Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog"

Transkript

1 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov til andre skoler end deres distriktsskole. Henvisningen af børn til modtagerskoler sker med udgangspunkt i Folkeskolelovens 5, stk. 8, der giver mulighed for, at elever med dansk som andetsprog kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen på skolen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og at det er pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov. I Århus Kommune er loven udmøntet således, at hvis eleven har et ikke uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog, skal eleven henvises til en skole med op til 20 % elever med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov pr. årgang. Henvisningen har til formål at sikre et målrettet undervisningstilbud på en skole med mange børn med dansk som modersmål, understøtte kulturmødet mellem eleverne i Århus Kommune samt sikre, at alle kommunens folkeskoler bidrager til integrationen af børn med dansk som andetsprog. Otte skoler har modtaget henviste elever siden modellens start i 2006 og er altså første generation af modtagerskoler (i alt er der 19 modtagerskoler i skoleåret 2009/2010). Forvaltningen har fået konsulentfirmaet Brøndum & Fliess til at evaluere tiltaget på disse otte skoler. Dette notat præsenterer hovedresultaterne fra evalueringen. Evalueringens fokus Evalueringen har fokus på tre hovedområder: 1. De henviste elevers faglige udvikling med særlig fokus på elevernes dansksproglige udvikling 2. De henviste elevers trivsel og sociale integration på modtagerskolerne 3. Forældretilfredshed hos henholdsvis forældre til henviste elever og forældre til elever fra distriktet. Evalueringens kilder og data Til belysning af disse tre områder har evalueringen indsamlet en lang række forskellige data på de otte modtagerskoler. Nedenstående figur 1 illustrerer sammenhængen mellem evalueringens data og de tre hovedområder, som data belyser. Der er gennemført interview med 95 henviste elever på 2. og 3. klasetrin (ud af 130 mulige) og 145 klassekammerater på 2. og 3. klassetrin. Forældre til henviste elever på 3. klassetrin er interviewet på deres hjemadresse, i alt 31 forældrebesøg ud af 50 mulige. Desuden er der gennemført interview med skoleledelser, klasselærere, pædagoger, tosprogede lærere, tosprogskoordinatorer, børnehaveklasseledere, områdechefer og repræsentanter fra busselskaber (i alt 150 er interviewet). Endvidere er gennemført en særskilt spørgeskemaundersøgelse blandt forældrerepræsentanter i skolebestyrelserne samt distriktets forældre til børn i 2. og 3. klasse på de otte modtagerskoler. I alt 537 forældre har svaret på spørgeskemaet. Endelig indgår materiale fra forvaltningen, i særlig grad statistisk elevmateriale samt skolernes kvalitetsrapporter. 1

2 Evalueringens områder Figur 1: Evalueringens data og områder Evalueringens data Skole- & SFO-interview: Skoleledelser, lærere, pædagoger, tosprogskoordinatorer, tosprogede medarbejdere Elevinterview Faglig udvikling Busobservationer Elevtrivsel Forældretilfredshed Data vedr. resultater i sprogscreening + elevfravær Forældredata: Spørgeskemaundersøgelse blandt distriktsforældre og blandt forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Interview med forældre til henviste elever (med tolk) Evalueringens overordnede resultater Overordnet peger evalueringen på en række positive resultater for henvisningsmodellen: De henviste elever er glade for deres skole og ikke mindst de henviste elevers forældre er positive over for barnets skolegang. De fleste af de henviste elever trives godt i skolen og har etableret kammeratskaber i skolen og SFO. På de otte modtagerskoler viser en aktuel sprogscreening fra 2010 blandt de henviste elever i 3. klasse (omfattende 34 elever), at der siden 1. klasse er markant sproglig fremgang for 62 %, en forventelig sproglig fremgang for 32 %, mens 6 % af eleverne ikke har nogen sproglig fremgang. Hvis vi ser på skoleudviklingen fra skolestart i 0. klasse til 3. klasse (44 elever) er der markant sproglig fremgang for 77 % af eleverne, en forventelig sproglig fremgang for 14 %, mens 9 % af eleverne ingen sproglig fremgang har haft. Disse faglige resultater vidner om, at hovedparten af de henviste elever har udviklet deres sproglige dansksproglige niveau betydeligt. Flertallet blandt forældrene til distriktseleverne bakker op om den værdipolitiske dagsorden, der ligger bag fordelingen af elever med dansk som andetsprog til flere folkeskoler i kommunen, om end forældrene er delte på spørgsmålet. 2

3 Henvisningsmodellen har således vist sin styrke ved at lade børn med dansk som andetsprog gå på en skole med mange børn med dansk som modersmål, at understøtte kulturmødet mellem børn i Århus Kommune samt sikre, at kommunens folkeskoler generelt bidrager til integrationen af børn med dansk som andetsprog. Samtidig er der dog stadig en række store udfordringer for modellen, som kræver en fortsat løbende og fokuseret indsats fra både skoler og forvaltning. Således er der en mindre gruppe af de henviste elever, som endnu ikke har opnået en tilstrækkelig tilfredsstillende faglig udvikling. Ligeledes er der en gruppe af de henviste elever, hvis trivsel og sociale integration ikke er vellykket. På trivselsområdet spiller særligt busturen til og fra skole en negativ rolle for en del elever, med drillerier, uro og mobning i bussen. Busturen opfattes også af hovedparten af forældrene til de henviste elever som problematisk. Selv om forvaltningen har intensiveret sit fokus på at fremme ledsagerordningen i busser med særlig uro (ledsagerordningen betyder, at der ud over chaufføren tilknyttes en voksen, som kan bidrage til at sikre en tilfredsstillende afvikling af busturen) er der fortsat behov for et tættere samarbejde mellem skoler og busselskaber med henblik på at sikre en bustransport i god ro og orden. Hvad angår forældrene til distriktseleverne bakker de på den ene side generelt op om det værdimæssige i modellen som sådan, mens der på den anden side er også er en gruppe af forældre, der er skeptiske over for at have deres eget barn i en klasse med elever med forskellige social og kulturel baggrunde. De henviste elevers faglige udvikling Generelt udviser de henviste elever faglig fremgang. Evalueringen har især fokuseret på elevernes dansksproglige udvikling. På dette område viser et flertal af eleverne en markant fremgang. Elevernes dansksproglige fremgang, dokumenteret gennem sprogscreeningen, understøttes af både lærere, pædagoger og forældre, der alle vurderer, at langt de fleste af de henviste elever er inde i en god faglig udvikling især med hensyn til udviklingen af deres danske sprog. Samtidig er det faglige niveau for de henviste elever dog meget forskelligartet, idet der både er elever, som hører til blandt de dygtigste i deres klasse, og elever som kræver en særlig indsats ud over sprogstøtte, herunder fx specialundervisning. Disse elever udgør et vigtigt fokusområde for skolerne, hvor også forældresamarbejdet er meget centralt. Lærere og børnehaveklasseledere giver generelt udtryk for, at de i dag føler sig fagligt rustede til at modtage henviste elever bl.a. gennem det af forvaltningen udbudte kursus i dansk som andetsprog. Endvidere er det faglige ambitionsniveau generelt højt blandt lærerne på de otte modtagerskoler, hvilket også de henviste elever nyder godt af. Skolerne har også en tosprogskoordinator med yderligere efteruddannelse på området. Skolernes evne til at bringe tosprogskoordinatoren i spil som faglig sparringspartner og problemknuser i forhold til trivsel og social integration varierer dog betragteligt og udgør derfor på flere skoler en endnu ikke fuld udnyttet ressource. 3

4 Trivsel og social integration for de henviste elever Generelt trives de henviste elever i skolen. De er glade for livet i klassen og glade for fagene. Et stort flertal af eleverne går i SFO, men indskrivningsprocenten er dog lavere end hos skolens distriktselever. Der er derfor en gruppe elever som mellem skoletiden og afhentning af bussen befinder sig i en form for gråzone, hvor de har svært ved at fylde tiden meningsfuldt ud. Skolerne har dog modtaget ressourcer til ventetidsaktiviteter for disse børn, fx lektiehjælp, men etableringen af disse tiltag er endnu ikke helt vellykket på alle skoler. En relationsanalyse i seks 3. klasser med udgangspunkt i et klassebillede samt vore interview med henviste elever og deres klassekammerater i både 2. og 3. klasse understreger overordnet set, at de henviste elever har samme udbyggede relationer til kammerater både på skolen og i SFO, som distriktets elever. Når de enkelte elever spørges om, hvem leger du med? på skolen, skelner de typisk ikke med baggrund i etnicitet. De henviste elever angiver således for flertallets vedkommende det samme antal legekammerater på skolen og i SFO som distriktets elever og bliver samtidig angivet som legekammerat af samme antal klassekammerater som de øvrige elever. Derimod tæller barnets køn markant mere for relationsdannelsen, idet piger oftest leger med piger, og drenge oftest leger med drenge. Kønnets betydning for relationsdannelsen er fremherskende både for distriktets børn og for de henviste børn. Klassen som gruppe inkluderer dermed de henviste børn og bidrager på den baggrund til en nedbrydelse af et parallelsamfund mellem ghetto og omverden. I skolen og i SFO-tiden - leger de henviste børn typisk med distriktets børn, og dermed indgår begge parter i et kulturmøde og opbygger relationer imellem børn med anden etnisk baggrund end dansk og etnisk danske børn, som de ellers ikke ville have gjort. Vore interview med de henviste elever understreger således, at henviste børn ikke ville have nær så mange legerelationer med etnisk danske børn, hvis ikke de havde været henvist til en modtagerskole. Dermed er de indledende skridt mod en nedbrydelse af kulturbarrierer taget og en øget integration er skabt. Analysen af legerelationer dokumenterer et opmærksomhedspunkt i at få etableret en bedste ven -relation mellem henviste børn og distriktets børn. Elevinterview har flere gang vist, at distriktets børn ofte har en bedste ven i klassen, som bor tæt ved og/eller i mange tilfælde også har gået i samme dagtilbud. På samme måde har de henviste elever en bedste ven fra dagtilbuddet og tæt ved hjemmet, som der ikke kan leges med i skoletiden. Dermed er de stærkeste relationer til bedste ven hyppigere defineret for de henviste elever gennem et tilhørsforhold til en ven i distriktet, frem for på skolen og i SFO. Et andet opmærksomhedspunkt er de henviste elevers relationer til kammerater efter afslutning af SFO. Efter skole- og SFO-tid tager de fleste henviste elever hjem, mens distriktets børn hyppigere indgår i legeaftaler. De henviste børn indgår ikke i samme omfang i legeaftaler efter endt SFO-tid, hvilket erfaringsvist i både afslutning af indskoling og på mellemtrin bliver en stadig vigtigere del af relationsopbygningen mellem børnene. Fokus på at fremme legeaftaler mellem henviste elever og distriktets elever efter SFO-tid er således centralt i forhold til at sikre en udbygning af relationerne mellem henviste børn og distriktets børn og dermed fremme integrationen af børnene. Den stærkeste trivselsmæssige udfordring hænger dog sammen med elevernes bustur til og fra skole, som for en del elever er ganske lang. Under busturene opstår der ofte konflikter, mobning og uro, som især går ud over bestemte elever. Det er ikke muligt for buschaufføren at forhindre dette, da vedkommende samtidig skal føre bussen, og der er typisk ikke andre voksne med bussen. Der ligger således en stor opgave i at sikre, at disse busture bliver en mere positiv oplevelse for eleverne. Det vurderes, at en systematisk og vedvarende anvendelse af ledsagerordningen er påkrævet. 4

5 Forældretilfredshed Forældre til de henviste elever Forældrene til de henviste elever har et stærkt fokus på deres børns dansksproglige udvikling. De oplever, at skoletilbuddet har været positivt for deres barns udvikling. Denne udvikling er afgørende for at kunne fastholde eleverne på modtagerskolen, idet mange forældre fremfører, at så længe deres barn sprogligt, fagligt og trivselsmæssigt udvikler sig positivt, ønsker de ikke at flytte barnet tilbage til distriktsskolen, når de har opnået frit skolevalg. På det trivselsmæssige område er mange forældre dog utilfredse med forløbet af deres barns bustur til og fra skole. Flere forældre har oplevet, at deres barn beretter om voldsomme episoder, grimt sprog, generel uro og mobning i bussen. Evaluators observationer fra busturene bekræfter, at der er problem på dette område med negativ effekt på elevernes trivsel. Samtidig fremhæver flere forældre, at bustransporten er nødvendig, hvis deres barn skal blive på modtagerskolen, idet de ikke selv har mulighed for at transportere barnet frem og tilbage. Forældre til distriktselever på 2. og 3. klassetrin Overordnet er forældrene til distriktseleverne meget tilfredse med deres barns skole helt op i mod 90 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skolen. Knap halvdelen af forældrene er enige i, at deres skole skal bidrage til integrationen af elever med dansk som andetsprog. På det værdipolitiske felt bakker forældrene altså op om modellen. Mange forældre bakker også konkret op ved at køre de henviste elever i forbindelse med sociale arrangementer som fødselsdage og legeaftaler. Der er dog en gruppe forældre, som er frustrerede over uro i undervisningen og pauser, som de mener, bl.a. hænger sammen med de henviste elever. Således mener kun godt en fjerdedel af forældrene, at det har været socialt positivt at have et barn i en klasse med elever, der har forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Det er vigtigt at tage denne frustration alvorligt, idet den påvirker forældrenes fremtidige opbakning både til skolen og til at rumme elever fra andre distrikter med en anden baggrund end den typiske for eleverne fra skoledistriktet. Skolen må i denne sammenhæng fremstå i en aktiv, handlende rolle med en høj grad af information til forældrene. Forskelle og ligheder på de otte modtagerskoler Evalueringen viser, at der er en række ligheder mellem de otte evaluerede modtagerskoler. Samtidig har der på skolerne været en række forskelle på, hvordan man har løftet opgaven med de henviste elever. Her er især skoleledelsens engagement og synlighed af stor betydning. Således er det tydeligt, at på de skoler, hvor skoleledelsen er gået meget aktivt til værks i forhold til information, udbredelse og lokal etablering af modellen, udviser lærere og pædagoger en markant større gejst og et større engagement over for arbejdet med modellen og de henviste elever. Der er tale om en ny og kompliceret opgave for modtagerskolerne, som ikke tidligere har haft et større antal elever med dansk som andetsprog. Derfor kræver det en stærk opmærksomhed fra skolelederens side og en markant understøttelse af opgaveløsningen fra forvaltningens side. Fremadrettede fokuspunkter Der er udarbejdet en skolerapport til hver af de otte modtagerskoler med henblik på at inspirere til handling i forhold til de enkelte skolers særlige udfordringer. Endvidere har forvaltningen taget initiativ til at fremme ledsagerordningen, når der opstår problemer på busturene. 5

6 Ligeledes er det fremadrettet centralt at have fokus på at undgå en stigmatisering af de henviste elever som gruppe, dels ved at skolen handler aktivt ved eventuelle sociale og adfærdsmæssige problemer, dels ved at skolen sikrer de henviste elevers faglige progression, så flere og flere elever lever op til skolens høje faglige ambitionsniveau. Hvis distriktets forældre i højere grad bliver overbeviste om, at der er læringsmæssig fordel forbundet med henvisningen af elever med dansk som andetsprog, peger evalueringen på, at der dermed er mulighed for at skabe større opbakning til henvisningen af elever med dansk som andetsprog. Observationsmaterialet Kick på sproget er det materiale, Århus Kommune har udviklet til at følge de henviste elever, og som dermed er skolernes redskab til løbende at evaluere indfrielsen af de bindende trin- og slutmål i undervisningen i dansk som andetsprog. Tilmed kan observationsmaterialet anvendes til en bredere kreds af elever. Der er således potentielt en afsmittende læringsmæssig positiv effekt af at have henviste elever i klassen set i forhold til de klassekammerater, der har særlige behov for sproglig udvikling. 6

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune

Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Kender du folkeskolerne i Brønshøj?

Kender du folkeskolerne i Brønshøj? 2700 Kender du folkeskolerne i Brønshøj? folkeskolerne er bydelens hjerte Hvad var vores bydel uden det daglige mylder af skolebørn og forældre på vej til den lokale skole og uden de mange fritids- og

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn

Borgmesterens Afdeling Byrådsservice. Aarhus Kommune. Den 25. april Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Borgmesterens Afdeling Byrådsservice Den 25. april 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Svar på Enhedslistens spørgsmål om henviste børn Enhedslisten har den 8. april 2014 fremsendt en række spørgsmål omkring

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Disse retningslinjer er godkendt og senest revideret af Børne- og Uddannelsesudvalget den 10. november 2015.

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Kære forældre. 2. september 2013

Kære forældre. 2. september 2013 2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2. Konklusioner på elevinterviews side 8

Indholdsfortegnelse. Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2. Konklusioner på elevinterviews side 8 Indholdsfortegnelse Konklusioner på fokusgruppeinterviews side 2 Konklusioner på elevinterviews side 8 1 Evaluering af helhedsskolen 2004 Konklusioner - Fokusgruppeinterviews Vi har ikke fundet VEJEN,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen! s Håndbog for Klasseforældreråd Kære forældre på! I skolebestyrelsen lægger vi stor vægt på, at der i hver klasse vælges et Klasseforældreråd. Jeres vigtigste opgave som klasseforældreråd er at sikre klassens

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00 TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater

Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater Notat Emne Analyse af L594-henviste elevers sprogscreeningsresultater efter to års skolegang Den 23. januar 2009 Lov 594 Lov 594 i Århus Sprogscreening af skolebegyndere i 2006 Sprogscreening af elever

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Velkommen til trivselsmøde i 0.B Velkommen til trivselsmøde i 0.B Samarbejde fordi sammenhold omkring børn giver sammenhold mellem børn fordi jeres samarbejde kan forebygge ensomhed, isolation og mobning blandt børnene fordi det skaber

Læs mere

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet

Forældreundersøgelse 2008. Skoleområdet Forældreundersøgelse 2008 Skoleområdet 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Metode... 4 2.1. Undersøgelsens opbygning og spørgsmål... 6 2.2. Fremadrettet brug af erfaringerne med første udgave

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere