Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
|
|
|
- Per Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017
2 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter kan vi hjælpe hvor på NST arealer? Fokus på 2020 målene for biodiversitet Kan vi gøre det endnu bedre? Kan vi målrette indsatsen? Hvad virker?
3 2020 mål for biodiversitet EU 2020 mål om arter - biodiversitetsstrategiens mål 1 og 3: Mål for forbedret Gunstige Mål 2020 Stigning, eller gunstig status ( ) inkl forbedret afrundet Natura % 33% 100% naturtyper Natura 2000 arter 17% 25% 50% Fuglearter 52% 80% 50% Natura 2000 indsatsen derfor vigtig. Plus indsats for bilag 4 arter. FNs Aichi mål nr. 12: Undgå uddøen af globalt / nationalt truede arter inden forbedring for især de arter, som er gået mest tilbage.
4 2020 mål for biodiversitet, EU Arter Fugle NB: Arter gælder EU habitatarter, Fugle gælder alle vilde fuglearter Nyhed dec.2016
5 PhD projekt: Data Data om 2569 arter (truede / N2000). 22 millioner records tjekket records for disse arter records fra bruges Bl.a. fra Miljøportal, DOFbase, Atlas-projekter, Bugbase, Fugle & Natur og PasPåKort.
6 Relativt mange truede arter lever hos NST 37 globalt truede arter noteret fra Danmark (IUCN s globale rødliste): Status i Danmark Arter total (N) NST andel NST har stor andel. Arts eksempler: Hede-takspinder, sump-vindelsnegl, stor ridderhat, taffeland, bred vandkalv. En række arter findes dog ikke hos NST => også behov andre steder Lokaliteter kendt i Danmark (N) NST andel Terrestriske arter 7 71 % Ca % Ferskvands arter 8 50 % Ca % Marine ynglende arter Marine ikke-ynglende arter Aldrig rigtig været i DK (IUCN fejl) Total % Ca %
7 Relativt mange truede arter lever hos NST Globalttruede terrestriske arter med yngleforekomst i Danmark. Art Latinsk navn Global En art edderkop Dolomedes plantarius kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK VU VU, sårbar Fundet 7 steder, heraf 5 NST En art smælder Ampedus hjorti VU LC, livskraftig Fundet >27 steder, Hede-Takspinder Blank gæstemyre Phyllodesma ilicifolia Formicoxenus nitidulus VU VU NT, næsten truet Myrer er ikke bedømt Eksklusiv 3 arter også på habitatdirektivet heraf 6 NST Fundet >5 steder, heraf 3 NST Fundet >9 steder, heraf 5 NST
8 Relativt mange truede arter lever hos NST De mest fåtallige fugle med ugunstig status, som ikke er omfattet af Natura 2000 planer. Trend Primær biotop Vendehals - skov 30 Vandstær + mose/sø/å 1 Pungmejse Fluktuerer mose/sø/å 6 Karmindompap Fluktuerer kyst 50 Stor Tornskade Stabil hede 4 Sortstrubet Bynkefugl + græsland 58 Toplærke - agerland 2 Kirkeugle - agerland 43 DK Bestand (mindst) Bidrager til at DK / EU får svært ved at nå 2020 målet for fugle. Kun sortstrubet bynkefugl trives p.t. Duehøg, taffeland og grønspætte er også ugunstige.
9 Relativt mange truede arter lever hos NST Arter på habitatdirektivets bilag 4 eller 5, som ikke er omfattet af Natura 2000 planer, og som findes på Naturstyrelsens arealer, samtidig med at de har været rapporteret ugunstige til EU i 2007 / Navn Videnskabeligt navn Biotop Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis Bemærk de mange vandhulsarter. vandhul Løgfrø Pelobates fuscus vandhul Grønbroget tudse Bufo viridis vandhul Strandtudse Bufo calamita vandhul Løvfrø Hyla arborea vandhul Grøn frø Rana esculenta vandhul Latterfrø Rana ridibunda vandhul Spidssnudet frø Rana arvalis vandhul Markfirben Lacerta agilis græsland Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus skov Hasselmus Muscardinus avellanarius skov Rensdyrlav Cladonia spp. (subgenus Cladina) græsland Tørvemos (alle arter) Sphagnum spp. mose
10 Systematic Conservation Planning Målret indsats, der hvor arterne findes. Beskyttet i forvejen? Drift / pleje? Antal bestande? Komplementaritet så dækning optimeres Relation til klima forandring? + økonomi => Hvem, Hvad, Hvor? Systematic Conservation Planning => Prioriteret indsats katalog medio 2017
11 % af fund af PhD-arterne, I snit %, selvom habitatområderne kun dækker 8 % af DK. som ligger i habitatområde. Systematic Conservation Planning
12 Hvad vil NST gøre i praksis? Skabe fremtidens rammebetingelser Modvirke næringsberigelse (fjern slået materiale; brænd af). Fremme græsning med store dyr. Naturpakke: > ha ny biodiv. skov Fremme dødt ved og gamle træer. Lade ild og vand råde. (så vidt muligt). Næring Store græssende dyr Dødt ved Vand & ild Mellemistid Naturlig Masser af vilde arter Naturlig Naturlig Urskovstid Naturlig En del vilde arter Naturlig Naturlig Guldaldertid Udpint Mange husdyr, høslæt Meget lidt - Ild, afvandet Nu Beriget Få (vilde + husdyr) Stigende, lidt - Ild, meget afvandet
13 Konklusion Ambitionsniveau 2020 mål + Naturpakken. Behov for prioriteret indsats. PhD projektet bidrager til Hvem, Hvad og Hvor. Virkemidlerne er ret velkendte. De virker, når vi gør det målrettet på rette sted.
14 Tak for opmærksomheden. Delrapport på CMEC website: Tak til alle, som har samlet og leveret data, til CMEC for vejledning, og til Innovationsfonden for stipendium. Fotos: Erik Buchwald, Lassi Rautiainen, Naturstyrelsen, Jacob Heilmann-Clausen
Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene.
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N N A T U R A L H I S T O R Y M U S E U M O F D E N M A R K C E N T E R F O R M A C R O E C O L O G Y, E V O L U T I O N A N D C L I M A T E Identifikation af
Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella
Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)
Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.
Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i
Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:
Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse
Tillæg 9 til spildevandsplan , Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken.
Bilag IV Arter Navn på plan Tillæg 9 til spildevandsplan 2012-2020, Revision af separatkloakering for dele af Strøby Egede (Etape A), inkl. og regnvandsbassin ved Solgårdsparken. Dato for screeningen 12-09-2019
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet [email protected] Hvad er en rødlistevurdering?
AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.
AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune 1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv
Vejledning til indsamling af edna DNA & liv 2 Indsamling af edna til DNA & liv Miljø-DNA, også kaldet edna (environmental DNA) kan indsamles fra en sø eller et vandhul i Danmark, hvor padder og fisk lever
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI
NATURPLEJE PRIORITERET EFTER NATURVÆRDI Natur & Miljø d. 8. juni 2016 Heidi Buur Holbeck 1... DE GODE NYHEDER FØRST. - KONKLUSIONER FRA 12 BEDRIFTSBESØG HOS NATURPLEJERE Naturplejere tror på fremtiden
Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult
Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult e-mail: [email protected] Indhold: Grundregler for nyanlæg Grundregler for oprensning Anlæg og Pleje Nødvendige undersøgelser
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets
Folket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Naturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Natursektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring [email protected]
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Natursektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring [email protected] Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00252 Ref. fleka Den 2. oktober 2013 Afgørelse om at rydning af
Natur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Landzonetilladelse. Jakob Lei Aarø 210 6100 Haderslev
Jakob Lei Aarø 210 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 [email protected] 31. august 2015 Sagsident: 15/22449
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter
Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Oplægget indeholder bidrag fra: Lars D. Bruun (Syddjurs Kommune) Mette Bjerre (Furesø Kommune) Vejdirektoratet Peer Ravn (Amphi Consult) John
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved
Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
SAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
