Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Transkript

1 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

2 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Arbejde og selvforsørgelse Videregående uddannelse Arbejde og selvforsørgelse HJÆLPEFUNKTIONER Tværgående enhed for læring Ungeenheden Jobcentret 2

3 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud Reform Folkeskole Reform Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Arbejde og selvforsørgelse Videregående uddannelse Arbejde og selvforsørgelse Reform på vej HJÆLPEFUNKTIONER Tværgående enhed for læring Ungeenheden Reform Jobcentret 3

4 Reformer 1. januar august august august 2016 Kontanthjælpsreform Folkeskolereform Erhvervsuddannelsesreform Forventede lovændringer på gymnasieområdet 4

5 Reformer - mål 1. januar august august august 2016 Kontanthjælpsreform Folkeskolereform Erhvervsuddannelsesreform Forventede lovændringer på gymnasieområdet Mål: 1. Alle unge (-29 år) mødes med klare krav og forventninger om at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Alle skal have de bedste muligheder for at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Mål: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse 2. Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Mål*: 1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 2. Gymnasieskolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater 3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes 4. En større andel skal påbegynde en videregående 5 uddannelse *) Regeringens udspil

6 *) Regeringens udspil Reformer på uddannelsesområdet - initiativer Folkeskolereform Initiativer: 1. Få og klare mål for folkeskolen for elevernes trivsel, faglighed og inklusion 2. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring - Flere og bedre undervisningstimer - Understøttende undervisning - Mere idræt, motion og bevægelse - Lektiehjælp - Bedre undervisningsmiljø - En åben skole 3. Kompetenceudvikling af skoleledere, lærere og pædagoger Erhvervsuddannelsesreform Initiativer: 1. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø 2. Enklere og mere overskuelig struktur 3. Bedre videreuddannelsesmuligheder 4. Fokusering af vejledningsindsatsen 5. Klare adgangskrav 6. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD 10) 7. Mere og bedre undervisning 8. Fortsat indsats for praktikpladser 9. Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) 10.Ny erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år (EUV) Forventede lovændringer på gymnasieområdet Initiativer*: 1. Bedre og færre studieretninger 2. Bedre færdigheder 3. Bedre skriftlige færdigheder og klarere feedback fra lærerne 4. Bedre start i gymnasiet 5. Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen og hele tiden udvikle sig 6. Klare mål for gymnasierne 7. Fremtidssikring af hf 6

7 Reformer på uddannelsesområdet krav til de unge Folkeskolereform Højere faglige krav (uddannelsesparathedsvurdering) 1. Faglige forudsætninger - Basisfærdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab samt teknisk-faglige færdigheder - Karakter på mindst 02 i hhv. dansk og matematik 2. Personlige forudsætninger - Motivation for uddannelse og lyst til læring - Selvstændighed - Ansvarlighed - Mødestabilitet og rettidighed - Valgparathed 3. Sociale forudsætninger - Samarbejdsevne - Respekt og forståelse for andre - Tolerance Erhvervsuddannelsesreform Højere faglige krav: 1. Adgangskrav i form af et krav om gennemsnit på mindst 02 i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse. Alternativ mulighed: uddannelsesaftale 2. Grundforløbs varighed: Grundforløb 1 (20 uger) forbeholdt de, der kommer direkte fra 9./10. klasse. Øvrige skal begynde direkte på grundforløb 2 (20 uger)* 3. Skærpede overgangskrav fra GF2 til HF i bl.a. dansk, matematik, engelsk, fysik samt certifikater 4. Begrænset antal uddannelsesforsøg: Man kan kun påbegynde GF1 én gang og GF 2 tre gange 5. EUX indføres på flere uddannelser Forventede lovændringer på gymnasieområdet Højere faglige krav**: 1. Adgangskrav i form af et krav om gennemsnit på mindst 02*** i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. eller 10. klasse 2. Justering af de faglige niveauer, så de bedre matcher med optagelseskravene for de videregående uddannelser 3. Styrket matematik og naturvidenskab (de fleste skal have matematik på mindst B- niveau) *) Det bliver ikke længere muligt at have grundforløb på op til 60 uger **) Regeringens udspil ***) 04 kan blive et sandsynligt forhandlingsresultat 7

8 Erhvervsuddannelse - eksempler Folkeskolen 9.-klasseprøve eller 10.-klasseprøve EUD Grundforløb GF1 (20 uger) GF2 (20 uger) Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD Hovedforløb HF (typisk 3 år) veksler mellem praktikperioder og skoleforløb I alt 107 forskellige 8

9 Erhvervsuddannelse - eksempler Folkeskolen DETAIL- 9.-klasseprøve HANDEL eller 10.-klasseprøve SOSU SMED EUD Grundforløb GF1 (20 uger) GF2 (20 uger) Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport EUD Hovedforløb HF (typisk 3 år) veksler mellem praktikperioder og skoleforløb I alt 107 forskellige 9

10 Erhvervsuddannelse - eksempler Folkeskolen EUD Grund forløb GF2 (20 uger) EUD Hovedforløb HF (typisk 3 år) veksler mellem praktikperioder og skoleforløb 9.-klasseprøve eller 10.-klasseprøve Mere end 1 år Fødevarer, jordbrug, oplevelser Kontor, handel og forretning Omsorg, sundhed og pædagogik I alt 107 forskellige Teknolo gi, byggeri og transport 10

11 Erhvervsuddannelse - eksempler Folkeskolen EUD Grund forløb GF2 (20 uger) EUD Hovedforløb HF (typisk 3 år) veksler mellem praktikperioder og skoleforløb DETAIL- 9.-klasseprøve HANDEL eller 10.-klasseprøve SOSU Mere end 1 år Fødevarer, jordbrug, oplevelser Kontor, handel og forretning Omsorg, sundhed og pædagogik I alt 107 forskellige SMED Teknolo gi, byggeri og transport 11

12 Kilde: Fakta om folkeskolereformen, KL, Folkeskolereform - uddybet 12

13 Kilde: Erhvervsuddannelsesreform - uddybet 13

14 Kilde: Erhvervsuddannelsesreform - uddybet 14

15 Erhvervsuddannelsesreform - uddybet 15 Kilde:

16 Kilde: Gymnasier til fremtiden, Regeringen, december 2014 Forventede lovændringer på gymnasieområdet - uddybet 16

17 Folkeskolereform indsatser i Horsens Kommune Fælles læring stærkere resultater - implementering af Folkeskolereformen, del 2 Mere og stærkere fællesskab Styrket ledelse Synlig og målstyret læring Professionelle læringsfællesskaber Styrket udskoling 17

18 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 7. kl UPV af, hvilke elever, der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. og 10. klasse 8. kl. UPV efter standpunktskarater 1. dec. Standpunktskarateren er grundlaget for vurderingen af elevens faglige forudsætninger. Det forventes at cirka 20 % af eleverne på landsplan ikke vurderes uddannelsesparate 9. kl. UPV af faglige, sociale og personlige forudsætninger for at blive uddannelsesparat De cirka 20 % af eleverne, som ikke vurderes uddannelsesparate i 8. kl. modtager i 9. kl. en målrette vejlednings- og læringsindsats med støtte fra Ungdommens Uddannelsesvejledning 10. kl. UPV af faglige, sociale og personlige forudsætninger for at blive uddannelsesparat De cirka 20 % af eleverne, som ikke vurderes uddannelsesparate i 9. kl. modtager i 10. kl en målrette vejlednings- og læringsindsats med støtte fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungeenheden UPV af unge, der vurderes aktivitetsparate ved ansøgning om uddannelseshjælp. UPV skal sikre, at de indsatser den unge modtager bidrager til at gøre den unge uddannelsesparat 18

19 Erhvervsuddannelser - konsekvenser for optag Problematikker: Unge, der ikke kan opfylde adgangskravene umiddelbart efter folkeskolen Unge, der er blevet færdige med folkeskolen for mere end et år siden, og som derfor skal gå direkte ind på GF2 og således har kortere tid til at nå overgangskravene til hovedforløb Tosprogede unge (har brug for mere tid) De øgede faglige krav vil få konsekvenser Ved afgangsprøven for 9. klasse i 2013/2014 levede 98 elevers resultater ikke op til det kommende adgangskrav for EUD Flere vil ikke kunne opfylde de faglige krav/overgangskrav Frafaldsprocenten vil stige? 19

20 Gymnasiale uddannelser - konsekvenser Uofficiel vurdering vedr. adgangskrav på 04: HHX: 10 % af de nuværende optagede kommer ikke ind HTX og STX: 8 % HF: % De øgede faglige krav vil få konsekvenser Flere vil ikke kunne opfylde de faglige krav Frafaldsprocenten vil stige? 20

21 Hvilke handlemuligheder har vi ift. de unge, der ikke opfylder kravene? I folkeskolen: Målstyret læring (stærke elevplaner) Arbejdet med UPV vil give indsigter og værktøjer I overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse: Sommerkurser for at opnå karakteren 02 Heltidsundervisning for unge mellem 13 og 18, som har behov for særligt tilrettelagt undervisning (Ungdomsskolen) EUD 10 Step 10 i øvrigt Efterskoler, herunder specialefterskoler 21

22 Hvilke handlemuligheder har vi ift. de unge, der ikke opfylder kravene? Ungeenheden visiterer til: STU (30 årligt, forventes uændret) EGU (p.t. 54 EGU-elever, målsætning: 100) KUU (ca. 20 på en årgang, ny uddannelse) Produktionsskolen årige: p.t årige: p.t

23 Hvem er de unge, der ikke opfylder kravene? Stor gruppe unge mellem 15 og 17 år, udfordringer i to spor: Faglige udfordringer Personlige og sociale udfordringer, robusthed Tilbud? Unge over 18 år Faglige udfordringer Personlige og sociale udfordringer, robusthed Tilbud Tosprogede unge, bl.a. sent ankomne, har dansksproglige udfordringer og er sårbare Volumen samlet set? 23