Bygum Bæk. Restaurering forundersøgelse

Transkript

1 Bygum Bæk Restaurering forundersøgelse Marts

2 Titel: Forundersøgelse af restaurering af Bygum Bæk Udgiver: Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø, Tidspunkt for færdiggørelse: Marts Kontaktadresse: Vesthimmerlands Kommune Teknik og Økonomiforvaltningen Natur og Miljø Himmerlandsgade Aars Tlf.:

3 Indhold 1. REDEGØRELSE FOR INDSATSER BESKRIVELSE AF DE ENKELTE INDSATSER Klotrup Bæk Indsats AAL Indsats AAL Bygum Bæk Indsats AAL Indsats AAL Indsats AAL EFFEKT AF PROJEKTETS INDSATSER DETAILPROJEKTERING Klotrup Bæk indsats AAL Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg Bygum Bæk, indsats AAL Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg ØKONOMI OG TIDSPLAN KONKLUSION BILAG Bilag Bilag

4 1. Redegørelse for indsatser I dette afsnit gør vi i tabel 1 kort rede for indholdet af de enkelte indsatser i Bygum Bæk. Desuden er indsatserne vist på oversigtskort, figur 1. Tabel 1 Beskrivelse af de enkelte indsatser Basisoplysninger Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Vandløbsregulativ AAL-1437 Åbning af rør på 44 meter Klotrup Bæk Klotrup Bæk løber i Bygum Bæk, som løber i Lilleåen, som er tilløb til Lerkenfeld Å Klotrup Bæk er privat kommunen Ingen Basisoplysninger Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Vandløbsregulativ AAL-1438 åbning af rør på 852 meter Klotrup Bæk Klotrup Bæk løber i Bygum Bæk, som løber i Lilleåen, som er tilløb til Lerkenfeld Å Klotrup Bæk er privat kommunen Ingen Basisoplysninger Indsats ID Indsats type Vandløbets navn AAL-1537 åbning af rør på 33 meter Bygum Bæk 4

5 Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed Bygum Bæk er tilløb til Lilleåen, som udmunder i Lerkenfeld Å Bygum Bæk er offentlig kommunen Vandløbsregulativ Regulativ fra 2010 Basisoplysninger Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed AAL-1538 Åbning af rør på 46 meter Bygum Bæk Bygum Bæk er tilløb til Lilleåen, som udmunder i Lerkenfeld Å Bygum Bæk er offentlig kommunen Vandløbsregulativ Regulativ fra 2010 Basisoplysninger Indsats ID Indsats type Vandløbets navn Vandløbssystem Vandløbets klassifikation Vandløbsmyndighed AAL-1435 Fjernelse af spærring Bygum Bæk Bygum Bæk er tilløb til Lilleåen, som udmunder i Lerkenfeld Å Bygum Bæk er offentlig kommunen Vandløbsregulativ Regulativ fra 2010 I Vandplan 1 er betegnelsen på vandløbet Bygumkær Bæk, mens det i regulativet hedder henholdsvis Bygum Bæk og Klotrup Bæk. Det er regulativbetegnelsen, som er brugt i rapporten. 5

6 Alle indsatser ligger i Vesthimmerlands Kommune, som en del af Lerkenfeld Å med udløb i Lovns Bredning i Limfjorden. Figur 1 Oversigt over indsatserne med vandløbsbetegnelser I tabel 2 er samlet oplysninger om de planmæssige bindinger, der gælder for indsatserne. Der er et samlet skema for alle indsatser, men hvor der gælder forskellige bindinger for indsatserne, er det noteret i skemaet. Tabel 2 Oversigt over bindinger og bestemmelser for området Planbindinger Byggelinjer Beskyttelseslinjer Lavbundsarealer Geologisk værdifulde områder ingen ingen ingen ingen 6

7 Områder med særlig landskabelig værdi Større sammenhængende landskab Økologisk forbindelse Særlige naturområder Skovrejsningsområ der Skovrejsning uønsket Drikkevandsinteres ser Okker Fredninger Øvrige udpegninger og registreringer Bygum Bæk, indsats AAL-1537, AAL-1538 og AAL-1435 ingen Bygum Bæk, indsats AAL-1537, AAL-1538 og AAL-1435 ingen Øst for Bygum Bæk er der skovrejsningsområde, indsats AAL-1537, AAL-1538 og AAL-1435 ingen Området ved Klotrup ligger i OSD, mens resten er placeret i område med drikkevandsinteresser, OD, figur 2 Klasse IV, Ingen risiko for okkerudledning ingen Der er registrerede diger, der berører Klotrup Bæk. Digerne er vist med orange farve på figur 3. Beskyttet dige ligger delvis, hvor Klotrup Bæk løber ifølge MiljøGIS. Et stort område omkring indsatserne er udpeget til forbedret spildevandsrensning i vandplanen, se figur 4. Klotrup er udelukkende fælleskloakeret. Spildevandet renses på Aalestrup Renseanlæg. I forbindelse med den afskærende pumpestation er etableret et overløbsbygværk, som aflaster opspædt spildevand til Bygum Bæk via Klotrup Bæk. Inden det opspædte spildevand udledes til vandløbet, passerer det et forsinkelsesbassin. Der planlægges separatkloakering af byen. Det eksisterende overløbsbygværk planlægges ombygget til regnvandsbassin. Arkæologi og kulturhistorie Nødvendige myndighedstilladels er Separatkloakeringen er planlagt til ingen VVM-screening efter planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven ved gennemførelse 3-beskyttelse Vandløbene er beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Desuden er der mindre arealer med beskyttet eng ved indsatserne. De beskyttede arealer er vist på figur 3. Eng er vist med grøn sivsignatur. 7

8 Nationale handleplaner for truede fisk Natura2000- beskyttelse Bilag IV-arter ingen ingen Der kunne forventes forekomst af arter som damflagermus, vandflagermus, markfirben, stor vandsalamander, grøn mosaikguldsmed og grøn kølleguldsmed. Der er ikke kendskab til nogen af arterne i projektområdet, men spidssnudet frø og strandtudse er observeret 1,3 og 1,5 km borte. Grøn kølleguldsmed er fundet ved Aalestrup. Maj gøgeurt (ikke bilag IV-art) er fundet 640 meter borte. Figur 2 Kort over drikkevandsinteresser. OSD betyder Område med Særlig Drikkevandsinteresse, mens OD betyder Område med Drikkevandsinteresser 8

9 Figur 3. Beskyttet natur herunder diger. Den grønne fladesignatur med siv viser eng. Den gulbrune streg viser beskyttede diger. Den blå linje viser offentligt vandløb og den grønne linje privat vandløb. 9

10 Figur 4 Område udpeget til forbedret spildevandsrensning Figur 5 Økologisk tilstand ifølge MiljøGIS. Den røde streg betyder dårlig økologisk tilstand. Den grå ukendt tilstand og den gule moderat økologisk tilstand 10

11 2. Beskrivelse af de enkelte indsatser Forundersøgelsen skal belyse de biologiske og tekniske muligheder for at gennemføre projektet og belyse konsekvenserne ved projektet. Forundersøgelsen skal danne grundlag for den eventuelt kommende gennemførelse. I det følgende beskrives resultatet af forundersøgelsen af hver af indsatserne med de afvandingsmæssige konsekvenser og miljømæssige gevinster. 2.1 Klotrup Bæk Dette afsnit gælder for begge indsatser i Klotrup Bæk, AAL-1437 og AAL Klotrup Bæk er blevet målt op, da der ikke var et regulativ for den private bæk. Der er heller ikke fundet projekt for reguleringen af vandløbet. Som bilag er vedlagt længdeprofil af de nuværende og kommende forhold på de åbne dele af bækken. Opmålingen er brugt som grundlag for detailprojekteringen. Formålet med indsatserne i Klotrup Bæk er at skabe mulighed for at fisk og smådyr kan bevæge sig frit op- og nedstrøms i vandløbet. Vandløbet har potentiale til at blive udmærket gydevandløb, hvis der skabes fri passage og de fysiske forhold forbedres. Derved kan vandløbet få mulighed for at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand. Målsætningen er god økologisk tilstand, som svarer til DVFI mindst 5. Tilstanden er ifølge MiljøGIS ikke mulig at vurdere (fordi strækningen er rørlagt). Terrænet er fladt og jævnt med generelt fald mod nord til Lilleåen. Dog er der en bakke ved Knabervej 21, hvor vandløbet ligger dybt. Det kan være årsag til rørlægningen af vandløbet. Jordtypen består i hele projektområdet af finsand. Af tekniske anlæg skal nævnes spildevandsanlæg på Knabervej 21, hvor der findes pumpestation og underjordisk sparebassin. Klotrup Bæk ligger i et område udpeget som jordbrugsområde samt SFL-område. På målebordsblad fra er området allerede udgrøftet. Vandløbet synes at løbe i store træk i det trace, som indsatsen er indtegnet i MiljøGIS. Det er dog uklart, om vandløbet har løbet i skellet mellem matr. nr. 5a og 11a eller længere mod øst. På luftfotos fra 1954 er vandløbet åbent på hele strækningen fra A til det løber i grøften ved punkt C. Fra 1981 er vandløbet rørlagt på strækningen mellem A og C. Det er her vandløbet kommer frem i dagen. For placering af bogstaver henvises til figur

12 2.1.1 Indsats AAL-1437 Nuværende forhold Figur 6. Indsats AAL-1437 med rørlægning under Knabervej Rørlægningen af Klotrup Bæk ved denne indsats er på 44 meter ifølge MiljøGIS. Opstrøms røret er der 436 meter vandløb. Vandløbet er åbent på sydsiden af Knabervej, bortset fra de 44 meter. Røret løber formentlig fra punkt A til punkt B (brønd) ind under oplagsplads og vaskeplads ved entreprenørforretning. Det er kun strækningen på sydsiden af Knabervej, der indgår i indsatsen. 12

13 Figur 7 Klotrup Bæk set opstrøms projektområdet Figur 8 Punkt A, start af indsats AAL

14 Figur 9 Punkt B ved oplagsplads for maskinstation Figur 10. Placering af indsats og ejendomme Projektforslag Hvis røret åbnes på sydsiden af Knabervej, vil der stadig være ca. 38 meter rørlagt strækning tilbage under Knabervej og oplagsplads og vaskeplads for entreprenør. Fra rørindløbet til vejen er der ca. 20 meter, men med det formodede rørforløb, er der 44 meter rør. Det vil sige, at det er de 44 meter, der vil kunne åbnes. 14

15 Desuden vil det være vanskeligt at åbne den øverste del af strækningen under næste indsats, indsats AAL Dermed vil kun en kort strækning af vandløbet kunne gøres tilgængelig for smådyr og fisk uden betydelige omkostninger. Det betyder, at indsatsen ikke vil være omkostningseffektiv. Det foreslås derfor, at der ikke laves nogen indsats på AAL-1437 på strækningen opstrøms Knabervej. 15

16 2.1.2 Indsats AAL-1438 Nuværende forhold Det har som nævnt vist sig, at vandløbet allerede er åbnet på en del af strækningen, nemlig ca. 524 meter ud af de 852 meter. I efteråret 2015 har en lodsejer gravet vandløbet op, så røret er blevet blotlagt og resten af vandløbet er uddybet og helt renset for dyr og planter. Opmålingen stammer fra tiden efter den ulovlige opgravning. Der er altså tale om potentiel genåbning af 328 meter vandløb og ikke 852 meter. Selv om de 524 meter allerede er åbnet, har de en meget dårlig vandløbskvalitet. Røret er formentlig åbent, fordi rørene ikke virkede efter hensigten. På figur 11 er vist de reelle forhold. Figur 11. Indsats med de allerede gennemførte ændringer. På figuren viser den grønne streg MiljøGIS-udpegningen af rørlagt strækning på 852 meter. Heraf er dog ca. 555 meter allerede åbnet fra rød linje til udløb i Bygum Bæk, dog i et andet tracé. Røret løber formentlig fra rørindløbet ved indsats AAL til rørudløbet, som vist på figur 11. Den nu åbne strækning er inddelt i delstrækninger, som vist på figur 12 og beskrevet i tabel 3. 16

17 Figur 12. Klotrup Bæk opdelt i strækninger Tabel 3. Strækningsbeskrivelse af Klotrup Bæk ved AAL-1438 Strækning A-D B til C Beskrivelse Rørlagt strækning, hvis placering ikke er helt kendt. Brønde eftersøgt uden resultat. Strækningen er helt tilgroet med en svag lavning, hvor røret formodentlig ligger. Et dige følger bækkens tracé mellem B og D. Der er lavet et rørforløb mellem B og C. Hvor røret udmunder ved C sker et fald på cm til bund af grøft. Grøften har afløst den rørlagte bæk. På østsiden af grøften ligger et drænrør ca. 40 cm over vandløbsbunden. Se figur 14. Bredden af vandløbet er 3,4 meter foroven ved rørudløb B. Brinkerne står ca. 1:1. Stejlere på vestside, hvor brinkerne skrider. C-D D-E Ovenbredde kun 3 meter Bredden af vandløbet 2,5 meter. Her er lave, stabile brinker. Vandspejl står 50 cm under terræn. 17

18 E-G G-J Mellem de to tilløb fra syd er brinkerne ustabile. Terrænet er højere ved de opgravede store træer. Ved det høje parti er brinkerne ekstremt ustabile. Før opgravning var der fin grusbund, se figur 16 Opgravningen udført af lodsejeren slutter ca. 55 meter fra udløb. I J løber Klotrup Bæk sammen med Bygum Bæk. Som det ses på billedet, er der af lodsejere sket en brutal opgravning af bækken i efteråret 2015 Figur 13. Rørudløb fra vest i det opgravede tracé, punkt C 18

19 Figur 14. Blindtarm på vandløbet opstrøms C. Dræn ses forneden i billedet Figur 15. Strækning C-D set nedstrøms fra rørudløb efter opgravning 19

20 Figur 16. Strækning D-E før opgravning, set mod vest Figur 17. Strækning E-F før opgravning, høje, ustabile brinker 20

21 Projektforslag På den nedstrøms side af Knabervej 39 kunne vandløbet teoretisk set åbnes, men det synes ikke muligt at få fald på vandløbet uden at lægge vandløbet dybt i terrænet. Højdekurverne viser kote 30 helt fra udløbsbrønden ved Knabervej 39 til ca. 18 meter nedstrøms grusvejen ved Knabervej Det vil stadig være nødvendigt med en vejbro ved Knabervej 21-23, hvis vandløbet skal fritlægges. For forstørrelse af detaljerne på kortet henvises til bilag 1. På Knabervej 21 ligger desuden en pumpestation og et underjordisk bassin i samme tracé som vandløbet. Det er vandselskabets anlæg, som udleder opspædet spildevand til Klotrup Bæk. Det er ikke umiddelbart muligt at åbne vandløbet omkring pumpestation/bassin. Figur 18. Kortudsnit der viser højdeforholdene omkring indsatsen AAL-1438 Derfor foreslås det, at røret først åbnes fra punkt A (figur 12), hvorfra vandløbet slynges let inden for skelbræmmen indtil udløb i punkt D. På den sidste strækning trækkes bækken lidt ind på marken for at undgå dels et skarpt sving dels højt terræn. Grøften erstattes dermed af nyåbnet bæk i skellet mellem matr. nr. 5a og 11a. Tracéet bliver lidt anderledes end det formodede oprindelige tracé. Årsagen er hensyn til driften af ejendommen, da tracéet lige så godt kan ligge i skel. Den kommende åbne strækning er på 430 meter. 21

22 Faldet på den rørlagte strækning fra A til D er beregnet til ca.5,2. Vi kender dog ikke den eksakte kote for røret ved A. På den åbne strækning mellem D og J er faldet beregnet til 7. Vandløbet foreslås placeret, så der kommer god kontakt mellem land og vand til gavn for dyr og planter. Samtidig skal der stadig være frit drænudløb til vandløbet. I det nuværende åbne forløb mellem D og E hæves bunden. Desuden ønskes udlagt bundsubstrat i form af grus på den nyetablerede strækning samt skjulesten og gydegrus på hele strækningen, bortset fra strækningen fra F til J, hvor forholdene er for ustabile. Afvandingsmæssige forhold Dybden af det nye vandløb skal tilgodese afvandingen af mark og eng. Der er ikke kendskab til dræn til det rørlagte stræk, men de åbne grøfter har dræn fra et større område, som stadig skal have afløb til bækken. Der ses således ingen forværring af de afvandingsmæssige forhold ved de foreslåede indgreb. Måske vil afvandingen omkring det nye forløb endda blive forbedret. Markbehandlingen kan blive lettet ved at grøften mellem C og D formentlig kan blive erstattet af det nye tracé i skel. Grøften kan derefter kastes til, hvis der fås dispensation efter naturbeskyttelsesloven, hvilket forventes. Hvis lodsejeren ønsker de mindre grøfter fjernet, kan der søges om dette. Lodsejeres indstilling til projektet Tabel 4 Oversigt over lodsejere og deres holdning til at gennemføre indsatsen Lodsejer Mat.nr. Holdning til projektet Nicolaj Skov Pinholt 5a Indforstået med forslaget. Ønskede helst udretning af skel. Det lader sig ikke gøre, fordi diget er beskyttet. Niels Ole Rask 11a Ingen bemærkninger Morten Egedal 3k Ingen bemærkninger 22

23 Projektets gennemførlighed Lodsejernes holdning er undersøgt. Med den foreslåede placering og udformning er der ikke modstand mod projektet. Teknisk set er der intet til hinder for at gennemføre den skitserede indsats. Vi anbefaler derfor, at strækningen fra A til D åbnes og vandløbet slynges let. Desuden restaureres det allerede åbnede stykke indtil punkt E, 275 meter før udløb i Bygum Bæk. Dette foreslås til trods for, at ikke hele strækningen kan åbnes, da der kan opnås gode miljømæssige forhold på den åbne strækning. 23

24 2.2 Bygum Bæk Bygum Bæk er kommunal og har et regulativ fra Vandløbet har en længde på 2650 meter med et gennemsnitligt fald på 7,0. Bygum Bæk har generelt en meget god vintervandføringsevne, hvor risikoen for oversvømmelser langs bækken er lille, forudsat at rør er placeret rigtigt og med rette dimension Bækken var tidligere karakteriseret som B1, gyde- og opvækstvand for laksefisk. Målsætningen for Bygum Bæk er god økologisk kvalitet. Tilstanden er dårlig økologisk kvalitet. Figur 19. Bygum Bæk nedstrøms sammenløbet med Klotrup Bæk Indsats AAL-1538 Nuværende forhold Den rørlagte strækning, som omfattes af indsats AAL-1538, består af et rør på 46 meter ifølge MiljøGIS. Den opstrøms strækning er angivet til 307 meter. Kommunens opmåling viser en længde på rørstrækningen på 40 meter. I regulativet står 40 meter. 24

25 Figur 20. Placering af indsatsen på vandløbet Formålet med indsatsen er at skabe passage for smådyr og fisk til og fra den opstrøms strækning. Faldet på røret er målt til 4,4, hvilket svarer til eller er lidt mindre end faldforholdene i øvrigt i både Bygum Bæk og Klotrup Bæk. Røret ses ikke at have en egentlig funktion. Hvis der bliver behov for en overkørsel, kan den etableres senere med større rør, Ø40 cm. 25

26 Figur 21. Indløb rør Figur 22. Bygum Bæk ved udløb af rør 26

27 Projektforslag Det foreslås, at hele røret fjernes. Når røret er fjernet, lægges gydegrus i bækken og enkeltsten som skjulesten for at forbedre de fysiske forhold i bækken for smådyr og fisk. Lodsejere og deres holdning til projektet Lodsejer Mat.nr. Holdning til projektet Thorsten Nørgaard Nielsen 5a Ingen bemærkninger modtaget Niels Ole Rask 5m Ingen bemærkninger modtaget Morten Egedal 3k Ingen bemærkninger modtaget Afvandingsmæssige forhold Ved at fjerne røret ændres ikke på afvandingsforholdene, bortset fra at opstuvning af vand bliver undgået fremover. 27

28 Forslaget om at placere gydegrus og skjulesten i bækken vil blive holdt inden for regulativets rammer. Bredden er betydelig større i dag, end den skulle være efter regulativet, så der er mulighed for at indsnævre løbet med sten. Afvandingen vil dermed ikke blive forringet i forhold til regulativet. Projektets gennemførlighed Lodsejerne har ikke haft bemærkninger til projektet. Teknisk set er der ingen problemer i at gennemføre projektet, og da der ikke vil ske ændring af afvandingsforholdene, anbefaler vi, at projektet gennemføres. Restaureringen holdes inden for regulativets rammer. 28

29 2.2.2 Indsats AAL-1537 Nuværende forhold Indsatsen gælder åbning af rørlagt vandløb på 33 meter umiddelbart efter udløbet af Klotrup Bæk i Bygum Bæk. Det har vist sig, at rørlægningen ikke længere findes. Dokumentation ses på billedet: Figur 23. Bygum Bæk set opstrøms. I baggrunden ses skalapæl 3. Det er denne strækning indsats AAL-1537 skulle ligge på. 29

30 Figur 23. Bygum Bæk set opstrøms. Tilløbet af Klotrup Bæk fra højre. Skalapæl 3 ses i bunden af billedet til venstre. Rørlægningen AAL-1537 skulle ligge fra skalapælen og 33 meter nedstrøms. Figur 24. Rør fra tidligere opgravning af rørlagt strækning AAL-1537 ligger tilbage I 2011 har kommunen godkendt, at rørlægningen fjernes. Kortbilag hørende til tilladelsen ses neden under. 30

31 Figur 25. Kortbilag hørende til tilladelse til at fjerne rørlægning og rørbro, indsatserne AL-1537 OG AAL Vi anser derfor indsats AAL-1537 for at være gennemført. 31

32 2.2.3 Indsats AAL-1435 Der er i MiljøGIS angivet en spærring som vist på figuren, ca. 252 meter nedstrøms sammenløbet med Klotrup Bæk. Figur 26. Spærring AAL-1435 fra MiljøGIS Spærringen er eftersøgt på stedet, men uden resultat. Der er i 2011 givet tilladelse til at reparere og fjerne rørbroer i området. Kortbilaget fra tilladelsen er gengivet oven over. Der er ikke på stedet spærringer at se. Vi formoder derfor, at spærringen AAL-1535 er den rørbro, der er fjernet i 2011, selv om placeringen ikke er helt korrekt. Vi anser derfor indsats AAL-1435 for at være gennemført. 32

33 3. Effekt af projektets indsatser Nedenfor beskrives de forventede effekter af indsatserne. Der er tale om indsats AAL-1438 i Klotrup Bæk om delvis åbning af rør samt restaurering af bæk. Desuden foreslår vi gennemførelse af indsats AAL-1538 i Bygum Bæk bestående af åbning af rørlagt strækning. De øvrige indsatser ønskes ikke gennemført eller er gennemført. Tabel 5 Forventede konsekvenser af indsatserne Forventede konsekvenser Fisk Der findes ikke egentlige undersøgelser af fiskebestanden under de nuværende forhold. Det står dog klart, at fisk ikke vil kunne passere den lange rørlagte strækning i Klotrup Bæk. Desuden ventes den fysiske tilstand i den åbne del af Klotrup Bæk på nuværende tidspunkt at gøre bækken uegnet som levested for fisk. Der er ingen skjulesteder og/eller planter. Med den foreslåede indsats åbnes ca. 350 meter af røret, og den nye del sammen med den nedstrøms del af bækken bliver mere velegnet til gyde- og opvækstvand for fisk. Smådyr og DVFI Ved at fjerne rørlægningen og lave smårestaureringer i Bygum Bæk bliver godt 300 meter gjort tilgængelig og velegnet for fisk. Ifølge MiljøGIS er tilstanden i Klotrup Bæk enten dårlig (DVFI faunaklasse 1 og 2) eller ukendt (rørlagt strækning) økologisk tilstand. I Bygum Bæk er den økologiske tilstand moderat (DVFI faunaklasse 3). I Klotrup Bæk er antallet af arter 6, mens det er 20 i Bygum Bæk før sammenløbet med Klotrup Bæk. Antallet af individer er i samme størrelsesorden i de to vandløb. I Klotrup Bæk tæller 3 af de 6 tilstedeværende arter på negativ-siden i DVFI prøven på grund af deres tolerance for forurening og stillestående vand. Det drejer sig om vandbænkebider, børsteorm og mosesnegl. Der er kun fundet ferskvandstangloppe, der tæller på positivsiden i DVFI, samt en enkelt art af vårfluelarve. I Bygum Bæk er fundet 3 arter af husbyggende vårfluelaver, en art slørvinge, samt ferskvandstangloppe, der tæller på positiv-siden i DVFI. Men der er også fundet to arter af børsteorme, flere arter af 33

34 Vandløbsplanter dansemyggelarver samt fluelarver, der tæller på negativsiden i DVFI. Der er mulighed for at de gode arter i Bygum bæk kan indvandre til Klotrup Bæk, hvis forholdene i Klotrup Bæk forbedres. Begge vandløb har behov for mere varierede fysiske forhold, for at give plads til flere rentvands- og strømkrævende arter og løfte DVFI. I Klotrup Bæk på det opgravede stykke findes p.t. ingen vandplanter. Før opgravningen fandtes der nedenfor rørlægningen lysesiv, dunhammer, andemad, dueurt og vandstjerne sp. i vandløbet og brændenælder, dueurt, tagrør og lysesiv på brinkerne. Oven for rørlægningen findes vandstjerne sp. og dueurt i vandløbet og mjødurt og brændenælder på brinkerne. Fysisk vandløbskvalitet Passageforhold for smådyr og fisk Afvandingsmæssige forhold I Bygum Bæk er registreret sideskærm og dueurt i vandløbet og lysesiv, dueurt og mjødurt på brinkerne. Der sker ikke længere grødeskæring i bækken, hvilket giver tilsanding og tilgroning til skade for plantelivet. De fysiske forhold er temmelig varierende. Det fysiske indeks i Bygum Bæk er i 2010 målt til meter opstrøms tilløb fra Klotrup Bæk. (Miljøportalen). Det er en lav score. I Klotrup Bæk er de fysiske forhold forholdsvis gode på strækningen 55 meter fra udløbet i Bygum Bæk, bortset fra den voldsomme sandvandring efter opgravningen længere opstrøms. På den opgravede strækning er de fysiske forhold umådelig ringe. I Bygum Bæk er passageforholdene nu gode efter at indsatserne AAL-1537 (rør) og AAL-1535 (spærring) er fjernede. Hvis/når røret ved AAL-1538 åbnes helt eller delvis er der uhindret passage helt til starten af vandløbet. Bækken er i alt 2650 meter lang. I Klotrup Bæk er en del af rørstrækningen allerede åbnet. Med det foreslåede projekt vil fisk og smådyr få adgang til en strækning i Klotrup Bæk i alt 758 meter. Resten af rørlægningen anses det for urealistisk at åbne I Bygum Bæk vil åbningen af røret, AAL-1538 ikke betyde noget for afvandingen, bortset fra at opstuvning ved det lille rør undgås. Restaurering af bækken ved udlægning af skjulesten og gydegrus vil blive udført inden for regulativets rammer. I Klotrup Bæk er dybden af vandløbet på den opgravede strækning langt under dyrkningsniveauet på 1 meter. Drænudløb er også registreret betydeligt over bunden. Vandløbet er derfor dybere, end det har været hidtil, og det er dybere end nødvendigt for afvandingen. Det nye 34

35 Beskyttet natur Natura beskyttelse Bilag IV-arter tracé vil blive udformet, så afvandingen stadig tilgodeses. Både Bygum Bæk og Klotrup Bæk er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven. Desuden er der beskyttet natur i form af eng ved sammenløbet mellem Klotrup Bæk og Bygum Bæk. Ved AAL-1538 er der ikke beskyttet natur, men der er beskyttet eng nedstrøms indsatsen. Det er på dele af den strækning, hvor der foreslås restaurering. På figur 3 ses de beskyttede arealer. De foreslåede projekter ses ikke at påvirke beskyttet natur på negativ måde. Området ligger uden for Natura2000-områder, men afvander til område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Projektforslagene ses ikke at påvirke Natura2000- området negativt Der kunne forventes forekomst af arter som damflagermus, vandflagermus, markfirben, stor vandsalamander, grøn mosaikguldsmed og grøn kølleguldsmed. Der er ikke kendskab til nogen af arterne i projektområdet, men spidssnudet frø og strandtudse er observeret 1,3 og 1,5 km borte. Grøn kølleguldsmed er fundet ved Aalestrup. Maj gøgeurt (ikke bilag IV-art) er fundet 640 meter borte. Øvrige udpegninger Gennemførelse af projektforslagene vil være en fordel for eventuelle bilag IV-arter, der har behov for kontinuitet i vandløbene og god sammenhæng mellem vandløb og bredder. Ingen bemærkninger 35

36 4. Detailprojektering 4.1 Klotrup Bæk indsats AAL Projektomfang Projektforslaget består i at fjerne/knuse/afblænde ca. 365 meter rørledning på eng og mark, punkt A til D og lave nyt tracé langs skel i let slynget form med skjulesten, bundsubstrat og gydegrus. Desuden foreslås at restaurere bækken fra punkt D til sammenløb med Bygum Bæk ved på delstrækninger at hæve bunden og udlægge skjulesten og gydemateriale. Vandløbet foreslås hævet på delstrækninger mellem D til I, så der kommer bedre kontakt mellem land og vand til gavn for dyr og planter. Samtidig bliver der stadig frit drænudløb til vandløbet og det ustabile sand/siltlag i bunden bliver dækket. Der vil være behov for et midlertidigt sandfang, mens anlægsarbejdet pågår og en tid derefter. Figur 27. Strækningsbetegnelser og stationer for Klotrup Bæk Vandløbsdata Der er ingen regulativ for Klotrup Bæk, da bækken er privat. Vi sammenligner i stedet med Bygum Bæk på tilsvarende strækning. I regulativet for Bygum Bæk er dimensionerne for vandløbsstykket svarende til Klotrup Bæk: 36

37 Kote DVR90 [m] Kote DVR90 [m] Bundbredde, 0,25 m Sideanlæg: Min. 1,5 Gennemsnitligt fald: 3,8 De nuværende og projekterede data på den aktuelle del af Klotrup Bæk er vist i tabel 6. Tværprofiler er vist her og længdeprofiler i bilag 2 for projektering af Klotrup Bæk henholdsvis med og uden vandspejl. Faldet er noget større i Klotrup Bæk end i Bygum Bæk på de berørte strækninger. Tværprofilet i figur 28 viser de forholdsvis naturlige forhold i bækken, mens tværprofilet i figur 29 viser de abnorme forhold med ustabile brinker og meget bredt vandløb Afstand [m] Figur 28 Tværprofil ved I 50 meter fra udløb i Bygum Bæk Afstand [m] Figur 29 Tværprofil ved G ca. 150 meter fra udløb i Bygum Bæk 37

38 Kote DVR90 [m] Kote DVR90 [m] Afstand [m] Figur 30 Tværprofil ved E ca. 256 meter fra udløb i Bygum Bæk Afstand [m] Figur 31 Tværprofil ved D, men 10 meter inde i grøften i retning C. 38

39 Station Lokalitet Rørkote/bundkote Terrænkote Ny bundkote Ny Nyt fald Bemærkninger m m m station 222 A? Ca ,2 222 Da koten for røret ved A ikke er kendt, kan fald og bundkote ikke beregnes eksakt 343 B? Ca ,2 403 C Rørkote 27,90 Bundkote 27,33 28, Styrt fra rørudløb til bund af nuværende vandløb. 607 D 25,95 27,02 26, Her tilstøder det kommende tracé 703 E 25,53 26,78 25,8 723 Ekstremt bredt vandløb, ustabile brinker ca. E til H, højt terræn - F 25, G 25,62 27,4 25, ,8 893 H 24,54 26,0 24, I 24,52 25,6 24, J 24,24 24,9 24,2 980 Udløb i Bygum Bæk. Tabel 6. Stationering, bundkoter og fald på fremtidig strækning. Tal med kursiv er usikre Faldet fra brønd over A og D til J er 5,2 39

40 4.1.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Resultatet er, at der ligger kloak fra Vesthimmerlands Vand, telefonkabler TDC og fiberkabler HEF i området. Det formodes, at ledningerne ikke ligger i/ved vandløbet, men planer er ikke rekvireret. Tekniske anlæg Der er registreret og observeret bassin for opsamling af opspædet spildevand og regnvand på Knabervej 21 samt udledning til den rørlagte del af Klotrup Bæk. Der ud over er der ikke observeret tekniske anlæg i nærheden af indsatsen. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes højst behov for at rydde enkelte træer og buske i projektområdet. Dræn Der er kendskab til enkelte drænrør og flere grøfter i området. Hvis drænrør træffes, skal de sikres udløb i vandløbet Anlæg Fjernelse af rørledning mellem A og D samt etablering af åbent vandløb De 365 meter rør med diameter på 30 cm knuses eller blændes af. Hvis røret krydser det nye åbne vandløb fjernes rørene. Der graves nyt tracé på strækningen med en længde på ca. 400 meter. Faldet på strækningen skal være under 10. Det ventes at blive ca. 7. Brinkerne skal have et anlæg på mere end 1:1,5. Dybden af vandløbet bliver mellem 1 og 1,5 meter, men reduceres mest muligt for at have god forbindelse mellem jord og vand. Forslag til placering af det nye vandløb ses på figur 31. Den opgravede jord kan efter aftale med lodsejeren bruges til indfyldning i den stærkt uddybede strækning, når der er givet tilladelse til at sløjfe grøften. Overskud spredes på marken eller bruges til opfyldning mellem D og E. Mængde: Jordmængden, der graves op til nyt tracé på 400 m er ca m³. 40

41 Figur 32. Forslag til forløb af nyt vandløb mellem A og D i Klotrup bæk. Bemærk at det er nuværende stationering. Opfyldning af nuværende udgravede forløb Strækningen mellem C og D på 204 meter er nyopgravet fra 2015 til stor dybde. Der er ikke hverken grus, sten eller planter tilbage. Strækningen fyldes op med den overskudsjord, der kommer fra det nye tracé, når tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven foreligger. Der vil være behov for opfyldning med ca. 950 m³ jord. Mængder: 950 m³ jord lægges i grøften. Udlægning af gydegrus, bundsubstrat og skjulesten På ca. 500 meter af vandløbet, A til E, lægges gydegrus, bundgrus og enkeltsten til fisk og smådyr at skjule sig ved. Der lægges ikke grus og sten på den ustabile del af strækningen nedstrøms E. Der lægges 3 gydebanker a 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet på steder med godt fald. Placeringen aftales på stedet med entreprenøren. Gruset udlægges i en tykkelse på minimum 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en fordybning på cm og med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen skal være: 41

42 85% nøddesten på mm 15% singels og håndsten på mm I den øvrige vandløbsbund indbygges desuden håndsten, d= 200 mm som skjul for ørredyngel med 3-4 m mellemrum, så de ligger halvvejs nedgravet. Mængder: Der udlægges på strækningen ca. 1,6 m 3 skjulesten, ca. 30 m 3 stabilgrus og ca. 3,75 m 3 gydegrus. Hævning af bund fra D til E Mellem D og E er der ca. 102 meter. Vandløbsbunden foreslås hævet med 25 cm på delstrækninger. Det svarer til den tidligere bund, som stadig tillader modtagelse af dræn og grøfter. Hvor terrænet er højt og brinkerne ustabile foretages intet. Det vil være nødvendigt at bruge stabilgrus sammen med overskudsjord fra det nye tracé. Mængder: 75 m³ overskudsjord/stabilgrus indbygges på strækningen Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 42

43 Kote DVR90 [m] Kote DVR90 [m] 4.2 Bygum Bæk, indsats AAL Projektomfang Opgaven består i at fjerne rørledning i bækken på engareal og delvis restaurere bækken op- og nedstrøms med udlægning af skjulesten og gydemateriale. Formålet er at opfylde miljømålet i vandplan Vandløbsdata Ifølge regulativet er bundbredden 25 cm. I realiteten er bredden mere end dobbelt så stor. Vandløbet er stærkt tilgroet og har en ringe fysisk variation med kanallignende forløb med stejle brinker og ca. 1 meter fra bund af vandløb til terræn. Faldet på vandløbet er forholdsvis højt, men er langt under maksimum fald ifølge kriterier for restaurering af vandløb. Det forholdsvis høje fald skyldes formentlig tidligere udretning af vandløbet Afstand [m] Figur 33. Tværprofil umiddelbart efter udløb af rør fra Regulativopmåling Afstand [m] Figur 34. Tværprofil i station 400, 71 meter nedstrøms rørudløb fra Regulativopmåling

44 I regulativet er dimensionerne for vandløbsstykket: Bundbredde, 0,25 m Sideanlæg: Min. 1,5 Gennemsnitligt fald: 3,8 (25,74-24,25)/( )*1000 Bundkoter og fald på vandløbsstrækningen er vist i tabel 7. 44

45 Station (m) Målt bundbredde (m) Regulativ bundbredde 1 (m) Målt bundkote (m) Regulativ bundkote (m) Ny bundkote (m) Vanddybde februar (m) Fald Bemærkning A 289 1,2 0,25 25,74 25,74 25,74 3,2 Rørindløb B 329 1,3 0,25 25,56 25,61 25,61 0,20 3,8 Rørudløb C 488 1,5 0,25 24,87-24,87 0,25 - Tilløb fra højre C ,6 0,25 24,37 24,37 24,37 0,20 knækpunkt D 685 0,40 24,24 24,25 24,25 7,4 Sammenløb med Klotrup Bæk Tabel 7. Stationering, dimensioner, bundkoter og fald på fremtidig strækning i Bygum Bæk Der projekteres således ingen ændring i bundkoter og i bundbredde i forhold til regulativets bestemmelser 1 Den nuværende regulativmæssige bundbredde svarer til den projekterede bundbredde 45

46 4.2.3 Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Resultatet er, at der ligger kloak fra Vesthimmerlands Vand, telefonkabler TDC og fiberkabler HEF i området. Det formodes, at ledningerne ikke ligger i/ved vandløbet, men planer er ikke rekvireret. Tekniske anlæg Der er ikke registreret eller observeret tekniske anlæg i nærheden af indsatsen. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. Dræn Der er kendskab til enkelte drænrør i området. Når de træffes, skal de sikres udløb i vandløbet Anlæg Opgravning af rørledning De 40 meter rør med diameter på 25 cm mellem A og B graves op og fjernes til genbrug. I regulativet står Ø40 cm, men det er den ønskelige diameter og ikke den reelle. Rørledningen ligger mellem station 289 og 329 på det lange lige stræk i bækken. Udlægning af gydegrus og skjulesten På ca. 400 meter af vandløbet nedstrøms det fjernede rør lægges gydegrus og enkeltsten til fisk og smådyr at skjule sig ved. Der lægges 3 gydebanker a 10 meters længde i fuld bredde af vandløbet. Den eksakte placering aftales senere. Før udlægning af gydegrus opgraves sand og slam til fast bund. Udformningen af gydebankerne skal være uden ekstra fald i forhold til bækkens naturlige fald. Gruset udlægges i en tykkelse på minimum 25 cm. Gruset lægges lidt op ad brinkerne. Ved afslutningen på gydebanken efterlades en lille fordybning med en længde på ca. 1-2 m som opholdsvand for ørreder. Kornstørrelsen på gydegruset skal være: 85% nøddesten på mm 15% singels og håndsten på mm 46 Himmerlandsgade 27

47 I den øvrige vandløbsbund indbygges desuden håndsten, d= 200 mm som skjul for ørredyngel med 3-4 m mellemrum i, så de ligger halvvejs nedgravet. Mængder: Der opgraves 40 lbm rør med vægt på 4 tons. Der udlægges ca. 1 m 3 skjulesten og ca. 1,25 m 3 gydegrus. Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. 47 Himmerlandsgade 27

48 5. Økonomi og tidsplan Indsats nr. AAL Klotrup Bæk Pris kr. Anlæg Udbud Projektledelse og tilsyn I alt Referenceværdi for gennemførelsen i Klotrup Bæk er ukendt. Hvis vi tager udgangspunkt i den oprindelige værdi fra MiljøGIS på 868 m opstrøms, bliver referenceværdien: 5 * ( * 0,868) = kr. Da ikke hele rørledningen fjernes, er det usikkert, om denne referenceværdi er den korrekte. Hvis vi regner med restaurering af 500 meter, bliver referenceværdien kr./km. Det svarer til 5 * ( * 0,500) = kr. Vi forventer en betydelig grad af samarbejdsvilje fra lodsejernes side på grund af den ulovlige opgravning, som skal retableres. Indsats nr. AAL Bygum Bæk Pris kr. Anlæg Udbud 0 Projektledelse og tilsyn I alt Det vil være en fordel at gennemføre de to indsatser i sammenhæng for at sikre økonomien. Efteråret 2016 er ønskelig. Referenceværdien for gennemførelse af indsatsen i Bygum Bæk vil være kr./km for åbning af rør for opstrøms strækning. Den opstrøms strækning er 307 meter. Det vil sige, at tilskuddet kan være 5*( * 0,307) = kr. Arbejdet ønskes udført i efteråret Himmerlandsgade 27

49 6. Konklusion De 5 indsatser i projektet er undersøgt. Undersøgelserne har ført til, at vi foreslår at gennemføre 2 af indsatserne. Det er AAL-1438 i Klotrup Bæk og AAL-1538 i Bygum Bæk. Indsatsen i Klotrup Bæk gennemføres dog kun delvis på grund af uforholdsmæssigt store omkostninger for dele af indsatsen. To andre indsatser, AAL-1435 og AAL-1537 er allerede gennemført. En af indsatserne, AAL-1437, foreslås udeladt sammen med øvre del af AAL-1438, da der alligevel ikke bliver fri passage til den opstrøms strækning. Det er usikkert, hvilken referenceværdien den foreslåede indsats AAL-1438 i Klotrup Bæk vil have. Projektforslaget kan eventuelt tilpasses til referenceværdien. Indsats AAL i Bygum Bæk vil kunne gennemføres for 5 * referenceværdien. Afvandingsforholdene i Klotrup Bæk forventes ikke at blive forringet ved den foreslåede indsats, da dræn og grøfter sikres fortsat udløb i bækken. I Bygum Bæk vil vandløbets vandføringsevne ikke komme under regulativets rammer. Lodsejerne er indforstået med den foreslåede udformning af projekterne. 49 Himmerlandsgade 27

50 Bilag Bilag 1 Forstørrelse af figur 18, så detaljer kan læses 50 Himmerlandsgade 27

51 51 Himmerlandsgade 27

52 Bilag 2 Terrænprofil og tværprofiler for Klotrup Bæk 52 Himmerlandsgade 27

53 53 Himmerlandsgade 27

54 54 Himmerlandsgade 27

55 55 Himmerlandsgade 27

56 Kun profilet fra punkt C er korrekt. Resten skal man se bort fra 56 Himmerlandsgade 27

57 Vesthimmerlands Kommune 9600 Aars Telefon: Himmerlandsgade 27