KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Politiske visioner for skolevæsnet 6 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 5 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 8 6 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 7 INKLUSION 24 8 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 26 9 KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE 29 2

3 1 FORORD 1 FORORD Lov om folkeskolen 40 stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 er grundlaget for kommunalbestyrelsens vurdering og de enkelte skolers niveau. I bekendtgørelsen listes en række områder op, som skal indgå i kvalitetsrapporten. I overskrifter er minimumsindholdet i kvalitetsrapporten resultater på følgende områder: Karaktergivning ved folkeskolens 9. - klasseprøver er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultater af nationale test i dansk og matematik er defineret nærmere i bekendtgørelsen Overgang til og fastholdelse af i ungdomsuddannelse er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling - måleapparatet er netop i gang sat Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning. Kvalitetsrapporten er digital og skal anvende data baseret fra Styrelsen for IT og Læring (ledelsesinformationssystemet LIS), som er baseret på skolernes indberetninger, Danmarks Statistik eller tal fra >Økonomi- og Indenrigsministeriet. De nødvendige data i LIS til udarbejdelse af årets kvalitetsrapport blev tilgængelige sent i december, hvilket har gjort at vi i Langland Kommune allerede har lavet kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 og denne er også politisk godkendt. Denne rapport vil derfor være et supplement til den allerede godkendte kvalitetsrapport. Skolerne er pålagt at gennemføre en obligatorisk trivselsmåling, som en naturlig del af arbejdet med kvalitetsrapporten. Ministeriet har udviklet dette materiale, og skolerne gennemfører målingerne mellem den 26. januar til 20. marts Langeland Kommune har entreret med Rambøll i udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport 3

4 2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Formål med kvalitetsrapporten Formålet med kvalitetsrapporterne er at give kommunalbestyrelsen et grundlag for at vurdere skolevæsenets og den enkelte skoles niveau på. Med folkeskolereformen og ændring af loven om folkeskolen i 2014 er det nationale niveau beskrevet: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre nationale mål tager afsæt i følgende kvantificerbare måltal: * Mindst 80% af eleverne skla være gode til at læse og regne i de nationale test. * Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. * Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. * Elevernes trivsel skal øges. I et kvalitetsperspektiv er der krav til at 95% af undervisningen gives af lærere med undervisningskompetence Med kvalitetsrapporten for produceres en baseline, som kommende rapporter kan forholde sig til. 2.2 Rapportens opbygning Skoleåret bar præg af, at nye mål og rammer for folkeskolen var på vej, men ikke trådt i kraft endnu. Perioden fra august 2014 til december 2014 satte realiseringen for alvor ind. Kvalitetsrapporten bærer derfor præg af et paradigmeskift, hvor vi sprogligt bruger termer og forståelser fra henholdsvis før og efter ændringer i de formelle krav. Vi ser, forstår og vurdere skoleåret 2013/2014 i et reformperspektiv. Kvalitetsrapporten er fokuseret på resultater i forhold til ovenstående nationale og lokale mål. den udgør en evaluering af det, der er sket. Når data analyseres og vurderes på skolerne, vil det naturligt medføre, at der udstikkes perspektiver på fremtiden. Det har skolerne mulighed for at beskrive i egne rapporter. Når resultaterne vurderes på skoleniveau, er det vigtigt at have den enkelte skole for øje: Vores skoler er forskellige og derfor er det vigtigt at kvaliteten på den enkelte skole vurderes i forhold til progressionen i egen udvikling. Om nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år i foråret. I løbet af et skoleforløb skal en elev igennem ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de oblligatoriske test i de fag og på de klassetrin, som følger: Dansk 2., 4., 6. og 8. kl. Matematik: 3., 6.kl. Engelsk 7. kl. Geografi 8. kl. Biologi 8. kl. Fysik og kemi 8. kl. Dansk som andetsprog:5. og 7. kl. Tidligere blev tilbagemeldingerne alene givet på en normbaseret skala: elevresultat i kategorier fra eller elevresultat Efter reformen gives tilbagemeldingen også på en kriteriebaseret skala i dansk og matematik; Fremragende præstation, rigtig god præstation; god præstation, jævn præstation, mangelfuld, ikke tilstrækkelig præstation. Denne skala træder dog først i kraft i 2015, men er anvendt i denne kvalitetsrapport. Det er ministeriet, der står for omregningen fra en 5 trins skala til en 6 trins skala. 4

5 På Ørstedskolen hvor der også er specialklasser skelnes der ikke mellem resultater fra henholdsvis almen børn og børn med særlige behov. Rambøll har udviklet den disposition, som kvalitetsrapporten er bygget op omkring: Introdktion til skoleområdet - her gives en oversigt over skolerne og specialtilbud opfølgning på eventuelle handleplaner. resultater i forhold til det faglige niveau (nationale test og prøveresultater) og overgangen til ungdomsuddannelserne. inklusion i forhold til antal elever i specialtilbud mv. kvalitetsoplysninger omkring elevantal, udgifter pr. elev, faglig kvalitet - dækning af undervisningskompetence kommunale mål og indsatsområder, som er opfølgning på indsatserne fra seneste kvalitetsrapport i forhold til inklusion kommunalbestyrelsens udtalelse. Da kvalitetsrapporten fra 2013/2014 allerede er godkendt, vil dette være et supplement til den allerede vedtagne kvalitetsrapport. 5

6 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET 3.1 Politiske visioner for skolevæsnet 6

7 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale test Det kan konkluderes at vi har udviklingspotentiale i Langeland Kommune. Positivt at vores elever ligger godt i 2. klasse i læsning Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Der kan konkluderes at vi har udviklingspotentiale i Langeland Kommune overgange til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Der er udviklingspotentiale i forhold til målsætningen I Langeland kommune er der tradition for at mange vælger et år på efterskole. Det betyder at eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse senere. Inklusion Andelen af børn, der er segregeret til specialundervisning ligger over landsgennemsnittet. I Langeland Kommune arbejder vi med en seriøs inklusionsstrategi, som for alvor vil slå igennem i kvalitetsrapporten 2014/2015 7

8 5 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Seneste kvalitetsrapport gav ikke anledning til at udarbejde handlingsplaner 8

9 6 RESULTATER 6.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%, 2013/14, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Humble Skole Ja Nej Nej - Nej Nej Nordskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Skrøbelev Skole Ørstedskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2011/12 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Et meget ambitiøst måltal, som gør at vi både på Langeland og på landsplan har noget at arbejde med Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er 'gode' til at læse ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13-7,9-19,6-3,1 11,4 2012/13 ift. 2011/12 2,8 11,7 12,4 16,5 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13-0,8-0,1 0,6 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 9

10 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Det er positivt at antallet af elever der er gode til at læse er steget med 11,4 % i forhold til sidste skoleår. Der er plads til forbedringer i forhold til 4.-, 6.- og 8. klasse. Som vi må forvente at skolerne arbejder med Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13-3,2-13,9 2012/13 ift. 2011/12 10,0 12,6 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13-0,3 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Det vurderes at der er udviklingspotentiale Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Humble Skole Nej Nej Nej - Ja Nej Nordskolen Nej Nej Nej - Nej Ja Skrøbelev Skole Ørstedskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Generelt må man også her sige at der er udviklingspotentiale, men positivt at tallene er steget for læsning i Ørstedskolens 6. klasser. Det samme er gældende i forhold til matematik på Humbleskole i 3. klasse, for Nordskolens 6. klasser og for både Ørstedskolens 3.-og 6. klasser Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13-3,8-1,8-0,4-0,6 2012/13 ift. 2011/12 1,1 0,2 3,6 5,1 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 0,4 0,8 0,5 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen viser positiv og negativ udvikling over to for hinanden følgende år, og der er tale om gennemsnitstal for hele kommunen. Umiddelbart kan man tolke at den udvikling der var gang i 2011/2012 er faldet i skolåret 2012/ Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13 1,0 4,8 2012/13 ift. 2011/12 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13-0,2 1,7 0,3 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt at tabellen viser at vores elever i matematik er blevet væsentligt bedre i forhold til året før (skoleåret 2011/2012) 11

12 6.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Humble Skole Ja Ja Nej - Ja Nej Nordskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Skrøbelev Skole Ørstedskolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). andelen af elever med dårlige resultater er der ikke ændret så meget på i kommunen. Men det er positivt at bemærke at læsning i 2. klasse to år i træk er faldet. Med dette kan vi konkludere at eleverne i 2. klasse er ligger over landstallet i læsning Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13-9,3-1,8-3,4 12,5 2012/13 ift. 2011/12-8,7-6,1 0,7 2,0 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13-0,4-0,1 0,4 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 Grafen viser en positiv udvikling i især 6. klasse. 13

14 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, kommuneniveau 2013/14 ift. 2012/13 2,6 11,5 2012/13 ift. 2011/12-9,0-5,4 Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 0,2 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). grafen viser en negativ udvikling i matematik 14

15 6.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, kommuneniveau Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk læsning mundtlig orden retskrivning skriftlig Kommunen, 2013/14 6,2 4,8 7,2 5,8 7,0 Kommunen, 2012/13 6,7 6,1 7,7 6,6 6,3 Kommunen, 2011/12 5,8 6,2 6,9 5,2 5,5 5,7 Landstal, 2013/14 6, Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Langeland Kommune ligger under landstallet, men det kan samtidig ses at vores resultat i 2012/2013 matchede landstallet Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, kommuneniveau (fortsat) Matematik Matematik Matematik Engelsk Fysik/kemi problemløsn. færdigheder Kommunen, 2013/14 6,0 5,6 6,4 7,2 5,1 Kommunen, 2012/13 5,7 5,5 5,8 6,8 6,8 Kommunen, 2011/12 5,9 5,4 6,3 7,6 6,1 Landstal, 2013/14 6, ,6 6,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Langeland Kommune ligger under landstallet Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/14 5,3 7,3 5,9 6,1 5,6 6,8 Kommunen, 2012/13 6,3 7,0 5,5 5,8 6,2 6,6 Kommunen, 2011/12 5,0 6,5 6,2 5,5 5,6 6,3 Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 15

16 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser at det især er drengene på Langeland, der ligger under landstallet. Hvor pigerne er tættere på landstallet Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2013/14, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag Ørstedskolen 6,2 6,0 6,1 Kommunen, 2013/14 6,2 6,0 6,1 Landstal, 2013/14 6,7 6,5 6,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/ / /12 Karakter- Socioøk. Karakter- Socioøk. Karakter- Socioøk. gennemsnit reference gennemsnit reference gennemsnit reference Ørstedskolen 6,1 6,2 6,4 6,0 6,0 6,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) der er overvejende et fint match Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau 16

17 Kommunen, 2013/14 Kommunen, 2012/13 82% 93% 91% 93% Kommunen, 2011/12 76% 84% Landstal, 2013/14 90% 91% Drenge Piger Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Langeland Kommune har for mange elever der ikke får 02 i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2013/14, skoleniveau Kommunen Ørstedskolen 86% 86% 2013/14 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Set i forhold til landsgennemsnittet er vi placeret tilfredsstillende. 17

18 6.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Kommunen, 2011/12 0,0% 29,4% 64,7% Kommunen, 2010/11 Kommunen, 2009/10 Landstal, 2011/12 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3,0% 16,0% 76,0% 73,3% 81,0% I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Kommunen, 2011/12 65% 29% - Drenge, 2011/12 73% - Piger, 2011/12 58% 37% Kommunen, 2010/11 76% - Drenge, 2010/11 - Piger, 2010/11 Kommunen, 2009/10 73% - Drenge, 2009/10 - Piger, 2009/10 Landstal, 2011/12 81% 16% I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 18

19 Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængeige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. tabellen viser at Langeland Kommune ligger under landstallene. Måske skyldes dette at mange elever er på efterskole eller har valgt 10. klasse Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau 78,5% Kommunen, 2011/12 0,0% 17,7% 85,7% Kommunen, 2010/11 0,0% 10,7% 70,0% Kommunen, 2009/10 0,0% 23,3% 75,0% Landstal, 2011/12 7,0% 18,0% I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse Kommunen, 2011/12 78% 18% - Drenge, 2011/12 74% 21% - Piger, 2011/12 88% Kommunen, 2010/11 86% 11% - Drenge, 2010/11 85% 15% - Piger, 2010/11 86% Kommunen, 2009/10 70% 23% - Drenge, 2009/10 58% - Piger, 2009/10 78% Landstal, 2011/12 75% 7% 18% I gang med ungdomsuddannelse Afbrudt ungdomsuddannelse Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse 19

20 Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. tabellen viser at vi ligger under landstallet. man kan også se at det er drengene der halter bagud. hvorimod pigerne bliver i uddannelsen Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Kommunen, 2011/12 Kommunen, 2010/11 92% 92% 92% 90% Kommunen, 2009/10 92% Landstal, 2011/12 96% 95% 97% Samlet Drenge Piger Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. vi ligger lidt under landstallet Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Kommunen, 2011/12 Kommunen, 2010/11 95% 93% 100% 96% 100% 90% Kommunen, 2009/10 Landstal, 2011/12 78% 91% 91% 91% 92% 100% Samlet Drenge Piger 20

21 Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Kommunen, % 70% Kommunen, % 71% 81% Kommunen, 2011 Kommunen, % 19% 71% 70% 88% 86% Landstal, seneste år 41% 77% 86% 3 måneder 15 måneder 6 år (forventet) Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau 21

22 Kommunen, ,8% 9,5% Kommunen, ,5% 14,0% Kommunen, ,7% 34,2% Landstal, ,9% 0,3% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser STU Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af unge der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse ligger under landsgennemsnittet Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau 52,6% Kommunen, ,4% 54,2% Kommunen, ,7% 43,2% Kommunen, ,2% 64,9% Landstal, ,1% 1,5% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser STU Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi ligger under landstallet. 22

23 Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau 47,1% Kommunen, ,7% 1,4% 22,5% 50,7% Kommunen, ,3% 18,8% 1,1% 50,6% Kommunen, ,2% 0,8% 20,2% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser STU Videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Ørstedskolen 24,7% 81,0% Kommunen 24,7% 81,0% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Skoler, hvor der der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

24 7 INKLUSION 7.1 Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Kommunen, 2013/14 Kommunen, 2012/13 Kommunen, 2011/12 Landstal, 2013/14 93% 92% 94% 95% Inklusionsgrad Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Langeland Kommune ligger lidt under landstallet i 2013/2014, men med kommunens inklusionsstrategi må det forventes at vi næste år lever op til landstallet. 7.2 Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/ / /12 Kilde: Kommunens egen indberetning Der har ikke være klager. 24

25 8 KVALITETSOPLYSNINGER 25

26 8.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau Kommunen, 2013/14 Kommunen, 2012/13 88% 88% Landstal, 2013/14 80% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Planlagte undervisningstimer ligger over landsgennemsnittet. 26

27 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, kommuneniveau Dansk Engelsk 85% 86% 91% 100% Tysk 92% 100% Historie 58% 66% Kristendomskundskab 38% 41% Samfundsfag 66% 100% Matematik 86% 84% Natur/teknik 51% 69% Geografi 67% 78% Biologi 56% 78% Fysik/kemi Idræt 79% 95% 95% 100% Musik 87% 100% Billedkunst 59% 66% Håndarbejde 76% 89% Sløjd 86% 100% Madkundskab 69% 100% Kommunen, 2013/14 Landstal, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser at også her er Langland Kommune flot med. Det skal dog bemærkes at der er i dette år også er vedtaget regler for om en lærer har den reelle kompetencedækning i fagene. dette er ændret fra skolelederens skøn alene, til et krav om at man har uddannelse i det pågældende fag. Det er planen i skoleåret 2015/2016 at tilbyde alle lærere, der underviser i dansk og matematik, i Langeland Kommune den fornødne uddannelse i danske og matematik. Dansk og matematik er de fag der måles på i nationale test. Ligeså skal de nye fag madkundskab og håndværk og design understøttes med undervisningskompetence. 27

28 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, kommuneniveau 1. Klasse 77% 91% 2. Klasse 3. Klasse 71% 78% 77% 100% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 77% 83% 79% 77% 91% 89% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 80% 85% 85% 87% 88% 95% 10. Klasse 91% 100% Kommunen, 2013/14 Landstal, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Langeland Kommune ligger overvejende over landsgennemsnittet. På og 9. klasse liger kommunen under landsgennemsnittet Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, 2013/14, skoleniveau Kommunen 88% Nordskolen 94% Ørstedskolen 87% 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning, december Her er Humble skole ikke med. dette skyldes at Humble skole ikke har fået indtastet oplysningerne tids nok, til at være med. 28

29 9 KOMMUNALBESTYRELSENS UDTALELSE 29

30 Langeland Kommune 1