Naturmålsplan. Hellebæk Kohave- og Tilstødende skovarealer. Del af Teglstrup Hellebæk skov

Transkript

1 Naturmålsplan Hellebæk Kohave- og Tilstødende skovarealer. Del af Teglstrup Hellebæk skov Figur 1. Teglstrup og Hellebæk, indeholder en varieret natur i et kuperet terræn Hellebæk Kohave indeholder en mosaik af forskellige naturtyper, herunder både lysåbne arealer, men også en andel af skov og krat, moser og søer. Området er hegnet som én græsningsfold på 234 ha., som indeholder en varieret natur med attraktive fødeemner året rundt og har en størrelse og robusthed der gør det bæredygtigt at lave helårsgræsning, så vidt muligt uden tilskudsfodring. Formålet med naturplejen Formålet er at sikre og forbedre forholdene for områdets truede arter, herunder at fremme mulighederne for gunstig bevaringsstatus for områdets Natura 2000 udpegningsgrundlag. Særlig fokus er på udvikling og bevaring af gamle ege og andre træer med dødt ved eller hulheder af hensyn til billerne og mosskorpionen. Grundet de mange truede arter knyttede til mose, andre lysåbne biotoper eller lysninger samt variation af biotoper, er målsætningen, at det biologiske samspil mellem områdets mange forskellige biotoper videreføres, herunder ved at fortsætte arbejdet med at skabe flere lysninger og vandflader i skoven via græsning og Naturstyrelsen Førstballevej 2 Gjøddinggård 7183 Randbøl Tlf CVR EAN nst@nst.dk

2 udvikling af vådområder. Træartsvariationen søges øget ved så vidt muligt at fremme fåtallige arter som eg, asp, skovfyr og pil m.fl. på bekostning af områdets dominerende træarter. I den forbindelse søges nåletræer - især rødgran og skovfyr - opretholdt varigt i skoven grundet betydningen for bl.a. fugle og svampe. For varigt at sikre lysåben skov med lysninger i de urørte skovdele er målsætningen om muligt at udvide arealerne med græsning. Naturmæssigt er der store potentialer, og der findes allerede indslag af bedre naturkvalitet (overdrev, eng, krat) på delarealer. Tilstedeværelsen af dyrene sikrer, at der året rundt er friske ekskrementer til gavn for biller og andre gødnings-tilknyttede insekter, der er vigtige fødeemner for mange fuglearter og andre insektædende dyr. Fokusarter Teglstrup og Hellebæk rummer to globalt truede arter edderkoppen Dolomedes plantarius knyttet til våd mose og billen Ampedus hjorti knyttet til gamle egetræer med dødt ved - dels 11 andre truede arter knyttet til dødt ved, og en lang række truede mosser, karplanter, guldsmede, sommerfugle, pattedyr, fugle og padder afhængige af mere eller mindre lysåbne vådområder eller skov/lysåben mix, og endelig arter afhængige af gammel mere eller mindre lysåben skov. Desuden er der sortspætte og flammeporesvamp, som har behov for nåletræer, hvilket også til en vis grad gælder bl.a. svaleklire. De sjældneste af arterne kendes ikke fra andre steder hos Naturstyrelsen, nemlig billen eremit, knyttet til gamle hule træer stående lyst eller solbeskinnet, og dværgvandnymfe, knyttet til hængesækken omkring det rene vand i Fandens Hul. Sidstnævnte er landets eneste forekomst. Flere andre af områdets truede arter er også yderst sjældne. Beskrivelse af området (se i øvrigt kortbilag) Arealet er hegnet som én sammenhængende fold på ca. 234 ha, fordelt på ca. 105 ha er lysåbent græsningsareal, ca. 110 ha skovbevokset og ca ha søer og moser. Området er varieret og rummer store landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Græsningsarealerne bærer fortsat præg af tidligere opdyrkning og der findes dominans af kulturgræsser. I området skal særligt naturværdierne prioriteres højt med udgangspunkt i, at næsten hele området er udpeget som habitatområde. Det gælder både for skovnaturtyperne og de lysåbne naturtyper. Området skal fastholde sit præg som et større kuperet skovområde med søer, moser og lysåbne arealer. Det store, sammenhængende overdrevslandskab opleves i en variation med søer, moser, skovbryn og græsningsskov. 2

3 Beskyttelse/areal udpegning Hellebæk Skov og det meste af Teglstrup Hegn er en del af Natura 2000 område nr. 130, Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, (EF-habitatområde 114). Området omfatter især store arealer med 3 søer, mose og overdrev. Derudover findes også andre 3 beskyttede naturtyper. Det tidligere gods Hellebækgård er omfattet af fredningen "Hellebækgård", reg.nr , FN-kendelse af Skidendam er omfattet af en supplerende fredning, FN-kendelse af 12/ Den oprindelige fredning skete i forbindelse med statens overtagelse af ejendommen. Formålet med fredningen er at bevare landskabs- og naturværdier og sikre adgang for offentligheden, herunder at bevare søer, græsgange og gamle, karakterfulde egetræer ved disse samt udsigten over Bondedam. På græsningsarealerne er der forbud mod bebyggelse og grusgravning samt begrænsninger for tilplantning Yderligere skal driften ske i overensstemmelse med anvisninger i gældende "Driftsog Plejeplan", N2000 plejeplan, og med respekt for arealfredninger. Samtidig skal græsningen bidrage til at opnå hensigten med den fremtidige "Forvaltningsplan for urørt og Biodiversitets Skov". Overfredningsnævnets kendelse af 8. februar 1952, Reg. Nr.: , "HELLEBÆKGÅRD" Natura 2000-plejeplan, (lysåben natur) Natura 2000-plejeplan, (skovhabitatnatur) (Natura 2000-område nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov) Driftsplan for Naturstyrelsen Nordsjælland, Forvaltningsplan for biodiversitets -og urørt skov. (under udarbejdelse) Driftshistorie Teglstrup Hegn er en typisk gammel nordsjællandsk statsskov, mens Hellebæk Skov har været i privat eje frem til 1945, hvor den blev overtaget af statsskovbruget. Ved opkøb i 1997 og mageskifte med Forsvaret i år 2000 er området arronderet til et samlet skov- og naturareal på næsten 1000 ha, der strækker sig fra Øresundskysten i nord og næsten til Nyrup Hegn i syd. Teglstrup Hegn bærer både med navn og de lange lige skovgrænser mærket fra skovudskiftningen i 1780 erne. Efter afslutningen af anden verdenskrig overtog staten Hellebæk gods med hjemmel 3

4 i lov om Konfiskation af tysk og japansk ejendom. Ejendommen blev delt op således, at statsskovvæsenet overtog Hellebæk Skov og Forsvarsministeriet overtog Hellebæk avlsgård med tilhørende marker til anvendelse som militært øvelsesterræn. Det gamle godsområde blev fredet i 1952 og Forsvaret overdrog i 2001 deres ejendom til Skov- og Naturstyrelsen, som led i et større magelæg. Hovedbygningen ved Hellebæk Avlsgård brændte i Avlsbygningerne blev revet ned i De lysåbne arealer har stadig tydeligt præg af tidligere landbrugsdrift med dominans af kulturgræsser. Boniteten er god og fødegrundlaget for græssende dyr er af en god kvalitet. Arealet har været afgræsset med kreaturer siden Der er i flere omgange blevet inddraget større dele af skoven i græsningsfolden. Græsningen har været sæsongræsning, nogle år også med vintergræsning på dele af arealet. Plejetiltag Helårsgræsning med ca. 0,3-0,5 SK./ha.. Fast antal dyr i hele kalenderåret. Græsning med en robust race egnet til helårsgræsning, uden tilskudsfodring. De lysåbne arealer plejes/ryddes i begrænset omfang, hvis det der sker for stor tilgroning af de lysåbne arealer. Rydning foretages primært i tidligt forår. Græsningstrykket vurderes, bl.a. efter, at der vil være blomstrende urter til rådelighed for insekter i hele sommerperioden. Buske som brombær, tjørn og roser må naturligt etablere sig på de lysåbne arealer for at fugle og insekter kan finde velegnede levesteder i den åbne natur. Der laves yderligere rydninger i skovarealerne i perioden, for at skabe variation og flere lysåbne områder i skoven. Se nærmere i "Forvaltningsplanen for urørt- og biodiversitets skov". Græsningsdyrene skal gerne inddrage skoven som græsningsareal. Hvis der sker betydelig græs/førn opbygning kan der laves afbrænding, i mindre felter. Der laves slæt på ca. 20. ha for at fjerne næringsstoffet. Udfases efter vurdering. Overskydende slæt fjernes for at udpine arealet mest muligt. Igennem slæt er det muligt at fjerne 10 gange så meget N, end ved afgræsning. Udpiningen skal være med til, at give mulighed for at urter kan indfinde sig uden af blive udkonkurreret af kvælstofs elskende planter og dermed bidrage til en større diversitet på længere sigt. 4

5 1. Særlige forhold Der sikres en løbeende dialog med grønne organisationer omkring driften. Særligt Hellebæk Kohaves Venner inddrages i de løbende overvejelser omkring drift -og pleje. Det vurderes løbende omkring mulighed for at introducere heste i græsningen. Evaluering (før næste naturmålsplan om max 5 år) Der afholdes årlige mødes i september, mellem dyreholder og Naturstyrelsen for at diskutere græsningstryk og erfaringer. Der afholdes løbende møde mellem dyreholder, Naturstyrelsen og lokalforeningen "Hellebæk Kohaves Venner". Dette holdes op mod den dynamiske logbog over antal kreaturer på engen. Dyreholder er forpligtet til at notere dyreantal på arealet, løbende over året. Der leveres oplysninger årligt til naturstyrelsen omkring besætningsstørrelsen/sammensætning på vedlagte bilag 5

6 Bilag Truede og sjældne arter Herunder erhvervs-ph.d. projekt , som bl.a. sammenstiller fund af truede arter i Danmark fra og arternes økologiske behov. Områdets truede arter vises i tabellerne nedenfor opdelt efter, om de er truet globalt, på EU-niveau eller blot i Danmark. Tabellerne er sorteret efter arternes hyppighed, så arter kendt fra færrest statsskove kommer først. Tabel 1: Liste med områdets* globalt truede arter. Artsgruppe Artens navn Økologiske behov Edderkopper Dolomedes Lysåbent, næringsfattigt, vådt. plantarius Biller Ampedus hjorti Gl træer med dødt ved, især eg Tabel 2: Liste med områdets* arter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, samt fugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 Artsgruppe Artens navn Økologiske behov Biller Eremit Gl træer med dødt ved; Lys Mosskorpion Stellas mosskorpion Gl hule træer (især m. fuglerede i hul) Mosser Rustbrun Vådt, lyst, næringsfattigt Ledorme Lægeigle Renvandede vandhuller Mosser Kløftet Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Grøn buxbaumia Bar jord eller dødt ved i skovbund. Mosser Stiv Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Rødgrenet Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Trindgrenet Våd mose Mosser Kohorns Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Sod- Vådt, lyst, næringsfattigt Guldsmede Stor Rent vand i småsø / vandhul kærguldsmed Mosser Pjusket Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Rød Vådt, lyst, næringsfattigt Mosser Spraglet Vådt, lyst, næringsfattigt Guldsmede Grøn Krebseklo i rent vand. mosaikguldsmed Pattedyr Gråsæl Uforstyrret kyst til yngel. Mosser Fedtet Vådt, lyst, næringsfattigt Karplanter Otteradet Næringsfattig råjord 6

7 ulvefod Mosser Almindelig Uforstyrret morbund hvidmos Mosser Udspærret Våd mose Mosser Brodspids Våd mose Mosser Frynset Våd mose Fugle Rød glente Fred for efterstræbelse Pattedyr Brunflagermus Insektrig skov-lysåben mix, huler Pattedyr Ilder Varieret blandet vegetation Fugle Isfugl Fredfyldt rede- og fiskepladser Mosser Almindelig Våd mose Pattedyr Spættet sæl Fredfyldte strande uden folk Karplanter Femradet Næringsfattig råjord ulvefod Karplanter Almindelig Lysåben næringsfattig råjord ulvefod Fugle Rørdrum Varieret rørsump og mose Fugle Trane Mose, sumpskov, fred og ro. Fugle Rørhøg Varieret rørsump og mose Fugle Hvepsevåge Skov i mix med lysninger Snegle Vinbjergsnegl Frodig halvfugtig vegetation Fugle Sortspætte Dødt ved og gl. bøg, fyr, gran, asp mv. Padder Grøn frø Ret rene vandhuller og småsøer. Padder Stor Rent klart ynglevand fri for fisk vandsalamander Padder Spidssnudet frø Lavt klart ynglevand fri for fisk Padder Butsnudet frø Lavt klart ynglevand fri for fisk Fugle Rødrygget tornskade Insektrig lysning m. kvas / buske Tabel 3: Liste med områdets* dansk truede arter, som ikke også er globalt eller EU-truede. Artsgruppe Artens navn Økologiske behov Guldsmede Dværgvandnymfe Hængesæk omkring rent vand Biller Blodrød maskebille Dødt ved i løvskov Svamp Violet koralsvamp Gl løvskov på kalk/lerbund Biller Melasis buprestoides Gl træer med dødt ved; Lys Tovinger Mose-myresvirreflue Lysåben Sphagnum og myretuer Svamp Hyphoderma Dødt ved i gl løvskov medioburiense Biller Matsort træsmælder Gl træer med dødt ved; Lys Svamp Kornet skørhat Urørt skovjordbund i 7

8 løvskov Guldsmede Lille kobbervandnymfe Ren sø med mange vandplanter. Svamp Abrikos-koralsvamp Gl løvskov på kalk/lerbund Svamp Løvegul skærmhat Sumpskov med dødt ved af løvtræ Svamp Bleg koralsvamp Gl løvskov på kalk/lerbund Svamp Kul-skørhat Løvskov Biller Sort blomsterbuk Skovbryn Svamp Blodplettet koralsvamp Gl løvskov på kalk/lerbund Lav Nåleprikket bogstavlav Ren fugtig luft. Svamp Børstehåret savbladhat Dødt ved i gl løvskov Svamp Drue-koralsvamp Gl løvskov på kalk/lerbund Svamp Cinnober-slørhat Kalkrig / lerbund Svamp Flammeporesvamp Gl nåleskov med dødt ved Fugle Lærkefalk Mix af vådområder + skov mv Svamp Børstepigsvamp Gl træer med dødt ved Dagsommerfugl Moseperlemorsommerfugl Højmose Fugle Svaleklire Skovsump, vand, fred og ro. Fugle Pirol Gammel løvskov Fugle Karmindompap Lysåbent med buske og småtræer. Fugle Vendehals Myrer på åbne steder, redehuller Dagsommerfugl Spættet bredpande Lysåbent, næringsfattigt. Dagsommerfugl Det hvide w Lysåbne elmetræer Dagsommerfugl Kejserkåbe Blomsterrigt eng-skovmix med violer Pattedyr Hare Mix af div biotoper nær hinanden Listen indeholder arter, der er fundet på Naturstyrelsens arealer i området. Ovenstående tabeller viser, at området dels rummer to globalt truede arter edderkoppen Dolomedes plantarius knyttet til våd mose og billen Ampedus hjorti knyttet til gamle egetræer med dødt ved - dels 11 andre truede arter knyttet til dødt ved, og en lang række truede mosser, karplanter, guldsmede, sommerfugle, pattedyr, fugle og padder afhængige af mere eller mindre lysåbne vådområder eller skov/lysåben mix, og endelig arter afhængige af gammel mere eller mindre lysåben skov. 8

9 Kort Kort, over hegn 9

10 -HNV-Kort - NBL 3, kort. 10

11 Skema til årlig indberetning af dyr Skema for græsning Forpagter: Areal: Ha: År Udbinding Hjemtagning Art Antal dyr på areal Est. levende vægt Bemærkn Dato Dato Race Ko med kalv Ungdyr 1-2 år Tyr Kg 11