Danmark er et dejligt land
|
|
|
- Jette Danielsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre vilkår. Belastningen af jord og vand skal formindskes. Det kan ske ved at begrænse landbrugsproduktionen til de områder af Danmark, hvor det reelt kan betale sig at drive landbrug og hvor jorden kan bære det. Landbrugsstøtteordningerne har drevet landbruget ud på jorde, hvor det sandsynligvis ikke ville være bæredygtigt på markedsvilkår og hvor naturen under alle omstændigheder belastes lagt over bæreevne. Det Radikale Venstre ønsker en langsigtet plan for anvendelsen af Danmarks natur. Hensynet til fremtidens genrationer kræver det. Der skal være rent vand og en mangfoldig natur til dem, der kommer efter os. Det ansvar kan ikke overlades til markedskræfterne. Anvendelsen af Danmarks areal i dag 62%: landbrugsareal 18%: befæstet areal (veje m.v.) 11%: skov (en stor del intensiv produktion) 9%: ekstensive og udyrkede arealer
2 Problemerne Det åbne land og kysterne truet af byggeri og andre irreversible forandringer i landskabet Manglende korridorer, hvor dyr og planter kan vandre. Fragmenterede og monotome landskaber (Danmark er det land i Europa, som har mest jord under plov) De vigtigste levesteder (lysåbne naturtyper) for dyr og planter forsvinder. I løbet af de sidste 100 år er der sket en reduktion i arealet med strandegne, ferske enge, moser, heder, overdrev og klitter på mellem 70 og 90% Ammoniakfordampning så høj, at sårbare naturtyper trues af udryddelse Gyllegener (lugt) i hele Danmark Vandmiljøproblemer Danmark udtørres. Vandspejlet er faldende p.g.a. intensiv vandindvinding og dræning. 80% af Danmarks areal er påvirket af dræning. 90% af alle vandløb er udrettet, rørlagt eller på anden måde reguleret. Ødelægger de naturlige rensningsanlæg. Kvælstofbelastningen så høj, at der i næsten alle vandløb og kystnære områder (de østvendte) årligt forekommer iltsvind Fosforbelastningen er et stigende problem i søer og vandløb 2148 vandboringer lukket de sidste 13 år. Ca. halvdelen p.g.a. forurening I 27% af alle undersøgte boringer blev der i 2001 fundet rester af pesticider (mod 22% i 2000) Rester af round-up findes i stadig flere vandløb Dyr og Planter forsvinder Siden 1850 er 342 arter forsvundet fra Danmark 611 arter er akut truet af udryddelse arter er optaget på rødlisten over truede arter Kystfiskeriet er alvorligt truet
3 Det Radikale Venstres mål er: Inden 2010 skal tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed være stoppet (biodiversitetskonventionen) Inden 2015 skal al vand være af god økologisk kvalitet (EU`s vandrammedirektiv). Inden 2025 skal arealet med ekstentiv natur (herunder ekstensiv skov) udgøre 30% af Danmarks areal Inden 2025 skal al intensiv landbrug være koncentreret på de jorde, der egner sig bedst Inden 2025 skal der etableres store sammenhængende naturområder og korridorer i hele Danmark
4 Redskaberne Der laves en samlet plan for, hvorledes Danmarks areal skal anvendes i 2030, herunder specifikt hvilke områder, der skal udtages til naturformål. Det drejer sig blandt andet om alle å-dale, klitområder, marsken, sandede jorde og jorde, som ikke ville være egnet til landbrug, hvis de ikke var udsat for en dramatisk dræning. Staten afsætter i op til 25 år op til 0,5 milliarder dkr. årligt til opkøb af landbrugsarealer, som udlægges til naturformål Der afsættes årligt 250 millioner dkr. ekstra til drift og pleje af eksisterende naturarealer og nykøbte arealer Alle EU s landbrugsstøtteordninger udnyttes optimalt med henblik på at realisere ovenstående plan, herunder til pleje af naturområderne (drift) Amter, kommuner og private opfordres til at bidrage til planens realisering mod en statslig medfinansiering Landbrugspligten inden for de udlagte naturarealer ophæves Al jord inden for de udlagte områder kan sælges til fonde, til private (også udlændinge) mod en række tinglyste restriktioner, f.eks.: adgang for offentligheden, påbud om afgræsning af enge, forbud mod anvendelse af pesticider, pleje af særlige sårbare naturtyper, bevarelse af kulturminder, særlige jagtrestriktioner osv. Private lodsejere skal kunne få et engangsbeløb for at ophøre med traditionel landbrugsproduktion. Samtidig tinglyses ovennævnte restriktioner på ejendommen Det offentlige (stat, amt, kommuner) kan opkøbe jord, hvor det ikke er muligt at komme overens med lodsejerne. Udgangspunktet er at komme så langt ad frivillighedens vej som overhovedet mulig
5 Der iværksættes et eksperiment med Dansk natur på folkeaktier, som giver mulighed for at private kan købe en aktie i et stykke dansk natur. Købet er fradragsberettiget (lige som f.eks. tilskud til almennyttige fonde). Aktien kan ikke sælges. Drivkraften til et sådan køb kunne f.eks. være et helt lokalområdes ønske om at få et rekreativt område, som alle kunne have glæde af. Aktieindehaverne bestemmer hvorledes det udlagte naturområde skal anvendes inde for de fastsatte (tinglyste) retningslinjer. Amterne/regionerne får mulighed for at købe dyreenheder tilbage i de områder, hvor den nuværende produktion overskrider naturens tålegrænse Der afsættes en pulje til forskning og udvikling, herunder blandt andet til nye erhvervsmuligheder inden for de udlagte naturområder (turistformål, alternative naturskånsomme produktioner). Der lægges særlig vægt på mulighederne for landdistrikterne. Planlægningskompetencen inden for de udlagte naturområder lægger hos amterne/regionerne. Miljøministeriet er ansvarlig for den overordnede planlægning. Landzonekompetencen flyttes tilbage til amterne/regionerne Der fremlægges en særskilt plan vedrørende kravene til det eksisterende landbrug. Princippet er: Størst mulig frihed til den enkelte landmand til at drive jorden så effektivt som muligt.
6 Finansiering 0,5 milliard afsættes inden for statens årlige anlægsramme. Salg af statens nåletræsskove mod at lodsejerne forpligter sig til at give offentligheden den samme adgang, som der er for statsskovene. Medfinansering fra amter, kommuner og private Salg/udlejning af nyindkøbte naturarealer. Staten/det offentlige skal have mulighed for at gensælge opkøbte naturområder med de oven for nævnte klausuler. Dette først og fremmest for at sikre et folkeligt ejerskab til naturbevarelsen, men også for at få en billig drift af naturarealerne Efterhånden som der skabes mulighed herfor omlægges EU`s støtteordninger til fordel for realiseringen af driftsiden på ovennævnte plan. Til finansiering af de øgede driftsomkostninger: Øget pesticidafgift og ny kunstgødningsafgift: ca. 300 mill. kr.
Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Beskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering
Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Natur- og Stipuljen 2017
Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer
Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009
Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem
Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3
Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
S T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Kommunale naturhandleplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog
Grønt Danmarkskort - set med kommunale briller Lars Linneberg, biolog set med kommunale briller AGENDA Hvad er Grønt Danmarkskort? Ikast-Brande Kommune Fra regionplan til kommuneplan Forslag til nye udpegninger
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere
Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Mange mennesker glæder sig over det specielle og sjældne... ... eller blot og bart naturens mangfoldighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt,
6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.
6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige naturmæssige, landskabelige
