11 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. på Randersvej 56, 8370 Hadsten

Transkript

1 11 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Randersvej 56, 8370 Hadsten Godkendelsesdato den 18. september

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikelnummer CVR. nummer P-nummer Ejendomsnummer 1782 Besætningens CHR nummer Ejer af ejendommen Driftsansvarlig Brugstype Randersvej 56, 8370 Hadsten 19a Galten By, Nr. Galten CVR nr Skovhavegård Organic ApS Endnu ikke oprettet Niels Valdemar Riis Niels Valdemar Riis Økologiske høns og hønniker Skema nummer og versionsnummer Skema nummer version 5 Kommunens sagsnummer Sags nummer Godkendelsesbetegnelse Tilsynsmyndighed Sagsbehandler Kvalitetssikret af 11 miljøgodkendelse Favrskov Kommune Bente Solsø Dommert Steffen Carton Nielsen Godkendelsens dato 18. september 2015 Næste revurdering 2023 Læsevejledningen Det vigtigste først! Allerførst i afgørelsen kan læses selve afgørelsen, dernæst vilkårene som skal overholdes netop for dette husdyrbrug samt de generelle juridiske forhold omkring afgørelsen herunder klagevejledning. Derefter kommer detaljerne og kommunens vurderinger i bilagene I bilagene er der en teknisk gennemgang af det projekt, der ligger til grund for afgørelsen efterfulgt af kommunens bemærkninger og vurderinger af virkningerne på miljøet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Afgørelse Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Affald og Energi Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol og tilsyn Generelle forhold Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag, planer og vejledninger Bilag 1. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold Bilag 2. Husdyrhold, staldanlæg og drift Bilag 3. Gødningsproduktion og -håndtering Bilag 4. Forurening og gener fra anlægget Bilag 5. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Bilag 6. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Bilag 7. Pdf af ansøgningsskema 72457, version

4 1. Afgørelse Favrskov Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 11 i husdyrgodkendelsesloven til ændring af fjerkræbruget på Randersvej 56, 8370 Hadsten. Ejendommen indgår i bedriften med CVR-nr Ved meddelelse af denne godkendelse bortfalder Favrskov Kommunes 19f-afgørelse af 19. februar 2013 til udvidelse af svineholdet i eksisterende stalde. Godkendelsen omfatter Godkendelsen omfatter en ændring af dyreholdet fra et svinehold på 420 årssøer og smågrise (7,2 27,5 kg) i alt 148 dyreenheder til økologiske årshøner og hønniker i alt 84,5 dyreenheder på Randersvej 56. Ændringen af dyreholdet sker i eksisterende stalde. Håndtering af husdyrgødning sker ved at 2/3 del af gødningen køres direkte ud på markerne forår og efterår, den sidste tredjedel opbevares i gylletank inden udbringning. Udmugningen foretages 3 gange om året i hønsestalden, hvilket reducerer ammoniakemissionen fra stalden, da der vil blive anvendt mere strøelse end i traditionelle systemer. Der er to gylletanke på ejendommen, kun den ene vil blive anvendt til husdyrgødning. Til bedriften hører 70,8 ha økologiskdrevne udbringningsarealer, heraf bliver en mindre del anvendt til hønsegård. Godkendelsen er betinget af at vilkårene i kapitel 2 overholdes. Godkendelsen gælder kun det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af Favrskov Kommune. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vurdering Favrskov Kommune vurderer samlet set, at husdyrbruget med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, og at det kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Husdyrbruget overholder husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for lugt, og Favrskov Kommune vurderer, at produktionen kan ændres uden væsentlige gener for naboerne. Produktionen overholder ligeledes husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for ammoniak, og Favrskov Kommune vurderer, at driften af husdyrbruget ikke vil forringe naturens tilstand i området. Bedriftens samlede udbringningsareal på 70,8 ha vil fremover modtage 1,19 dyreenheder husdyrgødning per ha. Favrskov Kommune vurderer, at tilførslen af næringsstoffer på udbringningsarealerne ikke vil påvirke natur, grundvand eller overfladevand (vandløb, søer og kystvande) væsentligt. Der afsættes ikke husdyrgødning til andre og der modtages ikke husdyrgødning fra andre bedrifter. Favrskov Kommune vurderer desuden, at den ansøgte drift af anlæg og arealer lever op til bedste tilgængelige teknik (BAT). 4

5 Favrskov Kommune 18. september 2015 Bente Solsø Dommert Agronom Godkendelsen er gældende fra den 18. september 2015 Klagefristen er den 16. oktober

6 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed 1. Udvidelsen skal være påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Godkendelsen anses for påbegyndt ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Er ændringen af dyreholdet ikke fuldt gennemført indenfor 3 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 3 år eller i løbet af de 3 år er registreret på ejendommen. 2. Bygninger og stalde skal være etableret og drift klar inden dyreholdet indsættes. 2.2 Husdyrholdet og staldindretning 3. Dyreholdet svarer til 84,5 DE efter nugældende omregningsfaktorer. Tilladelsen er givet til den udspecificerede sammensætning af dyreholdet og ikke antal dyreenheder (DE). Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning med videre skal være i overensstemmelse med oversigten i nedenstående skema. Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Stald Teknologi Dyretype og gulvprofil Antal dyr Stipladser Antal DE 1 Hønsestald Stor halmtildeling og Årshøne, konsumæg, gulvdrift + udeareal, ,6 udmugning tre gange årligt økologiske 2 Hønnikestald Hønnike, Konsumæg, gulvdrift, ,9 produktionstid 119 dage I alt 84,5 4. Dyreholdet og markdriften skal drives som en autoriseret økologisk produktion. 5. Der skal årligt anvendes minimum 30 tons halmstrøelse i hønsestalden. 6. Der skal foretages minimum 3 årlige udmugninger i hønsestalden. 2.3 Ventilation 7. Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt, mindst i forbindelse med tømning af et staldafsnit, for at forebygge lugt- og støjgener. 6

7 2.4 Affald og Energi 8. Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller -konsulent, hvor de planlagte energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden fjerkræholdet indsættes. Rapporten skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 9. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation i form for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal det kunne demonstreres at affaldstyperne bliver sorterede. Det skal ligeledes kunne dokumenteres at affaldet aftages af godkendte virksomheder, f.eks. ved hjælp af kvitteringer fra virksomhederne. 2.5 Gødningsproduktion og -håndtering 10. Minimum 2/3 (67 %) af al produceret gødning skal udbringes direkte på markerne, uden forudgående oplag i gyllebeholder eller markstak. 11. Der skal enten anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved gylletanken, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. 12. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og eventuelle tiltag skal noteres i logbogen. 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner 13. Fjerkræbrugets bidrag til støjniveauet må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved nabobeboelser, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdi med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. 7

8 Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Fluer 14. På husdyrbruget skal der foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. Støv 15. Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås. Lys 16. Det skal sikres at udendørs pladsbelysning ikke har fjernvirkning. 17. Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Dog er vågelys tilladt. 2.7 Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt 18. Der må kun udbringes husdyrgødning på de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er angivet på side 35 i bilag 5. Kvælstof og fosfor 19. Der må udbringes følgende mængder kvælstof fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer: kg N med krav om minimum 45 % udnyttelse (dybstrøelse) kg N med krav om minimum 0 % udnyttelse (afsat ved græsning) 20. Der må maksimalt udbringes kg fosfor fra husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer. 21. Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald til udbringning på arealerne. 2.8 Driftsforstyrrelser og uheld 22. Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 23. Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kontrolleres/revideres mindst en gang om året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog. 8

9 24. Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ophør 25. Ved bedriftens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald med videre skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. 2.9 Egenkontrol og tilsyn 26. Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold og vilkår. 27. Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 28. Dokumentation for forbrugt mængde halm til strøelse i hønsestalden 29. Dokumentation for 3 årlige udmugninger i hønsestalden, eksempelvis logbog. 30. Besætningens størrelse: - Antal dyr på årsbasis af henholdsvis årshøns og hønniker opgjort pr. planperiode (1. august 31. juli) 31. Gødning: - gødningsregnskab 32. Bortskaffelse af affald - Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Dokumentationen kan være i form af kvitteringer fra godkendte transportører og modtagere af affaldet. 33. El og vandforbrug: - Elmåleren skal aflæses 1 gang om året til kontrol af forbruget. - Vandmåleren skal aflæses 1 gang om året til kontrol af forbruget. 34. Beredskab - Årlig ajourføring af beredskabsplan 35. Uheld og driftsforstyrrelser: - Logbog over eventuelle uheld og driftsforstyrrelser. 9

10 3. Generelle forhold 3.1 Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af anlægget på Randersvej 56, 8370 Hadsten med bedriften CVR nr ønsker at udskifte de eksisterende arealer, der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 25 i godkendelsesbekendtgørelsen for mindre sårbare arealer, eller om der skal udarbejdes en ny 11 godkendelse (for mere sårbare arealer). Oplysninger om udskiftning af arealer skal være kommunen i hænde før planårets begyndelse dvs. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter husdyrgodkendelsesloven 11 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse og den nye bedrifts CVR. nr. 3.2 Tilsyn og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til den 18. september Egenkontrolvilkår er undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. 3.3 Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i godkendelsesbekendtgørelsen regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændrer vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelses-dato, det vil sige i Herudover skal en 11 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i husdyrgodkendelseslovens 40. Vilkår for revurdering af 11 godkendelser meddeles som påbud efter husdyrgodkendelsloven 39 og

11 3.4 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelse er meddelt. Med udnyttet menes der, at det ansøgte staldanlæg og udvidelse er påbegyndt. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opnået før senest 3 år efter godkendelsesdatoen. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet. 3.5 Offentliggørelse Udkast til miljøgodkendelse blev den 26. august 2015 sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jævnfør forvaltningslovens 19. Udkastet blev sendt til ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 3 uger. Det vil sige, at der frem til den 16. september 2015 er mulighed for at komme med bemærkninger til udkastet. Der indkom ikke bemærkninger til udkastet. Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på Favrskov Kommunes hjemmesiden den 18. september Klagevejledning Godkendelsen kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, det vil sige inden den 16. oktober 2015 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ansøger, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jævnfør husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og 87. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Det ansøgte er ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens 38 og 40 om forbud og påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. 11

12 husdyrgodkendelseslovens 80 og 81 stk. 3. En eventuel klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jævnfør husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 12

13 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til husdyrgodkendelseslovens 84: Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, moesgaard@moesmus.dk Enhver med væsentlig individuel interesse: Ansøger: Niels Riis, Hingevej 9, 8370 Hadsten, gnriis@mail.dk Ansøgers konsulent: Martin Skovbo Hansen, Miljøkonsulenten, miljoekonsulenten@gmail.com Naboer, (indenfor konsekvensområde for det ansøgte dyrehold på ejendommen) Ejere og beboere på: Enghaven 30 Enghaven 32 Erslevvej 1 Erslevvej 4 Erslevvej 5 Erslevvej 7 Erslevvej 8 Erslevvej 8B Erslevvej 9 Erslevvej 10 Erslevvej 11A Erslevvej 11B Erslevvej 11C Erslevvej 12 Erslevvej 13 Erslevvej 14 Erslevvej 15 Erslevvej 16 Erslevvej 17 Erslevvej 18 Erslevvej 19 Erslevvej 20 Erslevvej 21 Erslevvej 22 Erslevvej 23 Erslevvej 24 Erslevvej 25 Erslevvej 26 Erslevvej 27 Erslevvej 28 Erslevvej 29 Erslevvej 30 Erslevvej 31 Erslevvej 33 Erslevvej 34 Erslevvej 35A Erslevvej 37 Erslevvej 41 13

14 Erslevvej 45 Galtenvej 2 Galtenvej 4 Randersvej 46 Randersvej 51 Randersvej 53 Randersvej 56 Klageberettigede i henhold til husdyrgodkendelseslovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til husdyrgodkendelseslovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, dnfavrskov-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov, Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Distrikt 4. v. Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Kredsformand Eske Thøgersen, Randers, oestjylland@friluftsraadet.dk Klageberettigede i henhold til husdyrgodkendelseslovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnfavrskovsager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk 14

15 3.7 Lovgrundlag, planer og vejledninger Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 med senere ændringer (husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer (godkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juli 2013 med senere ændringer (naturbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer (habitatbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov nr. 932 af 24. september 2009) om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Lov nr. 894 af 15. juli 2014 om randzoner (randzoneloven). Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (samleloven for Grøn vækst initiativer). Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietanksbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 11. december 2007om spildevandstilladelser m.v. (spildevandsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om badevand og badeområder nr. 939 af 18.september 2012 (badevandsbekendtgørelsen) Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om forurenet jord med senere ændringer (jordforureningsloven) DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring Rørcenteranvisning 015. Ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5 fra november Vandplan for Randers Fjord. Udkast til Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, december 2014 Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøregulering af husdyrhold 15

16 Bilag 1. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold 1. Beliggenhed, landskab og afstandskrav Miljøteknisk redegørelse Beliggenhed Anlægget ligger umiddelbart nord for/i udkanten af Nørre Galten, og cirka 1600 meter nord for Hadsten. Staldanlægget er vist med rød markering. Landskab og udpegninger Anlægget er ligger på en moræneflade i udkanten af en landsby. Terrænet omkring anlægget er bølget. Anlægget er beliggende umiddelbart nord for Nørre Galten. Der er kun spredt beplantning i området. Cirka 650 meter vest for anlægget er der mindre skov områder. Nærmeste natur er en eng/sø cirka 450 meter sydøst for anlægget. Anlægget ligger udenfor områder for bevaringsværdige landskaber og geologiske interesseområder. 16

17 Anlægget ligger uden for det område, der i Kommuneplan 13 er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområder og udenfor det område der er udpeget som udbygningsområde for store husdyrbrug. Anlægget ligger udenfor fredninger, klitfredningslinje, strand-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer samt udenfor skovbyggelinje. Anlægget ligger indenfor kirkebyggelinje, som vil kunne få betydning i det tilfælde at der senere skal bygges nyt. Anlægget Anlægget består af to eksisterende stalde på i alt m 2, et maskinhus og to gyllebeholdere på henholdsvis m 3 og m 3, samt to fodersiloer. Der udover er der den trelængede bygning, som udgør det oprindelige staldanlæg. De oprindelige bygninger anvendes ikke længere til landbrugsaktiviteter. Ændringen af dyreholdet sker i de eksisterende bygninger. Der opføres ikke nyt byggeri og ændringerne sker overvejende indendørs med ændring af gulvtypen fra spaltegulve i svineproduktionen til fast gulv og høns. Fodersiloen syd for stalden, flyttes om på nordvest siden af stalden. Der er to gyllebeholdere på ejendommen, den mindste gyllebeholder vil blive revet ned og den store beholder til blive anvendt til opbevaring af vaskevand og en tredjedel af husdyrgødningen. Der tilføres ikke gødning fra andre ejendomme. Der vil blive etableret naturlig flydelag på beholderen. Der er ikke vandløb eller beskyttede søer inden for 100 meter af gyllebeholderene. Anlæggets indretning fremgår af situationsplanen nedenfor. Situationsplan for fjerkræbruget Randersvej 56, 8370 Hadsten 17

18 Afstandskrav Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens 6 Krav i meter Afstand i meter Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone eller sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign 50 Cirka meter (Hadsten) 50 Cirka 340 meter (Blandet bolig og erhverv i den østlige del af Nørre Galten) Nabobeboelse 50 Cirka 70 meter (Galtenvej 2) Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens 8 Krav i meter Afstand i meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 Cirka meter Almene vandforsyningsanlæg meter Vandløb/dræn/sø meter (Vinterslev Bæk) Offentlig og privat fællesvej meter (Randersvej) Levnedsmiddelvirksomhed 25 Over 1000 meter Beboelse på samme ejendom meter Naboskel meter (Erslevvej 11B) Kommunens bemærkninger og vurdering Da der ikke bygges nyt vurderer Favrskov Kommune at landskabet ikke påvirkes negativt af ændringen. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at det ansøgte overholder afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, bort set fra afstanden til naboskel. Afstandskravet er dog kun gældende for nybyggeri. 18

19 Bilag 2. Husdyrhold, staldanlæg og drift 1. Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Det tilladte dyrehold i nudrift er 420 årssøer og smågrise (7,2 27,5 kg) i alt 148 dyreenheder. Det tilladte dyrehold efter ændringen er årshøns og hønniker i alt 84,5 dyreenheder. Der er samlet set tale om et fald i antallet af dyreenheder på 63,5. Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Stald Teknologi Dyretype og gulvprofil Antal dyr Stipladser Antal Stald 1 Hønsestald Stald 2 Hønnikestald Udmugning tre gange årligt Årshøne, konsumæg, gulvdrift + udeareal, økologiske Hønnike, Konsumæg, gulvdrift, produktionstid 119 dage DE , ,9 I alt 84,5 Der opføres ikke nyt byggeri og ændringerne sker alene indendørs, med ændringen af gulvtypen fra spaltegulve til fast gulv. De æglæggende høns i Stald 1 er opdelt i 4 lige store flokke af høns. Der foretages udmugninger 3 gange årligt i hønsestalden. Én udmugning sker ved det årlige holdskifte, de andre to udmugninger foretages med høns i stalden. Ved standard hønsehold med gulvdrift, strøs der hovedsageligt kun halm ved indsætning, og der ud muges kun ved holdskifte. Men her er valgt at strø mere halm og lave tre årlige udmugninger. Undersøgelser viser, at den større mængde strøelse resulterer i en mindre ammoniakemission. Standard opdræt af hønniker er 119 dage (17 uger), og der er krav om at økologiske hønniker er udegående fra de er 9 uger. På Randersvej 61 opdrættes hønniker i stald 2, med cirka 5 hold årligt. Hønnikerne går kun ca. 8 uger i stalden før de flyttes til andre ejendomme, hvor de kan være udegående. Mens hønnikerne opstaldes på Randersvej 61, er de ikke udegående. I hønnike stalden ud muges ved holdskifte Kommunens bemærkninger og vurdering Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT og lugtberegningerne er der stillet vilkår om, at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de antal stipladser (maksimale antal dyr på stald af gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. Der er desuden stillet vilkår om at fjerkræproduktionen skal drives som en autoriseret økologisk produktion. Kravet om økologi er sat da det har betydning for ammoniakemissionen fra det valgte staldsystem, samt for beregningerne af udvaskningen af kvælstof til grundvand og overfladevand. 19

20 2. Staldteknologi Miljøteknisk redegørelse Udmugningssystem og større mængde strøelse I traditionelle staldsystemer til økologiske høns anvendes stort set ingen strøelse, dog anvender nogle sand og andre mindre mængder halm. På Randersvej 56 prioriterer ansøger øget dyrevelfærd og planlægger anvendelse af strøelse i et omfang af cirka 150 minibigballer á 200 kg, i alt 30 tons halm årligt Ammoniakreducerende effekt I Miljøstyrelsens Arbejdsrapport Nr. 8, 2004: Reduceret ammoniakemission fra hønsestalde med dybstrøelse er beskrevet, at der normalt bruges mellem 2 og 4 kg halm/m 2 i dybstrøelsessystemer til konsumægshøner. Med anvendelse af 30 tons strøelse på Randersvej 56, vil der blive strøet cirka 15 kg halm/m 2. Rapporten har vist at det er muligt at mindske kvælstoftabet fra dybstrøelsesstalde ved at øge mængden af halmstrøelse, det har dog ikke været muligt at bestemme den nøjagtige reduktion i forhold til den tilførte halmmængde. I nedenstående figur fra rapporten (figur 4 i arbejdsrapporten) er vist sammenhængen mellem mængden af halm og kvælstoftabet fra den afsatte gødning i stalden. Den viser at der næsten kan forventes en halvering i ammoniaktabet ved en fordobling af halm tildelingen fra 10 til 20 gram halm pr. høne pr. dag.. Kommunens bemærkninger og vurdering Favrskov Kommune vurderer, at det ud fra ovenstående arbejdsrapport kan antages, at ammoniakemissionen ud fra et forsigtigt skøn, vil kunne reduceres med en tredje del, ved øget mængde halmstrøelse i stalden (15 kg halm/m 2 ). Ammoniaktabet fra hønsestalden er i it-ansøgningssystemet angivet til at være 2950 kg N/år. Ved en øget mængde strøelse vil ammoniakemissionen dermed kunne reduceres med cirka 1000 kg N/år. For at overholde det generelle ammoniak reduktionskrav beskrevet i bilag 5, er det et krav at ammoniakemissionen reduceres med 140 kg N/år i forhold til standard forudsætningerne i et økologisk hønsehold med gulvdrift og udeareal. 20

21 Favrskov Kommune stiller derfor vilkår om, at der årligt, minimum skal strøs med 30 tons halm i hønsestalden, samt foretages 3 årlige udmugninger. Der er ikke præcise værdier for hvor meget strøelse der skal til, for at sikre en reduktion af ammoniakemissionen på 140 kg N/år. Men det er skønnet, at vilkåret er stillet med en stor sikkerhedsmargen, så det er sikret, at den krævede ammoniakreduktion kan opnås. 3. Ventilation Miljøteknisk redegørelse Staldene ventileres med et automatisk styret system, et undertryksanlæg med ventiler i siden, der reguleres i forhold til vejr- og klimaforhold. I ansøgt drift fortsættes med samme ventilationssystem. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er BAT i forhold til management at vedligeholde og rengøre ventilationsanlægget. Årsagen er, at ventilationsanlægget ellers kan give anledning til lugt og støjgener, samtidig med at energiforbruget øges unødigt. Der er derfor stillet vilkår til rengøring og vedligeholdelse af ventilationsanlægget. 4. Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderoplag Der er to fodersiloer på ejendommen. Den ene som har stået syd for staldene flyttes om på den nordvestlige side af stalden. Opbevaringskapaciteten for foder vil være uændret. Fodring Det første år anvendes der færdigblandet foder, derefter forventes fremadrettet anvendt 50 % hjemmeavlet korn samt 50 % tilskudsfoder. Der vil blive anvendt cirka 500 kg grovfoder dagligt, i alt cirka 150 tons årligt. Grovfoderet opbevares som wrappede rundballer. Der anvendes ikke fasefodring. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er ikke valgt at reducere i fosfor eller kvælstofindholdet i foderet, der stilles derfor ikke vilkår til fodringen. 5. Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Energiforbrug Opgørelsen af energiforbruget i nudrift er foretaget ud fra normtal. Energiforbruget i ansøgt drift er beregnet ud fra erfaringer fra ejers andre ejendomme. 21

22 Energitype Forbrug Nudrift Forbrug Ansøgt drift Elforbrug kwh kwh Der anvendes primært strøm til ventilation i produktionen. For at maksimere effekten af ventilationen rengøres ventilationens mekaniske dele (herunder luftkanaler og fans) ved hvert holdskifte. Dette noteres i logbog. Energibesparende foranstaltning Se ansøgeres BAT redegørelse i bilag 6. Vandforbrug Opgørelsen af vandforbruget i nudrift er foretaget ud fra normtal. Vandforbruget i ansøgt drift er beregnet ud fra normtal: Drikke- og vaskevand Forbrug Nudrift Forbrug Ansøgt drift m m 3 Ejendommen modtager vand fra vandværket i Nørre Galten. Drikkevandsinstallationerne efterses og repareres løbende, så vandspild minimeres. Drikkevandsforsyningen til hønsene er automatiseret så vandspild minimeres. Æglægger staldene vaskes en gang årligt med en forudgående iblødsætning, således der kan spares på vandmængden. Utætheder og vandspild repareres med det samme. Der føres logbog over vandforbruget. Vandbesparende foranstaltninger Se ansøgeres BAT redegørelse i bilag 6. Kommunens bemærkninger og vurdering Favrskov Kommune vurderer, at det er vigtigt at få en energikonsulent til at gennemgå ejendommens nuværende og planlagte energiforbrug, med henblik på at finde mulige energibesparende foranstaltninger hvilket der derfor stilles vilkår om. Kommunen vurderer endvidere, at det er vigtigt at overvåge ressourceforbruget med henblik på en løbende nedbringelse. Derfor er der stillet vilkår til registrering af el- og vandforbrug mindst en gang om året. Vandinstallationer skal indrettes efter anvisningerne i DS/EN1717 om tilbagestrømningssikring Rørcenteranvisning 015. Favrskov Kommune vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til registrering og minimering af vand- og energiforbruget sikres, at ressourceforbruget er mindst muligt for denne driftstype. 22

23 6. Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Vask af marksprøjte og øvrige maskiner Der vaskes ikke marksprøjte eller maskiner på ejendommen. Sanitært spildevand Sanitært spildevand afledes til septiktank, og derfra til sivedræn. Regnvand Tagvand afledes via sivedræn. Vask af staldinventar og andet udstyr Til rengøring af æglæggerstalde og servicebygning bruges ca. 200 m 3 vand om året. Vaskevand fra staldvask og servicerum afledes til gylletank. Staldvask i blødsættes forud for vask, hvorved der spares på vandmængden. Kommunens bemærkninger og vurdering Sanitært spildevand Afledning eller nedsivning af sanitært spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer er omfattet af spildevandsbekendtgørelsen. Der sker ikke i forbindelse med udvidelsen en ændring af de eksisterende forhold. Ændret afledning eller nedsivning af sanitært spildevand og regnvand fra tage og befæstede arealer kræver tilladelse hos kommunen. Regnvand Udledning af tag- og overfladevand uden rester af husdyrgødning, der ansøges udledt til faskiner eller dræn er ikke indeholdt i denne godkendelse. Tagfladerne øges dog ikke i forbindelse med udvidelsen. Herved sker der ikke en forøgelse af mængden af regnvand, tagvand eller befæstede arealer. Vaskevand fra staldinventar og udleveringsramper Vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N/ton, ellers skal det betragtes som husdyrgødning og udbringes efter gældende regler for husdyrgødning. 7. Affald og forbrugsstoffer Miljøteknisk redegørelse Der opbevares ikke diesel- eller fyringsolie på ejendommen. Rengøringsmidler opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Desinfektionsmidlerne opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderene er tydeligt mærkede med angivelse af indholdet. Der opbevares ikke andre kemikalier på ejendommen. Medicin opbevares ikke på ejendommen, idet dyrlægen tager rester med sig igen. 23

24 Opbevaring og bortskaffelse af affald Oversigt over affaldstyper Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Jern og metal I maskinhus Afhændes til skrothandler Genanvendeligt pap, papir og plast Forbrændingsegnet pap, papir og plast I container på ejendommen Farligt affald (oliefiltre, akkumulatorer, olie- og benzin udskillere, spildolie, batterier, lavenergipærer, samt rester af: handelsgødning, pesticider, rengøringsmidler, maling og olie og emballage fra farligt affald) Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Klinisk risikoaffald (medicinrester, tomme medicinflasker, brugte kanyler) Døde dyr Ingen oplag af spildolie eller pesticidrester Meget små mængder Ingen oplag, dyrlægen tager rester med retur I lukket kølercontainer, vest for de oprindelige staldbygninger Genbrugspladsen Container tømmes af affaldsfirma Genbrugspladsen DAKA Kommunens bemærkninger og vurdering Oplag af affald, olieprodukter og kemikalier må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak samt uhygiejniske forhold. Opbevaring og bortskaffelse af affald Opbevaring og bortskaffelse af affald skal overholde de til enhver tid gældende affaldsregulativer, indsamlingsordninger, anmeldepligter og forskrifter for Favrskov Kommune. Som landbrugsvirksomhed er det særligt vigtigt at kende kommunens: Regulativ for Erhvervsaffald, Forskrift for opbevaring af farligt affald, Anmeldepligten for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald, samt Tilmeldingspligt for bortskaffelse erhvervsaffald via de kommunale modtagestationer. Oplysninger om virksomhedens forpligtigelser ved opbevaring og bortskaffelse af affald findes på Favrskov Forsynings hjemmeside og Farskov Kommunes hjemmeside Virksomheden er selv forpligtiget til at holde sig ajour med eventuelle ændringer af reglerne. Ved tilsyn skal det kunne dokumenteres at kommunens regler følges, samt at affald opbevares og bortskaffes korrekt. Opbevaring af animalsk affald, herunder døde dyr, skal følge de enhver tid gældende regler fra fødevarestyrelsen om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr. Se også fødevarestyrelsens hjemmeside Affaldsproducerende virksomheder, herunder landbrug, har desuden pligt til at kildesortere det producerede affald, samt drive og indrette virksomheden således at affaldshierarkiet iagttages. 24

25 Affaldshierarkiet: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. At affaldshierarkiet iagttages vil sige, at driftslederen først og fremmest skal søges at minimere affaldsproduktionen på ejendommen. Det producerede affald skal derefter sorteres således, at mest affald kan genanvendes, hvis genanvendelse ikke er muligt, skal mest muligt affald nyttiggøres ved forbrænding. Således at mindst muligt affald bortskaffes til deponi. Vurdering Kommunen vurderer, at kemikalier samt affald ud fra de givne oplysninger opbevares på forsvarlig vis. For at muliggøre kontrol af bortskaffelsen af affald, stilles der vilkår om, at der ved tilsyn skal foreligge dokumentation for, hvordan affaldet er bortskaffet, eksempelvis via kvitteringer. 8. Egenkontrol og dokumentation Kommunens bemærkninger og vurdering Egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, de skal altså lette tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår. I vilkår om egenkontrol fremgår det, hvilken dokumentation, der skal være til rådighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen. Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen. 9. Driftsforstyrrelser og uheld Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Beskrivelse af mulige uheld. På landbrugsejendomme kan der være risici inden for primært følgende områder: Brand Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem Uheld ved gylleudbringning Strømsvigt Oliespild Af nedenstående fremgår en beskrivelse af mulige uheld med oplysning om, hvilke tiltag der er iværksat for at forebygge uheld, samt oplysning om, hvad der vil blive iværksat i tilfælde af uheld. Beskrivelse af risikominimering Generelt Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at der sikres korrekt brug og effekt For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. 25

26 Brand Forebyggende foranstaltninger: Der forefindes brandslukkere i de enkelte bygninger. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Produktions- og ventilations anlæg rengøres jævnligt Akut håndtering ved uheld: Ved brand kontaktes brandmyndighederne Gylleudslip fra gyllebeholder samt lækager på gyllesystem Forebyggende foranstaltninger: Gyllebeholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger Beholderens bund og vægge er tætte. Der er ikke spjæld eller lignende imellem fortank og gyllebeholder, og beholderne er forsynet med overløbssikring ved udpumpning. Gyllebeholderne er underlagt 10 års beholderkontrol, hvilket vil minimere risikoen for sprængning af beholderne Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt. Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det at kapaciteten forsat er tilstrækkelig. Påfyldning af gylle til gyllevogn foregår under opsyn. Der er adgang til rendegraver og minilæsser samt bigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip. Akut håndtering ved uheld: Falck og evt. slamsuger tilkaldes Kommunen kontaktes Sker der brud på tanken eller lignende søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer/jordvold. Uheld ved gylleudbringning Forebyggende foranstaltninger: Gylle udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for til ledning af gylle til dræn og vandløb. Akut håndtering ved uheld: Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes Kommunen kontaktes Ved havari i mark med gyllevogn om lastes gyllen Ved overfladeafstrømning med gylle, søges strømmen i første omgang dæmmet op med halmballer/jordvold. Oliespild Forebyggende foranstaltninger: Der er ikke olie eller dieselolie på ejendommen. Akut håndtering ved uheld: Spild af olie vil straks det konstateres blive opsamlet med opsugende materialer. Kommunens bemærkninger og vurdering Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. 26

27 Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks orienteres via tlf Der er stillet vilkår om at der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medfører konsekvenser for det eksterne miljø. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med gylle, kemikalier, driftsmateriel, strømsvigt og brand. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde et kort over udbringningsarealer, dræn, brønde og boringer. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.m. og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. I tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jævnfør vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året. Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at der er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 10. Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold. Ejer er forpligtiget til, at sikre sig at stedet efterlades i en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Stalde, fortanke og gylletanke skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal afhentes til destruktion efter gældende regler. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. 27

28 Bilag 3. Gødningsproduktion og -håndtering 1 Gødningstyper og mængder Miljøteknisk redegørelse Dyrehold Det tilladte dyrehold efter udvidelsen på Randersvej 56 er årshøns og hønniker i alt 84,5 dyreenheder. Der er ikke andre husdyrhold på andre ejendomme, under samme CVR-nummer. Bedriftens gødningsregnskab Nudrift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Dyreenheder Produceret svinegylle Produceret dybstrøelse fra drægtighedsstald Afsat til gylleaftale Total til udbringning Ansøgt drift Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor Dyreenheder Produceret dybstrøelse fra fjerkræhold Afsat ved græsning Total til udbringning Gødningen fra fjerkræholdet produceres som dybstrøelse, men vil blive opbevaret i gyllebeholder, hvor det vil blive opblandet med vand, og udbragt som flydende husdyrgødning. Fjerkrægødningen vil blive udbragt på bedriftens arealer, det udbringes således med et dyretryk på 1,19 DE/ha. 2 Opbevaring af husdyrgødning Miljøteknisk redegørelse Kapacitetsberegningen for den samlede produktion af husdyrgødning i dybstrøelse kan beregnes til: ( høns /100) x 4,98 ton = 597,6 ton husdyrgødning ( hønniker/100) x 0,62 ton = 124 ton I alt cirka 722 ton, svarende til cirka m 3. Der bliver muget ud tre gange om året i hønsestalden. To-tredjedel af dybstrøelsen vil blive udbragt direkte og pløjet ned med det samme. Kun en tredjedel skal opbevares. I hønnikestalden bliver der muget ud efter hvert hold, cirka 5 gange årligt. 28

29 Den dybstrøelse som ikke køres direkte ud og straks nedpløjes vil blive opbevaret i gyllebeholder, hvor dybstrøelsen vil blive opblandet med vand, og udbragt som gylle. Der vil ikke ske opbevaring af dybstrøelse i markstakke. Beholderkapacitet Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpesystem Gyllebeholder anvendes til vaskevand og dybstrøelse Naturlig flydelag Ingen fastmonterede pumper Gyllebeholder nedrives Ingen fastmonterede pumper Fortank - Ca. 50 betondæksel - Ialt i ansøgt drift Påfyldning af gyllevogn sker med gyllevogn med sugekran. Der er grus plads omkring gyllebeholderen. Gyllebeholderen overdækkes med naturligt flydelag, som der føres logbog over. Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om 9 måneders opbevaringskapacitet. Favrskov Kommune har stillet vilkår om at 2/3 del af husdyrgødningen skal udbringes direkte uden oplag i gyllebeholder eller i markstak, inden udbringning på marken. Vilkåret er stillet, da den store andel af direkte udbringning er valgt som et virkemiddel til reduktion af ammoniakemissionen (Normen for udbringning af hønsemøg er 5 %). 29

30 Bilag 4. Forurening og gener fra anlægget 1. Lugt Miljøteknisk redegørelse Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Udpegningen af beboelsestyperne er foretaget af Favrskov Kommune. Nærmeste byzone/sommerhusområde er Hadsten. Nærmeste bolig i samlet bebyggelse er Erslevvej 9 som ligger cirka 180 meter syd for anlægget. Nærmeste enkelt bolig uden landbrugspligt er Erslevvej 9 som ligger cirka 180 meter syd for anlægget. Nærmeste enkelt bolig og nærmeste bolig i samlet bebyggelse Byzone Kort med udpegning af nærmeste by, samlet bebyggelse og nærmeste nabo 30

31 Kumulation Hvis der er andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller hos nabo, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Der er ikke andre ejendomme med over 75 dyreenheder inden for det samme punkt i byzone, samlet bebyggelse eller hos nabo. Områdetype Andre ejendomme Korrigeret Beregnet gennemsnits- Genekriterie med mere end 75 geneafstand i afstand fra anlæggets overholdt dyreenheder ansøgt drift lugtcentrum Eksisterende eller, ifølge m Ca m Ja kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Samlet bebyggelse i landzone m Ca. 180 m Ja eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Enkelt bolig uden landbrugspligt 0 76 m Ca. 180 m Ja Konsekvensområde Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 289 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes, at være til gene for de omkringboende. Udbringning af husdyrgødning Der vil forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringningen vil være begrænset til få dage om året og reguleres via de generelle bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Kommunens bemærkninger og vurdering Lugtberegningerne viser, at lovens maksimalt tilladte lugtgeneafstande er overholdt. Lugtberegningerne forudsætter at dyrene er fordelt i de staldafsnit med det angivne antal dyr på stald af gangen (stipladser), som angivet i bilag 2, der er derfor sat vilkår om at denne fordeling skal overholdes. 2. Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Ansøger har oplyst følgende: Den generelle bekæmpelse af skadedyr sker ved, at der generelt holdes rent og rydeligt i og omkring ejendommen, og ved at foderspil og rester fjernes. Der holdes ordentligt og ryddeligt på ejendommen. Gulvet fejes og vegetationen langs bygninger fjernes. Huller og rør gennemstrømninger repareres med net eller beton. Døre og porte holdes så vidt muligt lukkede og oplagring af diverse sættes på paller eller strøer. 31