Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Transkript

1 Naturstyrelsen Mere skov i Naturpakken Erik Buchwald Natur&Miljø 2018 Erhvervs-PhD Herning, 6. juni

2 Naturpakkens skovdel Beslutning maj 2016 Formål Væsentlig effekt på biodiversiteten Fremme forhold for en lang række truede arter På statens arealer, baseret på Omkostningseffektivitet Nyeste viden Konsultation af forskningsmiljøer Største biodiversitetspotentiale Hele skove eller dele af større skove

3 Naturpakkens nye udlæg i statsskov

4 Naturpakkens grundlag konkret Overordnede kriterier Rådgivning fra forskningsinstitutioner Konkrete forskningsanalyser Endvidere Kulturhistoriske hensyn Juridiske hensyn Adgangs- og friluftsmuligheder Omkostningseffektivitet

5 Naturpakkens forsker input

6 Naturpakkens ny beskyttede skove (forslag)

7 Kriterier (prioriteret rækkefølge) 1. Størst vægt på skove, som anbefales i alle tre forsker-analyser. 2. Flest mulige 2020-måls-arter vægtes højt (Aichimål 12) 3. Mest muligt kortlagt skovnatur (N2000, 25, plukhugst etc.) 4. Friluftshensyn kan betinge justeringer 5. Uforholdsmæssigt store friluftsudgifter kan betinge justeringer 6. Geografisk spredning (underlagt repræsentation af biodiversitet) 7. Forsøgsarealer kan betinge justeringer 8. Frøavlsbevoksninger kan betinge justeringer 9. Billigste løsning vælges, hvis 2 arealer har ens biodiv-potentiale Hvorvidt et areal klassificeres som urørt skov eller anden biodiversitetsskov, afhænger af de i området registrerede arters økologiske præferencer samt arealernes naturværdier generelt.

8 Omkostninger Omkostning varigt op til 23,1 mio. kr. årligt Hugst i indfasningsperioden 10 år for urørt løvskov og 50 år for urørt nåletræsplantage Indtægt gennemsnitligt 11,4 mio kr årligt i de første 10 år. Derefter gennemsnitligt 2,2 mio kr årligt i de efterfølgende 40 år.

9 Proces Forslag til udpegning blev sendt i høring 2. februar 2018 Overordnede retningslinjer for forvaltning 2. kv Udarbejdelse af forvaltningsplaner afsluttet 3. kv

10 Særlige fokuspunkter for NST Hensynsfuld hugst i overgangsperioden Muligheder for afgræsning i den urørte skov Muligheder for at skabe dødt ved Muligheder for at genoprette hydrologien Plejeforanstaltninger (Fx bekæmpelse af invasive arter) Fortsat mulighed for friluftsliv

11 2020-måls-analysen Hvilke truede arter kan vi hjælpe hvor på NST arealer? Fokus på 2020 målene for biodiversitet Hvor er de truede arter? Hvad har de brug for? Hvad virker?

12 Hvor er arterne? Data om 1932 arter (truede / N2000). 22 millioner records tjekket records for disse arter records fra bruges Bl.a. fra Atlas Flora Danica, men også Miljøportal, DOFbase, Atlas-projekter, Bugbase, Fugle & Natur og PasPåKort.

13 Artsgruppernes fordeling i DK ikke ens Hotspot ruderne ligger forskelligt. Undtagen Furesø Hellerup ruden. De DK-truede har skævhed mod NØ.

14 Globalt truede arter som eksempel 37 globalt truede arter noteret fra Danmark (IUCN s globale rødliste): Status i Danmark Arter total (N) NST andel NST har stor andel. Arts eksempler: Hede-takspinder, sump-vindelsnegl, stor ridderhat, taffeland, bred vandkalv. En række arter findes dog ikke hos NST => også behov andre steder Lokaliteter kendt i Danmark (N) NST andel Terrestriske arter 7 71 % Ca % Ferskvands arter 8 50 % Ca % Marine ynglende arter Marine ikke-ynglende arter Aldrig rigtig været i DK (IUCN fejl) Total % Ca %

15 Globalt truede arter som eksempel Globalt truede terrestriske arter med yngleforekomst i Danmark. Art Latinsk navn Global En art edderkop Dolomedes plantarius kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK VU VU, sårbar Fundet 7 steder, heraf 5 NST En art smælder Ampedus hjorti VU LC, livskraftig Fundet >27 steder, Hede-Takspinder Blank gæstemyre Phyllodesma ilicifolia Formicoxenus nitidulus VU VU NT, næsten truet Myrer er ikke bedømt heraf 6 NST Fundet >5 steder, heraf 3 NST Fundet >9 steder, heraf 5 NST Eksklusiv 3 arter også på habitatdirektivet

16 Hvad har arterne brug for? Arterne grupperet i 8 præference grupper Præferencer i forhold til: Løvskov, nåleskov, ikke-skov. Dødt ved (saproxyliske arter) Lysåbenhed og sol >< skygge Længe urørt skov Præference grupperne relateret til 4 typer beskyttelse (Zoner): 1. Normal statsskov 2. Ekstra beskyttelse, nåleskov 3. Aktiv ekstra beskyttelse, løvskov 4. Urørt løvskov Tegning: Charlotte Pardi, Weekendavisen

17 Hvad har skovarterne brug for? Præference grupperne relateret til 4 typer beskyttelse (Zoner): 1. Normal statsskov 2. Ekstra beskyttelse, nåleskov 3. Aktiv ekstra beskyttelse, løvskov 4. Urørt løvskov Tegning: Charlotte Pardi, Weekendavisen

18 Marxan with Zones optimering Målret indsats, der hvor arterne findes. Økologiske behov? Beskyttelse / pleje? Antal bestande? Arealstørrelse? Komplementaritet så dækning optimeres + økonomi => Hvem, Hvad, Hvor? Systematic Conservation Planning Forslag til prioriterede skove (5 skove skal opfylde behovene for hver art)

19 Gribskov og Esrum Sø Marxan with Zones optimering Målret indsats, der hvor arterne findes. Økologiske behov? Beskyttelse / pleje? Antal bestande? Arealstørrelse? Komplementaritet så dækning optimeres + økonomi => Hvem, Hvad, Hvor? Systematic Conservation Planning => Forslag til prioriterede skove Hver artsprik dækker ofte over mange prikker nedenunder. 1. Normal statsskov (HVID) 2. Ekstra beskyttelse, nåleskov 3. Aktiv ekstra beskyttelse, løvskov 4. Urørt løvskov

20 Hvad vil NST gøre i praksis? Skabe fremtidens rammebetingelser Modvirke næringsberigelse (fjern slået materiale; brænd af). Fremme græsning med store dyr. Fremme dødt ved og gamle træer. Lade ild og vand råde. (så vidt muligt). Næring Store græssende dyr Dødt ved Vand & ild Mellemistid Naturlig Masser af vilde arter Naturlig Naturlig Urskovstid Naturlig En del vilde arter Naturlig Naturlig Guldaldertid Udpint Mange husdyr, høslæt Meget lidt - Ild, afvandet Nu Beriget Få (vilde + husdyr) Stigende, lidt - Ild, meget afvandet

21 Konklusion Naturpakkens ambitionsniveau dækker godt i forhold til 2020-måls-analysens behov for urørt (ved mål om mindst fem skove). Behov for prioriteret indsats også udenfor Naturpakkens skove, samt udenfor Statsskovene. Forskerrapporterne har bidraget til Hvem, Hvad og Hvor. Virkemidlerne er ret velkendte, og virker, når det gøres målrettet på rette sted.

22 Tak for opmærksomheden. To delrapporter på CMEC website: Tak til alle, som har samlet og leveret data, til CMEC for vejledning, og til Naturstyrelsen og Innovationsfonden for finansiering. Fotos: Erik Buchwald, Lassi Rautiainen & Naturstyrelsen.

23 2020 mål for biodiversitet, EU Arter Fugle NB: Arter gælder EU habitatarter, Fugle gælder alle vilde fuglearter Nyhed dec.2016

24 2020 mål for biodiversitet EU 2020 mål om arter - biodiversitetsstrategiens mål 1 og 3: Mål for forbedret Gunstige Mål 2020 Stigning, eller gunstig status Natura 2000 ( ) inkl forbedret afrundet 17% 33% 100% naturtyper Natura 2000 arter 17% 25% 50% Fuglearter 52% 80% 50% Natura 2000 indsatsen derfor vigtig. Plus indsats for bilag 4 arter. FNs Aichi mål nr. 12: Undgå uddøen af globalt / nationalt truede arter inden forbedring for især de arter, som er gået mest tilbage.