Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

Transkript

1 Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften 1

2 Indhold Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften... 1 Indledning... 3 Udførelsen... 4 Bilag Detailprojekt for genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften Projektomfang Vandløbsdata Diverse informationer Anlæg Detailbeskrivelser af indsatser og materialer

3 Indledning Projektet er udført i forbindelse med Vandplan 1 og formålet er at opnå en god økologisk tilstand i vandløbet. Den udpegede indsats AAL-1086 var en rørlagt strækning på 29 meter i Borremosegrøften, der er tilløb til Halkær Å. Der er i forundersøgelsen for indsatsen gjort rede for at rørlægningen begrænsede fisk og smådyrs vandring i vandløbet. Figur 1 Rørets indløb 3

4 Figur 2 Projektets placering i Vesthimmerlands Kommune markeret med en rød stjerne Udførelsen Genåbningen af strækningen blev gennemført på 3 dage mellem d og Sloths Naturplejes erfarne maskinførere fjernede dygtigt rørene og etablerede et stabilt trace under vanskelige forhold. Røret lå dybt i terrænet på et smalt stykke mellem en sø og en skov. De nye brinker er meget høje, men hældningen er på mellem 1:1,5 og 1:2,2 ifølge en efterfølgende opmåling. 4

5 Figur 3 Røret lå dybt under jordoverfladen, hvilket har medført meget høje brinker. De lyse partier i jorden er finkornet ler, der meget let eroderer. For at undgå transport af store mængder sand ved gravearbejdet, blev der etableret et midlertidigt sandfang nedenfor arbejdsområdet ved at opdæmme vandet med et par løse rør. Figur 4 For at undgå omfattende udvaskning af sand, indrettedes et sandfang af et par rør. På grund af ler og meget finpartikulært materiale i jorden under røret, var det ikke muligt at grave under den regulativmæssige bund, så der kunne blive plads til et 30 cm lag af gydegrus. Der dukkede dog sten op af den nye vandløbsbund, så der er god fysisk variation til gavn for smådyr, der foretrækker fast underlag. 5

6 Figur 5 Sten og grus i bunden har indfundet sig naturligt. På trods af kraftig regn på etableringstidspunktet, holdt de nye brinker sig fint stabile, der er dog efterfølgende udsået græs for at undgå erosion fra den store jordflade. 6

7 Figur 6 Ved besigtigelse d har det udsåede græs fået godt fat, der er kun sket lidt erosion af kanterne. Der er på flere strækninger i Borremosegrøften et ret højt fald, dette var også tilfældet i den rørlagte strækning. I forundersøgelsen var det foreslået at faldet ved genåbningen skulle udlignes ved at lave et slynget forløb, der forlængede strækningen fra 29 meter til 37 meter. Denne løsning ville dog have krævet, at der var bedre plads mellem søen og skoven, der ligger på hver side af vandløbet. Figur 7 Bag brinken ses søens overflade, der kun er få meter fra vandløbet. Hvis vandløbet var blevet etableret med slynget forløb mod søen er der fare for at adskillelsen mellem sø og vandløb bryder sammen. 7

8 Figur 8 Billede taget opstrøms mod syd. På østsiden af vandløbet ligger en pyntegrøntsplantage. Desuden er terrænforskellen stor og en slyngning af vandløbet i denne retning ville have givet høje, ustabile brinker. Derfor blev der søgt om projektændring, hvor faldet skulle udlignes opad i vandløbet, ved at rette bunden til og udflade faldet. Ved selve gennemførelsen stod det klart at denne løsning ikke kunne lade sig gøre, uden at fælde flere store træer langs vandløbet. 8

9 Figur 9 Ovenfor rørlægningen er skoven tæt og ufremkommelig for maskiner. Det var heller ikke en holdbar løsning at forlænge faldet nedad i vandløbet, da den nedenfor liggende strækning også allerede har et højt fald. 9

10 Figur 10 Strækningen nedenfor rørlægningen har et fald på ca. 12 promille og rigtig fin bund med sten og grus. Her har vandløbet gennem de seneste årtier selv påbegyndt sin genslyngning. Træbevoksningen ovenfor det reetablerede stykke gør det vanskeligt, at måle bundkoten på de ønskede steder med kommunens Trimble-GPS, men på strækningen fra 15 meter ovenfor det tidligere rørindløb til udløbet, er faldet på omkring 16 promille. Som det ses af figur 14 og 15 i detailprojektet nedenfor svarer dette dog til faldet andre steder i vandløbet, og vi vurderer at det er et naturligt fald for vandløbet og ikke vil være ualmindeligt hårdt for fisk at passere strækningen. 10

11 Figur 11 Faldet på den genåbnede strækning er over 10 promille, men med gode bundforhold, der omfatter sten, grus og varierende bunddybde, er strækningen passerbar for fisk og insekter. Med tiden vil den givet vis naturligt blive mere slynget ved at påvirke brinkerne. Den overskydende jord blev placeret i et jævnt lag langs pyntegrøntsplantagen og tilsået med græs. Ved kontrolopmåling med GPS er det konstateret at jorden ligger udenfor 3 beskyttet natur. Figur 12 Det overskydende jord er placeret ovenfor ådalen udenfor 3 beskyttet natur. 11

12 Effekter Forventede effekter Vi forventede at adgangen for fisk og smådyr ville blive forbedret ved at fjerne rørlægningen og genskabe et åbent forløb med god fysisk variation. Reelle effekter Da den rørlagte strækning var forholdsvis lang, lå dybt i terrænet og der var tæt bevoksning over røret, kan det have været svært for insekter, der bevægede sig langs vandløbet, at finde rørets anden ende. Desuden kan det have været svært for fisk at bevæge sig op igennem røret, der med sin glatte overflade, øger effekten af det høje fald. Den nye åbne bund med sten, grus og vekslende dybder, forbedrer fiskenes muligheder for at vandre op i vandløbet, der flere steder har strækninger med ret højt fald. Genåbningen medfører også, at der bliver en længere strækning af vandløbet, hvor vandplanter kan vokse, samt en øget kontakt mellem vandløbet og den tilstødende natur. Yderligere forventede effekter Vi forventer, at når vandplanter begynder at etablere sig på den genåbnede strækning vil det øge mængden af plantemateriale i vandløbet og tillige mængden af smådyr, der lever i forbindelse med planterne. 12

13 Bilag 1 Detailprojekt for genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften Projektomfang Projektet består i at genåbne en rørlagt strækning i Borremosegrøften, der er tilløb til Herredsbækken. På strækningen syd for Sjøstrupbro er en strækning på 29 meter øverst i ådalen rørlagt. Rørlægningen er udpeget i Vandplan 1 som en indsats med reference nummer AAL-1086, der skal genåbnes for at forbedre adgangen for vandrende fisk og vandløbsinsekter. Figur 13 Placering af projektområdet sydøst for Aars i Borremosegrøften. Rørlægningen er markeret med gul. 13

14 Vandløbsdata Borremosegrøften er omfattet af regulativ fra Følgende er uddrag fra regulativets afsnit 3.0 om Vandløbets skikkelse, dimensioner m.v. Den udpegede rørlægning ligger i st til Det ses desuden at vandløbet flere steder har et forholdsvis højt naturligt fald. Figur 14 Det ses i uddraget fra regulativet, at på strækningen st til 2228 er faldet over 15 og på strækningen st til 2500 er faldet over

15 Figur 15 Det ses af uddraget fra regulativet at faldet på strækningen st til 2550 er 26 og på strækningen st til 3100 er faldet over 12. Diverse informationer Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Resultatet er, at der ligger kloak fra Vesthimmerlands Vand, telefonkabler TDC og fiberkabler HEF i området. Det formodes, at ledningerne ikke ligger i/ved vandløbet, men planer er ikke rekvireret. Tekniske anlæg Der findes ingen tekniske anlæg i projektområdet. Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. Rydninger Der forventes ikke behov for at rydde træer og buske i projektet. Dræn Der er kendskab til enkelte drænrør og flere grøfter i området. Hvis drænrør træffes, skal de sikres udløb i vandløbet. 15

16 Anlæg Detailbeskrivelser af indsatser og materialer Adgangsvej fra Sjøstrupbro via grusvej til pyntegrøntsplantagen på matr. nr. 13d. Der køres vest for plantagen udenfor 3 naturbeskyttede arealer. Hvis dette stræk er for stejlt for mankinerne at køre på, er der givet tilladelse fra lodsejer til at benytte køresporet i plantagen, og at der kan fjernes det nødvendige antal træer for adgang til rørledningen. Figur 16 Adgangsvej fra Sjøstrupbro markeret med rød. Alternativ vej markeret med gul. Arbejdsopgaver: Rydning af træer over rørlægningen: Ovenpå rørlægningen vokser selvsåede træer og krat, der skal fjernes. Stammer opskæres og lægges til side til lodsejer, mens kvas og mindre grene skubbes ind i skovbrynet på matrikelgrænsen mod syd. 16

17 Figur 17 Selvsået krat og træer ovenpå rørlægningen skal fjernes. Jordarbejder: Da røret ligger dybt under terræn og terrænet endvidere skråner opad mod plantagen mod øst, skal der udvises særlige hensyn for at opnå sikre, stabile brinker. Der skal iværksættes foranstaltninger, der forhindrer udvaskning af sand nedstrøms arbejdet. Der graves skråt ned til rørene, der tages op og fjernes til godkendt modtagelse. Brinkerne etableres med en hældning på mindst 1:1,5. Da det er finsandet jord, kan det vise sig at være nødvendigt med større hældning end 1:1,5 for at sikre stabile brinker på det meget store anlæg. For at udligne faldet til 10 på strækningen, sænkes bundkoten ved indløbet i røret med 8 cm til 1279 (DVR90). Faldet fordeles jævnt nedad til kote 1250 ved rørets udløb og opad på en strækning af 8 meter ovenfor rørindløbet. Derudover tilstræbes det, at der graves ca. 30 cm under regulativmæssig bund, for at kunne udlægge et 30 cm lag af grus på strækningen, men hvis det viser sig, at brinker og bund bliver ustabile pga. finpartikulært materiale, såsom flydesand eller ler, graves der kun til regulativmæssig bund. Der er erfaringer med problemer med finpartikulært materiale fra tidligere vandløbsprojekter i kommunen. Jorden udbredes efter aftale med lodsejeren i et jævnt lag på strækningen langs plantagen udenfor det 3 naturbeskyttede område. Forventede mængder: Det anslås, at der skal flyttes ca. 370 m 3 overskudsjord. Udlægning af grus og sten: På den genåbnede strækning fyldes der op med grusblanding til regulativmæssig bund og udlægges spredte skjulesten. Der anvendes følgende blanding af grus: (efter DTU Aquas anvisninger for vandløb >1 m): 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) 17

18 Forventede mængder: Der skal bruges ca. 3 m 3 gydegrus som specificeret ovenfor og ca. ¼ m 3 skjulesten med cm diameter. Retablering Alle arealer og flader, der har været berørt af anlægsarbejderne, retableres generelt til standard som før arbejdets start. På græsarealer, der er i omdrift, sås der græs igen. Himmerlandsgade 27 Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: post@vesthimmerland.dk 18