Fjernelse af reparationsgrænsen - en kilde til danske arbejdspladser

Transkript

1 Fjernelse af reparationsgrænsen - en kilde til danske arbejdspladser OSSIER OM REPARATIONSGRÆNSEN

2 Færre totalskader - flere arbejdspladser Ændring af reparationsgrænsen har ved to lejligheder, senest i slutningen 2010, medført betydelige tab for autobranchen. Reparationsgrænsen er en dybt upopulær regulering, fordi det i det daglige opleves som fornuftstridigt at kassere velholdte køretøjer, der har fået en begrænset skade eller har været udsat for tyveri. Mange nyere og miljøvenlige mindre biler bliver erklæret totalskadet ved ubetydelige skader, hvis eksempelvis bilens airbags udløses og selestrammerne aktiveres. Der er ofte ikke plads til udskiftning af de dyreste komponenter under reparationsgrænsens loft og biler med små skader bliver som regel eksporteret til genopbygning og brug i udlandet. Det er reelt eksport af arbejdspladser! 02

3 03

4 Hvorfor er reparationsgrænsen skadelig for Danmark? Reparationsgrænsen har negativ indvirkning på: Afgiftsprovenu Arbejdspladser Genbrug Handelsbalance Miljø Mobilitet Uddannelsespladser til unge Reparationsgrænsen - medfører dagligt et tab af arbejdspladser i Danmark og har været en stærkt medvirkende årsag til lukning af to fabrikker, der fremstillede karrosseridele. Den har medført lukning af serviceværksteder, autooprettere og autolakerere og den har reduceret antallet af lærepladser for unge. - belaster handelsbalancen helt unødvendigt. I takt med at olieproduktionen i Nordsøen formindskes og investeringsniveauet (forhåbentlig) atter stiger, bliver der brug for at begrænse importen af forbrugsgoder. Biler, der kan repareres - oven i købet med dansk fremstillede komponenter eller med genbrugsdele - skal blive på de danske veje. - er en offentlig blåstempling af brug-og-smid-væk-mentalitet. Det er skidt for både miljøbevidstheden og ansvarsbevidstheden over for en verden med begrænsede ressourcer. Fremstillingen af nye biler trækker på en række vigtige, strategiske råvarer, som på et tidspunkt opbruges. - giver et negativt globalt CO 2 regnskab. En mulig, lille forbedring i det danske CO 2 regnskab, p.g.a. import af flere nye biler, overgås langt af skadevirkningen for det globale regnskab, idet fremstillingen af en ny bil er meget CO 2 belastende. - øger forsikringsomkostningerne ved mobilitet. Uden en reparationsgrænse vil økonomiske kalkuler afgøre, hvad der er fornuftigt at reparere. Samtidig vil efterspørgsel af skadesarbejde i det økonomiske grænseområde øge konkurrencen og give forsikringsselskaberne yderligere besparelser. - giver ikke det forventede provenu. De trafikskadede biler omsættes ikke til nye biler, som giver et højt provenu, men i langt højere grad til brugte - i reparationsgrænsens levetid er importen af brugte biler derfor steget drastisk. 04

5 05

6 Eksempel 1 - kollision Mærke Model Toyota Aygo Plus Årgang Reg. dato KM Stelnr. Skadetype Zoner Handelsværdi Rep. grænse Udgifter: Arbejdsløn Mat. hulrumskonservering Div. Ialt Reservedele Lak Miljøomkostning af lak mat.6% Miljøomkostning af arbejdsløn 1,4% Momspligtig Moms 25% Ialt incl. moms Kollision Venstre side midt, tag, forrude, kabine, mekaniske dele KR KR ,31 KR 120,00 KR 120,00 KR ,41 KR ,72 KR 246,46 KR 186,55 KR ,45 KR ,61 KR ,06 KR Billedet viser en to år gammel bil med en mindre skade i fronten, som let repareres uden indgreb i bilens sikkerhedsmæssige zoner. Bilen har et lavt km-tal og fremstår i øvrigt som ny. TOLDSAG TOTALSKADE Reparationen kan ikke finde sted for selskabets regning Eksempel 2 - kollision Mærke Model Mazda 2 Touring Årgang Reg. dato KM Stelnr. Skadetype Zoner Handelsværdi Rep. grænse Udgifter: Arbejdsløn Reservedele Lak Miljøomkostning af lak mat.6% Miljøomkostning af arbejdsløn 1,4% Momspligtig Moms 25% Ialt incl. moms Kollision Front KR KR ,26 KR ,83 KR 6.453,35 KR 127,76 KR 332,74 KR ,94 KR ,99 KR ,93 KR Billedet viser en økonomisk bil med meget lavt km-tal. Der er tale om en frontskade, som uden problemer kan repareres. TOLDSAG TOTALSKADE Reparationen kan ikke finde sted for selskabets regning 06

7 Eksempel 3 - tyveri Lb. nr. Mærke: Model: Evt. modelspec.: PL RENAULT SCENIC II CONFORT AUTHENTIQUE Årgang: 2003 Handelsværdi: KR KM: Stelnr: Rep. grænse: Generel stand: Skadetype: Skadezoner: Skades-opg.: ARBEJDSLØN RESERVEDELE MILJØOMKOSTNING MOMSPLIGTIG MOMS 25,00% IALT INCL. MOMS Andre skader: Nr.Plade-type: VF1JM0C0H KR MIDDEL TYVERI HØJRE SIDE FORRESTE DØR KABINE 6.729,70 KR ,62 KR 94,22 KR ,54 KR ,89 KR ,43 KR småbuler HVID Billedet viser en bil, hvor sæder og indendørs beklædning er stjålet. Opgjort med originale dele kan bilen sættes i stand med reservedele for ,62 kr. excl. moms, men den falder for reparationsgrænsen og erklæres totalskadet. Med genbrugsdele kunne bilen sættes i stand for under kr. plus arbejdsløn. Eksempel 4 - tyveri Fabrikat: Model: Audi A4 Variant: 1,8 Drivmiddel: Bilens stand: Benzin God Årgang: reg. dato: Nummerpladetype: Hvide Km: Handelsværdi: Stelnummer: Rep. grænse: Udgifter: Arbejdsløn Arb.løn hulrumskonservering 6% Mat. hulrumskonservering 1,4% Div. Ialt Reservedele Lak Miljøomkostning af lak mat.6% Miljøomkostning af arbejdsløn 1,4% Momspligtig Moms 25% Ialt incl. moms KR WAUZZZ8DZYA KR 3.651,50 KR 218,00 KR 70,00 KR 288,00 KR ,07 KR 4.543,77 KR 90,66 KR 51,12 KR ,12 KR ,53 KR ,65 KR Billedet viser en bil, hvor to komplette døre er stjålet. Opgjort efter reglerne kan bilen istandsættes for ,12 kr., heraf reservedele for ,07 kr. - begge beløb plus moms. Bilen falder imidlertid for 65 procents-grænsen. To komplette brugte døre i bilens farve kunne leveres for omkring kr. fra en genbrugsforretning. 07

8 Den danske bilpark er ikke forældet Letland Slovakiet Finland Estland Grækenland Norge Sverige Danmark Portugal Frankrig Tyskland EU-gennemsnit Belgien Østrig Storbritannien Diagram: Sammenligning af bilparkens alder i europæiske lande - ANFAC, ACEA 2010 Når det drejer sig om fordelene ved anskaffelse af nye biler, bliver det ofte brugt som argument, at den danske bilpark er blandt de ældste i verden. Denne påstand holder ikke til en nærmere analyse. Sammenlignet med alderen på bilparken i andre europæiske lande, er gennemsnitsalderen for den danske bilpark kun et år højere end EU-gennemsnittet. Gennemsnitsalderen for bilparken i de øvrige skandinaviske lande er i øvrigt højere end den danske. Bilproduktion belaster også miljøet Brugen af biler belaster miljøet og udleder CO 2, men med til regnskabet hører også, at der udledes CO 2, når en bil produceres. Derfor skal selv en mindre brændstoføkonomisk bil køre et vist antal kilometer før CO 2 -regnskabet går i nul, og man opnår en gevinst ved at skifte til en mere brændstoføkonomisk bil. Produktionen af en gennemsnitsbil vil udlede 12 tons CO 2. Selvom bilerne siden 2001 i dag produceres mere energieffektivt, er de dog samtidigt generelt blevet tungere og mere komplekse (brug af elektronik og dyre metaller, sjældne mineraler i katalysatorer mv.), hvorfor der ikke er grund til at antage, at udslippet per bil i produktionskæden er faldet. [jf.concito-rapport december 2010] Hver gang en brugt bil erklæres totalskadet, og bliver erstattet af en ny bil, vil det sætte et aftryk i CO 2 - regnskabet. Særligt hvis den brugte bil erstattes af en ny bil, hvor brændstoføkonomien i de to biler er den samme. Ved at fjerne reparationsgrænsen, vil en uhensigtsmæssig udskiftning blive begrænset. 08

9 09

10 Fjern reparationsgrænsen og få flere i arbejde... Regeringen har en målsætning om at skaffe flere i arbejde og øge antallet af lærepladser. Her er en nem og sikker opskrift: - Flere arbejdspladser på fabrikker, der fremstiller bildele, f.eks. hos Klokkerholm (karrosseridele) og hos Nissens (kølere); - Flere arbejdspladser hos grossister, fordi der sælges flere dele og udstyr; - Flere arbejdspladser på karrosseriværksteder, fordi der udbedres flere trafikskader; - Flere arbejdspladser på mekaniske værksteder, fordi der udføres flere reparationsarbejder; - Flere arbejdspladser hos autolakererne, fordi flere biler skal males om; - Flere arbejdspladser i genbrugsbranchen, fordi trafikskadede biler ikke længere sendes ud af landet til genopbygning, men repareres lokalt; - Flere elev- og lærlingepladser i alle dele af branchen, fordi der bliver råd til dem. Hvis den lovfastsatte reparationsgrænse fjernes bliver det overladt til markedet og forsikringsselskaberne at vurdere, hvad der kan betale sig - arbejdspladser og værdier vil ikke længere gå tabt unødvendigt! 10

11

12 Følgende organisationer står bag ønsket om fjernelse af reparationsgrænsen: AUTIG (Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark) CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) Dansk Autogenbrug (DAG) Dansk Autoglas Dansk Bilforhandler Union Foreningen af Auto- & Industrilakerere (FAI) Håndværksrådet Sammenslutning af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) Krogager - AUTIG 2012