Volker Nitz. Dækbranchens Fællesråd

Transkript

1 Volker Nitz Dækbranchens Fællesråd

2 Vinterdæk lovgivningen NORDEN OG EUROPA

3 NORGE Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Min. tilladte mønsterdybde er 3 mm. SVERIGE Vinterdæk er lovpligtige i perioden 1. dec.-31. mar. Dækkene skal være godkendt på den såkaldte "STRO-liste". Min. tilladte mønsterdybde er 3 mm. TYSKLAND Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Min. tilladte mønsterdybde er 1,6 mm, dog betragtes vinterdæk med under 4 mm som sommerdæk i visse områder. DANMARK Vinterdæk er ikke lovpligtige. Min. tilladte mønsterdybde er 1,6 mm.

4 Vinterdæk lovgivningen Danmark??????

5 Høring om eventuelt krav om vinterdæk 11. Januar 2011 Transportminister Hans Christian Schmidt har anmodet Trafikstyrelsen om en redegørelse om eventuelt krav om vinterdæk i Danmark. Redegørelsen gennemgår faktuelle oplysninger om vinterdæk samt svenske og tyske regler for lette og tunge køretøjer. Det vurderes, at der ikke er dokumentation for, at et krav om vinterdæk vil forbedre trafiksikkerheden (målt i personskadeuheld), men at fremkommeligheden vil blive forbedret de dage, hvor der er sne på vejen. Det indstilles, at der foretages en bred høring om valgmulighederne:

6 Valgmulighederne Krav om vinterdæk og øget mønsterdybde Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på de tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser, eller Krav om øget mønsterdybde Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønster-dybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser, eller Uændrede regler Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper.

7 Høring om eventuelt krav om vinterdæk 4. februar 2011 Dækbranchen afleverer samlet høringssvar Forslaget støttes tillige af de øvrige organisationer i Autobranchen, herunder: D.A.F. Danmarks Automobilforhandler Forening, AUTIG Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark CAD Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark

8 Forslag til lov om obligatorisk anvendelse af vinterdæk 1. Krav om vinterdæk til personbiler og varebiler køretøjer op til 3500 kg. a. M+S markerede dæk på alle hjul ved vinterføre b. Minimum mønsterdybde på 3 mm på M+S markerede dæk ved vinterføre c. Ingen periodeangivelse, men krav om M+S markerede dæk ved vinterføre som defineret i Tyskland nærmere ved rim, frost, is, isslag, sne eller snesjap.

9 Forslag til lov om obligatorisk anvendelse af vinterdæk 2. Krav om vinterdæk til lastbiler og busser køretøjer over 3500 kg a. M+S markerede dæk med vinterdækmønster på drivende/trækkende hjul ved vinterføre b. Minimum mønsterdybde på 5 mm på alle dæk ved vinterføre c. Ingen periodeangivelse, men ved vinterføre som defineret i Tyskland ved rim, frost, is, isslag, sne eller snesjap.

10 Høring om eventuelt krav om vinterdæk 7. februar Frist for indgivelse af høringssvar Og derefter... gik der rigtig lang tid

11 Høring om eventuelt krav om vinterdæk 26. august 2011 Trafikstyrelsen fremsender høringsnotat Samlet resultatet af høringen Der er som det fremgår langt fra enighed blandt de hørte organisationer. 67 organisationer blev hørt. Der er modtaget svar fra 33 organisationer. 28 heraf havde bemærkninger til udkastet, og 4 organisationer oplyste, at de ikke havde bemærkninger til udkastet. 34 organisationer indsendte ikke bemærkninger. Ikke overraskende synes der at være et vist mønster i besvarelserne efter interesser, I en sådan spredt situation bemærkes der at være enighed blandt uvildige videninstitutioner (DTU Transport, EVU Danmark, Havarikommissionenfor Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik), om forslag 3 (uændrede regler).

12

13

14

15 Fordeling af ønsker samlet

16 Høring om eventuelt krav om vinterdæk Konklusion På baggrund af høringssvarene og de foreliggende undersøgelser kan det konkluderes, at Denne del kommer Victor Hollnagel tilbage til

17 Aktuel status på vinterdæk/sommerdæk Dækimportør-foreningen foretager optællinger 2 gange årligt på offentlige parkeringspladser typisk indkøbscentre og stationer Tælling foretaget Talte biler Vinterdæk Måned År Antal Steder Total Øst Vest PERSONBILER Januar % % % Januar % % % Juni % % % December Januar % % % % % % Juni % % %

18

19 Får vi en lovgivning med krav om vinterdæk? Den overvejende part af de danske privatbilister er positive Antallet der skifter frivilligt er allerede højt Dækimportør-foreningen vil fortsat påvirke de politiske partiers trafikudvalgs ordførere Vi mener, at de tekniske dokumentationerne er på plads Mediepres kan være med til at hjælpe Og så alle de andre gode argumentationer:

20 Hvorfor bør man køre med dæk tilpasset årstidens temperaturer? Vejkontakt Dækket er den eneste kontakt mellem bilisten og vejbanen, så det optimale udbytte af de moderne teknologier opnås kun med de korrekte dæk for årstiden. Større trafiksikkerhed Om vinteren er bremseegenskaber, styreegenskaber og retningsstabilitet bedre med vinterdæk end med helårsdæk og sommerdæk. Det skyldes primært gummiblandingen, men også mønstret har betydning. Øget mobilitet Med vinterdæk opnår man i vintervejr bedre trækkraft ved igangsætning samt bedre frem-kommelighed på sne og is. Bilister og erhvervslivet vil opleve fri bevægelighed mellem nabolandene, hvor der er lovkrav om vinterdæk henholdsvis periodebestemt (Sverige) og efter føre (Tyskland).

21 Hvorfor bør man køre med dæk tilpasset årstidens temperaturer? Vejkontakt Dækket er den eneste kontakt mellem bilisten og vejbanen, så det optimale udbytte af de moderne teknologier opnås kun med de korrekte dæk for årstiden. Større trafiksikkerhed Om vinteren er bremseegenskaber, styreegenskaber og retningsstabilitet bedre med vinterdæk end med helårsdæk og sommerdæk. Det skyldes primært gummiblandingen, men også mønstret har betydning. Øget mobilitet Med vinterdæk opnår man i vintervejr bedre trækkraft ved igangsætning samt bedre frem-kommelighed på sne og is. Bilister og erhvervslivet vil opleve fri bevægelighed mellem nabolandene, hvor der er lovkrav om vinterdæk henholdsvis periodebestemt (Sverige) og efter føre (Tyskland).

22 Bevidsthed om miljøet Ved at opnå bedre trafikafvikling i form af mere flydende kørsel samt lettere og hurtigere i gang-sætning reducerer man udledningen af partikler og CO2, idet bilerne holder mindre tid i kø. Det anslås, at 7 ud af 10 bilister kører med forkert dæktryk. For lavt dæktryk kan øge brændstof-forbruget med op til 10% med deraf følgende øget CO2 udslip. Ved at skulle skifte dæk to gange årligt får bilisterne god anledning til at få kontrolleret og optimeret dæktrykket tillige med bremser og undervogn, hvilket også er godt for trafiksikkerheden. Dæk med bedre vejgreb kan medvirke til at reducere anvendelsen af vejsalt, der siver ned i vores grundvand. I de seneste vintre er der anslået blevet anvendt mellem tons vejsalt. Denne enorme mængde kan reduceres ved forebyggende indsats hos vejmyndighederne samt ved øget brug af vinterdæk, der bedre kan accelerere, bremse og styre i sne og vådt føre.

23 4. Bedre økonomi Der er flere økonomiske aspekter ved at regulere for anvendelse af vinterdæk. Samfundsmæssigt opnås en positiv påvirkning på arbejdsmarkedet, idet trafikforsinkelser giver længere rejsetid og har negativ indvirkning på medarbejdernes vilje til at arbejde længere. Transportministeriets rapport fra januar 2010 konkluderer således: Konkret peger resultaterne på, at en time sparet rejsetid medfører en stigning i arbejdstiden i omegnen af minutter, dvs procent.