Indholdsplan Gribskov Efterskole

Transkript

1 Indhold Vedtægter... 3 Gribskov Efterskole værdigrundlag Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Fagbeskrivelser Undervisningsplan Dansk i 9. A Undervisningsplan Dansk i 9. B Undervisningsplan Dansk i 10. C og E Undervisningsplan dansk 10.D Undervisningsplan for matematik 9. klasse Undervisningsplan for matematik i 10. klasse Undervisningsplan for engelsk 9.klasse Undervisningsplan for engelsk 10.klasse Undervisningsplan fransk 9. klasse Undervisningsplan fransk 10. klasse Undervisningsplan for tysk 9.klasse Undervisningsplan tysk 10. klasse Undervisningsplan for fysik/kemi i 9. Klasse Undervisningsplan for fysik/kemi 10. Klasse Undervisningsplan for historie 9.klasse Undervisningsplan for geografi i 9. klasse Undervisningsplan for samfundsfag 9. klasse Undervisningsplan for biologi 9. klasse Undervisningsplan i kristendomsundervisning 9. klasse Undervisningsplan for Dansk for 2 sprogede Formål: Undervisningsplan for Outdoor Undervisningsplan for Krea-linjen Undervisningsplan musik Undervisningsplan medie Morgensamling Fællesmøde

2 Afdelingsmøde Farveltime fredag Planer for ikke normalt skemalagte dage Skolens årsplan og skemaer Elevernes ugentlige timetal Skoleåret i korte træk Dagsrytme Efterskolearbejdets tilrettelæggelse Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse Involvering af eleverne i skolens dagligdag Selvevaluering Standpunktskarakterer Praktiske forhold håndbog HUSKESEDDEL

3 Vedtægter 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk. 1 Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Gribskov efterskole er oprettet i august 1983, og har hjemsted i Gribskov kommune. Stk. 3 Gribskov efterskole ejer matr. nr. 6-a og 6-f Unnerup by, Vejby. Adresse: Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby Stk. 4 Gribskov efterskole er oprettet i samarbejde med Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge med det formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere eleverne til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre eleverne egnede til at deltage aktivt i det demokratiske, multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer. Stk. 5 Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen: med respekt for andres holdninger og meninger med hensyntagen til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund Stk. 6 Efterskolen drives inden for rammerne af lov om frie kostskoler. 2 Skolekreds Stk. 1 Som medlem af institutionens skolekreds kan optages medlemmer af repræsentantskabet for KFBU, samt forældre og andre myndige personer, der føler tilknytning til skolen. Stk. 2 Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet. 3

4 Stk. 3 Medlemskab giver ret til på generalforsamlingen, at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4 Skolens årsregnskab sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne af skolekredsen og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegningen, der sendes til offentlig myndighed. Stk. 5 Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. 3 Skolens drift Stk. 1 Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og elevbetaling. Stk. 2 Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedringer af undervisningsmaterialer, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig for skolens drift, skal anbringes i henhold til 8 i lov om frie kostskoler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på andre konti m.v. som andre end skolen disponerer over. 4 Generalforsamlingen Stk. 1 Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2 Generalforsamlingen vedtager ændringer i skolens vedtægter, jvf. 12 og træffer beslutning om skolens nedlæggelse jvf

5 Stk. 3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, ved almindeligt brev til medlemmerne af skolekredsen, med mindst følgende dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Godkendelse af det reviderede regnskab Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Evt. Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslaget bekendtgøres for medlemmerne senest 2 dage før generalforsamlingen. Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling, sammen med dagsordenen. Stk. 6 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jvf. dog 13. Stk. 7 1 medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8 Der føres protokol over det, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten. Protokollen opbevares på skolen. 5 Bestyrelsens sammensætning Stk. 1 Bestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, som vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ligeledes vælges der hvert år en suppleant. Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 2 år og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt. Genvalg kan finde sted. 5

6 Stk. 3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden. jf. stk. 1 og 4 Stk. 4 Elever og medarbejdere ansat på Gribskov efterskole, kan ikke være medlem af bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark, eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6 Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor undervisningsministeriet, herunder at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Stk. 3 Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne efter indstilling fra forstanderen. Stk. 4 Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 6 Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. Stk. 7 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jvf. 10 stk. 1. Stk. 8 Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 6

7 7 Bestyrelsens arbejde Stk. 1 Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Stk. 2 Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne, med en dagsorden for hvilke sager der skal behandles. Stk. 3 Formanden leder forhandlingerne og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort, at få sin afvigende mening indført i protokollen. Protokollen opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret flertal, med 4 af 5 stemmer. Stk. 5 Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6 En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt, at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 7 Bestyrelsen kan ved konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne. Stk. 8 Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7

8 8 Skolens daglige ledelse Stk. 1 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2 Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3 Forstanderen kan bemyndige en viceforstander/stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen. Stk. 4 Forstanderen ansætter og afskediger medarbejdere bortset fra lærere og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere. Stk. 5 Forstanderen er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. 9 Medarbejder- og lærerråd Stk. 1 Skolens forstander og øvrige faste medarbejdere udgør medarbejderrådet. Stk. 2 Medarbejderrådet har ret til at udtale sig i sager der vedrører skolens almindelige daglige drift. ved ansættelse af praktisk personale ved ændring af skolens formål ved vedtagelse og ændringer i skolens årsplan Stk. 3 Medarbejderrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 4 Skolens forstander/viceforstander og lærere danner et lærerråd. Stk. 5 Lærerrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 6 Lærerrådet har ret til at udtale sig ved ansættelse og afskedigelse af lærere. 8

9 Stk. 7 Bestyrelsen og det samlede personale mødes 1 gang årligt. 10 Regnskab og revision Stk. 1 Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden 1. april. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie kostskoler. Stk. 2 Revisionen skal være afsluttet hvert år inden 1. april, hvorefter det reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat, sendes til skolens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jvf. 5. Stk. 3 Regnskabsåret er kalenderåret. 11 Tegningsret Stk. 1 Til at tegne skolen kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene altid skal være formanden. Stk. 2 Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et flertal på 4 af 5 bestyrelsesmedlemmers stemmer, herunder formandens underskrift. 12 Vedtægtsændringer Stk. 1 Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af undervisningsministeriet. Stk. 2 Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, med mindst 14 dages mellemrum. 9

10 13 Nedlæggelse Stk. 1 Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås et sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Stk. 2 Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsparagraffen, skal den nedlægges. Stk. 3 Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4 Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5 Overskydende midler anvendes med undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. Vedtaget på generalforsamlingerne: 18. april 2007 og 09. maj

11 Gribskov Efterskole værdigrundlag Undervisning såvel som samvær vil på Gribskov Efterskole være organiseret så begge dele indeholde elementer af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ved livsoplysning forstår vi: At stimulere den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. At udvikle elevernes fortrolighed med dansk kultur og give dem forståelse af andre kulturer. At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre ved at undervise og være sammen med dem på en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vil vi gøre ved at: undervisningen i de forskellige fag tilrettelægges så undervisningsplaner og årsplaner tilpasses dette. (Se planer) Samværet tilrettelægges ud fra dette formål. (Se planer) Konkrete tiltag: Tema der går igen hele året både på pædagogisk weekend, i undervisningsplaner og planlagte aktiviteter er Trivsel- plads til alle Der er afsat 2 hele trivselsdage. Ved folkeoplysning forstår vi: Eleverne skal opleve lyst og evne til at tage ansvar for og indgå i et engageret samfundsliv med de rettigheder og pligter, det kræver. Det vil vi gøre ved at: Bevidstgøre eleverne om egne kompetencer (faglige, sociale, kreative, interkulturelle) Øge elevernes indsigt i klarlægning og videreudvikling af egne kompetencer Hjælpe eleverne til at finde deres egen læringsstil. Konkrete tiltag: Foredrag og temadag for ansatte om forskellige læringsstile og implementering i dagligdagens undervisning og samvær Afdelingsmøder laves om til samtalefora med aktuelle emner. Ved demokratisk dannelse forstår vi: Dannelse: Dannelse for alle: Det, der er almindeligt udbredt i befolkningen. Alsidig dannelse: Udvikling af alle sider hos eleven (kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske og kommunikationsmæssige) Almindelig dannelse: Forhold af almindelig interesse, der vedkommer os alle. Kulturel dannelse: Udvikling af værdi sæt, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser. Politisk dannelse: udvikle evne og vilje til at være aktiv deltager i fællesskaber, der udøver og træffer beslutninger om magt og fordeling, ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. 11

12 Demokratisk dannelse: Arbejde hen imod at vores elever udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ansvarligt og kompetent i det demokratiske samfund. Det vil vi gøre ved at: Videreudvikle elevråd og div. andre elevfora med hørings- og beslutnings kompetencer. Undervisningen vil tage afsæt i den demokratiske proces der foregår i et læringsmiljø, hvor alle vil blive hørt, men også skulle redegøre for evt. konsekvenser af fremsatte synspunkter. Konkrete tiltag: Vi ansætter en lærer med grundig erfaring i elevrådsarbejde, og sætter timetallet op for arbejdet med elevrådet. Efter drøftelser i lærergruppen har vi valgt at fokusere mere konkret på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Eksempelvis er der på elevernes anmodning brugt podcasts som en metode i danskundervisningen. Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Skolen har til skoleåret optaget 95 elever, 43 piger og 52 drenge i alderen år, fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser. Optagelse sker kun efter, at kommende elever og deres forældre har fået tilsendt brochure, som er optagelsesgrundlaget og været på besøg på skolen. Ved besøget på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet oftest sammensat ved, at elever og forældre får en præsentation af skolen og en rundvisning. Herefter kan elevkontrakten udfyldes, hvorefter skolen vurderer ansøgningen. Alle de forældre/elever, der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som opfylder kravet om at kunne følge en normal undervisning på det givne grundlag, bliver optaget. Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t. 500 kr og et gebyr på 2000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er forældrenes endelige bekræftelse af indmeldelsen. 12

13 Fagbeskrivelser I de enkelte fag har vi beskrevet de nedenstående områder: formål mål materialer indhold elevforudsætninger evaluering I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fag områder, hvorved slut målene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 9. eller 10. klassetrin, afhængigt af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget undervisningsplaner og årsplaner for alle fag, herunder linjefag. Undervisningsplaner for ikke normale skemalagte dage findes efter planerne for de enkelte fag. Emnedage, terminsprøveperiode, selvvalgt opgave/projektopgave, lejrskoler og mundtlig prøveperiode har separate beskrivelser. Undervisningsplan Dansk i 9. A (Underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. 13

14 Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation 14

15 forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. 15

16 Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 16

17 Årsplan dansk 9.A Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 'Eventyr' -At eleverne kan læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg -At eleverne får kendskab til forskellige analysemetoder Den lille rødhætte, Den lilla møghætte og pulven, Ørneflugt, samt diverse analysematerialer Samlet på klassen gennem analyseforløb (uge 36 lejrskole) 'Identitet' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Fremlæggelser samt forskellige skriveøvelser. 41 'Billedanalyse -At eleverne bliver i stand til at fortolke billedlige udtryk -At eleverne får kendskab til forskellige analysemodeller -At eleverne kan bruge korrekte udtryk i forbindelse med billedanalyse 42 Efterårsferie Forskellige analysemodeller samt teoretiske tekster om billedanalyse. Evaluering vil ske i forbindelse med det næste emne, 'Pressefoto' 'Pressefoto' Demokratisk dannelse... Få indblik i en bestemt fremstillingsform... Forløbet er ikke helt fastlagt, men eleverne skal arbejde med forskellige pressefotos og selv tage og bearbejde deres egne 'pressefotos' Udstilling 45 Aktivitetsdage Tværfaglig undervisning, evt., 'miljø' 48-1 '1-2-3 nu!' -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster -At eleverne får kendskab til forfatteren og læser andre korte noveller af samme forfatter -At eleverne kan analysere større værker og bruge en 1. værk, '1-2-3 nu!' af Jesper Wung-Sung Skriftlig afleveringsopgave 17

18 hensigtsmæssig analysemodel Opstart af projektopgave + 2. værk, 'Nordkraft' 2-3 Kortfilm 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik 7 Vinterferie 'Barn/voksen' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Reklamer (uge 14, prøveforberedende dage) 3. værk? 17 'Lyrik' At eleverne bliver i stand til at fortolke og analysere lyrik i forskellige udtryksformer. -At eleverne bliver fortrolige med forskellige analysemodeller skriftlige prøver Repetition Projetforberedende materiale samt filmen 'Nordkraft' af Jakob Ejersbo Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Digte af nyere og ældre dato samt diverse analysemodeller. Små skriveøvelser, fremlæggelser, samlet på klassen Fremlæggelser i form af eget digt. 18

19 Undervisningsplan Dansk i 9. B (Underviser: Anders Hemmingsen ) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation 19

20 skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. 20

21 Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. Da eleverne kommer fra vidt forskellige klasser og besidder forskellige niveauer inden for danskfaget, vil der så vidt muligt differentieres, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og tests. 21

22 Årsplan dansk 9.B Uge Indhold Bemærkninger Genrer Introduktion til forskellige genrer med udgangspunkt i bogen sæt skrivespor. 36 Lejrskole Noveller Arbejde med noveller fra Novelleveje primært med fokus på temaet Fra barn til voksen Medier Forløbet fokuserer på mediernes kommunikationsform og deres indflydelse på det moderne samfund. 41 Sagprosa Forløb om journalistikkens kendetegn og avisens genrer. 42 Efterårsferie 43 Pressefoto Forløb med analyse og egen produktion af pressefotos. 44 Eventyr Analyse af forskellige eventyr med fokus på kunsteventyrets funktion. 45 Aktivitetsdag Tværfaglig undervisning 48-1 Værk De gale af Kim Fupz Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 2-3 Kortfilm Forløb omkring kortfilm med fokus på berettermodellen og filmiske virkemidler. 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik Grammatikkursus 7 Vinterferie 8-10 Værk Ondskaben af Jan Guillou Analyse af romanen Ondskaben. Vi ser filmen og sammenligner Reklamer Analyser og produktion af reklamer Værk NU Af Jesper Wung-Sung Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 17 Lyrik Digte af nyere og ældre dato, samt diverse analyseredskaber Skriftlige prøver Repetition 22

23 Undervisningsplan Dansk i 10. C og E (underviser: Liliane Dahl Nielsen) Mål Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende 10.klasses prøve. Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor følgende discipliner: - det talte sprog - det skrevne sprog både det at læse og skrive - forståelse for sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne tale klart og varieret om forskellige emner. De skal kunne tilpasse deres mundtlige fremlæggelser til situationen og anvende hjælpemidler efter behov. Vi lægger vægt på at eleverne bliver bedre til at fremlægge faglige emner, men de skal også kunne udtrykke personlige følelser og erfaringer. Eleverne skal kunne læse sikkert og med en god forståelse. De skal være i stand til at fastholde det væsentlige i det læste, og de skal vise indsigt i forskelligartede teksters virkemidler. Derudover skal de kunne læse norske og svenske tekster. Eleverne skal ligeledes kunne skrive klart og forståeligt tilpasset forskellige genrer. Som i det mundtlige arbejde skal eleverne både kunne skrive analyseopgaver, men de skal også være i stand til at udtrykke tanker, følelser og fantasier skriftligt. Eleverne skal selvstændigt kunne læse og analysere og fortolke forskellige tekster hentet fra forskellige sammenhænge og perspektivere disse til andre tekster og samfundsforhold generelt. De skal opnå viden om teksters indplacering i forskellige kulturelle og historiske sammenhæng. Indhold: I danskundervisningen vil vi arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor skønlitteratur og sagprosa. Eleverne vil således stifte bekendtskab med et bredt udvalg af dansk litteratur og undervejs anvende varierede arbejdsmetoder på teksterne, således at de får flere indgange til at forstå og arbejde med dem. Materialer: Vi skal læse danske romaner, digte og noveller, samt aktuelle avisartikler. Samtidig bruges lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer fra f.eks. aviser, ugeblade, medier og film. Elevforudsætninger Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. 23

24 Evaluering: I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og hvor manglende afleveringsopgaver påføres. Derudover foregår også en intern løbende evaulering, hvor eleverne skriftligt modtager respons på afleverede opgaver eller oplæg. Undervejs er eleverne tillige med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan dansk 10. C uge Tema Pensum Aktivitet Mål Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst Hovedværk Eleverne læser Til sommer 39- Lyrikintroduktion Eleverne læser 41 forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 43- Aviskonkurrence Eleverne skal fremstille 45 deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 48 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame. Eleverne laver deres egen reklame for et valgfrit produkt Pararbejde med rapportaflevering Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gysere Diverse gysere Individuel Pararbejde med egenproduktion af gysere + fremlæggelse 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring Hovedværk Eleverne ser To verdener og arbejder gruppevis med filmen. Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling Gruppearbejde med fremlæggelse At eleverne får redskaber til at læse og forstå en hel roman At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne får indblik i gyserens virkemidler både i tekst og levende billeder. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 24

25 17- Repetition + synopseskrivning Ser uddrag af Schindlers liste Årsplan dansk 10. E uge Tema Pensum Aktivitet Mål Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Papirer om Freuds personlighedsmodel Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst Lyrikintroduktion Eleverne læser forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 39 Hovedværk Eleverne ser Kærester og arbejder gruppevis med filmen Den kriminelle novelle Aviskonkurrence Eleverne læser 2-3 kriminoveller Eleverne skal fremstille deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 45 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame Hovedværk 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser Kunsten at græde i kor og arbejder gruppevis med romanen. Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole 3+6 Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie Ser uddrag af Schindlers liste 14 - Repetition og synopseskrivning Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Eleverne skriver selv en kriminovelle Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får forståelse for krimigenrens virkemidler og både kan finde dem i analysen og anvende dem praktisk i egenproduktion At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne forstår romanens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 25

26 Undervisningsplan dansk 10.D (underviser: Palle Thomsen) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende det danske sprog, såvel som læst, skrevet og talt i den almene dannelse der skal lede dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Formål: Det er undervisningens formål igennem de danskfaglige aktiviteter, at fremme elevernes lyst til at bruge sproget, på et nuanceret og interkulturelt niveau, og at styrke elevernes selvforståelse, forståelse af omverdenen og samspillet mellem disse. Materialer: Der anvendes trykt litteratur både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, fil, auditive medier og drama. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, i form at Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. Eleverne introduceres til pressefoto som genre,introduceres til pressefotoets virkemidler. At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. At eleverne får indsigt i tegneserie som genre At eleverne for et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen, dette sker blandt andet via at eleverne får et tidsbillede af Danmark i 70 erne. At eleverne indgående træner grammatik. At eleverne tager stilling til realistiske problemstillinger. Elevforudsætninger: Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 9. skoleår. Evaluering: Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og diskussioner på klassen. 26

27 Årsplan dansk 10. D Uge Emne Mål Handleplan/aktivitet Pressefoto Eleverne introduceres til pressefoto som genre. Elevene introduceres til pressefotoets virkemidler. Eleverne ser og samtaler om en række udvalgte pressefotos. Eleverne medbringer og fremstiller selv pressefotos til klassediskussion. 37 Avistema At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. Der fremstilles en artikel som skrives som en journalist ville gøre. Dette gøre i et live role-play Reklamer At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. At elverne aktivt tager stilling til reklamer udfra forskellige moralske problemstillinger. Der analyseres diverse trykte reklamer. Eleverne fremstiller selv reklamer Fordybelsesperiode Den (u)mulige kærlighed At elever får sat ord og billeder på deres tanker om kærlighed I det store perspektiv og i det lille Noveller Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i episke tekster Eleverne får en dybere forståelse for perspektivering og selvforståelse. Eleverne læser epik, lyrik, journalistik, ser film og drama, hører musik. Deltager i diskussioner, og laver oplæg for klassen. Eleverne læser forskellige noveller; bl.a. Drivhuset, Vædderen og andre (herunder syndefaldsmyten.) Eleverne skal skrive tekst med novellepræg Lyrik Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. Eleverne læser tekster fra forskellige perioder. Elever lytter og analyserer sangtekster. Eleverne skriver selv digte. 1-4 Fordybelsesområde Identitet Inkl. Martin & Victoria Eleverne for en indsigt i sig selv og hvem de er. Eleverne læser Martin og Victoria for at eleverne får et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen. Ser film; Fucking Åmål, laver dramaøvelser. 8-9 Grammatik + Tegneserie At eleverne indgående træner grammatik. Desuden stifter de bekendtskab med tegneserier. Eleverne studerer specielle grammatiske faldgruber. Eleverne læser en udvalgt tegneserie, med henblik på en analyse. 27

28 11-13 Fordybelsesperiode Danmark Eleverne opnår større forståelse og indsigt, samt danner sig en mening i forhold til danskhed som begreb. Der læses tekster med Danmark, som indhold. Tekster og film (Nordkraft) Forfatterskabslæsning: Dan Túrell 16 Prøveforberedende dage At eleverne får et dybere kendskab til Dan Turells liv og værker. Elverne læser digte, noveller, erindringer, romanuddrag og ser og lytter til produktioner med Dan Túrell. 17 Repetetion Undervisningsplan for matematik 9. klasse (underviser: Emil Hartoft) Mål: Målet er at eleverne kan danne begreber indenfor matematik og finde metoder og oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvarlighed over for det at lære matematik. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. Der bliver taget udgangspunkt i opgave løsning, og teoretisk gennemgang. Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og problemstillinger. Målet er, at den enkelte elev kan blive gjort klar til eksamen og få indhentet de mangler de har. Materialer: Faktor matematik begrebsbog og arbejdsbog Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning Opgaver fra nettet Indhold: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Eksamens forberedelse Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger Evaluering: Der vil være prøver i løbet af året for at se hvor meget eleverne har lært, og samtaler for at høre elevens egen vurdering. 28

29 Årsplan matematik 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet 33 Intro til faget Rumfang Kursus 1 i Arbejdsbogen Beregninger af forskellige figurer Brøkregning Kursus 2 i Arbejdsbogen Brøker og algebra Anvendelse af brøker Målestok Kursus 3 i Arbejdsbogen Beregninger Tegninger i forskellige målestoksforhold Familieøkonomi Kursus 4 i Arbejdsbogen Renter, aktier, obligationer og valuta. Køb nu, betal senere Hvad koster det at bo Eleverne vil gennem året også lave problemregninger til aflevering og lave færdighedsregninger i timerne. Undervisningsplan for matematik i 10. klasse (underviser: Peter Laursen) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleven op til 10. klasseprøven i matematik. Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation indgår i arbejdet med emner og problemstillinger. Materialer: Faktor matematik 10, begrebsbog og arbejdsbog, Marianne Holmer og Svend Hessing. Læreudarbejdet materiale til gennemgang af regneark samt målestoksforhold. Desuden læreudarbejdet materiale som supplement til grundbøgerne. Indhold: Statistik Funktioner Vækstfunktioner Økonomi Sansynlighedsregning Tal 29

30 Algebra Geometri Bevisførelse Elevforudsætninger: Undervisningen er tilrettelagt så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne skal individuelt og i fællesskab lære at matematik både er et redskab til problemløsning og til brug i kreative fag. Undervisningen giver endvidere eleverne mulighed for indlevelse og fremmer deres fantasi og nysgerrighed. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende både ved samtaler med eleverne, men også ved at deres udbytte bliver vurderet med karakterer ved afleveringsopgaver. Årsplan for matematik i 10. klasse Uge Aktivitet 33 Introduktion til faget 34 og 35 Statistik 37 Førstegradsligninger 38 Andengradsligninger 39 Andengradsfunktioner (parablen) 40 og 42 Problemregning 44 Vækstfunktioner og omvendte funktioner 45 og 46 Økonomi 48 Kombinatorik 49 og 50 Sandsynlighedsregning 51 Terminsprøve 1 Tal 2, 3 og 4 Geometri 8, 9 og 10 Problemregning 11 og 12 Individuelle opgaveløsninger 13, 14, 15 og 17 Repetition af årets pensum 18 og 19 Skriftlige prøver 20 og 21 Individuelle øvelser i fremlæggelse 22, 23 og 24 Mundtlige prøver 30

31 Undervisningsplan for engelsk 9.klasse (underviser: Martin Stenderup-Larsen og Lone Lichtenberg) Mål: Målet med undervisningen er at før eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: Formålet med undervisningen i engelsk på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Indhold: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt- indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Se i øvrigt årsplanen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9.kl. niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers forskellige behov ud fra deres niveau. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og manglende afleveringsopgaver påføres. Dette sammenlignes med de fastsatte mål og evalueres derudfra. 31

32 Årsplan engelsk 9.kl Uge Tema Pensum Skr. arb. Aktivitet Rights. Om at sige sine meninger, hvor rettigheder ikke overholdes, og hvor andre rettigheder gælder USA history and Culture Kultur- og samfundsforhold i et engelsk talende land Personlige retttigheder, borgerrettigheder, børns og dyrs rettigheder, den stjålne generation, ret til at bære våben (skoleskyderier) Naturkatastrofer, USAs historie, berømte steder og attraktioner Grammatik intro Ordklasser m.m. Afsluttende skriftlig opgave Grammatik Skriv en beretning Afsluttende skriftlig opgave Individuelt Pararbejde Elevforedrag: (presentation og discussion tasks i grupper) IT Individuelt Pararbejde IT Elevforedrag: (presentation og discussion tasks i 2- mandsgrupper 1-10 Young People Hvordan og hvornår bliver man voksen, overgangsritualer i forskellige kulturer, kørekort, job osv Law and Order Hvorfor har vi love, og hvad er ret og rimeligt i vores og andre kulturers samfund Valg af emne samt disposition til selvvalgt opgave Tekster om sports, music, rites of passage, eating disorders, personlighedstest fra BBC, Evt. film: Ciderhouse Rules og Small Avalances Happy slapping, retssystemer, fængselsforhold, bander, våben Ordbogsøvelser Grammatik Digte Afsluttende skriftlig opgave Grammatik Ordbogsøvelser Brevskrivning Afsluttende skriftlig opgave Individuelt Pararbejde IT Drama Elevforedrag: (presentation og discussion tasks individuelt) Individuelt Pararbejde Debat IT Elevforedrag: (presentation og discussion tasks individuelt) Undervisningsplan for engelsk 10.klasse (underviser: Martin Stenderup-Larsen og Lone Lichtenberg) Formål: Formålet med undervisningen i engelsk i 10 kl. på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kulturog samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. 32

33 Kommunikative færdigheder: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem den afsluttende FS10 prøve. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Indhold: Indholdet i undervisningen er beskrevet i årsplanen. Elevforudsætninger: Klasserne er delt efter niveau, så undervisningen tilrettelægges efter elevernes forudsætninger, med henblik på slutmålet der er FS10. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og manglende afleveringsopgaver påføres. Dette sammenlignes med de fastsatte mål og evalueres derudfra. 33

34 Årsplan for engelsk 10.klasse uge tema pensum Skr. arb aktivitet USA history and Culture History of USA Civil rights movement Segregation and integration USA today Evt. Mississippi Burning Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Individuelt, pararbejde, elevforedrag, gruppearbejde Crime (Perioden planlægges i samarbejde med praktikant) Juvenile delinquency Schoolshootings Evt. Bowling for Columbine samt Elephant Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Digt Individuelt, Pararbejde, Fremlæggelse, Drama, IT Youth and Identity Education and life ahead Growing up Extreme sports Evt: Virgin Suicides, My right foot and 20 sec. of joy. Rites of passage Wartime Children during war Second World War Nuclear Powers Freedom fighter or terrorist Udarbejdelse af disposition og målrettet skriftlig træning Skriftlig træning samt øve og udarbejde disposition Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Write a shortstory Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Individuelt, Pararbejde, Kreativt arbejde Individuelt, Pararbejde, Fremlæggelse i Grupper, IT Undervisningsplan fransk 9. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer.være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog 34

35 Indhold: Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 2 år. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan Uge Emne Ungdom 44-2 Krig og fred 2-13 Normalitet og forskellighed Repetition Undervisningsplan fransk 10. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FS10. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer. Være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog Indhold: Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 3 år. 35

36 Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan Uge Emne Ungdom 44-2 Krig og fred 2-13 Normalitet og forskellighed Repetition Undervisningsplan for tysk 9.klasse (underviser: Carsten Husher) Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Mål Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Materialer Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indhold Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger 36

37 Evaluering Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 9. klasse tysk Uge Tema / Emner Skriftligt arbejde Aktivitet 32 Intro til tysk Grenzen Die geografische Grenze Die persönliche Grenze Die physische Grenze Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elev fremlæggelse Gruppearbejde Zeit MeineZeit KeineZeit Zukunft Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde 02-9 Erwachsen Fast schon Erwachsen Wirklich Erwachsen Bestimmt nicht Erwachsen Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Spuren Auf der Spur von dem Fremden Auf der Spur von Heimat Auf der Spur von Erfolg Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Eksamensforberedelse Mundtligt / Skriftligt Undervisningsplan tysk 10. klasse (underviser: Carsten Husher) Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sprogligebevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Mål Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA10. 37

38 Materialer Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indhold Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger Evaluering Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 10. klasse tysk Uge Tema / Emner Skriftligt arbejde Aktivitet 32 Intro til tysk Grenzen Die geografische Grenze Die persönliche Grenze Die physische Grenze Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elev fremlæggelse Gruppearbejde Zeit MeineZeit KeineZeit Zukunft Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde 02-9 Erwachsen Fast schon Erwachsen Wirklich Erwachsen Bestimmt nicht Erwachsen Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Spuren Auf der Spur von dem Fremden Auf der Spur von Heimat Auf der Spur von Erfolg Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Eksamensforberedelse Mundtligt / Skriftligt 38

39 Undervisningsplan for fysik/kemi i 9. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Materialer: Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe Prisma kemi 8/9 og dertil hørende elevark fra kopimappe Spørg Naturen tema: Vand Materialer hentet fra internettet. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Indhold: Sikkerhed omkring faget. Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, transformation. Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Syrer og baser Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Et emne i organisk kemi f.eks. Alkohol. Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan for fysik/kemi 9. klasse Den følgende plan er formuleret med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for fysik og kemi. I undervisningen vil der blive brugt diverse lærebogsmaterialer, men i særdeleshed også informationer, som eleverne søger på nettet. 39

40 I den daglige undervisning vil der være en blanding af eksperimenter og teoretisk arbejde samt elevernes selvstændige arbejde med skriftlige opgaver til emnerne som eleverne siden vil kunne bruge som materialer ved deres afgangsprøve. Tidsrammerne er vejledende, og hvis eleverne kommer med emner der pludselig er i medierne, så kan de meget vel blive inddraget i faget i stedet for et af de nedenfor nævnte. Periode Mål Eksempler på emner Uge Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til: At beskrive hovedtræk ved samfundets energi forsyning, herunder elektrisk energiforsyning At gøre rede for energiomsætningen, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller. Magneter, deres historie og anvendelse gennem tiden. Jordens magnetfelt, kompasset. Magnetstriben på dankort. Magnetisering. H.C. Ørsteds opdagelse. Lave skrotkran, påvisning af magnetfeltet, magnetisering ved hjælp af elektromagnetisme. Andre anvendelser af elektromagneter. Induktion og vekselstrøm Uge At eleverne opnår viden om hvordan vekselstrøm produceres, og hvordan den fordeles til forbrugerne. At eleverne opnår viden om andre energikilder end fossile brændsler. Vekselstrømsgeneratoren, transformation, energikilder herunder alternative energikilder. Kinetisk og potentiel energi. Uge At eleverne opnår viden om drivhuseffekt- naturlig og menneskeskabt, og hvordan de kan være med til at reducere udslip af drivhusgasser. Arbejde med kul og olieprodukter. Kulstoffets kredsløb, herunder om dannelse af og anvendelse af fossile brændstoffer. Benzinmotoren, CO 2-udslip, alternative energiformer energiforbrug, energitab, brintsamfundet. Uge 49-2 Uge 3-9 Uge At eleverne opnår viden og kendskab til atmosfæren. Hvad betyder det for jorden at have en atmosfære. Hvad menes der med luftforurening og syreregn. Har menneskets adfærd indflydelse. At eleverne får kendskab til begrebet energi. Hvad er energi. Hvordan og hvornår bliver energi omsat fra en form til en anden. Hvordan fremskaffer vi energi og hvordan distribuerer vi den? Hvilke problemer har vi i energisektoren og hvordan tegner hverdagen? At eleverne får kendskab til metaller, deres Atmosfærens luftlag, sammensætning og temperatur. Forbrænding og ånding. Fotosyntesen Påvisning af organiske gasarter. Oxygen, kuldioxid, nitrogen. Solen som energikilde, lagerenergi. Vedvarende energi. Energiformer: Mekanisk energi, elektrisk energi, strålingsenergi mm. Energiomsætning, nyttevirkning. Fossile brændstoffer. Fremtidens energiforsyning. Biomasse, bioethanol. Metallers egenskaber, korrosion, galvanisk 40

41 Uge Uge kemiske egenskaber og deres anvendelse. At eleverne opnår kendskab til forskellige metallers massefylde At eleverne opnår viden om syrer, baser, ph, ioner, salte. At eleverne opnår viden om hvordan kemikalier skal håndteres i dagligdagen. At eleverne opnår kendskab til radioaktive stoffer og deres anvendelse. At eleverne opnår viden om isotoper og ustabile grundstoffer. tæring, galvaniske elementer, udvalgte metallers udvindelse. Samarbejde med matematik om massefylde. ph-systemet, ioner, stærke og svage syrer og baser. Fortynding, neutralisation, salte. Syrers og basers anvendelse i hverdagen. Atomkraft, anvendelse af ioniserende stråling. Halveringstid. Ioniserende strålings farlighed. Deponering af atomaffald og halveringstid. Undervisningsplan for fysik/kemi 10. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Materialer: Prisma fysik 10U Udvalgte afsnit Prisma kemi 10 Ny Prisma 10 Lydens univers Materialer hentet fra internettet, bl.a. animationer. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Indhold: Sikkerhed omkring faget. Svingninger og bølger Lyd Lys 41

42 Organisk kemi: Alkohol, fossile brændstoffer, sæbe og enzymer Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger og de opstillede mål. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan for fysik/kemi 10.klasse Den følgende plan er formuleret med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for fysik og kemi. I undervisningen vil der blive brugt diverse lærebogsmaterialer, men i særdeleshed også informationer, som eleverne søger på nettet. I den daglige undervisning vil der være en blanding af eksperimenter og teoretisk arbejde samt elevernes selvstændige arbejde med skriftlige opgaver til emnerne som eleverne siden vil kunne bruge som materialer ved deres afgangsprøve. Tidsrammerne er vejledende, og hvis eleverne kommer med emner der pludselig er i medierne, så kan de meget vel blive inddraget i faget i stedet for et af de nedenfor nævnte. Periode Mål Eksempler på emner Uge Svingninger og bølger: Eleverne skal med dette emne lære at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Forståelse af svingninger og bølgers natur skal danne grundlag for det senere arbejde med lyd og lys. Svingning og svingningstid Energiomsætning Frekvens Resonans Periodiske bølger Bølgers fart og bølgeformlen Bølgers egenskaber Interferens Richter-skalaen Stående bølger Uge Emnet: Lydens univers At give eleverne indsigt i lydens egenskaber via eksperimenter. At eleverne får viden om menneskers og dyrs hørelse, samt hvordan de frembringer lyd. At eleverne får viden om støj og hvordan man forebygger høreskader At eleverne får kendskab til lysfænomener fra dagligdagen f.eks. musikinstrumenter og anvendelse af ultralyd. Lydens egenskaber Dopplereffekten Menneskets brug af ultralyd Øret Lydmålinger og støj Musikinstrumenter og tonerækken Tinnitus Lydbilleder Uge Emne: lys At give eleverne viden om lysets egenskaber via eksperimenter. At eleverne kan benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge Hvad er lys? Beregning af lysets bølgelængde Lysets farvespektrum Kan lys helbrede? Lysets spredning i atmosfæren 42

43 Uge At give eleverne viden om nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling At eleverne opnår viden om et felt af den organiske kemi. Eleverne skal kunne beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelser ved forskellige forbindelser mellem atomer At eleverne opnår viden om drivhuseffekt- naturlig og menneskeskabt, og hvordan de kan være med til at reducere udslip af drivhusgasser. Lysets fart Lysets polarisation Lys som partikler Fotonens energi Arbejde med kul og olieprodukter. Kulstoffets kredsløb, herunder om dannelse af og anvendelse af fossile brændstoffer. De biologiske gasser: Nitrogen, Oxygen og kuldioxid Benzinmotoren, CO 2-udslip, alternative energiformer energiforbrug, energitab, brintsamfundet. Atmosfæren. Uge Uge I forlængelse af det forudgående arbejde med organisk kemi: Arbejdes videre med et eller to emner: Alkohol og sæbe Som eksempler på at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige At eleverne opnår kendskab til radioaktive stoffer og deres anvendelse. At eleverne opnår viden om isotoper og ustabile grundstoffer. Fremstilling af ethanol og ethanal Atomkraft, anvendelse af ioniserende stråling. Ioniserende strålings farlighed. Deponering af atomaffald og halveringstid. Undervisningsplan for historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser 43

44 kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter Kronologisk overblik: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Fortolkning og formidling: søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Formål: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet med faget er at eleverne skal kunne forstå, at deres fremtid er bestemt af deres fortid og deres nutid, give dem forståelse for, at de selv skriver historie. Eleverne skal have kendskab til relevante begivenheder fra historien, for at give dem forståelse for det samfund det lever i, deres nutid. Eleverne skal kende til relevante perioders årsagsforklaringer, for at sætte dem i stand til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Eleverne skal tilegne sig kronologisk overblik, så de forstår hvordan historieske begivenheder spiller ind på hinanden, og forstår hvordan det eventuelt kan påvirke vores fremtid. Historieundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning og demokratisk dannelse bredere. Det vil sige at der i undervisningen vil blive arbejdet ud fra elevernes individuelle holdningspunkter, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Der arbejdes med relevante historiske begivenheder, der er svarende til 9. klasse. De forskellige forløb er valgt ud fra kriterier fra Fælles Mål og Kanonpunkterne. Forløbene vil være prøveorienterede. Der vil i de forskellige forløb blive arbejdet med korrekt brug af kilder og korret kildesøgning, så eleverne bliver i stand til at arbejde analyserende og problemløsende. Eleverne vil arbejde med tekster, kilder, film- og lydklip, der skal sætte dem i stand til at forstå deres fortid, nutid og fremtid. 44

45 Der vil endvidere arbejdes med kronologisk overblik, så eleverne bliver i stand til at se og forstå historiens begivenheder i den rette sammenhæng. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film- og lydklip samt originale kilder. Der vil blive arbejdet med informationssøgning, så eleverne opnår korrekt brug af såvel trykte og elektroniske kilder. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 45

46 Årsplan for historie 9.klasse Uge Indhold Mål Materialer Evaluering Tidslinje - At eleverne kan gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi (uge 36 lejrskole, uge38 fagdag)) (uge 42 efterårsferie) Afvigerne Det gode liv - At kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. - At kunne forklare forskellige måder at organisere et samfund på. - At kunne indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret over mennesket. - At eleverne bliver i stand til kunne samtale om det gode liv ud fra historiske synspunkter og gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie. - At eleverne kan definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik 'Kildekritik' -At eleverne kan definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik - At eleverne kan søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Tværfaglig undervisning Selvalgt emne - At eleverne bliver i stand til selv at skrive og formulere en faktuel opgave - At eleverne bliver i bekendte med et kanonpunkt, de ikke før har stiftet bekendtskab med - At eleverne bliver i stand til at søge efter Eleverne søger selv information på nettet, med som udgangspunkt. - Historie 8, kap. 2, Poulsen, Jens Aage, Gyldendal, Relevante avisartikler eller tv-udsendelser. - Historie 9, kap. 1, Jensen, Nils Aage, Gyldendal, Relevante kilder fra bl.a. o g billeder fra Historie 8. Kopisider fra 'Til kilderne', og kildesøgning i diverse bøger samt sider på internettet. Eleverne finder selv materialer på nettet. Fremlæggelser og samtale på klassen. Diskussioner i grupper samt fremlæggelse af kildemateriale. Forløbet evalueres i det følgende emne, 'selvvalgt emne', hvor eleverne skal vise, at de forstår at bruge korrekte kilder. 'Selvvalgt emne' afleveres, og evaluering består dels i opgavens faktuelle indhold, dels korrekt brug af kilder. 46

47 og bruge korrekte kilder. 1-2 'En hel verden' - At eleverne bliver bekendte med begreber som terror og folkemord. - At eleverne forstår årsagsforklaringerne bag 11. september. -At eleverne forstår menneskerettighederne og deres eksistensgrundlag - At eleverne skal kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter 3 Uddannelsesdag 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6-9 (uge 7 vinterferie) 'Afrika/Europas nabo' -At eleverne bliver i stand til at forholde sig til, forstå og diskutere uligheder - At eleverne kan formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil - At eleverne kan sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene - At eleverne skal kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser 'Danmark besat' -At eleverne bliver bekendte med Danmark under besættelsestiden. -At eleverne får et kortere indblik i 2. Verdenskrig -At eleverne bliver fortrolige med årsagsforklaringer til krigens udrud og Danmarks besættelse -At eleverne skal kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor (uge tværfaglig dag + prøveforberedende dage) 'Den kolde krig' -At eleverne bliver fortrolige med årsagerne til den kolde krig -At eleverne får et bredt kendskab til årsagsforklaringerne Historie 9, kap. 4, Poulsen, Jens Aage, Gyldendal, 2009 Historie 9, kap. 3, Grubb, Ulrik, Gyldendal, 2009, samt uddrag af bogen 'Rwandas børn', evt. tv-klip Historie 8, kap. 4, Hansen, Ole Steen, Gyldendal, 2009, samt film og tv-udsendelser Historie 8, kap. 5, Roslyng- Jensen, Palle, Gyldendal, 2009 samt lyd- og billedklip Samtale i plenum ud fra forskellige kilder hentet i bogen 'Historie 9' Fremlæggelser Fremlæggelser Samtaler i grupper, evt. små fremlæggelser i grupper, vidensdeling. 47

48 bag den kolde krig -At eleverne skal formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil 'Udvandringen til Amerika i 1800-tallet' -At eleverne skal kunne karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider -At eleverne får en forståelse af Danmark i 1800-tallet og hvorfor folk udvandrede -At eleverne kan læse og forstå kilder korrekt og bruge historiske udtryk korrekt. Historie 8, kap. 1, Michaelsen, Karsten Kjer, Gyldendal, 2009 Fælles evaluering og opsamling i klassen Repetition Undervisningsplan for geografi i 9. klasse (underviser: Anders Hemmingsen) Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Undervisningsministeriet, Fælles mål, Geografi Formål: At eleverne: Opfylder kravene i fælles mål Tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Får forståelse af fremmede kulturer, og erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Tilegner sig en omverdenforståelse. Bliver klar til en mulig afgangsprøve. 48

49 Indhold: Indholdet i undervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Regionale og globale mønstre De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Eleverne skal lære at forstå sammenhænge på forskellige niveauer både regionalt og globalt. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen. Der arbejdes bl.a. med følgende begreber: det geologiske kredsløb, klima, landsformning (is, vand, vind). Eleverne skal lære at forstå sammenhængen mellem disse og deres betydning for menneskers levevilkår. Kultur og levevilkår Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er påvirket af hinanden og er gensidigt afhængige og i konstant forandring. Der skal der arbejdes med fremmede kulturer og forholdet mellem forskellige stater og folkeslag. Der inddrages problemstillinger der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. Der skal bl.a. arbejdes med begreber som: byudvikling, befolkningsudvikling, globalisering, internationale konflikter arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal lære at tage stilling til geografiske spørgsmål. De skal lære at anvende geografiske begreber og metoder til at indhente viden, beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Der arbejdes bl.a. med forskellige slags kort, globus, internet og foretagelse af egne undersøgelser. Materialer: I undervisningen benyttes som udgangspunkt undervisningsmaterialet Globus A + B samt andet materiale fra diverse fagbøger, internettet og lærerproduceret materiale. 49

50 Elevforudsætninger: Da eleverne kun er et år på efterskolen, betyder det også, at deres forudsætninger er vidt forskellige. Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har mulighed for at erhverver sig geografisk viden og kompetencer, som de kan anvende til at forstå deres omverden f.eks. miljøproblemer og regionale problemstillinger. Evaluering: Evalueringen vil bestå af både småtests og hyppige samtaler med eleverne efter endt undervisningsforløb. Årsplan geografi 9. klasse Uge Emne Centrale begreber Evt Jordkloden Dag/nat, årstider, solsystemet, måneformørkelse, solformørkelse, solhverv, jævndøgn, ækvator, vendekredse, længde- og breddegrader Vejr, klima Hydrotermfigurer, nedbør, vind, højtryk/lavtryk, klimazoner, plantebælter, klimaændringer, drivhuseffekt. I Uge arbejdes der tværfagligt i to temauger med klima som overskrift Befolkning Befolkningsvækst, befolkningspyramider, føselsrate, dødsrate, oprindelige folk. Én uge går til skilejrskole. Én uge går til projektopgave Erhverv Erhvervstyper, Landbrug, industri, ilande, ulande Pladetektonik Kontinenter, jordskælv, vulkaner, undergrund Regionalgeografiske oplæg Alle de vigtige begreber fra året 50

51 Undervisningsplan for samfundsfag 9. klasse (underviser: Liliane Dahl Nielsen) Mål: Målet med undervisningen i samfundsfag er at gøre eleverne til aktive og oplyste medborgere, der evner at tage kritisk stilling til deres omverden. Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag på Gribskov Efterskole er at give eleverne de kundskaber og færdigheder der er beskrevet i fælles mål for samfundsfag Materialer: Bogen Projekt Samfundsfag Fahrenheit 9/11 Avisartikler Internettet Goddag og farvelfærd, Folketinget arbejder, Min grundlov. Derudover vil aktuelle begivenheder blive inddraget i så stort omfang som muligt. Indhold: I samfundsfag foregår arbejdet eksemplarisk, det vil sige at al undervisning tager udgangspunkt i virkelige eksempler historiske såvel som nutidige og gerne fra elevernes hverdag. I samfundsfag vil undervisningen være en blanding af selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Klasseundervisning vil ofte forgå som et kort oplæg og derefter diskussion i plenum i starten som en lærerstyret debat, senere som en elevstyret debat, hvor den enkelte elev kommer på banen som ordstyrer. Diskussionen foregår på 3 niveauer en indholds- og forståelsesmæssig, en holdningsbaseret diskussion og endelig som en kildekritisk diskussion. Helt grundlæggende kan man beskrive undervisningen med tre ord: kritik, åbenhed og argumentation Elevforudsætninger: Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. Evaluering: Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. 51

52 Årsplan for samfundsfag 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet Kultur og her under Terror Kursusdel 8 i Projekt Samfundsfag Oplæg, debat, gruppearbejde og film Kulturforskelle, religion og Racisme Politiske mål og midler Kursusdel 4 i Projekt Samfundsfag Klima - Miljø Kursusdel 10 i Projekt Brobygningsugen Samfundsfag 1-2 Grundloven Kursusdel 2 i Projekt Samfundsfag 9-10 Kriminalitet og retsvæsen Kursusdel 5 i Projekt Samfundsfag Medier Kursusdel 11 i Projekt Samfundsfag Danmark og verden Kursusdel 9 i Projekt Samfundsfag Oplæg og debat Økonomi, magt, ideologier Tværfagligt projekt om forurening og klima Oplæg, debat og gruppearbejde Demokrati, magtens tre-deling, borgernes rettigheder Oplæg, debat og gruppearbejde Information eller underholdning, Zapper-kulturen Oplæg, debat og gruppearbejde EU, FN, menneskerettigheder, Magtforhold i verden Undervisningsplan for biologi 9. klasse (underviser: Emil Hartoft) Mål: Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen Formål: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omkringliggende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af praktisk biologi. Indhold: Undervisningen vil veksle mellem samtaler på klassen, korte læreroplæg og teoretiske eller praktiske øvelser med tilknytning til det stof, der arbejdes med. I forbindelse med disse øvelser lægges der i videst muligt omfang vægt på par eller gruppearbejde og den deraf følgende dialog mellem eleverne. Af praktiske årsager vil de praktiske øvelser oftest være fællesforsøg. Faget læses tværfagligt med outdoor. 52

53 Materialer: Der vil tages udgangspunkt i allerede udarbejde bøger og øvelsesvejledninger, men ofte suppleres dette med tekster og øvelser fundet andre steder, samt øvelser udarbejdet eller tilpasset til klassen af læreren. Elevforudsætninger: Eleverne niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers forskellige behov ud fra deres niveau. Undervisning tager i videst mulig omfang sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen. Evaluering: Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan for biologi 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet Det levendes udvikling Ny biologi 4 side 4-17 Hvordan det opstod Fotosyntesen Dyrenes udvikling Den levende arv Ny biologi 4 side Arv og udvikling Kroppen Bios grundbog A side Celler 1-6 Bioteknologi Ny biologi 4 side Gener DNA Gensplejsning Kloning Etik 8-14 Ferskvand Bios grundbog A side 6-27 Vands kredsløb Dyre- og planteliv omkring åer og søer Naturgenopretning vandrensning Skoven Artsbestemmelse Dens betydning 53

54 Undervisningsplan i kristendomsundervisning 9. klasse Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser tage stilling til etiske moralske problemstillinger og i kristendommen, i ikke-kristne religioner og livsopfattelser, samt elevernes hverdag og liv. Desuden at kunne udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår en erkendelse og forståelse, at den religiøse side af livet har betydning for livsforståese hos sig selv og for forholdet til andre.undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen. Det være sig dens fremtrædelse i historisk og nutidig perspektiv. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for samfund; både historisk og nutidigt værdigrundlag. Desuden inplementere andre religioner end den kristne og livsanskuelser så eleverne får forståelse af andre livsopfattelser. Ved hjælp af moralske livsspørgsmål og dilemmaer, fra forskellige religiøse livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Materialer: Der anvendes trykt litteratur både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, fortællinger. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet. Indholdet, består af religiøse fortællinger, temaer og motiver, i forskellige kontekster både historiske og nutidige. Elevforudsætninger: Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 8. skoleår. Evaluering: Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og diskussioner på klassen. 54

55 Årsplan kristendomsundervisning 9. klasse Uge Emne Mål Handleplan/aktivitet Bibelske fortællinger Eleverne får kendskab til centrale fortællinger fra Bibelen, og ad den vej diskuterer centrale etiske problemstillinger Eleverne læser, dramatiserer, diskuterer osv., fortællinger fra Bibelen Livsfilosofi og etik Eleverne reflekterer over eget liv og handlinger og sætter dette i perspektiv. Der diskuteres ud fra for skellige problem stillinger, f. eks givne dilemmaer. 1-6 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng At eleverne får kendskab til kristen kunst, salmer, billeder og lign. Elever læser salmer, ser kunstbilleder etc. og samtaler om disse. Eleverne fremstiller selv religiøs kunst Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 15- Repetition og opsamling At elever får sat ord og billeder på deres tanker om kærlighed I det store perspektiv og i det lille. Elever læser og søger information om forskellige religioner, og fremlægger for klassen. Undervisningsplan for Dansk for 2 sprogede Formål: Formålet med undervisningen i dansk for 2 sprogede på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kulturog samfundsforhold i Danmark, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold hjemme, og udvikle større international forståelse. Sprogundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Kommunikative færdigheder: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt- indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Mål: Målet med undervisningen er at få eleverne til at opnå en større forståelse for forhold i Danmark, samt at udvikle deres danske i tale såvel som i skrift, og derved få det ultimative ud af deres efterskoleophold. 55

56 Timetal: 2 ugentlige klokketimer. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt og forstå, opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema. Dette vil blive drøftet med forældre, og sammenholdt med de opsatte mål. Undervisningsplan for Outdoor (underviser: Thomas Karlsen, Emil Hartoft, Anders Hemmingsen Formål: Undervisningens formål er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende naturen og samrbejdet i den almene dannelse der skal lede dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Desuden er formålet med Outdoor på Gribskov Efterskole er at give eleverne en god oplevelse i og af naturen! Mål: At kunne anvende naturen til aktiviteter, blive bevidste om bæredygtighed og få en almen forståelse af hvilke muligheder der er for friluftsaktiviteter og friluftsliv generelt. Derfor ønsker vi at give eleverne kundskaber og færdigheder der gør dem i stand til: At færdes hensigtsmæssigt i naturen At bruge naturen som resurse på en bæredygtig måde At kunne samarbejde, på trods af kulturelle og baggrundsmæssige forskelle At kunne deltage i den til aktuelle klima- og miljødebat, både aktivt og gennem dialog. At opnå tillid til formåen i forhold til fysisk aktivitet At opnå erkendelse af kulturelle og biologiske forskelle i verden Materialer: Der vil i Outdoor blive anvendt de fornødne materiale, alt fra rafter og klatrereb, til mountainbikes og morsealfabeter. Indhold: Deltagelse i forskellige adventure aktivtiteter som klatring, havkajak. Deltagelse i pionerarbejde Skifte bekendskab med forskellige tekniker til madlavning over bål Geografi og biologi er indbefattet i dette fag hvorfor elementer fra disse fag også har en central rolle. Elevforudsætninger: Eleverne møder med meget forskellige forudsætninger, og mange vil få brudt grænserne for hvad de troede muligt i forhold til deres egen formåen. 56

57 Evaluering: Outdoor evalueres løbende og i samarbejde med eleverne både i direkte samtale og ved observationer af elevernes udvikling indenfor faget. Der anvendes spørgeskema ved årets afslutning. Derudover vil faget blive evalueret af lærerne løbende sammen med hele lærerkollegiet Årsplan for Outdoor Uge Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Skovbio Hegn Hegn Travaljesej- Travaljesej- Foto Foto Skovbio 34 vandring vandring lads lads Travaljesej- 35 lads Foto Foto Skovbio Skovbio Hegn vandring Hegn vandring Travaljesejlads 37 Fiskeri Førstehjælp Kano/Vandbio Lejrplads/PIO 38 Førstehjælp Kano/Vandbio Lejrplads/PIO Fiskeri 39 Kano/Vandbio Lejrplads/PIO Fiskeri Førstehjælp 40 Lejrplads/PIO Fiskeri Førstehjælp Lejrplads/PIO Uge 41 Walk n talk Uge 43 Halloween Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Græskar Historisk Græskar Mad Historisk Græskar Mad Mad Historisk Græskar Mad Historisk Mad Historisk Græskar Uge 44 Kortlære, 4 stationer om kort, kompas GPS og MTB Kortlære, 4 stationer om kort, kompas GPS og MTB Tidspunkt Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Formiddag Kort kompas Gps Kort kompas Gps MTB og X X og MTB Kort kompas Kort kompas Eftermiddag MTB og X X og MTB Gps Gps Uge 47 Klimatopmøde (10. klasserne) Uge 49 Geo/Bio/Samf + juleafslutning Uge 1 Natursyn Into the Wild Uge Geo bio 9 klasserne skitræning Samf. 10. klasserne. skitræning Uge 8-9 Geo/bio/samf skydning over 2 gange (basishold) 57

58 Uge Geo/bio/samf Kort kompas GPS MTB Billed o-løb Uge Øve Adventurerace Uge 17 Mini Adventurerace Uge 19 Disk golf og Klatring Uge 20 Oprydning + have Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Mountainbike Æblemost O-løb kortlære Drageflyvning Æblemost Mountainbike Drageflyvning O-løb kortlære Mountainbike Æblemost O-løb kortlære Drageflyvning Æblemost Mountainbike Drageflyvning O-løb kortlære Undervisningsplan for valgfaget idræt (underviser: Thomas Karlsen og Anders Hemmingsen) Mål: At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fælles mål 2009 idræt Formål: At give eleverne positive idrætsoplevelser i såvel individuelle sportsgrene som holdsport. Indhold: Undervisningen deles op i 3 perioder: Efterår: fra august oktober (efterårsferien) Vinter: fra oktober april (påske) Forår: fra april juni 1. og 3. periode vil foregå udendørs, 2. periode vil foregå i Helsingehallerne 58

59 Eleverne vil få kendskab til følgende sportsgrene: Holdspil Fodbold Volleyball Basket Ultimate Hockey Rundbold Høvdingebold Individuelle idrætsgrene Atletik Badminton Redskabs gymnastik Springgymnastik Andet Opvarmning Fysisk træning (styrke og pulstræning) Kampsport Idrætsteori Udover færdigheder i de enkelte discipliner, er det hensigten at undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af begreber som fairplay og fairness. Disse begreber er med til at styrke elevernes almene dannelse. Elevforudsætninger: Idet eleverne kun er et år på Gribskov Efterskole betyder det, at deres forudsætninger er vidt forskellige, samtidig har de også vidt forskellige erfaringer med idræt i deres fritid. Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har mulighed for at erhverve sig gode oplevelser, opnå tekniske og taktiske kompetencer og udfordres på det niveau, de er. Til gengæld forventes det, at eleverne deltager aktivt i undervisningen uanset niveau. Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen således at denne kan tilpasses elevgruppen undervejs. Evalueringen vil f.eks. bestå af elev logbøger, småtests og samtaler med eleverne. 59

60 Årsplan idræt Uge Aktivitet 34 Fysisk træning 35 Fodbold/fysisk træning 36 Rundbold 38 Fysisk træning Atletik Efterårsferie Badminton 46 Hockey/indendørs fodbold Volley 1 Kampsport - Svømmehal 2-3 Redskabsgymnastik/parkour 4 Høvdingebold/skitræning 8-9 Basketball 10 Badminton Springgymnastik Påskeferie Ultimate 17 Fodbold Undervisningsplan for Krea-linjen (underviser: Lone Lichtenberg) Formål: Formålet med undervisningen er at eleverne ved at skabe, og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå det nonverbale sprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Mål: At eleverne udvikler deres kreativitet og udvikler glæden ved at skabe noget med deres hænder, samt at de får redskaber til at tænke, udtrykke og udfolde sig nonverbalt. Da faget er ikke-bogligt stiler vi mod, at eleverne bliver i stand til at se på eget liv fra en anden vinkel. 60

61 Materialer: Materialer til de forskellige discipliner er beskrevet i årsplanen. Indhold: Faget vil præsentere en række materialer både indenfor den traditionelle undervisning i billedkunst og håndarbejde, men også indenfor en række hobby- og årstidsprægede aktiviteter. Vi prioriterer at tilbyde aktiviteter og udfordringer både indenfor drenge- og pige-interesse områder, at arbejde indenfor både nyskabende som kendte teknikker samt at veksle mellem interesse og faste stillede opgaver. Elevforudsætninger: Udgangspunktet for undervisningen er elevernes forskelligartede tilgange til faget, hvor elevønsker for arbejdsgange tages med i overvejelserne for faget. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende både på holdet og i lærergruppen Årsplan krea Uge 33 Tegnekursus Uge 1 Farvelære og akrylmaling Akvarel 2 Farvelære og akrylmaling 36 Lejrskole 3 Ostevoks 37 Rivepapir 6 Ostevoks 38 Rivepapir 8 Evt. outdoortema 39 Rivepapir og sampling 9 Evt. outdoortema 40 Caran d ache på petroleum 10 Evt. outdoortema 43 Keramik 11 Evt. outdoortema 44 Keramik 12 Linol 48 Juleaktiviteter 13 Linol 49 Juleaktiviteter 15 Linol 16 Lys, sæbe, bolcher 17 Lys, sæbe, bolcher 21 Scrapbøger 22 Scrapbøger Undervisningsplan musik (underviser: Palle Thomsen) Formål: Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, samt opnår større musikforståelse. Materialer: Eleverne benytter materialer fremskaffet I samarbejde med læreren. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med input fra læreren. 61

62 Evaluering: Der evalueres i form af samtale og især på baggrund af flere optrædener på skolen i løbet af året. Ved skoleårets slutning er det målet at eleverne skal/har: Kunne deltage i orkestersammenhæng Have et repertoire af stilarter fra forskellige kulturer og tidsepoker, specielt den rytmiske musik. Have kendskab til forskellige musikformer. Kunne lytte aktivt til musik og reflektere over sine indtryk og oplevelser. Sammenspilsholdene vil ved flere lejligheder optræde både for skolens elever og indbudte gæster. Årsplan musik Musikundervisningen omfatter følgende aktiviteter: Sammenspil Musiklytning, herunder diskussion, analyse og reflektion. Rytme- og pulstræning Basal hørelære og musikteori. Sammenspilsholdene vil ved flere lejligheder optræde både for skolens elever og indbudte gæster. Da samspilsundervisningen omfatter sange som hovedsagligt er valgt af eleverne er det svært at lave en oversigt over årets sange. En musiktime tager sig således ud: 1. modul: Musiksnak. Her lytter vi til to stykker musik et medbragt af en elev, og et medbragt af læreren. Efter endt lytning diskuterer vi i plenum hvilke kvaliteter vi mener nummeret har. 2. modul: Her har vi forskellige musikalske øvelser; det være sig pulstræning, klappeøvelser, eller hørelære. 3 modul: Her har vi sammenspil. Vi lærer forskellige numre valgt af eleverne. Ind i mellem, spiller vi numre valgt af læreren for at få kendskab til forskellige stilarter. 62

63 Undervisningsplan medie (underviser: Mikael Smith) Mål: At give eleverne kundskaber og færdigheder inden for de analoge såvel som digitale medier. Formål: At give eleverne redskaber til at forstå hvordan mediebilledet er skruet sammen samt at give dem færdigheder i det at bruge medier til formidling. Og dermed også kendskab til de digitale mediers anvendelse muligheder. Der vil i sær være fokus på anvendelsen af opensource software Indhold: Faget medie indeholder: Billederedigering Skolebladsproduktion Filmproduktion Billededokumentation Medie teknisk undervisning Undervisningen vil blive bygget op omkring formidling af skolens hverdag i ord, billeder og lyd. I praksis vil det sige at medieholdet kommer til at fungere som en redaktion med redaktionsmøder, deadlines og roller som ansvarshavende redaktør, journalist, billede redaktør, leder skribent og så videre. Derudover vil der være undervisning i brugen af de forskellige medier, videokamera, tekstbehandling, video og billedredigering, publicering på www. Elevforudsætninger: Der kræves ingen særlige forudsætninger for at vælge linjefaget men man skal ikke være bange for at arbejde med digitale medier eller for at tage ansvar i forbindelsen med at færdiggøre næste udgave af skole avisen eller at få lagt billederne fra lejrskolen op på internettet. Evaluering: Faget evalueres løbene i samarbejde med eleverne. Årsplan medie Uge 34 Tegnekursus Uge 1 Præsentation -journalistik 35 Kortfilm 2 Præsentation -journalistik 36 Kortfilm 3 Præsentation -journalistik 37 Avis 4 Præsentation -journalistik 38 Avis 5 Foto - film 39 Avis 6 Foto - film 40 Foto 7 Ferie 41 Foto 8 Foto - film 42 Ferie 9 Foto - film 43 Foto 10 Avis 44 Foto 11 Avis 63

64 45 Tekst-billede 12 Avis 46 Tekst-billede 13 Tekst-billede 47 Tekst-billede 14 Tekst-billede 48 Tekst-billede 15 Tekst-billede 49 Tekst-billede 16 Tekst-billede 50 Jul 17 Tekst-billede 51 Jul 18 Projekt 19 Projekt 20 Projekt 21 forældredag - fremvis Morgensamling (underviser: Forstander og alle undervisere på skift) Formål: Det primære formål med timerne er livsoplysning, samt at bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Morgensamlingen er velegnet til at skabe oplevelse og udvikle fantasien hos eleverne, så de oplever nye sider hos sig selv. Gennem mødet med forskellige holdninger, som eleverne kan forholde sig til, forskelligt stof og forskellige problemstillinger, er det hensigten at udvikle elevernes forståelse for de grundlæggende relationer blandt mennesker. Det er vores overbevisning, at eleverne derved udvikles til socialt bevidste og ansvarlige mennesker. Derved lægges grunden til en livsforståelse, der kan medvirke til elevens udvikling i retning af det hele menneske. Indhold: Grundlaget herfor er livserfaring, hvorfor valg af stof ofte vil stamme fra fortællinger, radioavis, debatudsendelser og opståede situationer på skolen. Der er mødepligt til morgensamlingen. Fællesmøde Formålet med skolens ugentlige fællesmøde, er at involvere eleverne i de beslutningsprocesser der vedrører deres gang på skolen. Det er elevrådet der styrer fællesmødet, og dette har også en repræsentant med ved lærermødet. Fællesmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 64

65 De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de fungerer i et fællesskab. Afdelingsmøde Formålet med skolens ugentlige afdelingsmøde, er det samme som for fællesmødet, blot gældende for afdelingen i stedet for alle på hele skolen, og foregår med afdelingens 2 kontaktlærere. Disse står for den primære kontakt til eleven og hjem. Eleverne involveres i de beslutningsprocesser der vedrører deres gang på skolen afdelingen. Afdelingsmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de fungerer i et fællesskab. De skal lære at de beslutninger der bliver taget på mødet, har en fælles konsekvens. Farveltime fredag (underviser: Søren Møller) Formål: Formålet med undervisningen er at styrke elevernes samfundskulturelle færdigheder, videreudvikle deres evne til at tage stilling, og holde sig orienterede i forhold til den verden de lever i. Vores farveltime vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert af de emner der arbejdes med, arbejdes udfra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Mål: Målet med undervisningen er gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Materialer: Temaudsendelser, debatudsendelser, avisartikler. 65

66 Planer for ikke normalt skemalagte dage Introuge ( august 2010) Mål: Målet med introugen på Gribskov Efterskole er at sammentømre elevholdet og indføre dem i skolens hverdag Formål: At sikre eleverne tryg og sikker indføring i efterskolelivet og give dem mulighed for igennem forskellige aktiviteter at interagere med hinanden, så eleverne efter introugen er fortrolige med skolens rammer og deres nye kammerater. Derudover bliver eleverne ført ind i skolens hverdag og regler Indhold: Introugen består af mange forskellige aktiviteter der alle sigter i mod at give den enkelte elev så god en opstart som mulig, aktiviteterne har derfor alle et indhold der skal være med til at fremme elevernes sociale interaktion, samtidig med at de i løbet af ugen bliver indført i livet og hverdagen på efterskolen. Derfor er det kendetegnet for ugens aktiviteter at de handler om samarbejde. Udover de samarbejdsrelaterede aktiviteter er det indføring i skolens daglige rytme, hvor morgenmad, rengøring, tidspunkter etc. gennemgås. Ugen sluttes af med en shelter/telttur med de enkelte afdelinger (bo områder) hvor eleverne bliver fortrolige med deres kontaktlærer og deres nye bofæller. Udover de ovennævnte sociale aktiviteter, vil eleverne ligeledes i løbet af ugen blive præsenteret for skolens linjefag, for at gøre dem i stand til at vælge hvilken linje de vil følge resten af året. Derudover stifter de ligeledes bekendtskab med deres stamklasser som er de klasser de skal følge i den normale undervisning. For give eleverne en følelse af ejerskab vil eleverne i løbet af ugen blive bedt om at forfatte 10 bud for trivsel som skal være styrende for den måde hvorpå elever og lærere omgås med hinanden igennem året. Skemaer for introugen Søndag Eleverne ankommer Velkomst Møde på afdelinger Forældre hjem Orienteringsløb på skolen, udlevering af nøgler og log-in Aftensmad Navneleg på afd Dagsrytme Hvordan får man et godt efterskoleår Konkurrence på tid i spisestuen Spillecafe 66

67 21.00 Aftensamling Elever på afdelingerne Mandag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Fællesmøde om udarbejdelse af "spilleregler" for eleverne Afd. finder deres egne "spilleregler" Te 2 elever går med (TK), for at renskrive "spilleregler", kopiere og sætte i rammer. Dette foregår i D-klassen. Resten taler rengøring og deler tjanser ud på afd. Fællesmøde med sang Fremlæggelse af "spilleregler" Frokost 1 time Skattejagt på skolen 2,5 timer Samarbejdslege Aftensmad Til aftensamling Bål og snobrød Elever på afd. Tirsdag Fra te Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Alle mødes i samlingssalen. Elevfoto ved DK foto, enkeltbilleder og fællesbillede. Afdelingsmøde og rengøring samt planlægning af aktiviteter til sheltertur. Styrlinger vælges og alle får info. Te Orienteringsløb i nærområdet med indbygget frokost Vi cykler til Tisvildeleje, og laver rute i Tisvildeleje, og cykler hjem igen. "komme hinanden ved" Aftensmad 67

68 Teatersport Aftensamling Eleverne på afdelingerne Onsdag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Intro til de 5 valgfag Hvert fag har 30 min. Idræt: Musik: Medie: Krea: Performance: Frokost Alle cykler ud til shelterplads, laver bålmad og overnatter Torsdag Hjem fra sheltertur Morgenmad i shelter ca. kl. 9.00, herefter oprydning, sammenpakning og hjemkørsel Afhentning af ting fra pladser Frokost og valgfagstilmelding Overlevelsestur Aftensmad Biograf i fællesrum med fællesfilm Aftensamling På afdelingerne Fredag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Undervisning i de boglige fag 68

69 Te Undervisning i de boglige fag Rengøring Farveltime Lejrskole (5.-9. september 2011) Formål: Formålet med lejrskolen er at få afprøvet fysiske såvel som psykiske grænser samt at få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. Indhold: Lejrskolen afvikles som aktivitetstur i Ry, hvor eleverne indkvarteres i telte. I dagligdagen på turen skal eleverne lave aktiviteter såsom rafting, klatring, cykling, vandring og bueskydning, samt holde orden i teltene og stå for indslag til underholdningsaftnerne. Metode: Eleverne deles på hold efter køn, praktiske erfaringer og motoriske kundskaber. Det tilstræbes at eleverne modtager undervisning af uddannede instruktører. Til hvert hold er der knyttet ca. 2 lærere. Der er undervisning hver dag 09:00--12:00 og 13:00--16:00 Turen er obligatorisk. Varighed: 5 dage. Holdstørrelse: 100 (eller det antal elever, som er indmeldt i dette skoleår på det tidspunkt turen afvikles) Evaluering: Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. Skema lejrskole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag 9-12 Kajak Transport X X X Oprydning Klatring Vejby- Ry X X X + Tømmerflåder X X X Rengøring Trekking X X X Bueskydning X X X 69

70 Geocathing X X X Eftermiddag Kajak Ankomst. X X X Transport Klatring Opbygning af X X X Ry-Vejby lejrplads Tømmerflåder X X X Trekking X X X Bueskydning X X X Geocathing X X X Lejrskole Norge (9. klasse. 23. januar 27. januar 2012) (10. klasse. 30. januar 03. februar 2012) Formål: Formålet med lejrskolen er at få få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. Turen er planlagt så eleverne tager af sted årgangsvis. Indhold: Lejrskolen afvikles i Norge, hvor eleverne indkvarteres på en pension eller i hytter.. I dagligdagen på turen skal eleverne lave forskellige skiaktiviteter, lære fjeldregler samt holde orden på værelserne og stå for indslag til underholdningsaftnerne. Evaluering: Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. Program for lejrskole Sulseter Norge 1.dag Forventet ankomst til Sulseter Fjeldstue, samt indkvartering Morgenmad Velkomst og orienteringsmøde for alle i opholdsstuen Skiudstyr og skidragter udleveres Skiinstruktion på fladt terræn: Skileg, diagonalgang, samt rundløjpe Frokostpause Skiinstruktion på øvebakken: Balanceøvelser, plov og plovsving Skitrækket åbner Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "beklædning og skismøring" 2.dag Morgenmad Skitur i området: Afsjörna-søen/Grönfjell (5-10 km). Madpakken spises undervejs på turen Skiinstruktion på øvebakken: Plov, plovsving og parallelsving Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad 70

71 19.00 Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "fjeldregler og dyreliv" 3.dag Morgenmad Skitur i området: Skovløjpen/Grönfjell/Nyseter (7-12 km). Madpakken spises undervejs på turen Skiinstruktion på øvebakken: Svingteknik m.m. Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "forfrysninger og sneblindhed" 4.dag Morgenmad Formiddagen er disponibel til følgende aktiviteter: * Snehulegravning i vores vildmarkslejr. Bål og pølsegrilling * Klasseskitur med bål og pølsegrilling Mini - OL: Slalom, styrtløb, pukkelkørsel og stafetkonkurrence Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Kort møde for alle i opholdsstuen Mulighed for en mindre skitur i vinternatten 5.dag Morgenmad Skitur: Vaglfjell/Gravdalen/Skarven (9-22 km). Madpakken spises undervejs på turen Skitrækket kører til skiaflevering: Mulighed for snowboard og slalom Aflevering af skiudstyr og skidragter. Oprydning på værelserne Værelserne skal forlades Aftensmad Afslutningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Afslutningsmøde for alle i opholdsstuen Busafgang fra Sulseter Fjeldstue Trivselsdage (30.august, 26. september og 25.marts) Mål: Målet med trivselsdagen (2. september) er at eleverne opbygger og vedligeholder det forpligtende fællesskab. Målet med trivselsdagen (20. marts) er at eleverne bliver bevidste om egne reaktioner i konfliktsituationer og opnår kompetencer indenfor konfliktløsning. Indhold: Eleverne er på forhånd orienterede om dagen og indholdet, og de er inddelt efter interesse i grupper, der hver, kreativt - indenfor givne rammer, skal på den første dag arbejde med overskriften find en ven og på den anden dag med overskriften Konflikthåndtering. 71

72 På den første trivselsdag er der lejet Sumodragter som der skal kæmpes i, og på den anden dag er der foredrag med kursusholder fra Center for Konflikthåndtering om bearbejdning af ny viden og at kunne omsætte den viden til elevernes egne forhold. På begge dage bliver de fremstillede kreative udtryk fremlagt og hængt op, og dagen evalueres både på dagen og senere på fællesmøde. Skema 30.august Fælles intro - Evaluering af "Spilleregler" - Præsentation af elevrådet- Diff. af mobning Sumobryd A B C D E Spørgeskemaarbejde E A B D D Pause Pause Pause Pause Pause Pause Massage D E A B C Diskussion/drøftelse C D E A B Walk n talk Alle Alle Alle Alle Alle Skema 26.september Eleverne arbejder i de sidste 2 moduler afdelingsvis med deres afdelingslærer Fælles intro Oplæg til samarbejdsspil A B C D E Samarbejdsspil E A B D D Pause Pause Pause Pause Pause Pause Samarbejdsspil D E A B C Diskussion/drøftelse C D E A B Walk n talk Alle Alle Alle Alle Alle Skema 25.Marts Eleverne arbejder i de sidste 2 moduler afdelingsvis med deres afdelingslærer. tid aktivitet Foredrag om konfliktløsning Produktion af 3 typer billeder Færdiggørelse, fremlæggelse og evaluering Afdelingsdag (1. december) Mål: At skabe rammen for en hyggelig december måned, sikre en god årsafslutning og som altid at fremme fællesskabet. Formål: Afdelingsdagen på Gribskov Efterskole har til formål at fremme fællesskabet i gennem de traditioner der hører sig til i julemåneden. Det gør vi ved på afdelingsdagen at pynte skolen op, fortælle julehistorier, have julekonkurrencer, Julesang, skattejagt m.v. 72

73 Indhold: På afdelingsdagen starter vi den traditionsrige decemberkonkurrence om den flottest pyntede afdeling, afdelingerne bliver vurderet en gang om ugen i forbindelse med det ugentlige afdelingsmøde. I løbet af dagen skal alle skal klippe, flette og klistre til ens afdeling samt til fællesområderne (Tyrsvæld, smørstenen m.v.) Derudover bliver der skrevet en fælles julesang. Dagen sluttes af med en fælles skattejagt efterfulgt af julekalenderhygge. Tidsplan: i Tyrsvæld: Fælles start med at tænde det første lys i adventskransen (spisestuen) Julesang Jule eventyr Afdelingerne går på stuerne, hvor der produceres pynt og sangtekst : Klip på afdelingen, husk at hænge lidt op undervejs. Der er på skift et par elever fra hver afdeling, der går til spisestuen og klipper til den fælles julepynt :Frokost (med julegaveuddeling) : Ophængning af pynt Oprydning : Dommerkomiteen bedømmer afd : I Tyrsvæld med fælles-fabrikeret sang og præmieoverrækkelse Elevproduceret sang Uddeling af årets første julekurv : skattejagt 73

74 Idrætsdag (13. oktober og 23. maj) Triathlon og Adventurerace Mål: At give eleverne en fornemmelse for egne fysiske grænser og en god oplevelse ved i fællesskab at opnå et resultat. At eleverne i grupper gennemfører og får en god oplevelse med adventurerace. Fremme fællesskabet gennem den gode oplevelse. Formål: Formålet med de 2 idrætsdage på Gribskov Efterskole, er at give eleverne den gode oplevelse med Idræt. Indhold Idrætsdag (Triathlon) Hver afdeling stiller med 2 hold: et pigehold og et drengehold. Der konkurreres afdeling mod afdeling, men også piger mod piger og drenge mod drenge. Alle skal deltage i 2 discipliner hver. Eleverne indskrives til disciplinerne fredag morgen. Konkurrencen foregår som en stafet på tid. Plan for dagen : Afdelingstid : præsentation af dagen indskrivning, uddeling af madbilletter : svømning - piger : svømning - drenge : Løb : cykling : Frokost : Bad + rengøring : Præmieoverrækkelse/farveltime Indhold Idrætsdag (Adventurerace) Igennem dele af undervisningen i Outdoor, opøver eleverne visse adventurerace egnede færdigheder. Eks mountainbikekørsel, kort og kompaslærer, geocaching, kano sejlads m.v. Adventureracet skal binde disse færdigheder sammen og være med at til at afslutte Outdooråret på passende vis. Adventureracet er udformet som et postløb, eleverne arbejder sig, i grupper frem efter et kort til de forskellige poster, som er meget varierende og alle har elementer fra noget de har prøvet eller oplevet igennem Outdoor. Plan for dagen 8.00 Fællessamling 8.20 Klargøring i holdene Adventureracet starter. Undervejs vil der blive serveret forfriskninger og frokost til Adventurrace afvikles oprydning og fællessamling med præmieoverrækkelse 74

75 Evaluering: Idrætsdag og Adventurerace evalueres sammen med resten af skoleåret i et spørgeskema eleverne får inden de afslutter året. Featuredage (14. til 16. december) I featuredagene omdannes skolen til et minisamfund, hvor hver elev er medansvarlig for en virksomhed. Eleverne bliver præsenteret for mulighederne 2 uger før end forløbets start. Dagene startes med en præsentation af virksomheden, og afsluttes med en evaluering af forløbet. Målet med featuredagene er at eleverne skal tilegne sig viden omkring: Sammenhænge mellem arbejde og økonomi At skulle indgå i et kollegafællesskab At producere noget sammen At arbejde uden for den normale arbejdstid Lave regnskab Dagene starter efter morgenmad og slutter ved sengetid. Uddannelsesdag (17. januar) Formål: Formålet med uddannelsesdagen er at forberede eleverne til det kommende valg af ungdomsuddannelse. Indhold: Dagen er delt op i 3 moduler: Alle elever kommer igennem hvert modul, som består af følgende: Arbejde med emnet, Hvad kan I bruge jeres kompetencer til? Foredrag om muligheder snak om fremtiden Arbejde med optagelse.dk og ug.dk 75

76 OSO 10. kl ( januar) Selvvalgt opgave med udgangspunkt i uddannelsesplan (OSO) Formål: Formålet med opgaven er, at den skal give 10. klasses elever mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med elevens uddannelsesplan. Arbejdet er individuelt. Indhold: Eleven vælger opgavens emne og indhold, som kan være fagligt eller tværfagligt. Det kan være løsning af en problemstilling, en bred faglig beskrivelse af et interesseområde i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse eller en fordybelse i et fagligt område, en undersøgelse og analyse af samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, litteratur eller andet for eleven relevant stofområde. Eleven skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng med emnet og som eleven har forudsætninger for at arbejde med. Eleven skal fremlægge sit arbejde efter egen plan. Opgaven er obligatorisk. Skemalagt undervisning/arbejdstid: Introduktion, materialesøgningsperiode, 5 skolearbejdsdage 8,30-14,30 med vejledere + fremlæggelser. Projektopgaven 9. klasse (30. januar 6. februar) Formål: Formålet med projektopgaven er, at den skal give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, indenfor et fælles valgt hovedtema. Arbejdet foregår som regel i mindre grupper, og lærerne er vejledere. Indhold: Eleven vælger opgavens emne, indhold og problemstilling i samarbejde med vejlederen, og problemstillingen skal belyses tværfagligt. Eleverne skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng og relevans for problemstillingen. Opgaven er obligatorisk og en del af afgangsprøven og skal fremlægges. Skemalagt arbejdstid: introduktionsperiode og materialesøgning over cirka 3 uger med 8-10 timer i alt. Selve projektopgaven varer 5 sammenhængende skoledage , samt 1 dag til fremlæggelser. 76

77 Brobygningsuge ( november) Alle 10. klasses elever skal 1 uge i brobygning. Det er en uge hvor eleverne skal i praktik på en uddannelsesinstitution. Det er vores lokale UU-center, der planlægger besøgene i samarbejde med vores studievejleder. Udgifterne til transport dækkes af skolen. Eleverne skal bo på Gribskov Efterskole i praktikperioden. Terminsprøver ( december) Formål: Formålet med terminsprøverne er at introducere eleverne til det sted, de skal til prøve ved årets afslutning, samt at teste deres kundskaber i skriftlig dansk, engelsk, tysk, matematik, retstavning. Indhold: Eleverne bliver orienteret om reglerne ved skriftlige prøver i de fag, de skal til prøve i, og går til prøverne i tidsrummet december. Timetal: I denne periode har hver elev 6 timers undervisning om dagen, inklusive deltagelse i terminsprøverne. Der er møde i formiddagsmoduler, eftermiddagsmoduler, der kan være aftenmoduler. Alle elever deltager. Tværfaglige aktivitetsdage ( november) 9. klasserne Emne: Klima 1. uge Geografi: Mål: beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden Indhold: Klima og naturlige klimasvingninger 1. lektion: Forståelse af begrebet klima: 77

78 - klimazoner (polart, tempereret, subtropisk og tropisk) - hydrotermfigur 2. lektion: Forståelse af begrebet naturlige klimasvingninger: - istid - drivhuseffekt - vanddamp - co2 Undervisningen vil bestå af: - Læreroplæg - Samtaler i plenum om læst stof - Øvelser parvis Biologi: Mål: At gøre eleverne bevidste om de enkelte dyregruppers tilpasninger især set i forhold til de klimaændringer der spås at komme i fremtiden. At sætte fokus på ikke hjemmehørende arter, og hvilke skader disse kan påføre et land/ en biotop. Indhold: Evolutionslære med vægt på de enkelte dyregruppers tilpasninger til klima og miljø. Hvad sker der, hvis/når temperaturen stiger og nye plante- og dyrearter flytter ind? Undervisningen består af læreroplæg og fælles klassesamtaler, film og gruppearbejde i forbindelse med læste tekster. Fysik/kemi: Mål: Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse, arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller og beskrivelser. Det skal føre frem til en større forståelse af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet. Eleverne skal kunne sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Indhold: Vi skal se Al Gores film En ubekvem sandhed. Der foretages en kritisk analyse af filmen som troværdig kilde. Højesteretsdommen fra England gennemgås Står det virkeligt så slemt til?? Hvad menes der egentligt med begreberne: Global opvarmning og drivhuseffekt? 78

79 Emne: Atmosfæren. Atmosfærens luftlag: Troposfæren, stratosfæren, ionosfæren og exosfæren. Atmosfærens sammensætning: Herunder nitrogen, oxygen, kuldioxid og andre gasser. Påvisning af de enkelte gasser. Elevforsøg. Forbrænding af trækul og tilhørende reaktionsligninger. Elevforsøg. Ånding, herunder: Fotosyntese. Elevforsøg. Nitrogen-kredsløbet. Stofbalance i naturen. Ekskursion onsdag: Sejlads til vindmøllepark udenfor Københavns havn 2. uge: Mandag: Klimamanifest og klimadocs (gruppearbejde) - samlingssalen Tirsdag: Miljø og politik (plenum undervisning) Landearbejde hver gruppe arbejder med for forskellige landes klimapolitik (gruppe) Onsdag: Landearbejde fortsat (gruppe) Torsdag: Foredrag eller filmdag eller begge dele Fredag: Klimamesse og topmøde (grupper og plenum) Hjemmesider: Følgende lande er i spil: Danmark: (værtslandet) EU AOSIS The Allience of small Island nations Indien Kina USA Holland U landene (sammenslutning af lande i Afrika syd for Sahara) 79

80 Arbejdsopgaver frem mod topmødet: Alle lande skal undersøge: - Hvilke konsekvenser den globale opvarmning får for netop deres land - Landets holdning til dets globale klima problematik 8 punkter prioriteret - Herunder skal de nationale konsekvenser ved en global klima aftale belyses. Er landet for eller i mod? Hvorfor er der modstand mod en aftale hvorfor er der opbakning til en aftale? - Grupperne skal udarbejde følgende produkter: - Plancher indeholdende statistik, billeder, fakta. - Power point til at understøtte deres kampagne bod skal bruges i deres bod præsentation. - Et oplæg som bliver støttet af power point præsentationen. - 3 læserbreve der argumenterer for landets holdning til klima problematikken. - 1 Slogan. - Flyers og løbesedler. Skema 1. uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fysik hold 1 Fysik hold 2 Ekskursion / Teknik hold 1 Teknik hold Vindmøllepark/ Geografi hold 2 Geografi hold 1 Øresund Biologi hold 2 Biologi hold 1 Hele dagen! The-pause The-pause The-pause The-pause Fysik hold 2 Fysik hold 1 Teknik hold 2 Teknik hold 1 Geografi hold 1 Geografi hold 2 Biologi hold 1 Biologi hold 2 Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Fysik hold 1 Fysik hold 2 Teknik hold 1 Teknik hold 2 Geografi hold 2 Geografi hold 1 Biologi hold 2 Biologi hold Farveltime 80

81 Skema 2. uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klima Docs. Miljø og politik Landearbejde Foredrag/ Klimamesse/ The-pause The-pause The-pause The-pause The-pause Klima Docs. Miljø og politik Landearbejde Foredrag/ Klimamesse/ Manifest Filmdag Forberedelse Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Færdiggørelse Forskellige landes klimapolitik Landearbejde Efterbehandling/ Klimamøde/ Fremlæggelse Gruppearbejde fortsat. Topmøde Rengøring Farveltime Tværfaglige aktivitetsdage ( november) 10. klasserne I denne uge skal 10. klasserne arbejde med et tværfagligt emne. Vi har valgt at arbejde med Manhattan projektet, som er USA s program under 2. verdenskrig, hvor de udviklede atombomben. Vi vil primært arbejde med projektet i fagene dansk og engelsk, men derudover vil der naturligvis også blive inddraget historie- og samfundsfagelementer. Vi har også allieret os med Madsen, vores fysiklærer, som vil forklare eleverne noget om atombombens opbygning. Eleverne skal ikke følge det normale skema, i stedet skal de arbejde sammen på tværs af klasserne. Der er undervisning hver dag fra kl Dansk Mål: Eleverne skal få indblik i en særlig periode i verdenshistorien, og derigennem forstå og opleve sammenhængen mellem samfundsmæssige forhold og skønlitteratur fra perioden. Indhold: Eleverne skal på forskellig måde opleve, analysere og perspektivere skønlitterære tekster fra perioden. Vi har valgt at arbejde med tekster af danske forfattere så som Halfdan Rasmussen, Knud Sørensen og Klaus Rifbjerg. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Gruppe- og pararbejde, både med tekster af forfattere og elevernes egne tekster. Engelsk: Mål: Eleverne skal gennem arbejdet med forskellige teksttyper på engelsk om perioden få en større forståelse for kultur og samfundsforhold ud fra en historisk synsvinkel set fra børnehøjde. 81

82 Indhold: Vi vil dels arbejde med The Blitz og evakueringen af børn fra engelske storbyer til landet under Anden Verdenskrig, og dels arbejde med A-bomben over Hiroshima og hvordan børn oplevede den. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Gruppe- og pararbejde, både med bearbejdede og autentiske tekster. Fysik Mål: Eleverne skal opnå viden om atombombens opbygning, udvikling og virkning og hvad forskerne fandt ud af lige inden bomben sprang i Hiroshima. Indhold: Eleverne skal arbejde med atomets opbygning, baggrundsstråling, strålingens biologiske konsekvenser etc. Emnet tages op i den skemalagte fysikundervisning senere på året igen. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Rollespil Mål: Eleverne skal anvende den viden, de har fået i løbet af ugen, til at fremstille en virkelighedsnær fortælling, for at få et større indblik i beslutningsgange og grundlag for beslutningsprocesser. De skal udvikle deres evne til at indleve sig i andre personer og deres situation og tænke selvstændigt og kreativt samt løse problemer i fællesskab. Indhold: Eleverne skal påtage sig forskellige veldefinerede roller, leve sig ind i nogen af de episoder og situationer, som de kunne have taget sig ud i sommeren 1945, ud fra den viden de har opnået i løbet af ugen fra den daglige undervisning og via den ekspertviden, de har tilegnet sig. Undervisningen vil bestå af: Gruppearbejde 82

83 Skema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fælles intro til Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt Manhattan m. div. projektet Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen The-pause The-pause The-pause The-pause The-pause Dansk Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt m. div. Samf Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Dansk Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt m. div. Samf Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen Rengøring Rengøring Farveltime Gallafest/aktivitetsdage ( november) Formål: Formålet med aktivitetsdagene er at eleverne får mulighed for at organisere og uddelegere arbejde, som bidrager til den fælles oplevelse. Indhold: Eleverne skal, ved at deltage i forskellige værksteder, lære at danse lanciers, bordskik, historisk sammenhæng, samt forberede optræden til underholdning. 83

84 Skema Onsdag den 9. november Lanciers Bordpynt Takt og Tone Hvor Solvang Krea/ B- klassen E-klassen Hold 1 Hold 2 Hold Te Te Te Hold 2 Hold 3 Hold Frokost Frokost Frokost Hold 3 Hold 1 Hold 2 Torsdag den 10. november Lanciers Bordpynt/Borddækning Underholdning musikhold Hvor Solvang Krea/forsamlingshus E-klassen Hold 1 Hold 2 Hold 3 Te Te Te Hold 2 Hold 3 Hold 1 Frokost Frokost Frokost Hold 3 Hold 1 Hold 2 84

85 Prøveforberedne dage ( april) Formål: At forberede eleverne specifikt på de kommende prøver. Indhold: I alle fag arbejdes der med gennemgang af både den mundtlige og den skriftlige prøve. Se evt. under faget undervisningsplan. Skema Mandag Tirsdag Onsdag Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Eng:A,B-Mat:C- Dansk:D,E Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Eng:A,B-Mat:C- Dansk:D,E Pause Pause Pause Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E-Eng:C Dansk:C,D,E-Eng:B-Fysik:A Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E-Eng:C Dansk:C,D,E-Eng:B-Fysik:A Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Pause Pause Pause Dansk:A,E-Eng:C,D-Mat:B Dansk:C,D,E-Mat:A-Fysik:B Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Dansk:C,D,E-Mat:A-Fysik:B Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Farveltime Mundtlig prøveperiode (04. juni 23. juni) Formål: Formålet med den mundtlige prøveperiode er at afvikle elevernes mundtlige prøve. Indhold: Perioden er planlagt således, at eleverne får mulighed for at forberede sig til de mundtlige prøver. Dagene er delt op i to undervisningsmoduler fra og fra Det er væsentligt for os, at denne periode af året bliver oplevet som en periode med faste rammer, derfor er de daglige rutiner bibeholdt i denne periode. Det er ikke muligt for eleverne at forlade skole i de beskrevne moduler. 85

86 Skolens årsplan og skemaer 1. halvår 86

87 2. halvår 87

88 Elevskemaer 9.A 9.B 88

89 10.c 10.d 89

90 10.e Elevernes ugentlige timetal 9.Klasse: 32 lektioner Derudover tysk/fransk som valgfag 10.Klasse: 28 lektioner Derudover tysk/fransk/fysik som valgfag 90

91 Skoleåret i korte træk I juni afholdes et formøde for alle forældre og elever til det kommende skoleår. På dette møde bliver der orienteret om det kommende skoleår og lidt om de krav og forventninger skolen har til forældre og elever. Eleverne bliver inddelt på deres afdelinger, således at de, sammen med deres forældre, på dette tidspunkt får den første samtale med deres kommende afdelingslærer. Der afholdes en skole/hjemsamtale i november måned, og en i januar/februar i forbindelse med elevernes videreuddannelse. Yderligere afholdes der to forældremøder, et i efteråret og et i foråret. Sidstnævnte dag er især beregnet på almen orientering om elevernes videreuddannelse. I de mørke måneder tilstræbes det, at der foregår aktiviteter med f.eks. gæster udefra, gallafest, juleaktiviteter, diskoteksaftener m.v. Tillige foretages forskellige former for ekskursioner. Et fast indslag i årsplanen er de to lejrskoler. Den ene i september med outdoor på skemaet, kano, kajak, klatring etc. Den anden i februar som er en langrendsskitur i enten Norge eller Sverige, krydret med div. udfordringer i fjeldet. Turene indgår som en del af skolens profil med natur og udfordringer. I sidste del af skoleåret, ca. 14 dage, afvikles de mundtlige prøver. Det normale skema er derfor brudt op, og erstattet af et skema der indeholder andre obligatoriske aktiviteter. Eleverne skal være på skolen i hverdagene i denne periode. 91

92 Dagsrytme 92

93 Efterskolearbejdets tilrettelæggelse Tilsynsordningen på skolen omfatter bl.a. overnatning på skolen, spisning med eleverne, tilsyn ved sygdom, hjælp i lektielæsningstimerne og at være igangsætter af og føre tilsyn med aktiviteterne. 2 lærere har således det overordnede tilsyn fra undervisningen ophører til efter aftenteen, mandag til torsdag, mens tilsynet på fredage og i weekender går på skift blandt lærerne. 1 lærer overnatter altid. Lærerne er kontaktlærere til eleverne og varetager primært forbindelsen til hjemmene angående dagligdags ting som at give fri til tandlæge, besøg, familiebegivenheder, sygdom, orientering om skolearbejdet, den sociale og faglige udvikling o.a., men er også den personlige støtte og rådgiver for eleverne. Eleverne har fast lektielæsningstime på værelserne, og i fællesrummet hvis de skal have hjælp. Efter lektielæsningstimen er der altid aktivitetstilbud fra tilsynslærerne. En gang om ugen er aktiviteten obligatorisk. Eksempler på aktiviteter: Skolens svømmehal, boldturneringer, spillecafe, banko, sang, spil, tilbud i de forskellige faglokaler. Efter aftale med faglæreren udsteder denne "kørekort" til eleverne til personlig brug i musiklokalet, styrketræning o.a. steder. Enkelte elever følger efter aftale med tilsynslærerne aktiviteter uden for skolen - i lokale klubber/foreninger. Fredag eftermiddag ca. kl. 16 må eleverne, rejse på weekend med tilbagekomst søndag efter 20:00 eller blive på skolen. Skolens bus bringer og henter elever på Vejby Station på et fastsat tidspunkt fredag og søndag. I weekender foreligger der et program, og eleverne er bekendt med, at bliver de på skolen, er det hele weekenden. Weekendens program kan ændres efter aftale mellem de pågældende lærere og elever. Dog er der i udvalgte weekender et fastlagt program der ikke kan ændres. 93

94 Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse Generelt gælder, at 1. eleverne selv klarer en del af rengøringen på efterskolen 2. deltager i nogen grad i køkkenarbejdet ad 1 Rengøring og oprydning af værelset og fællesområder foretages 2 gange om ugen. Hver morgen efter morgenmad sørger hver elev for at deres eget værelse er ryddeligt og sengen redt. De 2 ugentlige rengøringer af værelser og fælleområder gennemføres af alle elever. Kontaktlærerne er på afdelingerne, som oplæring, hjælp og tilsyn. Rengøring: Mål: At lære eleverne rengøring. Formål: At give eleverne forståelse for nødvendigheden af at holde rent og ryddeligt, ikke kun på egne værelser og områder, men også på fællesområder, så det til enhver tid er rart at færdes på skolen i et sundt miljø. At lære eleverne at gøre rent og bruge de rigtige rengøringsmidler og redskaber, samt at anvende den rigtige dosering. Indhold / evaluering: Hver afdeling har ansvaret for rengøring af egne områder og tildeles desuden nogle fællesområder. Alle elever får af kontaktlærer en grundig instruktion i rengøring, inden arbejdet påbegyndes. Denne instruktion følges dagligt op. To til tre gange om året skiftes der rengøringsområde, så den enkelte elev får lært at gøre rent forskellige steder og får afprøvet sine færdigheder på forskellige områder. Køkkentjans: Mål: Eleverne skal få kendskab til almindelige tilberedningsmetoder De skal tilegne sig en viden om de levnedsmidler der arbejdes med De skal få kendskab til forskellige fremstillingsmetoder De skal få indsigt i hygiejneforhold i forbindelse med arbejde i et køkken Formål: At give eleverne mulighed for at få kendskab til arbejdet i et køkken, og herigennem tilegne sig viden om kostsammensætning, sund kost og hygiejne. 94

95 Indhold: Eleverne møder i køkkenet ugen før de har køkkentjans. Her planlægger de i fællesskab med en ansat i køkkenet den kommende uges menu. I hver af de uger de er i køkkenet (ikke to sammenhængende uger) deltager de i køkkenarbejdet med klargøring, tilberedning og oprydning. Eleverne er 2 gange en uge i køkkenet. Evaluering: Eleverne evaluerer forløbet den sidste dag med køkkenpersonalet. Involvering af eleverne i skolens dagligdag Det umiddelbare og tætte samarbejde foregår på afdelingen. Det er hér eleven har den første umiddelbare voksenkontakt, som skal være med til at skabe den fornødne tryghed for eleven. Men eleven gives også mulighed for at gøre opmærksom på forhold i dagligdagen som kræver ændringer. Hver afdeling vælger 2 repræsentanter til at deltage i elevrådet. De mødes en gang om ugen. Repræsentanter deltager ugentligt ved medarbejdermøde. Selvevaluering Alle skolens selvevalueringer tager udgangspunkt i skolens formål og værdigrundlag. Formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere dem til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre dem egnede til at deltage aktivt i det demokratiske multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer Værdigrundlag: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen med respekt for andres holdninger og meninger med hensyn til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter, der er i et demokratisk samfund Drøftelse og evaluering har foregået på skolens årlige bestyrelse/medarbejdermøde. Og har der været behov, er tingene blevet drøftet yderligere på personalemøder og pædagogisk weekend. 95

96 Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2004/2005 Indsatsområder: Vi skal have flere edbmaskiner. Der skal gøres noget ved de fysiske rammer. Klasselokaler skal renoveres Gymnastiksal skal renoveres Flere fysiske aktiviteter Lære eleverne nogle hobbyer (fritidsaktiviteter) Nye indsatsområder: Aftenpædagog Lærer længere tid om aftenen Elevkiosk Bibliotek Påbegyndelse af en målrettet profilering. Dette kunne være: Lige del af boglige fag og kreative fag Vi er et lille sted der rummer den enkelte Værdigrundlag: Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Vi får alle til afgangsprøver Eleverne knytter sig i høj grad til skolen Vi har overskud til at tage os af dem der har behov for noget ekstra På negativsiden: Vi bliver stadig nødt til at bortvise elever pga regelbrud Opfølgning på indsatsområderne fra 2003/04 Vi skal have mere fokus på pligter i forhold til rettigheder i et demokratisk samfund. Vi ønsker flere på vagt om aftenen for at følge op på flere ting f.eks. elevsamtaler/dialog i mindre grupper. Vi skal omskrive vores regelsæt (ordensregler) til en positiv formulering. 96

97 Ved elevgruppearbejde skal vi lærere danne grupperne og vi skal være bevidste om, hvorvidt eleverne skal have faste pladser ved holdundervisning. Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2005/2006 Evaluering af 2004/05: Pkt 1. Der komme en hjælper 1 gang om ugen Pkt.2. Der er sat 2 lærere på til kl Pkt.3. Er gjort. Pkt.4. Vores bibliotek er godt igang. Under drøftelser er vi nået frem til at flg. målgrupper er en mulighed for at kunne tiltrække flere elever: - 10.årgang - Overvægtige (3-5 med ekstra tilbud) - Grønlændere (max.4 ) - Boglig svage elever (differentieret undervisning) - Flygtninge Endvidere blev vi enige om at skolen ikke har ressourcer til børn der er misbrugere. Indsatsområder: Elevrådsarbejdet styrket ved at have en repræsentant fra alle personalegrupper ved fællesmødet. (Så der bliver svaret direkte på spørgsmål fra elever og elevrådet) Ny struktur ved fællesmøde: Fællessang Elevråd Orientering fra ledelse og personalegruppen Diverse ansvarsområder er blevet uddelegeret til medarbejderne. Bl.a. Sportsrekvisitter IT Værksteder Medie Spil Musik Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. Etablering af hyggerum til elever Nye indsatsområder: Brobygning 97

98 Erhvervspraktik Naturfagslinjer Mediefag Målrettet profilering kunne være: Sundhed og velvære Naturoplevelser Lystfiskeri Nyt navn og logo Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Mht. mobning har der været diskussionsgrupper på afdelingerne. Større personaleindsats har gjort spisesituationen bedre/roligere. På negativsiden: Stadig enkelte mobbesager. De svage elever er stadig svære at placere i grupper og på værelser. Stadig tyverier. Selvevaluering på Unnerup Efterskole skoleåret 2006/2007 Opfølgning på indsatsområderne fra 2005/06: Indsatsområderne fra 2005/06: Brobygning Erhvervspraktik Naturfagslinjer Mediefag Evaluering 2006: Pkt.1. Der er megen snak om dette, og det bliver sikkert snart lovpligtigt. Vi har valgt at vente på et evt. lovforslag, og så tilpasse vores ideer efter dette. Pkt.2. Vi kan ikke have erhvervspraktik, da loven siger at eleverne skal bo på skolen. Vi kan ikke skaffe så mange pladser i nærområdet. 98

99 Pkt.3. Vi har fået bålplads og renoveret vores have, så det kan bruges til udendørsaktiviteter. Pkt.4. Vi er gået i gang med at indrette edblokale. Indsatsområder: Flere aktiviteter med afdelingen. Struktur ved fællesmøde. Fællessang Elevråd Dialog lærer/lærer lærer/elev Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. Nye indsatsområder: Ideer til nye indsatsområder udarbejdet ved udviklingsmødet september Dialog trivsel læring (Plan vil blive iværksat snarest) Målrettet profilering kunne være: Det nye navn skal gøres kendt (ny brochure, hjemmeside) T-shirts til eleverne. Erhverve flere til skolekreds. Lave flere fællesarrangementer med forældre. Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Der er lavet spørgeskemaer til elever når de holder op. (til evaluering af skoleår etc.) Lektietimen er ændret, så der er blevet mere ro. Der er fast elev med til lærermøde På negativsiden: Stadig enkelte mobbesager. Stadig nogen der ikke laver lektier Stadig nogen der ikke møder til timer 99

100 Selvevaluering for skoleåret Evaluering Da vi er en skole, der kun har eleverne i et enkelt skoleår, er det vigtigt at vi som medarbejdergruppe hele tiden er fleksible overfor hvilke forudsætninger vores nuværende elevgruppe har, samtidig med at vi hele tiden holder fokus på vores fælles vedtagne retningslinjer og reflekterer over forløbet. Formålet med vores løbende evalueringer (store som små) er til stadighed at kunne fastholde en elevgruppe, der sammensat giver udfordringer for alle i gruppen, både fagligt, socialt, menneskeligt og etnisk. Mål for 07/08: Fastholdelse af elever i efterskoleforløbet. Forudsætninger: Da vi sidste skoleår oplevede, at flere elever valgte at afbryde deres ophold, undersøgte vi hvorfor, og det viser sig at mobning, manglende parathed og dårlig tone blandt eleverne er hyppigt nævnte årsager. Vi har en klar force ved at være et lille sted, der er ikke langt imellem alle kolleger, og vi har et rigtig godt arbejdsklima. Indsatsområder: Vi deler problemfeltet op i tre dele: Trivsel Sprog Aktiviteter i fritiden Handlingsplan: Vi indfører 4 trivselsdage, med fokus på elevernes trivsel (se undervisningsplan for trivselsdage) Eleverne fremstiller afdelingsvis De 10 bud (spilleregler for dem selv) i introugen Lærerne har øget fokus, og slår ned ved negativ og provokerende sprogbrug. Eleverne overbevises (både i teori og praksis) om at det kan betale sig at gå til en lærer, hvis man føler sig stødt over andres opførsel. Elever bortvises ved mobning og asocial adfærd. Vi iværksætter flere både frivillige og obligatoriske aktiviteter i fritiden. Vi iværksætter udvidede kontaktlærerordninger for specielle elever. Vi indfører en fast medarbejder, der er sygeansvarlig, tilser de sygemeldte elever, sørger for mad og fornødenheder og ringer hjem til deres forældre. Vi indfører elevsamtaler tidligere i skoleåret og standardiserer forældresamtalerne. Vi ændrer på vores lejrskole. 100

101 Metoder: Hele medarbejdergruppen er gjort bekendt med sidste års elevproblematikker, og vi er enige om, at det er vigtigt, at vi fastholder vores nuværende struktur og praksis, gående ud på at alle medarbejdere på vores ugentlige møde har mødepligt, høres og er ansvarlige for vores elevers trivsel. Forstandertime er indført. Større samarbejde med elevernes hjemkommune. Opnormering af timer til bl.a. sygeansvarlig kollega. Vores ene lejrskole i januar/ februar afløses af afdelings sheltertur i introugen, fælles aktivitets tur til Tjekkiet i efteråret, og en klassetur til Berlin i januar/ februar. Det er vores mål, at eleverne får etableret så trygge rammer og relationer til deres kammerater i flere forskellige sammenhænge som muligt, og samtidig at gøre huset mere rummeligt for de resterende elever i vinterperioden. Proces og Organisering: Evalueringen af indeværende år foregår i april ved et par udviklingsmøder, hvor der samtidig kommer forslag til, hvad vi fremover skal sætte ind overfor. Struktur for næste års planlægning fastsættes, udvalg til de forskellige arbejdsområder nedsættes og arbejdsgrupper påbegynder arbejdet, der løbende iværksættes og derefter evalueres af lærerne. Den endelige evaluering med eleverne foretages ved skoleårets afslutning ved hjælp af udarbejdede spørgeskemaer, og ved at vi ser på årselevtallet og tilgang til følgende år. Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2008/2009 Evaluering for 2007/2008: (fastholdelse af elever i skoleforløbet) Årselevtal 69,75, hvilket viser en væsentlig stigning i årselevtallet. Mål: Fastholdelse af elever er stadig målet. At flere elever søger skolen på et tidligere tidspunkt. Forudsætninger: Færdiggøre vores nye profil som friluftsefterskole. Indsatsområder: Udarbejdelse af ny hjemmeside. Handlingsplan: Større synliggørelse af undervisningens indhold/ aktiviteter på hjemmesiden. Metoder: Uddelegering af ansvarsområder. 101

102 Proces og organisering: Konsulent udefra til hjemmesiden både hvad angår kommunikation og teknik. Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2009/2010 Evaluering for 2008/2009: Vi oplever at elever tilvælger os p.gr.a. vores outdoorlinje/profil, og tilmeldingen af elever sker nu tidligere på året. Mål for 2009/10: At eleverne ikke oplever at kede sig, flere aktiviteter, mindre mobning. Fastholde den tætte voksenkontakt, der altid har kendetegnet skolen. Forudsætninger: Skolen brændte i marts 2009, hvorfor vi står overfor nogle helt nye fysiske rammer. Vi bor nu midlertidigt i adskilte barakker, hvor alle aktiviteter (bo, spise og undervisning) tidligere var i samme bygning. Da vi lige nu står i helt andre fysiske rammer, har vi været tvunget til at revurdere vores rutiner ud fra de gamle fysiske rammer. Hvor vi tidligere oplevede at elever tit dryssede forbi lærerværelset for at spille et spil med os eller andre elever, eller få en snak om stort og småt, skal vi nu være mere opsøgende for at fange de elever, der trænger til voksenkontakt. Vi er mere nu end tidligere blevet opmærksomme på hvad de fysiske rammer gør for at understøtte den pædagogik og det menneskesyn, som vores skole repræsenterer. Indsatsområder: Bevare tæt voksenkontakt til eleverne. Handlingsplan: Etablere klubber, ansætte flere folk til fritidsaktiviteter, mere fokus på udbyttet af trivselsdagen Metoder: Organisere aftenaktiviteter, så der hver aften er ca. 2 interesseorienterede hobbytilbud til eleverne. Vi skemalægger obligatoriske aktiviteter, og informerer eleverne bedre. Etablering af stor opslagstavle i spisestuen, som dagligt revideres. Proces og organisering: Ansætte en ekstralærer, som både skal varetage de svage elevers støtteundervisning, støtte de grønlandske elevers integration og samtidig indgå i vores vagtordning og bidrage med aftentilbud. 102

103 Selvevaluering skoleåret Evaluering : I forhold til vores mål for skoleåret , har de aktiviteter vi har igangsat (klubber, flere aftenaktiviteter) båret frugt. Vi oplever at fritiden fremstår mere meningsfuld, og kontakten med de voksne bliver mere positiv og involdverinde. I findelse med vores mål har vi indført begrebet efteskoletid i vores dagligdag. Begrebet beskriver den sammenhæng vi ønsker at skabe mellem den skemalagte undervisning og fritiden. Dette har eleverne taget til sig. Mål : Ansatte og elever skal skabe en kultur i de nye bygninger, så vi formår at bevare det positive ved den identitet vi som skole tidligere har haft en skole med fokus på elevernes trivsel. (Se sidste års evaluering) Samtidig skal vi tilpasse vores kultur til at der er 17 elever mere på skolen. Forudsætninger: Vi skal frem til november 2010 fortsat bo i de midlertidige barakker. Vi indskriver 17 elever mere, som der er gjort plads til. Vi skal organisere en flytning til den nye bygning. Indsatsområder: Elevernes tilknytning til skolens nye fysiske rammer skal være optimal Handlingsplan/metoder: Tilsynslærer skal holde til i fællesrum, og ikke på lærerværelse. For at føle sig hjemme skal vi alle tage udendørssko af - skostativer bestilles. Rengøringen skal have flere timer. Vi skal holde flere samlinger. Begrebet efterskoletid indarbejdes. Bruge ordet fællesskab mere. Proces/organisering: I medarbejdergruppen er der nedsat diverse udvalg i forbindelse med flytningen. Alt skal være på plads før indflytning, så vi er så velforberedte som muligt. Både elever og personale involveres i bygge- og flytteproces, så alle opnår størst muligt ejerskab til det nye. 103

104 Standpunktskarakterer Eleverne får standpunktskarakter i december og februar måned, som skal bruges i forbindelse med deres fremtidige uddannelse. Derudover gives en årskarakter lige inden de skriftlige prøver, som kommer på prøvebeviset. Evaluering af elevernes udbytte af skoleåret, såvel fagligt som personligt. Der foretages elevsamtaler efter ca en måned. Her stiller eleven faglige og personlige mål for resten af perioden, dette sker i samarbejde med afdelingslærer. Opfølgning på denne samtale, sker ved at faglærerne laver udtalelser for de enkelte fag. Dette sendes hjem til forældrene. Elev og forældre har derefter mulighed for at drøfte konstruktive tiltag. Dette samles op ved en skole/hjemsamtale, hvor også elevens personlige mål evalueres. Sidst på året evaluerer eleverne hele skoleåret skriftligt. 104

105 Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager på et par fælles planlagte ture i løbet af året. Besøg: Man kan selvfølgelig godt få besøg af familie og venner, det skal bare aftales med de lærere, der er på vagt den pågældende dag. Gamle elever er også velkomne, dog først efter efterårsferien, og efter det er aftalt med vagtlærerne. Computer: Eleverne kan benytte skolens it-udstyr/trådløse internetforbindelse dagligt, hvis eleven ikke har undervisning. Hvis man ønsker at have egen pc stående på værelset, skal dette ske efter aftale med værelseskammeraten. Endvidere vil der i de fleste områder på skolen være opsat et trådløst netværk, som er koblet på skolens bredbåndsforbindelse. Forbindelsen er åben i visse perioder af elevernes fritid, og i visse arbejdsperioder. Se endvidere punktet Forsikring og Erstatning Cykel: Alle elever skal medbringe en cykel. Cyklen skal under hele opholdet være i brugbar og lovlig stand. Det er forældrenes ansvar, at dette overholdes. Cyklen skal have lås og lygter. Cyklen bruges i undervisningen i forbindelse med idræt og fælles cykelture. Desuden er der gode muligheder for ture på egen hånd. Købmanden og tanken ligger ca. 2 km. fra skolen og stranden ca. 4 km. fra skolen. Dyr: Kæledyr kan ikke medbringes. Elektronisk værdiskab: Alle elever har, ved deres seng, et elektronisk værdiskab, så man har mulighed for at låse sine værdier inde. Elevbank: Det er muligt via netbank at overføre penge til eleverne til skolens konto Husk at notere elevens navn. Elevsamtaler: Der gennemføres elevsamtaler i september/ oktober måned med kontaktlærer med fokus på elevernes trivsel og skolestart og uddannelsessamtaler i januar med uddannelsesvejleder eller kontaktlærer. 105

106 Skolens er Husk at meddel skolen, hvis hjemmets ændres. Erhvervspraktik: Skolen arrangerer ikke erhvervspraktik. Ønskes praktikophold, skal det selv arrangeres i en ferie. Faglokaler: Faglokalerne kan benyttes i fritiden, såfremt de afleveres i samme stand, som de er modtaget, og der udvises respekt for de fastsatte regler om inventar. Fjernsyn: og DVD får du ikke brug for at medbringe. Der er fjernsyn på hver afdeling, og i alle klasseværelser. Forsikring: Hvis en elev forvolder skade/ødelæggelse på skolens eller kammeraters ejendele er det forældrenes forsikring eller eleven selv, der skal klare det økonomiske. Betaling finder sted kontant efter regning. Generelt kan siges, at alt hvad en elev medbringer til skolen, er den pågældende elev selv ansvarlig for, og er uheldet ude, skal man gøre krav mod egen familieforsikring. Principielt er det også en god idé at have ulykkesforsikringen i orden for sit barn. En ulykkesforsikring kan eksempelvis dække en tandskade, som der på længere sigt kan være udgifter forbundne med. Skolen har en ulykkesforsikring, men den erstatter ikke elevens egen forsikring, da den ikke har sammen dækningsgrad og størrelse som dem man sædvanligvis har hjemme. Forældremøder: Skolen afholder et forældremøde i efteråret med mulighed for at tale med afdelingslærerne. Faglærerne laver udtalelser om det enkelte fag, som forældrene får tilsendt ca. 1 uge før mødet. Derudover er der en samtale i jan/ feb. om videre uddannelse. Det er altid muligt at ringe til skolen og tale med elevernes lærere på disses vagtdage. Fotografering: Alle elever bliver fotograferet ved skoleårets start til skolens brug, og til et studiekort. Derudover vil eleverne blive fotograferet senere på året, hvor der er mulighed for at købe både individuelle billeder og et fællesbillede af hele årgangen. Fravær/ manglende opgaveaflevering: Lærerne opgør jævnligt elevernes fravær og manglende opgaveaflevering. Ved forældremødet i efteråret gøres forældrene bekendte med disse tal. Skolen vil henvende sig til forældrene, hvis det skønnes at fraværet antager et uacceptabelt omfang. 106

107 Fri fra undervisningen: Skal elever fritages fra undervisningen skal forældrene ringe eller skrive til forstanderen og bede om fri. Kun meget vigtige årsager vil blive accepteret. Skolen henstiller, at forældrene ikke beder eleverne fri til ferierejser og lign. indenfor skoletiden. Ved sygdom hjemme efter en weekend, skal en forældre ringe besked hurtigst muligt, og senest kl. 22 søndag aften. Gæster: Udenfor undervisningstiden er man naturligvis velkommen til at modtage gæster i rimeligt omfang, når det er aftalt med vagtlærerne på forhånd. Gæster kan spise med ved aftale med køkkenet og vagtlærerne, dette koster 10,- kr. Hjemsendelse: Hvis man overtræder skolens regler, kan man blive bortvist fra skolen, eller blive sendt hjem for at tænke over om man ønsker at fortsætte på skolen under vores regler. Kontortid: Skolens kontor er åbent hver dag fra kl Sekretæren hedder Stella Rolin. Tlf.nr.: Man kan altid ringe til skolen, men kommer måske ud for at skulle indtale besked på telefonsvareren. Knallert: Medbringes kun efter aftale, og kan ikke erstatte en cykel. Køkkentjans: Eleverne skal deltage i køkkentjans 2 uger i alt i løbet af skoleåret. Dette arbejde består både af opvask og almindelig oprydning, samt planlægning af menuer og tilberedning af maden. Det betragtes som den del af undervisning at have køkkentjans, derfor vil der også være teori forbundet med perioden. Lejrskole: Skolen har to lejrskoler. Læge/ Tandlæge: Ved akut sygdom bliver lægerne i Vejby benyttet. Transporten skal eleverne om muligt selv sørge for. Skolen har et Falck abonnement, som kan benyttes i særlige tilfælde. Ved akutte tandproblemer kan skole tandplejen ved Vejby skole benyttes. Hvis man skal til egen læge eller tandlæge, bør det ske i forbindelse med ferier eller forlængede weekends. Skolen har almindelig medicin som hovedpinepiller. Dette udleveres af vagtlæreren. 107

108 Andet medicin skal man selv købe, og det opbevares på kontoret med mindre andet er aftalt. Mobiltelefon: Man må gerne medbringe din mobiltlf. på skolen, men den må kun bruges i undervisningen, herunder måltider og samlinger, med tilladelse. Hvis dette ikke overholdes bliver telefonen konfiskeret og først udleveret efter 1 uge. Dog kan den tages med hjem i weekenden. Morgensamling Hver morgen samles alle elever, vagtlærer og forstander til morgensamling, hvor radioavisen høres og gennemgåes/forklares/diskuteres. Musikanlæg: Du må gerne medbringe musikanlæg når det er aftalt med din værelseskammerat. Måltider: Alle elever skal deltage i alle måltider. Informationer til hjemmet: Skolen vil jævnligt udsende informationer på hjemmesiden: Nøgle: Eleverne får ved skoleårets start udleveret en nøgle til værelset. Hvis du mister denne nøgle, skal du købe en ny på skolens kontor. Samtlige nøgler skal afleveres ved skoleårets slutning. Post: Der udleveres post til frokost. Eleverne kan aflevere udgående post på kontoret hver dag. Vi opfordrer forældre, familie og venner til at skrive så ofte som muligt. Regler: Ligesom et hjem har uskrevne regler, ønsker vi ikke på forhånd at lave en lang liste over alt det eleverne må og ikke må. Vi vil gerne møde vore elever med den tillid, der bygger på at et ord er et ord. Vi forventer, at eleverne møder os med den samme indstilling. Skolens overordnede regler er også gældende på vej til og fra skole, og når man i øvrigt er under skolens ansvar. 1. Du skal vise hensyn til andre, deltage i undervisningen og skolens fællesskab. Du har pligt til at forberede dig i nødvendigt omfang til undervisningen samt mødepligt til undervisning, samvær og måltider. 2. Du skal være på din afdeling kl. 22:00 og i seng kl. 22:30, hvorefter der skal være ro. Hele natten tilbringes i egen seng. 3. Drenge og piger bor på hver deres værelser, også i weekender. Værelserne er åbne for besøg mellem 07:00 og 22:00. Sex er ikke tilladt på skolen. 4. Du må ikke deltage i hærværk, tyveri eller anden ulovlig opførsel. 108

109 5. Du må ikke besidde eller indtage nogen form for alkohol, narkotika, hash eller andre euforiserende stoffer. Overtrædelse af skolens regler er et alvorligt tillidsbrud. Overtrædelse kan medføre, at eleven bortvises fra skolen. Bortvisningen effektueres efter direkte kontakt med forældrene, også når skolen er på rejse. Ovenstående skal siges nu, så ingen er i tvivl. Men når dette er sagt skal alle vide, at vi på skolen vil gøre vort bedste for, at vi får et godt år sammen. Rengøring: Alle elever deltager i rengøring af visse fælles arealer på skift. Der er afsat tid til dette i skemaet. Rygning: Skolen er røgfri. Skader: Hvis man ødelægger noget på skolen, er man erstatningspligtig. Skolen opgør skaden og udgifter og fakturerer disse eller værdiforringelsen til hjemmet. Stearinlys: Er ikke tilladt. Studievejledning: Liliane Dahl Nielsen er studievejleder, og hun vil i samarbejde med elev og forældre udarbejde en uddannelsesplan for hver enkelt elev, og sørger samtidig for at eleven meldes til en uddannelse. Liliane kan kontaktes på [email protected] Styrketræning: Må frit benyttes af elever, når man har gennemgået et kursus i div. maskiner, og man husker at rydde op efter sig. Svømmehal: Må kun benyttes når der er en vagtlærer til stede. Sygdom: Hvis man er syg, skal man meddele dette til vagtlæreren ved morgensamlingen. Forældrene til elever, der melder sig syge vil modtage en SMS fra skolen, som en orientering. Man skal så blive i sin seng til næste morgen, og det er ens værelseskammerat, der sørger for at man får mad bragt til værelset. Hvis man bliver syg, mens man er hjemme skal skolen have besked. Skolen skal forud for skolestart have meddelelse om særlige hensyn f.eks. allergi, migræne eller særlige hensyn ved idræt eller lign. Husk at medbringe sygesikringsbevis. 109

110 Telefon: Kontorets telefonnummer er , elever kan i nødstilfælde kontaktes på dette nummer. Tøjvask: Skolen har en vaskemaskine og en tørretumbler. Det koster 10,- kr. for hver at benytte. Man skal selv sørge for vaskepulver. Der er mulighed for at tørre tøj udendørs. Undervisning: Vi forventer, at eleverne møder forberedt til undervisningen og deltager aktivt. I de boglige fag er der lektier, og dem er der afsat tid til at lave i lektietimen. I perioder skal man dog forvente, at øvrig fritid også skal udnyttes for at nå lektierne. Vi forventer, at eleverne medbringer de til faget hørende skolematerialer og andet udstyr. Endvidere skal eleverne selvfølgelig være omklædt til eksempelvis idrætsundervisningen. Værelset: Man har sammen med sin værelseskammerat ansvaret for oprydningen og rengøringen på værelset. Hver dag er der afsat tid til dette, det samme gælder rengøring af fællesarealer. Man må gerne medbringe stereoanlæg. Ved skoleårets start bliver man anvist et værelse. Værelsesbyt: Omkring efterårsferien vil der være mulighed for at bytte værelse, men kun indenfor den afdeling, man er startet på. Der skal foreligge en plan, som skal godkendes af afdelingslærerne. Weekend og transport: Et par weekender om året er skolen lukket. Se årsplanen. Ønsker eleverne at blive på skolen i weekenden skal dette meddeles skolen senest onsdagen før. Fredag eftermiddag transporterer skolens bus eleverne til Vejby Station. Dette kan først ske, når elevernes værelse og fællesarealer er rengjort og godkendt af en vagtlærer. Eleverne møder på skolen igen ml. kl søndag aften. De elever der kommer med tog kan blive hentet ved Vejby Station kl Husk at melde din ankomst hos vagtlæreren. 110

111 HUSKESEDDEL: Dette skal du medbringe til dit efterskoleophold: 2 sæt sengelinned Dyne og hovedpude Håndklæder og toiletsager Almindeligt tøj Regntøj, gummistøvler og tøj til fritidsaktiviteter Idrætstøj til både indendørs (husk sko) og udendørs brug Cykel og cykelhjelm (husk lås og lygter) Reflekser til tøjet Sygesikringsbevis Vækkeur Vasketøjskurv Sovepose Liggeunderlag Badetøj USBnøgle MÅ GERNE MEDBRINGE: Musikinstrumenter Små møbler, plakater, og hyggeting til værelset Musikanlæg, PC til arbejdsbrug Bordtennisbat, spil m.m. Med venlig hilsen Søren Møller Forstander Gribskov Efterskole 111

112 Indhold Vedtægter... 3 Gribskov Efterskole værdigrundlag Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Fagbeskrivelser Undervisningsplan Dansk i 9. A Undervisningsplan Dansk i 9. B Undervisningsplan Dansk i 10. C og E Undervisningsplan dansk 10.D Undervisningsplan for matematik 9. klasse Undervisningsplan for matematik i 10. klasse Undervisningsplan for engelsk 9.klasse Undervisningsplan for engelsk 10.klasse Undervisningsplan fransk 9. klasse Undervisningsplan fransk 10. klasse Undervisningsplan for tysk 9.klasse Undervisningsplan tysk 10. klasse Undervisningsplan for fysik/kemi i 9. Klasse Undervisningsplan for fysik/kemi 10. Klasse Undervisningsplan for historie 9.klasse Undervisningsplan for geografi i 9. klasse Undervisningsplan for samfundsfag 9. klasse Undervisningsplan for biologi 9. klasse Undervisningsplan i kristendomsundervisning 9. klasse Undervisningsplan for Dansk for 2 sprogede Formål: Undervisningsplan for Outdoor Undervisningsplan for Krea-linjen Undervisningsplan musik Undervisningsplan medie Morgensamling Fællesmøde

113 Afdelingsmøde Farveltime fredag Planer for ikke normalt skemalagte dage Skolens årsplan og skemaer Elevernes ugentlige timetal Skoleåret i korte træk Dagsrytme Efterskolearbejdets tilrettelæggelse Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse Involvering af eleverne i skolens dagligdag Selvevaluering Standpunktskarakterer Praktiske forhold håndbog HUSKESEDDEL

114 Vedtægter 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk. 1 Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Gribskov efterskole er oprettet i august 1983, og har hjemsted i Gribskov kommune. Stk. 3 Gribskov efterskole ejer matr. nr. 6-a og 6-f Unnerup by, Vejby. Adresse: Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby Stk. 4 Gribskov efterskole er oprettet i samarbejde med Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge med det formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere eleverne til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre eleverne egnede til at deltage aktivt i det demokratiske, multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer. Stk. 5 Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen: med respekt for andres holdninger og meninger med hensyntagen til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund Stk. 6 Efterskolen drives inden for rammerne af lov om frie kostskoler. 2 Skolekreds Stk. 1 Som medlem af institutionens skolekreds kan optages medlemmer af repræsentantskabet for KFBU, samt forældre og andre myndige personer, der føler tilknytning til skolen. Stk. 2 Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet. 3

115 Stk. 3 Medlemskab giver ret til på generalforsamlingen, at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4 Skolens årsregnskab sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne af skolekredsen og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegningen, der sendes til offentlig myndighed. Stk. 5 Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. 3 Skolens drift Stk. 1 Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og elevbetaling. Stk. 2 Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedringer af undervisningsmaterialer, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig for skolens drift, skal anbringes i henhold til 8 i lov om frie kostskoler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på andre konti m.v. som andre end skolen disponerer over. 4 Generalforsamlingen Stk. 1 Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2 Generalforsamlingen vedtager ændringer i skolens vedtægter, jvf. 12 og træffer beslutning om skolens nedlæggelse jvf

116 Stk. 3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, ved almindeligt brev til medlemmerne af skolekredsen, med mindst følgende dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Godkendelse af det reviderede regnskab Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Evt. Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslaget bekendtgøres for medlemmerne senest 2 dage før generalforsamlingen. Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling, sammen med dagsordenen. Stk. 6 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jvf. dog 13. Stk. 7 1 medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8 Der føres protokol over det, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten. Protokollen opbevares på skolen. 5 Bestyrelsens sammensætning Stk. 1 Bestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, som vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ligeledes vælges der hvert år en suppleant. Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 2 år og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt. Genvalg kan finde sted. 5

117 Stk. 3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden. jf. stk. 1 og 4 Stk. 4 Elever og medarbejdere ansat på Gribskov efterskole, kan ikke være medlem af bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark, eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6 Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor undervisningsministeriet, herunder at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Stk. 3 Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne efter indstilling fra forstanderen. Stk. 4 Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 6 Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. Stk. 7 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jvf. 10 stk. 1. Stk. 8 Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 6

118 7 Bestyrelsens arbejde Stk. 1 Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Stk. 2 Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne, med en dagsorden for hvilke sager der skal behandles. Stk. 3 Formanden leder forhandlingerne og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort, at få sin afvigende mening indført i protokollen. Protokollen opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret flertal, med 4 af 5 stemmer. Stk. 5 Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6 En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt, at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 7 Bestyrelsen kan ved konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne. Stk. 8 Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7

119 8 Skolens daglige ledelse Stk. 1 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2 Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3 Forstanderen kan bemyndige en viceforstander/stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen. Stk. 4 Forstanderen ansætter og afskediger medarbejdere bortset fra lærere og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere. Stk. 5 Forstanderen er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. 9 Medarbejder- og lærerråd Stk. 1 Skolens forstander og øvrige faste medarbejdere udgør medarbejderrådet. Stk. 2 Medarbejderrådet har ret til at udtale sig i sager der vedrører skolens almindelige daglige drift. ved ansættelse af praktisk personale ved ændring af skolens formål ved vedtagelse og ændringer i skolens årsplan Stk. 3 Medarbejderrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 4 Skolens forstander/viceforstander og lærere danner et lærerråd. Stk. 5 Lærerrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 6 Lærerrådet har ret til at udtale sig ved ansættelse og afskedigelse af lærere. 8

120 Stk. 7 Bestyrelsen og det samlede personale mødes 1 gang årligt. 10 Regnskab og revision Stk. 1 Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden 1. april. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie kostskoler. Stk. 2 Revisionen skal være afsluttet hvert år inden 1. april, hvorefter det reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat, sendes til skolens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jvf. 5. Stk. 3 Regnskabsåret er kalenderåret. 11 Tegningsret Stk. 1 Til at tegne skolen kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene altid skal være formanden. Stk. 2 Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et flertal på 4 af 5 bestyrelsesmedlemmers stemmer, herunder formandens underskrift. 12 Vedtægtsændringer Stk. 1 Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af undervisningsministeriet. Stk. 2 Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, med mindst 14 dages mellemrum. 9

121 13 Nedlæggelse Stk. 1 Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås et sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Stk. 2 Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsparagraffen, skal den nedlægges. Stk. 3 Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4 Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5 Overskydende midler anvendes med undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. Vedtaget på generalforsamlingerne: 18. april 2007 og 09. maj

122 Gribskov Efterskole værdigrundlag Undervisning såvel som samvær vil på Gribskov Efterskole være organiseret så begge dele indeholde elementer af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ved livsoplysning forstår vi: At stimulere den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. At udvikle elevernes fortrolighed med dansk kultur og give dem forståelse af andre kulturer. At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre ved at undervise og være sammen med dem på en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vil vi gøre ved at: undervisningen i de forskellige fag tilrettelægges så undervisningsplaner og årsplaner tilpasses dette. (Se planer) Samværet tilrettelægges ud fra dette formål. (Se planer) Konkrete tiltag: Tema der går igen hele året både på pædagogisk weekend, i undervisningsplaner og planlagte aktiviteter er Trivsel- plads til alle Der er afsat 2 hele trivselsdage. Ved folkeoplysning forstår vi: Eleverne skal opleve lyst og evne til at tage ansvar for og indgå i et engageret samfundsliv med de rettigheder og pligter, det kræver. Det vil vi gøre ved at: Bevidstgøre eleverne om egne kompetencer (faglige, sociale, kreative, interkulturelle) Øge elevernes indsigt i klarlægning og videreudvikling af egne kompetencer Hjælpe eleverne til at finde deres egen læringsstil. Konkrete tiltag: Foredrag og temadag for ansatte om forskellige læringsstile og implementering i dagligdagens undervisning og samvær Afdelingsmøder laves om til samtalefora med aktuelle emner. Ved demokratisk dannelse forstår vi: Dannelse: Dannelse for alle: Det, der er almindeligt udbredt i befolkningen. Alsidig dannelse: Udvikling af alle sider hos eleven (kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske og kommunikationsmæssige) Almindelig dannelse: Forhold af almindelig interesse, der vedkommer os alle. Kulturel dannelse: Udvikling af værdi sæt, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser. Politisk dannelse: udvikle evne og vilje til at være aktiv deltager i fællesskaber, der udøver og træffer beslutninger om magt og fordeling, ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. 11

123 Demokratisk dannelse: Arbejde hen imod at vores elever udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ansvarligt og kompetent i det demokratiske samfund. Det vil vi gøre ved at: Videreudvikle elevråd og div. andre elevfora med hørings- og beslutnings kompetencer. Undervisningen vil tage afsæt i den demokratiske proces der foregår i et læringsmiljø, hvor alle vil blive hørt, men også skulle redegøre for evt. konsekvenser af fremsatte synspunkter. Konkrete tiltag: Vi ansætter en lærer med grundig erfaring i elevrådsarbejde, og sætter timetallet op for arbejdet med elevrådet. Efter drøftelser i lærergruppen har vi valgt at fokusere mere konkret på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Eksempelvis er der på elevernes anmodning brugt podcasts som en metode i danskundervisningen. Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Skolen har til skoleåret optaget 95 elever, 43 piger og 52 drenge i alderen år, fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser. Optagelse sker kun efter, at kommende elever og deres forældre har fået tilsendt brochure, som er optagelsesgrundlaget og været på besøg på skolen. Ved besøget på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet oftest sammensat ved, at elever og forældre får en præsentation af skolen og en rundvisning. Herefter kan elevkontrakten udfyldes, hvorefter skolen vurderer ansøgningen. Alle de forældre/elever, der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som opfylder kravet om at kunne følge en normal undervisning på det givne grundlag, bliver optaget. Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t. 500 kr og et gebyr på 2000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er forældrenes endelige bekræftelse af indmeldelsen. 12

124 Fagbeskrivelser I de enkelte fag har vi beskrevet de nedenstående områder: formål mål materialer indhold elevforudsætninger evaluering I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fag områder, hvorved slut målene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 9. eller 10. klassetrin, afhængigt af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget undervisningsplaner og årsplaner for alle fag, herunder linjefag. Undervisningsplaner for ikke normale skemalagte dage findes efter planerne for de enkelte fag. Emnedage, terminsprøveperiode, selvvalgt opgave/projektopgave, lejrskoler og mundtlig prøveperiode har separate beskrivelser. Undervisningsplan Dansk i 9. A (Underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. 13

125 Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation 14

126 forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. 15

127 Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 16

128 Årsplan dansk 9.A Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 'Eventyr' -At eleverne kan læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg -At eleverne får kendskab til forskellige analysemetoder Den lille rødhætte, Den lilla møghætte og pulven, Ørneflugt, samt diverse analysematerialer Samlet på klassen gennem analyseforløb (uge 36 lejrskole) 'Identitet' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Fremlæggelser samt forskellige skriveøvelser. 41 'Billedanalyse -At eleverne bliver i stand til at fortolke billedlige udtryk -At eleverne får kendskab til forskellige analysemodeller -At eleverne kan bruge korrekte udtryk i forbindelse med billedanalyse 42 Efterårsferie Forskellige analysemodeller samt teoretiske tekster om billedanalyse. Evaluering vil ske i forbindelse med det næste emne, 'Pressefoto' 'Pressefoto' Demokratisk dannelse... Få indblik i en bestemt fremstillingsform... Forløbet er ikke helt fastlagt, men eleverne skal arbejde med forskellige pressefotos og selv tage og bearbejde deres egne 'pressefotos' Udstilling 45 Aktivitetsdage Tværfaglig undervisning, evt., 'miljø' 48-1 '1-2-3 nu!' -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster -At eleverne får kendskab til forfatteren og læser andre korte noveller af samme forfatter -At eleverne kan analysere større værker og bruge en 1. værk, '1-2-3 nu!' af Jesper Wung-Sung Skriftlig afleveringsopgave 17

129 hensigtsmæssig analysemodel Opstart af projektopgave + 2. værk, 'Nordkraft' 2-3 Kortfilm 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik 7 Vinterferie 'Barn/voksen' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Reklamer (uge 14, prøveforberedende dage) 3. værk? 17 'Lyrik' At eleverne bliver i stand til at fortolke og analysere lyrik i forskellige udtryksformer. -At eleverne bliver fortrolige med forskellige analysemodeller skriftlige prøver Repetition Projetforberedende materiale samt filmen 'Nordkraft' af Jakob Ejersbo Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Digte af nyere og ældre dato samt diverse analysemodeller. Små skriveøvelser, fremlæggelser, samlet på klassen Fremlæggelser i form af eget digt. 18

130 Undervisningsplan Dansk i 9. B (Underviser: Anders Hemmingsen ) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation 19

131 skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. 20

132 Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. Da eleverne kommer fra vidt forskellige klasser og besidder forskellige niveauer inden for danskfaget, vil der så vidt muligt differentieres, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og tests. 21

133 Årsplan dansk 9.B Uge Indhold Bemærkninger Genrer Introduktion til forskellige genrer med udgangspunkt i bogen sæt skrivespor. 36 Lejrskole Noveller Arbejde med noveller fra Novelleveje primært med fokus på temaet Fra barn til voksen Medier Forløbet fokuserer på mediernes kommunikationsform og deres indflydelse på det moderne samfund. 41 Sagprosa Forløb om journalistikkens kendetegn og avisens genrer. 42 Efterårsferie 43 Pressefoto Forløb med analyse og egen produktion af pressefotos. 44 Eventyr Analyse af forskellige eventyr med fokus på kunsteventyrets funktion. 45 Aktivitetsdag Tværfaglig undervisning 48-1 Værk De gale af Kim Fupz Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 2-3 Kortfilm Forløb omkring kortfilm med fokus på berettermodellen og filmiske virkemidler. 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik Grammatikkursus 7 Vinterferie 8-10 Værk Ondskaben af Jan Guillou Analyse af romanen Ondskaben. Vi ser filmen og sammenligner Reklamer Analyser og produktion af reklamer Værk NU Af Jesper Wung-Sung Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 17 Lyrik Digte af nyere og ældre dato, samt diverse analyseredskaber Skriftlige prøver Repetition 22

134 Undervisningsplan Dansk i 10. C og E (underviser: Liliane Dahl Nielsen) Mål Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende 10.klasses prøve. Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor følgende discipliner: - det talte sprog - det skrevne sprog både det at læse og skrive - forståelse for sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne tale klart og varieret om forskellige emner. De skal kunne tilpasse deres mundtlige fremlæggelser til situationen og anvende hjælpemidler efter behov. Vi lægger vægt på at eleverne bliver bedre til at fremlægge faglige emner, men de skal også kunne udtrykke personlige følelser og erfaringer. Eleverne skal kunne læse sikkert og med en god forståelse. De skal være i stand til at fastholde det væsentlige i det læste, og de skal vise indsigt i forskelligartede teksters virkemidler. Derudover skal de kunne læse norske og svenske tekster. Eleverne skal ligeledes kunne skrive klart og forståeligt tilpasset forskellige genrer. Som i det mundtlige arbejde skal eleverne både kunne skrive analyseopgaver, men de skal også være i stand til at udtrykke tanker, følelser og fantasier skriftligt. Eleverne skal selvstændigt kunne læse og analysere og fortolke forskellige tekster hentet fra forskellige sammenhænge og perspektivere disse til andre tekster og samfundsforhold generelt. De skal opnå viden om teksters indplacering i forskellige kulturelle og historiske sammenhæng. Indhold: I danskundervisningen vil vi arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor skønlitteratur og sagprosa. Eleverne vil således stifte bekendtskab med et bredt udvalg af dansk litteratur og undervejs anvende varierede arbejdsmetoder på teksterne, således at de får flere indgange til at forstå og arbejde med dem. Materialer: Vi skal læse danske romaner, digte og noveller, samt aktuelle avisartikler. Samtidig bruges lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer fra f.eks. aviser, ugeblade, medier og film. Elevforudsætninger Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. 23

135 Evaluering: I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og hvor manglende afleveringsopgaver påføres. Derudover foregår også en intern løbende evaulering, hvor eleverne skriftligt modtager respons på afleverede opgaver eller oplæg. Undervejs er eleverne tillige med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan dansk 10. C uge Tema Pensum Aktivitet Mål Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst Hovedværk Eleverne læser Til sommer 39- Lyrikintroduktion Eleverne læser 41 forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 43- Aviskonkurrence Eleverne skal fremstille 45 deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 48 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame. Eleverne laver deres egen reklame for et valgfrit produkt Pararbejde med rapportaflevering Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gysere Diverse gysere Individuel Pararbejde med egenproduktion af gysere + fremlæggelse 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring Hovedværk Eleverne ser To verdener og arbejder gruppevis med filmen. Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling Gruppearbejde med fremlæggelse At eleverne får redskaber til at læse og forstå en hel roman At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne får indblik i gyserens virkemidler både i tekst og levende billeder. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 24

136 17- Repetition + synopseskrivning Ser uddrag af Schindlers liste Årsplan dansk 10. E uge Tema Pensum Aktivitet Mål Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Papirer om Freuds personlighedsmodel Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst Lyrikintroduktion Eleverne læser forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 39 Hovedværk Eleverne ser Kærester og arbejder gruppevis med filmen Den kriminelle novelle Aviskonkurrence Eleverne læser 2-3 kriminoveller Eleverne skal fremstille deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 45 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame Hovedværk 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser Kunsten at græde i kor og arbejder gruppevis med romanen. Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole 3+6 Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie Ser uddrag af Schindlers liste 14 - Repetition og synopseskrivning Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Eleverne skriver selv en kriminovelle Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får forståelse for krimigenrens virkemidler og både kan finde dem i analysen og anvende dem praktisk i egenproduktion At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne forstår romanens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 25

137 Undervisningsplan dansk 10.D (underviser: Palle Thomsen) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende det danske sprog, såvel som læst, skrevet og talt i den almene dannelse der skal lede dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Formål: Det er undervisningens formål igennem de danskfaglige aktiviteter, at fremme elevernes lyst til at bruge sproget, på et nuanceret og interkulturelt niveau, og at styrke elevernes selvforståelse, forståelse af omverdenen og samspillet mellem disse. Materialer: Der anvendes trykt litteratur både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, fil, auditive medier og drama. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, i form at Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. Eleverne introduceres til pressefoto som genre,introduceres til pressefotoets virkemidler. At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. At eleverne får indsigt i tegneserie som genre At eleverne for et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen, dette sker blandt andet via at eleverne får et tidsbillede af Danmark i 70 erne. At eleverne indgående træner grammatik. At eleverne tager stilling til realistiske problemstillinger. Elevforudsætninger: Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 9. skoleår. Evaluering: Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og diskussioner på klassen. 26

138 Årsplan dansk 10. D Uge Emne Mål Handleplan/aktivitet Pressefoto Eleverne introduceres til pressefoto som genre. Elevene introduceres til pressefotoets virkemidler. Eleverne ser og samtaler om en række udvalgte pressefotos. Eleverne medbringer og fremstiller selv pressefotos til klassediskussion. 37 Avistema At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. Der fremstilles en artikel som skrives som en journalist ville gøre. Dette gøre i et live role-play Reklamer At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. At elverne aktivt tager stilling til reklamer udfra forskellige moralske problemstillinger. Der analyseres diverse trykte reklamer. Eleverne fremstiller selv reklamer Fordybelsesperiode Den (u)mulige kærlighed At elever får sat ord og billeder på deres tanker om kærlighed I det store perspektiv og i det lille Noveller Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i episke tekster Eleverne får en dybere forståelse for perspektivering og selvforståelse. Eleverne læser epik, lyrik, journalistik, ser film og drama, hører musik. Deltager i diskussioner, og laver oplæg for klassen. Eleverne læser forskellige noveller; bl.a. Drivhuset, Vædderen og andre (herunder syndefaldsmyten.) Eleverne skal skrive tekst med novellepræg Lyrik Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. Eleverne læser tekster fra forskellige perioder. Elever lytter og analyserer sangtekster. Eleverne skriver selv digte. 1-4 Fordybelsesområde Identitet Inkl. Martin & Victoria Eleverne for en indsigt i sig selv og hvem de er. Eleverne læser Martin og Victoria for at eleverne får et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen. Ser film; Fucking Åmål, laver dramaøvelser. 8-9 Grammatik + Tegneserie At eleverne indgående træner grammatik. Desuden stifter de bekendtskab med tegneserier. Eleverne studerer specielle grammatiske faldgruber. Eleverne læser en udvalgt tegneserie, med henblik på en analyse. 27

139 11-13 Fordybelsesperiode Danmark Eleverne opnår større forståelse og indsigt, samt danner sig en mening i forhold til danskhed som begreb. Der læses tekster med Danmark, som indhold. Tekster og film (Nordkraft) Forfatterskabslæsning: Dan Túrell 16 Prøveforberedende dage At eleverne får et dybere kendskab til Dan Turells liv og værker. Elverne læser digte, noveller, erindringer, romanuddrag og ser og lytter til produktioner med Dan Túrell. 17 Repetetion Undervisningsplan for matematik 9. klasse (underviser: Emil Hartoft) Mål: Målet er at eleverne kan danne begreber indenfor matematik og finde metoder og oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvarlighed over for det at lære matematik. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. Der bliver taget udgangspunkt i opgave løsning, og teoretisk gennemgang. Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og problemstillinger. Målet er, at den enkelte elev kan blive gjort klar til eksamen og få indhentet de mangler de har. Materialer: Faktor matematik begrebsbog og arbejdsbog Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning Opgaver fra nettet Indhold: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Eksamens forberedelse Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger Evaluering: Der vil være prøver i løbet af året for at se hvor meget eleverne har lært, og samtaler for at høre elevens egen vurdering. 28

140 Årsplan matematik 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet 33 Intro til faget Rumfang Kursus 1 i Arbejdsbogen Beregninger af forskellige figurer Brøkregning Kursus 2 i Arbejdsbogen Brøker og algebra Anvendelse af brøker Målestok Kursus 3 i Arbejdsbogen Beregninger Tegninger i forskellige målestoksforhold Familieøkonomi Kursus 4 i Arbejdsbogen Renter, aktier, obligationer og valuta. Køb nu, betal senere Hvad koster det at bo Eleverne vil gennem året også lave problemregninger til aflevering og lave færdighedsregninger i timerne. Undervisningsplan for matematik i 10. klasse (underviser: Peter Laursen) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleven op til 10. klasseprøven i matematik. Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation indgår i arbejdet med emner og problemstillinger. Materialer: Faktor matematik 10, begrebsbog og arbejdsbog, Marianne Holmer og Svend Hessing. Læreudarbejdet materiale til gennemgang af regneark samt målestoksforhold. Desuden læreudarbejdet materiale som supplement til grundbøgerne. Indhold: Statistik Funktioner Vækstfunktioner Økonomi Sansynlighedsregning Tal 29

141 Algebra Geometri Bevisførelse Elevforudsætninger: Undervisningen er tilrettelagt så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne skal individuelt og i fællesskab lære at matematik både er et redskab til problemløsning og til brug i kreative fag. Undervisningen giver endvidere eleverne mulighed for indlevelse og fremmer deres fantasi og nysgerrighed. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende både ved samtaler med eleverne, men også ved at deres udbytte bliver vurderet med karakterer ved afleveringsopgaver. Årsplan for matematik i 10. klasse Uge Aktivitet 33 Introduktion til faget 34 og 35 Statistik 37 Førstegradsligninger 38 Andengradsligninger 39 Andengradsfunktioner (parablen) 40 og 42 Problemregning 44 Vækstfunktioner og omvendte funktioner 45 og 46 Økonomi 48 Kombinatorik 49 og 50 Sandsynlighedsregning 51 Terminsprøve 1 Tal 2, 3 og 4 Geometri 8, 9 og 10 Problemregning 11 og 12 Individuelle opgaveløsninger 13, 14, 15 og 17 Repetition af årets pensum 18 og 19 Skriftlige prøver 20 og 21 Individuelle øvelser i fremlæggelse 22, 23 og 24 Mundtlige prøver 30

142 Undervisningsplan for engelsk 9.klasse (underviser: Martin Stenderup-Larsen og Lone Lichtenberg) Mål: Målet med undervisningen er at før eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: Formålet med undervisningen i engelsk på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Indhold: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt- indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Se i øvrigt årsplanen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9.kl. niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers forskellige behov ud fra deres niveau. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og manglende afleveringsopgaver påføres. Dette sammenlignes med de fastsatte mål og evalueres derudfra. 31

143 Årsplan engelsk 9.kl Uge Tema Pensum Skr. arb. Aktivitet Rights. Om at sige sine meninger, hvor rettigheder ikke overholdes, og hvor andre rettigheder gælder USA history and Culture Kultur- og samfundsforhold i et engelsk talende land Personlige retttigheder, borgerrettigheder, børns og dyrs rettigheder, den stjålne generation, ret til at bære våben (skoleskyderier) Naturkatastrofer, USAs historie, berømte steder og attraktioner Grammatik intro Ordklasser m.m. Afsluttende skriftlig opgave Grammatik Skriv en beretning Afsluttende skriftlig opgave Individuelt Pararbejde Elevforedrag: (presentation og discussion tasks i grupper) IT Individuelt Pararbejde IT Elevforedrag: (presentation og discussion tasks i 2- mandsgrupper 1-10 Young People Hvordan og hvornår bliver man voksen, overgangsritualer i forskellige kulturer, kørekort, job osv Law and Order Hvorfor har vi love, og hvad er ret og rimeligt i vores og andre kulturers samfund Valg af emne samt disposition til selvvalgt opgave Tekster om sports, music, rites of passage, eating disorders, personlighedstest fra BBC, Evt. film: Ciderhouse Rules og Small Avalances Happy slapping, retssystemer, fængselsforhold, bander, våben Ordbogsøvelser Grammatik Digte Afsluttende skriftlig opgave Grammatik Ordbogsøvelser Brevskrivning Afsluttende skriftlig opgave Individuelt Pararbejde IT Drama Elevforedrag: (presentation og discussion tasks individuelt) Individuelt Pararbejde Debat IT Elevforedrag: (presentation og discussion tasks individuelt) Undervisningsplan for engelsk 10.klasse (underviser: Martin Stenderup-Larsen og Lone Lichtenberg) Formål: Formålet med undervisningen i engelsk i 10 kl. på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kulturog samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. 32

144 Kommunikative færdigheder: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren med tilpas korrekt sprog og grammatik. Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale grammatiske områder. Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede tekster. Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem den afsluttende FS10 prøve. Materialer: Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster på skrift såvel som i billeder. Indhold: Indholdet i undervisningen er beskrevet i årsplanen. Elevforudsætninger: Klasserne er delt efter niveau, så undervisningen tilrettelægges efter elevernes forudsætninger, med henblik på slutmålet der er FS10. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og manglende afleveringsopgaver påføres. Dette sammenlignes med de fastsatte mål og evalueres derudfra. 33

145 Årsplan for engelsk 10.klasse uge tema pensum Skr. arb aktivitet USA history and Culture History of USA Civil rights movement Segregation and integration USA today Evt. Mississippi Burning Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Individuelt, pararbejde, elevforedrag, gruppearbejde Crime (Perioden planlægges i samarbejde med praktikant) Juvenile delinquency Schoolshootings Evt. Bowling for Columbine samt Elephant Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Digt Individuelt, Pararbejde, Fremlæggelse, Drama, IT Youth and Identity Education and life ahead Growing up Extreme sports Evt: Virgin Suicides, My right foot and 20 sec. of joy. Rites of passage Wartime Children during war Second World War Nuclear Powers Freedom fighter or terrorist Udarbejdelse af disposition og målrettet skriftlig træning Skriftlig træning samt øve og udarbejde disposition Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Write a shortstory Grammatik Ordbogsøvelser Skriftlig prøveopgave Individuelt, Pararbejde, Kreativt arbejde Individuelt, Pararbejde, Fremlæggelse i Grupper, IT Undervisningsplan fransk 9. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer.være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog 34

146 Indhold: Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 2 år. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan Uge Emne Ungdom 44-2 Krig og fred 2-13 Normalitet og forskellighed Repetition Undervisningsplan fransk 10. klasse (underviser: Gitte Glöde) Mål: Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FS10. Formål: At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster. Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog. At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer. Være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog Indhold: Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den franske grammatik. Elevforudsætning: Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 3 år. 35

147 Evaluering: Undervisningen evalueres løbende i forløbet. Årsplan Uge Emne Ungdom 44-2 Krig og fred 2-13 Normalitet og forskellighed Repetition Undervisningsplan for tysk 9.klasse (underviser: Carsten Husher) Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Mål Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. Materialer Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indhold Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger 36

148 Evaluering Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 9. klasse tysk Uge Tema / Emner Skriftligt arbejde Aktivitet 32 Intro til tysk Grenzen Die geografische Grenze Die persönliche Grenze Die physische Grenze Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elev fremlæggelse Gruppearbejde Zeit MeineZeit KeineZeit Zukunft Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde 02-9 Erwachsen Fast schon Erwachsen Wirklich Erwachsen Bestimmt nicht Erwachsen Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Spuren Auf der Spur von dem Fremden Auf der Spur von Heimat Auf der Spur von Erfolg Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Eksamensforberedelse Mundtligt / Skriftligt Undervisningsplan tysk 10. klasse (underviser: Carsten Husher) Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sprogligebevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Mål Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA10. 37

149 Materialer Du bist dran 3 Ach so 3 Opgaver fra nettet Indhold Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, indenfor områderne: - Kommunikative færdigheder - Sprog og sprogbrug - Sprogtilegnelse - Kultur- og samfundsforhold Elevforudsætninger Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger Evaluering Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, fremlæggelser og samtaler med eleverne. Årsplan 10. klasse tysk Uge Tema / Emner Skriftligt arbejde Aktivitet 32 Intro til tysk Grenzen Die geografische Grenze Die persönliche Grenze Die physische Grenze Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elev fremlæggelse Gruppearbejde Zeit MeineZeit KeineZeit Zukunft Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde 02-9 Erwachsen Fast schon Erwachsen Wirklich Erwachsen Bestimmt nicht Erwachsen Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Spuren Auf der Spur von dem Fremden Auf der Spur von Heimat Auf der Spur von Erfolg Grammatik Skriftlig opgave It / Stop motion / PowerPoint Individuelt Elevfremlæggelse Gruppearbejde Eksamensforberedelse Mundtligt / Skriftligt 38

150 Undervisningsplan for fysik/kemi i 9. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Materialer: Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe Prisma kemi 8/9 og dertil hørende elevark fra kopimappe Spørg Naturen tema: Vand Materialer hentet fra internettet. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Indhold: Sikkerhed omkring faget. Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, transformation. Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Syrer og baser Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Et emne i organisk kemi f.eks. Alkohol. Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan for fysik/kemi 9. klasse Den følgende plan er formuleret med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for fysik og kemi. I undervisningen vil der blive brugt diverse lærebogsmaterialer, men i særdeleshed også informationer, som eleverne søger på nettet. 39

151 I den daglige undervisning vil der være en blanding af eksperimenter og teoretisk arbejde samt elevernes selvstændige arbejde med skriftlige opgaver til emnerne som eleverne siden vil kunne bruge som materialer ved deres afgangsprøve. Tidsrammerne er vejledende, og hvis eleverne kommer med emner der pludselig er i medierne, så kan de meget vel blive inddraget i faget i stedet for et af de nedenfor nævnte. Periode Mål Eksempler på emner Uge Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til: At beskrive hovedtræk ved samfundets energi forsyning, herunder elektrisk energiforsyning At gøre rede for energiomsætningen, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller. Magneter, deres historie og anvendelse gennem tiden. Jordens magnetfelt, kompasset. Magnetstriben på dankort. Magnetisering. H.C. Ørsteds opdagelse. Lave skrotkran, påvisning af magnetfeltet, magnetisering ved hjælp af elektromagnetisme. Andre anvendelser af elektromagneter. Induktion og vekselstrøm Uge At eleverne opnår viden om hvordan vekselstrøm produceres, og hvordan den fordeles til forbrugerne. At eleverne opnår viden om andre energikilder end fossile brændsler. Vekselstrømsgeneratoren, transformation, energikilder herunder alternative energikilder. Kinetisk og potentiel energi. Uge At eleverne opnår viden om drivhuseffekt- naturlig og menneskeskabt, og hvordan de kan være med til at reducere udslip af drivhusgasser. Arbejde med kul og olieprodukter. Kulstoffets kredsløb, herunder om dannelse af og anvendelse af fossile brændstoffer. Benzinmotoren, CO 2-udslip, alternative energiformer energiforbrug, energitab, brintsamfundet. Uge 49-2 Uge 3-9 Uge At eleverne opnår viden og kendskab til atmosfæren. Hvad betyder det for jorden at have en atmosfære. Hvad menes der med luftforurening og syreregn. Har menneskets adfærd indflydelse. At eleverne får kendskab til begrebet energi. Hvad er energi. Hvordan og hvornår bliver energi omsat fra en form til en anden. Hvordan fremskaffer vi energi og hvordan distribuerer vi den? Hvilke problemer har vi i energisektoren og hvordan tegner hverdagen? At eleverne får kendskab til metaller, deres Atmosfærens luftlag, sammensætning og temperatur. Forbrænding og ånding. Fotosyntesen Påvisning af organiske gasarter. Oxygen, kuldioxid, nitrogen. Solen som energikilde, lagerenergi. Vedvarende energi. Energiformer: Mekanisk energi, elektrisk energi, strålingsenergi mm. Energiomsætning, nyttevirkning. Fossile brændstoffer. Fremtidens energiforsyning. Biomasse, bioethanol. Metallers egenskaber, korrosion, galvanisk 40

152 Uge Uge kemiske egenskaber og deres anvendelse. At eleverne opnår kendskab til forskellige metallers massefylde At eleverne opnår viden om syrer, baser, ph, ioner, salte. At eleverne opnår viden om hvordan kemikalier skal håndteres i dagligdagen. At eleverne opnår kendskab til radioaktive stoffer og deres anvendelse. At eleverne opnår viden om isotoper og ustabile grundstoffer. tæring, galvaniske elementer, udvalgte metallers udvindelse. Samarbejde med matematik om massefylde. ph-systemet, ioner, stærke og svage syrer og baser. Fortynding, neutralisation, salte. Syrers og basers anvendelse i hverdagen. Atomkraft, anvendelse af ioniserende stråling. Halveringstid. Ioniserende strålings farlighed. Deponering af atomaffald og halveringstid. Undervisningsplan for fysik/kemi 10. Klasse (underviser: Ole Madsen) Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i hverdagen. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Materialer: Prisma fysik 10U Udvalgte afsnit Prisma kemi 10 Ny Prisma 10 Lydens univers Materialer hentet fra internettet, bl.a. animationer. Al Gores film En ubekvem sandhed samt tilhørende materiale Indhold: Sikkerhed omkring faget. Svingninger og bølger Lyd Lys 41

153 Organisk kemi: Alkohol, fossile brændstoffer, sæbe og enzymer Atomet og det Periodiske system. Radioaktivitet Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger og de opstillede mål. Evaluering: Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. Årsplan for fysik/kemi 10.klasse Den følgende plan er formuleret med udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles mål for fysik og kemi. I undervisningen vil der blive brugt diverse lærebogsmaterialer, men i særdeleshed også informationer, som eleverne søger på nettet. I den daglige undervisning vil der være en blanding af eksperimenter og teoretisk arbejde samt elevernes selvstændige arbejde med skriftlige opgaver til emnerne som eleverne siden vil kunne bruge som materialer ved deres afgangsprøve. Tidsrammerne er vejledende, og hvis eleverne kommer med emner der pludselig er i medierne, så kan de meget vel blive inddraget i faget i stedet for et af de nedenfor nævnte. Periode Mål Eksempler på emner Uge Svingninger og bølger: Eleverne skal med dette emne lære at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Forståelse af svingninger og bølgers natur skal danne grundlag for det senere arbejde med lyd og lys. Svingning og svingningstid Energiomsætning Frekvens Resonans Periodiske bølger Bølgers fart og bølgeformlen Bølgers egenskaber Interferens Richter-skalaen Stående bølger Uge Emnet: Lydens univers At give eleverne indsigt i lydens egenskaber via eksperimenter. At eleverne får viden om menneskers og dyrs hørelse, samt hvordan de frembringer lyd. At eleverne får viden om støj og hvordan man forebygger høreskader At eleverne får kendskab til lysfænomener fra dagligdagen f.eks. musikinstrumenter og anvendelse af ultralyd. Lydens egenskaber Dopplereffekten Menneskets brug af ultralyd Øret Lydmålinger og støj Musikinstrumenter og tonerækken Tinnitus Lydbilleder Uge Emne: lys At give eleverne viden om lysets egenskaber via eksperimenter. At eleverne kan benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge Hvad er lys? Beregning af lysets bølgelængde Lysets farvespektrum Kan lys helbrede? Lysets spredning i atmosfæren 42

154 Uge At give eleverne viden om nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling At eleverne opnår viden om et felt af den organiske kemi. Eleverne skal kunne beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelser ved forskellige forbindelser mellem atomer At eleverne opnår viden om drivhuseffekt- naturlig og menneskeskabt, og hvordan de kan være med til at reducere udslip af drivhusgasser. Lysets fart Lysets polarisation Lys som partikler Fotonens energi Arbejde med kul og olieprodukter. Kulstoffets kredsløb, herunder om dannelse af og anvendelse af fossile brændstoffer. De biologiske gasser: Nitrogen, Oxygen og kuldioxid Benzinmotoren, CO 2-udslip, alternative energiformer energiforbrug, energitab, brintsamfundet. Atmosfæren. Uge Uge I forlængelse af det forudgående arbejde med organisk kemi: Arbejdes videre med et eller to emner: Alkohol og sæbe Som eksempler på at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige At eleverne opnår kendskab til radioaktive stoffer og deres anvendelse. At eleverne opnår viden om isotoper og ustabile grundstoffer. Fremstilling af ethanol og ethanal Atomkraft, anvendelse af ioniserende stråling. Ioniserende strålings farlighed. Deponering af atomaffald og halveringstid. Undervisningsplan for historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings- og sammenhængsforståelse: sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser 43

155 kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter Kronologisk overblik: kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Fortolkning og formidling: søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Formål: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet med faget er at eleverne skal kunne forstå, at deres fremtid er bestemt af deres fortid og deres nutid, give dem forståelse for, at de selv skriver historie. Eleverne skal have kendskab til relevante begivenheder fra historien, for at give dem forståelse for det samfund det lever i, deres nutid. Eleverne skal kende til relevante perioders årsagsforklaringer, for at sætte dem i stand til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Eleverne skal tilegne sig kronologisk overblik, så de forstår hvordan historieske begivenheder spiller ind på hinanden, og forstår hvordan det eventuelt kan påvirke vores fremtid. Historieundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning og demokratisk dannelse bredere. Det vil sige at der i undervisningen vil blive arbejdet ud fra elevernes individuelle holdningspunkter, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Der arbejdes med relevante historiske begivenheder, der er svarende til 9. klasse. De forskellige forløb er valgt ud fra kriterier fra Fælles Mål og Kanonpunkterne. Forløbene vil være prøveorienterede. Der vil i de forskellige forløb blive arbejdet med korrekt brug af kilder og korret kildesøgning, så eleverne bliver i stand til at arbejde analyserende og problemløsende. Eleverne vil arbejde med tekster, kilder, film- og lydklip, der skal sætte dem i stand til at forstå deres fortid, nutid og fremtid. 44

156 Der vil endvidere arbejdes med kronologisk overblik, så eleverne bliver i stand til at se og forstå historiens begivenheder i den rette sammenhæng. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film- og lydklip samt originale kilder. Der vil blive arbejdet med informationssøgning, så eleverne opnår korrekt brug af såvel trykte og elektroniske kilder. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 45

157 Årsplan for historie 9.klasse Uge Indhold Mål Materialer Evaluering Tidslinje - At eleverne kan gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi (uge 36 lejrskole, uge38 fagdag)) (uge 42 efterårsferie) Afvigerne Det gode liv - At kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. - At kunne forklare forskellige måder at organisere et samfund på. - At kunne indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret over mennesket. - At eleverne bliver i stand til kunne samtale om det gode liv ud fra historiske synspunkter og gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie. - At eleverne kan definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik 'Kildekritik' -At eleverne kan definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik - At eleverne kan søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi Tværfaglig undervisning Selvalgt emne - At eleverne bliver i stand til selv at skrive og formulere en faktuel opgave - At eleverne bliver i bekendte med et kanonpunkt, de ikke før har stiftet bekendtskab med - At eleverne bliver i stand til at søge efter Eleverne søger selv information på nettet, med som udgangspunkt. - Historie 8, kap. 2, Poulsen, Jens Aage, Gyldendal, Relevante avisartikler eller tv-udsendelser. - Historie 9, kap. 1, Jensen, Nils Aage, Gyldendal, Relevante kilder fra bl.a. o g billeder fra Historie 8. Kopisider fra 'Til kilderne', og kildesøgning i diverse bøger samt sider på internettet. Eleverne finder selv materialer på nettet. Fremlæggelser og samtale på klassen. Diskussioner i grupper samt fremlæggelse af kildemateriale. Forløbet evalueres i det følgende emne, 'selvvalgt emne', hvor eleverne skal vise, at de forstår at bruge korrekte kilder. 'Selvvalgt emne' afleveres, og evaluering består dels i opgavens faktuelle indhold, dels korrekt brug af kilder. 46

158 og bruge korrekte kilder. 1-2 'En hel verden' - At eleverne bliver bekendte med begreber som terror og folkemord. - At eleverne forstår årsagsforklaringerne bag 11. september. -At eleverne forstår menneskerettighederne og deres eksistensgrundlag - At eleverne skal kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter 3 Uddannelsesdag 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6-9 (uge 7 vinterferie) 'Afrika/Europas nabo' -At eleverne bliver i stand til at forholde sig til, forstå og diskutere uligheder - At eleverne kan formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil - At eleverne kan sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene - At eleverne skal kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser 'Danmark besat' -At eleverne bliver bekendte med Danmark under besættelsestiden. -At eleverne får et kortere indblik i 2. Verdenskrig -At eleverne bliver fortrolige med årsagsforklaringer til krigens udrud og Danmarks besættelse -At eleverne skal kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor (uge tværfaglig dag + prøveforberedende dage) 'Den kolde krig' -At eleverne bliver fortrolige med årsagerne til den kolde krig -At eleverne får et bredt kendskab til årsagsforklaringerne Historie 9, kap. 4, Poulsen, Jens Aage, Gyldendal, 2009 Historie 9, kap. 3, Grubb, Ulrik, Gyldendal, 2009, samt uddrag af bogen 'Rwandas børn', evt. tv-klip Historie 8, kap. 4, Hansen, Ole Steen, Gyldendal, 2009, samt film og tv-udsendelser Historie 8, kap. 5, Roslyng- Jensen, Palle, Gyldendal, 2009 samt lyd- og billedklip Samtale i plenum ud fra forskellige kilder hentet i bogen 'Historie 9' Fremlæggelser Fremlæggelser Samtaler i grupper, evt. små fremlæggelser i grupper, vidensdeling. 47

159 bag den kolde krig -At eleverne skal formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil 'Udvandringen til Amerika i 1800-tallet' -At eleverne skal kunne karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider -At eleverne får en forståelse af Danmark i 1800-tallet og hvorfor folk udvandrede -At eleverne kan læse og forstå kilder korrekt og bruge historiske udtryk korrekt. Historie 8, kap. 1, Michaelsen, Karsten Kjer, Gyldendal, 2009 Fælles evaluering og opsamling i klassen Repetition Undervisningsplan for geografi i 9. klasse (underviser: Anders Hemmingsen) Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Undervisningsministeriet, Fælles mål, Geografi Formål: At eleverne: Opfylder kravene i fælles mål Tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Får forståelse af fremmede kulturer, og erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Tilegner sig en omverdenforståelse. Bliver klar til en mulig afgangsprøve. 48

160 Indhold: Indholdet i undervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Regionale og globale mønstre De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra natur- og kulturgeografien. Eleverne skal lære at forstå sammenhænge på forskellige niveauer både regionalt og globalt. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen. Der arbejdes bl.a. med følgende begreber: det geologiske kredsløb, klima, landsformning (is, vand, vind). Eleverne skal lære at forstå sammenhængen mellem disse og deres betydning for menneskers levevilkår. Kultur og levevilkår Levevilkår er et resultat af menneskets samspil med naturen og de menneskeskabte omgivelser. Menneskers levevilkår overalt i verden er påvirket af hinanden og er gensidigt afhængige og i konstant forandring. Der skal der arbejdes med fremmede kulturer og forholdet mellem forskellige stater og folkeslag. Der inddrages problemstillinger der retter sig mod levevilkår i såvel den nære som den fjerne omverden. Der skal bl.a. arbejdes med begreber som: byudvikling, befolkningsudvikling, globalisering, internationale konflikter arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal lære at tage stilling til geografiske spørgsmål. De skal lære at anvende geografiske begreber og metoder til at indhente viden, beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. Der arbejdes bl.a. med forskellige slags kort, globus, internet og foretagelse af egne undersøgelser. Materialer: I undervisningen benyttes som udgangspunkt undervisningsmaterialet Globus A + B samt andet materiale fra diverse fagbøger, internettet og lærerproduceret materiale. 49

161 Elevforudsætninger: Da eleverne kun er et år på efterskolen, betyder det også, at deres forudsætninger er vidt forskellige. Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har mulighed for at erhverver sig geografisk viden og kompetencer, som de kan anvende til at forstå deres omverden f.eks. miljøproblemer og regionale problemstillinger. Evaluering: Evalueringen vil bestå af både småtests og hyppige samtaler med eleverne efter endt undervisningsforløb. Årsplan geografi 9. klasse Uge Emne Centrale begreber Evt Jordkloden Dag/nat, årstider, solsystemet, måneformørkelse, solformørkelse, solhverv, jævndøgn, ækvator, vendekredse, længde- og breddegrader Vejr, klima Hydrotermfigurer, nedbør, vind, højtryk/lavtryk, klimazoner, plantebælter, klimaændringer, drivhuseffekt. I Uge arbejdes der tværfagligt i to temauger med klima som overskrift Befolkning Befolkningsvækst, befolkningspyramider, føselsrate, dødsrate, oprindelige folk. Én uge går til skilejrskole. Én uge går til projektopgave Erhverv Erhvervstyper, Landbrug, industri, ilande, ulande Pladetektonik Kontinenter, jordskælv, vulkaner, undergrund Regionalgeografiske oplæg Alle de vigtige begreber fra året 50

162 Undervisningsplan for samfundsfag 9. klasse (underviser: Liliane Dahl Nielsen) Mål: Målet med undervisningen i samfundsfag er at gøre eleverne til aktive og oplyste medborgere, der evner at tage kritisk stilling til deres omverden. Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag på Gribskov Efterskole er at give eleverne de kundskaber og færdigheder der er beskrevet i fælles mål for samfundsfag Materialer: Bogen Projekt Samfundsfag Fahrenheit 9/11 Avisartikler Internettet Goddag og farvelfærd, Folketinget arbejder, Min grundlov. Derudover vil aktuelle begivenheder blive inddraget i så stort omfang som muligt. Indhold: I samfundsfag foregår arbejdet eksemplarisk, det vil sige at al undervisning tager udgangspunkt i virkelige eksempler historiske såvel som nutidige og gerne fra elevernes hverdag. I samfundsfag vil undervisningen være en blanding af selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Klasseundervisning vil ofte forgå som et kort oplæg og derefter diskussion i plenum i starten som en lærerstyret debat, senere som en elevstyret debat, hvor den enkelte elev kommer på banen som ordstyrer. Diskussionen foregår på 3 niveauer en indholds- og forståelsesmæssig, en holdningsbaseret diskussion og endelig som en kildekritisk diskussion. Helt grundlæggende kan man beskrive undervisningen med tre ord: kritik, åbenhed og argumentation Elevforudsætninger: Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. Evaluering: Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. 51

163 Årsplan for samfundsfag 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet Kultur og her under Terror Kursusdel 8 i Projekt Samfundsfag Oplæg, debat, gruppearbejde og film Kulturforskelle, religion og Racisme Politiske mål og midler Kursusdel 4 i Projekt Samfundsfag Klima - Miljø Kursusdel 10 i Projekt Brobygningsugen Samfundsfag 1-2 Grundloven Kursusdel 2 i Projekt Samfundsfag 9-10 Kriminalitet og retsvæsen Kursusdel 5 i Projekt Samfundsfag Medier Kursusdel 11 i Projekt Samfundsfag Danmark og verden Kursusdel 9 i Projekt Samfundsfag Oplæg og debat Økonomi, magt, ideologier Tværfagligt projekt om forurening og klima Oplæg, debat og gruppearbejde Demokrati, magtens tre-deling, borgernes rettigheder Oplæg, debat og gruppearbejde Information eller underholdning, Zapper-kulturen Oplæg, debat og gruppearbejde EU, FN, menneskerettigheder, Magtforhold i verden Undervisningsplan for biologi 9. klasse (underviser: Emil Hartoft) Mål: Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen Formål: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omkringliggende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af praktisk biologi. Indhold: Undervisningen vil veksle mellem samtaler på klassen, korte læreroplæg og teoretiske eller praktiske øvelser med tilknytning til det stof, der arbejdes med. I forbindelse med disse øvelser lægges der i videst muligt omfang vægt på par eller gruppearbejde og den deraf følgende dialog mellem eleverne. Af praktiske årsager vil de praktiske øvelser oftest være fællesforsøg. Faget læses tværfagligt med outdoor. 52

164 Materialer: Der vil tages udgangspunkt i allerede udarbejde bøger og øvelsesvejledninger, men ofte suppleres dette med tekster og øvelser fundet andre steder, samt øvelser udarbejdet eller tilpasset til klassen af læreren. Elevforudsætninger: Eleverne niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers forskellige behov ud fra deres niveau. Undervisning tager i videst mulig omfang sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen. Evaluering: Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan for biologi 9. klasse Uge Tema Pensum Aktivitet Det levendes udvikling Ny biologi 4 side 4-17 Hvordan det opstod Fotosyntesen Dyrenes udvikling Den levende arv Ny biologi 4 side Arv og udvikling Kroppen Bios grundbog A side Celler 1-6 Bioteknologi Ny biologi 4 side Gener DNA Gensplejsning Kloning Etik 8-14 Ferskvand Bios grundbog A side 6-27 Vands kredsløb Dyre- og planteliv omkring åer og søer Naturgenopretning vandrensning Skoven Artsbestemmelse Dens betydning 53

165 Undervisningsplan i kristendomsundervisning 9. klasse Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser tage stilling til etiske moralske problemstillinger og i kristendommen, i ikke-kristne religioner og livsopfattelser, samt elevernes hverdag og liv. Desuden at kunne udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår en erkendelse og forståelse, at den religiøse side af livet har betydning for livsforståese hos sig selv og for forholdet til andre.undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen. Det være sig dens fremtrædelse i historisk og nutidig perspektiv. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for samfund; både historisk og nutidigt værdigrundlag. Desuden inplementere andre religioner end den kristne og livsanskuelser så eleverne får forståelse af andre livsopfattelser. Ved hjælp af moralske livsspørgsmål og dilemmaer, fra forskellige religiøse livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Materialer: Der anvendes trykt litteratur både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, fortællinger. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet. Indholdet, består af religiøse fortællinger, temaer og motiver, i forskellige kontekster både historiske og nutidige. Elevforudsætninger: Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 8. skoleår. Evaluering: Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og diskussioner på klassen. 54

166 Årsplan kristendomsundervisning 9. klasse Uge Emne Mål Handleplan/aktivitet Bibelske fortællinger Eleverne får kendskab til centrale fortællinger fra Bibelen, og ad den vej diskuterer centrale etiske problemstillinger Eleverne læser, dramatiserer, diskuterer osv., fortællinger fra Bibelen Livsfilosofi og etik Eleverne reflekterer over eget liv og handlinger og sætter dette i perspektiv. Der diskuteres ud fra for skellige problem stillinger, f. eks givne dilemmaer. 1-6 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng At eleverne får kendskab til kristen kunst, salmer, billeder og lign. Elever læser salmer, ser kunstbilleder etc. og samtaler om disse. Eleverne fremstiller selv religiøs kunst Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 15- Repetition og opsamling At elever får sat ord og billeder på deres tanker om kærlighed I det store perspektiv og i det lille. Elever læser og søger information om forskellige religioner, og fremlægger for klassen. Undervisningsplan for Dansk for 2 sprogede Formål: Formålet med undervisningen i dansk for 2 sprogede på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kulturog samfundsforhold i Danmark, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til egne forhold hjemme, og udvikle større international forståelse. Sprogundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Kommunikative færdigheder: Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt- indenfor gængse sociale omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. Mål: Målet med undervisningen er at få eleverne til at opnå en større forståelse for forhold i Danmark, samt at udvikle deres danske i tale såvel som i skrift, og derved få det ultimative ud af deres efterskoleophold. 55

167 Timetal: 2 ugentlige klokketimer. Evaluering: Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt og forstå, opsættes ved skoleårets start og evalueres løbende. I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema. Dette vil blive drøftet med forældre, og sammenholdt med de opsatte mål. Undervisningsplan for Outdoor (underviser: Thomas Karlsen, Emil Hartoft, Anders Hemmingsen Formål: Undervisningens formål er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende naturen og samrbejdet i den almene dannelse der skal lede dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Desuden er formålet med Outdoor på Gribskov Efterskole er at give eleverne en god oplevelse i og af naturen! Mål: At kunne anvende naturen til aktiviteter, blive bevidste om bæredygtighed og få en almen forståelse af hvilke muligheder der er for friluftsaktiviteter og friluftsliv generelt. Derfor ønsker vi at give eleverne kundskaber og færdigheder der gør dem i stand til: At færdes hensigtsmæssigt i naturen At bruge naturen som resurse på en bæredygtig måde At kunne samarbejde, på trods af kulturelle og baggrundsmæssige forskelle At kunne deltage i den til aktuelle klima- og miljødebat, både aktivt og gennem dialog. At opnå tillid til formåen i forhold til fysisk aktivitet At opnå erkendelse af kulturelle og biologiske forskelle i verden Materialer: Der vil i Outdoor blive anvendt de fornødne materiale, alt fra rafter og klatrereb, til mountainbikes og morsealfabeter. Indhold: Deltagelse i forskellige adventure aktivtiteter som klatring, havkajak. Deltagelse i pionerarbejde Skifte bekendskab med forskellige tekniker til madlavning over bål Geografi og biologi er indbefattet i dette fag hvorfor elementer fra disse fag også har en central rolle. Elevforudsætninger: Eleverne møder med meget forskellige forudsætninger, og mange vil få brudt grænserne for hvad de troede muligt i forhold til deres egen formåen. 56

168 Evaluering: Outdoor evalueres løbende og i samarbejde med eleverne både i direkte samtale og ved observationer af elevernes udvikling indenfor faget. Der anvendes spørgeskema ved årets afslutning. Derudover vil faget blive evalueret af lærerne løbende sammen med hele lærerkollegiet Årsplan for Outdoor Uge Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Skovbio Hegn Hegn Travaljesej- Travaljesej- Foto Foto Skovbio 34 vandring vandring lads lads Travaljesej- 35 lads Foto Foto Skovbio Skovbio Hegn vandring Hegn vandring Travaljesejlads 37 Fiskeri Førstehjælp Kano/Vandbio Lejrplads/PIO 38 Førstehjælp Kano/Vandbio Lejrplads/PIO Fiskeri 39 Kano/Vandbio Lejrplads/PIO Fiskeri Førstehjælp 40 Lejrplads/PIO Fiskeri Førstehjælp Lejrplads/PIO Uge 41 Walk n talk Uge 43 Halloween Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Græskar Historisk Græskar Mad Historisk Græskar Mad Mad Historisk Græskar Mad Historisk Mad Historisk Græskar Uge 44 Kortlære, 4 stationer om kort, kompas GPS og MTB Kortlære, 4 stationer om kort, kompas GPS og MTB Tidspunkt Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Formiddag Kort kompas Gps Kort kompas Gps MTB og X X og MTB Kort kompas Kort kompas Eftermiddag MTB og X X og MTB Gps Gps Uge 47 Klimatopmøde (10. klasserne) Uge 49 Geo/Bio/Samf + juleafslutning Uge 1 Natursyn Into the Wild Uge Geo bio 9 klasserne skitræning Samf. 10. klasserne. skitræning Uge 8-9 Geo/bio/samf skydning over 2 gange (basishold) 57

169 Uge Geo/bio/samf Kort kompas GPS MTB Billed o-løb Uge Øve Adventurerace Uge 17 Mini Adventurerace Uge 19 Disk golf og Klatring Uge 20 Oprydning + have Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Mountainbike Æblemost O-løb kortlære Drageflyvning Æblemost Mountainbike Drageflyvning O-løb kortlære Mountainbike Æblemost O-løb kortlære Drageflyvning Æblemost Mountainbike Drageflyvning O-løb kortlære Undervisningsplan for valgfaget idræt (underviser: Thomas Karlsen og Anders Hemmingsen) Mål: At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fælles mål 2009 idræt Formål: At give eleverne positive idrætsoplevelser i såvel individuelle sportsgrene som holdsport. Indhold: Undervisningen deles op i 3 perioder: Efterår: fra august oktober (efterårsferien) Vinter: fra oktober april (påske) Forår: fra april juni 1. og 3. periode vil foregå udendørs, 2. periode vil foregå i Helsingehallerne 58

170 Eleverne vil få kendskab til følgende sportsgrene: Holdspil Fodbold Volleyball Basket Ultimate Hockey Rundbold Høvdingebold Individuelle idrætsgrene Atletik Badminton Redskabs gymnastik Springgymnastik Andet Opvarmning Fysisk træning (styrke og pulstræning) Kampsport Idrætsteori Udover færdigheder i de enkelte discipliner, er det hensigten at undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af begreber som fairplay og fairness. Disse begreber er med til at styrke elevernes almene dannelse. Elevforudsætninger: Idet eleverne kun er et år på Gribskov Efterskole betyder det, at deres forudsætninger er vidt forskellige, samtidig har de også vidt forskellige erfaringer med idræt i deres fritid. Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har mulighed for at erhverve sig gode oplevelser, opnå tekniske og taktiske kompetencer og udfordres på det niveau, de er. Til gengæld forventes det, at eleverne deltager aktivt i undervisningen uanset niveau. Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen således at denne kan tilpasses elevgruppen undervejs. Evalueringen vil f.eks. bestå af elev logbøger, småtests og samtaler med eleverne. 59

171 Årsplan idræt Uge Aktivitet 34 Fysisk træning 35 Fodbold/fysisk træning 36 Rundbold 38 Fysisk træning Atletik Efterårsferie Badminton 46 Hockey/indendørs fodbold Volley 1 Kampsport - Svømmehal 2-3 Redskabsgymnastik/parkour 4 Høvdingebold/skitræning 8-9 Basketball 10 Badminton Springgymnastik Påskeferie Ultimate 17 Fodbold Undervisningsplan for Krea-linjen (underviser: Lone Lichtenberg) Formål: Formålet med undervisningen er at eleverne ved at skabe, og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå det nonverbale sprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Mål: At eleverne udvikler deres kreativitet og udvikler glæden ved at skabe noget med deres hænder, samt at de får redskaber til at tænke, udtrykke og udfolde sig nonverbalt. Da faget er ikke-bogligt stiler vi mod, at eleverne bliver i stand til at se på eget liv fra en anden vinkel. 60

172 Materialer: Materialer til de forskellige discipliner er beskrevet i årsplanen. Indhold: Faget vil præsentere en række materialer både indenfor den traditionelle undervisning i billedkunst og håndarbejde, men også indenfor en række hobby- og årstidsprægede aktiviteter. Vi prioriterer at tilbyde aktiviteter og udfordringer både indenfor drenge- og pige-interesse områder, at arbejde indenfor både nyskabende som kendte teknikker samt at veksle mellem interesse og faste stillede opgaver. Elevforudsætninger: Udgangspunktet for undervisningen er elevernes forskelligartede tilgange til faget, hvor elevønsker for arbejdsgange tages med i overvejelserne for faget. Evaluering: Undervisningen evalueres løbende både på holdet og i lærergruppen Årsplan krea Uge 33 Tegnekursus Uge 1 Farvelære og akrylmaling Akvarel 2 Farvelære og akrylmaling 36 Lejrskole 3 Ostevoks 37 Rivepapir 6 Ostevoks 38 Rivepapir 8 Evt. outdoortema 39 Rivepapir og sampling 9 Evt. outdoortema 40 Caran d ache på petroleum 10 Evt. outdoortema 43 Keramik 11 Evt. outdoortema 44 Keramik 12 Linol 48 Juleaktiviteter 13 Linol 49 Juleaktiviteter 15 Linol 16 Lys, sæbe, bolcher 17 Lys, sæbe, bolcher 21 Scrapbøger 22 Scrapbøger Undervisningsplan musik (underviser: Palle Thomsen) Formål: Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, samt opnår større musikforståelse. Materialer: Eleverne benytter materialer fremskaffet I samarbejde med læreren. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med input fra læreren. 61

173 Evaluering: Der evalueres i form af samtale og især på baggrund af flere optrædener på skolen i løbet af året. Ved skoleårets slutning er det målet at eleverne skal/har: Kunne deltage i orkestersammenhæng Have et repertoire af stilarter fra forskellige kulturer og tidsepoker, specielt den rytmiske musik. Have kendskab til forskellige musikformer. Kunne lytte aktivt til musik og reflektere over sine indtryk og oplevelser. Sammenspilsholdene vil ved flere lejligheder optræde både for skolens elever og indbudte gæster. Årsplan musik Musikundervisningen omfatter følgende aktiviteter: Sammenspil Musiklytning, herunder diskussion, analyse og reflektion. Rytme- og pulstræning Basal hørelære og musikteori. Sammenspilsholdene vil ved flere lejligheder optræde både for skolens elever og indbudte gæster. Da samspilsundervisningen omfatter sange som hovedsagligt er valgt af eleverne er det svært at lave en oversigt over årets sange. En musiktime tager sig således ud: 1. modul: Musiksnak. Her lytter vi til to stykker musik et medbragt af en elev, og et medbragt af læreren. Efter endt lytning diskuterer vi i plenum hvilke kvaliteter vi mener nummeret har. 2. modul: Her har vi forskellige musikalske øvelser; det være sig pulstræning, klappeøvelser, eller hørelære. 3 modul: Her har vi sammenspil. Vi lærer forskellige numre valgt af eleverne. Ind i mellem, spiller vi numre valgt af læreren for at få kendskab til forskellige stilarter. 62

174 Undervisningsplan medie (underviser: Mikael Smith) Mål: At give eleverne kundskaber og færdigheder inden for de analoge såvel som digitale medier. Formål: At give eleverne redskaber til at forstå hvordan mediebilledet er skruet sammen samt at give dem færdigheder i det at bruge medier til formidling. Og dermed også kendskab til de digitale mediers anvendelse muligheder. Der vil i sær være fokus på anvendelsen af opensource software Indhold: Faget medie indeholder: Billederedigering Skolebladsproduktion Filmproduktion Billededokumentation Medie teknisk undervisning Undervisningen vil blive bygget op omkring formidling af skolens hverdag i ord, billeder og lyd. I praksis vil det sige at medieholdet kommer til at fungere som en redaktion med redaktionsmøder, deadlines og roller som ansvarshavende redaktør, journalist, billede redaktør, leder skribent og så videre. Derudover vil der være undervisning i brugen af de forskellige medier, videokamera, tekstbehandling, video og billedredigering, publicering på www. Elevforudsætninger: Der kræves ingen særlige forudsætninger for at vælge linjefaget men man skal ikke være bange for at arbejde med digitale medier eller for at tage ansvar i forbindelsen med at færdiggøre næste udgave af skole avisen eller at få lagt billederne fra lejrskolen op på internettet. Evaluering: Faget evalueres løbene i samarbejde med eleverne. Årsplan medie Uge 34 Tegnekursus Uge 1 Præsentation -journalistik 35 Kortfilm 2 Præsentation -journalistik 36 Kortfilm 3 Præsentation -journalistik 37 Avis 4 Præsentation -journalistik 38 Avis 5 Foto - film 39 Avis 6 Foto - film 40 Foto 7 Ferie 41 Foto 8 Foto - film 42 Ferie 9 Foto - film 43 Foto 10 Avis 44 Foto 11 Avis 63

175 45 Tekst-billede 12 Avis 46 Tekst-billede 13 Tekst-billede 47 Tekst-billede 14 Tekst-billede 48 Tekst-billede 15 Tekst-billede 49 Tekst-billede 16 Tekst-billede 50 Jul 17 Tekst-billede 51 Jul 18 Projekt 19 Projekt 20 Projekt 21 forældredag - fremvis Morgensamling (underviser: Forstander og alle undervisere på skift) Formål: Det primære formål med timerne er livsoplysning, samt at bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Morgensamlingen er velegnet til at skabe oplevelse og udvikle fantasien hos eleverne, så de oplever nye sider hos sig selv. Gennem mødet med forskellige holdninger, som eleverne kan forholde sig til, forskelligt stof og forskellige problemstillinger, er det hensigten at udvikle elevernes forståelse for de grundlæggende relationer blandt mennesker. Det er vores overbevisning, at eleverne derved udvikles til socialt bevidste og ansvarlige mennesker. Derved lægges grunden til en livsforståelse, der kan medvirke til elevens udvikling i retning af det hele menneske. Indhold: Grundlaget herfor er livserfaring, hvorfor valg af stof ofte vil stamme fra fortællinger, radioavis, debatudsendelser og opståede situationer på skolen. Der er mødepligt til morgensamlingen. Fællesmøde Formålet med skolens ugentlige fællesmøde, er at involvere eleverne i de beslutningsprocesser der vedrører deres gang på skolen. Det er elevrådet der styrer fællesmødet, og dette har også en repræsentant med ved lærermødet. Fællesmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 64

176 De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de fungerer i et fællesskab. Afdelingsmøde Formålet med skolens ugentlige afdelingsmøde, er det samme som for fællesmødet, blot gældende for afdelingen i stedet for alle på hele skolen, og foregår med afdelingens 2 kontaktlærere. Disse står for den primære kontakt til eleven og hjem. Eleverne involveres i de beslutningsprocesser der vedrører deres gang på skolen afdelingen. Afdelingsmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de fungerer i et fællesskab. De skal lære at de beslutninger der bliver taget på mødet, har en fælles konsekvens. Farveltime fredag (underviser: Søren Møller) Formål: Formålet med undervisningen er at styrke elevernes samfundskulturelle færdigheder, videreudvikle deres evne til at tage stilling, og holde sig orienterede i forhold til den verden de lever i. Vores farveltime vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Dvs. at der indenfor hvert af de emner der arbejdes med, arbejdes udfra elevernes individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. Mål: Målet med undervisningen er gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. Materialer: Temaudsendelser, debatudsendelser, avisartikler. 65

177 Planer for ikke normalt skemalagte dage Introuge ( august 2010) Mål: Målet med introugen på Gribskov Efterskole er at sammentømre elevholdet og indføre dem i skolens hverdag Formål: At sikre eleverne tryg og sikker indføring i efterskolelivet og give dem mulighed for igennem forskellige aktiviteter at interagere med hinanden, så eleverne efter introugen er fortrolige med skolens rammer og deres nye kammerater. Derudover bliver eleverne ført ind i skolens hverdag og regler Indhold: Introugen består af mange forskellige aktiviteter der alle sigter i mod at give den enkelte elev så god en opstart som mulig, aktiviteterne har derfor alle et indhold der skal være med til at fremme elevernes sociale interaktion, samtidig med at de i løbet af ugen bliver indført i livet og hverdagen på efterskolen. Derfor er det kendetegnet for ugens aktiviteter at de handler om samarbejde. Udover de samarbejdsrelaterede aktiviteter er det indføring i skolens daglige rytme, hvor morgenmad, rengøring, tidspunkter etc. gennemgås. Ugen sluttes af med en shelter/telttur med de enkelte afdelinger (bo områder) hvor eleverne bliver fortrolige med deres kontaktlærer og deres nye bofæller. Udover de ovennævnte sociale aktiviteter, vil eleverne ligeledes i løbet af ugen blive præsenteret for skolens linjefag, for at gøre dem i stand til at vælge hvilken linje de vil følge resten af året. Derudover stifter de ligeledes bekendtskab med deres stamklasser som er de klasser de skal følge i den normale undervisning. For give eleverne en følelse af ejerskab vil eleverne i løbet af ugen blive bedt om at forfatte 10 bud for trivsel som skal være styrende for den måde hvorpå elever og lærere omgås med hinanden igennem året. Skemaer for introugen Søndag Eleverne ankommer Velkomst Møde på afdelinger Forældre hjem Orienteringsløb på skolen, udlevering af nøgler og log-in Aftensmad Navneleg på afd Dagsrytme Hvordan får man et godt efterskoleår Konkurrence på tid i spisestuen Spillecafe 66

178 21.00 Aftensamling Elever på afdelingerne Mandag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Fællesmøde om udarbejdelse af "spilleregler" for eleverne Afd. finder deres egne "spilleregler" Te 2 elever går med (TK), for at renskrive "spilleregler", kopiere og sætte i rammer. Dette foregår i D-klassen. Resten taler rengøring og deler tjanser ud på afd. Fællesmøde med sang Fremlæggelse af "spilleregler" Frokost 1 time Skattejagt på skolen 2,5 timer Samarbejdslege Aftensmad Til aftensamling Bål og snobrød Elever på afd. Tirsdag Fra te Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Alle mødes i samlingssalen. Elevfoto ved DK foto, enkeltbilleder og fællesbillede. Afdelingsmøde og rengøring samt planlægning af aktiviteter til sheltertur. Styrlinger vælges og alle får info. Te Orienteringsløb i nærområdet med indbygget frokost Vi cykler til Tisvildeleje, og laver rute i Tisvildeleje, og cykler hjem igen. "komme hinanden ved" Aftensmad 67

179 Teatersport Aftensamling Eleverne på afdelingerne Onsdag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Intro til de 5 valgfag Hvert fag har 30 min. Idræt: Musik: Medie: Krea: Performance: Frokost Alle cykler ud til shelterplads, laver bålmad og overnatter Torsdag Hjem fra sheltertur Morgenmad i shelter ca. kl. 9.00, herefter oprydning, sammenpakning og hjemkørsel Afhentning af ting fra pladser Frokost og valgfagstilmelding Overlevelsestur Aftensmad Biograf i fællesrum med fællesfilm Aftensamling På afdelingerne Fredag Morgenmad Morgensamling Afdelingstid med afd.lærer og oprydning Undervisning i de boglige fag 68

180 Te Undervisning i de boglige fag Rengøring Farveltime Lejrskole (5.-9. september 2011) Formål: Formålet med lejrskolen er at få afprøvet fysiske såvel som psykiske grænser samt at få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. Indhold: Lejrskolen afvikles som aktivitetstur i Ry, hvor eleverne indkvarteres i telte. I dagligdagen på turen skal eleverne lave aktiviteter såsom rafting, klatring, cykling, vandring og bueskydning, samt holde orden i teltene og stå for indslag til underholdningsaftnerne. Metode: Eleverne deles på hold efter køn, praktiske erfaringer og motoriske kundskaber. Det tilstræbes at eleverne modtager undervisning af uddannede instruktører. Til hvert hold er der knyttet ca. 2 lærere. Der er undervisning hver dag 09:00--12:00 og 13:00--16:00 Turen er obligatorisk. Varighed: 5 dage. Holdstørrelse: 100 (eller det antal elever, som er indmeldt i dette skoleår på det tidspunkt turen afvikles) Evaluering: Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. Skema lejrskole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag 9-12 Kajak Transport X X X Oprydning Klatring Vejby- Ry X X X + Tømmerflåder X X X Rengøring Trekking X X X Bueskydning X X X 69

181 Geocathing X X X Eftermiddag Kajak Ankomst. X X X Transport Klatring Opbygning af X X X Ry-Vejby lejrplads Tømmerflåder X X X Trekking X X X Bueskydning X X X Geocathing X X X Lejrskole Norge (9. klasse. 23. januar 27. januar 2012) (10. klasse. 30. januar 03. februar 2012) Formål: Formålet med lejrskolen er at få få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. Turen er planlagt så eleverne tager af sted årgangsvis. Indhold: Lejrskolen afvikles i Norge, hvor eleverne indkvarteres på en pension eller i hytter.. I dagligdagen på turen skal eleverne lave forskellige skiaktiviteter, lære fjeldregler samt holde orden på værelserne og stå for indslag til underholdningsaftnerne. Evaluering: Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. Program for lejrskole Sulseter Norge 1.dag Forventet ankomst til Sulseter Fjeldstue, samt indkvartering Morgenmad Velkomst og orienteringsmøde for alle i opholdsstuen Skiudstyr og skidragter udleveres Skiinstruktion på fladt terræn: Skileg, diagonalgang, samt rundløjpe Frokostpause Skiinstruktion på øvebakken: Balanceøvelser, plov og plovsving Skitrækket åbner Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "beklædning og skismøring" 2.dag Morgenmad Skitur i området: Afsjörna-søen/Grönfjell (5-10 km). Madpakken spises undervejs på turen Skiinstruktion på øvebakken: Plov, plovsving og parallelsving Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad 70

182 19.00 Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "fjeldregler og dyreliv" 3.dag Morgenmad Skitur i området: Skovløjpen/Grönfjell/Nyseter (7-12 km). Madpakken spises undervejs på turen Skiinstruktion på øvebakken: Svingteknik m.m. Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Møde for alle i opholdsstuen: Teori om "forfrysninger og sneblindhed" 4.dag Morgenmad Formiddagen er disponibel til følgende aktiviteter: * Snehulegravning i vores vildmarkslejr. Bål og pølsegrilling * Klasseskitur med bål og pølsegrilling Mini - OL: Slalom, styrtløb, pukkelkørsel og stafetkonkurrence Skitrækket åbner: Mulighed for snowboard og slalomski Aftensmad Planlægningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Kort møde for alle i opholdsstuen Mulighed for en mindre skitur i vinternatten 5.dag Morgenmad Skitur: Vaglfjell/Gravdalen/Skarven (9-22 km). Madpakken spises undervejs på turen Skitrækket kører til skiaflevering: Mulighed for snowboard og slalom Aflevering af skiudstyr og skidragter. Oprydning på værelserne Værelserne skal forlades Aftensmad Afslutningsmøde for ledere og instruktører i pejsestuen Afslutningsmøde for alle i opholdsstuen Busafgang fra Sulseter Fjeldstue Trivselsdage (30.august, 26. september og 25.marts) Mål: Målet med trivselsdagen (2. september) er at eleverne opbygger og vedligeholder det forpligtende fællesskab. Målet med trivselsdagen (20. marts) er at eleverne bliver bevidste om egne reaktioner i konfliktsituationer og opnår kompetencer indenfor konfliktløsning. Indhold: Eleverne er på forhånd orienterede om dagen og indholdet, og de er inddelt efter interesse i grupper, der hver, kreativt - indenfor givne rammer, skal på den første dag arbejde med overskriften find en ven og på den anden dag med overskriften Konflikthåndtering. 71

183 På den første trivselsdag er der lejet Sumodragter som der skal kæmpes i, og på den anden dag er der foredrag med kursusholder fra Center for Konflikthåndtering om bearbejdning af ny viden og at kunne omsætte den viden til elevernes egne forhold. På begge dage bliver de fremstillede kreative udtryk fremlagt og hængt op, og dagen evalueres både på dagen og senere på fællesmøde. Skema 30.august Fælles intro - Evaluering af "Spilleregler" - Præsentation af elevrådet- Diff. af mobning Sumobryd A B C D E Spørgeskemaarbejde E A B D D Pause Pause Pause Pause Pause Pause Massage D E A B C Diskussion/drøftelse C D E A B Walk n talk Alle Alle Alle Alle Alle Skema 26.september Eleverne arbejder i de sidste 2 moduler afdelingsvis med deres afdelingslærer Fælles intro Oplæg til samarbejdsspil A B C D E Samarbejdsspil E A B D D Pause Pause Pause Pause Pause Pause Samarbejdsspil D E A B C Diskussion/drøftelse C D E A B Walk n talk Alle Alle Alle Alle Alle Skema 25.Marts Eleverne arbejder i de sidste 2 moduler afdelingsvis med deres afdelingslærer. tid aktivitet Foredrag om konfliktløsning Produktion af 3 typer billeder Færdiggørelse, fremlæggelse og evaluering Afdelingsdag (1. december) Mål: At skabe rammen for en hyggelig december måned, sikre en god årsafslutning og som altid at fremme fællesskabet. Formål: Afdelingsdagen på Gribskov Efterskole har til formål at fremme fællesskabet i gennem de traditioner der hører sig til i julemåneden. Det gør vi ved på afdelingsdagen at pynte skolen op, fortælle julehistorier, have julekonkurrencer, Julesang, skattejagt m.v. 72

184 Indhold: På afdelingsdagen starter vi den traditionsrige decemberkonkurrence om den flottest pyntede afdeling, afdelingerne bliver vurderet en gang om ugen i forbindelse med det ugentlige afdelingsmøde. I løbet af dagen skal alle skal klippe, flette og klistre til ens afdeling samt til fællesområderne (Tyrsvæld, smørstenen m.v.) Derudover bliver der skrevet en fælles julesang. Dagen sluttes af med en fælles skattejagt efterfulgt af julekalenderhygge. Tidsplan: i Tyrsvæld: Fælles start med at tænde det første lys i adventskransen (spisestuen) Julesang Jule eventyr Afdelingerne går på stuerne, hvor der produceres pynt og sangtekst : Klip på afdelingen, husk at hænge lidt op undervejs. Der er på skift et par elever fra hver afdeling, der går til spisestuen og klipper til den fælles julepynt :Frokost (med julegaveuddeling) : Ophængning af pynt Oprydning : Dommerkomiteen bedømmer afd : I Tyrsvæld med fælles-fabrikeret sang og præmieoverrækkelse Elevproduceret sang Uddeling af årets første julekurv : skattejagt 73

185 Idrætsdag (13. oktober og 23. maj) Triathlon og Adventurerace Mål: At give eleverne en fornemmelse for egne fysiske grænser og en god oplevelse ved i fællesskab at opnå et resultat. At eleverne i grupper gennemfører og får en god oplevelse med adventurerace. Fremme fællesskabet gennem den gode oplevelse. Formål: Formålet med de 2 idrætsdage på Gribskov Efterskole, er at give eleverne den gode oplevelse med Idræt. Indhold Idrætsdag (Triathlon) Hver afdeling stiller med 2 hold: et pigehold og et drengehold. Der konkurreres afdeling mod afdeling, men også piger mod piger og drenge mod drenge. Alle skal deltage i 2 discipliner hver. Eleverne indskrives til disciplinerne fredag morgen. Konkurrencen foregår som en stafet på tid. Plan for dagen : Afdelingstid : præsentation af dagen indskrivning, uddeling af madbilletter : svømning - piger : svømning - drenge : Løb : cykling : Frokost : Bad + rengøring : Præmieoverrækkelse/farveltime Indhold Idrætsdag (Adventurerace) Igennem dele af undervisningen i Outdoor, opøver eleverne visse adventurerace egnede færdigheder. Eks mountainbikekørsel, kort og kompaslærer, geocaching, kano sejlads m.v. Adventureracet skal binde disse færdigheder sammen og være med at til at afslutte Outdooråret på passende vis. Adventureracet er udformet som et postløb, eleverne arbejder sig, i grupper frem efter et kort til de forskellige poster, som er meget varierende og alle har elementer fra noget de har prøvet eller oplevet igennem Outdoor. Plan for dagen 8.00 Fællessamling 8.20 Klargøring i holdene Adventureracet starter. Undervejs vil der blive serveret forfriskninger og frokost til Adventurrace afvikles oprydning og fællessamling med præmieoverrækkelse 74

186 Evaluering: Idrætsdag og Adventurerace evalueres sammen med resten af skoleåret i et spørgeskema eleverne får inden de afslutter året. Featuredage (14. til 16. december) I featuredagene omdannes skolen til et minisamfund, hvor hver elev er medansvarlig for en virksomhed. Eleverne bliver præsenteret for mulighederne 2 uger før end forløbets start. Dagene startes med en præsentation af virksomheden, og afsluttes med en evaluering af forløbet. Målet med featuredagene er at eleverne skal tilegne sig viden omkring: Sammenhænge mellem arbejde og økonomi At skulle indgå i et kollegafællesskab At producere noget sammen At arbejde uden for den normale arbejdstid Lave regnskab Dagene starter efter morgenmad og slutter ved sengetid. Uddannelsesdag (17. januar) Formål: Formålet med uddannelsesdagen er at forberede eleverne til det kommende valg af ungdomsuddannelse. Indhold: Dagen er delt op i 3 moduler: Alle elever kommer igennem hvert modul, som består af følgende: Arbejde med emnet, Hvad kan I bruge jeres kompetencer til? Foredrag om muligheder snak om fremtiden Arbejde med optagelse.dk og ug.dk 75

187 OSO 10. kl ( januar) Selvvalgt opgave med udgangspunkt i uddannelsesplan (OSO) Formål: Formålet med opgaven er, at den skal give 10. klasses elever mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med elevens uddannelsesplan. Arbejdet er individuelt. Indhold: Eleven vælger opgavens emne og indhold, som kan være fagligt eller tværfagligt. Det kan være løsning af en problemstilling, en bred faglig beskrivelse af et interesseområde i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse eller en fordybelse i et fagligt område, en undersøgelse og analyse af samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, litteratur eller andet for eleven relevant stofområde. Eleven skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng med emnet og som eleven har forudsætninger for at arbejde med. Eleven skal fremlægge sit arbejde efter egen plan. Opgaven er obligatorisk. Skemalagt undervisning/arbejdstid: Introduktion, materialesøgningsperiode, 5 skolearbejdsdage 8,30-14,30 med vejledere + fremlæggelser. Projektopgaven 9. klasse (30. januar 6. februar) Formål: Formålet med projektopgaven er, at den skal give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, indenfor et fælles valgt hovedtema. Arbejdet foregår som regel i mindre grupper, og lærerne er vejledere. Indhold: Eleven vælger opgavens emne, indhold og problemstilling i samarbejde med vejlederen, og problemstillingen skal belyses tværfagligt. Eleverne skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng og relevans for problemstillingen. Opgaven er obligatorisk og en del af afgangsprøven og skal fremlægges. Skemalagt arbejdstid: introduktionsperiode og materialesøgning over cirka 3 uger med 8-10 timer i alt. Selve projektopgaven varer 5 sammenhængende skoledage , samt 1 dag til fremlæggelser. 76

188 Brobygningsuge ( november) Alle 10. klasses elever skal 1 uge i brobygning. Det er en uge hvor eleverne skal i praktik på en uddannelsesinstitution. Det er vores lokale UU-center, der planlægger besøgene i samarbejde med vores studievejleder. Udgifterne til transport dækkes af skolen. Eleverne skal bo på Gribskov Efterskole i praktikperioden. Terminsprøver ( december) Formål: Formålet med terminsprøverne er at introducere eleverne til det sted, de skal til prøve ved årets afslutning, samt at teste deres kundskaber i skriftlig dansk, engelsk, tysk, matematik, retstavning. Indhold: Eleverne bliver orienteret om reglerne ved skriftlige prøver i de fag, de skal til prøve i, og går til prøverne i tidsrummet december. Timetal: I denne periode har hver elev 6 timers undervisning om dagen, inklusive deltagelse i terminsprøverne. Der er møde i formiddagsmoduler, eftermiddagsmoduler, der kan være aftenmoduler. Alle elever deltager. Tværfaglige aktivitetsdage ( november) 9. klasserne Emne: Klima 1. uge Geografi: Mål: beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden Indhold: Klima og naturlige klimasvingninger 1. lektion: Forståelse af begrebet klima: 77

189 - klimazoner (polart, tempereret, subtropisk og tropisk) - hydrotermfigur 2. lektion: Forståelse af begrebet naturlige klimasvingninger: - istid - drivhuseffekt - vanddamp - co2 Undervisningen vil bestå af: - Læreroplæg - Samtaler i plenum om læst stof - Øvelser parvis Biologi: Mål: At gøre eleverne bevidste om de enkelte dyregruppers tilpasninger især set i forhold til de klimaændringer der spås at komme i fremtiden. At sætte fokus på ikke hjemmehørende arter, og hvilke skader disse kan påføre et land/ en biotop. Indhold: Evolutionslære med vægt på de enkelte dyregruppers tilpasninger til klima og miljø. Hvad sker der, hvis/når temperaturen stiger og nye plante- og dyrearter flytter ind? Undervisningen består af læreroplæg og fælles klassesamtaler, film og gruppearbejde i forbindelse med læste tekster. Fysik/kemi: Mål: Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse, arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller og beskrivelser. Det skal føre frem til en større forståelse af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet. Eleverne skal kunne sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Indhold: Vi skal se Al Gores film En ubekvem sandhed. Der foretages en kritisk analyse af filmen som troværdig kilde. Højesteretsdommen fra England gennemgås Står det virkeligt så slemt til?? Hvad menes der egentligt med begreberne: Global opvarmning og drivhuseffekt? 78

190 Emne: Atmosfæren. Atmosfærens luftlag: Troposfæren, stratosfæren, ionosfæren og exosfæren. Atmosfærens sammensætning: Herunder nitrogen, oxygen, kuldioxid og andre gasser. Påvisning af de enkelte gasser. Elevforsøg. Forbrænding af trækul og tilhørende reaktionsligninger. Elevforsøg. Ånding, herunder: Fotosyntese. Elevforsøg. Nitrogen-kredsløbet. Stofbalance i naturen. Ekskursion onsdag: Sejlads til vindmøllepark udenfor Københavns havn 2. uge: Mandag: Klimamanifest og klimadocs (gruppearbejde) - samlingssalen Tirsdag: Miljø og politik (plenum undervisning) Landearbejde hver gruppe arbejder med for forskellige landes klimapolitik (gruppe) Onsdag: Landearbejde fortsat (gruppe) Torsdag: Foredrag eller filmdag eller begge dele Fredag: Klimamesse og topmøde (grupper og plenum) Hjemmesider: Følgende lande er i spil: Danmark: (værtslandet) EU AOSIS The Allience of small Island nations Indien Kina USA Holland U landene (sammenslutning af lande i Afrika syd for Sahara) 79

191 Arbejdsopgaver frem mod topmødet: Alle lande skal undersøge: - Hvilke konsekvenser den globale opvarmning får for netop deres land - Landets holdning til dets globale klima problematik 8 punkter prioriteret - Herunder skal de nationale konsekvenser ved en global klima aftale belyses. Er landet for eller i mod? Hvorfor er der modstand mod en aftale hvorfor er der opbakning til en aftale? - Grupperne skal udarbejde følgende produkter: - Plancher indeholdende statistik, billeder, fakta. - Power point til at understøtte deres kampagne bod skal bruges i deres bod præsentation. - Et oplæg som bliver støttet af power point præsentationen. - 3 læserbreve der argumenterer for landets holdning til klima problematikken. - 1 Slogan. - Flyers og løbesedler. Skema 1. uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fysik hold 1 Fysik hold 2 Ekskursion / Teknik hold 1 Teknik hold Vindmøllepark/ Geografi hold 2 Geografi hold 1 Øresund Biologi hold 2 Biologi hold 1 Hele dagen! The-pause The-pause The-pause The-pause Fysik hold 2 Fysik hold 1 Teknik hold 2 Teknik hold 1 Geografi hold 1 Geografi hold 2 Biologi hold 1 Biologi hold 2 Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Fysik hold 1 Fysik hold 2 Teknik hold 1 Teknik hold 2 Geografi hold 2 Geografi hold 1 Biologi hold 2 Biologi hold Farveltime 80

192 Skema 2. uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klima Docs. Miljø og politik Landearbejde Foredrag/ Klimamesse/ The-pause The-pause The-pause The-pause The-pause Klima Docs. Miljø og politik Landearbejde Foredrag/ Klimamesse/ Manifest Filmdag Forberedelse Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Færdiggørelse Forskellige landes klimapolitik Landearbejde Efterbehandling/ Klimamøde/ Fremlæggelse Gruppearbejde fortsat. Topmøde Rengøring Farveltime Tværfaglige aktivitetsdage ( november) 10. klasserne I denne uge skal 10. klasserne arbejde med et tværfagligt emne. Vi har valgt at arbejde med Manhattan projektet, som er USA s program under 2. verdenskrig, hvor de udviklede atombomben. Vi vil primært arbejde med projektet i fagene dansk og engelsk, men derudover vil der naturligvis også blive inddraget historie- og samfundsfagelementer. Vi har også allieret os med Madsen, vores fysiklærer, som vil forklare eleverne noget om atombombens opbygning. Eleverne skal ikke følge det normale skema, i stedet skal de arbejde sammen på tværs af klasserne. Der er undervisning hver dag fra kl Dansk Mål: Eleverne skal få indblik i en særlig periode i verdenshistorien, og derigennem forstå og opleve sammenhængen mellem samfundsmæssige forhold og skønlitteratur fra perioden. Indhold: Eleverne skal på forskellig måde opleve, analysere og perspektivere skønlitterære tekster fra perioden. Vi har valgt at arbejde med tekster af danske forfattere så som Halfdan Rasmussen, Knud Sørensen og Klaus Rifbjerg. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Gruppe- og pararbejde, både med tekster af forfattere og elevernes egne tekster. Engelsk: Mål: Eleverne skal gennem arbejdet med forskellige teksttyper på engelsk om perioden få en større forståelse for kultur og samfundsforhold ud fra en historisk synsvinkel set fra børnehøjde. 81

193 Indhold: Vi vil dels arbejde med The Blitz og evakueringen af børn fra engelske storbyer til landet under Anden Verdenskrig, og dels arbejde med A-bomben over Hiroshima og hvordan børn oplevede den. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Gruppe- og pararbejde, både med bearbejdede og autentiske tekster. Fysik Mål: Eleverne skal opnå viden om atombombens opbygning, udvikling og virkning og hvad forskerne fandt ud af lige inden bomben sprang i Hiroshima. Indhold: Eleverne skal arbejde med atomets opbygning, baggrundsstråling, strålingens biologiske konsekvenser etc. Emnet tages op i den skemalagte fysikundervisning senere på året igen. Undervisningen vil bestå af: Læreroplæg Rollespil Mål: Eleverne skal anvende den viden, de har fået i løbet af ugen, til at fremstille en virkelighedsnær fortælling, for at få et større indblik i beslutningsgange og grundlag for beslutningsprocesser. De skal udvikle deres evne til at indleve sig i andre personer og deres situation og tænke selvstændigt og kreativt samt løse problemer i fællesskab. Indhold: Eleverne skal påtage sig forskellige veldefinerede roller, leve sig ind i nogen af de episoder og situationer, som de kunne have taget sig ud i sommeren 1945, ud fra den viden de har opnået i løbet af ugen fra den daglige undervisning og via den ekspertviden, de har tilegnet sig. Undervisningen vil bestå af: Gruppearbejde 82

194 Skema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fælles intro til Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt Manhattan m. div. projektet Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen The-pause The-pause The-pause The-pause The-pause Dansk Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt m. div. Samf Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Middagspause Dansk Dansk Dansk Fysik Færdiggørelsen af projekt m. div. Samf Engelsk C, D og E klassen Engelsk C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen C, D og E klassen Rengøring Rengøring Farveltime Gallafest/aktivitetsdage ( november) Formål: Formålet med aktivitetsdagene er at eleverne får mulighed for at organisere og uddelegere arbejde, som bidrager til den fælles oplevelse. Indhold: Eleverne skal, ved at deltage i forskellige værksteder, lære at danse lanciers, bordskik, historisk sammenhæng, samt forberede optræden til underholdning. 83

195 Skema Onsdag den 9. november Lanciers Bordpynt Takt og Tone Hvor Solvang Krea/ B- klassen E-klassen Hold 1 Hold 2 Hold Te Te Te Hold 2 Hold 3 Hold Frokost Frokost Frokost Hold 3 Hold 1 Hold 2 Torsdag den 10. november Lanciers Bordpynt/Borddækning Underholdning musikhold Hvor Solvang Krea/forsamlingshus E-klassen Hold 1 Hold 2 Hold 3 Te Te Te Hold 2 Hold 3 Hold 1 Frokost Frokost Frokost Hold 3 Hold 1 Hold 2 84

196 Prøveforberedne dage ( april) Formål: At forberede eleverne specifikt på de kommende prøver. Indhold: I alle fag arbejdes der med gennemgang af både den mundtlige og den skriftlige prøve. Se evt. under faget undervisningsplan. Skema Mandag Tirsdag Onsdag Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Eng:A,B-Mat:C- Dansk:D,E Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Eng:A,B-Mat:C- Dansk:D,E Pause Pause Pause Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E-Eng:C Dansk:C,D,E-Eng:B-Fysik:A Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E-Eng:C Dansk:C,D,E-Eng:B-Fysik:A Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Pause Pause Pause Dansk:A,E-Eng:C,D-Mat:B Dansk:C,D,E-Mat:A-Fysik:B Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Dansk:C,D,E-Mat:A-Fysik:B Eng:A,E-Mat:B,D- Dansk:C Farveltime Mundtlig prøveperiode (04. juni 23. juni) Formål: Formålet med den mundtlige prøveperiode er at afvikle elevernes mundtlige prøve. Indhold: Perioden er planlagt således, at eleverne får mulighed for at forberede sig til de mundtlige prøver. Dagene er delt op i to undervisningsmoduler fra og fra Det er væsentligt for os, at denne periode af året bliver oplevet som en periode med faste rammer, derfor er de daglige rutiner bibeholdt i denne periode. Det er ikke muligt for eleverne at forlade skole i de beskrevne moduler. 85

197 Skolens årsplan og skemaer 1. halvår 86

198 2. halvår 87

199 Elevskemaer 9.A 9.B 88

200 10.c 10.d 89

201 10.e Elevernes ugentlige timetal 9.Klasse: 32 lektioner Derudover tysk/fransk som valgfag 10.Klasse: 28 lektioner Derudover tysk/fransk/fysik som valgfag 90

202 Skoleåret i korte træk I juni afholdes et formøde for alle forældre og elever til det kommende skoleår. På dette møde bliver der orienteret om det kommende skoleår og lidt om de krav og forventninger skolen har til forældre og elever. Eleverne bliver inddelt på deres afdelinger, således at de, sammen med deres forældre, på dette tidspunkt får den første samtale med deres kommende afdelingslærer. Der afholdes en skole/hjemsamtale i november måned, og en i januar/februar i forbindelse med elevernes videreuddannelse. Yderligere afholdes der to forældremøder, et i efteråret og et i foråret. Sidstnævnte dag er især beregnet på almen orientering om elevernes videreuddannelse. I de mørke måneder tilstræbes det, at der foregår aktiviteter med f.eks. gæster udefra, gallafest, juleaktiviteter, diskoteksaftener m.v. Tillige foretages forskellige former for ekskursioner. Et fast indslag i årsplanen er de to lejrskoler. Den ene i september med outdoor på skemaet, kano, kajak, klatring etc. Den anden i februar som er en langrendsskitur i enten Norge eller Sverige, krydret med div. udfordringer i fjeldet. Turene indgår som en del af skolens profil med natur og udfordringer. I sidste del af skoleåret, ca. 14 dage, afvikles de mundtlige prøver. Det normale skema er derfor brudt op, og erstattet af et skema der indeholder andre obligatoriske aktiviteter. Eleverne skal være på skolen i hverdagene i denne periode. 91

203 Dagsrytme 92

204 Efterskolearbejdets tilrettelæggelse Tilsynsordningen på skolen omfatter bl.a. overnatning på skolen, spisning med eleverne, tilsyn ved sygdom, hjælp i lektielæsningstimerne og at være igangsætter af og føre tilsyn med aktiviteterne. 2 lærere har således det overordnede tilsyn fra undervisningen ophører til efter aftenteen, mandag til torsdag, mens tilsynet på fredage og i weekender går på skift blandt lærerne. 1 lærer overnatter altid. Lærerne er kontaktlærere til eleverne og varetager primært forbindelsen til hjemmene angående dagligdags ting som at give fri til tandlæge, besøg, familiebegivenheder, sygdom, orientering om skolearbejdet, den sociale og faglige udvikling o.a., men er også den personlige støtte og rådgiver for eleverne. Eleverne har fast lektielæsningstime på værelserne, og i fællesrummet hvis de skal have hjælp. Efter lektielæsningstimen er der altid aktivitetstilbud fra tilsynslærerne. En gang om ugen er aktiviteten obligatorisk. Eksempler på aktiviteter: Skolens svømmehal, boldturneringer, spillecafe, banko, sang, spil, tilbud i de forskellige faglokaler. Efter aftale med faglæreren udsteder denne "kørekort" til eleverne til personlig brug i musiklokalet, styrketræning o.a. steder. Enkelte elever følger efter aftale med tilsynslærerne aktiviteter uden for skolen - i lokale klubber/foreninger. Fredag eftermiddag ca. kl. 16 må eleverne, rejse på weekend med tilbagekomst søndag efter 20:00 eller blive på skolen. Skolens bus bringer og henter elever på Vejby Station på et fastsat tidspunkt fredag og søndag. I weekender foreligger der et program, og eleverne er bekendt med, at bliver de på skolen, er det hele weekenden. Weekendens program kan ændres efter aftale mellem de pågældende lærere og elever. Dog er der i udvalgte weekender et fastlagt program der ikke kan ændres. 93

205 Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse Generelt gælder, at 1. eleverne selv klarer en del af rengøringen på efterskolen 2. deltager i nogen grad i køkkenarbejdet ad 1 Rengøring og oprydning af værelset og fællesområder foretages 2 gange om ugen. Hver morgen efter morgenmad sørger hver elev for at deres eget værelse er ryddeligt og sengen redt. De 2 ugentlige rengøringer af værelser og fælleområder gennemføres af alle elever. Kontaktlærerne er på afdelingerne, som oplæring, hjælp og tilsyn. Rengøring: Mål: At lære eleverne rengøring. Formål: At give eleverne forståelse for nødvendigheden af at holde rent og ryddeligt, ikke kun på egne værelser og områder, men også på fællesområder, så det til enhver tid er rart at færdes på skolen i et sundt miljø. At lære eleverne at gøre rent og bruge de rigtige rengøringsmidler og redskaber, samt at anvende den rigtige dosering. Indhold / evaluering: Hver afdeling har ansvaret for rengøring af egne områder og tildeles desuden nogle fællesområder. Alle elever får af kontaktlærer en grundig instruktion i rengøring, inden arbejdet påbegyndes. Denne instruktion følges dagligt op. To til tre gange om året skiftes der rengøringsområde, så den enkelte elev får lært at gøre rent forskellige steder og får afprøvet sine færdigheder på forskellige områder. Køkkentjans: Mål: Eleverne skal få kendskab til almindelige tilberedningsmetoder De skal tilegne sig en viden om de levnedsmidler der arbejdes med De skal få kendskab til forskellige fremstillingsmetoder De skal få indsigt i hygiejneforhold i forbindelse med arbejde i et køkken Formål: At give eleverne mulighed for at få kendskab til arbejdet i et køkken, og herigennem tilegne sig viden om kostsammensætning, sund kost og hygiejne. 94

206 Indhold: Eleverne møder i køkkenet ugen før de har køkkentjans. Her planlægger de i fællesskab med en ansat i køkkenet den kommende uges menu. I hver af de uger de er i køkkenet (ikke to sammenhængende uger) deltager de i køkkenarbejdet med klargøring, tilberedning og oprydning. Eleverne er 2 gange en uge i køkkenet. Evaluering: Eleverne evaluerer forløbet den sidste dag med køkkenpersonalet. Involvering af eleverne i skolens dagligdag Det umiddelbare og tætte samarbejde foregår på afdelingen. Det er hér eleven har den første umiddelbare voksenkontakt, som skal være med til at skabe den fornødne tryghed for eleven. Men eleven gives også mulighed for at gøre opmærksom på forhold i dagligdagen som kræver ændringer. Hver afdeling vælger 2 repræsentanter til at deltage i elevrådet. De mødes en gang om ugen. Repræsentanter deltager ugentligt ved medarbejdermøde. Selvevaluering Alle skolens selvevalueringer tager udgangspunkt i skolens formål og værdigrundlag. Formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere dem til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre dem egnede til at deltage aktivt i det demokratiske multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer Værdigrundlag: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen med respekt for andres holdninger og meninger med hensyn til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter, der er i et demokratisk samfund Drøftelse og evaluering har foregået på skolens årlige bestyrelse/medarbejdermøde. Og har der været behov, er tingene blevet drøftet yderligere på personalemøder og pædagogisk weekend. 95

207 Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2004/2005 Indsatsområder: Vi skal have flere edbmaskiner. Der skal gøres noget ved de fysiske rammer. Klasselokaler skal renoveres Gymnastiksal skal renoveres Flere fysiske aktiviteter Lære eleverne nogle hobbyer (fritidsaktiviteter) Nye indsatsområder: Aftenpædagog Lærer længere tid om aftenen Elevkiosk Bibliotek Påbegyndelse af en målrettet profilering. Dette kunne være: Lige del af boglige fag og kreative fag Vi er et lille sted der rummer den enkelte Værdigrundlag: Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Vi får alle til afgangsprøver Eleverne knytter sig i høj grad til skolen Vi har overskud til at tage os af dem der har behov for noget ekstra På negativsiden: Vi bliver stadig nødt til at bortvise elever pga regelbrud Opfølgning på indsatsområderne fra 2003/04 Vi skal have mere fokus på pligter i forhold til rettigheder i et demokratisk samfund. Vi ønsker flere på vagt om aftenen for at følge op på flere ting f.eks. elevsamtaler/dialog i mindre grupper. Vi skal omskrive vores regelsæt (ordensregler) til en positiv formulering. 96

208 Ved elevgruppearbejde skal vi lærere danne grupperne og vi skal være bevidste om, hvorvidt eleverne skal have faste pladser ved holdundervisning. Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2005/2006 Evaluering af 2004/05: Pkt 1. Der komme en hjælper 1 gang om ugen Pkt.2. Der er sat 2 lærere på til kl Pkt.3. Er gjort. Pkt.4. Vores bibliotek er godt igang. Under drøftelser er vi nået frem til at flg. målgrupper er en mulighed for at kunne tiltrække flere elever: - 10.årgang - Overvægtige (3-5 med ekstra tilbud) - Grønlændere (max.4 ) - Boglig svage elever (differentieret undervisning) - Flygtninge Endvidere blev vi enige om at skolen ikke har ressourcer til børn der er misbrugere. Indsatsområder: Elevrådsarbejdet styrket ved at have en repræsentant fra alle personalegrupper ved fællesmødet. (Så der bliver svaret direkte på spørgsmål fra elever og elevrådet) Ny struktur ved fællesmøde: Fællessang Elevråd Orientering fra ledelse og personalegruppen Diverse ansvarsområder er blevet uddelegeret til medarbejderne. Bl.a. Sportsrekvisitter IT Værksteder Medie Spil Musik Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. Etablering af hyggerum til elever Nye indsatsområder: Brobygning 97

209 Erhvervspraktik Naturfagslinjer Mediefag Målrettet profilering kunne være: Sundhed og velvære Naturoplevelser Lystfiskeri Nyt navn og logo Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Mht. mobning har der været diskussionsgrupper på afdelingerne. Større personaleindsats har gjort spisesituationen bedre/roligere. På negativsiden: Stadig enkelte mobbesager. De svage elever er stadig svære at placere i grupper og på værelser. Stadig tyverier. Selvevaluering på Unnerup Efterskole skoleåret 2006/2007 Opfølgning på indsatsområderne fra 2005/06: Indsatsområderne fra 2005/06: Brobygning Erhvervspraktik Naturfagslinjer Mediefag Evaluering 2006: Pkt.1. Der er megen snak om dette, og det bliver sikkert snart lovpligtigt. Vi har valgt at vente på et evt. lovforslag, og så tilpasse vores ideer efter dette. Pkt.2. Vi kan ikke have erhvervspraktik, da loven siger at eleverne skal bo på skolen. Vi kan ikke skaffe så mange pladser i nærområdet. 98

210 Pkt.3. Vi har fået bålplads og renoveret vores have, så det kan bruges til udendørsaktiviteter. Pkt.4. Vi er gået i gang med at indrette edblokale. Indsatsområder: Flere aktiviteter med afdelingen. Struktur ved fællesmøde. Fællessang Elevråd Dialog lærer/lærer lærer/elev Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. Nye indsatsområder: Ideer til nye indsatsområder udarbejdet ved udviklingsmødet september Dialog trivsel læring (Plan vil blive iværksat snarest) Målrettet profilering kunne være: Det nye navn skal gøres kendt (ny brochure, hjemmeside) T-shirts til eleverne. Erhverve flere til skolekreds. Lave flere fællesarrangementer med forældre. Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: På positivsiden: Der er lavet spørgeskemaer til elever når de holder op. (til evaluering af skoleår etc.) Lektietimen er ændret, så der er blevet mere ro. Der er fast elev med til lærermøde På negativsiden: Stadig enkelte mobbesager. Stadig nogen der ikke laver lektier Stadig nogen der ikke møder til timer 99

211 Selvevaluering for skoleåret Evaluering Da vi er en skole, der kun har eleverne i et enkelt skoleår, er det vigtigt at vi som medarbejdergruppe hele tiden er fleksible overfor hvilke forudsætninger vores nuværende elevgruppe har, samtidig med at vi hele tiden holder fokus på vores fælles vedtagne retningslinjer og reflekterer over forløbet. Formålet med vores løbende evalueringer (store som små) er til stadighed at kunne fastholde en elevgruppe, der sammensat giver udfordringer for alle i gruppen, både fagligt, socialt, menneskeligt og etnisk. Mål for 07/08: Fastholdelse af elever i efterskoleforløbet. Forudsætninger: Da vi sidste skoleår oplevede, at flere elever valgte at afbryde deres ophold, undersøgte vi hvorfor, og det viser sig at mobning, manglende parathed og dårlig tone blandt eleverne er hyppigt nævnte årsager. Vi har en klar force ved at være et lille sted, der er ikke langt imellem alle kolleger, og vi har et rigtig godt arbejdsklima. Indsatsområder: Vi deler problemfeltet op i tre dele: Trivsel Sprog Aktiviteter i fritiden Handlingsplan: Vi indfører 4 trivselsdage, med fokus på elevernes trivsel (se undervisningsplan for trivselsdage) Eleverne fremstiller afdelingsvis De 10 bud (spilleregler for dem selv) i introugen Lærerne har øget fokus, og slår ned ved negativ og provokerende sprogbrug. Eleverne overbevises (både i teori og praksis) om at det kan betale sig at gå til en lærer, hvis man føler sig stødt over andres opførsel. Elever bortvises ved mobning og asocial adfærd. Vi iværksætter flere både frivillige og obligatoriske aktiviteter i fritiden. Vi iværksætter udvidede kontaktlærerordninger for specielle elever. Vi indfører en fast medarbejder, der er sygeansvarlig, tilser de sygemeldte elever, sørger for mad og fornødenheder og ringer hjem til deres forældre. Vi indfører elevsamtaler tidligere i skoleåret og standardiserer forældresamtalerne. Vi ændrer på vores lejrskole. 100

212 Metoder: Hele medarbejdergruppen er gjort bekendt med sidste års elevproblematikker, og vi er enige om, at det er vigtigt, at vi fastholder vores nuværende struktur og praksis, gående ud på at alle medarbejdere på vores ugentlige møde har mødepligt, høres og er ansvarlige for vores elevers trivsel. Forstandertime er indført. Større samarbejde med elevernes hjemkommune. Opnormering af timer til bl.a. sygeansvarlig kollega. Vores ene lejrskole i januar/ februar afløses af afdelings sheltertur i introugen, fælles aktivitets tur til Tjekkiet i efteråret, og en klassetur til Berlin i januar/ februar. Det er vores mål, at eleverne får etableret så trygge rammer og relationer til deres kammerater i flere forskellige sammenhænge som muligt, og samtidig at gøre huset mere rummeligt for de resterende elever i vinterperioden. Proces og Organisering: Evalueringen af indeværende år foregår i april ved et par udviklingsmøder, hvor der samtidig kommer forslag til, hvad vi fremover skal sætte ind overfor. Struktur for næste års planlægning fastsættes, udvalg til de forskellige arbejdsområder nedsættes og arbejdsgrupper påbegynder arbejdet, der løbende iværksættes og derefter evalueres af lærerne. Den endelige evaluering med eleverne foretages ved skoleårets afslutning ved hjælp af udarbejdede spørgeskemaer, og ved at vi ser på årselevtallet og tilgang til følgende år. Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2008/2009 Evaluering for 2007/2008: (fastholdelse af elever i skoleforløbet) Årselevtal 69,75, hvilket viser en væsentlig stigning i årselevtallet. Mål: Fastholdelse af elever er stadig målet. At flere elever søger skolen på et tidligere tidspunkt. Forudsætninger: Færdiggøre vores nye profil som friluftsefterskole. Indsatsområder: Udarbejdelse af ny hjemmeside. Handlingsplan: Større synliggørelse af undervisningens indhold/ aktiviteter på hjemmesiden. Metoder: Uddelegering af ansvarsområder. 101

213 Proces og organisering: Konsulent udefra til hjemmesiden både hvad angår kommunikation og teknik. Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2009/2010 Evaluering for 2008/2009: Vi oplever at elever tilvælger os p.gr.a. vores outdoorlinje/profil, og tilmeldingen af elever sker nu tidligere på året. Mål for 2009/10: At eleverne ikke oplever at kede sig, flere aktiviteter, mindre mobning. Fastholde den tætte voksenkontakt, der altid har kendetegnet skolen. Forudsætninger: Skolen brændte i marts 2009, hvorfor vi står overfor nogle helt nye fysiske rammer. Vi bor nu midlertidigt i adskilte barakker, hvor alle aktiviteter (bo, spise og undervisning) tidligere var i samme bygning. Da vi lige nu står i helt andre fysiske rammer, har vi været tvunget til at revurdere vores rutiner ud fra de gamle fysiske rammer. Hvor vi tidligere oplevede at elever tit dryssede forbi lærerværelset for at spille et spil med os eller andre elever, eller få en snak om stort og småt, skal vi nu være mere opsøgende for at fange de elever, der trænger til voksenkontakt. Vi er mere nu end tidligere blevet opmærksomme på hvad de fysiske rammer gør for at understøtte den pædagogik og det menneskesyn, som vores skole repræsenterer. Indsatsområder: Bevare tæt voksenkontakt til eleverne. Handlingsplan: Etablere klubber, ansætte flere folk til fritidsaktiviteter, mere fokus på udbyttet af trivselsdagen Metoder: Organisere aftenaktiviteter, så der hver aften er ca. 2 interesseorienterede hobbytilbud til eleverne. Vi skemalægger obligatoriske aktiviteter, og informerer eleverne bedre. Etablering af stor opslagstavle i spisestuen, som dagligt revideres. Proces og organisering: Ansætte en ekstralærer, som både skal varetage de svage elevers støtteundervisning, støtte de grønlandske elevers integration og samtidig indgå i vores vagtordning og bidrage med aftentilbud. 102

214 Selvevaluering skoleåret Evaluering : I forhold til vores mål for skoleåret , har de aktiviteter vi har igangsat (klubber, flere aftenaktiviteter) båret frugt. Vi oplever at fritiden fremstår mere meningsfuld, og kontakten med de voksne bliver mere positiv og involdverinde. I findelse med vores mål har vi indført begrebet efteskoletid i vores dagligdag. Begrebet beskriver den sammenhæng vi ønsker at skabe mellem den skemalagte undervisning og fritiden. Dette har eleverne taget til sig. Mål : Ansatte og elever skal skabe en kultur i de nye bygninger, så vi formår at bevare det positive ved den identitet vi som skole tidligere har haft en skole med fokus på elevernes trivsel. (Se sidste års evaluering) Samtidig skal vi tilpasse vores kultur til at der er 17 elever mere på skolen. Forudsætninger: Vi skal frem til november 2010 fortsat bo i de midlertidige barakker. Vi indskriver 17 elever mere, som der er gjort plads til. Vi skal organisere en flytning til den nye bygning. Indsatsområder: Elevernes tilknytning til skolens nye fysiske rammer skal være optimal Handlingsplan/metoder: Tilsynslærer skal holde til i fællesrum, og ikke på lærerværelse. For at føle sig hjemme skal vi alle tage udendørssko af - skostativer bestilles. Rengøringen skal have flere timer. Vi skal holde flere samlinger. Begrebet efterskoletid indarbejdes. Bruge ordet fællesskab mere. Proces/organisering: I medarbejdergruppen er der nedsat diverse udvalg i forbindelse med flytningen. Alt skal være på plads før indflytning, så vi er så velforberedte som muligt. Både elever og personale involveres i bygge- og flytteproces, så alle opnår størst muligt ejerskab til det nye. 103

215 Standpunktskarakterer Eleverne får standpunktskarakter i december og februar måned, som skal bruges i forbindelse med deres fremtidige uddannelse. Derudover gives en årskarakter lige inden de skriftlige prøver, som kommer på prøvebeviset. Evaluering af elevernes udbytte af skoleåret, såvel fagligt som personligt. Der foretages elevsamtaler efter ca en måned. Her stiller eleven faglige og personlige mål for resten af perioden, dette sker i samarbejde med afdelingslærer. Opfølgning på denne samtale, sker ved at faglærerne laver udtalelser for de enkelte fag. Dette sendes hjem til forældrene. Elev og forældre har derefter mulighed for at drøfte konstruktive tiltag. Dette samles op ved en skole/hjemsamtale, hvor også elevens personlige mål evalueres. Sidst på året evaluerer eleverne hele skoleåret skriftligt. 104

216 Praktiske forhold håndbog Afdelingslærer/ Kontaktlærer: Hver afdeling har to kontaktlærere. Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. Afdelingsture: Hver afdeling tager på et par fælles planlagte ture i løbet af året. Besøg: Man kan selvfølgelig godt få besøg af familie og venner, det skal bare aftales med de lærere, der er på vagt den pågældende dag. Gamle elever er også velkomne, dog først efter efterårsferien, og efter det er aftalt med vagtlærerne. Computer: Eleverne kan benytte skolens it-udstyr/trådløse internetforbindelse dagligt, hvis eleven ikke har undervisning. Hvis man ønsker at have egen pc stående på værelset, skal dette ske efter aftale med værelseskammeraten. Endvidere vil der i de fleste områder på skolen være opsat et trådløst netværk, som er koblet på skolens bredbåndsforbindelse. Forbindelsen er åben i visse perioder af elevernes fritid, og i visse arbejdsperioder. Se endvidere punktet Forsikring og Erstatning Cykel: Alle elever skal medbringe en cykel. Cyklen skal under hele opholdet være i brugbar og lovlig stand. Det er forældrenes ansvar, at dette overholdes. Cyklen skal have lås og lygter. Cyklen bruges i undervisningen i forbindelse med idræt og fælles cykelture. Desuden er der gode muligheder for ture på egen hånd. Købmanden og tanken ligger ca. 2 km. fra skolen og stranden ca. 4 km. fra skolen. Dyr: Kæledyr kan ikke medbringes. Elektronisk værdiskab: Alle elever har, ved deres seng, et elektronisk værdiskab, så man har mulighed for at låse sine værdier inde. Elevbank: Det er muligt via netbank at overføre penge til eleverne til skolens konto Husk at notere elevens navn. Elevsamtaler: Der gennemføres elevsamtaler i september/ oktober måned med kontaktlærer med fokus på elevernes trivsel og skolestart og uddannelsessamtaler i januar med uddannelsesvejleder eller kontaktlærer. 105

217 Skolens er Husk at meddel skolen, hvis hjemmets ændres. Erhvervspraktik: Skolen arrangerer ikke erhvervspraktik. Ønskes praktikophold, skal det selv arrangeres i en ferie. Faglokaler: Faglokalerne kan benyttes i fritiden, såfremt de afleveres i samme stand, som de er modtaget, og der udvises respekt for de fastsatte regler om inventar. Fjernsyn: og DVD får du ikke brug for at medbringe. Der er fjernsyn på hver afdeling, og i alle klasseværelser. Forsikring: Hvis en elev forvolder skade/ødelæggelse på skolens eller kammeraters ejendele er det forældrenes forsikring eller eleven selv, der skal klare det økonomiske. Betaling finder sted kontant efter regning. Generelt kan siges, at alt hvad en elev medbringer til skolen, er den pågældende elev selv ansvarlig for, og er uheldet ude, skal man gøre krav mod egen familieforsikring. Principielt er det også en god idé at have ulykkesforsikringen i orden for sit barn. En ulykkesforsikring kan eksempelvis dække en tandskade, som der på længere sigt kan være udgifter forbundne med. Skolen har en ulykkesforsikring, men den erstatter ikke elevens egen forsikring, da den ikke har sammen dækningsgrad og størrelse som dem man sædvanligvis har hjemme. Forældremøder: Skolen afholder et forældremøde i efteråret med mulighed for at tale med afdelingslærerne. Faglærerne laver udtalelser om det enkelte fag, som forældrene får tilsendt ca. 1 uge før mødet. Derudover er der en samtale i jan/ feb. om videre uddannelse. Det er altid muligt at ringe til skolen og tale med elevernes lærere på disses vagtdage. Fotografering: Alle elever bliver fotograferet ved skoleårets start til skolens brug, og til et studiekort. Derudover vil eleverne blive fotograferet senere på året, hvor der er mulighed for at købe både individuelle billeder og et fællesbillede af hele årgangen. Fravær/ manglende opgaveaflevering: Lærerne opgør jævnligt elevernes fravær og manglende opgaveaflevering. Ved forældremødet i efteråret gøres forældrene bekendte med disse tal. Skolen vil henvende sig til forældrene, hvis det skønnes at fraværet antager et uacceptabelt omfang. 106

218 Fri fra undervisningen: Skal elever fritages fra undervisningen skal forældrene ringe eller skrive til forstanderen og bede om fri. Kun meget vigtige årsager vil blive accepteret. Skolen henstiller, at forældrene ikke beder eleverne fri til ferierejser og lign. indenfor skoletiden. Ved sygdom hjemme efter en weekend, skal en forældre ringe besked hurtigst muligt, og senest kl. 22 søndag aften. Gæster: Udenfor undervisningstiden er man naturligvis velkommen til at modtage gæster i rimeligt omfang, når det er aftalt med vagtlærerne på forhånd. Gæster kan spise med ved aftale med køkkenet og vagtlærerne, dette koster 10,- kr. Hjemsendelse: Hvis man overtræder skolens regler, kan man blive bortvist fra skolen, eller blive sendt hjem for at tænke over om man ønsker at fortsætte på skolen under vores regler. Kontortid: Skolens kontor er åbent hver dag fra kl Sekretæren hedder Stella Rolin. Tlf.nr.: Man kan altid ringe til skolen, men kommer måske ud for at skulle indtale besked på telefonsvareren. Knallert: Medbringes kun efter aftale, og kan ikke erstatte en cykel. Køkkentjans: Eleverne skal deltage i køkkentjans 2 uger i alt i løbet af skoleåret. Dette arbejde består både af opvask og almindelig oprydning, samt planlægning af menuer og tilberedning af maden. Det betragtes som den del af undervisning at have køkkentjans, derfor vil der også være teori forbundet med perioden. Lejrskole: Skolen har to lejrskoler. Læge/ Tandlæge: Ved akut sygdom bliver lægerne i Vejby benyttet. Transporten skal eleverne om muligt selv sørge for. Skolen har et Falck abonnement, som kan benyttes i særlige tilfælde. Ved akutte tandproblemer kan skole tandplejen ved Vejby skole benyttes. Hvis man skal til egen læge eller tandlæge, bør det ske i forbindelse med ferier eller forlængede weekends. Skolen har almindelig medicin som hovedpinepiller. Dette udleveres af vagtlæreren. 107

219 Andet medicin skal man selv købe, og det opbevares på kontoret med mindre andet er aftalt. Mobiltelefon: Man må gerne medbringe din mobiltlf. på skolen, men den må kun bruges i undervisningen, herunder måltider og samlinger, med tilladelse. Hvis dette ikke overholdes bliver telefonen konfiskeret og først udleveret efter 1 uge. Dog kan den tages med hjem i weekenden. Morgensamling Hver morgen samles alle elever, vagtlærer og forstander til morgensamling, hvor radioavisen høres og gennemgåes/forklares/diskuteres. Musikanlæg: Du må gerne medbringe musikanlæg når det er aftalt med din værelseskammerat. Måltider: Alle elever skal deltage i alle måltider. Informationer til hjemmet: Skolen vil jævnligt udsende informationer på hjemmesiden: Nøgle: Eleverne får ved skoleårets start udleveret en nøgle til værelset. Hvis du mister denne nøgle, skal du købe en ny på skolens kontor. Samtlige nøgler skal afleveres ved skoleårets slutning. Post: Der udleveres post til frokost. Eleverne kan aflevere udgående post på kontoret hver dag. Vi opfordrer forældre, familie og venner til at skrive så ofte som muligt. Regler: Ligesom et hjem har uskrevne regler, ønsker vi ikke på forhånd at lave en lang liste over alt det eleverne må og ikke må. Vi vil gerne møde vore elever med den tillid, der bygger på at et ord er et ord. Vi forventer, at eleverne møder os med den samme indstilling. Skolens overordnede regler er også gældende på vej til og fra skole, og når man i øvrigt er under skolens ansvar. 1. Du skal vise hensyn til andre, deltage i undervisningen og skolens fællesskab. Du har pligt til at forberede dig i nødvendigt omfang til undervisningen samt mødepligt til undervisning, samvær og måltider. 2. Du skal være på din afdeling kl. 22:00 og i seng kl. 22:30, hvorefter der skal være ro. Hele natten tilbringes i egen seng. 3. Drenge og piger bor på hver deres værelser, også i weekender. Værelserne er åbne for besøg mellem 07:00 og 22:00. Sex er ikke tilladt på skolen. 4. Du må ikke deltage i hærværk, tyveri eller anden ulovlig opførsel. 108

220 5. Du må ikke besidde eller indtage nogen form for alkohol, narkotika, hash eller andre euforiserende stoffer. Overtrædelse af skolens regler er et alvorligt tillidsbrud. Overtrædelse kan medføre, at eleven bortvises fra skolen. Bortvisningen effektueres efter direkte kontakt med forældrene, også når skolen er på rejse. Ovenstående skal siges nu, så ingen er i tvivl. Men når dette er sagt skal alle vide, at vi på skolen vil gøre vort bedste for, at vi får et godt år sammen. Rengøring: Alle elever deltager i rengøring af visse fælles arealer på skift. Der er afsat tid til dette i skemaet. Rygning: Skolen er røgfri. Skader: Hvis man ødelægger noget på skolen, er man erstatningspligtig. Skolen opgør skaden og udgifter og fakturerer disse eller værdiforringelsen til hjemmet. Stearinlys: Er ikke tilladt. Studievejledning: Liliane Dahl Nielsen er studievejleder, og hun vil i samarbejde med elev og forældre udarbejde en uddannelsesplan for hver enkelt elev, og sørger samtidig for at eleven meldes til en uddannelse. Liliane kan kontaktes på [email protected] Styrketræning: Må frit benyttes af elever, når man har gennemgået et kursus i div. maskiner, og man husker at rydde op efter sig. Svømmehal: Må kun benyttes når der er en vagtlærer til stede. Sygdom: Hvis man er syg, skal man meddele dette til vagtlæreren ved morgensamlingen. Forældrene til elever, der melder sig syge vil modtage en SMS fra skolen, som en orientering. Man skal så blive i sin seng til næste morgen, og det er ens værelseskammerat, der sørger for at man får mad bragt til værelset. Hvis man bliver syg, mens man er hjemme skal skolen have besked. Skolen skal forud for skolestart have meddelelse om særlige hensyn f.eks. allergi, migræne eller særlige hensyn ved idræt eller lign. Husk at medbringe sygesikringsbevis. 109

221 Telefon: Kontorets telefonnummer er , elever kan i nødstilfælde kontaktes på dette nummer. Tøjvask: Skolen har en vaskemaskine og en tørretumbler. Det koster 10,- kr. for hver at benytte. Man skal selv sørge for vaskepulver. Der er mulighed for at tørre tøj udendørs. Undervisning: Vi forventer, at eleverne møder forberedt til undervisningen og deltager aktivt. I de boglige fag er der lektier, og dem er der afsat tid til at lave i lektietimen. I perioder skal man dog forvente, at øvrig fritid også skal udnyttes for at nå lektierne. Vi forventer, at eleverne medbringer de til faget hørende skolematerialer og andet udstyr. Endvidere skal eleverne selvfølgelig være omklædt til eksempelvis idrætsundervisningen. Værelset: Man har sammen med sin værelseskammerat ansvaret for oprydningen og rengøringen på værelset. Hver dag er der afsat tid til dette, det samme gælder rengøring af fællesarealer. Man må gerne medbringe stereoanlæg. Ved skoleårets start bliver man anvist et værelse. Værelsesbyt: Omkring efterårsferien vil der være mulighed for at bytte værelse, men kun indenfor den afdeling, man er startet på. Der skal foreligge en plan, som skal godkendes af afdelingslærerne. Weekend og transport: Et par weekender om året er skolen lukket. Se årsplanen. Ønsker eleverne at blive på skolen i weekenden skal dette meddeles skolen senest onsdagen før. Fredag eftermiddag transporterer skolens bus eleverne til Vejby Station. Dette kan først ske, når elevernes værelse og fællesarealer er rengjort og godkendt af en vagtlærer. Eleverne møder på skolen igen ml. kl søndag aften. De elever der kommer med tog kan blive hentet ved Vejby Station kl Husk at melde din ankomst hos vagtlæreren. 110

222 HUSKESEDDEL: Dette skal du medbringe til dit efterskoleophold: 2 sæt sengelinned Dyne og hovedpude Håndklæder og toiletsager Almindeligt tøj Regntøj, gummistøvler og tøj til fritidsaktiviteter Idrætstøj til både indendørs (husk sko) og udendørs brug Cykel og cykelhjelm (husk lås og lygter) Reflekser til tøjet Sygesikringsbevis Vækkeur Vasketøjskurv Sovepose Liggeunderlag Badetøj USBnøgle MÅ GERNE MEDBRINGE: Musikinstrumenter Små møbler, plakater, og hyggeting til værelset Musikanlæg, PC til arbejdsbrug Bordtennisbat, spil m.m. Med venlig hilsen Søren Møller Forstander Gribskov Efterskole 111