Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?"

Transkript

1 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk Afdeling Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvad sker der, når de pengepolitiske renter ændres? Det spørgsmål er genstand for en analyse, som præsenteres i Del 2 til denne Kvartalsoversigt. I denne oversigtsartikel sammenfatter vi de væsentligste resultater fra analysen. Pengepolitiske renteændringer påvirker potentielt husholdninger og virksomheder gennem to kanaler, nemlig rentekanalen og kreditkanalen. 1 Rentekanalen dækker over, at en ændring i de pengepolitiske renter slår igennem på bankernes detailrenter over for husholdninger og virksomheder. Vi finder, at der er et højt gennemslag. Der er dog indikationer af, at det er blevet mindre i forbindelse med finanskrisen. 2 Ifølge hypotesen om kreditkanalen kan en ændring i de pengepolitiske renter påvirke det samlede udbud af lån. Det skyldes bl.a., at bankerne kan blive nødt til at reducere deres udlån som følge af et forværret kapitalgrundlag, da en rentestigning reducerer værdien af deres aktiver. Desuden forringes værdien af virksomhedernes aktiver og dermed deres mulighed for at stille sikkerhed, når pengepolitikken strammes. Ud fra en analyse af danske bankers udlån kan vi ikke påvise, at kreditkanalen spiller en væsentlig rolle for konjunkturudviklingen i Danmark. Der udgår dog alligevel en konjunkturforstærkende effekt fra den finansielle sektor, da bankernes rentemarginal øges i lavkonjunkturer og reduceres i højkonjunkturer. Rentemarginalens konjunkturfølsomhed afspejler formentlig i høj grad konjunkturbetingede ændringer i risikoen for tab på udlån og er således uundgåelig i en markedsøkonomi. 1 2 I en økonomi med flydende valutakurs vil en renteændring også give sig udslag i valutakursen. I artiklen ser vi bort fra denne kanal. Desuden vil der være en påvirkning af de korte realkreditrenter. I det følgende fokuserer vi på gennemslaget på bankernes renter.

2 50 Artiklens væsentligste konklusion er, at pengepolitikken primært virker gennem rentekanalen, mens ændringer i det samlede låneudbud ikke kan påvises at have betydning. Vi præsenterer derfor en analyse af, hvordan økonomiens rentefølsomhed har udviklet sig siden Der findes tre klassiske effekter af en renteændring, nemlig den direkte effekt på indkomsterne, effekten på den private sektors formue og effekten på incitamentet til at spare op. Vi fokuserer på indkomstkanalen, som er den kanal, der potentielt har gennemgået den største udvikling som følge af ændringer i husholdningernes finansieringsmønster. Analysen viser, at både husholdninger og virksomheder gennem det seneste tiår er blevet væsentligt mere følsomme over for ændringer i de korte renter. Det skyldes dels en større udbredelse af lån med variabel rente, dels øget gældsætning. Hvis konjunktursituationen i Danmark ligner euroområdets, kan den øgede rentefølsomhed være en fordel. Det er dog ikke entydigt godt, hvis rentefølsomheden i Danmark er stærkere end i euroområdet som helhed. I så fald kan Den Europæiske Centralbanks, ECB's, renteændringer, som er tilpasset konjunktursituationen i euroområdet, blive for kraftige for danske forhold, selv om dette i nogen grad kompenseres af det relativt høje danske rentefradrag. Den øgede rentefølsomhed er desuden en klar udfordring, hvis den danske konjunkturudvikling afviger fra euroområdets, eller der bliver brug for at anvende rentevåbnet til at forsvare kronekursen. RENTEGENNEMSLAG Nationalbanken ændrer lejlighedsvis niveauet for de pengepolitiske renter, som anvendes ved mellemværender med den kreds af banker, der fungerer som pengepolitiske modparter. Det sker som et led i fastkurspolitikken for at holde en fast kronekurs over for euroen. Ændringerne har betydning for bankernes detailrenter over for husholdninger og virksomheder. Det skyldes, at de pengepolitiske renter udgør alternativrenter til renten på lån og placeringer i pengemarkedet, og derfor er afgørende for pengemarkedsrenterne. De pengepolitiske renter kommer dermed til at bestemme prisen på bankernes likviditet og deres finansieringsomkostninger i kroner. Vi har analyseret, hvor meget bankernes detailrenter ændrer sig efter en ændring i de pengepolitiske renter. I perioden før finanskrisen er 90 og 98 pct. af de pengepolitiske renteændringer overført til henholdsvis udlåns- og indlånsrenterne for husholdningerne efter tre måneder, jf. figur 1. Efter krisen synes gennemslaget for specielt indlån at være langsommere, og der er en antydning af, at det samlede gennemslag er lave-

3 51 GENNEMSLAG PÅ DETAILRENTER (SEKTORNIVEAU) Figur 1 Pct Husholdninger Erhverv Før krise Efter krise Før krise Efter krise Før krise Efter krise Før krise Efter krise Udlån Indlån Udlån Indlån Ændring i indskudsbevisrenten to og tre måneder tidligere Ændring i indskudsbevisrenten en måned tidligere Ændring i indskudsbevisrenten samme måned re. For virksomhederne er det samlede gennemslag efter tre måneder i perioden frem til krisen 78 pct. for udlån og 92 pct. for indlån, jf. figur 1. Som for husholdningerne er der en tendens til, at rentegennemslaget for både ind- og udlån er blevet lavere og langsommere efter krisen. Det lavere gennemslag på indlånssiden kan muligvis forklares ved, at de likviditetsproblemer, som en række banker oplevede i forbindelse med finanskrisen, har skærpet konkurrencen om indlån, og bankerne derfor har undladt at følge Nationalbankens rentenedsættelser. Alternativt kan det skyldes, at Nationalbankens renteændringer i perioden i mindre omfang har afspejlet ændringer i ECB's officielle rentesatser, og at bankerne derfor kan have haft sværere ved at vurdere varigheden af ændringerne. Desuden kan det lave niveau for de pengepolitiske renter i 2010 have medvirket til at reducere gennemslaget, da indlånsrenterne traditionelt har ligget under de pengepolitiske renter, og renter ikke kan blive negative. Årsagerne til det lavere rentegennemslag har betydning for, om det må forventes at vare ved. Noget tyder på, at faldet i nogen grad skyldes faktorer, der er specifikt relaterede til krisen, og som derfor ikke kan forventes at have varig betydning. Vi undersøger, om der er bestemte karakteristika, som afgør, hvordan bankerne ændrer deres renter som reaktion på ændringer i de pengepolitiske renter. Vi inddeler bankerne efter tre nøgletal, som måler deres likviditet og mulighed for at opnå finansiering, nemlig: indlån i forhold til udlån, likviditetsoverdækning i forhold til lovens mindstekrav og ba-

4 52 lancens størrelse. For alle tre gælder, at en høj værdi indikerer bedre adgang til likviditet. Gennemslagene i de forskellige grupper er meget ensartede. Kun i ét tilfælde kan vi identificere signifikante forskelle i koefficienterne for husholdninger, nemlig for indlån, hvor store banker har et højere gennemslag end små. Det kan afspejle, at små banker som regel har dårligere adgang til likviditet på pengemarkederne og derfor har været nødt til at tilbyde højere renter end konkurrenterne for at tiltrække indlån. Det kan have modvirket, at det faldende pengepolitiske renteniveau er slået fuldt igennem. Det højere gennemslag for de store banker kan dog også afspejle, at de generelt er toneangivende på markedet, mens de mindre banker først ændrer deres renter, når de har set, hvad de store gør. For udlån til virksomheder er der ingen signifikante forskelle. På baggrund af det meget ensartede gennemslag for de forskellige grupper synes der ikke at være nogen væsentlig forklarende effekt fra de bankspecifikke karakteristika. BANKUDLÅNSKANALEN Kreditkanalen, som beskriver, hvordan det samlede udbud af lån afhænger af pengepolitikken, kan opdeles i en bankudlånskanal og en balancekanal. Bankudlånskanalen vedrører bankernes evne til at låne ud. En stigning i økonomiens renteniveau fører typisk til stigende tab og hensættelser på udlån og reducerer værdien af bankernes beholdninger af værdipapirer. Det har negativ betydning for deres kapitaldækning og kan tvinge dem til at reducere deres udlån for fortsat at leve op til de gældende kapitalkrav, hvilket forstærker den opstrammende effekt af en rentestigning. Bankudlånskanalen belyses ved at undersøge, om der er en sammenhæng mellem bankernes udlånsvækst og en række bankspecifikke karakteristika. Vi antager, at efterspørgslen efter lån udvikler sig ensartet for alle bankerne. Dermed vil eventuelle forskelle i udlånsvækst udelukkende afspejle forskelle i låneudbud. Forskellene mellem bankerne gør det muligt at analysere, om låneudbuddet er uens på tværs af banker med forskellige værdier for udvalgte bankspecifikke karakteristika. Generelt viser analysen, at der ikke er væsentlige forskelle i bankernes udlånsvækst baseret på de forskellige mål for finansiel styrke. En grafisk analyse indikerer dog, at de banker, der i 2006 havde den bedste likviditetsoverdækning, er den gruppe, som siden finanskrisen har haft den højeste udlånsvækst til husholdninger, jf. figur 2. 1 Det kunne afspejle, at 1 For perioden finder man ingen tydelig sammenhæng mellem likviditetsoverdækning og udlånsvækst.

5 53 MEDIAN FOR UDLÅNSVÆKST GRUPPERET EFTER LIKVIDITETSOVERDÆKNING Figur 2 Pct. 20 Husholdninger Pct. 20 Virksomheder Lav likviditetsoverdækning Høj likviditetsoverdækning Lav likviditetsoverdækning Høj likviditetsoverdækning Anm.: Figuren viser median-udlånsvæksten for den halvdel af bankerne, som har henholdsvis den laveste og den højeste likviditetsoverdækning. Likviditetsoverdækning er den likviditet, der ligger ud over lovens minimumskrav (10 pct.- kravet i lov om finansiel virksomhed, 152) i procent af lovens minimumskrav. Bankerne er inddelt i grupper på baggrund af deres nøgletal ultimo Kilde: Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. visse banker har været begrænsede i deres udlån, fordi de har manglet likviditet. Forskellen i udlånsvæksten mellem de to grupper er dog begrænset og kan skyldes andre forhold, som den grafiske analyse ikke tager højde for. Det understøttes af, at der er en betydeligt mindre forskel i udlånsvæksten til virksomheder, selv om disse udlån også kræver likviditet. Dermed er der ikke klare indikationer på, at bankerne har manglet likviditet for at kunne låne ud under finanskrisen. Adgangen til hybrid kernekapital i forbindelse med Bankpakke 2 kan have været med til at forebygge, at kreditgivningen er blevet strammet via bankudlånskanalen. Det kan dog ikke afvises, at bankerne uafhængigt af deres position forud for krisen kan have strammet op på deres udlån. I en økonometrisk analyse undersøger vi desuden, om en banks karakteristika har betydning for dens udlånsvækst, når der sker en pengepolitisk renteændring. Vi undersøger dermed, om bankernes balance har betydning for den pengepolitiske transmission. Hvis der er en bankudlånskanal, vil vi forvente at se forskelle mellem bankernes udlånsvækst, når forholdene på pengemarkedet ændrer sig. Det ser ikke ud til at være tilfældet. BALANCEKANALEN Balancekanalen er den del af kreditkanalen, der vedrører låntagernes balancer. Den bygger på en antagelse om, at en pengepolitisk stramning reducerer værdien af virksomhedernes og husholdningernes aktiver. Det gælder både reale aktiver, som fx maskiner og bygninger, og finansielle aktiver. Dermed begrænses virksomhedernes mulighed for at stille sikkerhed for lån. Desuden vil en rentestigning normalt føre til, at efter-

6 54 spørgslen falder, og det reducerer virksomhedernes fremtidige indtjening. Ifølge hypotesen om en balancekanal gør det bankerne mere tilbageholdende med at låne ud. Balancekanalen giver sig udslag i, at investeringsomfanget i virksomheder, som er vanskelige at kreditvurdere, i særlig høj grad kommer til at afhænge af muligheden for intern finansiering. En analyse af, om det er tilfældet for danske virksomheder, kræver opbygning af et datasæt med regnskabsoplysninger for virksomhederne over en årrække. Det ligger uden for rammerne af artiklen. Der findes en række udenlandske studier af balancekanalen. Nogle af dem konkluderer, at den primært er relevant for små virksomheder, mens den ikke i nævneværdig grad påvirker større virksomheder. For at belyse, om kreditvilkårene for store og små virksomheder i Danmark udvikler sig forskelligt over konjunkturcyklen, ser vi på udviklingen i renteforskellen mellem store og små lån til virksomheder. Data for udlånsrenter opdelt efter lånets størrelse er kun til rådighed fra 2003, så analysen bygger på erfaringerne fra den seneste konjunkturcykel. I årene op til, at finanskrisen kulminerede i 2008, var renteforskellen mellem store og små bankudlån til virksomheder ca. 1 procentpoint, jf. figur 3. Det er tæt på en halvering i forhold til den forudgående periode. Den meget lave rentemarginal afspejler formentligt den jagt på afkast, som fandt sted op til krisen, og som medførte, at renterne ikke altid afspejlede lånenes reelle risiko. UDVIKLING I RENTEN PÅ SMÅ OG STORE NYUDLÅN TIL VIRKSOMHEDER Figur 3 Pct Renteforskel mellem små og store lån Nyudlån til erhverv på op til 7,5 mio. kr. 3 måneders Cibor, månedsgennemsnit Nyudlån til erhverv på over 7,5 mio. kr. Kilde: Danmarks Nationalbank.

7 55 I forbindelse med krisen blev renteforskellen udvidet markant til omtrent 3 procentpoint, hvilket er det højeste niveau, siden statistikken begyndte i Det indikerer, at det primært er mindre virksomheders finansieringsvilkår, som er blevet påvirket af finanskrisen. For større virksomheder er det vanskeligt at forestille sig, at balancekanalen har væsentlig betydning. Dels er de blevet mindre ramt på rentemarginalen, dels har de lettere adgang til alternative finansieringskilder. I Danmark har balancekanalen derfor næppe stor betydning på makroniveau. KONJUNKTUR OG RENTEMARGINAL Den finansielle sektor kan godt have betydning for konjunkturudviklingen, selv om der ikke er en egentlig kreditkanal. Det er fx tilfældet, hvis rentemarginalen varierer med konjunktursituationen. Bankernes tab på udlån vil typisk stige under en lavkonjunktur. Det kan de tage højde for ved at øge deres rentemarginal. Desuden vil de sjældent forsøge at udvide deres markedsandel i en lavkonjunktur, da de løber en stor risiko for at tiltrække dårlige kunder, som har fået afslag på kredit i andre banker. Som konsekvens deraf kan de potentielt udnytte deres viden om eksisterende kunders kreditrisiko til at hæve renterne på udlån til dem ud over, hvad tabsrisikoen tilsiger, uden at kunderne skifter til andre banker. Vi ser på rentemarginalens konjunkturfølsomhed udtrykt ved de dynamiske korrelationer mellem den cykliske komponent af rentemarginalen og den cykliske komponent i bruttonationalproduktet, BNP, jf. figur 4, venstre. Den negative samtidige korrelationskoefficient indikerer, at rentemarginalen er kontracyklisk og dermed virker konjunkturforstærkende. KORRELATION MELLEM RENTEMARGINALER OG FORUDGÅENDE, INDEVÆRENDE OG EFTERFØLGENDE KVARTALERS PRODUKTIONSGAB Figur 4 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10-0,15-0,20-0,25-0,30-0,35-0,40 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6-0, Kvartaler Korrelation med historisk BNP Korrelation med fremtidigt BNP Rentemarginal Kvartaler Korrelation med historisk BNP Korrelation med fremtidigt BNP Virksomheders rentemarginal Husholdningers rentemarginal Anm.: Beregningen er foretaget for den cykliske komponent i tidsserierne, der defineres som afvigelsen fra en HPfiltreret trend. Figuren til venstre er baseret på data for , og figuren til højre for Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.

8 56 Hvis bankerne er fremadskuende, vil de begynde at tilpasse rentemarginalen, før økonomien vender. Det ville afspejle sig i en stærk sammenhæng mellem marginalen og fremtidig BNP-vækst. Men vi finder den stærkeste empiriske sammenhæng mellem rentemarginalen og BNP 0-2 kvartaler tilbage i tid. Det tyder på, at bankerne snarere halter lidt efter den makroøkonomiske udvikling, når de justerer deres ind- og udlånsrenter. Siden 1995 har bankerne haft tendens til at være lidt mere fremadskuende, når de fastsætter renterne på udlån til husholdninger sammenlignet med renterne på erhvervsudlån, jf. figur 4, højre. INDKOMSTERNES RENTEFØLSOMHED Pengepolitikken virker primært via gennemslaget til pengemarkedsrenterne og detailrenterne og gennem renterne på finansielle fordringer. I det følgende ser vi på, hvordan husholdninger og virksomheder påvirkes af en pengepolitisk renteforhøjelse. Man taler typisk om tre klassiske kanaler, nemlig den direkte indkomsteffekt, formuekanalen og effekten på incitamentet til at spare op. Vi fokuserer på indkomsteffekten, som er den kanal, der potentielt er mest påvirket af den øgede udbredelse af variabelt forrentede lån til finansiering af boligkøb. Rentetilpasningslånene betyder, at husholdningerne er blevet væsentligt mere følsomme over for udsving i den korte rente, jf. figur 5, venstre 1. Beregningen er udelukkende baseret på de poster på husholdningernes finansielle balance, hvor rentebetalingerne inden for en kort tidshorisont vil blive påvirket af ændringer i den korte rente (bankindskud og banklån, korte obligationer og realkreditlån med tilpasning under 1 år). Hvis den korte rente stiger med 1 procentpoint, medfører det, at husholdningernes disponible indkomst falder med omtrent 0,7 pct. i Tidligere var effekten relativt begrænset. 2 Husholdningerne er dermed blevet mere rentefølsomme. Beregningen er partiel, da vi ser bort fra, at en stor del af realkreditobligationerne ejes indirekte af husholdningerne gennem deres pensionsopsparinger. Det gælder dog primært for de lange obligationer, mens de korte i stort omfang ejes af bankerne. Vi ser endvidere bort fra 1 2 Regneeksemplet tager udgangspunkt i et skøn over husholdningernes finansielle aktiver og passiver med rentetilpasning under 1 år. Fx havde husholdningerne i 2010 lån med rentetilpasning inden for 1 år for mia. kr. (fordelt med 857 mia. kr. i realkreditlån med tilpasning under 1 år og banklån for 603 mia. kr.). Derfra modregnes indeståender i banker og beholdninger af kortfristede obligationer for i alt 624 mia. kr. Husholdningernes nettopassiver med tilpasning inden for 1 år udgjorde dermed 836 mia. kr. Antages det, at disse følger den korte rente, vil en forhøjelse i den korte rente med 1 procentpoint medføre øgede udgifter på 5,7 mia. kr. efter skat ved en skattesats på 32 pct. Det svarer til 0,7 pct. af husholdningernes disponible indkomst. Det er vanskeligt at opgøre en sammenlignelig direkte effekt på husholdningerne af ændringer i de lange renter. Umiddelbart vil de ikke have en direkte effekt på husholdningernes udgifter til rentebetalinger på lån, da de på fastforrentede lån vil ligge fast. Omvendt kan der være effekter via konverteringsgevinster.

9 57 HUSHOLDNINGERS OG VIRKSOMHEDERS RENTEFØLSOMHED OVER TID VED 1 PROCENTPOINT STIGNING I DEN KORTE RENTE Figur 5 Procentvis fald i disponibel indkomst (efter skat) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Fald i overskud efter skat i pct. af bruttoværditilvækst 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Samlet effekt Effekt fra realkreditlån med rentetilpasning op til og med 1 år Samlet effekt Effekt fra realkreditlån med rentetilpasning op til og med 1 år Anm.: Nogle underliggende data for beregningen er delvis baseret på skøn. Der er set bort fra påvirkningen via pensionsformuen. En højere rente øger afkastet af pensionsformuen, som på længere sigt flyder tilbage til husholdningerne i form af højere pensionsudbetalinger. Omvendt afhænger dette kun i begrænset omfang af den korte rente, da pensionsselskaber primært investerer i lange obligationer og aktier. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. andre effekter af en rentestigning på husholdningernes disponible indkomst via gennemslaget på økonomien (fx via beskæftigelsen), eller via ændringer i husholdningernes dispositioner. Endelig ser vi bort fra effekter af renteændringer på andre finansielle poster som fx realkreditlån med rentetilpasning over 1 år. Også uden for Danmark er udviklingen gået i retning af større gæld i husholdningerne og flere variabelt forrentede lån. Men danske husholdninger er internationalt set blandt de mere rentefølsomme, fordi de kombinerer høj bruttogæld med udbredt anvendelse af variabelt forrentede lån. I figur 5, højre, vises en beregning af, hvordan en ændring i den korte rente påvirker virksomhedernes resultat i forhold til bruttoværditilvæksten. Som den tilsvarende beregning for husholdninger tager den udgangspunkt i de ikke-finansielle selskabers beholdning af realkreditlån med rentetilpasning under 1 år, lån og indlån i banker samt beholdningen af korte obligationer 1. Virksomhederne er således også blevet betydeligt mere rentefølsomme det seneste tiår, men i modsætning til husholdningerne forklarer den øgede udbredelse af rentetilpasningslån kun halvdelen af den samlede ændring. Virksomhedernes øgede rentefølsomhed er også i høj grad en konsekvens af øget gældsætning. For at vurdere de bredere implikationer af den større rentefølsomhed, er det et centralt spørgsmål, om de pengepolitiske renter generelt er "passende" i forhold til konjunkturudviklingen. Hvis pengepolitikken er afstemt med konjunktursituationen, må et stort gennemslag på realøkonomien anses som en fordel. Omvendt, hvis ændringer i de pengepolitiske renter er uafhængige af konjunktursituationen, men i stedet fx 1 I beregningen for virksomheder anvendes en skattesats på 28 pct.

10 58 skyldes, at det er nødvendigt at imødegå et spekulativt pres på kronen, kan det virke konjunkturforstærkende. Den tætte samvariation mellem konjunkturudsvingene i Danmark og euroområdet må forventes at fortsætte. Det skyldes, at Danmark er tæt integreret med euroområdet både på det realøkonomiske og det finansielle plan. ECB's pengepolitik vil derfor i normale situationer fortsat i rimelig grad passe til den danske konjunkturudvikling. I det omfang dansk økonomi er mere rentefølsom end euroområdet, kan udsvingene i de pengepolitiske renter dog tænkes at virke stærkere på konjunkturudviklingen i Danmark end i euroområdet. Desuden kan der opstå situationer, hvor pres på kronekursen gør det nødvendigt med selvstændige danske renteforhøjelser, sådan som vi fx så det under finanskrisen i efteråret Den større brug af lån med variabel rente og den generelle stigning i husholdningernes bruttogæld har klart gjort dem mere følsomme over for selvstændige danske renteforhøjelser.

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 2. kvartal Del 2 20 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 20, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 1 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Lave renter og billige lån, pas på overophedning

Lave renter og billige lån, pas på overophedning Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Pengeinstitutternes renter

Pengeinstitutternes renter 9 Pengeinstitutternes renter Brian Liltoft Andreasen, Kapitalmarkedsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 16.

DANMARKS NATIONALBANK 16. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter

Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter Kvartalsoversigten - 2. kvartal 2007 23 Gennemslaget fra Nationalbankens renter til bankernes detailrenter Maria Carlsen, Økonomisk Afdeling og Charlotte Franck Fæste, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 2016 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN HER ER VÆKSTEN I DANSK ØKONOMI Vækstrater på både 25 pct. og 19 pct. siden opsvinget begyndte i 2. kvartal 2013. Og ditto, i nedadgående retning, på op til

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Kredit og konjunkturer

Kredit og konjunkturer 43 Kredit og konjunkturer Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling, og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Der er en tæt sammenhæng mellem konjunkturer og bankernes udlån. Efterspørgslen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2011 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning HOVEDAKTIVITET Sparekassen Thy

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer

Læs mere

Tina Christoffersen og Marie Jakobsen, Statistisk Afdeling

Tina Christoffersen og Marie Jakobsen, Statistisk Afdeling 9 Ny rentestatistik Tina Christoffersen og Marie Jakobsen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Med virkning fra januar 2003 er der tilvejebragt en ny og væsentligt forbedret rentestatistik for monetære finansielle

Læs mere

Udlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka

Udlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udlandet og det danske ejerboligmarked v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udenlandske investeringer Bankkriser Migration Ejerboligmarkedet i Danmark International økonomi Agglomeration Realpris ejerlejligheder

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 9 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 3 6 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -2-4 -5-9 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 3 3 2 4 3 2 4 3 2 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -6-8 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 3 3 2 4 2 2 4 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet - 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -3-4 -8-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5

Læs mere

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet

Temperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet -7-8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -6-6 -3-6 - -3-4 -6-8 -7-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere