Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk

Transkript

1 18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede dele af mosen huser både overgangsfattigkær og hængesæk. Kommunen vurderede i 2015 i forbindelse med behandling af sagen i klagenævnet, at mosen ikke indeholdt hængesæk! Jeg besigtigede areal i juni og fandt heller ikke hængesæk. Dog kunne jeg konstatere at arealet i visse områder var meget vådt, og at der strømmede trykvand ned over arealet. Tålegrænseintervallet for hængesæk er kg N/ha/år, dvs. meget lavere end rigkær, som har et tålegrænseinterval på N/ha/år. Forkert angivelse af naturtype kan derfor få store konsekvenser for tilpasningen af det ansøgte projekt, og kan resultere i et afslag på ansøgningen. Det er derfor påkrævet, at vurderingen er solidt begrundet og dokumenteret. Dette mangler i Thingsgaard Naturconsults besigtigelsesnotat, hvor vurderingerne har karakter af konstateringer, og de forhold, der fører frem til konklusionerne ikke forklares. Jeg vil indledningsvis understrege, at jeg fastholder min vurdering af området som overgangsrigkær og således er uenig i Thingsgaard Naturconsults bestemmelse af naturtype. Jeg vil i det følgende begrunde nærmere hvorfor. (Thingsgaard Naturconsult benævnes i det følgende som TN). Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk I TN s notat vurderes naturtypen at fremstå specifikt som habitatnaturtypen hængesæk (7140). Denne naturtype er defineret i Fortolkningsmanualen for de danske habitatnaturtyper (Habitatbeskrivelser, årgang 2016) 1. Helt centralt i definitionen er, at vegetationen flyder på vand, eller er startet flydende i vand. Oftest dannes den i kanten af en sø eller i tørvegrav. I Overdrev, enge og moser, DMU, , beskrives hængesækken tilsvarende: Hængesæk er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Langt de fleste hængesække er sure og relativt næringsfattige samfund der er domineret af tørvemosser. Men 1https://mst.dk/media/128611/habitatbeskrivelser-2016-ver-105.pdf 2 Overdrev, enge og moser, DMU, 2009:

2 hængesække kan også bestå af arter som tagrør, dunhammer og kærmysse der er knyttet til mere neutrale og næringsrige levesteder, og der kan optræde mosser og urter fra rigkær hvis der strømmer næringsfattigt, kalkrigt grundvand til søen. De mest konstante arter i plantesamfundet er smalbladet kæruld, dun-birk, næb-star, blåtop, tranebær, kragefod og rundbladet soldug. Særligt karakteristiske er næb-star, bukkeblad, tråd-star, kærmysse og kragefod. En hængesæk er således en flydende vegetation på en pude af vand, og definitionen lægger primært vægt på de hydrologiske forhold. Udgangspunktet for dannelsen af en hængesæk, er således en sø eller en åslynge. Ved studier af kort og gamle luftfotos af arealet findes ingen tegn på vandhuller eller åslynger. I mit notat dateret d. 21. august 2018 uddyber jeg hvorledes områdets hydrologi i stedet er præget af høj grundvandsstand og trykvand, der løber ned over arealet gennem gamle grøfter. Forhold der er gengivet på forskelligt kortmateriale, som angivet i notatet. Terrænet er jævnt skrånende mod åen, som det fremgår af figur 1. Figur 1 25 cm højdekurver. Arealet er mellem 68 og 80 meter bredt på nær den sydligste del. En grundlæggende betingelse for at hængesæk overhovedet vil kunne indfinde sig, er at der er områder på arealet hvor vandet kan opbevares i et bassin og danne en sø. En skråning giver ringe muligheder for dette. 2

3 TN s besigtigelsesnotat er meget kortfattet hvad angår områdets hydrologi, der beskrives som udmærket og at der ved besigtigelsen stod vand i terrænniveau. Grøfterne, der kan ses på luftfoto, er ikke registreret. Det virker ikke til at TN har studeret området så grundigt, at hydrologien er blevet korrekt belyst. TN redegør heller ikke nærmere for hvad det er præcis ved floraen, som indikerer, at det skulle være en hængesæk. I habitatbeskrivelsen fremhæves en del mosser, som karakteristiske, men det er ingen af disse mosser, der er fundet på arealet! Jeg konkluderer derfor, at der ikke i TNs besigtigelsesnotat findes redegørelse eller dokumentation for, at der skulle være en hængesæk på det omhandlende areal. Vedr. supplerende oplysninger om mosser på arealet TN har identificeret en del af mosserne på arealerne. TN har ikke fundet sphagnummosser på arealet (som ellers er nogle af de karakteristiske mos-arter for hængesæk og fattigkær). Den mest udbredte mos er Brachythecium rutabulum. Jf. Hallingbäck og Holmåsen 3 er denne mos almindelig i haver, lunde og andre næringsrige levesteder i den sydlige del af Norden. Det er således ikke en art, der karakteriserer hverken hængesæk eller fattigkær, men noget mere næringsrigt. Der blev også fundet andre mosser, men i mindre forekomster. Calliergonella cuspidata indikerer mere naturkvalitet, men foretrækker mere basisk miljø, og peger således mere i retning af rigkær end fattigkær (surt miljø) 1. Ligeledes forholder det sig med Climacium dendroides, der også foretrækker rigkær 1. Hvad angår Plagiomnium undulatum, Rhytidiadelphus quarussus og Marcanthia polymorpha så er det meget almindelige arter med en bred økologisk amplitude 1. Disse arter indikerer derfor ikke så meget. Mosserne, der findes på arealet, indikerer derfor ikke, at der skulle findes hverken hængesæk eller fattigkær, men i stedet snarere rigkær. Vedr. oplysninger om nøjsomhedsarter TN har lavet sin egen planteliste for området som helhed. TN vurderer, at der er forekomst af eng og tørbundsvegetation, samt mindre arealer, der tenderer overgangsrigkær, udover hængesæk og fattigkær. Disse vurderinger er ikke ledsaget af nærmere redegørelse eller begrundelse, samt stedsangivelse. TN har lavet et kortbilag kort_moseregistrering med en indsnævring af området og en masse punkter. Der er ingen signaturforklaring til kortet. Antallet af prikker er ikke stort nok til at de repræsenterer hele artslisten. Da det er uklart hvad kortet viser, har vi ikke yderligere kommentarer til det. 3 Hallingbäck, T. & Holmåsen, I.: Mossor. En fälthandbok. (1981) 3

4 ELLENBERG R I beskrivelsen fremhæves en række nøjsomhedsarter, hvoraf nogle er nye for området. Tre af disse er 5-points-arter i DCE naturtilstandsvurderingssystem, mens de to arter er 4-points arter. Hyppigheden af arterne beskrives ikke. Jeg antager der er tale om enkelte eller få forekomster eftersom de ikke tidligere er fundet på området. Flere arter beskrives som nøjsomhedsarter med henvisning til Ellenberg. Men Ellenbergs værdier for N finder ikke anvendelse på den enkelte arts følsomhed, men til at beskrive de økologiske vilkår på voksestedet. Gennemsnittet af værdier for kvælstof eller fugtighed kan bruges til at beskrive næringsstoffer og fugtighed på voksestedet. Tilføjelsen af de nye arter ændrer ikke meget på gennemsnitsværdierne, som beregnet i notatet dateret 27. juni 2018, og som vist i de reviderede figurer 9 og 10 (fig. 2 og 3 i dette notat). Det skal bemærkes, at disse gennemsnit ikke tager hensyn til hyppighederne af arterne, som ikke er målt. Hver art vægter således lige meget, uanset om der er en enkelt eller om de dominerer større områder. Derved påvirker de mindst forekommende arter relativt meget. Jeg har inkluderet arterne fundet af TN med de øvrige arter fra kommunens besigtigelse i 2016 og min egen d. 12. juni 2018, og lavet nye versioner af figur 9 og 10 fra min vurdering dateret d. 27. juni Næringsstofniveau i forhold til reaktionstal ELLENBERG N Figur 2 Revidereret figur 9 fra d. 27. juni

5 ELLENBERG F Næringsstofniveau i forhold til fugtighed ELLENBERG N Figur 3 Revidereret figur 10 fra d. 27. juni 2018 De nye figurer viser at arterne fordeler sig stort set på samme måde, som de hidtil registrerede med hensyn til ph, fugtighed og næringsstoffølsomhed. De nye arter, som TN har tilføjet artslisten, er faktisk karakteristiske for overgangsrigkær. Langakset star er sågar en skilleart imod overgangsfattigkæret. Arternes karakteristika ligner således de arter, der er registreret i forvejen. Fordelingen af arter med hensyn til kvælstoffølsomhed og fugtighedspræference er således som ved vurderingen fra d. 27. juni 2018, og understøtter ikke påstanden om hængesæk eller fattigkær. Figur 4 viser til sammenligning fordelingen for plantesamfundet hængesæk (Overdrev, enge og moser, DMU, ). 4 Overdrev, enge og moser, DMU, 2009: 5

6 Figur 4 Optimum for planesamfundet hængesæk med hensyn til fugtighed og kvælstoffølsomhed. Til sammenligning er rigkær angivet i cirkel nr. 8. Der er blandt de nye arter på listen ingen rødlistede eller meget sjældne arter. Kær-trehage nævnes som lokalt sjælden, men findes mange steder i landet og trives med høj jordbundsfugtighed. Denne art er også afhængig af lys, og kan således have haft gavn af rydningen og græsningen, der har givet øget lys til jordbunden. Vedr. bestemmelse af tålegrænse Områdets naturtype er fejlbestemt bl.a. pga. fejlvurdering af områdets hydrologi. Det er derfor et forkert tålegrænseinterval TN lægger til grund for sin vurdering af områdets tålegrænse. Om tålegrænse henviser TN til en rapport fra 1988 om tålegrænser for svovl og kvælstof. Der findes imidlertid nyere lignende rapporter, som er offentligt tilgængelige. Med indførslen af VVM-reglerne udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen i 2003 den såkaldte ammoniakmanual, som ikke er blevet opdateret siden, og som stadig er det gældende grundlag når Natur- og Miljøklagenævnet vurderer sager, hvor tålegrænse-vurdering indgår. I ammoniakmanualen beskrives de forhold, der skal inddrages, når et områdes tålegrænse skal vurderes. Der er grundlæggende tre forhold, der skal vurderes: Områdets bevaringsstatus (naturkvalitet m.m.), områdets målsætning og truslerne mod området. De fire punkter, der beskriver vurderingen af kategori 3 natur i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er en forsimpling af ammoniakmanualen. De fire punkter nævnt i bekendtgørelsen er målsætning i kommuneplanen, naturkvaliteten, evt. naturplejeplaner samt øvrige kilder til kvælstoftilførsel. 6

7 Vedrørende vurderingen af områdets bevaringsstatus, så begrænser vurderingen i TNs besigtigelsesnotat sig til at fokusere på de følsomme arter. Ammoniakmanualen foreskriver dog også vurdering af indikationer på forstyrrelser, forekomst af negativarter, arternes hyppighed og dækning, arealets kritiske størrelse og kontinuitet. Derfor kan vurderingen af mulige trusler af nøjsomhedsarterne meget vel være forkert. Fremfor at de er truet af næringsstoffer kan de ligeså vel have indfundet sig med den pleje af området, der blev indført for få år siden. Truslerne for området behandles sporadisk og ufuldstændigt. Målsætningen behandles som et fremtidigt aspekt, skønt der skal tages udgangspunkt i den gældende. Vedr. andre kvælstofkilder Andre kilder til kvælstofpåvirkning skal også vurderes i forhold til at fastsætte områdets tålegrænse. TN har også konstateret, at der er en randpåvirkning på arealet. Men dette er den eneste mulige kilde til påvirkning, der nævnes. Der er dog flere andre kilder til tilførsel af kvælstof; randpåvirkning, oversvømmelse med næringsberiget vand (bl.a. pga. brinkerosion), næringsstoffrigivelse pga. grøfterne på arealet (som til dels vedligeholdes af bævere), tidligere gødningspraksis (og evt. bundet fosfor-pulje i jorden). Vedr. plejeindsats TN inddrager ikke dette forhold i sin vurdering af tålegrænsen, men beskriver at opretholdelsen af plejen er vigtig. I ammoniakmanualen er effekten af græsning opgjort til en netto-fraførsel af kvælstof på omkring 5 kg N/ha/år. Der er dog ingen planer om naturgenopretning fra kommunens side. Arealets tilstand som lysåbent og græsset har en kort historik, og den fremtidige pleje er usikker, da den hidtil har været motiveret af at kunne opretholde en husdyrproduktion. Denne usikkerhed betyder, at der er risiko for tilgroning, hvis plejen ophører igen, og det vil påvirke arealet negativt. Vedr. målsætning TN inddrager ikke denne i sin vurdering af tålegrænsen, og anlægger i stedet et slags fremtidigt perspektiv på denne. Målsætningen afspejler klart en politisk beslutning om hvordan området skal prioriteres. Hvis området er unikt naturmæssigt selvom det er lavt målsat, så har det betydning for vurderingen af områdets tålegrænse. Det konkrete areal er c-målsat i kommuneplanen. 7

8 Konklusioner Hydrologien er fuldstændig fejlbedømt og mangelfuld i TNs besigtigelsesnotat, hvilket fører til en forkert vurdering af naturtype. Vurderingerne i notatet er enten sparsomt eller slet ikke underbyggede med redegørelse for hvordan TN er nået frem til konklusionerne. Vurderingerne har karakter af konstateringer men uden dokumentation. De nye oplysninger om arter som er tilvejebragt med besigtigelsen d. 6. oktober 2018 ændrer ikke på de vurderinger jeg tidligere har fremsendt. Oplysningerne om de nye arter støtter, at området bedst karakteriseres som rigkær. De nye oplysninger ændrer ikke vurderingen af områdets samlede tilstand, som TN også bedømmer som moderat til god. Udarbejdet af Christina Weidick Kærsgaard Natur- & miljøkonsulent Direkte cwk@agrinord.dk 8