Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
|
|
- Torben Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige og robuste plantearter. Hyppige arter i fugtig eng er kulturgræsser og kløver som rød svingel, alm. rajgræs, engrapgræs, alm. rapgræs, hvid- og rød-kløver. Desuden ser man ofte fløjlsgræs og alm. hvene. Karakteristiske i forhold til lignende samfund er alm. kongepen, høst-borst, lancet-vejbred, alm. røllike, alm. hvene og alm. kamgræs, som har det til fælles, at de også forekommer på de lidt tørrere overdrev. Den hyppige forekomst af mose-bunke, kryb-hvene, alm. rapgræs og lyse-siv kan bruges til at skelne fugtig eng fra overdrev, men mange steder vil der være flydende overgange. findes typisk på lavtliggende og fugtige jorder, der er drænede, gødskede og omlagte med års mellemrum. Den fugtige eng findes bl.a. på tidligere rigkær og tidvis våde enge, hvor vegetationens sammensætning af arter er ændret som følge af afvanding, omlægning og gødskning. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. De fugtige enge er almindelige i hele landet. Afgræssede fugtige enge kan have værdi for fuglelivet og gives middelhøj prioritering i forvaltningen. Beskyttelse Fugtige enge med engplanter, der omlægges sjældnere end hvert år er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng, såfremt arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 25 m 2 (se også By- og Landskabsstyrelsen 29).
2 Den fugtige eng er ikke omfattet af Habitatdirektivets Bilag I som en særskilt type. De mindst næringsbelastede og drænede fugtige enge kan dog, med en målrettet indsats for fjernelse af næringsstoffer, udvikle sig i retning af rigkær (723) eller tidvis våd eng (641). Økologi De fugtige enge er relativt artsfattige og forekommer på fugtige, svagt sure jorder med en moderat tilgængelighed af næringsstoffer. I samtlige 52 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, er der en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdernes surhedsgrad (næringsratio over,7). På næsten alle fugtige enge indicerer artssammensætningen, at engvegetationen er belastet af næringsstoffer. Figur Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet fugtig eng ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linje viser de gennemsnitlige værdier for de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, medens de stiplede linjer viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-1) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (<,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (,7-,8) Tydelige tegn på eutrofiering (,8-,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (>,9) Artssammensætning I Tabel 13.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet fugtig eng. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet fugtig eng i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. Da den fugtige eng består af vidt udbredte spontane og udsåede arter, er der ingen karakteristiske engplanter eller kulturgræsser, der har en meget stor andel af deres registreringer i felterne fra fugtig eng. De mest specifikke arter for plantesamfundet fugtig eng er således arter såsom alm. kongepen, høst-borst, lancet-vejbred, alm. røllike, alm. hvene og alm. kamgræs, der alle er karakteristiske for moderat næringsrigt tørt græsland. Dette afspejler, at den fugtige engvegetation findes på relativt tør jordbund i forhold til de øvrige eng- og mosesamfund i modellen.
3 Tabel Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet fugtig eng. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for fugtig eng (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1 permutationer (*** = <,1, ** <,1, * <,5). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). Arter IV maks (p) S K I Plantesamfund rød svingel 16.8 (***) fløjlsgræs 14.2 (***) alm. hvene 23 (***) hvid-kløver 13.9 (***) mælkebøtte 13.6 (***) alm. rajgræs 24.1 (***) lav ranunkel 17.8 (***) alm. syre 11.3 (***) mose-bunke 8.6 (***) eng-rapgræs 1.1 (***) bidende ranunkel 11.1 (***) alm. hønsetarm 9.6 (***) alm. røllike 16.8 (***) alm. rapgræs 9 (***) kryb-hvene 12.6 (***) alm. kvik 13.7 (***) alm. kamgræs 1.4 (***) lancet-vejbred 11.1 (***) Gåsepotentil 7.8 (***) lyse-siv 14.4 (***) ager-tidsel 6.4 (***) Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i den fugtige engvegetation. Som det fremgår af tabellen, er der ganske mange konstante arter (21 arter findes i mere end 2% af prøvefelterne) i den fugtige engvegetation. De mest konstante arter er græsser, der samlet udgør knap 4% af alle registreringer i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører samfundet fugtig eng. Kulturgræsser (rød svingel, alm. rajgræs, eng-rapgræs, alm. rapgræs m.fl.) og kløver (hvid- og rødkløver) udgør knap 2% af registreringerne. De hyppigste arter i den fugtige engvegetation er rød svingel, fløjlsgræs og alm. hvene. De økologiske kår i den fugtige eng giver mulighed for, at arter med forskellige eller intermediære livsstrategier kan sameksistere, bl.a. som følge af at graden af konkurrence mellem arterne begrænses af en moderat tilgængelighed af ressourcer og en vis forstyrrelse (græsning og omlægning) (Figur 13.2).
4 Pionerstrategi Konkurrencestrategi Nøjsomhedsstrategi Figur Oversigt over arternes livsstrategier i de 52 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet fugtig eng. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet fugtig eng. For arter, der er udpeget som indikatorer for fugtig eng som fx rød svingel, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Rød svingel har en indikatorværdi for fugtig eng på 17, hvilket dækker over, at 26% af alle prøvefelter, hvori rød svingel er registreret, tilhører plantesamfundet fugtig eng (specificitet), og at rød svingel samtidig er registreret i 64% af alle prøvefelter, der tilhører fugtig eng (konstans) (,26,64 =,17). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Rød svingel, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører fugtig eng (64%), er samtidig en signifikant indikatorart for fugtig eng. Derimod er mælkebøtte, der er registreret i 46% af alle prøvefelter fra fugtig eng, hyppigere forekommende i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet kultureng. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: våd eng, tør og fugtig brakmark, kultureng, rigkær og urtebræmme. Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 13.3 viser placeringen af de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med de fugtige enge. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed). Nederst i Figur 13.3 ses, hvorledes de fugtige enges prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen.
5 Variationsakse Variationsakse Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur Øverst ses placeringen af de 52 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet fugtig eng, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 1 og 9 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser de fugtige enges placering i denne rangordning af plantesamfund. Figurerne viser, at plantesamfundet fugtig eng rummer arter, der er tilpasset en lavere tilgængelighed af næringsstoffer (Ellenberg indikatorværdi for næringsstof) end de mere kulturpåvirkede plantesamfund såsom kultureng og brakmarker. Arterne fra den fugtige eng har deres økologiske optimum i den lave ende af fugtighedsgradienten sammen med kulturengene og er tilpasset relativt lysåbne forhold. De mindst næringsbelastede fugtige enge har en sammensætning af arter, der minder om tidvis våd eng og rigkær, og de mest næringsbelastede fugtige enge ligner kulturenge. Tilsvarende ligner de vådeste fugtige enge vegetationen i de fugtige brakmarker.
Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereVåd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereHøjmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereAvneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede
ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden
Læs mereNæringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.
findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle
Læs mereTidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.
Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereHængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste
Læs mereFugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.
Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereOG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS
HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereEnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder
EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereStedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV
Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.
Læs mere6. FERSKE ENGE. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Græsarealer udenfor omdriften
6. FERSKE ENGE De ferske enge er relativt fugtige lavbundsarealer med en lysåben og lavtvoksende vegetation af græsser og urter skabt ved græsning og/eller høslæt. Oprindelse og anvendelse De ferske enge
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereLIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev
LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereDet er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.
POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Torben Nielsen AquaSearch ova ApS Siljeager 1 7300 Jelling Midlertidigt oplag af slam og sediment
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereBeregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering
Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs mereDANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereArealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.
Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereHøringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled
DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereMeddelelse om opretholdelse af beskyttet natur
Ejer Rødkildevej 45 3250 Gilleleje 29. juni 2018 Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejendommen matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg, Rødkildevej 45, 3250 Gilleleje Indledning Nærværende sag
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereMose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.
NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereBilag: Naturbesigtigelse
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereOpsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017
Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereNatura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 - Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereVegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Vegetationsændringer
Læs mereArealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager
Side 1/8 VESTJYSKE NET SERVICE A/S Ydunsvej 35 7400 Herning Att. Finn Møller xfm@vestjyskenet.dk Dato: 21-06-2016 Sagsnr.: 01.05.08-P19-12-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.:
Læs mereMasnedøgade København Ø Telefon: Mail:
Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereSagsnr P
Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereHellerød Kær. Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik. Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606)
Hellerød Kær Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606) 6. februar 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Fase 1 Undersøgelser 4 2.1 Botanisk kortlægning 4 2.1.1
Læs mereVedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk
18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereRekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe
Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund
Læs mereBILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER...
Freja Ejendomme A/S Gl. Kongevej 60, 6. Sal 1850 Frederiksberg C Att: Rune Christiansen (rc@freja.biz).: Andersen Vurdering af 3 arealer i sydlejren (Furesø Kommune) Dato: 3. udgave 1. oktober 2015 Feltarbejde:
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug
BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Att: Karina Bank Arikan Dispensation til etablering af en grusvej gennem et overdrev på matr.nr. 8, Kirke Værløse
Læs mereJette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.
Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereGuideline til Natura 2000 planerne
Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer
Læs mereLandzonetilladelser til nye søer på matriklerne 151 Smedager, Bjolderup og 13b og 98 Smedager, Bjolderup
Alex Andersen Smedagervej 39 6392 Bolderslev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 16-08-2019 Sagsnr.: 19/40167 Kontakt: Jacob Peter Jacobsen E-mail: jpja@aabenraa.dk Landzonetilladelser
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereJakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Jakob Walther Snebang Nørgårdsvej 100, 9970 Strandby 9970 Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 6. juli
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereBilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse
Læs mere