Program for SLS-Bestyrelsesmøde i Aalborg 10. januar 2016

Transkript

1 Program for SLS-Bestyrelsesmøde i Aalborg 10. januar 2016 Bestyrelsesmødet afholdes i Kreds Nordjyllands lokaler, Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV. Søndag den Kl Morgenmad Kl Møde Praktiske oplysninger Tilmelding Du skal melde dig til eller melde afbud senest 22. december 2015 på mail sls@dsr.dk. Herefter er der lukket for tilmelding til mødet. Transport til og fra mødet Du skal bestille togbilletter hos Via Egencia på telefon Når du bestiller billetter, skal du oplyse dit navn og medlemsnummer og hvilken strækning, billetten skal gælde til. Husk også at oplyse, hvis du har WildCard. Du skal oplyse følgende konteringsnummer til Via Egencia: Hvis du har spørgsmål omkring transport, så kontakt SLS næstformand Morten Lendal Petersen på mobil eller mail slsnaestformand@dsr.dk. OBS Hvis du bruger computer på mødet, skal du huske strømforsyning og forlængerledning. 1

2 Dagsorden for SLS-Bestyrelsesmøde i Aalborg 10. januar Velkomst og praktiske oplysninger v. formanden 2. Åbning af mødet ved mødeleder 3. Opfølgning fra sidste mødes evaluering v. mødeleder 4. Godkendelse og prioritering af dagsorden 5. Orientering 5.1 Lokalbestyrelser 5.2 Forretningsudvalg 5.3 Næstformand 5.4 Formand 6. Sager til beslutning 6.1 Detailbudget Etablering af nationale udvalg 6.3 Flytning af bestyrelsesmødet i marts Suppleanter til kongressen 7. Sager til drøftelse 7.1 Intern kommunikation i SLS 7.2 Temaer for indsatsområder til årsmødet Temaer for forslag til Dansk Sygeplejeråds kongres MVU-netværkets fremtid 7.5 Udviklingsprojekt for SLS 7.6 Bekendtgørelsen Sager til orientering Ingen sager til dette punkt 9. Eventuelt 10. Evaluering af mødet 11. Næste møde 12. Afslutning af mødet v. mødeleder 2

3 6. Sager til beslutning Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 6.1 Detailbudget 2016 Stiller: SLS forretningsudvalg Tid: 30 min. Fremlægges af: Morten Lendal Petersen, næstformand for SLS Sagsresumé: SLS-Bestyrelsen er mellem årsmøderne ansvarlig for budgetjusteringer og skal forholde sig til ændringer i SLS' forbrug og forventede forbrug, der afviger fra det rammebudget, der er godkendt på Årsmødet. Sagstype: Sag til beslutning. Inden mødet: Lokalbestyrelsen bør vurdere, hvorvidt budgettet vil være bæredygtigt ifm. arbejdet i Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen forholder sig til de foreslåede ændringer og godkender detailbudgettet. Bilag: 6.1.A Detailbudget

4 Bilag 6.1.A Detailbudget 2016 Realiseret 2014 Detailbudget 2015 Realiseret 2015 / pr Forslag Detailbudget 2016 Kommentarer Nationale møder - Årsmøder Ad. 0 - Nationale bestyrelsesmøder Ad.1 - FU-møder Studietur Ad. 2 - Regionale Ad. 3 møder I alt Internationale møder - NSSK ENSA Ad. 4 - Andre int Ad. 5 I alt Nationale aktiviteter - Indsatsområder Ad. 6 - Rekruttering Ad. 7 og fastholdelse - Landskursus Ad. 8 - Andre aktiviteter Ad. 9 - Eksterne aktiviteter SLS Camp Ad Administration Ad Lokalafdelinger Ad Andet I alt Lommebog Ad. 13 Kommentarliste: Ad. 0: - Årsmødet har I 2015 kostet ca kr mere end forventet. Med nye beregninger, forudser vi, at udgiften for årsmødet igen kan komme til at koste godt og vel

5 kr. Derfor har vi sat ekstra kr af til dette i detailbudget Det er dog ikke penge, som vi skal finde fra resterende budgetposter. Dansk Sygeplejeråd er gået med til, at vi må overbudgettere med kr på denne post. Ad. 1: - Denne post er ikke bogført til ende endnu. Der mangler en masse regninger fra bestyrelsesmødet i november. Jeg ved endnu ikke, hvor meget det drejer sig om, men omkring kr vil nok ikke være helt ved siden af. Der er bevidst ikke ændret noget i posten på detailbudget 2016, da vi endnu ikke ved, hvordan strukturen for SLS kommer til at se ud. Ad. 2: - Forudsat at det bliver besluttet at afholde en studietur til Folkemødet 2016 Bornholm, vil det være en god idé at sætte penge af på denne post. Jeg har bevidst valgt at lade være med at komme med et forslag til, hvor mange penge det kunne dreje sig om, da det er en politisk beslutning og prioritering fra bestyrelsen, hvor meget man er interesseret i at bruge på en studietur. Ad. 3: - Der er så småt kommet gang i de regionale møder. Der har dog ikke været særligt mange udgifter i forbindelse med de regionale møder. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at overveje, hvorvidt man er interesseret i at omprioritere nogle af midlerne fra denne konto. Ad. 4: - Denne udgift er ikke fyldestgørende. Formanden for SLS deltog i foråret i en konference i Kroatien. Dansk Sygeplejeråd skulle have bogført en del af udgifterne på deres egen konto, men det er stadig uklart, hvorvidt de har bogført det hele hos dem selv. Ad. 5: - Der er ikke realiseret særligt meget på denne post, da der ikke har været så mange andre internationale aktiviteter. Jeg foreslår, at man lader pengene stå i tilfælde af konferencer, ICN og andet, som kan komme i Ad. 6: - Der er næsten ingenting bogført på denne konto. Jeg foreslår, at man beholder beløbet i tilfælde af, at man igen vælger 3 indsatsområder på årsmødet kr. pr. indsatsområde har virket tidligere. Forklaringen på det lille beløb ligger i, at det meste arbejde med indsatsområderne har været kampagner i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, som har stået for at afholde størstedelen af udgifterne. Ad. 7: - Denne konto ser lidt besynderlig ud. Man skal huske, at budget kun viser udgifter i vores tilfælde. Der ligger en indtægt i denne post. Når der står , betyder det, at man forventer, at SLS bruger UDOVER det tilskud, som vi fik fra Uddannelses- og forskningsministeriet. Tilskuddet lå i omegnen af kr. Der er dog en problematik om denne post, da vi næste år ikke er sikret de kr. Derfor skal vi forsøge at finde pengene fra andre poster, således at vi kan dække et evt. underskud på denne konto. Kontoen, som den står nu, ligger til at gå over budget. Dette er dog ikke fyldestgørende, da der mangler at blive bogført diverse udgifter for merchandise i slutningen af Et passende estimat vil være, at denne konto går i underskud med kr. 5

6 Ad. 8: - Landskursus er blot taget med, fordi det frem til 2014 stadig figurer i vores regnskab. Denne konto bliver lukket i løbet af Ad. 9: - Dette er blot en forklaring på denne store forskel på 2014 og Der er ingen grund til at ændre på denne konto, da 2014-udgiften også var for 2 større beløb i forbindelse med finanslovkampagnen i efter Ad. 10: - Der er ikke blevet afholdt det antal SLS camps, som man i starten af 2015 forventede. Derfor er denne post i overskud. Jeg foreslår, at man omprioriterer en del af de midler fra denne konto til noget andet. Der er indtil videre kun én region, som forventer at afholde en camp i 2016 under et nyt koncept. Ad. 11: - Administrationskontoen kommer til at gå i overskud. Vi får ikke benyttet os af de midler, som er afsat. I 2014 blev kontoen brugt til at dække uforudsete udgifter. Kontoen har tidligere været benyttet til at betale Dansk Sygeplejeråds regnskabsafdeling for hjælp. Dette betaler vi ikke for længere, derfor blev posten nedskrevet sidste år. Jeg foreslår, at man også her omprioritere en mængde af midlerne til andre konti. Ad. 12: - Denne konto er forsat i overskud. Dansk Sygeplejeråd har i 2015 bevilget ekstra kr. til SLS med henblik på flere medlemsarrangementer. Dette har de valgt at give os igen i Derfor synes jeg ikke, at man bør røre ved denne post, da der så vil være en pulje på godt og vel kr. til søgepuljearrangementer. Ad. 13: - Jeg foreslår, at man ikke rør ved denne post. Pengene for 2016 er allerede lovet ud til Nyt Nordisk Forlag, da vi i 2015 indgik en aftale med dem om at købe et nyt parti lommebøger. Vi havde dog i 2015 ikke pengene til at betale hele regningen, derfor blev den delt i to med forventning om, at vi budgetterer det samme beløb i Det kan være ret uoverskueligt at sætte sig ind i. Hvis I har spørgsmål, forslag eller kommentarer, er I mere end velkomne til at kontakte mig på slsnaestformand.@dsr.dk. Der vil på mødet blive udleveret et revideret forslag til et detailbudget

7 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 6.2 Etablering af nationale udvalg Stiller: Forretningsudvalg Tid: 20 min Fremlægges af: Formand Rasmus Dedenroth Sagsresumé: Med baggrund i årsmødeforslaget opkvalificering af aktive og et ønske om at inddrage de lokale tillidsvalgte i det nationale arbejde, foreslås det at etablere 3 nationale udvalg, økonomiudvalg, kompetenceudvalg og et uddannelsesudvalg. Sagstype: Sag til beslutning. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen beslutter, om man ønsker at gå videre med at etablere de tre udvalg. Bilag: 6.2.A Netværk og fora under Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 7

8 Bilag 6.2.A Netværk og fora under Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Nedenfor vises et overblik over tværgående netværk og fora i SLS, som er besluttet af SLSbestyrelsen. Formålet med skemaet er at give overblik og understøtte bedre koordinering af tværgående aktiviteter i SLS. Organisering Besluttet af Møder (type/hyppighed) Formål/opgaver Deltagere/dagsorden Evaluering NETVÆRK 1. Uddannelsesudvalg 2 4 møder årligt. Uddannelsesudvalget har Formand for SLS, 2 til formål at sikre lokal forankring og implementering af SLSbestyrelsens repræsentanter for hver region. Forankret i SLS beslutninger sekratariat. på uddannelsesområdet. Samt drøft aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger. 2. Økonomiudvalg 1 temadag årligt møder årligt. Primært web møder. Økonomiudvalget er et netværk, hvor der drøftes både kortsigtede og langsigtede strategier for den samlede organisations økonomi. SLS økonomiske ansvarlige og Lokalbestyrelsernes kasserer. Evt. med deltagelse af SLS sekratariat. Forankret i SLS sekratariat. FORA 3. Kompetenceudvalg 1 seminar årligt. 4 møder. Web/fysiske møder. Udvikle, anvende og formidle viden om organisatorisk uddannelse for tillidsvalgte og aktive i SLS m.h.p. at styrke kompetenceudviklingen og driften af den organisatoriske uddannelse. Næstformand for SLS, to repræsentanter for hver region og SLS sekratariat. 8

9 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 6.3 Flytning af bestyrelsesmødet i marts 2016 Stiller: Forretningsudvalget Tid: 15 min. Fremlægges af: Formand Rasmus Dedenroth Sagsresumé: Deadline for indsendelse af forslag til årsmødet er d. 14. marts 2016 og SLS-Bestyrelsens møde i marts er først er planlagt til d marts Sagstype: Sag til beslutning. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen vedtager d marts 2016 som ny dato for SLS-Bestyrelsens møde. Samtidig foreslås det at flytte deadline for udsendelse af foreløbig og endelig dagsorden, så den kommer til at ligge henholdsvis 2 og 1 uge før mødets afholdelse. Bilag: 6.3.A Aktivitetsplan B Forretningsorden for SLS-Bestyrelsen 9

10 Bilag 6.2.A Aktivitetsplan Fredag d. 3. juli Lørdag d. 4. juli Søndag d. 5. juli Onsdag d. 15. juli Søndag d. 26. juli Mandag d. 27. juli Tirsdag d. 28. juli Onsdag d. 29. juli Torsdag d. 30. juli Fredag d. 31. juli Lørdag d. 1. august Torsdag d. 20. august Onsdag d. 26. august Torsdag d. 27. august Lørdag d. 5. september Søndag d. 6. september SLS DSR Andet Bestyrelseskursus Bestyrelseskursus Bestyrelseskursus Nyt forretningsudvalg tiltræder Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Krogerup - Politisk sommerhøjskole Tiltrædelses - og fratrædelsesreception Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde FTF-stud NSSK Stockholm NSSK Stockholm Mandag d. 7. september SSN NSSK Stockholm Tirsdag d. 8. september SSN NSSK Stockholm Onsdag d. 9. september SSN Fredag d. 11. september Nationalt bestyrelsesmøde HB uddannelsesudvalg Lørdag d. 12. september Søndag d. 13. september Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Fredag d. 25. september Få dit budskab ud kursus Få dit budskab ud kursus Lørdag d. 26. september Få dit budskab ud kursus Få dit budskab ud kursus SLS-camp Sjælland Søndag d. 27. september Få dit budskab ud kursus Få dit budskab ud kursus SLS-camp Sjælland Onsdag d. 30. september Torsdag d. 1. oktober Mandag d. 19. oktober Tirsdag d. 20. oktober Onsdag d. 21. oktober Torsdag d. 22. oktober Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde ENSA AGM ENSA AGM ENSA AGM ENSA AGM Fredag d. 23. oktober SLS grundkursus SLS grundkursus ENSA AGM Lørdag d. 24. oktober SLS grundkursus SLS grundkursus ENSA AGM Søndag d. 25. oktober SLS grundkursus SLS grundkursus 10

11 Onsdag d. 4. november Torsdag d. 5. november Fredag d. 13. november Lørdag d. 14. november Søndag d. 15. november Onsdag d. 18. november Torsdag d. 19. november Fredag d. 20. november Lørdag d. 21. november Søndag d. 22. november Onsdag d. 9. december Torsdag d. 10. december Fredag d. 8. januar Lørdag d. 9. januar Søndag d. 10. januar Fredag d. 12. februar Lørdag d. 13. februar Søndag d. 14. februar Fredag d. 18. marts Lørdag d. 19. marts Søndag d. 20. marts Søndag d. 1. maj Lørdag d. 14. maj Søndag d. 15. maj Mandag d. 16. maj Lørdag d. 11. juni Søndag d. 12. juni SLS DSR Andet Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde SLS-årsmøde SLS-årsmøde SLS-årsmøde Nationalt bestyrelsesmøde Nationalt bestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsesmøde MVU temadag MVU temadag MVU temadag FTF kongres FTF kongres Arbejdernes Internationale kampdag [Ændringer vedtaget på SLS-Bestyrelsens møde november 2015 er indarbejdet] 11

12 Bilag 6.3.B Forretningsorden for SLS-Bestyrelsen

13 13

14 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 6.4 Suppleanter til kongressen Stiller: Forretningsudvalget Tid: 30 min. Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Martin Locht Pedersen Sagsresumé: Til Dansk Sygeplejeråds kongres har Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 6 delegerede, hvorfor vi også har 6 suppleanter. Disse bliver ikke automatisk inviteret med til kongressen. Dette synes vi i Forretningsudvalget ville være en god idé, da det kan være med til at øge viden i organisationen omkring beslutningsgangene i Dansk Sygeplejeråd. Hvis suppleanterne skal med, forventes det, at vi selv skal finansiere dette. Sagstype: Sag til beslutning. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen beslutter, om SLS suppleanterne skal inviteres til kongressen. Bilag: Ingen bilag til dette punkt. 14

15 7. Sager til drøftelse Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.1 Intern kommunikation i SLS Stiller: SLS-Aalborg og SLS-Hjørring. Tid: 60 min. Fremlægges af: Lone Ditlevsen, formand for SLS-Aalborg Sagsresumé: Det opleves i SLS-Aalborg og SLS-Hjørring at den interne kommunikation i SLS ikke fungere optimalt og desuden opleves det, at holdningen til de aktive medlemmer er problematisk, med udgangspunkt i dette indstilles der til drøftelse. Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles at SLS-bestyrelsen drøfter den interne kommunikation og holdning til aktive medlemmer. Bilag: Ingen bilag til dette punkt. 15

16 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.2 Temaer for indsatsområder til årsmødet 2016 Stiller: Forretningsudvalget Tid: 60 min. Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Helle Storm Sagsresumé: Jf. SLS vedtægter 2, stk. 3, arbejder SLS med indsatsområder vedtaget ved årsmødet. Dette sker ved behandling af forslag til indsatsområder. I 2015 vedtog årsmødet at arbejde med følgende indsatsområder: Opkvalificering af lokalbestyrelserne, Flere mænd i sygeplejen, og Verdens bedste uddannelse. Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter temaer for indsatsområder, der kan stilles som forslag til årsmødet Bilag: Ingen bilag til dette punkt. 16

17 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.3 Temaer for forslag til Dansk Sygeplejeråds kongres 2016 Stiller: Forretningsudvalget Tid: 60 min. Fremlægges af: Forretningsudvalgsmedlem Martin Locht Pedersen Sagsresumé: Til foråret er der kongres i Dansk Sygeplejeråd, hvor Sygeplejestuderendes Landssammenslutning også er delegeret. Derfor må Sygeplejestuderendes Landssammenslutning stille forslag på lige fod med de andre delegerede. På ligger alle forslag, der blev stillet i Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter, inden for hvilke temaer Sygeplejestuderendes Landssammenslutning skal stille forslag på kongressen. Bilag: 7.3.A DSR s love B Arbejdspapir - det politiske fundament 17

18 Bilag 7.3.A DSR s love 2014 Bilaget udsendes med dagsordenen som selvstændig fil. 18

19 Bilag 7.3.B Arbejdspapir det politiske fundament Bilaget udsendes med dagsordenen som selvstændig fil. 19

20 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.4 MVU-netværkets fremtid Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 min. Fremlægges af: Formand Rasmus Dedenroth Sagsresumé: På årsmødet 2016 blev det besluttet at arbejde på at skabe et netværk eller organisation der kunne repræsentere så mange medlemmer blandt professionshøjskolestuderende som muligt. Dette skulle ske uden at vi ville afgive vores suverænitet og ret til at udøve egen politik. Og var tiltænkt at løfte overordnede politiske dagsordner som f.eks. akkreditering, forskning og udvikling, uddannelsesmiljø, finansiering. I øjeblikket har netværket for studerende på mellemlange videregående uddannelser (MVUnetværket) bestående af Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), Lærerstuderendes Landskreds (LL) udpegningsret til Bologna følgegruppen, Dansk Studiefond, Rådet for Erhvervsakademier og Professionshøjskoler (REP), Dansk Center for UndervisningsMiljø (DCUM), SU-rådet samt Repræsentantskabet for Dansk Evalueringsinstitut (EVA). Ligeledes fik MVU-netværket tildelt kr. fra uddannelses- og forskningsministeriet til fordeling mellem de 4 organisationer i netværket. Rektorkollegiet presser de lokale studenterråd (SR) for at få etableret et nationalt SR som kan fungere som talerør for de ca studerende på landets professionshøjskoler. Samtidig udtrykker både minister samt et samlet rektorkollegie et ønske om kun at skulle tale med én fælles repræsentant for de studerende. Og det har således været svært for organisationerne i MVU-netværket at få ministeren i tale. Der er således behov for at de studerende på professionshøjskoler organisere sig og indtager en aktiv rolle for derved at positionere sig i den offentlige debat over for organisationer som f.eks. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) eller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Disse organisationer har en klar fremtrædende rolle og står væsentligt stærkere en MVU-netværket i den offentlige og politiske bevidsthed. Senest manifesteret ved Uddannelsesalliancens demonstration d. 28. oktober hvor DSF og særligt DGS spillede en væsentlig mere fremtræden rolle end MVU-netværkets organisationer. Hen over sommeren og efteråret er der blevet arbejdet videre med den fremtidige struktur i MVU-netværket og dettes fremtid. I denne proces har man ønsket at indgå dialog med SR erne og man har inviteret dem ind i arbejdsprocessen. Samtidig er der etableret et samarbejde mellem de enkelte SR og der er blevet arbejdet aktivt for at etablere et nationalt SR. En organisation som MVU-netværket ønsker at afdække muligheden for at være en del af. Der har derfor været holdt møder mellem repræsentanter for SR og MVU-netværket for at drøfte en mulig struktur for organisationen. Det vurderes for nuværende at det er muligt at etablere en sådan organisation i løbet af 2016, men der skal arbejdes videre før at parterne kan komme til enighed om detaljerne i en sådan organisation. 20

21 Der hersker i MVU-netværket bred enighed om at den monofaglige suverænitet bevares for den enkelte organisation. Hvilket f.eks. betyder at for sager som omhandler sygeplejestudiet specifikt, vil SLS have eneret på at udtale sig. Men når det handler om f.eks. SU vil organisationen kunne udtale sig, dog vil SLS kunne vælge at komme med egen udtalelse som i princippet kunne være modstridende. Der er ligeledes blevet drøftet en mulig struktur som står på to ben. Nemlig studenterkollegiet og profrådet. Studenterkollegiet udgør den ene halvdel af organisationen og vælges af SR erne og profrådet er overbygningen for studenterkollegiet og MVU-netværket. Det tænkes at der som overbygning vælges et forretningsudvalg (4 personer) samt en fælles talsperson. Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter det fremtidige samarbejde i MVU-netværket samt perspektiverne for en fælles organisation sammen med SR. Bilag: 7.4.A Organisationsdiagram (2) 7.4.B MVU-struktur 7.4.C Udkast Studenterkollegiet 7.4.D Udkast til vedtægter for Studenterkollegiet 21

22 Bilag 7.4.A Organisationsdiagram (2) Studenterkollegiet Sammenslutningen mellem formænd. Studenterkollegiet skal håndtere områder, som primært gælder interne anlæggende. Næstforperson Forperson SR Formand UCC SR Formand Metropol SR Formand UCSJ SR Formand VIA SR Formand UCS SR Formand UCN SR Formand UCL SR Formand DMJX Profrådet Sammenslutningen mellem Professionshøjskolerne og de faglige organisationer. Områder som falder ind her, vil primært være eksterne anlæggende. Sekretær Talsperson Forperson for Studenterkoll egiet Næstperson for Studenterkoll egiet FU (MVU) FU (MVU) SR UCC SR Metropol SR UCSJ SR UCL SR UCS VIA UCN DMJX LL PLS SLS SDS 22

23 Bilag 7.4.B MVU-struktur Forslagsstiller(e): SLS-Bestyrelsen Motivation: MVU-netværkets fremtid For at styrke de studerendes stemme på professionshøjskolerne og skabe større indflydelse, skal Sygeplejestuderendes Landssammenslutning det kommende år arbejde for at skabe et netværk eller organisation, som kan repræsentere så mange medlemmer blandt professionshøjskolestuderende som muligt. Såfremt der ved oprettelsen af enten netværk eller organisation vil ske afgivelse af suverænitet, vil dette blive behandlet særskilt på et kommende årsmøde. Lige siden professionshøjskolerne blev oprettet for syv år siden, har indflydelse og magtforholdet ændret sig for studerende. Professionshøjskolernes har flyttet beslutningskompetencerne opad, samlet uddannelser i campi og skabt et rektorkollegium, som nu taler for og om ca studerende. Rektorkollegiet og ministeren har flere gange givet udtryk for, at de ønsker at tale med én fælles studenterrepræsentant for de professionshøjskolestuderende. Rektorkollegiet har et mål om at få startet en national studenterorganisation for professionshøjskolestuderende et fælles studenterråd. Vi ønsker at skabe en sådan organisation, men på egne præmisser og politikker, ikke på ledelsernes vegne, præmisser eller penge den organisation må og skal være uafhængig. På den anden side får Danske Studerendes Fællesråd ofte mest taletid og bliver betragtet som talerør for alle studerende hvilket er forkert. Derfor har vi brug for at lave en fælles organisation eller netværk, hvor vi får flere medlemsorganisationer ind og måske enkeltmedlemmer (for små uddannelser), en organisation som kan tale som de studerendes stemme til både rektorer, medier, ministerier m.m. Organisationen skal ikke arbejde med enkelte uddannelseselementer, men kun overordnede politiske sager som akkreditering, forskning og udvikling, uddannelsesmiljø, finansiering med videre. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning skal altid have ret og lov til at have og udøve vores egen politik, men som en del af fællesskabet må vi på demokratisk vis kunne give denne nye fælles organisation eller netværk ret til at tale på alle professionshøjskolestuderendes vegne på overordnede sager for uddannelsespolitikken. Økonomi: I de seneste år har Sygeplejestuderendes Landssammenslutning brugt kr. på samarbejde med MVU. Der vil ikke blive sat yderligere midler af til dette samarbejde. 23

24 Bilag 7.4.C Udkast Studenterkollegiet Studenterkollegiet Vi kan, hvis I vil, så står vi bag jer 100%! Studenterkollegiet er et fælles projekt, i hvilket fælles politiske værdier for professionsuddannelserne bearbejdes og behandles. Formålet med studenterkollegiet er at arbejde for en fælles forbedring af professionsuddannelsernes vilkår samt sikre sammen definerede fagpolitiske, studiepolitiske og andre relevante agendaer. Målet er ydermere at aktivere og generelt politisere professionsstuderende på deres lokale uddannelsessteder samt regionalt, nationalt og internationalt. Det er en nødvendighed, at Studenterkollegiet er en del af fagbevægelsen, da vi ønsker at bistå professionsuddannelser uden studieorganisationer i oprettelse af faglige og politiske medlemsorganisationer. Herved skabes en større fagbevægelse, hvor professionsstuderende generelt får en stærkere stemme og sikres mulighed for indflydelse. Medlemmerne i Studenterkollegiet er enten medlem af deltagende studieorganisationer eller, hvis de ikke har en studieorganisation, medlem af en fagforening. Derved vil Studenterkollegiets politikker og beføjelser besluttes og defineres af aktive medlemmer, hvilket sikrer organisationens fælles relevans for professioner og professionsuddannelserne. Derfor er det for Studenterkollegiet en nødvendighed at være i et tæt kontinuerligt samarbejde med fagbevægelsen LO & FTF. Dette søges også igennem Studenterkollegiets struktur og vedtægter, som bevarer alle studieorganisationernes suverænitet og sikrer deres politiske indflydelse i det fælles foretagende: Studenterkollegiet. 24

25 Bilag 7.4.D Udkast til vedtægter for Studenterkollegiet Vedtægter for Studenterkollegiet - vedtaget på årsmøde??? Studenterkollegiets vedtægter VEDTÆGTER FOR STUDENTERKOLLEGIET NAVN OG HJEMSTED 1 Studenterkollegiet (SKO), adresse??? STUDENTERKOLLEGIETS FORMÅL 2 SKO er en selvstændig og partipolitisk uafhængig organisation. Organisationens formål er, gennem sin virksomhed, at skabe forudsætninger for gennemførelsen af professionsuddannelsernes undervisningsmæssige, faglige, økonomiske, fagpolitiske, socialpolitiske, studiepolitiske og studiesociale krav og derigennem politisere og aktivere professionsstuderende samt at understøtte professioner uden en organisation at få dette oprettet. At sikre studerende indflydelse såvel lokalt som på landsplan. Formålet søges realiseret gennem aktiviteter, der er i overensstemmelse med de politiske papir og i samarbejde med andre organisationer og grupper, hvis hovedformål og interesser er forenelige med SKO. stk. 2 SKO må aldrig udtale sig fagspecifikt. MEDLEMSKAB AF SKO 3 Som medlemmer af en studieorganisation er medlemmerne automatisk medlem af SKO. SKO s OPBYGNING 4 SKOs virksomhed udøves gennem følgende organer: Årsmødet ( 5-7) Bestyrelsen ( 8) Forretningsudvalget ( 9) ÅRSMØDE 5 Årsmødet er SKO s øverste myndighed. Årsmødet består af bestyrelsen samt de medlemmer af SKO, der har tilmeldt sig, så tilmeldingen er sekretariatet i hænde senest 1 uge før årsmødet. Årsmødet afholdes hvert år i??? måned. Stk. 2 Alle medlemmer af en studieorganisation, der har betalt kontingent eller kan fremlægge dokumentation for betalt kontingent, kan deltage og opnå stemmeret på SKOs årsmøde, såfremt de har tilmeldt sig rettidigt. Stk. 3 Retningslinjerne for deltagelse fastsættes af SKO s bestyrelse Stk. 4 Årsmødet indvarsles af bestyrelsen med mindst 2 måneders varsel med angivelse af foreløbig dagsorden samt tid og sted for årsmødets afholdelse. Indvarslingen bekendtgøres 25

26 ved udsendelse via SKO s tilgængelige kommunikationsveje. Stk. 5 Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før årsmødets start. Bestyrelsen har dog mulighed for at sammenskrive lignende ændringsforslag med samtykke fra forslagsstillere op til årsmødets start. Det er muligt at stille ændringsforslag til ændringsforslag på selve årsmødet Stk. 6, bestyrelsens beretning, revideret regnskab, arbejdsplan og indkomne forslag udsendes til afdelingerne senest 3 uger før årsmødets afholdelse og til årsmødedeltagerne senest 1 uge før. 6 Dagsorden for årsmødet skal minimum indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigenter og referenter 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Beretning fra Bestyrelsen. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 5. Indkomne forslag (herunder politiske udtalelser) 6. Arbejdsplan 7. Forslag til SKOs vedtægter til vedtagelse (i lige år) 8. Valg af fire ordinære medlemmer af Forretningsudvalget 9. Valg af to kritiske revisorer 10. Eventuelt Stk. 2 Årsmødereferat udarbejdes af de valgte referenter og underskrives af årsmødets dirigenter. Referatet offentliggøres senest 4 uger efter årsmødet. 7 Ved afstemninger på årsmødet er almindeligt stemmeflertal afgørende, med mindre der er tale om en vedtægtsændring. Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal. Ved personvalg gælder stk. 3. Stk. 2 Årsmødet vælger et forretningsudvalg for SKO bestående af fire ordinære forretningsudvalgsmedlemmer. Stk. 3 Ved personvalg er afstemningen skriftlig og hemmelig. Almindeligt stemmeflertal er afgørende. Ved stemmelighed foretages en ny afstemning mellem de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Såfremt der kun er foreslået et antal kandidater svarende til det antal, der skal vælges, har årsmødet dermed valgt disse. Stemmetallet offentliggøres ikke på årsmødet, men bliver skrevet i referatet. Kandidater kan få deres eget stemmetal oplyst på årsmødet ved henvendelse til referenten. Stk. 4 Ved personvalg gælder valget frem til næste årsmøde med personvalg på dagsordenen. Stk. 5 Valgbar er ethvert medlem af en studieorganisation. Alle valgte skal være medlem af en studieorganisation i hele valgperioden. Stk. 6 Medlemmer, der ikke er til stede på årsmødet, kan kun vælges såfremt, der foreligger en skriftlig tilkendegivelse om, at de ønsker valg. 26

27 stk. 7 Der er kun mulighed for at opstille én person fra hver organisation til forretningsudvalget. BESTYRELSEN 8 Bestyrelsen er SKO øverste myndighed mellem årsmøderne og leder arbejdet mellem årsmøderne i overensstemmelse med årsmødets beslutninger. Stk. 2 Bestyrelsen består af en repræsentant fra hver af studieorganisationerne samt det af årsmødet valgte forretningsudvalg. Stk. 3 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at beslutninger træffes ved almindeligt flertal, og at 1/3 af Bestyrelsen kan kræve denne indkaldt til møde. Forretningsordenen skal vedtages på det første bestyrelsesmøde efter et årsmøde. Stk. 4 Bestyrelsen fastlægger budget samt foretager eventuelle budgetændringer. Stk. 5 Mødeindkaldelse sendes senest 7 dage før mødets afholdelse til bestyrelses-mailinglisten. FORRETNINGSUDVALGET 9 Forretningsudvalget er SKO s daglige ledelse mellem bestyrelsesmøderne. Forretningsudvalget forestår den daglige ledelse i overensstemmelse med årsmødets og bestyrelsens beslutninger. Stk. 2 Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og den vedtages på det første forretningsudvalgsmøde efter et årsmøde. Den skal blandt andet indeholde bestemmelser om: at beslutninger træffes ved almindeligt flertal at 1/3 af Forretningsudvalget kan kræve, at der indkaldes til Forretningsudvalgsmøde hvilke arbejdsredskaber, der stilles til rådighed for medlemmerne af Forretningsudvalget. Stk. 3 Forretningsudvalget konstituerer sig i forhold til SKOs repræsentationer i andre organisationer i form af ordførerskaber. Stk. 4 Forretningsudvalget har underretningspligt over for SKO s Bestyrelse. Stk. 5 Fratræder et ordinært medlem af Forretningsudvalget i valgperioden, kan alle medlemmer af SKO stille op til denne post, og valg foretages på det førstkommende ordinære Bestyrelsesmøde ved almindeligt flertal. Muligheden for opstilling skal annonceres på hjemmesiden og til afdelinger senest 14 dage før Bestyrelsesmødet. ØKONOMI 10 Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 2 Til forelæggelse og godkendelse på årsmødet udarbejdes regnskab for det forgangne regnskabsår med udgangspunkt i årsrapporten. 27

28 OPLØSNING AF SKO 11 Beslutningen om opløsning af SKO træffes af to på hinanden følgende årsmøder med dette på dagsordenen efter indstilling fra bestyrelsen og kræver mindst 2/3 flertal af samtlige tilstedeværende stemmeberettigede (inkl. blanke stemmer). IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER 12 Nærværende vedtægter og overgangsbestemmelser er vedtaget på SKO 1. ordinære årsmøde den?? Til den?? og træder i kraft ved vedtagelsen. 28

29 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.5 Udviklingsprojekt for SLS Stiller: Forretningsudvalget Tid: 30 min. Fremlægges af: Formand Rasmus Dedenroth og Næstformand Morten Lendal Petersen Sagsresumé: Udviklingsprojekt omkring SLS struktur og fremtid har nu været undervejs i et par måneder. Projektet er nået til det punkt, hvor vi kigger nærmere på SLS struktur og vedtægter, hvilket sekretariatet har stået for og drøftet sammen med DSR. Der er endnu ikke kommet et resultat ud af arbejdet, men der forventes at være et udkast klar i løbet af januar. Sideløbende har Mattias stået for en interviewundersøgelse med SLS kontakter i kredsbestyrelserne. Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter det fremtidige arbejde med udviklingsprojektet. Bilag: 7.5.A Projektgrundlag 29

30 Bilag 7.5.A Projektgrundlag Projektets navn: SLS organisationsudviklingsprojekt Projektejer: Gitte Tinning Projektleder: Franziska Juul-Andersen Projektgruppe: Morten Lendal Petersen Dato: Version: 2 30

31 Disposition Baggrund SLS er i en rivende udvikling, med lokalbestyrelser på alle professionshøjskoler, og med det højeste antal aktive, siden etableringen af SLS i % af alle studerende i DK er medlem i SLS, og de deltager talstærkt i de aktiviteter som SLS, i stigende grad, afholder lokalt. SLS varetager de studerendes politiske interesser lokalt, regionalt og nationalt i tæt samspil med DSR s politiske ledelse. Siden 2010 har SLS arbejdet med at opnå balance, mellem de politiske strategier og de administrative prioriteringer af opgaverne. Sideløbende med det, har SLS ændret vedtægterne og i det sidste år har SLS særlig sat fokus på at se dem efter i sømmene, hvilket resulterede i en del forslag til vedtægtsændringer på årsmødet i Man kan sige, at tiden er inde - til ikke kun at lave små kosmetiske ændringer men i samarbejde med DSR, at igangsætte et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle SLS som organisation, så den fremstår som en effektiv politisk organisation der understøtter de studerendes engagement og som styrker det politiske arbejde i hele SLS. FU gav på SLS årsmødet i 2015 tilsagn om, at igangsætte dette udviklingsprojekt i samarbejde med DSR, hvor opgaver, ressourcer, rammer, arbejdsformer, økonomi og samarbejdet er i fokus både lokalt, regionalt og nationalt. Årsmødets forslag vil indgå i dette arbejde. Udviklingsprojektet skal være med til at fastholde det der virker i SLS, og forbedre eller droppe det, der ikke længere er hensigtsmæssigt. Udviklingsprojektet baseres på analyser som skal medvirke til, at ændre på det rigtige. Der stræbes efter en høj involvering af alle interessenter de studerende i SLS, SLS formandskab, DSR- centralt samt DSR s kredse. Formål Udviklingsprojektet har til formål at udvikle SLS som organisation, så den fremstår som en effektiv politisk organisation der understøtter de studerendes engagement og som styrker det politiske arbejde i hele SLS. Mål At afdække/ analysere hvordan opgaverne, ressourcer, rammer, arbejdsformer, økonomi og samarbejdet fungerer i dag både lokalt, regionalt og nationalt o Delmål opgaverne: Skabe overblik over hvilke administrative og politiske opgaver der bliver løst i dag og af hvem lokalt, regionalt, nationalt o Delmål ressourcerne: Skabe overblik over hvilke ressourcer SLS trækker på i Kvæsthuset o Delmål rammerne: Skabe så enkle rammer som muligt, som fx en vedtægt på max 3 sider som de aktive gerne vil læse/ kan forstå/ og anvender o Delmål arbejdsformer: 31

32 Afdække udfordringerne ved den politiske beslutningsproces i dag og generere ideer til hvordan denne kan optimeres o Delmål økonomi: Skabe sammenhæng mellem krav og ressourcer, så SLS kan være handlekraftig og indflydelsesrig ift. at varetage de studerendes interesser o Delmål samarbejde: Skabe overblik over samarbejdet mellem SLS og kredsene Skabe overblik over ressourceforbruget i kredsene ift. samarbejdet med SLS (økonomi/ medarbejderressourcer) Skabe overblik over hvilke aktiviteter SLS og kredsene arrangerer i fællesskab At give mulighed for at analysere fordele og ulemper ved den nuværende måde at organisere sig på, og få øje på mulige udviklingstiltag, til optimering af det studenterpolitiske arbejde lokalt, regionalt og nationalt At drøfte og præcisere SLS s politiske formål (lokalt, regionalt og nationalt) samt overveje mål, indhold og form for det politiske arbejde At styrke sammenhængen og samspillet mellem SLS og DSR At involvere interessenter (studerende, SLS formandskab, DRS-c, DSR kredse) i afdækningen/ analyser samt generering af forslag At frembringe forslag til fremtidens SLS herunder opgaver, rammer, arbejdsformer, økonomi og samarbejde, der kan behandles i de respektive politiske organer i SLS og DSR Succeskriterier En enkel studenterpolitisk organisation der kan involvere medlemmer og de mange aktive, som er handlekraftig og indflydelsesrig i forhold til at sikre de studerendes interesser. At skabe en klar organisationsforståelse i SLS, med en klar kommunikation og en klar politisk beslutningsproces At udarbejde en strategi / struktur for medlemsovergangen fra SLS til DSR At SLS aktive opnår de nødvendige politiske kompetencer At SLS får effektive arbejdsgange ift. politiske beslutningsprocesser At SLS får en økonomi som matcher de opgaver SLS skal varetage At SLS forbliver en fagpolitisk studieorganisation At SLS har ejerskab til projektets resultatet, så resultatet bliver implementeret At SLS opnår en større effektivitet i den politiske som administrative opgavevaretagelse At SLS- national bestyrelse/ kredsene inddrages i processen At udviklingsprojektet er med til at fastholde det der virker, og forbedrer eller afvikler det der ikke virker At udviklingsprojektet er med til at tydeliggøre politiske målsætninger lokalt, regionalt og nationalt Interessenter SLS- medlemmer 32

33 SLS formandskab samt SLS nationale bestyrelse SLS aktive SLS s administrative medarbejdere DSR s hovedbestyrelse DSR s kredspolitiker og embedsmænd Kvæsthuset s samarbejdspartnere Risici og uvisheder Projektperioden er kort og derfor er ressourceallokering en forudsætning for at projektet afsluttes inden for perioden. SLS kan få udfordringer ift. at kunne bidrage med såvel politisk som administrative ressourcer i projektperioden. Tidsplan Juli Sommerferie Projektforslag godkendes Fase 0 Udarbejde procesplan Fase 1- VED Afdækning/ analyse Styregruppemøde Fase 2- KAN Generering af forslag Juni 2015 NB møde Efter NB mødet opstart X x August September November Kl. 8-9 X Workshop I med SLS national bestyrelse Workshop II Med andre interessenter Bearbejdning og opsamling af forslag Fase 3 VIL Beslutning af tiltag i respektive organ Kl Metropol x SLS formandskab + NB september DSR formandskab + HB november 33

34 Fase 4 GØR Evt. beslutning Ret til ændringer forbeholdes Kongres + Årsmøde Aktivitetsplan Fase 1 VED indsamling af data Projektets fokuspunkter Rammer Opgaver i SLS - Administrative Opgaver i SLS - Politiske Opgaver der understøtter SLS - DSR s formandskab - Politisk sekretariat - Medlemsenhed - Økonomiafdeling (inkl. honorar til FM,NFM) - Reception - Kommunikation - Professionsafdeling - Trykkeri - Lokaler - IT udstyr - HR afdeling Arbejdsformer Økonomi Samarbejde - Kredsenes samarbejde med LB (SLS-lokalbestyrelsen) - Regionalt i SLS og Kredsen Se på årsmødets vedtægtsændringer og inddrage det i arbejdet. Forenkle vedtægterne Indsamle de administrative opgaver SLS sekretariatet varetager - Alm. drift - Medlemsrekruttering Indsamle politiske indsatsområder i SLS/ sammen med DSR Indsamle alle de opgaver som Kvæsthusets forskellige afdelinger bidrager med. Indsamle viden om hvordan den politiske beslutningsproces fungerer i dag Indsamle nøgletal for SLS s medlemsfremgang, drift og aktiviteter. Se bilag 1 Vi har bedt kredsene om at svar på et par spørgsmål ang. samarbejde, budget til aktiviteterne, medarbejdertimer) Svar modtaget fra 4 kredse. (svar mangler fra Sjælland) 34

35 Økonomi budget og ressourceestimering Personaleressourcer til udvikling, afvikling, administration, foreslås finansieret af organisationsafdelingens udviklingspulje. Omkostninger til mødeaktiviteter udenfor Kvæsthuset. Workshop I SLS national bestyrelsesmøde den kl Forplejning en øl og vand til workshopdeltagerne - Lokale lånes af Metropol - Transportomkostninger for intern konsulent Workshop II med andre interessenter - Forplejning - DSR s organisationsrepræsentanter betaler selv transporten Projektorganisering Styregruppe: Anni Pilgaard, 1. næstformand i DSR Rasmus Dedenroth, SLS formand Morten Lendal Petersen, 1. næstformand i SLS Gitte Tinning, organisationschef Franziska Juul-Andersen, projektleder Projektgruppe: Morten Lendal Petersen, 1. næstformand i SLS og tovholder i SLS Anni Christensen, medlemschef (sparringspartner) Franziska Juul-Andersen, projektleder Øvrige ressourcer: Anne Reimer Nielsen, administrativ support Charlotte Dam, sparringspartner ift. kompetenceudvikling af SLS- medlemmer og SLS-aktive Helle Refsgaard, SLS merchandise Overvejelser vedr. implementering Resultaterne af udviklingsprojektet vil kunne påvirke: det formelle samarbejde internt i SLS det formelle samarbejdet med kredsene det formelle samarbejde eksternt med SLS s samarbejdspartnere den økonomiske ramme for SLS den fremadrettede demokratiske proces fx ved årsmødet arbejdsfordelingen mellem LB, NB, formandskab og FU den organisatoriske kompetenceudvikling af SLS- aktive (LB, NB, formandskab, FU) introduktionerne ved sygeplejerskeuddannelsens start og slutning 35

36 Kommunikationsplan I første omgang handler projektet om at afdække og analysere Bilag 36

37 Uddybende information om punkter på dagsordenen Dagsordenspunkt: 7.6 Bekendtgørelsen 2016 Stiller: Forretningsudvalget Tid: 45 min Fremlægges af: Formand Rasmus Dedenroth Sagsresumé: D. 8. december 2015 afholdte udviklingsgruppen for sygeplejerskeuddannelsen sit sidste møde, her blev der drøftet de sidste detaljer i leverancen som afleveres i sin endelige form til ministeriet d. 15. december Denne samlede leverance kommer til at danne base for ministeriets udfærdigelse af 1. udkast til bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen som behandles af styregruppen i januar 2016 inden den sendes i offentlig hørring i marts Sideløbende sættes professionshøjskolerne (PH) i gang med at udarbejde lokale studieordninger. Første hold forventes at starte på den nye bekendtgørelse og studieordning i september Ift. overgangsordning for studerende på studieordningen fra 2008 så er der ikke truffet nogen endelig beslutning, dog er der et ønske om at overgangsordninger først implementeres i Dette for at lette det administrative pres på PH der ville komme ved at alle semestre skulle udarbejdes på en gang. Leverancen indeholder flere ændringer som kan have væsentlig betydning for udvikling af professionen samt et stort fokus på f.eks. tværfaglighed og klinisk lederskab. Det er muligt løbende, at orientere sig i materialet og få nyheder omkring arbejdet med alle 9 sundhedsuddannelser på Sagstype: Sag til drøftelse. Indstilling: Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter perspektiverne og mulige problematiske områder i leverancen fra udviklingsgruppen for sygeplejerskeuddannelsen, inden det lokale arbejde med studieordninger for alvor skydes i gang. Bilag: 7.6.A Leverance

38 Bilag 7.6.A Leverance 1-5 Bilaget udsendes med dagsordenen som selvstændig fil. 38

39 8. Sager til orientering Ingen sager til dette punkt. 39