danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

Transkript

1 danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

2

3 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

4 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Statens låntagning og gæld 2013 er tilgængelig på statsgældsforvaltningens hjemmeside: Publikationen er oversat til engelsk. Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon: (direkte) eller Ekspeditionstider: mandag-fredag kl kommunikation@nationalbanken.dk Redaktionen er afsluttet 13. februar Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. ISSN (Online)

5 Indhold 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Beretningskapitler 15 1 INdenlandsk Låntagning 27 2 Udenlandsk Låntagning 31 3 Gæld og renteudgifter 41 4 Udstedelses metode og primary dealere 47 5 genudlån og statsgarantier 53 6 markedsrisiko 65 7 Statens anvendelse af swaps Specialkapitler 75 8 Likviditet i danske statspapirer 95 9 Betydningen af løbetidspræmie for staten som udsteder Appendiks 107 Hovedprincipper for forvaltningen af statens gæld Bilagstabeller

6

7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Danmark har en lav statsgæld i international sammenligning og en robust statsgældspolitik, der fokuserer på at sikre lave låneomkostninger for staten, en lav følsomhed over for stigende renter og en beskeden refinansieringsrisiko. I praksis gennemføres strategien ved at: Udstede statspapirer, der er attraktive for en bred kreds af investorer. Dække hovedparten af statens finansieringsbehov ved at udstede obligationer med lang løbetid. Fastholde et højt likviditetsberedskab fx ved fortsat at have et højt indestående på statens konto i Danmarks Nationalbank. Den lave statsgæld kombineret med sunde offentlige finanser har medvirket til, at den danske stats indenlandske og udenlandske gæld fortsat har den bedst mulige kreditvurdering (AAA/Aaa) med stabile udsigter hos de største kreditvurderingsbureauer. Lav statsgæld og lave renteudgifter Ved udgangen af 2013 udgjorde den danske statsgæld 487 mia. kr., svarende til 26 pct. af BNP eller ca kr. pr. indbygger. Renteudgifterne på statsgælden var 17 mia. kr. i 2013 eller 0,9 pct. af BNP. Renteudgifterne er fastholdt på et lavt niveau, selv om statsgælden Statsgæld og statens renteudgifter Figur 1 Pct. af BNP 80 Pct. af BNP Statsgæld Statens renteudgifter (højre akse) 0 Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

8 er steget siden 2008, jf. figur 1. Det skyldes, at afdrag på eksisterende gæld og statslige underskud er finansieret til meget lave renter. Statens renteudgifter har en lav følsomhed over for stigende renter. En rentestigning på 100 basispoint skønnes kun at få renteudgifterne til at stige med 0,15 pct. af BNP frem mod Det understreger, at en negativ rente-/ gældsspiral næppe vil kunne udgå fra statsgælden uden forværrede statslige underskud. Samtidig sikrer det lave og langsomme gennemslag, at der vil være tid til at foretage de nødvendige finanspolitiske tilpasninger. Lav Dansk statsgæld i international sammenhæng I internationale sammenligninger af landes gæld benyttes ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, og den offentlige nettogæld. Ved udgangen af 2013 udgjorde Danmarks ØMU-gæld 44 pct. af BNP, mens nettogælden var 5 pct. af BNP. Det er lavt i forhold til de fleste andre europæiske lande, jf. figur 2. Solid efterspørgsel efter danske statspapirer De danske statsrenter fulgte i 2013 i vid udstrækning udviklingen i de tyske statsrenter og steg en anelse i løbet af året, jf. figur 3, men lå fortsat på et historisk set meget lavt niveau. Rentespændet mellem danske og tyske statsobligationer var fortsat blandt de laveste i Europa, og i perioder var de danske statsrenter lavere end de tilsvarende tyske. Staten udstedte i 2013 indenlandske obligationer for 79 mia. kr. I gennemsnit udstedte staten til en effektiv rente på 1,4 pct. på de nominelle obligationer og en gennemsnitlig løbetid på knap 10 år. Størstedelen af udstedelserne blev i tråd med strategien foretaget i det 10-årige løbetidssegment med hovedvægt på den 10-årige nominelle obligation. Efterspørgslen var god på statsobligationsauktionerne, hvor der i gennemsnit var bud for det dobbelte af den solgte mængde. Med udstedelser for knap 13 mia. kr. i den 10-årige inflationsindekserede obligation, som staten åbnede i maj 2012, nåede det samlede udestående et tilstrækkeligt niveau til at blive inkluderet i Barclays indeks over inflationsin- ØMU-gæld og nettogæld i udvalgte EU-lande, ultimo 2013 Figur 2 Pct. af BNP Finland Sverige Danmark Holland Østrig Nettogæld Tyskland Spanien Belgien Storbritanien Frankrig ØMU-gæld Irland Italien Portugal Grækenland Anm.: Skøn for nettogælden er fra IMF, mens skøn for bruttogælden er fra Europa-Kommissionen. Kilde: IMF World Economic Outlook, oktober 2013 og Europa-Kommissionens efterårsprognose, november danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

9 dekserede statsobligationer. Den inflationsindekserede obligation blev i gennemsnit udstedt til en effektiv realrente på 0,3 pct. Udeståendet i skatkammerbevisprogrammet blev i overensstemmelse med strategien reduceret til 32 mia. kr. ultimo året fra 45 mia. kr. året før. Størstedelen af året blev skatkammerbeviser udstedt til negative renter. For at øge likviditeten i hver serie blev skatkammerbevisprogrammet i 2013 tilpasset, så der udstedes i to papirer med en løbetid på højest seks måneder frem for i tre papirer med op til ni måneders løbetid. primært udstedelser i obligationer med længere løbetid i 2014 Statens indenlandske finansieringsbehov skønnes at være 84 mia. kr. hovedsageligt som følge af afdrag på indenlandsk gæld. I 2015 ventes finansieringsbehovet at være noget højere. Af hensyn til investorer er det vigtigt at undgå store udsving i salget af statspapirer fra år til år. Derfor er det strategien for 2014 at fastholde sigtepunkterne fra 2013 på trods af et lavere finansieringsbehov. Dermed påbegyndes finansieringen af statens udstedelsesbehov for 2015 allerede i Sigtepunktet for salget af statsobligationer i 2014 er således fastsat til 75 mia. kr., mens der sigtes mod et udestående i skatkammerbeviser på 30 mia. kr. ved udgangen af Udstedelserne fortsætter i de 2-, 5-, 10- og 30-årige nominelle løbetidssegmenter samt i det 10-årige inflationsindekserede segment. I 2. kvartal 2014 åbnes en ny 10-årig obligation med udløb i november 2025, jf. tabel 1. Det er strategien at foretage hovedparten af udstedelserne i det 10-årige løbetidssegment for at fastholde en lav rente- og refinansieringsrisiko. Moderat meromkostning ved at udstede lange obligationer Den forventede meromkostning ved at udstede lange frem for korte obligationer betegnes løbetidspræmie. Et specialkapitel (kapitel 9: Betydningen af løbetidspræmier for staten som udsteder) redegør for teorier om eksistensen af en løbetidspræmie med udgangspunkt i danske markedsforhold. Baseret på estimationer i en dynamisk, stokastisk rentemodel på danske statsrenter illustreres løbetidspræmien over de seneste 15 år. Vurderingen er, at løbetidspræmiens aktuelle niveau er moderat og noget lavere end det historiske niveau. Det er en del af baggrunden for, at staten på nuværende tidspunkt fastholder en høj varighed på Effektive renter på statens udstedelsespapirer Figur 3 Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2,5 pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån ,5 pct. stående lån ,1 pct. indekslån 2023 Anm.: For 0,1 pct. indekslån 2023 vises realrenten. Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

10 Lånevifte, 1. halvår 2014 Tabel 1 Segment Udstedelsespapir primo 2014 Afløsende udstedelsespapir Løbetid < 1 år Skatkammerbeviser 2-årigt segment 2,5 pct. stående lån årigt segment 4,0 pct. stående lån årigt segment 1,5 pct. stående lån 2023 x pct. stående lån årigt segment 4,5 pct. stående lån årig indeksobligation 0,1 pct. indekslån 2023 statsgælden. For 2014 styres statens renterisiko inden for et sigtebånd på 11,5 år ± 1 år for statsgældens gennemsnitlige varighed opgjort uden diskontering. Udstedelse i udenlandsk valuta Det er strategien at fortsætte den udenlandske låntagning i de kommende år ud fra et hensyn til bevaring af markedsadgang og udbredelse af investorbasen. I 2014 er det strategien at optage et udenlandsk lån med sluteksponering i euro for op til 10 mia. kr. Udstedelsesvaluta og tidspunkt for udstedelsen vil afhænge af markedsforholdene og investorinteressen. Med afdrag på 26 mia. kr. ventes den udenlandske gæld nedbragt yderligere i Der udstedes løbende udenlandske lån med kort løbetid (Commercial Papers) for at fastholde investorinteressen og adgangen til markederne. Staten er overgået til gensidig sikkerhedsstillelse I 2013 har staten indgået nye gensidige sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler) med en stor del af sine swapmodparter. Forhandlingerne med de resterende modparter fortsætter i Højere finansieringsomkostninger for bankerne og ny regulering af den finansielle sektor betyder, at staten ved at overgå til gensidig sikkerhedsstillelse kan sikre sig bedre vilkår ved indgåelse af swaps. Derudover vil statens overgang til gensidig sikkerhedsstillelse være i overensstemmelse med den nye europæiske regulering af swapmarkederne. Overgang til brug af renteswaps baseret på CITA eller EONIA Staten indgår renteswaps som led i styringen af renterisikoen på statsgælden. Frem til finanskrisen var renteswaps, hvor de variable betalinger følger en 6-måneders usikret pengemarkedsrente, standard på renteswapmarkedet. Statens eksisterende renteswaps er også indgået med variable rentebetalinger baseret på 6-måneders Cibor eller Euribor. Under finans- og statsgældskrisen steg spændet mellem de usikrede og sikrede pengemarkedsrenter betydeligt. Siden er renteswaps, hvor de variable rentebetalinger følger en dag-til-dag pengemarkedsrente som fx Cita eller Eonia, vundet frem. Renteswaps baseret på helt korte pengemarkedsrenter reducerer statens instrumentrisiko og sikrer et bedre match mellem renten på aktiverne og passiverne. Derfor vil staten fremadrettet indgå renteswaps baseret på Cita eller Eonia. Høj likviditet i danske statspapirer Likviditeten i danske statspapirer analyseres i et specialkapitel (kapitel 8: Likviditet i danske statspapirer). Konklusionen er, at likviditeten er høj for alle løbetidssegmenter, og at den er særlig høj for obligationer med kort restløbetid, et stort udestående og benchmarkstatus. Analysen viser også, at likviditeten varierer over tid og forringes i perioder med stor markedsuro. Det gør sig dog gældende for langt de fleste aktiver, og selv i perioder med stor usikkerhed har investorer kunnet handle danske 10 danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

11 Primary dealere i danske statspapirer Tabel 2 Primary dealere i statsobligationer Primary dealere i skatkammerbeviser Barclays Bank BNP Paribas Danske Bank Deutsche Bank HSBC Danske Bank Nordea Nykredit Bank SEB Sydbank J.P. Morgan Morgan Stanley Nordea Nykredit Bank SEB Spar Nord Bank Sydbank statsobligationer til relativt lave omkostninger. Selv om likviditeten i høj grad bestemmes af eksogene faktorer, bidrager staten til et likvidt statspapirmarked gennem valg af udstedelsesstrategi og design af markedsstrukturen. Primary dealerne understøtter det indenlandske statspapirmarked Staten har indgået primary dealer-aftaler med en række regionale og internationale banker, jf. tabel 2. Primary dealerne understøtter det indenlandske danske statspapirmarked som modpart i statens transaktioner i det primære marked ved løbende at stille priser i det sekundære marked og gennem distribution og markedsføring af danske statspapirer til investorer. Danske statspapirer udstedes hovedsageligt ved auktioner. Investorerne har på auktionerne mulighed for at købe låneviftepapirerne ved at afgive bud gennem en af statens primary dealere. Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

12

13 Beretningskapitler

14

15 1 Indenlandsk Låntagning Renterne på danske statspapirer var i 2013 meget lave. Rentespændene til Tyskland var fortsat blandt de laveste i Europa og var i perioder af året negative i flere løbetidssegmenter. Det afspejlede investorernes fortsatte tiltro til Danmark, der som et af få lande opretholder en stabil AAA-kreditvurdering fra de største kreditvurderingsbureauer. Staten udstedte obligationer for 79 mia. kr. i 2013, og udeståendet i skatkammerbeviser var 32 mia. kr. ultimo året. På linje med strategien blev størstedelen af obligationsudstedelserne foretaget i det 10-årige løbetidssegment. I 2014 er sigtepunktet for statens indenlandske obligationsudstedelser 75 mia. kr. Sigtepunktet for udeståendet i skatkammerbeviser ultimo året er 30 mia. kr. Ved fastsættelsen af sigtepunktet for udstedelser i et enkelt år tages der hensyn til det forventede finansieringsbehov over flere år. Det bidrager til at stabilisere statens udstedelser over en årrække. Udstedelserne vil fortsætte i de 2-, 5-, 10- og 30-årige nominelle løbetidssegmenter samt i det 10-årige inflationsindekserede segment. Hovedparten af obligationsudstedelserne forventes at ske i de lange løbetidssegmenter. Statsgældsmarkederne i 2013 De danske statsrenter steg svagt i 2013, men lå i historisk sammenhæng fortsat på et meget lavt niveau. Stigningen var størst i de længere løbetidssegmenter, jf. figur 1.1. De danske statsrenter fulgte i vid udstrækning udviklingen på de internationale statsgældsmarkeder, der især var påvirket af spekulationer om timingen af den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, udfasning af de kvantitative lempelser, og Den Europæiske Centralbanks, ECB s, opkøbsprogram OMT, der bidrog til at dæmpe nervøsiteten på de europæiske statsgældsmarkeder. Stort fokus på federal reserve i 2013 Efter indikationer fra den daværende amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, om en snarlig udfasning af centralbankens obligationskøb steg de 10-årige amerikanske statsrenter med ca. 1 procentpoint fra maj til midten af september, jf. figur 1.2. Mod markedsforventningerne annoncerede Federal Reserve, Fed, ikke en påbegyndelse af udfasningen i september. Det medvirkede sammen med politisk usikkerhed i USA om budget og gældsloft til, at statsrenterne faldt. I december offentliggjorde Fed, at udfasningen af centralbankens kvantitative lempelser ville blive påbegyndt i januar Sammen med positive amerikanske makroøkonomiske nøgletal bidrog det til, at statsrenterne steg mod årets udgang. Begyndende normalisering af rentespænd i Europa Efter et par år med stigende rentespænd på de europæiske statsgældsmarkeder begyndte renteniveauerne i euroområdet fra sommeren 2012 at konvergere, jf. figur 1.3. Det afspejlede Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

16 Effektive renter på statens udstedelsespapirer i 2013 Figur 1.1 Pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2,5 pct. stående lån pct. stående lån ,5 pct. stående lån ,5 pct. stående lån ,1 pct. indekslån 2023 Anm.: For 0,1 pct. indekslån 2023 vises realrenten. formentlig en lavere usikkerhed om de enkelte landes solvens og markedsadgang som følge af ECB s lancering af opkøbsprogrammet OMT. Selvom ECB ikke anvendte OMT-programmet til opkøb, bidrog det til at dæmpe nervøsiteten på de europæiske statsgældsmarkeder, og i 2013 blev forskellen mellem statsrenterne i eurozonens periferilande og Tyskland indsnævret yderligere. Rentespændet mellem danske og tyske statsobligationer var på linje med de foregående år blandt de laveste i Europa. Det afspejlede 10-årige statsrenter i udvalgte lande Figur 1.2 Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec USA Tyskland Danmark Anm.: 10-årige parrenter. Kilde: Bloomberg. 16 danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

17 10-årige statsrentespænd til Tyskland for udvalgte lande Figur 1.3 Basispoint Danmark Holland Finland Frankrig Belgien Spanien Italien Anm.: Baseret på 10-årige parrenter Kilde: Bloomberg. investorernes tiltro til Danmark, der som et af få lande opretholder en stabil AAA-kreditvurdering fra de største kreditvurderingsbureauer. I 2013 blev korrelationen mellem statsrenterne i euroens kernelande og Tyskland igen høj, jf. figur 1.4. Korrelationen mellem renterne i Tyskland og Belgien steg markant, og korrelationen mellem de tyske og italienske statsrenter blev positiv. De danske statsrenter har i hele perioden haft en meget høj positiv korrelation med tyske statsrenter. Korrelation mellem 10-årige statsrenter i Tyskland og udvalgte EU-lande Figur 1.4 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0 Danmark Finland Holland Frankrig Østrig Belgien Spanien Italien 1. halvår halvår halvår halvår 2013 Anm.: Korrelationen mellem statsrenterne er opgjort på dagsniveau i den pågældende periode. Kilde: Bloomberg. Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

18 Danske statsrentespænd til Tyskland Figur 1.5 Basispoint jan 12 mar 12 maj 12 jul 12 sep 12 nov 12 jan 13 mar 13 maj 13 jul 13 sep 13 nov 13 5-årig 10-årig 30-årig Anm.: Baseret på parrenter. Kilde: Bloomberg. Flere faktorer, herunder en stærk efterspørgsel efter danske kroneaktiver, peger på, at kronen og danske statsobligationer fungerede som sikker havn for investorer under statsgældskrisen i Usikkerheden på de internationale kapitalmarkeder blev mindre i Som følge heraf steg de danske statsrenter lidt, og rentespændene til Tyskland blev igen positive i perioder, jf. figur 1.5. Det kan ses som udtryk for en begyndende normalisering af forholdene på kapitalmarkederne. indenlandsk låntagning i 2013 Statens indenlandske finansieringsbehov var 100 mia. kr. i 2013, jf. tabel 1.1. Det er 86 mia. kr. lavere end i 2012, hvilket primært afspejler et lavere indenlandsk nettofinansieringsbehov. Udstedelse af indenlandske statsobligationer i 2013 I 2013 udstedte staten obligationer for 79 mia. kr. til kursværdi. Der blev udstedt i alle papirer 1 Jf. Jørgensen, Larsen og Risbjerg, Har kronen været en sikker havn under statsgældskrisen?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal i låneviften. Størstedelen af udstedelserne blev på linje med strategien foretaget i det 10-årige segment, jf. figur 1.6. Med udstedelser for knap 13 mia. kr. blev statens 10-årige inflationsindekserede obligation opbygget til et samlet udestående på nominelt 22,5 mia. kr. Det opfylder betingelserne for inkludering i Barclays indeks over inflationsindekserede statsobligationer 2, der internationalt anses som det vigtigste. Barclays har annonceret, at de danske inflationsindekserede udstedelser medtages i indekset fra 2. kvartal 2014 med en forventet vægt på omkring 0,2 pct. af indeksets samlede markedsværdi. 3 I gennemsnit har staten udstedt statsobligationer til en effektiv rente på 1,4 pct. på de nominelle obligationer og en gennemsnitlig løbetid på knap 10 år, jf. tabel 1.2. Den inflationsindekserede obligation blev i gennemsnit udstedt til en effektiv realrente på 0,3 pct. Hovedparten af udstedelserne skete på de 19 auktioner over statsobligationer, jf. tabel Det formelle krav for inkludering i indekset er et udestående i indeksobligationsprogrammet på 4 mia. USD. Udstedelsesomfanget i statens inflationsindekserede program levede op til dette krav ved revisionen af indekset den 31. december Denmark to Join Barclays Inflation-Linked Benchmarks, Barclays 2. januar danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

19 Obligationsudstedelser i 2013 fordelt på måneder og løbetidssegmenter Figur 1.6 Mia. kr. 15 Pct jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 2-årig 5-årig 10-årig 30-årig 10-årig indeks Andel af samlede udstedelser (højre akse) 0 Anm.: Udstedelserne er opgjort til kursværdi. På alle auktionerne udbød staten to obligationer, og i 17 tilfælde blev den 10-årige nominelle statsobligation udbudt. Det afspejler strategien om at foretage hovedparten af udstedelserne i de længere løbetidssegmenter. Efterspørgslen var generelt god på auktionerne med et samlet bid-to-cover på knap 2. Statsgældsforvaltningen konsulterer løbende statens primary dealere med henblik på at opnå aktuel information om investorernes efterspørgsel i forskellige løbetidssegmenter. Det kan bruges som baggrund for valget af obligationer på de enkelte auktioner. Statens indenlandske finansieringsbehov Tabel 1.1 Mia. kr Indenlandsk nettofinansieringsbehov 82 0 Afdrag på indenlandsk langfristet statsgæld mv Udestående i skatkammerbeviser ved indgangen af året Indenlandsk finansieringsbehov Finansiering: - Udstedelse af indenlandske obligationer Udestående i skatkammerbeviser ultimo året Træk på statens konto Anm.: Trækket på statens konto er ekskl. påvirkningen fra den udenlandske låntagning. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

20 Statens obligationsudstedelser i 2013 Tabel 1.2 Salg til kursværdi, mio. kr. Gns. effektiv rente, pct. Gennemsnitlig løbetid, år 2,5 pct. stående lån ,31 3,4 4,0 pct. stående lån ,72 6,5 1,5 pct. stående lån ,72 10,5 4,5 pct. stående lån ,33 26,4 I alt, nominelle obligationer ,42 9,6 0,1 pct. indekslån , ,2 I alt Anm.: De effektive renter er vægtet efter kursværdi. Løbetiderne er vægtet efter nominel værdi. 1. Effektiv realrente Salg af skatkammerbeviser Udeståendet i skatkammerbeviser var 32 mia. kr. ultimo Dermed blev programmet som planlagt reduceret fra 45 mia. kr. ultimo Efterspørgslen efter skatkammerbeviser var overordnet set solid, og i hovedparten af 2013 blev der udstedt til negative renter. I gennemsnit blev skatkammerbeviserne udstedt til en effektiv rente på -0,09 pct. På årets ti første auktioner blev der udbudt tre skatkammerbeviser på hver auktion. I 4. kvartal 2013 blev skatkammerbevisprogrammet tilpasset, så der fremadrettet vil blive åbnet et nyt 6-måneders papir hver tredje måned. 4 Derved reduceres skatkammerbevisprogrammet til to åbne papirer. Tilpasningen har til hensigt at forbedre likviditeten i papirerne ved at øge udeståendet i hvert papir. Samtidig opbygges de enkelte serier hurtigere. På den baggrund er der siden auktionen i november kun udstedt i to skatkammerbeviser på hver auktion. Opkøb Der blev i 2013 afholdt regelmæssige opkøbsauktioner i 5 pct. stående lån 2013 og 2 pct. stående lån Sammenlignet med de foregående år har staten kun foretaget mindre opkøb i de korteste papirer. Det afspejler, at det ud fra en samlet statsgældsbetragtning ikke har været attraktivt at opkøbe i korte papirer, især fordi de korte danske statsobligationsrenter var meget lave. Samlet er der opkøbt obli- Resultat af auktioner og supplerende tapsalg i 2013 Tabel 1.3 Antal auktioner Bud på auktioner, mia. kr. Salg på auktioner, mia. kr. Tapsalg, mia. kr. 2,5 pct. stående lån ,4 13,8 1,0 4,0 pct. stående lån ,7 0,2 0,0 1,5 pct. stående lån ,7 44,3 2,9 4,5 pct. stående lån ,9 2,3 0,6 0,1 pct. indekslån ,4 11,9 1,0 I alt ,1 72,5 5,5 Anm.: Bud, salg og tapsalg er opgjort til nominel værdi. 4 Tidligere blev et nyt 9-måneders papir åbnet hver 3. måned 20 danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

21 Statens opkøb og fondenes nettoopkøb i 2013 Tabel 1.4 Mio. kr., kursværdi Staten Den Sociale Pensionsfond Fonden for forebyg gelse og fastholdelse Højteknologifonden Opkøb fra markedet, i alt 5 pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån I alt, indenlandske statspapirer Heraf papirer med udløb efter Anm.: Negativt fortegn betyder nettosalg. gationer fra markedet med udløb efter 2013 for 10 mia. kr., jf. tabel 1.4. Opkøbene har reduceret finansieringsbehovet i 2015 med 3 mia. kr. De statslige fondes placeringsbehov blev dækket ved opkøb af statspapirer uden for låneviften med længere løbetid. Investorer i danske statspapirer Staten sigter mod at nå en bred kreds af indenog udenlandske investorer. Udstedelser i flere løbetidssegmenter, herunder indeksobligationen, bidrager hertil. De to største investorgrupper i indenlandske statspapirer var på linje med tidligere år den indenlandske forsikrings- og pensionssektor samt udenlandske investorer. De to investorgrupper havde ved udgangen af året tilsammen en ejerandel på mere end 90 pct., jf. figur 1.7. Forsikrings- og pensionssektoren ejer statsobligationer i alle løbetidssegmenter, og Ejerfordeling i danske statspapirer, ultimo 2013 Figur 1.7 Mia. kr Pct Skatkammerbeviser 2-årig 5-årig 10-årig 10-årig indeks 30-årig Udland Forsikring og pension Investeringsforeninger mv. Banker Øvrige 0 Andel af indenlandske statspapirer (højre akse) Anm.: Ejerfordelingen er beregnet ud fra nominelle beholdninger. Der ses bort fra statslige fondes beholdninger. Investeringsforeninger mv. svarer til kategorien Andre finansielle formidlere m.m. i Værdipapirstatistikken, mens Banker svarer til MFI-sektoren. Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik. Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

22 Udenlandske investorers nettokøb af nominelle statsobligationer i 2013 Figur 1.8 Tusinde Mia. kr Tusinde Mia. kr EU (ekskl. Danmark) Øvrige Europa Asien Nordamerika Sydamerika 0 Porteføljeforvaltere Centralbanker Banker Øvrige Kilde: Indberetninger om køb og salg af nominelle, danske statsobligationer fra otte af statens 12 primary dealere. ejerandelen er særligt høj i den 30-årige obligation. Forsikrings- og pensionssektoren har en naturlig interesse i danske kroneobligationer til afdækning af deres forpligtelser i kroner. Udenlandske investorer har betydelige ejerandele i alle statspapirer til og med det 10-årige segment. Flere udenlandske investorer købte i 2013 korte kronedenominerede papirer og swappede eksponeringen til især dollar. Dermed opnåede de pga. prisfastsættelsen af valutaswaps mellem danske kroner og dollar en merrente i forhold til tilsvarende dollaraktiver. Udenlandske investorer ejer mere end halvdelen af det inflationsindekserede papir. Ejerandelen er højere end i nominelle obligationer med samme løbetid og statsobligationer generelt. Det skyldes til dels, at der globalt er stor investorfokus på alternativer til nominelle fastforrentede obligationer, samt at udbuddet af inflationsindekserede obligationer med høj kreditvurdering er begrænset. Inkluderingen af papiret i Barclays indeks over inflationsindekserede udstedelser understøtter en fortsat stor udenlandsk interesse for papiret. Den udenlandske investorbase er geografisk spredt over hele verden. Det afspejler sig i fordelingen af investorers nettokøb af danske statsobligationer, jf. figur 1.8. Udstedelsesstrategi for 2014 Overordnet er målsætningen for statsgældspolitikken at dække statens finansieringsbehov til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau. Statens udstedelsesstrategi sigter mod at opfylde målsætningen ved: 1. At sikre tilstrækkelig likviditet i statspapirerne. 2. At udstede statspapirer, som er attraktive for en bred investorkreds. 3. At sikre en lav refinansieringsrisiko. 4. At sikre fleksibilitet i statsgældspolitikken, herunder markedsadgang. Udstedelsesstrategien fastlægges med udgangspunkt i en mellemfristet strategi, som sætter de overordnede rammer for salget af statspapirer på mellemlangt sigt, sikrer dækning af statens finansieringsbehov og en passende sammensætning af låneviften. Mellemfristet udstedelsesstrategi Statens mellemfristede udstedelsesstrategi er at foretage hovedparten af udstedelserne i de længere løbetidssegmenter, herunder særligt i det 10-årige nominelle segment. Strategien sikrer tilstrækkelig likviditet i de enkelte serier, og at afdragsprofilen holdes relativt jævn. Det bidrager til, at staten ikke skal refinansiere store forfald under ugunstige markedsforhold. 22 danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013

23 Indenlandsk finansieringsbehov i obligationer Figur 1.9 Mia. kr Fremskrevet finansieringsbehov Gennemsnit Anm.: Fremskrivningen af finansieringsbehovet er foretaget med udgangspunkt i Budgetoversigt 3, december 2013 og Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Kilde: Finansministeriet og egne beregninger. Strategien skal ikke opfattes som bindende for de enkelte år, hvor eksempelvis ændrede efterspørgselsforhold kan betyde, at udstedelserne afviger fra den mellemfristede strategi. På baggrund af en fremskrivning af statens indenlandske finansieringsbehov i obligationer og en strategi, hvor hovedparten af udstedelserne foretages i de længere løbetidssegmenter, skønnes det gennemsnitlige årlige indenlandske finansieringsbehov i obligationer at være godt 85 mia. kr. frem mod 2023, jf. figur 1.9. Indenlandsk finansieringsbehov Statens indenlandske finansieringsbehov skønnes i 2014 at udgøre 84 mia. kr., jf. tabel 1.5, primært som følge af afdrag på indenlandsk Statens indenlandske finansieringsbehov Tabel 1.5 Mia. kr Indenlandsk nettofinansieringsbehov 4 Afdrag på indenlandsk langfristet statsgæld mv. 48 Udestående i skatkammerbeviser ved indgangen af året 32 Indenlandsk finansieringsbehov 84 Sigtepunkt for finansiering: - Udstedelse af indenlandske obligationer 75 - Forventet udestående i skatkammerbeviser ultimo året 30 - Træk på statens konto -21 Anm.: Trækket på statens konto er opgjort ekskl. påvirkning fra den udenlandske låntagning. Kilde: Budgetoversigt 3, december Danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld