proces Mødeplan: torsdage 3. maj, 7. juni fra kl På næste møde er temaet: Potentiel natur og økologiske forbindelser INFO efterspurgt på mødet: HNV Skov Dansk Forening skriver: Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) har kortlagt skove i Danmark der har potentiale for at rumme naturværdier, såkaldt High Nature Value (HNV) skov. Kortet er baseret på eksisterende data og vil blandt andet være udgangspunkt for en kommende feltbaseret kortlægning af særligt værdifulde skove ( 25-skov). Derudover kan HNV-skovkortet bruges som prioriteringsgrundlag for mere målrettede miljø- og naturtilskud og som et input til lokal forvaltning. Skovforeningen finder at HVN-skovkortet er et udmærket grundlag for at identificere hvor den biologisk og biodiversitetsmæssig mest interessante skov skal findes. Det kan være med til at kvalificere den indsats, som det forventes at den kommende naturpakke vil foreslå. Det er dog vigtigt at påpege at kortet HNV-skovkortlægningen ikke kortlægger naturen i de danske skove. Dertil er de eksisterende data, som kortlægningen hviler på, for mangelfulde og data-nettet for groft. Der vil uundgåeligt være skov med værdifulde levesteder for truet skovnatur, som HNV-skovkortet ikke opfanger. Tilsvarende kan der være skove, der ved eftersyn i felten ikke lever op til det skov-natur potentiale som kort-lagene peger på. Formålet med dette projekt, er på grundlag af Biodiversitetskortet og andre tilgængelige datalag at udarbejde et kortgrundlag som ud fra eksisterende data viser hvor vi har de mest værdifulde skove for biodiversiteten og som dermed kan bruges til at prioritere indsatsen for at beskytte skovenes biodiversitet: Et kort over High Nature Value (HNV) i skove. Kortgrundlaget skal konkret kunne anvendes ved prioritering af indsatser i skovene og danne baggrund for en planlagt feltkortlægning af naturværdier i de danske skove, som supplement til de kortlagte skovarealer i Habitatområderne. De 11 udvalgte proxylag kombineres i HNV-Skov med 9 artspoint til et samlet HNV-skovkort med et udfaldsrum på 0-20 HNV-point. Følgende lag indgår i proxyscore for HNV-skovkortet: Kystnaerhed HoejdeVariation Vedplanterigdom StoreTraer Skovstruktur Skovkontinuitet Naturandel40 Naturandel80 IndreSkovbryn 5

6 Habitatnatur KortlagtNatur Dertil er tre samlede lag: Proxyscore Artsscore HNVskovscore. Se evt rapporten, hvoraf det fremgår, hvordan proxyerne er udvalgt og hvad de indeholder : HNV - Det åbne land Landbrugstyrelsen skriver: For at prioritere naturpleje af de bedste områder har vi udviklet HNV-kortet, så vi kan sikre størst mulig effekt og biodiversitet. Kortet udpeger på baggrund af eksisterende viden de naturmæssigt vigtigste områder i det åbne land i Danmark, de såkaldte HNV-arealer. 14 parametre danner grundlag for HNV-kortet HNV-kortet består af 14 parametre, som er udvalgt, fordi de hver især siger noget om naturværdien på et areal. Derudover er de udvalgt efter, at det er muligt at indsamle landsdækkende data for den enkelte parameter. Der kan scores enten 0 eller 1 point på hver parameter. De tre parametre for landskab : Nogle landskabstyper indeholder i gennemsnit væsentligt flere arter end det åbne land generelt. De tre landskabsparametre er: Kystnærhed (1 km zone fra kysten) Stejle skrænter/skråninger (hældning på over 15 grader) Lavbundsarealer (geologisk lavtliggende arealer, fx i ådale) De tre parametre for levesteder : Der findes udvalgte levesteder som overdrev, heder og enge, som har en højere naturværdi end det åbne land generelt: - Beskyttede arealer ( 3 arealer) - Nærhed til beskyttede arealer ( 3 arealer igen + en 50 meter zone rundt om disse) Derudover er der udvalgt en parameter for levesteder, som afspejler, at der er en højere naturværdi i et mosaiklandskab, hvor der er mange landskabselementer: - Nærhed til småbiotoper (50 meter zone op mod levende hegn, skov m.m.) De to parametre for driftspraksis: Naturværdien forøges, når der ikke er traditionel intensiv landbrugsdrift på arealerne: Ekstensiv drift (fx ingen drift, permanent græs med lav gødningskvote m.m.) Økologisk drift (alle økologisk drevne marker) De seks parametre for arter: De arter, der er på et areal, siger noget om naturværdi på dette areal. Tre parametre er udpeget ud fra antallet af karakterplanter, som er registreret på et areal. Data trækkes 15 år tilbage i tid. Planteindikator 1, 2 og 3 (hvert areal kan score op til 3 point) Tre parametre er udpeget, fordi der er registreret truede arter på lokaliteten. Det er arter, der enten står på den officielle rødliste i Danmark eller er beskyttet i Habitatdirektivet. Data trækkes 10 år tilbage i tid, for planter og svampe dog 15 år. 6

7 Rødliste- og bilagsarter 1, 2, og 3 (der scores et point, hvis der minimum er registreret én art, to point for minimum to arter, og tre point for minimum fire arter)." Se faktaark fra Landbrugsstyrelsen: oe_oekologitilskud/2018/faktaark_-_plejegraes_hnv_2018.pdf 7