Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Transkript

1 Referat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. september 2011 Tid 19. september 2011, kl Sted Mødelokale 161 Deltagere Afbud Tommy Eggers, Forsyningsvirksomhederne (Formand) Preben Andreasen, Dansk Industri - Aalborg Karen Poulsen, Naturstyrelsen Aalborg, Arealforvaltningen Niels Holm-Nielsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland Carl Christian Pedersen, AgriNord Sven Ulrich Bertelsen, Vandplanudvalget Klaus Kolind-Hansen, Aalborg Forsyning, Vand A/S Kirsten Lund Andersen, Teknik- og Miljøforvaltningen Knud Sloth, Forsyningsvirksomhederne Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne Louise Appel Bjergbæk, Forsyningsvirksomhederne (ref.) Zijad Cosic, Naturstyrelsen Aalborg Allan K. Olesen, LandboNord Arne Larsen, Foreningen af Vandværker i Danmark Carsten Hoff Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Helge Jacobsen, Dansk Skovforening 1 Velkomst Tommy Eggers bød velkommen. 2 Godkendelse af referat fra møde den 26. august 2010 Carl Christian Pedersen spurgte til punkt 3 i referatet vedrørende høringssvar til forslag til delindsatsplan for Hammer Bakker Vandforsyningsselskab. Det er her anført, at Allan Olesen mente, at bemærkningen vedrørende økonomisk kompensation kunne misforstås af landmændene. En løsning kunne være, at teksten vedrørende økonomisk kompensation blev præciseret lidt i forhold til lovgivning m.v.

2 Louise Appel Bjergbæk kunne ikke huske, hvad løsningen blev, men hun lovede at undersøge sagen nærmere. (Efterskrift: Følgende tekst vedrørende økonomisk kompensation blev forelagt Grundvandsrådet: Ved pålæg af dyrkningsdeklarationer i forbindelse med gennemførelse af indsatserne i delindsatsplanen sker dette mod fuld kompensation til lodsejer. I indstillingen til byrådet blev følgende tekst skrevet ind: Ifølge Vandforsyningslovens 13 d kan ejeren af et alment vandværk for at gennemføre en indsatsplan indgå aftale om restriktioner i arealanvendelsen. Sådanne aftaler, hvor der tinglyses dyrkningsdeklarationer på landbrugsjord, sker mod fuld kompensation til lodsejer. ) Karen Poulsen bemærkede følgende til punkt 5 i referatet vedrørende muligheden for tilskud til skovrejsning i områder, der ikke er udpeget til skovrejsning: Der gives også tilskud til skovrejsning i områder uden for udpegede skovrejsningsområder tilskuddet er blot lavere her. 3 Orientering om revideret forretningsorden for Grundvandsrådet Den reviderede forretningsorden blev taget til efterretning. 4 Orientering om indsatsplanlægning Der blev orienteret om status for grundvandskortlægningen samt indsatsplanlægningen i Aalborg Kommune. Herudover blev den overordnede tidsplan for de kommende indsatsplaner præsenteret. Under orientering om status for grundvandskortlægningen samt indsatsplanlægningen spurgte Karen Poulsen til, hvorvidt vi på et tidspunkt også ville få en signatur for gennemførte indsatsplaner? Der blev bl.a. svaret, at nogle indsatser i en indsatsplan er fortløbende, og de vil derfor aldrig blive færdige. Klaus Kolind-Hansen vil i punkt 6 give status på, hvor langt Grundvandssamarbejdet er nået med gennemførelse af indsatsplanerne. 5 Indsatsplan for OSD Tidsplan Der blev orienteret om tidsplanen for udarbejdelse af indsatsplan for OSD Aalborg Sydøst. Knud Sloth bemærkede, at der er et behov for løbende opfølgning på indsatsplanerne også efter 2017, hvor kommunerne ikke længere modtager penge til indsatsplanlægning. Kirsten Lund Andersen spurgte til, hvad der ligger i principper for målsætninger? Side 2 af 6

3 Louise Appel Bjergbæk svarede, at det gælder målsætninger for udvaskning af nitrat fra rodzonen samt brugen af pesticider. Der er forskellige målsætninger afhængig af hvilken zone, det drejer sig om. 5.2 Introduktion til OSD 1435 Aalborg Sydøst Der blev givet en kort introduktion til indsatsområdet samt udfordringerne i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Kirsten Lund Andersen bemærkede, at de kommende klimaændringer kan give øget grundvandsstand i nogle områder, og at dette har betydning for grundvandsbeskyttelsen. Karen Poulsen spurgte, hvad der er årsag til, at der er så mange distributionsvandværker i Aalborg Sydøst? Louise Appel Bjergbæk svarede, at vandværkerne i Sejlflod-området hovedsageligt har måttet opgive deres vandindvinding på grund af de geologiske betingelser i området, der bl.a. giver betydelige saltproblemer. Andre vandværker er lukket på grund af for højt nitratindhold i vandet. Knud Sloth bemærkede, at det er vigtigt, at den rækkefølge, hvorved vandværkernes vandindvinding beskyttes, bliver prioriteret. Grundvandssamarbejdet i Aalborg Kommune prioriterer grundvandsbeskyttelse i bilag 5 i vandforsyningsplanen. Klaus Kolind-Hansen bemærkede ligeledes, at der bør ske en prioritering af rækkefølgen for beskyttelse af vandindvindingerne i vandforsyningsplanen. Kirsten Lund Andersen sagde, at der er megen snak om byudvikling i samme område. Knud Sloth svarede, at byudvikling og grundvandsbeskyttelse er/skal afbalanceres i kommuneplanen. Carl Christian Pedersen spurgte om, der må byudvikles inden for grundvandsområderne? Er der indvinding i Aalborg By? Klaus Kolind-Hansen bemærkede, at vandværkerne så småt er ved at være ude af byerne i forhold til vandindvinding men at de selvfølgeligt stadig ligger tæt på byområderne. Pt. indvinder Granly Vandværk og Vejgaard Vandværk i byen syd for fjorden, men vandindvindingen nord for fjorden er ved at være trukket ud af byen på grund af nitrat og pesticider. Louise Appel Bjergbæk bemærkede, at Statens Vandplaner fastlægger, at der som udgangspunkt ikke må ske byudvikling i OSD-områder. Preben Andreasen spurgte til den fremtidige råstofindvinding i området? Side 3 af 6

4 Knud Sloth svarede, at råstofindvinding er et tema, der skal medtages i den endelige indsatsplan. Carl Christian Pedersen sagde, at der, hvor der sker en generel regulering af landbruget gennem miljøgodkendelser, skal indtænkes en økonomisk kompensation. Knud Sloth svarede, at der vil ske økonomisk kompensation i det omfang, der er lovgivningsmæssigt belæg herfor. Carl Christian Pedersen bemærker hertil, at hvis lovgivningen ikke giver mulighed for økonomisk kompensation til landmændene i forbindelse med den generelle regulering af landbruget i forbindelse med miljøgodkendelserne, så bør lovgiverne rette op på lovgivningen. Carl Christian Pedersen opfordrede til, at der skabes grundlag for økonomisk kompensation, eller at kommunen forsøger at påvirke rette myndighed til at ændre lovgrundlaget. Det er et problem, at landmændene er retsløse i forhold til deres miljøgodkendelser. Rådmanden svarede, at hvis landmændene vil have ændret på lovgivningen, bør det ske via landbrugsorganisationerne. Karen Poulsen bemærkede, at skovrejsning også bør fremgå som et vigtigt værktøj til grundvandsbeskyttelse. Der blev spurgt til en forklaring på i hvilke zoner, vi har mulighed for at gøre hvad? Louise Appel Bjergbæk svarede, at der lægges op til en målrettet beskyttelse ved hjælp af frivillige aftaler/pålæg via Miljøbeskyttelseslovens 26a i vandværkernes indvindingsoplande. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) udpeges af kommunen i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanerne. Dyrkningsdeklarationer er som regel rettet mod både nitrat og pesticider. Der er udpeget nitratsårbare (men ikke pesticidsårbare) områder i forbindelse med statens grundvandskortlægning. Udpegningen af BNBO er ment som en mulighed for ligeledes at skabe grundlag for et forbud mod brugen af pesticider. Knud Sloth bemærkede, at der endnu ikke forvaltningsmæssigt er fastlagt målsætninger for nitrat og pesticider i indsatsområdet. 5.3 Drøftelse af forslag til målsætninger for udvaskning af nitrat Der blev lagt op til input fra Grundvandsrådet med følgende spørgsmål: Hvilke hensyn skal der tages, når der fastsættes målsætninger for indsatsområdet (kildepladszoner, indvindingsoplande og OSD)? Klaus Kolind-Hansen fremførte, at der er et stort behov for at beskytte tæt på boringerne inden for kildepladszonen her bør der være en målsætning for udvaskning af nitrat på max. 25 mg/l. Længere ude i indvindingsoplandet bør målsætningen for udvaskning af nitrat være gennemsnitligt 50 mg/l. Set fra et vandforsyningssynspunkt er der tre store trusler for den fremtidige vandindvinding inden for OSD: Side 4 af 6

5 - Byudvikling - Intensiv landbrugsdrift - Naturen (der er mange områder, hvor det er vanskeligt at indvinde vand bl.a. på grund af de krav, der stilles i forhold til grundvandssænkning ved vandindvinding) Klaus Kolind-Hansen orienterede ligeledes om, at det tager op til 10 år at få en indvindingstilladelse for en ny kildeplads. Kirsten Lund Andersen bemærkede, at det er interessant, at naturindholdet er så lavt i OSD 1435 (6 %), da kommunen arbejder for et gennemsnitligt naturindhold på %. Det vil være fint, hvis grundvandsbeskyttelsen kunne kombineres med mere skov/natur, fx mere skov ved Lundby Krat. Der er belæg for samtænkning, da byudviklingen vil medføre et ønske om flere naturområder. Der er flere måder at finansiere mere natur på, fx via skovrejsning eller samarbejde med landbruget. Knud Sloth tilføjede, at indvindingsoplandene ved Klarup Vandværk og VSK-Gudumholm Vandværk vil være vigtige i forhold til denne samtænkning. Carl Christian Pedersen sagde, at landbruget ingen interesse har i at ødelægge grundvandet. Landmændene vil gerne være en del af en god løsning. Det er fortidens synder, der ses både i byen og på landet. De nye dyrkningsmetoder er med til at sikre grundvandet. Vi bliver nødt til at indtænke landbruget, fx pasning/pleje af natur. Carl Christian Pedersen indskærpede, at der skal indtænkes finansiering, hvis de nuværende landbrug skal have mulighed for at eksistere økonomisk. Kirsten Lund Andersen sagde, at der er flest plantebrug inden for indsatsområdet. Måske kunne ændrede produktionsformer komme på tale. Rådmanden bemærkede, at han især vil huske på, at landbruget gerne vil beskytte grundvandet. Kunne landbruget ikke komme udviklingen lidt i forkøbet, fx i forhold til ændrede produktionsformer. Carl Christian Pedersen mener, at det er fint med nye forretningsområder, men at der generelt mangler finansiering ved naturpleje m.m. Karen Poulsen bemærkede, at der sker en genforhandling af landbrugsstøtten i 2012, som måske kan hjælpe på problemet. Naturstyrelsen vil gerne købe ejendomme til skovrejsning. Kirsten Lund Andersen spurgte om Skovrejsningsaftalen er offentlig, og om der evt. burde gøres mere opmærksom på skovrejsningsaftalen med Staten? Klaus Kolind-Hansen svarede, at der findes en offentlig tilgængelig database med de ejendomme, der er omfattet af skovrejsningsaftalen. Side 5 af 6

6 Knud Sloth tilføjede, at vi skal have afdækket, om der er mulighed for skovrejsning i andre områder. Preben Andreasen sagde, at man bør indtænke driftsfasen af kridtindvindingen. Der bliver behov for at etablere værksted m.m. Karen Poulsen bemærkede, at kommunen selv kan gøre noget, fx ved at pålægge deklarationer mod brug af pesticider ved salg af kommunale arealer. 6 Orientering om Grundvandssamarbejdets forhandlinger af dyrkningsdeklarationer Klaus Kolind-Hansen orienterede om forhandlinger af dyrkningsdeklarationer i Drastrup og Aalborg Sydøst samt om opstart af forhandlinger i Hvorup. 7 Forslag til emner til dagsorden næste møde Ikke umiddelbart nogle forslag. 8 Eventuelt Carl Christian Pedersen spurgte, om det ikke var muligt at få et kort med et overblik over alle udpegninger. Så kan man se, hvor der inden for OSD-området kan hentes vand, og man kan se, hvor der er plads til landbruget. Knud Sloth svarede, at det ikke umiddelbart er realistisk. Embedslægen bemærkede, at det er vigtigt at holde fokus på mulighederne, og ikke kun beskrive begrænsningerne. Vi vil jo gerne beholde virksomhederne/skatteyderne inden for kommunegrænsen. Carl Christian spurgte, hvordan niveauet for nitrat/pesticider udvikler sig i Drastrup? Der blev svaret, at det tager vi med til næste gang, Grundvandsrådet mødes. Side 6 af 6