D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE LS E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E D E T KRIGSTIDEN SKADELIGE SELSKAB Tanker ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. N. M. P. Amtrup... 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab > Uddeling af Det krigbvidenskabelige Selskabs prismedalje, Saint Germain Medaljen, i sølv , 292 Redegørelse for Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1965/ Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, STR ATEG I Den militære magtbalance. M ajor K. V. Nielsen... 3 Nordisk sikkerhedspolitik: E t dansk synspunkt. David Jens A d ler Et svensk synspunkt. Professor K a rl Birnbaum E t norsk synspunkt. Docent Niels O r v i k Maritim e betragtninger. Viceadm iral S. Thostrup Politisk Makkerskab. J. B a r r e t Fransk strategisk tænkning. M ajor K. V. Nielsen Nordisk sikkerhedspolitik. E n tilføjelse British Defence Review. Eugene Hinterhoff Nedrustningsproblemer. M ajor K. V. Nielsen Småstater og afskrækkelse. M ajor G. D a n ik e r TA KTIK, ORGANISATION Luftværn. Aramis Det canadiske forsvars reorganisering, - e Problemer vedrørende føring af krigsuerfarne tropper. Premierløjtnant Aa. Højbjerg 151 Dristig føring. M ajor H. L. B ell Bemærkninger til forslaget om Hærens reorganisering. Oberstøjtnant K. Lundsliolt 369 Guerilla-krigsførelse i Danmark. Premierløjtnant B. J. Crenzien Organisation af en dansk brigade Oberstløjtnant K. E. Gabel Jørgensen... Tillægshefte nr. 2/1966 KRIGSHISTORIE Dien Bien Phu. M ajor Fletcher K. Ware Georgiafelttoget, sommeren Oberstløjtnant E. Bassing Slagene ved Crecy og Formigny. Kadet G. J e n s e n Hvad kan vi lære af krigen i Kashmir. Leo H e im a n Arm én i Femte RepubUken. Overstelojtnant Bengt Å h s lu n d Slaget ved Fredericia den 6. ju li 1849 set fra en uortodoks synsvinkel. Oberstløjtnant E. Bassing

3 I halvtredsåret for afståelsen af Dansk Vestindien. Premierløjtnant C. L. E. N. Ibh 335 Hertugen af Marlborough og slaget ved Blenheim. Kadet P. W inther Hestgardens Kaserne. Oberstløjtnant L. Sabroe Det danske rytteri i slaget ved Blenheim. Oberstløjtnant Helge K lin t Hærstabens historiske arbejder. M ajor Gordon Norrie... Tillægshæfte nr. 1/1966 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M. M. Den nye mand i staben. - E n replik. Hærprovst S. Balslev Hvad koster en straffesag i arbejde og penge. Auditør S. Walstrøm Sammenligninger mellem retslige afgørelser i borgerlige og militære straffesager. Auditør, cand. jur. Jørgen E. Teisen M ilitæ re motorvognsførere. M ajor O. Aagaard U D D A N N ELSE Det militærvidenskabelige grundstudium. Oberstløjtnant N ils Berg... 9 Teknisk uddannelse af taktiske officerer. Generalmajor H. C. B. Engeli Efterårsøvelser og andre større øvelser. Oberstløjtnant V. Caneiro Taknikerens rolle. M ajor S. E. Christensen Militærhistorien og dens plads i undervisningen på militære skoler og universiteter. Christoffer Duffy Instruktionsteknik. M ajor A. S. Dam Fremtidens officersuddannelse. M ajor Frank Pedersen Betragtninger vedrørende undervisning i mandskabsbehandling på befalingsmandsskoler. Kaptajn K. M. Poulsen Kommandere og lede. Kaptajn (S) V. Hermansen VÅBEN M. M. Den militære radartekniks udviklingshistorie. M ajor B. Knauer FO RSKELLIGT E r spildtid et nødvendigt onde? M ajor (R) P. Quist Nielsen Erfaringer fra tjeneste på Cypern. Oberstløjtnant K. Lundsholt Commune naufragium dulce Cypem-erfaringer. Oberstløjtnant H. Bjørnsholt Foreningen af offieerer udenfor aktiv tjeneste. Oberstløjtnant (R) E. Swane Lund 461 FRA U D LA N D E T Tysk ammunitionsforbrug i 2. verdenskrig - Minuteman - Lance Kamphelikopteren H U E Y C O B R A Helikoptere som kampfly... 88

4 Hydrofoil- og luftpudebåde, kvn Frankrig og N A T O F i l l Amerikansk kæmpefly - Sløringskemikalier - Chieftain og Leopard sammenlignes - Canadisk V TO L -fly - Undervandsbåde til Norge - Østtysk maskinpistol Taktisk mobilitet - Flybom ber i Vietnam - Nyt svensk fly S A A B Småkalibret ammunition med opbrændelige hylstre R Ø G ER Større anmeldelser: Om Wegener, Raeder og Skandinavien. Kom m andør J. Westrup Spilteori - e Korte anmeldelser: The Memoirs of Capt. Liddell Hart V ol II. B. H. Liddell Hart (V. K. Sørensen) 42 FN-tropper. Ole K rarup Pedersen (L. M. K. Skern) Capitain F. L. Norden og hans rejse til Ægypten F. H. Kjølsen (J. Teisen) 89 Landsknægtene i Danmark i det 16. årh. E. O. A. Hedegaard (K. V. Nielsen) Forsvarets rolle i Norges historie. Forsvarets krigshistoriske Avdeling FN s fredsaktioner. Asbjørn Eide (L. M. K. Skern) Våre M enn i Gaza. Norsk Arkivforskning (L. M. K. Skern) Jugoslavien. Rajko Djermanovic (red) K onflikten Indien Pakistan. Preben Dollerup (red) Schiffe und Flugzeuge der US Flotte. Stefan Terzibaschitsch (red) D ie deutschen Kriegsschiffe. Erich Grüner (red) Kampfpanzer von 1916 bis F. M. von Senger und Etterling (red) Fra kuglerammer til elektronregnemaskine. Ole Immanuel Frandsen (red) Krigshistorisk Tidsskrift 1. årg. nr. 1 og 2 (kvn) Verdun. Alistair Horne (K. V. Nielsen) A M ilitary History & Atlas of The Napoleonic Wars. Esposito & Elting (K. V. Nielsen) Diary of the Sinai Campaign. Moshe Dayan (V. K. Sørensen) Skytte. N. L. Tholstrup (SW) Operationerne til lands i Nord-Norge 1940 I II. Trygve Sandvik Contribution and Reward. Mogens V. Hermann (L. M. K. Skem) The Scandinavian Members of N A T O. Ö rvik & Haagerup (K. V. Nielsen) Conservation of Iron, Recovered from the Sea. Eriksen & Thegel Gefechtsschiessiibungen. Brunner (I. P.) Kohim a. Arthur Swinson (K. V. Nielsen) The first Battle of Britain 1917/18. Raymond H. Fredette (-V.) Publikationer fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste Winston C hurchill. Kam pen for at overleve Lo rd M oran (K. V. Nielsen) 516 Tom m y Atkins. John Laffin (K. V. Nielsen) Dagen uden nåde. Alan White (red)

5 Fra udlandet 37 kræve det af ham. Ikke som noget, der står i et reglement, men som en fordring, livet (eller døden) lægger på ham, udgående fra et andet menneske. Feltpræstetjenesten skulle bl. a. gerne sætte sig det spor at gøre sådanne opgaver lettere at løse for dem, der berøres deraf. E t samarbejdes karakter kan have så mange varmegrader. E n overlæge sagde engang til hospilets præst omtrent således:»jeg tror ikke på et ord af, hvad De siger, og jeg forstår det ikke. Men det betyder noget for mine patienter, og derfor er De velkommen på min afdeling«. Det er ikke det ringeste, der kan siges om den kunst at samarbejde. Det kan overføres direkte til den m ilitære afdeling. Svend Balslev Fra udlandet Tysk mil mu ni tionsfor brug: (Nedennævnte oplysninger om det tyske ammunitionsforbrug i Rusland stammer fra det kendte»allgemeine Schweizerische Militarzeitschrift«). Den hyppigste årsag til, at en soldat b liver ukampdygtig, er den, at han bliver truffet af granatsplinter eller af småkalibrede projektiler. Den anvendte ammunitionsmængde er derfor et godt hjælpemiddel til belysning af en kamps karakter. En tysk infanteridivision rykkede i 1941 ud med en ammunitionsmængde på 600 tons. Dette tal forøgedes under krigen og var i tons. Antal skud pr. våben og vægten af disse skud med emballage var: Let maskingevær skud = 115 kg Tungt maskingevær. 6300» = 210» 50 mm mortér » = 200» 81 mm mortér » = 750» 120 mm mortér » » Let ledsagekanon skud = 1400 kg Tung ledsagekanon. 110» = 4900» 37 mm panservk » = 450» 50 mm panservk » = 1100» 75 mm panservk » = 2200» 20 mm kampv.kanon 900 * = 430» 37 mm kampv.kanon 250 * = 450» 75 mm kampv.kanon 250» = 2600» 75 mm stormkanon. 300» = 3100» 105 mm felthaubits.. 225» = mm felthaubits.. 150» = 9000» 105 mm feltkanon.. 150» = 5000» 150 mm feltkanon.. 110» = 11300» 210 mm felthaubits.. 75» = 12800» 240 mm felthaubits.. 60» = 14000» Meget groft kan man sige, at ammunitionsvægten for maskingeværer og mortérer var 10 gange våbenvægten og for kanoner og haubitser den samme som våbenvægten. Ammunitionsforbruget i antal skud pr. våben i løbet af 10 dage under forskellige forhold var:

6 38 Fra udlandet Angreb Forsvar M od fremad- stordende Svært R olig front V ed skri- fæstning (Sevastopol) angreb 9 mm patroner Håndgranater Signalpatroner Geværgranater mm panserprojektilpatroner mm brisantgranatpatroner. (De 20 mm patroner dækker såvel kampvogns- som luftværnskanoner) Panserværnskanoner under 37 mm Panserværnskanoner 37 mm - 50 m m Panserværnskanoner større end 50 mm mm kampvognskanoner mm kampvognskanoner og stormkanoner mm mortérgranater mm mortérgranater Let ledsagekanon Tung ledsagekanon mm luftværnsbrisantgranater mm luftværnspanserprojektiler mm raketstyr M mm raketstyr M mm raketstyr M mm felthaubits mm felthaubits mm feltkanon mm felthaubits

7 Fra udlandet 39 A t russerne havde det største antal våben, viste sig f. eks. i operationen»zitadelle* (1943), i hvilken der deltog dobbelt så mange russiske pjecer (kanoner + haubitser) som tyske, og af mortérer var der 5 gange så mange russiske som tyske. Under Zitadelle ju li 1943 var det samlede tyske ammunitionsforbrug tens eller målt i ammunitionstog 110. I ju li måned 1943 brugte tyskerne på den samlede front i Rusland tons ammunition svarende til 520 ammunitionstog. Som et eksempel på et relativt lille ammunitionsforbrug kan nævnes angrebet mod Stalingrad i perioden 1. september- 30. oktober I dette angreb deltog ca. 20 divisioner, og de brugte i de 2 måneder kun tons ammunition = 85 tog, hvilket svarer til et dagligt forbrug pr. division på 32 tons. Som et eksempel på forsvarskamp har man tilbagetrækningen syd for Ladoga og fra Demjansk i februar tyske divisioner deltog, og deres gennemsnitlige daglige forbrug var 70 tons. Den russiske overlegenhed blev mod krigens slutning stedse mere udtalt. Således stod 3 tyske divisioner den 12. januar 1945 i et brohoved ved W eichel over for russiske styrker, der med hensyn til infanteri var 9 gange og med hensyn til artilleri 20 gange så stærke som de tyske. Det lykkedes da også russerne at rykke 25 km frem på denne dag. I mange artikler om Stalingradkampene går man stærkt i detaljer med hensyn til føringen, hvorimod forsyningstjenesten skænkes mindre opmærksomhed, men naturligvis afhænger en indesluttet styrkes kraft først og fremmest af forsyningsmulighederne. Da den russiske ring sluttedes ved Stalingrad, var beholdningerne ringe hos de indesluttede. N år der foroven er nævnt, at fremrykningen til Stalingrad udviste et særligt lavt ammunitionsforbrug, skyldtes dette, at man simpelthen ikke kunne skaffe mere frem ad den lange og besværlige forsyningsvej. T il den indesluttede 6. tyske armé ville man oprette en luftbro, og der skulle flyves 700 tons forplejning, ammunition og drivstof ind pr. dag. M en det magtede man ikke. Der blev indtil januar 1943 gennemsnitligt fløjet tons ind, hvoraf i december tons var ammunition, men i januar 1943 var den gennemsnitligt indfløjne ammunitionsmængde kun 10 tons. Det var derfor ikke underligt, at den indesluttede armé gang på gang meldte, at den ikke var i stand til at foretage angreb, idet man hverken havde ammunition eller drivstof dertil. Under forfølgelse er ammunitionsforbruget relativt lille. Efter at den russiske front var gennembrudt ved K ursk, optog man forfølgelsen og nåede i løbet af ju liaugust 1942 langt ned i Kaukasus. I disse langtrækkende operationer deltog ca. 50 divisioner, og disses gennemsnitlige daglige forbrug i løbet af de 2 måneder var 25 tons. Fra Ruslandsfelttogets begyndelse 22. juni 1941 og frem til 30. november 1943 brugtes ialt tons ammunition svarende til 7900 ammunitionstog. (Dette tidsrum er valgt, fordi ammunitionsregnskabet eksisterer). Mængden er sammensat således: Am m unition indtil 20 mm tons = 6,4 % Infanteriammunition indtil 150 mm » = 13,4 % Kampvognsammunition » = 2,1 % Artilleriam m unition indtil 150 mm » = 64,0 % Artilleriam m unition over 150 mm » = 7,7 % Ingeniørammunition + håndgranater » = 2,8 % Anden ammunition » = 3,6 %

8 Som et eksempel på ammunitionsforbraget Ted en infanteridivision i begyndelsen af felttoget mod øst kan anføres, at den tyske 21. infanteridivision den ju li 1941 bortskød ialt 800 tons ammunition, nemlig i antal skud: Det samlede tyske forbrug pr. måned i krigens 30 første måneder var: Juni tons Grænsekampe. Pistol- og geværpatroner stk. 37 mm panservæmsgranater > 50 mm panserværnsgranater 280» 75 mm granater til infanterikanon » 150 mm granater til infanterikanon » 50 mm mortérgranater * 81 mm mortérgranater 3.050» Håndgranater » 105 mm haubitsgranater » 150 mm haubitsgranater » Signalpatroner » Det 125. tyske artilleriregiment giver følgende oplysning om eget og fjendens antal afskudte patroner i kalibrene 105 og 150 mm i tysk forsvarskamp ved Mius 15/4-14/ Eget forbrug patroner Fjendens forbrug » 15/5-14/ Eget f o r b r u g patroner Fjendens forbrug » Tidsmæssigt faldt de russiske granater således: Klokken 15/4-14/ /5-14/ % 1,7% 3-5 1% 1,6% 5-7 2% 3,6% 7-9 4% 8,6% % 7,4% % 9,8% % 9,4% % 16,4 % % 25,4 % % 9,8% % 4,0% % 2,3%

9 Fra udlandet 41 Minuteman P O L A R I S og M I N U T E M A N raketterne synes i øjeblikket at være de vigtigste krigsforebyggende raketter i den vestlige verden. Nedenstående oplysninger om M I N U T E M A N stammer fra det schweiziske tidsskrift»flugwehr und -technik«. M I N U T E M A N er en 3-trins raket, der muligvis har sit navn på grund af den korte tid, der forløber fra affyringsordre til affyring. Raketten er 16,4 m lang. Største diameter er 1,9 m. V ed affyringen er vægten ca. 32 tons. Hvert af de tre trin, der hver har 4 udstrømningsdyser, har en brændtid på ca. 1 minut. Raketten opnår en hastighed på km pr. time og har en rækkevidde på km. - Sprængladningen svarer til ca. 2 megatons trotyl ( = 100 gange Hiroshimabomben). Det første trins ydre cylinder består af tynde stålplader - de er knn 0,35 mm tykke - af meget fin kvalitet. Inden for den tynde skal ligger et fra 10 til 50 mm tykt isoleringslag bestående af glasfiber og gummi. Isoleringslagets tykkelse tiltager mod bunden og skal der forhindre, at den ca varme gas brænder igennem. Raketsatsen (drivladningen) består af en blanding af polybutadinsyre (en gummilignende kulbrinteforbindelse), hvortil der er sat aluminiumspulver og ammoniumperklorat, hvorfra den til forbrændingen nødvendige ilt stammer, samt et bindemiddel, epoxyharpiks. Ældningsforsøg har vist, at denne drivladning har en levetid under magasinering på mindst 5 år. De ved drivladningens forbrænding opstående gasser har en udstrømningshastighed på ca m/sek fra de 4 udstrømningsdyser, der kan drejes noget, hvorved styring muliggøres. Den enkelte dyses diameter varierer fra ca. 20 cm (snævreste sted, halstværsnittet) til ca. 55 cm i udstrømningsåbningen. Den drejelige del af dysen er ca. 65 cm lang og har en åbningsvinkel på ca. 42. Halstværsnittet udgøres af et wolframindlæg med indfældede grafitringe. Også 2. trin består af tynde stålplader, men ved den indre opbygning har man i øvrigt ved de seneste udførelser delvis anvendt titan i stedet for stål. Derved er opnået en vægtbesparelse på ca. 100 kg. Hvert sparet kilogram forøger rækkevidden med ca. 3 km. I modsætning til de 2 første trin består 3. trin ikke af stål, men af en blanding af 80 % glasfiber og 20 % epoxyharpiks. Den gennemsnitlige vægtykkelse er 6 mm. M I N U T E M A N opbevares i og affyres fra en 24,4 m dyb brønd med en diameter på 3,65 m. Temperaturen i brønden holdes konstant på 21 celsius. Brønddækslet er 1,4 m tykt. Vedligeholdelsesarbejdet er yderst ringe. Fra affyringsordre til affyring skal der kun forløbe 32 sekunder. Raketten Lance I adskillige år har man i U S A arbejdet på udviklingen af en raket med navnet L A N C E. M an er nu nået så vidt, at den første prøveafskydning fandt sted i marts Den var vellykket. L A N C E skal erstatte H O N E S T J O H N og L A C R O S S E. Sprængladningen kan være en atomladning eller en almindelig brisant sprængladning. Rakettens rækkevidde opgives til 40 km. Motoren benytter flydende drivstof, men dette anbringes i raketten ved indsætning af beholdere, således at en egentlig påfyldning, som man f. eks. kender det ved N IK E A JA X, undgås. L A N C E s vægt er ca kg, den er 6 m lang, og diameteren er 56 cm. L A N C E kan monteres på en almindelig trailerlavet, der vejer ca kg, eller den kan monteres i et bæltekøretøj, der kan betragtes som en ændret M 113 pansret mandskabsvogn. (Army, 5/1965).