Plejeplan for Gravene

Transkript

1 Plejeplan for Gravene

2 Plejeplan for Gravene Assens Kommune Rådhus Allé Assens 4

3 Indhold 1. Indledning Beskyttelsesmæssig status Beskrivelse af området og potentiale Målsætning for Gravene Plejeplan for området Indgåede aftaler Teknisk anlæg Drift af arealerne Øvrige retningslinjer Lifeprojektet Kortbilag 1. Arealer, der er ryddet for vedopvækst Kortbilag 2. Græsningsfaciliteter Kortbilag 3. Nye vandhuller Figur 1. Beliggenhed af projektområdet ved Odense Å. 5

4 1. Indledning Som en del af EU LIFE-projektet, Life 70, indgår et moseområde ved Odense Å, benævnt "Gravene" (se figur 1). Det er målsætningen i Life-projektet at sikre eksisterende rigkær, typekode Områderne med rigkær (se figur 3) skal sammenkædes, der skal skabes gode spredningsmuligheder for arterne og naturtypernes arealer skal øges. I hele habitatområde nr. 98 er målet jf. Natura 2000-planen at rigkærsarealet fordobles. Nærværende plejeplan beskriver de tiltag, der kan bruges for at nå de opstillede mål for områdets udvikling, og hvordan de forskellige anlæg og installationer skal drives fremover. Plejeplanen er gældende for perioden Indeværende plejeplan er udarbejdet i medfør af aktion A3 i LIFE70 projektet. Plejeplanen optages som et bilag til Natura 2000 handleplanen for Natura 2000 område nr. 114, hvorved plejeplanen bliver gjort lovmæssig operationel. Figur 2. Beskyttede naturtyper inden for projektområdet. Eng = gul, mose = grøn og blå = sø. 2. Beskyttelsesmæssig status Gravene er beliggende i Natura 2000-område 114, "Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å", der udgøres af habitatområde H98. 6

5 Størstedelen af projektområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Området består af en mosaik af naturtyperne fersk eng, mose og vandhul (se figur 2). Centralt i projektområdet er der kortlagt 3 delområder med skovhabitatnaturtypen Aske- og Ellesump (typekode 91E0). Der er ligeledes kortlagt 3 delområder med naturtypen rigkær (typekode 7230). Placeringen af de kortlagte områder fremgår af figur 3. Figur 3. Habitatnaturtyper og deres naturtilstand. Sort skrift = rigkær, rød skrift = elle- og askeskov. 3. Beskrivelse af området og potentiale Projektområdet udgøres samlet af ca. 21 ha, hvoraf de 3 ha har været udnyttet ekstensivt (afgræsning), mens det resterende areal lå uden drift forud for projektet. Vegetation Gravene rummer arealer med en stærkt kalkpåvirket bund og god vandtilgang. Dette er især udpræget i delområde 1 og 2 (se figur 4), hvor der findes en rig vegetation med et floristisk indhold svarende til rigkær (7230). Vandtilgangen er ligeledes god i disse delområder. Potentialet for udvikling eller forbedring af habitatnaturtype rigkær er meget stort i disse områder. Områderne er egnede til afgræsning. I delområde 8 findes ligeledes partier med kalkpåvirket vegetation. Fugtigheden er her varierende og på relativ tør bund. Det vurderes, at dette område i højere grad vil kunne udvikles til tidvis våd eng (6410) end rigkær. 7

6 Mod sydvest findes delområde 3, der er et mere tørveholdigt kær med god vandtilgang (svag vældpåvirkning). Potentialet for udvikling eller forbedring af habitatnaturtypen rigkær er stort i dette område. Den nordligste halvdel af projektområdet er delvist skovbevokset (delområde 4-7). Delområderne vurderes et middel eller lavt potentiale for udvikling af lysåben habitatnatur. Den primære årsag hertil er manglende kalkpåvirkning, og at der ikke findes bevægeligt vand i området. Vegetationen er præget af stillestående vand; stedvis forsumpning. Især i delområde 4 og 7 er der meget vådt i store dele af året. Afgræsning i disse områder er stedvist ikke muligt pga. mange små og dybe tørvegrave. En række mindre delområder (10, 11, 14) har middel potentiale. De er væsentligt forskellige. Delområde 14 er tørrest og noget kulturpåvirket. Figur 4. Resultat fra baseline-undersøgelsen delområdernes potentiale for at kunne udvikle sig til rigkær. Tallene angiver dokumentationsfelternes placering (Grøn = meget stort potentiale, gul = stort, orange = middel og rød = lille potentiale). Delområderne 12 og 13 (ellesumpe) vurderes at have ringe potentiale for udvikling af lysåbne habitatnaturtyper (7230 eller 6410). Fugtigheden varierer, men det samlede område bliver gradvist vådere mod mosens centrale dele. Tørvelaget er generelt tykt, og vandet er stående. Padder Der er registreret såvel adulte som ny-forvandlede dyr af Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø. Særligt i de skovbevoksede områder med fugtig bund og mere eller mindre skyggede. 8

7 Det er sandsynligt, at de yngler i de to egentlige vandhuller, som findes i projektområdet. Specielt vandhullet og det tilhørende våde kær (hængesæk) mod nordøst er særdeles velegnet for ynglende brune frøer. Der er ikke registreret Springfrø i projektområdet, og det vurderes usandsynligt, at den findes i Gravene, da projektområdet ligger uden for artens udbredelsesområde på Fyn. Stor Vandsalamander er ikke eftersøgt i de 2 forekommende vandhuller. Der er konstateret fisk i det nordligste vandhul. Det sydligste vandhul vurderes at være det mest velegnede som ynglevandhul for stor vandsalamander. Her er der imidlertid ved besigtigelse medio juli konstateret massiv udsætning af ænder. Det vurderes sandsynligt at stor vandsalamander findes i projektområdet ynglende eller rastende. Dagsommerfugle og andre insekter Følgende almindelige dagsommerfugle er registreret under feltarbejdet: grønåret kålsommerfugl, lille kålsommerfugl, stor bredpande, engrandøje, græsrandøje, okkergul randøje, almindelig blåfugl. Ved det nordlige vandhul findes en stor ynglebestand af båndet pragtvandnymfe. Af guldsmede og vandnymfe er endvidere registreret hestesko-vandnymfe, almindelig farvevandnymfe (lestes sponsa), brun mosaikguldsmed og håret mosaikguldsmed. Fugle og pattedyr Der er observeret en række almindelige fugle knyttet til mose, krat og skov. Spurvehøg og musvåge yngler med stor sandsynlighed i Gravene. Af pattedyr er set Hare, Rådyr og Ræv samt dødfundet Muldvarp. Ved andeudsætningen ved det det sydligste vandhul var opsat en fælde af typen mårfælde, hvorfor det må formodes, at der findes Ilder, Mink, Husmår eller Lækat i Gravene. Der er ikke registret flagermus, men det vurderes meget sandsynligt, at flere arter fouragerer og sommer-raster i Gravene. Skovbryn, levende hegn og tørvegrave udgør velegnede fourageringslokaliteter for flagermus. 4. Målsætning for Gravene Målsætningen for området og formålet med pleje er ifølge LIFE70-projektet: at skabe et gode lysforhold i eksisterende rigkærsområder, som holdes lavtvoksende i størstedelen af vækstsæsonen gennem afgræsning og/eller høslæt (afpudsning) at der i de områder, der har været ryddet for træer og buske, sker en udvikling af et vegetationsdække af planter, der er karakteristiske for græssede, ferske 3-enge/moser. at - over tid udvikles et sammenhængende og større areal med habitatnaturtype rigkær, typekode Plejeplan for området 5.1. Indgåede aftaler Der er indgået en tidsubegrænset aftale mellem Assens Kommune og områdets lodsejere om deltagelse i LIFE70-lifeprojektet. Aftalerne er gældende fra de blev underskrevet i 2015 og indeholder følgende driftsindskrænkninger: arealerne kan anvendes til afgræsning, slæt eller lignende driftsformer 9

8 arealerne må ikke gødskes, sprøjtes, kalkes eller tilføres andre former for jordforbedringsmidler arealerne må ikke omlægges dyrene må ikke fodres med tilskudsfoder på arealet medmindre andet er aftales med Assens Kommune Aftalen giver Assens kommune, der er plejemyndighed, ret til at udføre naturpleje med formål at fremme udviklingen mod rigkær og overtage driften af arealet, såfremt ejer ikke varetager denne færdes på arealerne i forbindelse med overvågning, besigtigelse el.lign. Assens kommune kan desuden give tilladelse til at fravige fra ovenstående rådighedsindskrænkninger, såfremt det ikke strider mod formålet i LIFE70-projektet Teknisk anlæg Realisering af projektet indebærer en række tekniske anlæg, der er forbundet med afgræsning af arealerne: opsætning af ca m dobbelt trådet 2,5 mm kreaturhegn opsætning af en faldlåge etablering af 14 led i hegnet etablering af strømgiver Som strømgiver anvendes almindelig spændingsgiver tilsluttet el-nettet og opstillet i sikringsskab (placeret ved siden af faldlågen). De tekniske anlæg fremgår af kortbilag 2. Øvrige anlæg (se kortbilag 3): etablering af to vandhuller opsætning af informationstavle 5.3. Drift af arealerne Størstedelen af Gravene fremstod før projektet med kraftig tilgroning af bl.a. pil, el og højstauder pga. manglende afgræsning/drift over en lang årrække. Tilgroningen var nået til et punkt, så arealerne med rigkær begrænsede sig til mindre spredte områder omgivet at tæt elleskov/pilekrat. De foreslåede plejeforanstaltninger sigter mod at de områder, der er ryddet for trævækst kan udvikle en sammenhængende græs-/urtevegetation. Dertil er sigtet at højstaudeområderne plejes, så der skabes større variation i områderne. Det vurderes, at en kontinuerlig og stabil drift vil fremskynde udviklingen mod et sluttet vegetationsdække domineret af arter tilpasset afgræsning og/eller slæt. Retningslinjer for driften af projektområdet: afgræsning skal helst foregå som helårsgræsning, men skal som minimum foregå i perioden 1. maj til 1. oktober. Afgræsningen bør primært foregå med kreaturer, men det må gerne ske i kombination med får, geder el. lign. der kan afgræsses med tunge racer såvel som lettere racer 10

9 tilskudsforing må ikke finde sted græsningstrykket sættes i en 5-årig periode højt, så der sikres en lavtvoksende vegetation på delarealer kan der foretages egentlige høslæt bekæmpelse af den invasive art Kæmpe-Bjørneklo skal ske ved: o o o Nye skud rodstikkes i starten af april Planter, der senere når at danne blomster, skal bekæmpes ved skærmkapning Bekæmpelsen skal fortsætte indtil bestanden er forsvundet 5.4. Øvrige retningslinjer Udover ovennævnte bestemmelser for den løbende pleje gælder følgende: Kommunen meddeler ejer/forpagter såfremt der sker væsentlige ændringer Bekæmpelse af uønskede arter: ejer/forpagter henvender sig til kommunen, og der skal være enighed om nødvendighed, tidspunkt og omfang såfremt man ønsker, at kommunen påtager sig omkostningen ved indgrebet kommunen vedligeholder informationsskiltet. såfremt væsentlige forudsætninger for plejeplanen ændres, kan den revideres indenfor 10- års perioden 6. Lifeprojektet Gravene indgår som nævnt i Lifeprojektet, "Life-Rigkær", og der er er heri udarbejdet en beskrivelse for, hvordan projektet kan bidrage til, at opfyldet Natura 2000-planen for området. I projektbeskrivelsen fremgår formål og virkemidler i projektet. Førstnævnte er primært at: skabe et større sammenhægende rigkærsområde bidrage til formidlingen af Natura 2000 områder ved at opstille en informationstavle sikre og forbedre levesteder for spidssnudet frø, der er på Habitatdirektivets bilag-iv Virkemidlerne, der skal bidrage til at ovennævnte formål opfyldes: at hele projektområdet (på nær de mindre elleskove) bliver egnet til afgræsning ved: o at dele af området ryddes for vedmasse o at enkelte grøfter oprenses skånsomt o at hegne projektområdet til fremtidig afgræsning af området at forholdene for Spidssnudet frø forbedres ved: o etablering af to nye vandhuller 11

10 Kortbilag 1. Arealer, der er ryddet for vedopvækst 12

11 Kortbilag 2. Græsningsfaciliteter 13

12 Kortbilag 3. Nye vandhuller 14