Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus."

Transkript

1 Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige og robuste plantearter. Hyppige arter i fugtig eng er kulturgræsser og kløver som rød svingel, alm. rajgræs, engrapgræs, alm. rapgræs, hvid- og rød-kløver. Desuden ser man ofte fløjlsgræs og alm. hvene. Karakteristiske i forhold til lignende samfund er alm. kongepen, høst-borst, lancet-vejbred, alm. røllike, alm. hvene og alm. kamgræs, som har det til fælles, at de også forekommer på de lidt tørrere overdrev. Den hyppige forekomst af mose-bunke, kryb-hvene, alm. rapgræs og lyse-siv kan bruges til at skelne fugtig eng fra overdrev, men mange steder vil der være flydende overgange. findes typisk på lavtliggende og fugtige jorder, der er drænede, gødskede og omlagte med års mellemrum. Den fugtige eng findes bl.a. på tidligere rigkær og tidvis våde enge, hvor vegetationens sammensætning af arter er ændret som følge af afvanding, omlægning og gødskning. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. De fugtige enge er almindelige i hele landet. Afgræssede fugtige enge kan have værdi for fuglelivet og gives middelhøj prioritering i forvaltningen. Beskyttelse Fugtige enge med engplanter, der omlægges sjældnere end hvert år er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng, såfremt arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 25 m 2 (se også By- og Landskabsstyrelsen 29).

2 Den fugtige eng er ikke omfattet af Habitatdirektivets Bilag I som en særskilt type. De mindst næringsbelastede og drænede fugtige enge kan dog, med en målrettet indsats for fjernelse af næringsstoffer, udvikle sig i retning af rigkær (723) eller tidvis våd eng (641). Økologi De fugtige enge er relativt artsfattige og forekommer på fugtige, svagt sure jorder med en moderat tilgængelighed af næringsstoffer. I samtlige 52 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, er der en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdernes surhedsgrad (næringsratio over,7). På næsten alle fugtige enge indicerer artssammensætningen, at engvegetationen er belastet af næringsstoffer. Figur Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet fugtig eng ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linje viser de gennemsnitlige værdier for de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, medens de stiplede linjer viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-1) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (<,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (,7-,8) Tydelige tegn på eutrofiering (,8-,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (>,9) Artssammensætning I Tabel 13.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet fugtig eng. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet fugtig eng i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. Da den fugtige eng består af vidt udbredte spontane og udsåede arter, er der ingen karakteristiske engplanter eller kulturgræsser, der har en meget stor andel af deres registreringer i felterne fra fugtig eng. De mest specifikke arter for plantesamfundet fugtig eng er således arter såsom alm. kongepen, høst-borst, lancet-vejbred, alm. røllike, alm. hvene og alm. kamgræs, der alle er karakteristiske for moderat næringsrigt tørt græsland. Dette afspejler, at den fugtige engvegetation findes på relativt tør jordbund i forhold til de øvrige eng- og mosesamfund i modellen.

3 Tabel Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet fugtig eng. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for fugtig eng (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1 permutationer (*** = <,1, ** <,1, * <,5). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). Arter IV maks (p) S K I Plantesamfund rød svingel 16.8 (***) fløjlsgræs 14.2 (***) alm. hvene 23 (***) hvid-kløver 13.9 (***) mælkebøtte 13.6 (***) alm. rajgræs 24.1 (***) lav ranunkel 17.8 (***) alm. syre 11.3 (***) mose-bunke 8.6 (***) eng-rapgræs 1.1 (***) bidende ranunkel 11.1 (***) alm. hønsetarm 9.6 (***) alm. røllike 16.8 (***) alm. rapgræs 9 (***) kryb-hvene 12.6 (***) alm. kvik 13.7 (***) alm. kamgræs 1.4 (***) lancet-vejbred 11.1 (***) Gåsepotentil 7.8 (***) lyse-siv 14.4 (***) ager-tidsel 6.4 (***) Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i den fugtige engvegetation. Som det fremgår af tabellen, er der ganske mange konstante arter (21 arter findes i mere end 2% af prøvefelterne) i den fugtige engvegetation. De mest konstante arter er græsser, der samlet udgør knap 4% af alle registreringer i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører samfundet fugtig eng. Kulturgræsser (rød svingel, alm. rajgræs, eng-rapgræs, alm. rapgræs m.fl.) og kløver (hvid- og rødkløver) udgør knap 2% af registreringerne. De hyppigste arter i den fugtige engvegetation er rød svingel, fløjlsgræs og alm. hvene. De økologiske kår i den fugtige eng giver mulighed for, at arter med forskellige eller intermediære livsstrategier kan sameksistere, bl.a. som følge af at graden af konkurrence mellem arterne begrænses af en moderat tilgængelighed af ressourcer og en vis forstyrrelse (græsning og omlægning) (Figur 13.2).

4 Pionerstrategi Konkurrencestrategi Nøjsomhedsstrategi Figur Oversigt over arternes livsstrategier i de 52 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet fugtig eng. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet fugtig eng. For arter, der er udpeget som indikatorer for fugtig eng som fx rød svingel, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Rød svingel har en indikatorværdi for fugtig eng på 17, hvilket dækker over, at 26% af alle prøvefelter, hvori rød svingel er registreret, tilhører plantesamfundet fugtig eng (specificitet), og at rød svingel samtidig er registreret i 64% af alle prøvefelter, der tilhører fugtig eng (konstans) (,26,64 =,17). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Rød svingel, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører fugtig eng (64%), er samtidig en signifikant indikatorart for fugtig eng. Derimod er mælkebøtte, der er registreret i 46% af alle prøvefelter fra fugtig eng, hyppigere forekommende i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet kultureng. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: våd eng, tør og fugtig brakmark, kultureng, rigkær og urtebræmme. Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 13.3 viser placeringen af de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med de fugtige enge. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed). Nederst i Figur 13.3 ses, hvorledes de fugtige enges prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen.

5 Variationsakse Variationsakse Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur Øverst ses placeringen af de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 1 og 9 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser de fugtige enges placering i denne rangordning af plantesamfund. Figurerne viser, at plantesamfundet fugtig eng rummer arter, der er tilpasset en lavere tilgængelighed af næringsstoffer (Ellenberg indikatorværdi for næringsstof) end de mere kulturpåvirkede plantesamfund såsom kultureng og brakmarker. Arterne fra den fugtige eng har deres økologiske optimum i den lave ende af fugtighedsgradienten sammen med kulturengene og er tilpasset relativt lysåbne forhold. De mindst næringsbelastede fugtige enge har en sammensætning af arter, der minder om tidvis våd eng og rigkær, og de mest næringsbelastede fugtige enge ligner kulturenge. Tilsvarende ligner de vådeste fugtige enge vegetationen i de fugtige brakmarker.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden

Læs mere

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST. findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard. Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill: Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Kvælstofdeposition og NOVANA

Kvælstofdeposition og NOVANA Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er

Læs mere

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

6. FERSKE ENGE. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Græsarealer udenfor omdriften

6. FERSKE ENGE. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Græsarealer udenfor omdriften 6. FERSKE ENGE De ferske enge er relativt fugtige lavbundsarealer med en lysåben og lavtvoksende vegetation af græsser og urter skabt ved græsning og/eller høslæt. Oprindelse og anvendelse De ferske enge

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres. POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Torben Nielsen AquaSearch ova ApS Siljeager 1 7300 Jelling Midlertidigt oplag af slam og sediment

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional

Læs mere

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden

Læs mere

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018. Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune

Læs mere

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt

Læs mere

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune

Læs mere

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur

Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejer Rødkildevej 45 3250 Gilleleje 29. juni 2018 Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejendommen matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg, Rødkildevej 45, 3250 Gilleleje Indledning Nærværende sag

Læs mere

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team

Læs mere

Forslag til Natura plejeplan

Forslag til Natura plejeplan Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 - Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads

Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer

Læs mere

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager Side 1/8 VESTJYSKE NET SERVICE A/S Ydunsvej 35 7400 Herning Att. Finn Møller xfm@vestjyskenet.dk Dato: 21-06-2016 Sagsnr.: 01.05.08-P19-12-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.:

Læs mere

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Hellerød Kær. Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik. Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606)

Hellerød Kær. Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik. Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606) Hellerød Kær Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606) 6. februar 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Fase 1 Undersøgelser 4 2.1 Botanisk kortlægning 4 2.1.1

Læs mere

Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk

Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk 18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede

Læs mere

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

BILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER...

BILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER... Freja Ejendomme A/S Gl. Kongevej 60, 6. Sal 1850 Frederiksberg C Att: Rune Christiansen (rc@freja.biz).: Andersen Vurdering af 3 arealer i sydlejren (Furesø Kommune) Dato: 3. udgave 1. oktober 2015 Feltarbejde:

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Att: Karina Bank Arikan Dispensation til etablering af en grusvej gennem et overdrev på matr.nr. 8, Kirke Værløse

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Guideline til Natura 2000 planerne

Guideline til Natura 2000 planerne Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer

Læs mere

Landzonetilladelser til nye søer på matriklerne 151 Smedager, Bjolderup og 13b og 98 Smedager, Bjolderup

Landzonetilladelser til nye søer på matriklerne 151 Smedager, Bjolderup og 13b og 98 Smedager, Bjolderup Alex Andersen Smedagervej 39 6392 Bolderslev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 16-08-2019 Sagsnr.: 19/40167 Kontakt: Jacob Peter Jacobsen E-mail: jpja@aabenraa.dk Landzonetilladelser

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970

Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 6. juli

Læs mere

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio

Læs mere

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper

Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse

Læs mere