Årsregnskabsloven. IFRS for SME

Transkript

1 Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Årsregnskabsloven & IFRS for SME - Komparativ analyse samt vurdering af hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger Lasse Ringsholt Christensen Lars Henriksen Kandidatafhandling 2009 Dato: 27. august 2009 Vejleder: Niels Vendelbo Copenhagen Business School

2 Indholdsfortegnelse 1. Executive summary 1 2. Emnemotivation 2 3. Problemformulering 3 4. Afgrænsning 5 5. Målgruppe 7 6. Kildekritik 8 7. Metode Metodevalgets styringsfaktorer Rammestyring Processtyringsfaktorer Struktur Afhandlingens struktur IFRS for SME Standarden i et internationalt perspektiv Standarden i et dansk perspektiv Regnskabsaflægger af IFRS for SME Datterselskaber af børsnoterede selskaber Almindelige større danske selskaber Selskaber, der står foran en børsnotering Regnskabsbruger af IFRS for SME Banker og pengeinstitutter Leverandører Kreditvurderingsbureauer Kunder Aktionærer Delkonklusion - regnskabsaflægger og regnskabsbruger Grundlæggende teoretisk fundament Begrebsrammen Kvalitative egenskaber 27 Tærskelværdier 28 Fundamentale egenskaber 29 Supplerende egenskaber Værdiforringelse af aktiver Værdiforringelse af aktiver - Årsregnskabsloven Definitioner Måling 32

3 Anlægsaktiver 32 Immaterielle aktiver Nedskrivning 35 Indikatorer på nedskrivning 35 Anlægsaktiver 36 Cash Generating Unit 36 Goodwill Tilbageførsel af nedskrivning 38 Goodwill Oplysninger 39 Anlægsaktiver 39 Goodwill Værdiforringelse af aktiver - IFRS for SME Definitioner 41 Cash Generating Unit Måling 42 Materielle anlægsaktiver 42 Goodwill Nedskrivning 43 Indikatorer 43 Materielle anlægsaktiver 44 Cash Generating Unit 45 Goodwill Tilbageførsel af nedskrivning 47 Cash Generating Unit 47 Goodwill Oplysninger 47 Materielle anlægsaktiver 48 Goodwill Komparativ analyse af årsregnskabsloven og IFRS for SME samt en vurdering af hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger Måling Nedskrivning 50 Indikatorer 50 Materielle anlægsaktiver 51 Cash Generating Units 52 Goodwill Oplysninger 56

4 Beregningseksempel Delkonklusion - værdiforringelse af aktiver Finansielle instrumenter Finansielle instrumenter - Årsregnskabsloven Definitioner Indregning Ophør af indregning Måling 70 Første måling 70 Efterfølgende måling Nedskrivning Gevinster og tab Sikringstransaktioner 73 Sikring af dagsværdi 75 Sikring af fremtidige pengestrømme 76 Modregning 77 Ophør af indregning af sikringsinstrumentet Oplysninger Finansielle instrumenter - IFRS for SME Definitioner Indregning Ophør af indregning 83 Finansielle aktiver 83 Finansielle forpligtelser Måling 83 Første måling 83 Efterfølgende måling Nedskrivning 85 Objektive beviser på værdiforringelse 85 Nedskrivningstest 86 Indregning og måling af nedskrivningen 87 Tilbageførsel af nedskrivningen Gevinster og tab Sikringstransaktioner 88 Sikring af fastforrentede aktiver og forpligtelser 89 Sikring af variabelt forrentede aktiver og forpligtelser Oplysninger 90 Oplysninger om sikringstransaktioner 92

5 13.3 Komparativ analyse af årsregnskabsloven og IFRS for SME samt en vurdering af hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger Definitioner Indregning og ophør af indregning Første måling Efterfølgende måling 95 Almindelige langfristede gældsbeviser 96 Almindelige kortfristede gældsbeviser 96 Forpligtelser til at modtage lån 97 Noterede og unoterede aktier 98 Andre finansielle instrumenter Nedskrivning 100 Almindelige langfristede gældsbeviser 100 Almindelige kortfristede gældsbeviser 102 Forpligtelser til at modtage lån Gevinster og tab Sikringstransaktioner 103 Krav til sikringstransaktioner 103 Indregning og ophør af indregning 104 Beregningseksempel Oplysninger Delkonklusion - finansielle instrumenter Konklusion Perspektivering Litteraturliste Love, direktiver og standarder mv Bøger Artikler mv. 117

6 1. Executive summary The main purpose of this thesis is to assess whether or not it will be appropriate for the user of the financial statement of a small and medium-sized entity, if the financial statement is presented in accordance with the IFRS for Small and Medium-sized Entities in preference to the Danish Financial Statements Act. At first we have determined who the expected preparer of such a financial statement is. This has served as the basis of determining who the users of the financial statement are and what they use the financial statement for. Our thesis has a theoretical approach and our analysis will only deal with impairment of assets, and financial instruments. The impairment test will only discuss tangible fixed assets and goodwill. Our analysis has shown that both sets of rules use the same method for preparing the impairment test. In relation to the reversal of a previous write-down, the Danish Financial Statements Act allows this under certain circumstances, and in relation to the disclosure requirements, the Danish Financial Statements Act is more comprehensive. In our opinion, the rules under the Danish Financial Statements Act are more appropriate for the user of the financial statement. Regarding the rules about financial instruments our analysis has shown, that there is a difference between the two sets of rules as to how the recoverable amount for the long term debt instruments is accounted for. By allowing the use of fair value less costs to sell, the Danish Financial Statements Act is more appropriate for the user of the financial statement. However the IFRS for SME is more comprehensive regarding the disclosure requirements about the financial instruments in general and regarding the future cash flows in relation to hedge accounting for a variable interest rate risk, foreign exchange risk or commodity price risk in a highly probable forecast transaction. In this case the IFRS for SME is more appropriate for the user of the financial statement. The conclusion of the main issue in this thesis is, that it is not possible to give an unambiguous answer as to whether or not a financial statement presented in accordance with the IFRS for Small and Medium-sized Entities in preference to the Danish Financial Statements Act is more appropriate for the user of the financial statement. There are both pros and cons for the user of the financial statement if this is presented in accordance with the IFRS for Small and Medium-sized Entities. 1

7 2. Emnemotivation I nutidens samfund har internationaliseringen efterhånden sat sine tydelige præg. Køb og salg af varer og tjenesteydelser sker på tværs af landegrænser, arbejdskraftens mobilitet er blevet mere fleksibel, investorernes kapital placeres i fjerne lande, og selskabers lånefinansiering foretages uhindret i udlandet. Denne gennemgribende internationalisering har ikke kunnet undgå også at sætte sine tydelige præg på regnskabsudarbejdelsen i et internationalt perspektiv, hvilket har resulteret i tilblivelsen af et sæt internationale regnskabsstandarder, IFRS erne, udarbejdet af IASB. Med udgangspunkt i ønsket om en større sammenlignelighed mellem regnskaber udarbejdet i de forskellige EU-lande har internationaliseringen medført, at alle børsnoterede virksomheder i EU fra og med 1. januar 2005 skal anvende IFRS erne i koncernregnskabet. 1 Da det ikke kun er børsnoterede virksomheder, der opererer i et internationalt perspektiv, men derimod også de såkaldte små og mellemstore virksomheder, afholdte IASB i september 2003 et møde med 40 landes nationale regnskabsstandardudstedende organer. Vurderingen på mødet blev, at der eksisterede et behov for større sammenlignelighed mellem regnskaber udarbejdet af små og mellemstore virksomheder i de forskellige lande. 2 På trods af at de små og mellemstore virksomheder også opererer internationalt, er der dog som udgangspunkt ikke det samme informationsbehov til deres regnskaber sammenlignet med børsnoterede selskabers regnskaber. Det blev derfor i processen besluttet, at der skulle udarbejdes en samlet IFRS, som skulle være lempeligere at anvende frem for fuld IFRS. Denne IFRS blev vedtaget i juni 2009 under navnet IFRS for Small and Mediumsized Entities (IFRS for SME). Internationaliseringen inden for regnskabsudarbejdelse har som nævnt ovenfor allerede påvirket de børsnoterede selskaber i Danmark. Erhvervslivet i Danmark kan både historisk set og nu til dags karakteriseres som værende bestående af mange små og mellemstore virksomheder, hvorfor udarbejdelsen af IFRS for SME må forventes at få en nævneværdig indflydelse på den fremtidige regnskabsaflæggelse i Danmark, og det vil derfor være relevant at undersøge, hvorledes IFRS for SME afviger fra den nuværende regnskabsregulering i Danmark i form af årsregnskabsloven (ÅRL). 1 IFRS-bekendtgørelsen, 2. afsnit. 2 Project update fra IASB d. 18. februar 2009, afsnit 8. 2

8 3. Problemformulering Der vil givetvis være nogle samfundsøkonomiske fordele i form af bedre sammenlignelighed af regnskaber på tværs af landegrænser ved at indføre en fælles regnskabsaflæggelsespraksis for små og mellemstore virksomheder i EU. For den enkelte regnskabsbruger af danske regnskaber vil det være af afgørende betydning, om en anvendelse af regelsættet under IFRS for SME vil være mere hensigtsmæssig end det nuværende regelsæt under årsregnskabsloven. Denne problemstilling leder os frem til følgende problemformulering: Hvorledes kan forskellene mellem IFRS for SME og årsregnskabsloven karakteriseres, og vil det være mere hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, hvis regnskabet aflægges efter IFRS for SME frem for årsregnskabsloven? For at kunne besvare den overordnede problemstilling mener vi, at det er formålstjenligt at inddele afhandlingen i følgende delspørgsmål, da disse vil danne grundlag for at kunne besvare den overordnede problemstilling: Hvorledes kan henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger af danske regnskaber for små og mellemstore virksomheder karakteriseres? Hvordan er regnskabsreglerne i henhold til årsregnskabsloven? Hvordan er regnskabsreglerne i henhold til IFRS for SME? Hvorledes kan forskellene mellem årsregnskabsloven og IFRS for SME karakteriseres? Vil det være mere hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, hvis regnskabet aflægges efter IFRS for SME frem for årsregnskabsloven? I det første delspørgsmål vil vi beskæftige os med, hvorledes regnskabsaflægger kan karakteriseres, således at vi efterfølgende kan definere regnskabsbruger og dennes informationsbehov til et regnskab. I besvarelsen af de efterfølgende delspørgsmål vil vi behandle regnskabsreglerne for henholdsvis årsregnskabsloven og for IFRS for SME, hvorefter vi er i stand til at analysere forskellene mellem de to regelsæt. Slutteligt vil vi vurdere, hvilket af de to regelsæt, der er mest hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, hvorved det sidste delspørgsmål besvares. 3

9 Oplistningen af delspørgsmålene, mener vi, er den mest naturlige rækkefølge at besvare afhandlingens problemformulering i, hvorfor denne vil danne grundlag for afhandlingens opbygning. Dette er endvidere visualiseret og beskrevet i nedenstående kapitel omkring metode. 4

10 4. Afgrænsning Som det fremgår af vores overordnede problemstilling, er afhandlingens omdrejningspunkt en sammenholdelse af årsregnskabsloven med IFRS for SME. Standarden er et såkaldt stand alone document, der bortset fra krydsreferencerne i afsnit 11.2 og 12.2 i standarden skal kunne anvendes alene i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for små og mellemstore virksomheder, hvorfor den er meget omfangsrig. Dette sammenholdt med, at vi er underlagt en fysisk begrænsning i antallet af sider, som afhandlingen må omfatte, gør, at vi har valgt udelukkende at fokusere på to udvalgte regnskabsområder, da vi herved får mulighed for at udarbejde en mere dybdegående analyse frem for blot overfladisk at behandle samtlige regnskabsområder i standarden. De to regnskabsområder er valgt ud fra en forventning om, at der rent faktisk eksisterer nævneværdige forskelle mellem dansk regnskabsregulering og IFRS for SME, og derudover er de valgt på baggrund af, at det er vores vurdering, at disse to områder er nogle forholdsvis generelle regnskabsområder, som vil være relevante for størstedelen af de danske virksomheder, som vil kunne forventes enten at blive underlagt IFRS for SME, eller i hvert fald have mulighed for at vælge denne som alternativ til ÅRL. De to udvalgte regnskabsområder er følgende: Værdiforringelse af aktiver. Finansielle instrumenter. Vi vil som udgangspunkt afgrænse os fra at beskæftige os med fuld IFRS. Dette skyldes, at IFRS for SME, bortset fra krydsreferencerne i afsnit 11.2 og 12.2, skal anvendes uden referencer til fuld IFRS, jf. Basis for Conclusion (BC) afsnit BC 154. Endvidere skyldes det, at fuld IFRS for danske virksomheder henvender sig til regnskabsklasse D, hvilke ikke er målgruppen for IFRS for SME. Hvor det findes relevant, vil vi dog inddrage aspekter fra fuld IFRS. I forbindelse med analysen af forskellene mellem reglerne for finansielle instrumenter har vi valgt at afgrænse os fra, at man i IFRS for SME har mulighed for at vælge anvendelsen af reglerne omkring indregning og måling i henhold til IAS 39. Argumentationen for at foretage denne afgrænsning vil blive diskuteret yderligere nedenfor i afsnittet omkring reglerne for finansielle instrumenter ifølge IFRS for SME. 5

11 Ved at sammenholde to forskellige sæt regnskabsregler med hver sine krav vil det naturligvis være interessant at udarbejde en cost-benefit-analyse. Det vil ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ikke nødvendigvis være økonomisk fordelagtigt at indføre regnskabsregler, der potentielt er mere hensigtsmæssige for regnskabsbruger, hvis de ressourcer, det kræver for regnskabsaflæggeren at producere de yderligere oplysninger, er mere omkostningskrævende end den tilsvarende fordel for regnskabsbruger i form af de yderligere oplysninger. Vi har i afhandlingen valgt en teoretisk tilgangsvinkel i relation til hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger ved anvendelsen af de respektive regnskabsregler, hvorfor vi afgrænser os fra at beskæftige os med, hvorvidt de forskellige regnskabsregler vil være mere eller mindre omkostningskrævende for regnskabsaflægger at anvende. Vi har valgt at afgrænse informationsindsamlingen til afhandlingen, således at offentliggjort materiale efter d. 31. juli 2009 ikke vil blive inddraget. 6

12 5. Målgruppe Afhandlingens primære målgruppe vil hovedsagligt være personer, som beskæftiger sig med regnskaber for små og mellemstore virksomheder i Danmark, det være sig regnskabsaflæggere, regnskabskontrollanter og regnskabsbrugere. Vejleder og censor vil ligeledes være en del af den primære målgruppe, da afhandlingen udarbejdes som afslutning på cand.merc.aud.-studiet. Den primære målgruppe forventes at have et grundlæggende kendskab til eksternt regnskabsvæsen, hvorfor vi i afhandlingen ikke vil foretage en nærmere gennemgang af alle grundlæggende begreber inden for eksternt regnskabsvæsen. Afhandlingen vil kunne give målgruppen et overblik over de danske regnskabsregler for de udvalgte regnskabsområder, som er nævnt ovenfor, samt et overblik over de tilsvarende regnskabsregler ifølge IFRS for SME. På baggrund af analysen og konklusionen i nærværende afhandling vil målgruppen blive i stand til at vurdere fordele og ulemper ved anvendelsen af de respektive regelsæt. Den sekundære målgruppe for afhandlingen kan karakteriseres som værende personer med interesse for regnskab, hvilket eksempelvis kan være studerende og undervisere på regnskabsteoretiske uddannelser samt andre personer, der i deres daglige virke beskæftiger sig med regnskab. 7

13 6. Kildekritik De anvendte kilder til udarbejdelsen af afhandlingen er først og fremmest ÅRL og IFRS for SME, hvilke i form af deres egenskaber som henholdsvis lov og standard vurderes som værende objektive og valide. Kilderne til de danske regnskabsregler har udover selve ÅRL bestået af blandt andet lovbemærkningerne til ÅRL samt den kommenterede ÅRL. Lovbemærkningerne vurderer vi som værende tilstrækkeligt objektive og valide, da de er udarbejdet af embedsmænd, som kun i et ubetydeligt omfang vurderes at være præget af subjektive holdninger. Den kommenterede ÅRL vurderer vi som værende præget af subjektive holdninger i en lidt højere grad, da den er udarbejdet af fire personer. Da disse fire personer grundet deres faglige ekspertise og det, at den kommenterede ÅRL i praksis er alment anerkendt for at indgå i grundlaget for den danske regnskabsregulering, er det vores opfattelse, at den kommenterede ÅRL kan karakteriseres som værende tilstrækkelig objektiv og valid. Yderligere har vi anvendt regnskabshåndbøger fra diverse større revisionshuse, hvilke kan være præget af det pågældende revisionshus holdning til de forskellige regnskabsområder. Vi mener dog, at disse holdninger vil være baseret på en faglig og gennemdiskuteret tilgang, hvorfor vi vurderer, at disse kilder vil være tilstrækkeligt objektive og valide. Fra IASB har vi anvendt både Basis for Conclusion, Press Release i forbindelse med offentliggørelsen af standarden, Implementation Guidance 3, referater af Board Meetings samt Staff Papers. Disse kilder vil i et vist omfang være præget af IASBs holdninger samt IASBs ønske om at udbrede standarden. Det er dog vores vurdering, at IASBs holdninger og ønsker vil være tilstrækkeligt objektive grundet IASBs opbygning og sammensætning af en lang række forskellige fagligt kompetente medlemmer, hvorfor vi vil kunne anvende materiale fra IASB forholdsvis ukritisk. Vi har i afhandlingen anvendt Comment Letters (CLs), som forskellige deltagere i processen for udarbejdelsen af standarden har offentliggjort. Disse vil også kunne være præget af en vis grad af subjektive holdninger fra personerne, som har udarbejdet dem, men dette vurderes at være i et så begrænset omfang grundet skribenternes faglige kompetencer inden for regnskab, at det ikke vurderes at få en nævneværdig effekt på anvendelse af CLs i afhandlingen. 3 Illustrative Financial Statements and Presentation and Disclosure Checklist. 8

14 7. Metode Metoden i denne afhandling er en kvalitativ empirisk analyse, som ud fra artikler, CLs, bagvedliggende dokumenter for IFRS for SME, ÅRL mv. søger at fastlægge, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, såfremt regnskabet aflægges efter IFRS for SME frem for ÅRL. 7.1 Metodevalgets styringsfaktorer I dette afsnit ønsker vi at beskrive afhandlingens styringsfaktorer for at forklare de forudsætninger, vi har haft for udarbejdelsen af afhandlingen. Afhandlingens styringsfaktorer kan deles op i to følgende kategorier, rammestyrings- og processtyringsfaktorer, som vil blive gennemgået yderligere i de følgende afsnit Rammestyring Rammestyringsfaktorerne er de forhold, der angiver de overordnede rammer, inden for hvilke det pågældende projekt kan udfolde sig 5 Rammestyringsfaktorerne i afhandlingen består af det kundskabsmæssige formål, afhandlingens interessenter samt vores ressourcer. Kundskabsmæssige formål: Det kundskabsmæssige formål i afhandlingen beskæftiger sig med følgende kategorier af formål 6 : Beskrivende. Problemidentificerende. Forklarende. Normativ. I kapitel 8 vil vi beskrive baggrunden for IFRS for SME. I kapitel 9 og 10 vil vi udarbejde en beskrivelse af henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger, som efter vores vurdering kan forventes at anvende standarden fremadrettet. I kapitel 11 vil vi beskrive og forklare begrebsrammerne for de to regelsæt, da disse danner det overordnede udgangspunkt for at kunne vurdere hensigtsmæssigheden af de respektive regelsæt for regnskabsbruger. 4 Den skinbarlige virkelighed, side Den skinbarlige virkelighed, side Den skinbarlige virkelighed, side 22. 9

15 Kapitel 12 og 13 vil behandle de to udvalgte regnskabsområder, hvor det kundskabsmæssige formål vil bestå af samtlige af de ovenfor nævnte kategorier, da vi dels beskriver og forklarer de to regelsæt, dels identificerer problemer ved det to regelsæt, og dels vurderer hensigtsmæssigheden af de to regelsæt for regnskabsbruger. Interessenter: En anden rammestyringsfaktor er afhandlingens interessenter, som er de institutioner, organisationer eller personer, der har et ønske om at udøve indflydelse på afhandlingen, herunder blandt andet afhandlingens formål og indhold. 7 Copenhagen Business School (CBS), herunder Institut for Regnskab og Revision, er interessent. Der er fra CBS side opstillet en række formelle krav med hensyn til afhandlingens udformning, herunder afhandlingens omfang, deadline mv. Institut for Revision og Regnskab anses som en interessent, da afhandlingens emne og vejleder skal godkendes af instituttet. Vejlederen anses endvidere også som en interessent, da han igennem sin vejledning vil forsøge at påvirke afhandlingens indhold med sine teoretiske perspektiver m.m. Ressourcer: Vores ressourcer udgør ligeledes faktorer, som har haft betydning for afhandlingens overordnede rammer. Eksempelvis har vi begrænset tid til at indsamle og bearbejde viden omkring de to regelsæt og herefter udarbejde selve afhandlingen. Deslige har vores kendskab til IFRS for SME været relativt begrænset ved afhandlingens start, hvorfor vi gennem afhandlingens tilblivelse løbende har tilegnet os viden omkring standarden Processtyringsfaktorer Processtyringsfaktorerne er de forhold, der under selve projektforløbet er bestemmende for, hvordan projektet konkret forløber 8. Vi har valgt at gennemgå de to processtyringsfaktorer, som ifølge vores mening er de mest relevante for afhandlingen. Problemformulering: Afhandlingens problemformulering fungerer som en væsentlig processtyringsfaktor, da den er afgørende for, hvordan vi strukturer afhandlingen og hvilke handlinger, vi er nødsaget til at foretage for 7 Den skinbarlige virkelighed, side

16 at kunne besvare problemstillingen. Herved skal forstås, at når vi vælger at sammenholde to regelsæt, så vil en del af processen bestå i at undersøge de to regelsæt og herunder inddrage relevant og nødvendigt data. Data: Afhandlingen er udarbejdet via dataindsamling fra forskellige kilder, herunder IASB, FSR, EFRAG samt CLs fra diverse organisationer, mv. Disse kilder anses dog for at have forskellige interesser i, hvordan standarden bliver udformet, og hvorledes fortolkningen af selv samme bør ske, hvorfor vi ved anvendelsen af kilderne og dataene har forsøgt at validere disse ved løbende at foretage overvejelser om dataenes relevans og gyldighed, for herved at undgå anvendelse af unødig data samt at sikre, at vi ikke udarbejder forkerte konklusioner på baggrund af ikke-valide data. De påstande, der vil forekomme i afhandlingen har vi forsøgt at dokumentere med kilder, som vi har vurderet som værende troværdige. 7.2 Struktur I forrige afsnit har vi præciseret hvilke overvejelser og forudsætninger, vi som forfattere har haft for afhandlingen. I dette afsnit redegøres for, hvordan vi har valgt at opbygge afhandlingen, samt hvilke overvejelser vi har gjort med hensyn til udformningen. For at opnå en forståelse af afhandlingens struktur har vi visualiseret strukturen i nedenstående figur. 8 Den skinbarlige virkelighed, side

17 Baggrund for IFRS for SME Regnskabsaflægger Regnskabsbruger Delkonklusion Grundlæggende teoretisk fundament Værdiforringelse af aktiver: - Årsregnskabsloven. - IFRS for SME. - Analyse af forskelle og vurdering af hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger ved de to regelsæt. Finansielle instrumenter: - Årsregnskabsloven. - IFRS for SME. - Analyse af forskelle og vurdering af hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger ved de to regelsæt. Konklusion Perspektivering Figur 1. Illustration af afhandlingens struktur. Egen tilvirkning Afhandlingens struktur Afhandlingen tager udgangspunkt i problemformuleringen, der dog er underlagt afgræsningens restriktioner. Problemformuleringen vil være fokuset igennem afhandlingen, og vi vil afslutningsvis konkludere på denne. For at kunne besvare afhandlingens problemstilling vil baggrunden bag IFRS for SME blive gennemgået i kapitel 8 via en beskrivende redegørelse med udgangspunkt i Basic for 12

18 Conclusion for IFRS for SME samt andre artikler, der findes relevante at inddrage. Endvidere vil vi i kapitel 9 og 10 beskrive, hvem vi fremadrettet vil kunne forestille os som værende regnskabsaflægger af regnskaber aflagt efter IFRS for SME, og på baggrund heraf foretager vi en beskrivelse af regnskabsbruger. I kapitel 11 vil vi gennemgå begrebsrammerne for henholdsvis ÅRL og IFRS for SME, da disse danner udgangspunkt for forståelsen af de udvalgte regnskabsområder i kapitel 12 og 13. I disse to kapitler vil vi på baggrund af de gennemgåede regnskabsteorier sammenholdt med kapitel 10 omkring regnskabsbruger konkludere på de tilhørende delspørgsmål i problemformuleringen. Gennemgangen af de to regnskabsområder er foretaget separat og er hver for sig inddelt i relevante underafsnit, hvorfor det gør det muligt, at læse de to kapitler særskilt. Hvor det findes relevant, vil der dog forefindes naturlige henvisninger og kommentarer til andre kapitler og afsnit. Der konkluderes til sidst i afhandlingen på problemformuleringen, hvilket vil basere sig på de foretagne analyser og delkonklusioner i de øvrige kapitler. Slutteligt vil afhandlingen omfatte en perspektivering, hvor vi vil give vores vurdering af andre områder, der kunne være interessante at belyse i forhold til afhandlingens overordnede problemstilling. 13

19 8. IFRS for SME 8.1 Standarden i et internationalt perspektiv I juni 2009 godkendte IASBs bestyrelse IFRS for SME, som medførte en efterfølgende publikation af standarden i juli Før dette er der forløbet 5 års arbejde med field test af 116 mindre virksomheder fra 20 forskellige lande, udsendelse af udkast til standarden og efterfølgende gennemlæsning og bearbejdning af modtaget CLs på det udsendte udkast af standarden. Tilbage i november 2007 modtog man blandt andet 162 CLs. Brevene og resultaterne af field test er blevet anvendt som input til korrektioner af standarden samt som diskussionsoplæg til bestyrelsens møder, som løbende er blevet afholdt under udarbejdelsesprocessen. IFRS for SME er udarbejdet som et 230 siders stand alone document, dog med en enkelt krydsreference til IAS 39, som den eneste undtagelse. 9 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) har i deres CL udtrykt fuld støtte til, at standarden er et stand alone document, og anser det som relevant for de potentielle regnskabsaflæggere, at standarden ikke indeholder nogen påtvungne referencer til fuld IFRS. 10 Et af IASBs ønsker med IFRS for SME er at udarbejde en standard til små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke besidder de samme regnskabsmæssige kompetencer, som børsnoterede selskaber. Det er blandt andet derfor, at IFRS for SME er lempeligere end fuld IFRS. Eksempelvis har man på nogle områder forsøgt at simplificere reglerne omkring indregning og måling af aktiver og forpligtigelser. Det er endvidere af IASB besluttet, at der kun hvert tredje år vil blive foretaget opdateringer af standarden, hvilket også vil være med til at gøre de administrative byrder for virksomhederne mindre i forhold til anvendelsen af fuld IFRS, hvor der løbende sker opdateringer. 11 Modsat kan det have den effekt, at der ind i mellem vil blive uønskede afvigelser mellem fuld IFRS og IFRS for SME grundet de løbende opdateringer af fuld IFRS, hvorimod de samme opdateringer først vil blive indarbejdet i IFRS for SME i de efterfølgende år. Formålet med standarden er mere vidtgående end kun at opnå bedre sammenlignelighed mellem regnskaber på tværs af landegrænserne, da den nye standard også vil øge kvaliteten af regnskabslovgivningen i nogle lande. Endvidere forventes det også fra et europæisk synspunkt, at man vil 9 IFRS for SMEs, Press Release, 9. juli CL, E&S, side 2, 30. november IFRS for SMEs, Press Release, 9. juli

20 spare ressourcer ved den nye standard, da man i EU kan centralisere lovgivningsarbejdet for SMEsegmentet, frem for nu hvor meget af arbejdet foregår decentralt i de enkelte medlemslande. I 2004 udsendte bestyrelsen i IASB et diskussionsoplæg vedrørende en standard for SME. Bestyrelsen modtog 120 svar, hvoraf det tydeligt fremgik, at der var et behov for en standard for SME, samt at der i mange lande var en præference for at bruge en fælles international standard frem for en lokalt udviklet. 12 Dette underbygges med, at IASB i deres Press Release oplyser, at små og mellemstore virksomheder i EU udgør 95 procent af alle virksomheder, hvilket er med til at understrege, at der i EU er et aktuelt behov for denne standard. IASB ser flere fordele i en international regnskabsstandard for de mindre virksomheder. Blandt deres argumenter er, at mindre virksomheder i dag i lighed med de store børsnoterede selskaber optager lån på tværs af landegrænser. Kreditorer, som har kunder på tværs af landegrænser, vil med en international regnskabsstandard få bedre mulighed for at vurdere eventuelle nye kunders kapitalforhold, hvorved sammenligneligheden mellem kunderne forbedres Standarden i et dansk perspektiv Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for danske virksomheder at aflægge deres regnskaber efter IFRS for SME. Dette kræver, at IFRS for SME først bliver godkendt af EU og derefter implementeret i dansk lovgivning i lighed med ÅRL samt fuld IFRS. Foreningen for Statsautoriserede Revisorer (FSR) samt E&S udtrykker begge i deres CLs, at det er vigtigt, at IFRS for SME fremadrettet bliver anerkendt og anvendt som en godkendt regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. Endvidere oplyser de begge, at efterspørgslen efter IFRS for SME i Danmark hovedsageligt kommer fra datterselskaber af børsnoterede selskaber. Årsagen til dette er, jf. FSR og E&S, at det vil lette arbejdet i forbindelse med konsolideringen, som selskaber skal foretage. 14 Dog påtaler både E&S samt FSR, at det er en ulempe for standarden, at den i forhold til fuld IFRS afviger på centrale områder, såsom indregning og måling, da det betyder, at selskaber stadig skal udarbejde yderligere opgørelser udover regnskabet for at kunne foretage den endelige konsolidering. FSR foreslår, at man laver en todeling af standarden, hvorved der er mulighed for at udarbejde 12 BC A staff overview, side CL, FSR, side 1, samt CL, E&S, side 2. 15

21 to regnskaber ud fra IFRS for SME. En for datterselskaber af børsnoteret selskaber samt en for andre små og mellemstore selskaber. 15 Når FSRs og E&S holdninger sammenholdes med, at der ikke længere er revisionspligt for virksomheder, der er omfattet af reglerne for regnskabsklasse B, såfremt disse overholder beløbsgrænserne i ÅRL 135, er det vores vurdering, at tendenserne går mod, at gøre regler for mindre virksomheder lempeligere. Vi mener derfor, at det på kort sigt er realistisk, at IFRS for SME til at starte med vil blive implementeret som et alternativ til ÅRL for danske selskaber, som falder ind under regnskabsklasse B og C. Grundet det forholdsvise store omfang af ressourcer, som det vil kræve for danske selskaber øjeblikkeligt at skulle aflægge regnskab efter standarden, mener vi, at implementeringen vil ske som en overgangsordning, således at selskaberne får mulighed for at tilegne sig viden omkring standarden over en årrække. På lidt længere sigt anser vi det som værende sandsynligt, at man hæver grænserne for regnskabsklasse B, således at regnskabsklasse A og B skal følge et sæt minimumsregler ifølge ÅRL, regnskabsklasse C skal følge IFRS for SME, og regnskabsklasse D skal følge fuld IFRS. Det kunne formentlig tænkes, at der vil være mulighed for at tilvælge standarden for regnskabsklasse B. Herved opnår man både en udbredelse af en international fælles regnskabsregulering samt en lempelse af kravene for de mindre virksomheder. I relation til de ovenfor nævnte regnskabsklasse vil vi i næste kapitel gennemgå vores vurdering af, hvorledes de efter vores vurdering forventede regnskabsaflæggere af regnskaber efter IFRS for SME kan karakteriseres. 15 CL, FSR, side 1, samt CL, E&S, side 2. 16

22 9. Regnskabsaflægger af IFRS for SME Vi vil i dette kapitel gennemgå, hvem vi forventer fremadrettet kan blive regnskabsaflæggere efter IFRS for SME, da vi mener, at det er nødvendigt at forholde sig til regnskabsaflægger for derved at kunne opnå en forståelse af de potentielle regnskabsbrugere af deres regnskaber. Der er i standarden opsat retningslinier for, hvilke selskaber der kan få lov til at anvende denne i forbindelse med deres regnskabsaflæggelse. I IFRS for SME afsnit 1.1 er det defineret, at standarden er udarbejdet for Small and medium-sized entities. Endvidere bliver det i standarden i afsnit 1.2 defineret, hvilke to kriterier, der skal opfyldes før selskaber, jf. IASB, kan karakteriseres som værende små eller mellemstore og derved blive berettigede til at aflægge efter IFRS for SME. De to kriterier er følgende: 1. Har ikke offentlig interesse. 2. Offentliggør et årsregnskab for eksterne brugere. Reglerne i IFRS for SME i afsnit 1.3 a og 1.3 b udelukker positivt en række selskaber fra at kunne aflægge regnskab efter IFRS for SME. Disse selskaber er blandt andet banker, forsikringsselskaber, statslige aktieselskaber samt virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Det er derfor ikke muligt for danske selskaber, som er omfattet af reglerne for regnskabsklasse D 16, at anvende IFRS for SME. Det er ikke, som nævnt i vores afsnit om baggrunden for IFRS for SME, muligt på nuværende tidspunkt for danske selskaber at aflægge efter IFRS for SME. Dog kan man ud fra IASBs holdning omkring antal ansatte i selskaber, der skal anvende IFRS for SME, samt E&S og FSRs holdning til hvilke selskaber, der efterspørger standarden i Danmark, få et indtryk af, hvilke selskaber i Danmark, der fremadrettet kan blive mulige brugere af standarden. Fremtidige regnskabsaflæggere efter IFRS for SME kan ifølge vores synspunkt, med udgangspunkt i ovenstående holdninger, være datterselskaber af børsnoterede selskaber, selskaber der står foran en fremtidig børsnotering samt større danske selskaber. Disse vil vi gennemgå nærmere i de efterfølgende afsnit. 17

23 9.1 Datterselskaber af børsnoterede selskaber Datterselskaber af børsnoterede selskaber kan være af vidt forskellige størrelser målt på omsætning, balance, antal medarbejder mv. Disse selskaber kan derfor ikke defineres ud fra kriterierne for de nuværende regnskabsklasser i ÅRL, men derimod ud fra deres ejerskab. Vi er dog af den mening, at disse selskaber typisk vil være omfattet af regnskabsklasse C eller være et større selskab inden for klasse B. Selskaberne vil vælge IFRS for SME, da dette kan være medvirkende til at effektivisere processen omkring udarbejdelse af konsolideringen med det børsnoterede moderselskab. Der kan altså ud fra et koncernsynspunkt være synergieffekter ved, at datterselskaber udarbejder deres regnskab efter IFRS for SME, da moderselskabet grundet dets børsnotering aflægger regnskab efter fuld IFRS. Denne holdning støttes både af E&S og FSR, som i deres CLs til IASB understreger, at der i Danmark er en efterspørgsel efter en simpel IFRS standard til datterselskaber af børsnoterede selskaber 17. Vi er bevidste om, at det er en ulempe, hvilket FSR også påpeger, at standarden på nogle områder afviger fra fuld IFRS vedrørende indregning og måling. Dette er ikke medvirkende til at overbevise danske datterselskaber om at skifte fra ÅRL til IFRS for SME, da de stadig ikke kan udarbejde deres rapportering til moder ud fra deres regnskab. Dog mener vi, at såfremt man kigger i et længere tidsperspektiv, vil der være fordele for selskaberne at vælge IFRS for SME, da vi anser det for sandsynligt, at ÅRL, som tidligere nævnt, på nogle områder vil blive erstattet af IFRS for SME. 9.2 Almindelige større danske selskaber Selskaber, der er i besiddelse af det fælles kendetegn, at de er større danske virksomheder, og som har en ejerstruktur med en eller få ejere, kan være mulige fremtidige aflæggere af regnskaber efter IFRS for SME. Såfremt man anvender ÅRLs definitioner, er det vores holdning, at det hovedsageligt er selskaber under regnskabsklasse C, som vil benytte muligheden for at anvende IFRS for SME, da regnskabsklasse D, som ovenfor nævnt, ikke må anvende standarden. Derudover forventer vi, at det er begrænset, hvor mange selskaber, som aflægger efter regnskabsklasse B, der vil vælge at aflægge efter IFRS for SME, da omkostningerne ved at anvende IFRS for 16 Ved børsnoteret forstås noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked i EU/EØS. 17 CL, FSR, side 1, samt CL E&S, side 2. 18

24 SME i forhold til udbyttet vil forventes at være for høje for disse selskaber. Det vil derved ikke være fordelagtigt for flere selskaber under regnskabsklasse B at overgå til IFRS for SME. Ernst & Young påpeger i deres CL, at standarden for en række selskaber vil være for tung og ikke profitskabende. Dette er i tråd med, at IFRS for SME ikke nødvendigvis vil være attraktiv for de mindre selskaber under klasse B Danmark. 18 Derved er det vores forventning, at det hovedsageligt er selskaber under regnskabsklasse C, som i Danmark kunne forventes at ville anvende IFRS for SME. IASB anvendte som deres retningslinie, da de skulle definere, hvilke selskaber, der er tiltænkt at kunne anvende IFRS for SME, at det som udgangspunkt er selskaber, der har i omegnen af 50 ansatte. Dog pointerer IASB, at det ikke er et udtryk for en klassificering af selskaber, men at det derimod skal anses som en guideline for, hvilke selskaber der kan være potentielle brugere af IFRS for SME. 19 Derved stemmer IASBs guideline ikke fuldstændig overens med vores argumenter for, at det er regnskabsklasse C selskaber, der vil være potentielle aflæggere efter IFRS for SME, da de som udgangspunkt har krav om 250 ansatte. I relation hertil skal det dog bemærkes, at IASB ved ikke at sætte nogle konkrete krav til størrelsen af selskaberne gør det muligt for de respektive lande selv at fastsætte størrelsesgrænserne. 20 Vi mener derfor ikke, at vores vurdering af størrelsen af de selskaber, der vil kunne anvende IFRS for SME, er i direkte modstrid med IASB. Danske selskaber, som er forpligtigede til at aflægge efter reglerne for regnskabsklasse C, består af en bred vifte af større selskaber, hvor det er vores vurdering, at de oftest kendetegnes ved at være enten familieejede selskaber eller selskaber ejet af en relativ lille kreds af aktionærer. Flere af disse selskaber agerer i dag på internationale markeder, både når det vedrører indkøb og salg af varer, men også når selskaberne skal optage finansiering. Derved vil der for de selskaber, som agerer på de internationale markeder, være en fordel ved at aflægge efter en international anerkendt og anvendt regnskabsstandard, som vi forventer IFRS for SME fremadrettet vil blive. 9.3 Selskaber, der står foran en børsnotering Selskaber, som på sigt planlægger at foretage en børsnotering, kan opnå en fordel ved at anvende IFRS for SME, inden de bliver børsnoterede og derved underlagt krav om anvendelse af fuld IFRS. Fordelen består i, at IFRS for SME er mere simpel end fuld IFRS, men samtidig på nogle områder 18 CL, Ernst & Young, side Staff overview, side Staff overview, side 5. 19

25 mere kompleks end ÅRL 21. Herved vil selskabet kunne anvende et lidt mere komplekst regelsæt, der som udgangspunkt kun vil kræve, at man kan nøjes med at sætte sig ind i ca. 230 sider, som IFRS for SME fylder, frem for fuld IFRS. Det er dog værd at bemærke, at der forekommer enkelte forskelle i reglerne omkring indregning og måling mellem IFRS for SME og fuld IFRS, hvorfor det nødvendigvis vil kræve nogle ressourcer for efterfølgende at overgå til fuld IFRS. Ligeledes vil standarden ikke nødvendigvis være tilstrækkelig, såfremt ens regnskab indeholder regnskabsposter, som ikke behandles i IFRS for SME, da man herved vil skulle anvende fuld IFRS. 21 CL, E&S, side 6. 20

26 10. Regnskabsbruger af IFRS for SME For at blive i stand til at kunne vurdere, hvorvidt det vil være mere hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, hvis regnskabsaflægger anvender IFRS for SME frem for ÅRL, er vi nødt til at identificere regnskabsbruger og dennes krav til informationer i regnskabet. Denne identifikation vil fungere som hovedformålet med dette kapitel. Vi har i forrige kapitel beskrevet regnskabsaflægger som værende et selskab, der ikke har offentlig interesse. Derudover vil det også være et selskab af en vis størrelse og med en hvis aktivitet. På baggrund heraf og med udgangspunkt i BC 80 vil regnskabsbruger i al væsentlighed kunne karakteriseres som følgende interessenter: Banker og pengeinstitutter. Leverandører. Kreditvurderingsbureauer. Kunder. Aktionærer. De oplistede interessenter skal ikke ses som en udtømmende liste, men blot som en konkretisering af de væsentligste interessenter. Vi vil nedenfor gennemgå de respektive interessenter med henblik på at belyse deres relationer til og interaktioner med regnskabsaflægger Banker og pengeinstitutter Banker og pengeinstitutter stiller kapital til rådighed for selskaberne mod at opnå en vis forrentning af deres udlån. Som nævnt i kapitlet omkring regnskabsaflægger, vil selskabet ofte have et relativt stort behov for ekstern finansiering, enten fordi selskabet er familieejet, hvilket må formodes at stille visse begrænsninger for aktionærernes muligheder for kapitaltilførsel, eller også fordi selskabet er i en vækstfase, hvor der stilles store krav til kapitalberedskabet for at kunne ekspandere yderligere. Ifølge vores vurdering vil banker og pengeinstitutter ofte være en væsentlig interessent med en vis indflydelse på selskabet. Tidshorisonten vurderes at være kort til mellemlang på cirka 1 år, da de løbende må vurdere det pågældende selskabs evne til at betale renter og afdrag. Bankerne og pengeinstitutterne vil derfor anvende regnskabet til at få dækket deres informationsbehov om selskabets 21

27 drift, således at de har et grundlag for at vurdere selskabets budget. Derudover vil de også fokusere på selskabets kortfristede aktiver og passiver samt dets cash flow, da dette vil indikere selskabets evne til dels at betale de løbende renter og afdrag og dels dets evne til overhovedet at fortsætte driften på kort sigt Leverandører Leverandørernes funktion er løbende at levere varer og tjenesteydelser til selskabet mod at få en modydelse i form kontanter eller andet vederlag. Hvis leverandøren sælger på kredit, vil denne være interesseret i at vide, om selskabet er i stand til at betale for de leverede varer og tjenesteydelser. Som udgangspunkt vil den relevante tidshorisont være forholdsvis kort. I det tilfælde, hvor leverandøren overvejer at indgå en længerevarende aftale med selskabet omkring levering af varer, vil leverandørens tidshorisont ændre sig til at blive mere langsigtet, hvorfor den med udgangspunkt i selskabets seneste årsrapport vil vurdere selskabets evne til at opretholde et passende niveau for likvide midler til at kunne betale leverandøren for den fremtidige levering af varerne Kreditvurderingsbureauer Denne gruppe af interessenter bør ses i relation til både banker og pengeinstitutter samt leverandører, da det hovedsagligt er disse grupper, der anvender informationerne om selskabets kreditvurdering, som kreditvurderingsbureauer har udarbejdet. Da kreditvurderingsbureauer ligeledes er eksterne interessenter, vil deres viden om selskabet begrænse sig til, hvad selskabet fortæller omverdenen. Da den ovenfor definerede regnskabsaflægger ikke er underlagt samme løbende krav om oplysninger til omverdenen, som gør sig gældende for børsnoterede selskaber, vil kreditvurderingsbureauerne nødvendigvis være meget afhængig af selskabets lovpligtige årsrapport og de oplysninger, der fremgår heraf Kunder Kunders anvendelse af selskabets regnskab kan være relativt varierende. Med mindre der er tale om placering af en beløbsmæssig stor ordre hos selskabet, vil det formentlig være meget begrænset, hvor meget kunden vil anvende oplysningerne i selskabets regnskab. Hvis man derimod forestiller sig, at kunden overvejer en omfattende og længerevarende aftale med selskabet, vil det være yderst relevant at anvende oplysningerne i regnskabet til at vurdere, hvorvidt selskabet vil være økonomisk i stand til at foretage de løbende leveringer og opfylde de eventuelle fremtidige garantiforpligtelser. 22

28 Når tidshorisonten i sådanne tilfælde vil være af længerevarende karakter, vil oplysningerne i regnskabet uden tvivl indgå i kundens beslutningsgrundlag for indgåelse af en aftale Aktionærer Som nævnt under kapitlet omkring regnskabsaflægger, vil selskaber, der kan forventes at komme til at bruge IFRS for SME have aktionærer, der indgår i den daglige drift af selskabet og eksterne aktionærer, som ikke har ligeså dybdegående kendskab til selskabet. For de aktionærer, der indgår i den daglige drift, vil anvendelsen af selve regnskabet være yderst begrænset, da det sandsynligvis ikke vil bidrage med yderligere oplysninger, end de allerede besidder. For de eksterne aktionærer, der ikke indgår i den daglige drift, men som måske kun deltager i enkelte bestyrelsesmøder i løbet af året, hvis de har en plads i bestyrelsen, vil regnskabet være en vigtig informationskilde. De vil dels bruge regnskabet som en kontrol 22 til at vurdere, hvorvidt den daglige ledelse har været i stand til at forvalte selskabets aktiver tilfredsstillende, og de vil dels bruge regnskabet til at vurdere, hvorvidt det vil være fordelagtigt at opretholde sin investering i selskabet, eller om de bør sælge deres aktier. Gennemgangen af de væsentligste regnskabsbrugere af regnskaber for IFRS for SME bevirker, at vi senere i afhandlingen vil være bedre i stand til at vurdere, hvorvidt det vil være mere eller mindre hensigtsmæssigt for regnskabsbruger, såfremt regnskabsaflægger anvender IFRS for SME frem for ÅRL. 22 Finansiel rapportering, side 184. Aktionærer anvender regnskabet til kontrolopgaven. 23

29 10.6 Delkonklusion - regnskabsaflægger og regnskabsbruger Vi kan konkludere, at IFRS for SME positivt fremhæver, at børsnoterede selskaber ikke har mulighed for at anvende standarden, hvilket betyder, at danske selskaber, som er omfattet af reglerne for regnskabsklasse D, udelukkes for brugen heraf. Vi har identificeret tre mulige fremtidige regnskabsaflæggere, som er datterselskaber af børsnoterede selskaber, almindelige større selskaber samt selskaber, som står over for en børsnotering. På baggrund af vores vurdering af hvilke selskaber, der i fremtiden kunne påtænkes at kunne anvende IFRS for SME, har vi har defineret fem regnskabsbrugere i form af banker og pengeinstitutter, leverandører, kreditvurderingsbureauer, kunder og aktionærer. Disse har det kendetegn, at de alle ønsker at anvende selskabets offentliggjorte regnskab til at få et indblik i de økonomiske forhold. Leverandører, kunder samt banker vil sikre, at selskabet er likvidt, og at selskabet er i stand til at overleve på kort sigt. Kreditvurderingsbureauerne vil anvende regnskabet til at foretage analyser mv. Endelig ønsker aktionæren at få et indblik i selskabets økonomi, for at foretage en vurdering af sin investering. 24

30 11. Grundlæggende teoretisk fundament Den grundlæggende teori inden for regnskab er overgået fra at være baseret på den præstationsorienterede regnskabsteori til den formueorienterede regnskabsteori. Dette har betydet, at fokus har flyttet sig fra resultatopgørelsen til balancen. Resultatopgørelsens formål er nu reduceret til at vise de kilder, som forøger og formindsker egenkapitalens værdi, mens den under den præstationsorienterede teori målte indtægter og omkostninger, for derved at vise overskuddet, som blev anset som den bedst mulige indikator på virksomhedens indtjeningsevne. 23 Som nævnt, koncentrerer den formueorienterede teori sig hovedsagligt om balancen, hvilket medfører et fokus på definition, indregning og måling af aktiver og forpligtelser i balancen samt ændringer af disse, hvorved egenkapitalen betragtes som en residual. Da afhandlingens fokusområde er hensigtsmæssigheden for regnskabsbruger ved anvendelsen af det ene regelsæt frem for det andet, er det nødvendigt først at kortlægge begrebsrammerne for de to regelsæt, inden vi gennemgår de udvalgte regnskabsområder mere dybdegående. Begrebsrammerne fungerer som fundamentale elementer, hvorpå regnskabsreglerne er baseret, og da et af hovedformålene med disse er at være en hjælp for regnskabsbrugerne ved deres forståelse af informationen, som gives i regnskabet 24, er det relevant først at behandle begrebsrammerne Begrebsrammen Med udgangspunkt i den begrebsramme, som blev udarbejdet af Financial Accounting Standards Board (FASB), hvilket er den amerikanske pendant til IASB, indførte IASB i 1989 en begrebsramme, som i det store hele svarede til FASBs begrebsramme. 25 Ved udarbejdelsen af IFRS for SME valgte man at basere standarden på den samme begrebsramme, som gør sig gældende for fuld IFRS, jf. afsnit 2.35 i standarden. I Danmark har man valgt at indarbejde en begrebsramme i ÅRL 11-16, hvilken i al væsentlighed er i overensstemmelse med IASBs begrebsramme. 26 Da der overordnet set ikke er nogen markante forskelle mellem begrebsrammen for ÅRL og begrebsrammen for IFRS, og begge regelsæt derfor tager udgangspunkt i de samme generelle ret- 23 Finansiel rapportering, side Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, side Finansiel rapportering, side Indsigt i årsregnskabsloven, side 43 og 44. Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, side