Indholdsfortegnelse: Indledning... 2

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2013

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 LEDELSESBERETNING: Begivenheder Finanstilsynets inspektion... 3 Aalunds AMP barometer... 3 Pensionstjek... 3 Etiske hensyn... 3 Medlemmernes vurdering... 4 Femårsoversigt... 4 Investeringer gav et afkast på 7,8 %... 5 Puljeafkast... 6 Investeringspolitik... 6 Samfundsansvar... 7 Investeringssamarbejde betaler sig... 8 Pensioner... 9 Medlemsudvikling... 9 Stigning i ind- og udbetalinger... 9 DIP fastholder depotrenten... 9 Markedsrente med udjævning Produkter Servicefordele Selvbetjening Elektronisk kommunikation Konkurrencedygtige priser og lave omkostninger Samarbejdet med ISP blev ikke til noget Risikostyring og solvens Risikostyring via bestyrelsens kapitalplan Risikostyring for tillægspensionerne Det individuelle solvensbehov Nye krav til opgørelsen af det individuelle solvensbehov fra Kapitalkravet Lønpolitik Kønsrepræsentation Udsigter for Bestyrelse og direktion Regnskabsberetning Omkostninger Ændring i hensættelser Egenkapital Koncern PÅTEGNINGER: Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer ÅRSREGNSKAB: Resultatopgørelse. 22 Totalindkomstopgørelse. 22 Balance.. 23 Egenkapitalbevægelser 25 Noter 26 1

3 INDLEDNING AFKAST PÅ 7,8 % DIP opnåede i 2013 et afkast på 7,8 % før skat modd benchmark på 5,9 %, hvilket må betegnes som meget tilfredsstil- året - dog lende. På trods af usikkerheden på de finansielle markeder udviklede afkastet sigg nogenlunde stabilt hen overr med en klar stigning i aktierne i løbet af a december måned. Samlet set har 2013 leveret et afkast, der d overgår forventningerne ved indgangenn til året. Det skyldes den positive udvik- på ling på aktiemarkedernee som følge af forventningerne til positiv vækst primært i USA. Dette betød også, at renterne mellemlangt og langt sigt steg i løbet af året. Centralbankerne støttede fortsat det finansielle system med stor likviditet, så de kortere renter steg ikke væsentligt. DIP oplevede i 2013 en fortsat positiv medlemsvækst og rundede ved udgangenn af året medlemmer. Medlems- medlem- tilgangen sker både blandt obligatoriske medlemmerr under overenskomst og individuelle medlemmer. De nye mer viser pensionskassen den tillid, det d er at placere deres pensionsopsparingg i DIP. Samtidig er medlemstilgangen med til at holde omkostningerne nede for alle medlemmer. Et godtt resultat i var, at omkostninger pr. medlem faldt fra 963 kr.. i 2012 til 764 kr. i Medlemsbidragene voksede til mio. kr. mod 999 mio. kr. i En del af a disse bidragg er indbetalt på p rate- og kapitalpensioner i forbindelse med indskud og overførsler. Markedsrenteprodukterne, rate- og kapitalpension, udgør nu godt 15 % af de samledee bidrag, og tallet har været jævnt stigende over de senere år. En af de store udfordringer i en pensionskasse som DIP er fordeling af reserverne, som ligger i form af kollektivt bonus- en retfær- potentialee og egenkapital. Det er bestyrelsens ansvar at arbejde for, at medlemmerne af pensionskassen fårr dig fordeling af midlerne, som tilgodeser både de unge og ældre medlemmer. Det D er et bærende princip i DIP, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne ogg skal fordeles til dem over tid. Bestyrelsenn har i 2013 fortsat arbej- af det indgående med at sikre, at DIP fordeler reserverne til alle medlemmerne påå en retfærdig måde. Introduktionen markedsrente med udjævning og indførelse af generationsgrupper fra 2014 vil v skabe bedree mulighed forr at fordele midlerne retfærdigt over tid og håndtere udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. Dette gør, at pensionerne fremover vil svinge lidt mere, og de kann efter perioder med lavt afkast eventuelt nedsættes. Pensionerne består af en grundlagspension og en tillægspension. I regnskabet er det kun grundlagspensionen, der optræder som pensionshensættelser. Tillægspensionerne er løbende udbetaling af reserver til medlemmerne, og de optræder derfor ikke i regnskabet. Dett er vigtigt at være opmærksom på, at tillægspensionernee kan variere fra f år til år, hvis afkastet nødvendiggør det. Det err derfor, at DIPP beskriver livrenten på Regulativ 3 og 4 som markedsrenteprodukt med udjævning. Hovedparten af pensionskassens medlemmer er optaget på Regulativ 3 ogg 4, som har meget ens grundlag og betingelser. Finanstilsynet var på ordinær inspektion i DIP i forsommeren Inspektionen resulterede i påbud om bl.a. fremadret- var der tet ændringer i udlodning af kollektivt bonuspotentiale, hvilket blev indført inden udgangen af Herudover også andre påbud, som straks blev efterlevet. DIP øgedee i 2013 samarbejdet med JØP med etablering af en fælles investeringsafdeling, som skal sikre medlemmerne gode afkast fremover. Desuden har samarbejdet s givet årlige besparelser på godt 25 mio. kr. plus besparelser på en- gangsomkostninger. Det er hensigten at a øge samarbejdet i de kommende år. Generalforsamling 2014 DIP s ordinære generalforsamling afholdes den 3. april 2014 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, 1780 København V 2

4 BEGIVENHEDER I 2013 FINANSTILSYNETS INSPEKTION Finanstilsynet kommer regelmæssigt på inspektion i danske liv- og pensionsselskaber og udarbejder efterfølgende en vurdering af selskabet. DIP havde ordinær inspektion af Finanstilsynet i maj-juni Sidste gang Finanstilsynet var på inspektion i DIP var i I forbindelse med inspektionen gav Finanstilsynet pensionskassen nogle påbud, som DIP tog til efterretning. Ved udgangen af 2013 er påbuddene implementeret. Et af påbuddene gik på, at modellen for tillægspensioner skal ændres. Påbuddet er begrundet i, at Finanstilsynet udelukkende ser på det kollektive bonuspotentiale, i forhold til om der sker en retfærdig fordeling af reserverne blandt DIP s medlemmer på Regulativ 3 og 4. DIP har ved fordeling af de ufordelte reserver set både på det kollektive bonuspotentiale men også pensionskassens store egenkapital. Og når man ser på fordelingen af egenkapital og kollektivt bonuspotentiale samlet, er der ikke et problem med fordeling mellem medlemmerne. Finanstilsynet var enig i, at der ikke hidtil er sket omfordeling mellem medlemmerne. Bestyrelsen har gennem de sidste år arbejdet med denne problemstilling, hvilket også blev oplyst på generalforsamlingen i både 2012 og I dag bliver der ved fastsættelsen af pensionerne disponeret over de ufordelte reserver i form af tillægspensionerne. Bestyrelsen har besluttet at indføre en opdeling af medlemmerne i generationsgrupper for at øge gennemsigtigheden. Det vil betyde, at hver gruppe fordelt på 10-års fødselsintervaller vil få sin andel af det kollektive bonuspotentiale. Det vil også betyde, at de ældre medlemmer af pensionskassen hurtigt vil trække direkte fra egenkapitalen for at finansiere deres pensioner. Indførelse af generationsgrupper vil ikke i sig selv medføre ændring i de udbetalte pensioner. Denne model sikrer, at der ikke fremover sker omfordeling mellem medlemmerne. Herudover var der nogle mindre påbud, som blev efterlevet med det samme. Finanstilsynets redegørelse og information om tillægspensioner kan læses på dip.dk AALUNDS AMP BAROMETER Nyeste tal fra Aalunds AMP barometer viser tilfredshed med DIP - især når det gælder opsparingsvækst. Den nyeste tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne i otte danske arbejdsmarkedspensionsselskaber viser tilfredshed med DIP - især når det gælder opsparingsvækst og tillid til, at pensionskassen forvalter medlemmernes penge på forsvarlig vis, jf. figuren Medlemmernes vurdering. Tilfredsheden blandt DIP s medlemmer i Aalunds AMP barometer er generelt høj og placerer igen DIP på en førsteplads, når der måles på den overordnede tilfredshed. Pensionskassen sætter stor pris på den flotte opbakning og tilliden fra medlemmerne og er helt klar over, at det forpligter. Undersøgelsen viser dog også, at DIP kan gøre det bedre på nogle områder, og det er pensionskassen opmærksom på. DIP skal bl.a. være mere proaktiv, når det gælder tilbud om råd og vejledning om løbende tilpasning af pensionsordningen samt fokusere på etik i investeringsmæssig sammenhæng, jf. figuren Medlemmernes vurdering. PENSIONSTJEK I 2014 introducerer pensionskassen derfor DIP s Pensionstjek, som hjælper medlemmerne med at holde styr på deres pension gennem alle livets faser. Hvert femte år tilbyder DIP et pensionstjek, så medlemmerne kan være sikre på, at de har de pensionsdækninger, der matcher deres behov. DIP kontakter medlemmerne, når det er tid til at få tjekket pensionen, der gennemgås på telefon, mail eller ansigt til ansigt, som det passer medlemmet bedst. ETISKE HENSYN DIP har fokus på etiske hensyn, når der investeres. Som det seneste tiltag har DIP i 2013 udvidet aftalen med selskabet Ethix til også at omfatte indgåelse af dialog med selskaber, der vurderes at have en adfærd, der kan stride mod pensionskassens regelsæt for samfundsansvar ( engagement ). Det er DIP s holdning, at den største indvirkning på virksomheder, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet. På den baggrund har 3

5 pensionskassen i 2013 ført dialog medd 84 selskaber med fokus på problemstillinger inden for bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. MEDLEMMERNES VURDERING Den grønne linje viser, hvordan h medlemmerne vurdere DIP på en række udsagn på en skala fra 1-5. Den grå linje viser gennemsnittet for de otte pensions- i under- selskaber søgelsen. FEMÅRSOVERSIGT Tabel 1. Femårsoversigt medlemstal MEDLEMSTAL Betalende Hvilendee Opsparere Alderspensionister Invalidepensionister Medlemmer i alt Ægtefællepensionister Børnepensionister Tabel 2. Femårsoversigt depotrenter (Regulativ 3 og 4) DEPOTRENTER (procent) Depotrente før skat 5,3 5,3 5,3 5,3 4,8 Depotrente efter skat 4,5 4,5 4,5 4,5 4,1 4

6 INVESTERINGER 2013 GAV ET AFKAST PÅ 7,8 % DIP opnåede i 2013 et meget tilfredsstillende afkast på 7,8 % før skat mod benchmark på 5,9 % svarende til et merafkast på 1,9 %-point. Bedømt på den overordnede økonomiske udvikling lignede 2013 på mange måder Forventningerne til den globale vækst blev løbende nedjusteret gennem året, og 2013 blev endnu et år med afdæmpet økonomisk vækst. De store centralbanker gjorde, hvad de kunne for at understøtte den globale aktivitet gennem bl.a. systematiske obligationsopkøb for at stimulere økonomien. Det kan derfor undre, at de aktiver, der klarede sig bedst i 2012, ikke var de samme i I 2012 var der høje afkast på de fleste markeder, mens udviklingen i 2013 gav store forskelle i afkastet i vestlige økonomier sammenlignet med Emerging Markets (EM). Vestlige økonomier gav i 2013 stærke afkast på risikofyldte aktiver som aktier og kredit, mens EM skuffede. Rentestigningen på lange amerikanske obligationer satte EM valutaerne under pres. Da forventningerne til væksten i Brasilien, Rusland, Indien og Kina - BRIK-landene - samtidig løbende blev revideret nedad, kom alle EM aktiver under pres. Værst gik det ud over EM kredit, som har givet et afkast på -6,5 % for lån optaget i USD og -9,0 % for lån optaget i lokalvaluta (målt i USD). Krediteksponering i de vestlige økonomier har givet et anderledes positivt resultat med et afkast på 6,8 % for high yield obligationer og 5,5 % for senior banklån. DIP har i 2013 været overvægtet i virksomhedskredit, hvilket har været en god strategi. Desværre har pensionskassen lidt tab på EM kredit. DIP har dog i hele 2013 været undervægtet i EM kredit og har samtidig haft en væsentlig andel heraf investeret i Østeuropa, som har klaret sig væsentlig bedre end EM kredit generelt. Samlet set har Volatile obligationer givet et afkast på 0,7 %, hvilket er 1 %-point bedre end benchmark. Stabile obligationer bestående af statsobligationer og realkreditobligationer med en høj kreditkvalitet gav et lavt nominelt afkast på 0,7 %. Det lave afkast kan tilskrives udsigterne til, at den amerikanske centralbank påbegynder en neddrosling af sine obligationskøb. Afkastet er dog 1,1 %-point bedre end benchmark, hvilket er tilfredsstillende. Aktierne i de vestlige økonomier viste stor fremgang. Japanske aktier gav et afkast på knap 55 % efterfulgt af USA med 32 % og Europa med 22 % (opgjort i lokalvaluta). DIP har været overvægtet i danske aktier, hvilket har været en god strategi, idet danske aktier også i 2013 var et af de bedst performende aktiemarkeder med et afkast på 38 %. Til sammenligning har EM aktier givet et beskedent plus på 6 % i lokalvaluta, som omregnet til danske kroner bliver til et minus, fordi EM valutaerne i 2013 tabte ca. 10 % i forhold til danske kroner. DIP har i løbet af 2013 øget aktieandelen på bekostning af Stabile obligationer. Samlet set gav Likvide aktier et tilfredsstillende afkast på 17,3 %, hvilket er 1,1 %-point bedre end benchmark. Ejendomme gav et afkast på 6,1 % mod benchmark på 3,2 %. Afkastet er trukket op af investeringer i udenlandske ejendomsfonde med et afkast på 8,9 %. Alternative investeringer består af private equity (kapitalfonde), alternativ kredit og skov. Porteføljen gav et afkast på 12,2 %, hvilket er 7,0 %-point bedre end benchmark. Alternative investeringer udgør en fortsat stigende andel af DIP s samlede formue, idet de forventes at give højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktiver. DIP har i 2013 givet investeringstilsagn til Alternative investeringer for et samlet beløb på 1,6 mia. kr. svarende til ca. 5 % af balancen. Valutaafdækningen på Likvide aktier, Ejendomme og Alternative investeringer gav en gevinst på 220 mio.kr. (som delvist modsvares af tab på de afdækkede aktiver). Aktivfordeling Afkast Merafkast 1 Likvide aktier 37,2 % 17,3 % 1,1 % Volatile obligationer 15,5 % 0,7 % 1,0 % Stabile obligationer 35,4 % 0,7 % 1,1 % Ejendomme 6,1 % 5,8 % 2,9 % Alternative investeringer 6,4 % 12,2 % 7,0 % DIP 100,0 % 7,8 % 1,9 % Aktivfordeling pr. 31. december Merafkast angiver afkastet i forhold til fastlagt sammenligningsindeks (benchmark). 5

7 PULJEAFKAST DIP s medlemmer på Regulativ 4 har mulighed for at vælge mellem tre forskellige investeringsprofiler for deres rate- og kapitalpensioner, der har givet følgende afkast i 2013: Afkast Aktiemax 9,2 % DIP Vælger 7,8 % Obligationsmax 3,2 % Afkastet i DIP Vælger svarer til DIP s samlede afkast. Aktiemax har en overvægt i aktier og kreditobligationer i forhold til DIP Vælger og gav et afkast på 9,2 %, mens Obligationsmax med en undervægt i aktier og kreditobligationer gav et afkast på 3,2 %. Afkastene er opgjort efter omkostninger. INVESTERINGSPOLITIK Bestyrelsen fastlægger DIP s investeringspolitik med udgangspunkt i pensionskassens forretningsmodel og risikoprofil. På baggrund af investeringspolitikken fastsætter bestyrelsen direktionens retningslinjer og mandater. Det udmønter sig i beskrivelse af de forretnings- og arbejdsgange, som kendetegner investeringsarbejdet. Hvert år foretager bestyrelsen en samlet vurdering af pensionskassens risici herunder en vurdering af det individuelle solvensbehov. Investeringspolitikken og -retningslinjerne revideres en gang om året. DIP har fra 1. januar 2014 vedtaget ny investeringspolitik og -retningslinjer. Mål for investeringspolitikken Investeringspolitikken har til formål at sikre medlemmerne den højest mulige pension under hensyn til risiko, pensionsprodukt og lovgivning. DIP investerer efter følgende tre principper, der er rangordnet efter betydning: Porteføljediversifikation valg af forskellige typer aktiver med forskellige risikoegenskaber Risk management holde risikoniveauet inden for fastlagte tolerancer Taktisk aktivforvaltning identificere investeringer med attraktivt afkast-/risikoforhold. DIP skal på tværs af de tre principper have fokus på omkostninger, etik samt komparative fordele. Læs mere om DIP s investeringspolitik på hjemmesiden. Fælles investeringsafdeling med JØP For at realisere investeringsmålsætningen har bestyrelsen primo 2013 etableret en fælles investeringsafdeling med den tætte samarbejdspartner JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse). Investeringsafdelingen refererer til direktionen i de to pensionskasser. DIP og JØP har separate funktioner for risiko og kontrol/afvikling. Investeringsomkostninger DIP er nøje fokuseret på investeringsomkostningerne, da omkostninger har stor betydning for, hvordan medlemmernes pensioner udvikler sig over tid. Konkret betyder det, at DIP bestræber sig på at investere gennem samarbejder, strukturer og aktivklasser, der leder til så lave investeringsomkostninger som muligt under hensyn til målsætningen om at opnå det højest mulige forventede afkast efter omkostninger. Ny Investeringsstrategi og -retningslinjer DIP arbejder fra 2014 med fire overordnede aktivklasser: Obligationer Aktier Kreditobligationer Reale aktiver. Reale aktiver omfatter ejendomme og indeksobligationer samt skov og infrastruktur, der alle er aktiver, som i høj grad vil kunne bevare værdien ved stigende inflation. 6

8 De fire overordnede aktivklasser performer forskelligt i økonomiske konjunkturer, og fordelingen mellem aktivklasserne er et vigtigt element til at sikre spredning af risikoen og opnå et højt afkast. Der er for hver aktivklasse defineret et strategisk benchmark, som angiver et pejlemærke for, hvordan de samlede aktiver ønskes investeret på langt sigt. DIP er økonomisk velfunderet, hvilket giver pensionskassen mulighed for at forfølge en investeringsstrategi med højere risikoprofil. DIP har desuden en grundantagelse om, at øget risiko giver højere afkast på langt sigt til gavn for medlemmerne. Disse forhold understøtter målsætningen om at genere et afkast på 4,5 % (efter skat). DIP ønsker at føre en aktiv investeringspolitik. Der er derfor fastlagt brede udsvingsrammer, der angiver, hvor meget porteføljen må afvige fra det strategiske benchmark. Benchmark Udsvingsrammer Obligationer 33,0 % +/- 13 % Aktier 36,5 % +/- 10 % Kreditobligationer 18,0 % +/- 8 % Reale aktiver 12,5 % +/- 5 % SAMFUNDSANSVAR DIP har en målsætning om at investere ansvarligt. Etiske, sociale og miljømæssige overvejelser indgår som et centralt element, når pensionskassen investerer medlemmernes penge. Til at understøtte DIP s fokus på samfundsansvarlige investeringer har bestyrelsen vedtaget nedenstående retningslinjer for den etiske investeringspolitik: DIP skal føre en ansvarlig investeringspolitik DIP skal følge de love og internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt DIP tror på, at det er medvirkende til et selskabs succes at udvise samfundsansvar DIP vurderer, at den største indvirkning på selskaber, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet DIP er positiv over for aktivt ejerskab. DIP lægger vægt på disse faktorer, når der investeres. Da en stor del af investeringerne er lagt ud til eksterne forvaltere - ikke mindst aktier og obligationer - skal porteføljeforvalterne naturligvis også investere under hensyn til DIP s regler for samfundsansvar. I den forbindelse drøfter pensionskassen løbende spørgsmål af samfundsansvarlig karakter med forvalterne, der mindst en gang årligt skal redegøre for, hvilke konkrete etiske problemer eller overvejelser, de har haft i det forløbne år. DIP tilskynder tillige forvalterne til løbende at søge at påvirke porteføljeselskaber i samfundsansvarlig retning. DIP lægger vægt på, at de selskaber, som pensionskassen investerer i, udviser en adfærd, som ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Det er i den forbindelse væsentligt, at selskaberne er opmærksomme på de konsekvenser, der kan opstå som følge af klimaændringer. Det gælder ikke kun påvirkning af produktions- og leveforhold lokalt men også globalt. For at være med til at begrænse uhensigtsmæssig klima- og miljøvirkning valgte DIP i starten af 2014 at være underskriver af CDP (Carbon Disclosure Project), som er en organisation, der søger at fremme oplysninger om selskabernes CO 2 -udledninger. DIP lægger vægt på, at selskaber, som pensionskassen investerer i, ikke foretager handlinger, som direkte krænker menneskerettighederne eller opfordrer eller medvirker til en sådan krænkelse. DIP har derfor gennem flere år samarbejdet med Ethix, der rådgiver institutionelle investorer og kapitalforvaltere om etiske forhold vedrørende investeringer. Ethix er blandt andet med til at udarbejde screeninglister over selskaber, som vurderes at have en adfærd, der kan stride mod DIP s regelsæt for god adfærd. DIP tror på aktivt ejerskab og søger derfor at indgå i dialog med selskaber med henblik på at ændre deres ageren. I 2013 har DIP ført dialog med 84 selskaber med fokus på problemstillinger inden for bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøspørgsmål. DIP investerer ikke i selskaber, der producerer klyngebomber. Der føres derfor en udelukkelsesliste over selskaber, der producerer klyngebomber, med henblik på at sikre at selskaberne på listen ikke optræder i DIP s portefølje af aktiver. DIP anerkender FN s principper for ansvarlige investeringer UNPRI. I lighed med en række andre danske pensionskasser ønsker DIP dog ikke længere at stå som underskriver af disse principper på grund af ændringer i den bagvedliggende organisation, der stiller spørgsmål ved dens legitimitet og uafhængighed. DIP er medlem af Dansif, der et forum for aktører med væsentlig interesse for social ansvarlighed i forbindelse med investeringer (SRI). 7

9 Der er fuld åbenhed om DIP s investeringer. På dip.dk kan interesserede se en oversigt o over dee selskaber, DIP investe- få oplyst, rer i. Oversigten er opgjort pr. 31. december Medlemmer, medier og samarbejdspartnerere kan dog altidd om og i hvilket omfang DIP har engagementer i et givent selskab. Investeringssamarbejde betaler sig Den fælles investeringsafdeling med JØP samt investeringssamarbejdet med Lægernes Pensionskasse sparer DIP for 25 mio. kr. årligt, viser intern opgørelse. Tallet inkluderer dee faste omkostningsbesparelser, der er resultatet af, at DIP og JØP primo lagde deres nvesteringsafdelinger sammen. Dertil kommer løbende besparelser på engangsomkostninger.. Langt de største besparelser hentes dog ved, at DIP og JØP og i mange sammenhænge også samar- bejdspartneren Lægernes Pensionskasse kan forhandle betydeligt bedre vilkår hos de porteføljeforvalte- re, som de tre pensionskasser err fælles om. Med samlede aktiver på ca mia. kr. repræsenterer de tre pensionskasser tilsammen Danmarks sy- har vende største pensionsformue og o har dermedd bragt sig i en gunstig forhandlingsposition. Derudover DIP i 2013 intensiveret investeringssamarbejdet med andre pensionsselskaber i Danmark med henblikk på at høste omkostningsfordele. Ud over de løbende årlige besparelser på 25 mio. kr. er der siden juli sidste år sparet ca. 1 mio. kr. i en- penge på den konto, men hvornår, hvor meget og hvor ofte afhænger af denn konkrete transaktion. De 25 mio. kr. er et forsigtigt tal. De reelle besparelser vurderes højere, idet DIP s investeringssamarbejde med JØP går helt tilbage til 2007, mens opgørelsen som nævnt kun viser, hvad der err sparet siden juli gangsomkostninger i forbindelsee med konkrete værdipapirhandler. Der vil også fremover kunne spares Som det seneste innovative investeringssamarbejde har DIP sammen med JØP, Lægernes Pensionskasse og Danica indgået et strategisk samarbejde med formueforvalteren Danskee Capital, der skal bidrage til at identificere attraktive alternative investeringer. Alternative investeringer forventes at givee højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktiver, samtidig med at de bidrager til at sprede risikoen på fleree investeringer. Danske Capital er en af Danmarks største aktører inden for alternative investeringer, og den samlede pen-p og bedre investeringsbetingelser, i forhold til hvis DIP skulle have investerett på egen hånd. sionsformue på ca. 500 mia. kr. kun overgået af ATP forventes at givee betydelige omkostningsfordele 8

10 PENSIONER MEDLEMSUDVIKLING De seneste års positive medlemsvækst fortsatte i Allerede i november rundede DIP medlemmer og sluttede dermed året på medlemmer. Det er både offentligt ansatte og privatansatte ingeniører, der bidrager til den positive udvikling Pensionskassen oplever ligeledes pæn interesse fra private virksomheder. I 2013 indgik DIP 26 aftaler om firmapension med mindre ingeniørvirksomheder. De seneste års positive udvikling vidner om, at ingeniører ser DIP som det logiske pensionsvalg. DIP er dog fortsat en moden pensionskasse, som udbetaler mere i pension, end der kommer ind i bidrag. For at skabe balance vil DIP fortsat arbejde på at skabe vækst i både medlemstal og indbetalinger. Det er positivt, at ingeniørvirksomheder vælger DIP. Det styrker troen på, at vi har fundet den rigtige forretningsmodel, hvor gennemsigtighed og lave omkostninger vejer tungt. Direktør Søren Kolbye Sørensen STIGNING I IND- OG UDBETALINGER De samlede indbetalinger steg fra 999 mio. kr. i 2012 til mio. kr. i Medlemsvæksten har en direkte effekt på de samlede bidrag til livrente, som steg med 24 mio. kr. til 854 mio. kr. i Det svarer til en stigning på 3 % i forhold til Der er i 2013 indbetalt 183 mio. kr. til ratepension mod 169 mio. kr. sidste år. I DIP er ratepensionen et markedsrenteprodukt, og mange medlemmer vælger ved overførsel til pensionskassen netop dette produkt på grund af de lave omkostninger og potentielt høje afkast. Væksten i medlemsbasen omfatter også en stigning blandt alderspensionister fra pensionister i 2012 til pensionister i Det er en medvirkende faktor til, at pensionsudbetalingerne er steget til mio. kr. i forhold til mio. kr. i DIP FASTHOLDER DEPOTRENTEN I 2014 er depotrenten for medlemmer omfattet af Regulativ 3 og 4 igen foreløbig fastsat til 5,3 % før skat, hvilket svarer til 4,5 % efter skat for et medlem uden friholdte værdier. Langt størstedelen af DIP s nuværende medlemmer er omfattet af Regulativ 3, mens medlemmer optaget efter 1. januar 2011 er omfattet af Regulativ 4. 9

11 For medlemmer på Regulativ 1 og 2 hæves depotrenten i 2014 fra 2,0 % til 3,0 % efter skat. Forskellen mellem depotrenten for medlemmer på Regulativ 3 og 4 på den ene side og Regulativ 1 og 2 på den anden side skal ses på baggrund af, at udviklingen på finansmarkederne siden 2008 har vist en ubalance i risikoen for de to grupper af medlemmer. Det skyldes ikke kun de højere grundlagsrenter for medlemmer på Regulativ 1 og 2, men også at grundlaget for pensionerne ikke er betinget. Det betyder, at det er vanskeligere at ændre pensionerne, hvis der sker ændringer i levetider eller afkast. En ændring kan kun ske i særlige tilfælde, som vedtægten giver mulighed for. MARKEDSRENTE MED UDJÆVNING DIP vil sikre medlemmerne et stabilt, højt afkast og ønsker derfor, at pensionsproduktet for medlemmer på Regulativ 3 og 4 skal være markedsrente med udjævning. Ideen er, at man ved at udjævne markedsafkastene over en længere periode via fastsættelsen af depotrenten kan skabe mere stabile pensioner uden at skulle omlægge til meget sikre aktiver, som har lavere afkastforventning. Da det er de faktiske afkast, der udjævnes, betyder det, at pensionerne både kan blive sat op og ned, hvis det udjævnede afkast afviger fra de forudsætninger, pensionerne er regnet på. Pensionerne består af en grundlagspension og en tillægspension. I regnskabet er det kun grundlagspensionen, der optræder som pensionshensættelser. Tillægspensionerne er løbende udbetaling af reserver til medlemmerne, og de optræder derfor ikke i regnskabet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tillægspensionerne kan variere fra år til år, hvis afkastet nødvendiggør det. En af de store udfordringer i en pensionskasse som DIP er fordeling af reserverne, som ligger i form af kollektivt bonuspotentiale og egenkapital. Bestyrelsen har løbende arbejdet på at sikre, at medlemmerne af pensionskassen opnår en retfærdig fordeling af midlerne. Fordelingen skal tilgodese både de unge og ældre medlemmer. Det er et bærende princip i DIP, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne og skal fordeles til dem over tid. Introduktionen af markedsrente med udjævning og indførelse af generationsgrupper fra 2014 vil give et bedre værktøj til at fordele midlerne retfærdigt over tid og håndtere udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. PRODUKTER Aldersforsikring nyt produkt i 2014 Som led i 2012-skattereformen på pensionsområdet er der blevet indført et nyt opsparingsprodukt, aldersforsikring, der erstatter kapitalpension og alderssum. Man opnår ikke skattefradrag for indbetaling til aldersforsikring, til gengæld er udbetalingen skattefri. DIP ønsker at give medlemmerne mulighed for at indbetale til aldersforsikring. Derfor vil der på generalforsamlingen blive fremsat forslag om at indføre produktet på Regulativ 3 og 4. Fremadrettet kan man kun indbetale til aldersforsikring på Regulativ 4. Medlemmer på Regulativ 3 kan vælge om til Regulativ 4. Da det tidligere er besluttet ikke at udvikle medlemssystemet for medlemmer på Regulativ 1 og 2, vil medlemmer på disse to regulativer ikke få mulighed for at vælge aldersforsikring. Indbetaling til aldersforsikring kan kun foretages af medlemmet selv. Konvertering af alderssum og kapitalpension Skattereformen giver DIP mulighed for at tilbyde alle medlemmer på Regulativ 3 og 4 at konvertere eventuelle alderssummer og kapitalpensioner til aldersforsikring uanset alder. Hvis man gennemfører konverteringen i 2014, vil man opnå en afgiftsrabat, idet afgiften i 2014 er 37,3 %. Efter 2014 er afgiften 40 %. Efter vedtagelse på generalforsamlingen forventes aldersforsikring implementeret i løbet af 2. eller 3. kvartal af 2014, og DIP vil henvende sig til alle medlemmer med en alderssum eller kapitalpension med tilbud om konvertering. Gebyret vil være 300 kr. Gruppeforsikring til uændret præmie I 2014 holdes præmien til DIP s gruppeforsikring uændret på kr. for syvende år i træk. Gruppeforsikringen dækker ved død, invaliditet, ulykke og visse kritiske sygdomme. På trods af uændret præmie udvides forsikringen ved visse kritiske sygdomme med to nye kræftsygdomme og indoperation af hjertestøder. I 2014 vil DIP foretage en kvalitetssikring af gruppeforsikringen for at undersøge, om den er tidssvarende, og priser og dækning er i overensstemmelse med medlemmernes behov. Man kan læse mere om gruppeforsikringen på dip.dk, hvor også størrelsen af forsikringssummerne fremgår. 10

12 SERVICEFORDELE DIP vil gerne gøre pension så let som muligt. Derfor har pensionskassen i 2013 udarbejdet en servicepakke med særlig fokus på: Rådgivning vi skaber klarhed Tilbud om medlemsmøder, virksomhedsbesøg, pensionstjek og personlig rådgiver Fordele vi giver gode grunde til at vælge DIP Høj forrentning og lave omkostninger Selvbetjening vi gør det nemt Elektroniske nyhedsbreve, Medlemsweb og Medlemsapp Læs om DIP s servicefordele på dip.dk, hvor pensionskassen ligeledes præsenterer servicefordelene i en kort film. SELVBETJENING På Medlemsweb en på dip.dk kan medlemmerne selv foretage en række forskellige konsekvensberegninger, hvis de ønsker at ændre deres pensionsdækning eller indbetaling var også året, hvor DIP lancerede Medlemsapp en, som giver medlemmerne let og hurtigt adgang til deres pensionsoplysninger. DIP s Medlemsapp findes under DIP pensionsberegner på App store og Android Market/Google play. ELEKTRONISK KOMMUNIKATION Når DIP sender materiale til medlemmerne, er det forbundet med store omkostninger til kuverter, porto, print og pakning. De penge vil pensionskassen hellere bruge på at forbedre medlemmernes pensioner. Det kan gøres ved at sende mere information pr. mail. Ved udgangen af 2013 havde DIP mailadresser på 1/3 af alle medlemmer. I 2014 vil pensionskassen gerne øge denne andel betydeligt, så kommunikation via mail bliver den primære kommunikationsform til størstedelen af medlemmerne. Der udsendes allerede i dag nyheder, nyhedsbreve og årsberetning elektronisk, ligesom alle medlemmer får deres årlige depot- og pensionsoversigt på Medlemsweb en. KONKURRENCEDYGTIGE PRISER OG LAVE OMKOSTNINGER DIP fastholder enkle og konkurrencedygtige priser på indbetaling til pension. Ud over et fast månedligt gebyr på 30 kr. for alle medlemmer betyder det 2 % for indbetaling til livrente og 1 % for indbetaling til ratepension. Omkostninger Pensionsordning med løbende udbetaling Rate- og kapitalpension Månedligt administrationsgebyr 30 kr. 0 kr. Omkostningsprocent af månedlig indbetaling og indskud 2 % 1 % Årligt fradrag i depot 0 % 0 % Omkostninger ved overførsel og udtrædelse (maks. 1 gebyr pr. overførsel) kr kr. Bestyrelsen vil i starten af 2014 arbejde videre med at fastlægge den mest korrekte omkostningsfordeling og forventer at kunne præsentere resultatet på generalforsamlingen. Prisen for at få administreret sin pensionsordning er meget forskellig, afhængig af hvilket pensionsselskab man har valgt. Det viser en analyse offentliggjort i Børsen den 5. juni 2013 med omkostningsnøgletal fra de danske pensionsselskaber. DIP har igen nogle af branchens absolut laveste omkostninger på blot 0,6 % i ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). Det placerer pensionskassen som det næstbilligste selskab i undersøgelsen. 11

13 I DIP arbejdes der hele tiden på at holde omkostningerne på et lavt niveau. Nettotilgangen af nye medlemmer er med til at holde omkostningerne nede for alle medlemmer af pensionskassen. Derudover valgte DIP og JØP sidste år efter flere års tæt samarbejde at lægge deres investeringsafdelinger sammen. Fremover varetages DIP og JØP s investeringer af en investeringsafdeling, der har til ansvar at investere pensionsopsparinger for 90 mia. kr. Et godt resultat i 2013 var også, at omkostninger til pensionsadministration pr. medlem faldt fra 963 kr. i 2012 til 764 kr. i Den større aktivmasse vil resultere i betydelige besparelser på investeringssiden. Ambitionen er klar - nettoresultatet skal munde ud i et afkast blandt de bedste i branchen til gavn for DIP s medlemmer. Direktør Søren Kolbye Sørensen Omkostninger Selskab Gnsn. rente Markedsrente Samlet AP Pension 1,4 % 1,3 % 1,4 % Danica Pension 1,5 % 1,6 % 1,5 % Nordea Liv og Pension 1,5 % 1,7 % 1,5 % PFA Pension 1,4 % 1,2 % 1,4 % SEB 1,9 % 1,2 % 1,7 % Skandia (samlet) 1,5 % 1,8 % 1,6 % Top (samlet) 1,4 % 1,8 % 1,5 % Arkitekternes Pensionskasse 1,7 % 1,7 % Bankpension 0,8 % 0,8 % DIP 0,6 % 0,6 % 0,6 % Industriens Pension 0,4 % 0,9 % 0,9 % Lærernes Pension 0,6 % 0,6 % Magistrenes Pensionskasse 1,9 % 1,9 % Pensam Liv 1,3 % 1,3 % Pension Danmark 0,5 % 0,6 % 0,6 % PKA (sygeplejersker) 0,9 % 0,9 % Sampension 0,5 % 0,3 % 0,4 % Børsen 5. juni 2013 SAMARBEJDET MED ISP BLEV IKKE TIL NOGET 2013 var også året, hvor Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP) lagde hele administrationen af deres pensionsordning hos AP Pension. DIP havde hellere set, at de to pensionskasser for ingeniører havde indledt et meget tættere samarbejde til gavn for alle ingeniører. 12

14 RISIKOSTYRING OG SOLVENS Strategien i DIP er simpel. Med livrenten som hovedprodukt fokuseres der på en enkel og gennemskuelig forretning med ensartede lave omkostninger og en effektiv organisation. Bestyrelsen i DIP har besluttet pensionskassens forretningsmodel og på baggrund af denne udarbejdet en kortlægning af de risikokilder, som pensionskassen kan påvirkes af. På denne baggrund har bestyrelsen fastlagt politikker og rammer for at styre disse risici. Resultatet af denne styring udmøntes i kapitalplanen, der sikrer, at DIP har den tilstrækkelige kapital i forhold til strategi og forretningsmodel. RISIKOSTYRING VIA BESTYRELSENS KAPITALPLAN Bestyrelsens kapitalplan sikrer, at basiskapitalen er tilstrækkelig til at dække de risici, som DIP kan forventes at blive udsat for ved at følge den strategi, som bestyrelsen har besluttet. De risici, som basiskapitalen kan blive udsat for, måles ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov, som er beskrevet nedenfor. Bestyrelsen har besluttet sikkerhedsniveauet og metoderne, der benyttes ved opgørelsen. Bestyrelsen i DIP har valgt et sikkerhedsniveau, hvor det individuelle solvensbehov beregnes ud fra de tab, som basiskapitalen kan blive udsat for ved en begivenhed, der statistisk set indtræffer én gang hvert 200. år. Ved fastsættelsen af metoderne for opgørelsen er der taget udgangspunkt i den proces, som DIP har etableret for at fastlægge faktiske risici, således at alle risikokilder identificeres og behandles. Kapitalplanen fastlægger rammerne for, hvordan risikoen på basiskapitalen overvåges, måles og styres. Ved omvalget i 2007 blev hovedparten af risikoen på basiskapitalen flyttet til medlemmerne selv, da de valgte sig over på Regulativ 3 med lave betingede garantier. Da garantierne er betinget, betyder det, at pensionerne i mange tilfælde kan nedsættes, hvis der opleves tab over en periode. Det betyder, at DIP er i en situation, hvor det ikke er en udfordring at opfylde de lovmæssige kapitalkrav. DIP s risikostyring og følsomheden i forbindelse med væsentlige risici er desuden beskrevet i årsregnskabets note 42. RISIKOSTYRING FOR TILLÆGSPENSIONERNE På Regulativ 3 og 4 er der fastsat en lav grundlagspension, som er afspejlet i de regnskabsmæssige hensættelser. På disse regulativer modtager pensionister ud over grundlagspensionen en ugaranteret tillægspension, der er fastsat ud fra mindre forsigtige forventninger til fremtiden, fx en rente efter skat på 4,5 %. Det ugaranterede består i, at disse forudsætninger årligt kan ændres. Bestyrelsen har derfor valgt, at kapitalplanen også skal indeholde principper for, hvordan tillægspensionerne overvåges, måles og styres. Det betyder, at bestyrelsen har taget stilling til den del af risikoen på pensionerne, som medlemmerne ved omvalget har påtaget sig i forventning om højere pensioner. DET INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV Metoderne for opgørelse af det individuelle solvensbehov tager udgangspunkt i bestyrelsens risikokortlægning, og der er valgt et sikkerhedsniveau, der skal svare til en begivenhed, der statistisk set indtræffer én gang hvert 200. år. Sikkerhedsniveauet svarer til det, der er fastsat i Solvens II. DIP s samlede individuelle solvensbehov er ultimo 2013 opgjort til 1,511 mio. kr. Til sammenligning blev det individuelle solvensbehov ultimo 2012 opgjort til mio. kr. Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov beregnes et potentielt tab, der kan indtræde, ved at de identificerede risici indtræffer. Dette betegnes som risikotal. De beregnede risikotal for hver af DIP s forretningsområder sammenlægges med de risici, der rammer egenkapitalen direkte. Nedenstående figur viser, hvordan risikotallene for de forskellige områder samles. 13

15 Figur 1 Oversigt over individuelt solvensbehov Individuelt solvens behov Livrenteordninger Puljeordninger Egenkapital Rentegrupper Operationel Operationel Risikogrupper Omkostning Finansiel Omkostningsgrupper Hovedparten af risikoen stammer fra den finansielle risiko på egenkapitalens egne aktiver og risikoen fra rentegrupperne for medlemmerne på Regulativ 1 og 2, som ikke valgte om til Regulativ 3 i Oversigt over rentegrupperne findes på side 21. Den finansielle risiko for egenkapitalen beregnes på samme måde som for rentegrupperne. Hovedrisikokilderne for de forskellige rentegrupper er vist i nedenstående oversigt. Figur 2 Oversigt over hovedrisikokilder for rentegrupperne Rentegruppe Tabsarbsorbering i bonuspotentialer Bidrag før absorbering Operationel Finansiel Ændring i markedsværdiforudsætninger Aktie Rente Invaliditet Ejendomme Valuta Omkostninger Levetid Risiciene i rentegrupperne dækkes af gruppens kollektive bonuspotentiale og bonus på fripoliceydelser, i det omfang der er sådanne bonuspotentialer. I rentegruppen for medlemmer på Regulativ 1 og 2 med en gennemsnitlig grundlagsrente mellem 3,5 % og 4,5 % er der ingen bonuspotentialer, hvilket betyder, at al risikoen skal dækkes af egenkapitalen og dermed vil være et krav til det individuelle solvensbehov for DIP. 14

16 Finansiel risiko består hovedsageligt af aktierisiko, renterisiko (herunder kreditrisiko), ejendomsrisiko og valutarisiko. Metoderne for opgørelse af finansiel risiko tager udgangspunkt i Finanstilsynets gule risikoscenarie, med modifikationer på de områder hvor bestyrelsens risikokortlægning har vist, at der er mangler ved trafiklysmodellen i forhold til DIP s risikoprofil. Da der ikke beregnes diversifikation mellem de finansielle risikokilder, vurderes det at være dækkende for en 200-års begivenhed. Ændring i markedsværdiforudsætninger dækker over usikkerheden på de biometriske faktorer som levetid og invaliditet, der benyttes ved opgørelsen af hensættelserne. Metoden for opgørelsen af risikoen vedrørende levetid bygger på en model, der er udarbejdet af Den Danske Aktuarforening, mens metoderne for de øvrige risikokilder bygger på de foreløbige Solvens II-metoder. De operationelle risici vedrører tab som følge af fx administrative fejl, fejl i IT-systemer og procedurer og bedrageri. Metoden for denne opgørelse bygger også på de foreløbige Solvens II-metoder. NYE KRAV TIL OPGØRELSEN AF DET INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV FRA 2014 Fra 2014 er der kommet nye krav til opgørelsen af det individuelle solvensbehov. De nye krav ligger tæt op af Solvens IIreglerne, som forventeligt kommer til at gælde fra I den forbindelse har bestyrelsen besluttet, at DIP fremover skal benytte den standardmodel for opgørelsen af solvensbehovet, som er fastagt i de nye regler. Det forventes ikke, at den nye standardmodel vil betyde en væsentlig ændret vurdering af det individuelle solvensbehov. KAPITALKRAVET Basiskapitalen skal mindst være det største af det individuelle solvensbehov (1,511 mio. kr.) og kapitalkravet. I modsætning til metoderne for opgørelse af det individuelle solvensbehov er der ikke metodefrihed ved opgørelsen af kapitalkravet. Kapitalkravet beregnes i store træk som 4 % af de garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier tillagt 1,5 af de positive risikosummer ved død. Kapitalkravet er ultimo 2013 på 738 mio.kr., mens det ultimo 2012 udgjorde 747 mio. kr. Basiskapitalen i selskabet er på mio. kr., hvilket betyder, at der er en overdækning i forhold til det individuelle solvensbehov på mio. kr. LØNPOLITIK Lønpolitikken som godkendt på generalforsamlingen 2012 er uændret. Bestyrelsen har behandlet lønpolitikken, som kan ses på KØNSREPRÆSENTATION I overensstemmelse med årsregnskabsloven skal virksomheder som DIP opstille måltal og rapportere om de årlige fremskridt i arbejdet med at opnå bedre ligestilling i ledelsen. I DIP er der 20 % kvinder i bestyrelsen, mens der er 22,9 % kvinder i medlemsskaren. Over de kommende år forventes denne andel at være stigende. DIP har opstillet et måltal på 25 % kvinder ud af bestyrelsens valgte medlemmer inden for en fireårig periode. Det er vurderingen, at det er realistisk set i forhold til bestyrelsens nuværende sammensætning og sammenlignelige virksomheder. 15

17 UDSIGTER FOR 2014 Investeringsafkast På baggrund af de positive resultater i 2013 er der fortsat forventning til positiv vækst i USA samt i mindre grad Europa. Forventningerne til den positive vækst er i et vist omfang allerede indregnet i de nuværende priser på aktier og specielt kreditobligationer. De korte renter forventes fortsat lave i 2014 som følge af den fortsatte lempelige pengepolitik, mens der er udsigt til svagt stigende lange renter. Selv om udsigterne er forholdsvis positive, må det forventes, at der med mellemrum igen vil vise sig usikkerhed om stabiliteten i det økonomiske opsving som følge af fx opblusning af Euro-krisen, tilbagerulning af den ekstremt lempelige pengepolitik og hård opbremsning af den økonomiske aktivitet i Kina. Det vil medføre udsving på finansmarkederne. Depotrenter DIP har fastsat depotrenterne foreløbigt for 2014, og de er ligesom i de foregående år differentierede. For medlemmer på Regulativ 3 og 4 med betinget grundlag er depotrenten fastsat til 5,3 % før skat, mens depotrenten for medlemmer på Regulativ 1 og 2 med ubetinget grundlag er fastsat til 3,5 % før skat. Nye medlemmer optages på Regulativ 4. DIP arbejder fortsat med at sikre både unge og ældre medlemmer en rimelig fordeling af reserverne i pensionskassen. Det vil medføre lidt større udsving i depotrenten i de kommende år, hvilket afspejler, at DIP s livrenteprodukt for medlemmer på Regulativ 3 og 4 er markedsrente med udjævning. 16

18 BESTYRELSE OG DIREKTION Jens Hald Mortensen, 68 år ( ) Civilingeniør, lic.tech. Medlem af DIP siden 1970 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Pensioneret medlem. Medlem af bestyrelsen i Berlin IV A/S. Ejer af og direktør i Jomsborgvej I/S. Peter Falkenham, 56 år ( ) Civilingeniør, HD (U) Divisionsdirektør i MT Højgaard A/S. Medlem af DIP siden 2011 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Næstformand og formand for revisionsudvalget i Solar A/S samt medlem af bestyrelsen i Dansk Mink Papir A/S, Pal-Cut A/S, SSG Partners A/S, SSG Investco A/S og SSG A/S. Torben Arnbjerg-Nielsen, 50 år ( ) Civilingeniør, Ph.d. Projektdirektør i Rambøll. Medlem af DIP siden 1987 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Sara Grex, 39 år udpeget af IDA ( ) Civilingeniør, Ph.d. Adjunkt i DTU Management Engineering, Institut for Systemer, Produktion og Ledelse. Medlem af DIP siden 2003 og medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Betalende medlem. Jens Otto Veile, 63 år ( ) Bankdirektør, cand.oecon. Medlem af bestyrelsen i DIP og Ejendomsselskabet DIP A/S siden Ikke medlem af DIP. Bankdirektør senest i Danske Bank, kvæstor ved Carlsberg Fondet, og bestyrelsesformand for Bascon A/S, Bascon Holding A/S, Kaj Andersen og Sønner Holding A/S, Investeringsselskabet af 1. november 2011 A/S, Andersen Motors Ejendomme A/S, Andersen Motors A/S, Suzuki Bilimport Danmark A/S, E-Parts A/S samt medlem af bestyrelsen i Energi Danmark A/S og Karen Krieger-Fonden. (Bestyrelsens valgperiode er angivet i parentes). SØREN KOLBYE SØRENSEN, 56 år Direktør i DIP, cand.polit. Formand i Danwood samt medlem af bestyrelsen i Ejendomsselskabet Norden I K/S, Irish Forestry Investments Limited og de interne selskaber PPE ApS, PPE I K/S og PPE II K/S,. Direktør i Ejendomsselskabet DIP A/S og IFI Holding A/S. På den ordinære generalforsamling den 18. april 2013 blev Torben Arnbjerg-Nielsen genvalgt for en periode på tre år. Bestyrelsen konstituerede sig med Jens Hald Mortensen som formand og Peter Falkenham som næstformand. Desuden blev Jens Otto Veile valgt som formand for revisionsudvalget ud fra hans kvalifikationer inden for regnskab og revision - primært inden for den finansielle sektor. Bestyrelsen har afholdt syv møder i

19 REGNSKABSBERETNING DIP opnåede i 2013 et resultat på 566 mio. kr. mod 666 mio. kr. i Dette må anses som et tilfredsstillende resultat. Årets resultat overføres til egenkapitalen, der herefter udgør 6,5 mia. kr. Forventningerne til 2013 var svag positiv vækst i både Europa og USA og en generel stigning på aktiemarkederne. DIP forventede derfor et positivt afkast for dog behæftet med en vis usikkerhed. Ud over medlemsbidrag har DIP i 2013 modtaget bidrag og overførsler vedrørende unit link-kontrakter på 183 mio. kr. mod 169 mio. kr. i Beløbene er ført på en særskilt post under pensionsmæssige hensættelser. DIP har fortsat en god økonomi, men den skal også række til at kunne udbetale gode pensioner i mange årtier frem. Medlemmerne lever længere, og der er i dag ikke tegn på, at stigningen i danskernes levetid har toppet. Det er gældende for alle aldersgrupper hos DIP. Det er naturligvis positivt, men det betyder også, at pensionskassen skal kunne udbetale pensioner over en længere periode. I dag er egenkapitalen i DIP stor, som følge af at langt størstedelen af medlemmerne har pensionsordninger med en grundlagsrente på 1,5 %. Det betyder, at der rent regnskabsmæssigt skal hensættes med udgangspunkt i, hvad der for medlemmer på Regulativ 3 og 4 svarer til grundlagspensionen. Medlemmernes samlede pension indeholder også tillægspensionerne, som opgøres med en etårig beregningsrente. Tillægspensionerne dækkes derfor i regnskabet af blandt andet bonuspotentialer og egenkapital. Det er pensionskassens forventning fortsat at kunne fastholde medlemmernes pensioner, men der er ikke udstedt garantier for dette. I 2013 tilskrev DIP 650 mio. kr. i bonus i de udbetalte pensioner indgår 559 mio. kr. som udbetalt bonus. Bonus er primært udtryk for forskellen mellem depotrenten og grundlagsrenten, som for de fleste medlemmer udgør 1,5 %. Kapitalandele i associerede virksomheder udgør mio. kr. mod 61 mio. kr. i Stigningen skyldes bl.a. ændring i ejerandele i investeringer, der tidligere har været klassificeret som kapitalandele eller investeringsforeningsandele samt nye investeringer. OMKOSTNINGER Omkostningerne til pensionsadministration er fortsat meget lave. De pensionsmæssige driftsomkostninger ligger på 0,08 % set i forhold til de samlede retrospektive hensættelser (summen af medlemmernes depoter) ultimo året. DIP s administrationsomkostninger faldt i 2013 i forhold til I 2012 udgjorde de samlede omkostninger til pensionsadministration 963 kr. pr. medlem. Omkostningerne er faldet til 764 kr. pr. medlem i Faldet skal bl.a. ses i lyset af færre afskrivninger på IT og generelle effektiviseringer. Pensionskassen har opgjort omkostningerne for investeringsvirksomheden, og de er på knap 0,6 % set i forhold til depoterne. Omkostningerne skal ses i lyset af, at DIP har valgt en aktiv investeringsstrategi. Afkast og depotrente opgøres efter alle omkostninger til investeringsadministration. ÆNDRING I HENSÆTTELSER I 2013 har de primære ændringer i pensionshensættelserne været ind- og udbetalinger. Ud over disse påvirkninger har der været tre kilder til ændringen i markedsværdien af pensionshensættelserne: Estimatet på den fremtidige dødelighed er opdateret, så det nu forventes, at medlemmerne lever længere Finanstilsynets offentliggjorte rentekurve, der benyttes til diskontering, er steget Estimatet for de fremtidige administrationsomkostninger på pensioner under udbetaling er øget. Estimat på dødelighed DIP har i 2013 gennemført en analyse af bestandsdødeligheden i henhold til Finanstilsynets levetidsmodel. Levetidsmodellen indeholder bl.a. forventede fremtidige levetidsforbedringer estimeret ud fra et omfattende datamateriale. Analysen er gennemført separat for mænd og kvinder. Konklusionen på analysen blev, at det alt andet lige var nødvendigt at hensætte et større beløb for at være sikker på at kunne udbetale de livsvarige grundlagspensioner. 18

20 Rentekurven For løbetider under 20 år fastsættes rentekurven ud fra observerede markedsrenter, og for løbetider over 20 år å benyttes en tekniskk metode, som sikrer, at rentekurven konvergerer mod et langsigtet niveau, der er fastsat til 4,2 %. Markeds- alt renterne, der indgår i kurven op til 20 år, å er næsten alle steget, hvilket betyder, at markedsværdien af hensættelserne andet lige er faldet. Administrationshensættelse Forudsætningerne, der benyttes ved beregningen b af hensættelsenn til den fremtidige administration af pensionsordnin- aktuelle ordninger. Ændringen har betydet, at der nu hensættes ca.. 49 mio. kr. mere. Samlet påvirkning af hensættelsernee De samlede ændringer betyder, at hensættelserne for medlemmer på Regulativ 1 og 2, som hovedsageligt udgør u Ren- gerne på markedsvilkår, er blevet opdateret. Der er primært ændret på vurderingen af, hvad det koster at administrere tegruppe 2, 3 og 4, stortt set er uændret. Rentegruppe 2-4 havde kollektivt bonuspotentiale primo året på 14 mio. kr., og skyggekontoen for grupperne var på 448 mio. kr. På grund af det gode renteresultat i år har dett været muligt at nedbrinfølge af at ge deres skyggekonti til 308 mio. kr., jf. note 26. Hensættelserne for medlemmer på Regulativ 3 og 4, som udgør Rentegruppe 1, er vokset, primært som indbetalinger og rentetilskrivningen har været større end udbetalingerne. På grund af det gode renteresultat i år har det været muligt at opskrive gruppens kollektive bonuspotentiale fra mio. kr. primo året til mio. kr. ultimo året, jf. note 29. Samlet set er hensættelserne for alle medlemmerne steget med mio. kr. Pensionsordningerne inddeles efter den gennemsnitlige grundlagsrente. Der er i alt a fire forskellige rentegrupper: Rentegruppe 1: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 0,5 % til 1,5 % Rentegruppe 2: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 1,5 % til 2,5 % Rentegruppe 3: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 2,5 % til 3,5 % Rentegruppe 4: Ordninger med en gennemsnitlig grundlagsrente i intervallet 3,5 % til 4,5 %. EGENKAPITAL Posten Udlodning fra egenkapital dækker over den overførsel fra egenkapitalen, der skete, da dødeligheden på bonusgrundlaget for Regulativ 1 og 2 blev styrket, samtidig med at pensionsydelserne blev b fastholdt. KONCERN Koncernen består af DIP (moderselskab) og de 100 % ejede datterselskaber Ejendomsselskabet DIP A/S og PPE I. SKYGGEKONTO Til egenkapitalen er der knyttet en såkaldt s skyggekonto. Den sikrer, at man kan bruge af egenkapitalen i de d dårlige år og genskabe den i gode år. Skyggekontoen er derfor et vigtigtt redskab til at sikre en sund pensionskassee både nu og i fremtiden. I år med negative resultater registreres lån fra egenkapitalen på skyggekontoen. Lånet betales tilba- 308 mio.kr. mod 450 mio. kr. i ge, når afkastet tillader det, og skyggekontoen falder så tilsvarende. Ved udgangen af er DIP s skyggekonto

21 LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2013 for DIP. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. Årsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse af udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 4. marts 2014 Direktion: Søren Kolbye Sørensen / Regnskabschef: Steen Nielsen Bestyrelse: Jens Hald Mortensen formand Peter Falkenham næstformand Sara Grex Torben Arnbjerg-Nielsen Jens Otto Veile Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den 3. april Dirigent: 20

22 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til medlemmerne af Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse PÅTEGNING PÅ KONCERN- OG ÅRSREGNSKABET Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse for regnskabsåret 1. januar 31. december Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalbevægelser og noter. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter Lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for pensionskassens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af pensionskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og pensionskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt at resultatet af koncernens og pensionskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013 er i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til Lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 4. marts 2014 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Per Gunslev Statsaut. revisor Anja Bjørnholt Lüthcke Statsaut. revisor 21

23 RESULTATOPGØRELSE OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note Medlemsbidrag for egen regning Indtægter fra tilknyttede virksomheder Indtægter fra associerede virksomheder Indtægter af investeringsejendomme Renteindtægter og udbytter m.v Kursreguleringer Renteudgifter Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Investeringsafkast i alt Pensionsafkastskat Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Udbetalte ydelser Modtaget genforsikringsdækning Ændring i erstatningshensættelser Pensionsydelser for egen regning i alt Ændring i bruttopensionshensættelser Ændring i genforsikringsandel Ændring i pensionshensættelser for egen regning i alt Årets tilskrevne bonus Ændring i kollektivt bonuspotentiale Bonus i alt Ændring i hensættelser for unit link-kontrakter Pensionsmæssige driftsomkostninger for egen regning Overført investeringsafkast PENSIONSTEKNISK RESULTAT Egenkapitalens investeringsafkast RESULTAT FØR SKAT Pensionsafkastskat for egenkapitalen ÅRETS RESULTAT Årets resultat Anden totalindkomst: Regulering domicil ejendom Anden totalindkomst i alt ÅRETS TOTALINDKOMST

24 BALANCE, AKTIVER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note Immaterielle aktiver Driftsmidler Materielle aktiver, i alt Investeringsejendomme Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i alt Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Pantesikrede udlån Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter Andre finansielle investeringsaktiver i alt Investeringsaktiver, i alt Investeringsaktiver tilknyttet unit link-kontrakter Genforsikringsandele af pensionshensættelser Tilgodehavender hos medlemmer Reguleringskonto gruppeforsikring Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Øvrige aktiver Andre aktiver i alt Tilgodehavende renter Andre periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt AKTIVER, I ALT

25 BALANCE, PASSIVER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note Vedtægtsmæssige henlæggelser Den sociale fond Reserver i alt Overført resultat Egenkapital, i alt Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner Pensionsafdelingen, i alt Opsparingsafdelingen Pensionshensættelser, i alt Erstatningshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unit link kontrakter Pensionsmæssige hensættelser, i alt Medlemmer, gæld Investeringsejendomme, gæld Investeringsejendomme, prioritetsgæld Pensionsafkastskat Reserveret til skader gruppeforsikring Anden gæld Gæld, i alt PASSIVER, I ALT Øvrige notehenvisninger 1 Anvendt regnskabspraksis 35 Fordeling af resultat 36 Personaleforhold 37 Honorar til revision 38 Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 39 Kapitalkrav og basiskapital 40 Nærtstående parter 41 Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger 42 Risiko og følsomhedsoplysninger 43 Specifikation af aktiver og deres afkast 44 Nøgletal 45 Hovedtal 46 Koncernens ejendomme pr. 31. december

26 EGENKAPITALBEVÆGELSER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note Egenkapital Bogført værdi 1. januar Ændring i den sociale fond Andel af realiseret resultat Egenkapitaludlodning Regulering domicil ejendom Bogført værdi 31. december Vedtægtsmæssige henlæggelser Bogført værdi 1. januar Overført resultat Regulering domicil ejendom Egenkapitaludlodning Bogført værdi 31. december Den sociale fond Bogført værdi 1. januar Ændring Bogført værdi 31. december Egenkapital Bogført værdi 1. januar Ændring i den sociale fond Egenkapitaludlodning Årets resultat Anden totalindkomst: Regulering domicil ejendom Anden totalindkomst i alt Årets totalindkomst Bogført værdi 31. december

27 NOTER Note 1. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for moderpensionskassen DIP og koncernen for 2013 er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Fra 2011 blev generelle pensionisttillæg og øvrige udlodninger af egenkapital til medlemmerne indregnet i anden totalindkomst. Fra 2013 indregnes alle former for udlodning af egenkapital til medlemmer direkte på egenkapitalen og fragår pensionskassens vedtægtsmæssige henlæggelser. Praksisændringen er indarbejdet med virkning pr. 1. januar 2013, hvorfor sammenligningstallene for 2012 ikke er tilrettet. Den anvendte regnskabspraksis er derudover uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med de indtjenes. Herudover indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris i resultatopgørelsen, i den periode, hvori de opstår. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet. Der indregnes en hensættelse, når der foreligger en retslig eller faktisk forpligtelse, og når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil blive effektueret, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Indregning af finansielle og afledte finansielle instrumenter sker på handelsdagen. Indregning ophører, når retten til at modtage/afgive pengestrømme fra et finansielt aktiv eller passiv er udløbet, eller hvis den er overdraget, og pensionskassen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet under de enkelte regnskabsposter. På balancedagen omregnes monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta. Ved omregning af beløb i balancen i fremmed valuta til danske kroner er anvendt balancedagens lukkekurs. Transaktioner i fremmed valuta i årets løb er omregnet til transaktionsdagens kurs. Såvel realiserede som urealiserede valutakurvsreguleringer indgår i resultatopgørelsen. Regnskabsmæssige skøn og usikkerhed om indregning og måling Ved regnskabsudarbejdelsen anvendes der skøn og vurderinger, som påvirker størrelsen af aktiver og forpligtelser og dermed resultatet i indeværende og kommende år. De væsentligste skøn og vurderinger vedrører fastsættelse af dagsværdi på ejendomme, dagsværdi af unoterede værdipapirer og ejendomsfonde samt løbetidsafhængig diskonteringssats og forudsætninger om invaliditet og dødelighed ved opgørelsen af pensionshensættelser. De anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som i sagens natur er behæftet med usikkerhed. På baggrund af regnskabsbekendtgørelsens bilag 7 har ledelsen individuelt fastsat dagsværdien på ejendomme ud fra afkastprocenter og forventet driftsresultat for hver ejendom. Afkastprocenten afhænger af beliggenhed, ejendomstype og anvendelsesmuligheder, indretning og vedligeholdelsesstandard samt lejekontrakternes løbetid, lejeregulering og lejernes bonitet. Til understøttelse af de fastsatte værdier er der indhentet mæglervurderinger. Vurderingen af dagsværdi på investeringer i unoterede værdipapirer og ejendomsfonde er baseret på seneste regnskab eller rapportering. Da rapportering ofte modtages med stor tidsmæssig forsinkelse, har ledelsen indhentet supplerende oplysninger om prisudviklingen siden den senest modtagne rapportering og frem til balancedagen for at vurdere et aktuelt markedsniveau. Opgørelsen af markedsværdien af de pensionsmæssige hensættelser bygger på en række aktuarmæssige beregninger. Disse beregninger anvender forudsætninger om en række variable blandt andet dødelighed og invaliditet samt forventet betalingstidspunkt. Ved bedste skøn af forudsætningerne vedrørende dødeligheden benyttes Finanstilsynets levetidsmodel og benchmark for levetidsforbedringer. Bedste skøn over invaliditeten er fastlagt ud fra observationer af invaliditeter i pensionskassen. For at tage højde for usikkerheden på størrelsen af og betalingstidspunkterne for de garanterede ydelser er der indarbejdet et risikotillæg i forhold til bedste skøn på forudsætningerne om dødelighed og invaliditet. Dette er indarbejdet ved at nedjustere niveauet for dødeligheden med 6 %,opjustere niveauet af levetidsforbedringerne med 6 % og opjustere niveauet af invaliditeten med 25 %. Til opgørelse af pensionskassens hensættelser anvendes den løbetidsafhængige rentekurve offentliggjort af Finanstilsynet. Administrationssatserne i opgørelsen er fastsat som bedste skøn over de faktiske omkostninger, bestanden vil kunne administreres for. På grund af medlemmernes begrænsede adgang til genkøb er tilbagekøbssandsynligheden fastsat til 0. Koncernregnskab Koncernregnskabet omfatter virksomheder, hvor moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % samt virksomheder, hvor moderselskabet udøver en bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet fremtræder som en sammenlægning af DIP og dattervirksomhedernes resultatopgørelser og balancer, efter der er foretaget eliminering af indtægter og udgifter vedrørende transaktioner mellem DIP og dattervirksomhederne samt eliminering af mellemværender og kapitalandele. De fælles kontrollerede virksomheder indregnes ved pro-rata konsolidering. 26

28 NOTER Koncernregnskabet omfatter DIP, Ejendomsselskabet DIP A/S, Pension Private Equity K/S samt de fælles kontrollerede virksomheder Dalgas Have I/S og Dan-Wood I/S ejet af Ejendomsselskabet DIP A/S. Koncerninterne transaktioner Ejendomsselskabet DIP A/S andel af omkostningerne er i henhold til administrationsaftale opgjort på omkostningsdækkende basis og fragår direkte i DIP s administrationsomkostninger i forbindelse med investering. Øvrige interne transaktioner i henhold til kontrakter afregnes på markedsvilkår. Resultatopgørelsen og anden totalindkomst Resultatopgørelsens poster er periodiseret. Medlemsbidrag for egen regning Løbende bidrag og engangsbidrag fra pensionsordninger medtages i resultatopgørelsen for den periode, de vedrører. Bidrag fra investeringskontrakter (unit link-ordninger) medtages direkte i balancen. Bidragsopdelingen vises i noterne. Indtægten er fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Indtægter fra tilknyttede og associerede virksomheder Indtægter fra tilknyttede og associerede virksomheder indeholder andel af resultat efter skat samt eventuelle realiserede gevinster og tab ved salg i årets løb. Indtægter af investeringsejendomme Indtægter af investeringsejendomme indeholder resultat ved drift af investeringsejendomme efter fradrag af udgift til ejendomsadministration. Regulering til dagsværdien af investeringsejendomme er indeholdt i posten kursregulering. Renteindtægter og udbytter mv. Renteindtægter og udbytter mv. indeholder renter af obligationer, andre værdipapirer, indlån og tilgodehavender. Endvidere indgår udbytte af kapitalandele bortset fra udbytte fra tilknyttede og associerede virksomheder. Renteudgifter Renteudgifter indeholder primært renteudgifter af gæld til kreditinstitutter og øvrige gældsforpligtelser. Kursreguleringer Såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab medtages i resultatopgørelsen under posten og opgøres ud fra ultimo- eller realisationsværdien i forhold til primobalancen eller anskaffelsesprisen, hvis aktivet er erhvervet i regnskabsåret. Værdireguleringer samt gevinster og tab, der kan henføres til valutaforskelle ved omregning til danske kroner, indgår ligeledes under denne post. Omkostninger Omkostninger opdeles i administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed hhv. pensionsvirksomhed. Omkostninger, som ikke direkte kan henføres til en af disse kategorier, fordeles på baggrund af en vægtet vurdering. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder porteføljestyringsgebyrer til kapitalforvaltere, direkte handelsomkostninger, depotgebyrer samt egne omkostninger til administration af investeringsaktiver. Handelsomkostninger ved køb/salg af værdipapirer udgiftsføres separat under investeringsomkostninger. Administrationsomkostninger i forbindelse med pensionsvirksomhed omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner samt andre administrationsomkostninger herunder andel årets af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver mv. Pensionsafkastskat Posten pensionsafkastskat omfatter individuel og institut-pal. Den individuelle pensionsafkastskat beregnes ud fra det afkast, der tilskrives medlemmernes depoter. Instituttets pensionsafkastskat beregnes som 15,3 % af det skattepligtige afkast reguleret med den pensionsafkastskat, der tilfalder medlemmernes depoter. Omkostninger i forbindelse med pensionskassens investeringsvirksomhed fragår i pensionsafkastskattegrundlaget og reducerer dermed den samlede pensionsafkastskat. PAL-skatten indregnes med et beløb, der beregnes af regnskabsårets opgjorte skattegrundlag samt ændring i udskudt PAL-skat. Aktuelle PAL-skatteaktiver og -forpligtelser indregnes i balancen med det beløb, der kan beregnes på grundlag af årets forventede PALskattepligtige indkomst. Da DIP ejer datterselskabet Ejendomsselskabet DIP A/S 100 %, og mere end 90 % af selskabets aktiver er ejendomme, er selskabet omfattet af selskabsskattelovens 3a. Der udgiftsføres og afsættes derfor ikke selskabsskat af årets resultat i Ejendomsselskabet DIP A/S, da selskabets skattepligtige indkomst anses for omfattet af PAL-skattepligten i DIP. Pensionsydelser for egen regning Pensionsydelser omfatter årets udbetalte ydelser på pensionsordninger reguleret med årets ændring i erstatningshensættelser og genforsikringsdækning. Pensionsydelser fra investeringskontrakter medtages direkte i balancen. Ændring i pensionshensættelser Posten omfatter årets ændringer i pensionshensættelserne. Ændring i kollektivt bonuspotentiale Posten omfatter årets henlæggelse til eller forbrug af kollektivt bonuspotentiale. 27

29 NOTER Ændringer i hensættelser for unit link-kontrakter Ændringer i hensættelser for unit link-kontrakter omfatter året ændring i unit link-hensættelser bortset fra bidrag og ydelser vedrørende investeringskontrakter. Overført investeringsafkast Her opføres den andel af investeringsafkastet, der kan henføres til egenkapitalen, i henhold til de regler pensionskassen har anmeldt til Finanstilsynet. Fordeling af årets resultat Årets realiserede resultat fordeles i henhold til kontributionsbekendtgørelsen og pensionskassens anmeldelse til Finanstilsynet. Det realiserede resultat fordeles således, at der først anvendes et beløb, der medfører, at egenkapitalen (inkl. en eventuel skyggekonto) forrentes med DIP s afkast før PAL-skat. Det resterende beløb anvendes til dækning af pensionshensættelsernes andel af PAL-skatten og bonustilskrivning, og et eventuelt overskydende beløb hensættes som kollektivt bonuspotentiale. Hvis egenkapitalen ikke kan opnå forrentning efter de anmeldte principper, eller hvis den resterende del ikke kan dække PAL-skat og/ eller bonus, som derfor betales af egenkapitalen, får denne et tilgodehavende (skyggekonto). Skyggekontoen nedbringes i senere år ved at få tilført beløb, der ellers ville blive hensat som kollektivt bonuspotentiale. Anden totalindkomst Præsenteres i forlængelse af resultatopgørelsen og indeholder poster, der efter gældende regler indregnes som anden totalindkomst. Balancen Immaterielle og materielle aktiver Under posten immaterielle aktiver indgår blandt andet anskaffelser af software samt udviklingsomkostninger til medlemssystem, som indregnes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Software er tidligere indregnet under driftsmidler men indregnes nu under immaterielle aktiver. Sammenligningstal er korrigeret tilsvarende. Afskrivninger foretages lineært over tre år. Under posten Materielle aktiver indgår driftsmidler. Driftsmidler består af inventar, it-udstyr, biler mv., som indregnes til anskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over tre år. Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle aktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Investeringsejendomme Investeringsejendomme indregnes ved køb til kostpris inkl. transaktionsomkostninger. Investeringsejendomme måles efterfølgende til dagsværdi opgjort i overensstemmelse med bilag 7 i Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Metoden tager udgangspunkt i den enkelte ejendoms driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastkrav). Til understøttelse af dagsværdiopgørelsen er der indhentet eksterne mæglervurderinger. DIP og koncernens andele i interessentskaber, der ejer fast ejendom, indgår i regnskabet under regnskabsposterne investeringsejendomme som følge af pro-rata konsolidering. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er kapitalandele i virksomheder, hvor DIP har en bestemmende indflydelse. Det vurderes dog for den enkelte virksomhed, om pensionskassen har reel indflydelse ud fra muligheden for at påvirke aktiviteter, ledelsesstruktur og andre væsentlige økonomiske dispositioner. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er indregnet til regnskabsmæssig indre værdi i henhold til det senest foreliggende regnskab med fradrag og tillæg af værdireguleringer, der fremkommer som følge af forskellige værdiansættelsesprincipper i DIP og dattervirksomhederne. DIP og koncernens resultat og egenkapital bliver dermed identiske. Kapitalandele i associerede virksomheder Posten indeholder virksomheder, hvor pensionskassen som udgangspunkt har mellem 20 og 50 % af stemmerettighederne. Det vurderes dog for den enkelte virksomhed, om pensionskassen har reel indflydelse ud fra muligheden for at påvirke aktiviteter, ledelsesstruktur og andre væsentlige økonomiske dispositioner. Kapitalandele i associerede virksomheder måles med udgangspunkt i disses regnskabsmæssige indre værdi ifølge virksomhedens seneste årsrapport. Kapitalandele og investeringsforeningsandele Børsnoterede kapitalandele og investeringsforeningsandele måles til dagsværdi på balancedagen (noteret pris på et aktivt marked). 28

30 NOTER For private equity investeringer og andre unoterede kapitalandele og investeringsforeningsandele fastlægges dagsværdien individuelt med udgangspunkt i foreliggende rapporteringer om investeringernes dagsværdier suppleret med indhentede oplysninger om prisudviklingen siden den senest modtagne rapportering og frem til balancedagen. Hvor det ikke er muligt at indhente oplysning om prisudvikling, foretages skøn over dagsværdier på balancedagen ud fra supplerende oplysninger om sammenlignelige nøgletal, cash flow mv. Obligationer samt pantesikrede udlån Obligationer samt pantebreve måles til dagsværdi. Børsnoterede obligationer optages til lukkekurs. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres til nutidsværdien af obligationerne. Ved illikvide obligationer indhentes mark-to-model pris fra uafhængig mægler. Indlån kreditinstitutter Indlån i kreditinstitutter måles til amortiseret kostpris. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle forretninger indregnes til dagsværdi. Værdireguleringer indgår i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Værdien af indgåede renteoptioner til afdækning af renterisikoen på dele af de pensionsmæssige hensættelser indregnes under andre finansielle investeringsaktiver. Investeringsaktiver tilknyttet unit link-kontrakter Værdien af unit link-kontrakter udgør en forholdsmæssig andel af investeringsaktiverne. Tilgodehavender Tilgodehavender hos medlemmer, reguleringskonto gruppeforsikring, tilknyttede virksomheder mv. måles efter første indregning til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger ved værdiforringelse. Likvide beholdninger Likvide beholdninger består af indlån i kreditinstitutter, der ikke er aftaleindskud. Likvide beholdninger måles til dagsværdi. Periodeafgrænsningsposter (aktiver) Periodeafgrænsningsposter omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Egenkapital Sociale fond I henhold til vedtægtens 19 er der henlagt til en særlig reserve, hvis midler kan anvendes til at yde midlertidig økonomisk bistand til medlemmer og pensionister. Midlertidig økonomisk bistand ydes efter bestyrelsens bestemmelse og i overensstemmelse med retningslinjer anmeldt til Finanstilsynet. Egenkapitaludlodning Udlodning fra egenkapitalen føres direkte på egenkapitalen under vedtægtsmæssige henlæggelser. Pensionsmæssige hensættelser Opgørelsen foretages ved på hvert enkelt medlem prospektivt at beregne værdien af ordningen på opgørelsestidspunktet. Værdien bestemmes som kapitalværdien af de fremtidige pensionstilsagn med fradrag af kapitalværdien af de fremtidige bidrag. Hensættelserne opgøres til markedsværdi på det til Finanstilsynet af pensionskassen anmeldte beregningsgrundlag indeholdende risikointensiteter for død, invaliditet mm. og baseret på den af Finanstilsynet oplyste løbetidsafhængige diskonteringssats pr. opgørelsestidspunktet reduceret med PAL-skat på 15,3 %. De anmeldte risikointensiteter, der benyttes ved opgørelsen, er inkl. risikotillæg som beskrevet under regnskabsmæssige skøn. De garanterede ydelser er beregnet som nutidsværdien af de aktuelt garanterede ydelser tillagt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration og med fradrag af nutidsværdien af de fremtidige præmier. Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag udgør nutidsværdien af den bonusforpligtelse, som med den aktuelle markedsrente knytter sig til fremtidige medlemsbidrag. Bonuspotentiale på hvilende pensioner udgør nutidsværdien af den bonusforpligtelse, som med den aktuelle markedsrente knytter sig til de allerede indbetalte medlemsbidrag. Bonuspotentialet på hvilende pensioner er ikke reduceret i forbindelse med fordeling af det realiserede resultat. Erstatningshensættelser Erstatningshensættelser udgør et skøn over forventede udbetalinger samt forfaldne, endnu ikke udbetalte ydelser. Kollektivt bonuspotentiale Kollektivt bonuspotentiale er en hensættelse, der stammer fra den del af årets realiserede resultat, som tilfalder medlemmerne, efter der er givet bonus. I de år hvor resultatet er negativt efter bonus, sker der altså en fordeling af det kollektive bonuspotentiale. Opsparingsafdelingen Opsparingsafdelingen er en lukket afdeling med seks medlemmer. Opgørelsen af opsparingsafdelingen foretages ved på hvert enkelt medlem at forrente medlemmets indestående med DIP s depotrente før pensionsafkastskat. Unit link-kontrakter Opgørelsen af unit link-kontrakter foretages for hvert enkelt medlem ved at beregne værdien på opgørelsestidspunktet. Medlemmets indestående forrentes med DIP s faktiske afkast efter pensionsafkastskat og er således ikke tegnet med garanti baseret på en minimumsforrentning. 29

31 NOTER Ændringer i hensættelser for unit link-kontrakter omfatter årets ændring i unit link-hensættelser bortset fra bidrag og ydelser, der føres direkte på balancen. Anden gæld Prioritetsgæld måles til dagsværdi. Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtigelser omfatter forpligtigelser i henhold til lejelovens bestemmelser. Lovpligtige vedligeholdelsesforpligtigelser indregnes, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtigelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomiske ressourcer. Måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. Handelsafvikling måles til dagsværdi og består af skyldige omkostninger og gæld vedrørende handelsafvikling, der omfatter provenuet fra uafviklede køb af finansielle instrumenter samt indløsninger før eller på balancedagen, hvor betalingen først sker efter balancedagen. Andre gældsposter måles til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter (passiver) Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne indtægter, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris. Eventualforpligtelser Der oplyses om eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler, som kan men sandsynligvis ikke vil kræve et træk på koncernens ressourcer. Endvidere oplyses om aktuelle forpligtelser, der ikke er indregnet, idet det ikke er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre træk på koncernens ressourcer. 30

32 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 2. Medlemsbidrag for egen regning Ordinære bidrag Indskud Overført til unit link-kontrakter Arbejdsmarkedsbidrag Bidrag fra ordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold Bidrag fra individuelt oprettede ordninger Medlemsbidrag fordeler sig efter medlemmets bopæl som følger: Danmark Andre EU-lande Øvrige lande Opgørelse af antal forsikrede: Ordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold Individuelt oprettede ordninger Note 3. Renteindtægter og udbytter m.v. Renter af værdipapirer, udlån og indlån Indeksregulering indeksobligationer Udbytte af andre kapitalandele end tilknyttede og associerede virksomheder Note 4. Kursregulering Investeringsejendomme Kapitalandele Investeringsforeningsandele Børsnoterede danske obligationer Udenlandske obligationer Futures Swaps Pante- og gældsbreve Valutakursregulering valutaterminsforretninger Valutakursregulering likvide beholdninger Note 5. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed Lønninger Forvaltnings, handels- og depotomkostninger Øvrige omkostninger Note 6. Pensionsafkastskat Pensionsafkastskat tidligere år Regulering udskudt PAL aktiv Pensionsafkastskat - individuel Pensionsafkastskat - institut Friholdte andel af det afgiftspligtigt afkast - 6,3 Pensionsafkastskattesats 15,3 15,3 Effektiv pensionsafkastskattesats - 14,3 31

33 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 7. Udbetalte ydelser Ordinære pensioner Ordinære invalidepensioner Ordinære alderssummer Ugiftesum ved død Udtrædelsesgodtgørelser Overført til unit link-kontrakter Pensionsydelser Gruppelivspræmie Gruppeulykkespræmie Note 8. Ændring i bruttopensionshensættelser Garanterede ydelser primo inkl. foregående års bonus Egenkapitaludlodning Garanterede ydelser ultimo før årets bonus Ændring Bonuspotentiale på fremtidige bidrag primo Bonuspotentiale på fremtidige bidrag ultimo Ændring Bonuspotentiale på hvilende pensioner primo Bonuspotentiale på hvilende pensioner ultimo Ændring Ændring i alt Note 9. Ændring i hensættelser for unit link-kontrakter Rentetilskrivning Pensionsafkastskat Administrationsomkostninger Note 10. Pensionsmæssige driftsomkostninger for egen regning Lønninger Afskrivninger, inventar, edb-anlæg m.v Øvrige administrationsomkostninger Note 11. Overført investeringsafkast og egenkapitalens investeringsafkast Under posten "Overført investeringsafkast" fradrages den andel af investeringsafkastet efter pensionsafkastskat, der vedrører egenkapitalen. Under posten "Egenkapitalens investeringsafkast" tillægges den andel af investeringsafkastet før pensionsafkastskat, der vedrører egenkapitalen. Under posten "Pensionsafkastskat for egenkapitalen" anføres egenkapitalens andel af pensionsafkastskatten. 32

34 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 12. Immaterielle aktiver Anskaffelsessum 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum 31. december Nedskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Afskrivninger vedr. årets afgang Afskrivninger 31. december Bogført værdi 31. december Note 13. Driftsmidler Anskaffelsessum 1. januar Tilgang Afgang Anskaffelsessum 31. december Nedskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Afskrivninger vedr. årets afgang Afskrivninger 31. december Bogført værdi 31. december Note 14. Investeringsejendomme Anskaffelsessum 1. januar Overført fra domicilejendom Tilgang (inkl. om- og tilbygninger) Afgang til kostpris Anskaffelsessum 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger (inkl. tilbageførsler) Opskrivninger vedr. årets afgang Opskrivninger 31. december Investeringsejendomme før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Investeringsejendomme i alt 31. december Årets opskrivninger Tilbageført vedr. tidligere år Årets opskrivninger Gevinst ved frasalg Værdiregulering Værdiregulering sammensætter sig som følger: Opskrivning og tilbageførte nedskrivninger netto Gevinst ved frasalg Kursregulering investeringsejendomme, jf. note Vægtet gennemsnit af de afkastprocenter der er lagt til grund ved fastsættelsen af dagsværdi: Boligejendomme 3,2 3,2 Erhvervsejendomme 4,8 5,1 Alle ejendomme 3,4 3,4 Der er indhentet eksterne mæglervurderinger til understøttelse af forrentningskravene. 33

35 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 15. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Bogført værdi 1. januar Nettoinvesteringer Årets regulering til indre værdi Kapitalandele i tilknyttede virksomheder før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Kapitalandele i tilknyttede virksomheder i alt 31. december Kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter: Resultat iflg. seneste årsregnskab Egenkapital iflg. seneste årsregnskab Aktivitet Hjemsted DIP s andel af kapitalen Ejendomsselskabet DIP A/S Ejendomsinvestering København 100,00% Pension Private Equity I K/S Investering København 99,85% Note 16. Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt Kapitalandele i associerede virksomheder omfatter: Hjemsted DIP s andel af kapitalen Resultat iflg. seneste årsregnskab Egenkapital iflg. seneste årsregnskab IFI Holding A/S, København København 33,33% (Holdingselskab for Irish Forestry Investments Ltd.) Pension Private Equity ApS København 50,00% Pension Private Equity II K/S København 40,00% IWC Timberland Partners I * København 26,95% ICG Longbow Real Estate * England 22,90% Altius Private Equity Fund LP * England 25,00% Altius Private Equity Fund II * England 29,80% EMD Invest Danske Aktier I * København 30,75% EMD Invest Danske Aktier II */** København 76,30% EMD Invest Eur Aktier */** København 96,10% Schroeder US Small Cap * København 48,99% * Ifølge seneste rapportering ** DIP har ikke bestemmende indflydelse Note 17. Kapitalandele Børsnoterede danske aktier Unoterede danske aktier Udenlandske aktier Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt

36 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 18. Investeringsforeningsandele Børsnoterede danske investeringsforeninger Unoterede danske investeringsforeningsandele Udenlandske noterede investeringsforeningsandele Udenlandske unoterede investeringsforeningsandele Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt Note 19. Obligationer Danske obligationer, excl. indeksobligationer Indeksobligationer Udenlandske obligationer Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt Note 20. Pantsikrede udlån Pantebreve Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt Note 21. Afledte finansielle instrumenter DIP benytter valutaterminsforretninger til delvis afdækning af valutarisiko på udenlandske aktier, obligationer og derivater. Afdækning foretages i USD, EUR GBP, JPY og CHF. Løbetiden er under 3 måneder. DIP benytter aktiefutures til at justere den overordnede aktieeksponering og/eller til at flytte eksponering mellem regioner. Rentefutures bruges hovedsageligt til at styre varigheden i obligationsporteføljen. DIP benytter swaps til at påtage sig særlige risici, f.eks. spændrisici. De er med til at understøtte DIP s investeringsprincipper og har til formål at bidrage med afkast, der diversificerer DIP s balance yderligere. Valutaterminsforretninger Futures Swaps Bogført værdi 31. december før unit link-kontrakter Unit link-kontrakter Bogført værdi 31. december i alt Futures - se note Negative værdier er indregnet under anden gæld Modtaget sikkerhed for afledte finansielle instrumenter

37 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 22. Investeringsaktiver tilknyttet unit link-kontrakter Investeringsejendomme Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Pantsikrede udlån Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter Bogført værdi 31. december Note 23. Gæld gruppeforsikring, reguleringskonto og reserveret til skader gruppeforsikring Gæld gruppeforsikring hos Forenede Gruppeliv før bonus Reserveret til skader som først påvirker saldoen i Reguleringskonto gruppeforsikring Note 24. Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder Tilgodehavendet vedrører det 100% ejede ejendomsselskab DIP A/S Note 25. Den sociale fond Bogført værdi 1. januar Ændring Bogført værdi 31. december Note 26. Egenkapital i alt Saldo 1. januar Ændring i den social fond, jf. note Egenkapitaludlodning Årets totalindkomst Saldo 31. december Egenkapitalen består af: Kapitalkrav Vedtægtsmæssige henlæggelser inkl. årets resultat Den sociale fond Skyggekonto Skyldigt beløb til fremtidig ekstra forrentning af egenkapital (skyggekonto) udgør maksimalt: Saldo 1. januar Forrentning af skyggekonto Overført til/fra medlemmerne Saldo 31. december Skyggekonti pr. 31. december fordelt på kontributionsgrupper: Rentegruppe Rentegruppe Risikogruppe

38 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 27. Pensionsafdelingen i alt Pensionshensættelser 1. januar Akkumuleret værdiregulering 1. januar Retrospektive hensættelser 1. januar Bruttopræmier Rentetilskrivning Pensionsydelser Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus Udlodning fra egenkapital Retrospektive hensættelser 31. december Akkumuleret værdiregulering 31. december Pensionshensættelser 31. december Pensionshensættelser fordeler sig således: Garanterede ydelser Bonuspotentiale på fremtidige bidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner I alt Livsforsikringshensættelsen for medlemmernes pensionsordninger (kontrakt for hvert medlem) er ikke sat mindre end den fulde genkøbsværdi for kontrakten. Bonuspotentiale er forøget med følgende: Bonuspotentiale på fremtidige bidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner I alt Garanterede ydelser Bonuspotenti ale på fremtidigede bidrag Bonuspotentiale på hvilende pensioner Samlet hensættelse Fordeling af pensionshensættelser efter rentegrupper 2012 Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe Rentegruppe

39 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 28. Erstatningshensættelser Bruttoerstatningshensættelser 1. januar Ændring Bruttoerstatningshensættelser 31. december Note 29. Kollektivt bonuspotentiale Bogført værdi 1. januar Årets ændring Bogført værdi 31. december Kollektivt bonuspotentialei pr. 31. december fordelt på kontributionsgrupper: Rentegruppe Rentegruppe Risikogruppe Risikogruppe Risikogruppe Omkostningsgruppe Bogført værdi 31. december Kollektiv bonus på øvrige kontibutionsgrupper er kr. 0 Bonusgrad: Rentegruppe 1 0,20 - Rentegruppe 2 0,18 - Note 30. Hensættelser til Unit link kontrakter Bogført værdi 1. januar Årets ændring Bogført værdi 31. december Pensionshensættelser 1. januar Akkumuleret værdiregulering 1. januar Retrospektive hensættelser 1. januar Bruttopræmier Rentetilskrivning Pensionsydelser Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus Retrospektive hensættelser 31. december Akkumuleret værdiregulering 31. december Bogført værdi 31. december Forrentning sker med DIP s faktiske afkast efter pensionsafkastskat og er således ikke tegnet med garanti baseret på en minimumsforrentning. Note 31. Medlemmer, gæld Forudbetalte bidrag Note 32. Investeringsejendomme, gæld Deposita og forudbetalt leje Hensættelser til ud- og indvendig vedligeholdelse Skyldige omkostninger Bogført værdi 31. december Note 33. Investeringsejendomme, prioritetsgæld Restgæld 31. december Heraf forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet

40 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 34. Anden gæld Afledte finansielle instrumenter Køb værdipapirer (repo og uafviklede handler) Andet Note 35. Fordeling af resultat Realiseret resultat Heraf til egenkapitalen Heraf til medlemmerne Egenkapitalens andel Rente Pensionsafkastskat Medlemmernes andel disponeres således: Bonus Gruppeforsikringspræmie Pensionsafkastskat Overført til skyggekonto Overført til kollektivt bonuspotentiale Der anvendes principperne der er fastsat i kontributionsbekendtgørelsen. Note 36. Personaleforhold Gennemsnitligt antal beskæftigede * Samlede lønninger og vederlag m.v.: Løn Bestyrelseshonorar Pensionsbidrag Andre udgifter til social sikring Lønsumsafgift og arbejdsgivers arbejdsmarkedsbidrag Bestyrelseshonorar er fordelt således: Jens Hald Mortensen Torben Arnbjerg-Nielsen Sara Grex Jens Otto Veile Peter Falkenham Vederlag til direktion: Søren Kolbye Sørensen Vederlag til særlige risikotagere: Den i året optjente løn og de optjente honorarer svarer til de udbetalte. DIP har defineret 11 risikotagere mod 5 i 2012, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på DIP s risikoprofil. Antallet for 2013 er steget på grund af fælles investeringsafdeling med JØP. DIP udbetaler ikke variable løndele. * DIP har herudover beskæftiget et antal varmemestre via ejendomsadministrator. Der er ikke aftalt bonusaflønning eller anden variabel aflønning for direktionen og en aftrædelsesordning svarer til maksimalt 1,5 års aflønning. Note 37. Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lovpligtig revision af årsregnskabet: Honorar for erklæringsopgaver med sikkerhed: Honorar for andre ydelser: I alt

41 NOTER Koncern DIP (beløb i t. kr.) Note 38. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser Til sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættelser er der registreret følgende: FIL 162, stk. 1 nr. 1 til nr. 4 c - obligationer m.m FIL 162, stk. 1 nr. 5 - ejendomme FIL 162, stk. 1 nr. 6 - pantebreve 4 55 FIL 162, stk. 1 nr. 8 til nr kapitalandele m.m FIL 162, stk. 1 nr andre værdipapirer FIL 162, stk. 1 nr genforsikringskontrakter Samlet bogført værdi Der er afgivet investeringstilsagn med På ejendommene hviler momsreguleringsforpligtelse på Obligationer aflagt til sikkerhed for markedsværdien på afledte finansielle instrumenter Der er i I/S ejendomme tinglyst ejerpantebreve. DIP s andel udgør Huslejeforpligtelse Flintholm (8,5/9,5 år) Note 39. Kapitalkrav og basiskapital Ud over pensionshensættelserne skal pensionskassen have en basiskapital, der mindst svarer til et beregnet kapitalkrav. Kapitalkravet, opgjort efter Solvens I-reglerne, udgør Pensionskassens basiskapital, jf. note Note 40. Nærtstående parter DIP s nærtstående parter er Ejendomsselskabet DIP A/S og Pension Private Equity I K/S Der har i 2013 været følgende koncerninterne transaktioner, der er gennemført på markedsvilkår. Administrationsvederlag Renter af mellemregning Leje af grund Der er ikke afgivet investeringstilsagn Bestyrelsesmedlemmer har en pensionsordning i DIP indgået iht. DIP s regulativer Transaktioner med direktion og bestyrelse er omtalt i note 36 Der er ikke yderligere transaktioner med andre nærtstående parter Note 41. Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele af investeringsforeninger Danmark Øvrige Europa Nordamerika Sydamerika Japan Øvrige Fjernøsten Øvrige Lande Ikke Fordelt I alt Energi 0,0% 2,1% 2,5% 0,5% 0,1% 1,1% 0,1% 0,0% 6,4% Materialer 0,3% 2,5% 1,7% 0,6% 0,3% 1,0% 0,1% 0,0% 6,6% Industri 2,9% 3,3% 4,0% 0,2% 1,3% 0,9% 0,1% 0,0% 12,8% Forbrugsgoder 0,5% 3,8% 4,9% 0,3% 1,5% 1,4% 0,4% 0,0% 12,8% Konsumentvarer 0,8% 4,2% 3,4% 0,7% 0,5% 0,7% 0,4% 0,0% 10,7% Sundhedspleje 3,2% 2,5% 4,3% 0,1% 0,4% 0,2% 0,0% 0,0% 10,7% Finans 1,9% 5,8% 6,6% 0,9% 1,4% 4,7% 0,7% 0,0% 22,0% Informationsteknologi 0,2% 1,0% 7,4% 0,1% 0,7% 2,0% 0,0% 0,0% 11,4% Telekommunikationsservice 0,3% 1,2% 0,6% 0,2% 0,4% 0,8% 0,4% 0,0% 3,9% Forsyning 0,0% 1,1% 1,0% 0,2% 0,2% 0,3% 0,0% 0,0% 2,7% I alt 10,1% 27,4% 36,4% 3,8% 6,8% 13,1% 2,4% 0,0% 100,0% 40

42 NOTER Note 42. Risiko og følsomhedsoplysninger Bestyrelsen fastlægger rammer for DIP s risikostyring, mens den daglige ledelse overvåger risici og sikrer, at rammerne overholdes. DIP s største risiko er ikke at kunne leve op til sine pensionsforpligtelser. Derfor beregnes pensionsforpligtelserne og aktiverne dagligt og opgøres til markedsværdi, samtidig med at der laves en risikoberegning ud fra Finanstilsynets stress-scenarier DIP er påvirket af en række forskellige risici: Finansielle risici Forsikringsmæssige risici Operationelle risici Forretningsmæssige risici I forbindelse med opgørelsen af det individuelle solvensbehov for pensionskassen har DIP gennemgået de forskellige risici og deres mulige påvirkning af DIP s soliditet. Finansielle risici De finansielle risici består primært af markedsrisici, men også risici på modparter. Markedsrisici har tidligere været kendetegnet ved, at DIP s aktiver og passiver blev påvirket forskelligt af udsving i renterne. Efter omvalget i 2006, hvor størstedelen af DIP s medlemmer valgte en ordning med en lavere grundlagsrente, er rentefølsomheden af hensættelserne til dækning af medlemmernes pensioner aftaget betydeligt. Dette har medført, at DIP er mindre følsom over for ændringer på finansmarkederne, og der er god sikkerhed for, at pensionerne også i fremtiden kan holde niveauet selv i tider med økonomisk turbulens. Forsikringsmæssige risici De forsikringsmæssige risici vedrører udviklingen i dødelighed, invaliditet mv. En forlængelse af levetiden medfører en forøgelse af varigheden på udbetalingerne af pensioner og er den væsentligste forsikringsmæssige risiko. Operationelle risici De operationelle risici vedrører tab f.eks. som følge af fejl i IT-systemer, fejl i procedurer og bedrageri. DIP begrænser de operationelle risici med en klar funktionsadskillelse og med interne kontroller, som løbende opdateres. Tilsvarende begrænses de operationelle risici gennem samarbejde med eksterne forvaltere. Forretningsmæssige risici De forretningsmæssige risici er strategiske risici, risici for pensionskassens omdømme og andre eksterne faktorer. DIP følger nøje såvel udviklingen på markedet og ændringer af lovgivningen. Risikoen vurderes her som lav. Følsomheden på de finansielle og forsikringsmæssige risici udgør følgende: Hændelse Minimum påvirkning af basiskapitalen Maksimum påvirkning af kollektivt bonuspotentiale DIP s samlede risici er beskrevet under punktet risikostyring i ledelsesberetningen, hvortil der henvises. Maksimum påvirkning af bonuspotentiale på fripoliceydelser før ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser Maksimum påvirkning af anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser Rentestigning (0,7%) Rentefald (0,7%) Aktiekursfald (12%) Ejendomsprisfald (8%) Valutakursrisiko (VaR 99%) Tab på modparter (8%) Fald i dødelighedsintensitet (10%) Stigning i dødelighedsintensitet (10%) Stigning i invalideringsintensitet (10%)

43 NOTER Note 43. Specifikation af aktiver og deres afkast Regnskabsmæssig værdi Nettoinvesteringer Afkast i % før pensionsafkastskat Primo Ultimo 1.1 Grunde og bygninger der er direkte ejet ,4 1.2 Ejendomsaktieselskaber og skove ,3 1. Grunde og bygninger i alt ,8 2. Andre dattervirksomheder ,6 3.1 Børsnoterede danske kapitalandele ,4 3.2 Unoterede danske kapitalandele ,8 3.3 Børsnoterede udenlandske kapitalandele ,1 3.4 Unoterede udenlandske kapitalandele ,6 3. Øvrige kapitalandele i alt ,2 4.1 Statsobligationer (zone A) ,5 4.2 Realkreditobligationer ,4 4.3 Indeksobligationer i DKK ,3 4.4 Kreditobligationer non investment grade ,0 4.5 Andre obligationer ,6 4. Obligationer i alt ,4 5. Pantesikrede udlån ,2 6. Øvrige finansielle investeringsaktiver 1) ,9 7. Afledte finansielle instrumenter ) Øvrige finansielle investeringsaktiver består af følgende regnskabsposter: Andre udlån, genforsikringsandele, indlån i kreditinstitutter, tilgodehavender samt anfordringstilgodehavender. Note 44. Nøgletal Afkast før PAL-skat 13,8 9,9 0,1 11,4 7,8 3 Omkostningsprocent af medlemsbidrag 3,1 2,8 2,9 2,7 2,2 4 Omkostningsprocent af hensættelser 0,11 0,10 0,10 0,10 0,08 5 Omkostninger pr. medlem kr 941 kr 992 kr 963 kr 764 kr 6 Omkostningsresultat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Risikoresultat 0,1-0,1-0,1 0,4 0,2 8 Bonusgrad 10,3 13,4 12,2 17,9 20,3 9 Kundekapitalgrad 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10 Ejerkapitalgrad 28,6 30,4 27,0 29,9 32,1 11 Overdækningsgrad 24,9 26,5 23,3 26,1 28,4 12 Solvensdækning Egenkapitalforrentning før skat 13,0 9,5-9,7 13,5 10,2 14 Egenkapitalforrentning efter skat 11,2 8,1-9,7 11,8 9,1 15 Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før skat 6,3 6,9 3,1 5,4 4,2 Nøgletallene for koncernen og DIP er identiske. Nøgletal er udeladt, da de ikke er relevante. Note 45. Hovedtal (mio. kr. ) Medlemsbidrag Pensionsydelser Resultat af investeringsvirksomhed efter skat Driftsomkostninger Pensionsteknisk resultat Årets resultat Årets totalindkomst Pensionsmæssige hensættelser Egenkapital Aktiver Koncernens og DIP's nøgletal er identiske bortset fra: Aktiver DIP

44 NOTER Note 46. Koncernens ejendomme pr. 31. december 2013 (beløb i t.kr.) Ejerandel Anskaffelsesår Antal boliger Bogført værdi Boligejendomme Ambassadegården, Dag Hammarskjölds Alle København Ø 100 % St. Møllevej 5-9 m.fl. København S 100 % Hørsholm Park 1-16 (ejerlejligheder) Hørsholm 100 % Skodsborg Strandhave, Skodsborg Strandvej 145 A-151 m.fl. Skodsborg 100 % Øster Fælledgård, Vordingborggade 6 A-K København Ø 50 % Dalgas Have 2 m.fl. Frederiksberg 50 % Himmelev Strandpark, Vestre Kirkevej 2 A-G Roskilde 100 % Ørbækgårds Alle Hørsholm 100 % Boligejendomme i alt Erhvervsejendomme Chr. Brygge m.fl. København V 50 % Maison Danice Nice 33,3 % Gl. Kongevej 11 København V 100 % Erhvervsejendomme i alt Skov DanWood Irland 50 % Skov i alt Koncernens ejendomme i alt * * Heraf: Investeringsejendomme Andel unit-link