D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE LS E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E D E T KRIGSTIDEN SKADELIGE SELSKAB Tanker ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. N. M. P. Amtrup... 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab > Uddeling af Det krigbvidenskabelige Selskabs prismedalje, Saint Germain Medaljen, i sølv , 292 Redegørelse for Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1965/ Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, STR ATEG I Den militære magtbalance. M ajor K. V. Nielsen... 3 Nordisk sikkerhedspolitik: E t dansk synspunkt. David Jens A d ler Et svensk synspunkt. Professor K a rl Birnbaum E t norsk synspunkt. Docent Niels O r v i k Maritim e betragtninger. Viceadm iral S. Thostrup Politisk Makkerskab. J. B a r r e t Fransk strategisk tænkning. M ajor K. V. Nielsen Nordisk sikkerhedspolitik. E n tilføjelse British Defence Review. Eugene Hinterhoff Nedrustningsproblemer. M ajor K. V. Nielsen Småstater og afskrækkelse. M ajor G. D a n ik e r TA KTIK, ORGANISATION Luftværn. Aramis Det canadiske forsvars reorganisering, - e Problemer vedrørende føring af krigsuerfarne tropper. Premierløjtnant Aa. Højbjerg 151 Dristig føring. M ajor H. L. B ell Bemærkninger til forslaget om Hærens reorganisering. Oberstøjtnant K. Lundsliolt 369 Guerilla-krigsførelse i Danmark. Premierløjtnant B. J. Crenzien Organisation af en dansk brigade Oberstløjtnant K. E. Gabel Jørgensen... Tillægshefte nr. 2/1966 KRIGSHISTORIE Dien Bien Phu. M ajor Fletcher K. Ware Georgiafelttoget, sommeren Oberstløjtnant E. Bassing Slagene ved Crecy og Formigny. Kadet G. J e n s e n Hvad kan vi lære af krigen i Kashmir. Leo H e im a n Arm én i Femte RepubUken. Overstelojtnant Bengt Å h s lu n d Slaget ved Fredericia den 6. ju li 1849 set fra en uortodoks synsvinkel. Oberstløjtnant E. Bassing

3 I halvtredsåret for afståelsen af Dansk Vestindien. Premierløjtnant C. L. E. N. Ibh 335 Hertugen af Marlborough og slaget ved Blenheim. Kadet P. W inther Hestgardens Kaserne. Oberstløjtnant L. Sabroe Det danske rytteri i slaget ved Blenheim. Oberstløjtnant Helge K lin t Hærstabens historiske arbejder. M ajor Gordon Norrie... Tillægshæfte nr. 1/1966 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M. M. Den nye mand i staben. - E n replik. Hærprovst S. Balslev Hvad koster en straffesag i arbejde og penge. Auditør S. Walstrøm Sammenligninger mellem retslige afgørelser i borgerlige og militære straffesager. Auditør, cand. jur. Jørgen E. Teisen M ilitæ re motorvognsførere. M ajor O. Aagaard U D D A N N ELSE Det militærvidenskabelige grundstudium. Oberstløjtnant N ils Berg... 9 Teknisk uddannelse af taktiske officerer. Generalmajor H. C. B. Engeli Efterårsøvelser og andre større øvelser. Oberstløjtnant V. Caneiro Taknikerens rolle. M ajor S. E. Christensen Militærhistorien og dens plads i undervisningen på militære skoler og universiteter. Christoffer Duffy Instruktionsteknik. M ajor A. S. Dam Fremtidens officersuddannelse. M ajor Frank Pedersen Betragtninger vedrørende undervisning i mandskabsbehandling på befalingsmandsskoler. Kaptajn K. M. Poulsen Kommandere og lede. Kaptajn (S) V. Hermansen VÅBEN M. M. Den militære radartekniks udviklingshistorie. M ajor B. Knauer FO RSKELLIGT E r spildtid et nødvendigt onde? M ajor (R) P. Quist Nielsen Erfaringer fra tjeneste på Cypern. Oberstløjtnant K. Lundsholt Commune naufragium dulce Cypem-erfaringer. Oberstløjtnant H. Bjørnsholt Foreningen af offieerer udenfor aktiv tjeneste. Oberstløjtnant (R) E. Swane Lund 461 FRA U D LA N D E T Tysk ammunitionsforbrug i 2. verdenskrig - Minuteman - Lance Kamphelikopteren H U E Y C O B R A Helikoptere som kampfly... 88

4 Hydrofoil- og luftpudebåde, kvn Frankrig og N A T O F i l l Amerikansk kæmpefly - Sløringskemikalier - Chieftain og Leopard sammenlignes - Canadisk V TO L -fly - Undervandsbåde til Norge - Østtysk maskinpistol Taktisk mobilitet - Flybom ber i Vietnam - Nyt svensk fly S A A B Småkalibret ammunition med opbrændelige hylstre R Ø G ER Større anmeldelser: Om Wegener, Raeder og Skandinavien. Kom m andør J. Westrup Spilteori - e Korte anmeldelser: The Memoirs of Capt. Liddell Hart V ol II. B. H. Liddell Hart (V. K. Sørensen) 42 FN-tropper. Ole K rarup Pedersen (L. M. K. Skern) Capitain F. L. Norden og hans rejse til Ægypten F. H. Kjølsen (J. Teisen) 89 Landsknægtene i Danmark i det 16. årh. E. O. A. Hedegaard (K. V. Nielsen) Forsvarets rolle i Norges historie. Forsvarets krigshistoriske Avdeling FN s fredsaktioner. Asbjørn Eide (L. M. K. Skern) Våre M enn i Gaza. Norsk Arkivforskning (L. M. K. Skern) Jugoslavien. Rajko Djermanovic (red) K onflikten Indien Pakistan. Preben Dollerup (red) Schiffe und Flugzeuge der US Flotte. Stefan Terzibaschitsch (red) D ie deutschen Kriegsschiffe. Erich Grüner (red) Kampfpanzer von 1916 bis F. M. von Senger und Etterling (red) Fra kuglerammer til elektronregnemaskine. Ole Immanuel Frandsen (red) Krigshistorisk Tidsskrift 1. årg. nr. 1 og 2 (kvn) Verdun. Alistair Horne (K. V. Nielsen) A M ilitary History & Atlas of The Napoleonic Wars. Esposito & Elting (K. V. Nielsen) Diary of the Sinai Campaign. Moshe Dayan (V. K. Sørensen) Skytte. N. L. Tholstrup (SW) Operationerne til lands i Nord-Norge 1940 I II. Trygve Sandvik Contribution and Reward. Mogens V. Hermann (L. M. K. Skem) The Scandinavian Members of N A T O. Ö rvik & Haagerup (K. V. Nielsen) Conservation of Iron, Recovered from the Sea. Eriksen & Thegel Gefechtsschiessiibungen. Brunner (I. P.) Kohim a. Arthur Swinson (K. V. Nielsen) The first Battle of Britain 1917/18. Raymond H. Fredette (-V.) Publikationer fra Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste Winston C hurchill. Kam pen for at overleve Lo rd M oran (K. V. Nielsen) 516 Tom m y Atkins. John Laffin (K. V. Nielsen) Dagen uden nåde. Alan White (red)

5 Spilteori En anmeldelse Bogem titel, Strategisk tenkning (1), kan umiddelbart være vildledende, men smudsbladets illustrationer af geometriske figurer og matematiske formler tilkendegiver klart, at det ikke er et værk om strategi i militær forstand. Bogens emne er derimod spilteori, og den søger at vise denne matematiske disciplins relevans i studiet af international politik. I dette studium benyttes, som inden for andre områder af samfundsvidenskaberne, f. eks. økonomi og sociologi, to diametralt modsatte videnskabelige metoder. Den ene retning bygger i sin teoretisering på en almen kundskab om filosofi, historie, jura m. v. Den er især kendetegnet ved i sine konklusioner bevidst at støtte sig til almindelig, sundt skolet dømmekraft, idet man finder, at der ikke kan siges meget om internationale forhold, der kan holde for f. eks. naturvidenskabernes strenge krav om verifikation og bevis. Den anden skole mener, at alt kan gøres»tælleligt«, og mener yderligere at kunne skabe en teoribygning, der hviler på logiske eller matematiske beviser eller streng, empirisk verifikation - uden vel altid at gøre sig klart, at man i sin stræben efter at omsætte alt i tal oftest anvender skøn, der er mindst lige så usikre, som den historiske retnings (2). E t af de matematiske hjælpemidler, der står til den logiske, matematiske retnings rådighed, er spilteorien. Denne udvikledes først til støtte for økonomi og sociologi, og gennem operationsanalyse anvendes den ved løsning af militære planlægningsproblemer. Jævnt sagt søger spilteorien at opstille en matematisk teori for konflikters struktur og de enkelte strukturelementers interaktion. Spilteorien tager eksisensen af konflikter for givet og omfatter i sin teori kun konflikter, hvor deltagerne - spillerne (1) Knut Midgård: Strategisk tenkning. Norsk utenrikspolitisk Institutt, Oslo, 319 sider. (2) Hedley Buli: International Theory. W orld Politics, Vol. XVIII, pag. 362 ff.

6 Spilteori 373 -»optræder rationelt«, eller sagt på en anden måde, hver for sig søger at»vinde«(3). Når forfatteren anvender udtrykket»strategisk tænkning«, sigter han imod en analyse af en foreliggende konfliktsituation, hvor alle egne og modpartens alternativer (strategier) og resultaterne af deres gennemførelse kan opregnes i mindste enkelthed. For at en sådan analyse kan være fuldstændig, er det nødvendigt ved opstillingen af alternativerne, at den ene part tager den andens mulige analyser og beslutninger i betragtning, herunder også hans antagelser om den første parts analyser og beslutninger. Teorien om sådanne»strategiske«spil er udviklet gennem den sidste snes år, men dens praktiske anvendelighed har kun i ringe udstrækning modsvaret de forventninger, man stillede, da man for alvor begyndte at arbejde med problemerne. På den anden side er teorien efterhånden blevet så nuanceret og omfattende, at den ganske unddrager sig en ikkematematikers forståelse. Da spilteoriens begreber og logik imidlertid finder stadig voksende anvendelse i litteraturen om international politik, militære problemer m. v., må det hilses med glæde, at der nu med»strategisk tenkning«foreligger et værk, der giver»en diskuterende indføring i visse centrale dele af spilteorien«, samt disse deles praktiske anvendelsesområder - og det må betegnes som beundringsværdigt, at»norsk utenrikspolitisk Institutt«magter at udgive et sådant arbejde. Nærværende anmelder er ikke kompetent til at vurdere værkets matematiske indhold, samt hvorvidt det giver en fyldestgørende dækning af behandlede områder af teorien og eventuelt bidrager med original nytænkning til deres udvikling, men det skal anføres, at den anvendte matematik ikke frembyder nogen hindring for forståelse. På den anden side må det fremhæves - og bogen lægger i og for sig heller ikke skjul herpå - at de spilteoretiske modeller, der i dag er til rådighed, er så abstrakte, at de kun i enkelttilfælde - om i noget - kan anvendes på den internationale politiks og militære problemers mangfoldige og komplicerede interaktionsforhold. De anvendte eksempler på konflikter fra samfundsvidenskabernes forskellige områder viser, at spilteoriens begrebsapparat og strukturering af problemerne er anvendelige, såfremt problemerne simplificeres stærkt. Men skal spilteorien anvendes til at give anvisning for praktisk handlen, må problemer ofte oversimplificeres i en sådan udstrækning, at de lettere løses ved»almindelig«tænken. (3) Thomas L. Shelling: Strategy of Conflict, pag. 3 i.

7 374 Spilteori Disse bemærkninger må ikke tages som en afvisen af spilteorien, men kun som en naturlig skepsis over for en ung videnskabsgren, der endnu ikke er så udviklet, at den i sig selv kan bidrage til de behandlede problemers endelige løsning. På den anden side har den tidligere omtalte, stadigt voksende anvendelse af spilteoriens terminologi, og dens strukturering af konfliktprohlemer, skabt en slags»stenografi«for en katalogisering af den enkelte konfliktsituation, og i denne sammenhæng er det af betydning, at der nu foreligger et værk, der oversætter spilteoriens engelske terminologi til norsk, som uden besvær lader sig overføre til dansk. Når man taler om spilteori, er det vanskeligt at undlade et sidespring, der måske kan ægge til interesse for spilteorien som præsenteret i omhandlede bog. Når en fører vurderer en situation og træffer en beslutning og herunder følger det skema, der er fastsat for denne virksomhed, foretager han en analyse, der i princippet kan betegnes spilteoretisk. I sine overvejelser om den stillede opgave definerer han den nyttesituation, der i et spil er nødvendigt for indbyrdes at vurdere de forskellige mulige udfald af konflikten. I den følgende bedømmelse af situationen, fastsættes med egne og fjendens handlemuligheder de mulige strategier - blot må føreren i praksis abstrahere, for at»overvejelserne«kan håndteres, og han kan ikke, som spilteorien kræver, udtømmende bestemme samtlige mulige strategier. I sin analyse af egne og fjendens handlemuligheder fastsætter han spilteoriens spillematrix, hvor hver enkelt af egne strategier sammenholdes med samtlige af fjendens, og hvor enkeltkombinationers udfald -»værdi«- bestemmes i forhold til den stillede opgave og forbrugte ressourcer. Undertiden ser man endog denne fase i»skemaet«fremstillet som en matrix, hvor egne alternativer indføres som kolonner og fjendens som søjler, og hvor man anbefales at give enhver kombination mellem egne og fjendens strategier en talværdi til støtte for den endelige beslutningstagen. Endelig foretager føreren i sin sammenligning af egne handlemuligheder en vurdering, der tillader ham at træffe en afgørelse, der giver et optimalt resultat - en virksomhed, som spilteorien giver»regler«for. Spilteorien formaliserer og simplificerer hele denne virksomhed. Blot giver hverken»strategisk tenkning«eller noget andet spilteoretisk værk anvisning på, hvordan en nyttefunktion for en militær konflikt i praksis kan fastsættes, og hvordan et meget stort antal strategier kan reduceres og håndteres, således at der ikke opstår en fejlvurdering af de reelle handlemuligheder. e.