PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé Højbjerg VUG.: BHV.: Institutionens pisc@aarhus.dk Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Pia Schytte Pia Schytte Selvejende Regional: Side 1 af 23

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) 36 børn i vug., 55 børn i bhv. b) 0-5 år c) 6 stuer; 3 i hver afdeling d) , fredag Institutionens formål jf. lovgrundlag. Dagtilbudsloven Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Børnegården modtager børn og familier fra parcelhuskvarterer og socialt boligbyggeri. Vi er et dagtilbud, der afspejler mangfoldigheden i nærområdet, og vi modtager derfor børn med forskellige sociale behov og forskellige forudsætninger for at fungere i et fællesskab. Vi modtager desuden en del to-sprogede børn (25-50 %) Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Barnets første og vigtigste fællesskab er familien. Det er her, fundamentet for al senere udvikling etableres. Vi søger at understøtte og udfordre barnet i dets livsbane og supplere med oplevelser, muligheder for at udvikle færdigheder, etablere venskaber mm. Da vi tilstræber at arbejde inkluderende, kan vi ikke bekende os til en bestemt metode. Vi evaluerer kontinuerligt på at optimere et godt børnemiljø, hvilket fordrer omstillingsparate voksne. Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn. Vi lægger vægt på at være omsorgsfulde og nær- Side 2 af 23

3 værende i relationen med barnet. Vi arbejder med at facilitere, at det lille barn får mulighed for at udvikle sig og trives som individ og som en del af et fællesskab. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde aktiviteter, som interesserer/udfordrer barnet med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer, ved at lytte, ved at tolke barnets intentioner og ved at lade barnet udfolde sig som den, det nu er - med respekt for alle de andre individer, et fællesskab også består af. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger, medhjælpere, 2 pædagogiske ledere, 1 dagtilbudsleder, pædagogstuderende, PAstuderende, 1 økonoma, 1 rengøringsassistent Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Heidi Valentin, Inger Nørholm, Patricia Stenum, Mie Hodgson Side 3 af 23

4 Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Talepædagog, psykolog, sundhedsplejerske, psykiater, læge, socialrådgiver, distriktspædagog Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Praktikken kan være i hhv. vuggestue- eller børnehaveafdeling afhængig af den aktuelle normering. Forhør dig evt. på: pisc@aarhus.dk Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende vil altid have et tæt samarbejde med pædagogerne på den stue, vedkommende er tilknyttet, men vi forventer, at de lønnede studerende kan varetage aktivitetsgrupper på egen hånd Øvrige oplysninger Vi prioriterer at have studerende, fordi vi gerne vil være medansvarlige for at uddanne kollegaer, der er kompetente, engagerede og reflekterende. Samtidig er det en god måde for os at holde os à jour med de seneste tiltag i uddannelsen. Den studerende skal betragtes som en ligeværdig kollega. At have studerende er hele husets ansvar. Om målsætning og vejledning: OM MÅLSÆTNINGEN: Side 4 af 23

5 Mål: Et mål er et resultat eller en sluttilstand, man kan arbejde hen imod. Målsætning: En målsætning er en hensigtserklæring om, hvad man vil opnå, og hvordan man vil opnå det Målsætningen er en vigtig del af praktikken. Som studerende bliver man vurderet ift. de mål, man har opstillet. Målsætningen kan betragtes som den studerendes styringsredskab igennem praktikken. En god målsætning er således en forudsætning for en vellykket praktikperiode: Målsætning kræver omtanke det er vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvad man selv vil have ud af praktikken Målsætning kræver nøjagtighed man skal definere præcist, hvad man vil, og hvordan man vil opnå dette Målsætning kræver tid og øvelse opstilling af målene kan vejleder hjælpe med, men det er vigtigt, at selve målene er den studerendes egne Der er mange måder at skrive målsætninger på. Det er bedst at bruge formuleringer, der betyder noget for en selv, men samtidig være bevidst om, at man bliver vurderet på det, man har formuleret. En målsætning bør formuleres således, at det kræver en aktiv handling af den, der skal nå målene. Det er altafgørende, at man gør sig klart, hvad det er man vil, og hvordan man har tænkt sig at gøre det. Fælles for alle gode målsætninger er, at de kan stå alene uden yderligere forklaring, således at enhver kan se, hvad man vil, og hvordan man vil gøre det. OM VEJLEDNINGEN: 1 fastlagt ugentlig vejledningstime med vejleder der er mulighed for gæstevejledning med en anden af husets pædagoger afhængig af vejledningstimens indhold vejlederen hjælper med at gøre den studerendes målsætning konkret og relevant Side 5 af 23

6 vejlederen fungerer som konsulent for den studerende, som selv skal tage ansvar for at udnytte praktikkens muligheder hvis vejleder og studerende skønner det nødvendigt, kan den studerende få hjælp til at planlægge praktikkens forløb, evaluere målene samt indhente teoretisk viden den studerende har ansvaret for indholdet i vejledningstimerne vejlederen skal løbende drøfte med den studerende om indholdet fører frem mod opfyldelse af målene den studerende skal udarbejde dagsorden og skrive referat til hver vejledning og udlevere et eksemplar til vejleder den studerende skal føre logbog med fokus på de faglige kompetencemål, som de er formuleret fra seminariets side vejleder skal løbende drøfte med den studerende, om indholdet i logbogen er relevant vejledning er en sag mellem vejleder og studerende vejleder bør ikke drøfte indholdet med andre dog kan vejleder have brug for at drøfte sin rolle som vejleder med en kollega i det tilfælde der kommer ting frem, som lederen skal vide, har vejlederen pligt til at oplyse dette Umiddelbart inden udarbejdelsen af 2/3s vurderingen og den endelige vurdering indkalder vejleder sine pædagogkollegaer til et middagsmøde, hvor de skal bidrage med deres indtryk, iagttagelser mv. af den studerende. Den studerende deltager ikke i mødet. I tilfælde af at den studerende har mere end 3 sygefraværsperioder, vil vedkommende blive indkaldt til sygefraværssamtale med pædagogisk leder eller dagtilbudsleder. Side 6 af 23

7 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 7 af 23

8 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x x x 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. x Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? Side 8 af 23

9 (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, VUG.: Den studerende deltager i planlægning og udførelsen af hverdagens aktiviteter og organisering. Deltagelsen vil primært foregå på stuemøder, men også på afdelingsmøder. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, VUG.: Vi anbefaler, at den studerende planlægger, udfører, dokumenterer og evaluerer et pædagogisk forløb for en mindre børnegruppe. Hertil kan den studerende anvende fx planlægnings- og udviklingsredskaberne SMITTE, SMART. evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og VUG.: Forskellige It-platforme kan anvendes, som fx ipad eller computer. Den studerende arbejder som udgangspunkt aldrig alene, så vi opfordrer kraftigt til, at den studerende opsøger sparring på sin praksis hos de pædagoger, der arbejder sammen med vedkommende - udover hvad der måtte høre vejledningen til. Vi tænker, det er vigtigt at få forskellige perspektiver på sin praksis. Side 9 af 23

10 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder målrettet med at højne den sociale kapital. Igennem dialog vil vi skabe trivsel og arbejdsglæde, således at det kan forplante sig i kerneydelsen: børnegruppens udvikling og trivsel. I den forbindelse har vi fokus på sund kost, hygiejne og ergonomi. Angivelse af relevant litteratur: VUG.: diverse udviklingspsykologiske teorier, Susan Hart, Daniel Stern, John Bowlby, Kari Killén Bo Clausen og Karen Sørensen (Red.): Inklusion så det batter, Niels Elkjær Krog og Lotte Secher: Godt for børn Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden VUG.: På baggrund af den studerendes arbejde med kompetence-, videns-, og færdighedsmål konfererer vejleder med sine kollegaer og udarbejder herefter en skriftlig vurdering af den studerendes indsats. Heri vil også indgå en vurdering af den studerendes generelle færden i huset; kontakt til børnegruppen, forældregruppen og kollegaerne. Organisering af vejledning: Side 10 af 23

11 a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vi anbefaler, at den studerende efter de første par uger i praktikken udarbejder en tidslinje, hvoraf det fremgår, hvornår og hvordan den studerende arbejder med sine mål. b) 1 times fastlagt vejledning pr. uge. Yderligere tid til vejledning kan afsættes, hvis studerende og vejleder skønner det nødvendigt. c) Den studerende er selv ansvarlig for at inddrage de relevante elementer af sin portfolio i vejledningen. Vejlederen er medansvarlig for, at portfolioen danner grundlag for den studerendes læreprocesser i praktikken, Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi anbefaler, at den studerende inden praktikkens start har stiftet bekendtskab med aldersgruppens udvikling; det være sig i praksis eller teori. Den studerendes arbejdsplan: Indenfor institutionens åbningstider. Herudover aftenmøder, p-dage, p-weekender. Den studerende vil dog typisk følge sin vejleders mødetider. Side 11 af 23

12 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, VUG.: Kl holder vi samling på stuerne. Kl opdeler hver stue børnene i aktivitetsgrupper - som regel aldersopdelte, men det afhænger af vores vurdering af det enkelte barns aktuelle behov. I den forbindelse vil den studerende hver dag være ansvarlig for en gruppe. Indholdet aftales på stuemøderne og kan tage afsæt i den voksnes interesse, men selvfølgelig primært i børnegruppens og det enkelte barns behov. Vi tilstræber at tilrettelægge aktiviteterne med afsæt i de 6 læreplanstemaer. Vi har forskellige fora, hvor den studerende kan diskutere sine didaktiske overvejelser; vejledning, stuemøder, middagsmøder og afdelingsmøder, og vi vil opfordre til, at den studerende benytter dem alle for at få så mange forskellige perspektiver på sine handlinger og refleksioner som muligt. Side 12 af 23

13 samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Herudover kan den studerende også lave deciderede pædagogiske forløb. Som planlægningsredskab kan vi foreslå, SMITTE el SMART VUG.: Vi bestræber os på at befinde os fysisk på gulvet for at være tæt på børnene. Det giver den voksne mulighed for at observere, deltage i, foregribe og støtte. I langt de fleste tilfælde er børnene medbestemmende i forhold til at vælge, hvor de vil lege og med hvem, de vil lege. Nogle børn har dog brug for, at pædagogerne opstiller rammer for legen og støtter barnet i at etablere kontakt eller at fastholde en leg. Det er desuden pædagogernes opgave hver dag at tilbyde børnene aktiviteter, der udfordrer børnene og at stille sig til rådighed for børns læring og udvikling. Pædagogen har desuden til opgave at observere det enkelte barns udvikling og valg af aktiviteter. Børnene er på forskellige udviklingstrin, og børnene lærer sig færdigheder, når de er parate til det. Pædagogerne har forskellige roller i forhold til børns læring: Når pædagogen er FORAN, er han/hun igangsætter og inspirator. Pædagogen medvirker til at inspirere og motivere børnene, så de får lyst til at bruge deres fantasi og kreativitet. Pædagogen skal også lade sig inspirere af det, der optager børnene lige nu og tilrettelægge aktiviteten efter dette. Pædagogen kan også have rollen VED SIDEN AF. Her er pædagogen medspiller i aktiviteten. Pædagogen skal tilrettelægge aktiviteten, så børnenes færdigheder tilgodeses. Pædagogen skal være medundersøgende og medeksperimenterende. Når pædagogen er BAGVED, har han/hun rollen som konsulent og observatør. Som konsulent vejleder pædagogen, når børnene beder om det. Pædagogen kan observere forløbet, f.eks. se om der er noget ved aktiviteten, der skal justeres, og han/hun har mulighed for at iagttage samspillet mel- Side 13 af 23

14 lem børnene. Vi diskuterer jævnligt det enkelte barns læringsbaner, nærmeste udviklingszone, individet kontra fællesskabet, anerkendelse kontra adfærdsregulering samt inklusion og eksklusion, og som studerende får man rig mulighed for at byde ind, sætte sine tanker og sin viden i spil samt udarbejde handlingsstrategier for børnene. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Vi modtager børn fra mange forskellige familier (etniske, kulturelle, religiøse, sociale mv.) og dermed børn der i familien er præget, stimuleret og opdraget på mange forskellige måder allerede, når vi modtager dem i vug. Det enkelte barns forudsætninger for at deltage i børnefællesskaber og udvikle sig hensigtsmæssigt varierer en del. Den studerende vil derfor opleve forholdsmæssigt mange niveauer af fx lege-, udviklings- og deltagelsespotentialer blandt børnene. VUG.: Som personalegruppe arbejder vi hele tiden med at optimere tydeligheden i kommunikationen af vores krav og forventninger til forældrene. Det er en proces. Som beskrevet ovenfor modtager vi mange forskellige familier med forskellige syn på det gode børneliv (i institutionen) og forskellige syn på deres rolle i dette. Vi har en del familier med andet modersmål end dansk, hvor den daglige kommunikation er vanskelig eller umulig. Vi modtager også familier, som det af andre årsager kan være udfordrende at fastholde en dialog med. Den studerende vil i varierende omfang skulle forholde sig til dem. Selvom vi er inddelt i stuer, arbejder vi meget på tværs af stuerne i løbet af en dag, og den studerende vil indgå i et bredt samarbejde - og dermed kommunikation - med mange kollegaer, der alle sammen kan byde på noget forskelligt. leg, legeteorier og lege- rammesætte børns leg, VUG.: Den studerende skal arbejde aktivt med at observere, identificere og beskrive børnenes adfærd og leg. Den studerende skal tilegne sig teore- Side 14 af 23

15 kulturer, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og tisk og konkret viden om betydningen af børns leg for deres generelle udvikling. Fokus er at se det store i det små, at være nærværende i øjeblikket samt at kunne facilitere både det enkelte barns og den større børnegruppes leg. VUG.: Se 1. afsnit. Vi har et stort tumleland/puderum til rådighed to dage om ugen, og vi har et sanserum. I perioder prioriterer vi en vanddag, en værkstedsdag, en turdag, en motorikdag osv. Til samling synger vi hver dag, indimellem suppleret med sanglege. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. VUG.: Vi er placeret i et socialt set varieret område med forældre med meget forskellige forudsætninger for at yde tilstrækkelig, hensigtsmæssig omsorg for deres barn. Vi har således nogle børn, hvis opvækstvilkår er sårbare, og vi samarbejder i den forbindelse med PPR, sundhedsplejerske, familierådgiver og andre kommunale instanser. Det er vanskeligt at vurdere i hvor høj grad, den studerende vil kunne deltage i en konkret sag - det vil afhænge af den enkelte familie, stuen hvorpå barnet er indskrevet, den studerende osv. - men det vil ALTID være en pædagog/ledelsen, der forestår arbejdet omkring og kommunikationen med familien. Vi har selvfølgelig også børn, hvis hjemmemiljø er mindre belastende, men hvor vi stadig er opmærksomme på, at vi skal arbejde forebyggende. Det gør vi bla ved at lægge strategier for barnet. Det vil den studerende skulle deltage i, især på stuemøder. Vi forventer, at den studerende på forhånd har researchet i teorier om forebyggende pædagogiske arbejde. Side 15 af 23

16 Angivelse af relevant litteratur: VUG.: Diverse udviklingspsykologiske teorier, Susan Hart, Daniel Stern, John Bowlby, Kari Killén, Vygotsky Bo Clausen og Karen Sørensen (Red.): Inklusion så det batter, Niels Elkjær Krog og Lotte Secher: Godt for børn Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden VUG.: På baggrund af den studerendes arbejde med kompetence-, videns-, og færdighedsmål konfererer vejleder med sine kollegaer og udarbejder herefter en skriftlig vurdering af den studerendes indsats. Heri vil også indgå en vurdering af den studerendes generelle færden i huset, kontakt til børnegruppen, forældregruppen og kollegaerne. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) Vi anbefaler, at den studerende efter de første par uger i praktikken udarbejder en tidslinje, hvoraf det fremgår, hvornår og hvordan den studerende arbejder med sine mål b) 1 times fastlagt vejledning pr. uge. Yderligere tid til vejledning kan afsættes, hvis studerende og vejleder skønner det nødvendigt. c) Den studerende er selv ansvarlig for at inddrage de relevante elementer af sin portfolio i vejledningen. Vejlederen er medansvarlig for, at portfolioen danner grundlag for den studerendes læreprocesser i praktikken, Side 16 af 23

17 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerende må gerne have teoretisk viden om og/eller praktisk erfaring med aldersgruppen. Den studerendes arbejdsplan: Indenfor institutionens åbningstider. Herudover aftenmøder, p-dage, p-weekender Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejleder og/eller leder deltager i møder og temadage på uddannelsesstedet. Hvis vejleder er bekymret for, om den studerende kan godkendes, skal en leder altid inddrages. Herefter kontaktes praktiklæreren og forløbet planlægges herfra. Side 17 af 23

18 Uddannelsesplan 3. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerende? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Vi er placeret i et socialt set varieret område med forældre med meget forskellige forudsætninger for at yde tilstrækkelig, hensigtsmæssig omsorg for deres barn. Vi har således nogle børn hvis opvækstvilkår er sårbare og samarbejder i den forbindelse med PPR, sundhedsplejerske, familierådgiver og andre kommunale instanser. Samarbejdet med disse instanser kan være af varierende kvalitet og tempi - og skal også forstås i en socioøkonomisk kontekst - som dermed har indflydelse på den ydelse, vi kan tilbyde både det enkel- Side 18 af 23

19 te barn og gruppen. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, VUG.: Vi arbejder med at implementere vores læreplaner i praksis, og i denne proces vil den studerende komme til at arbejde med nogle af temaerne. Det konkrete planlægningsarbejde foregår på stuemøderne. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, VUG.: Hvis man kan argumentere fagligt på baggrund af børnenes behov og udviklingspotentialer, kan man søsætte det meste. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi afsætter mange ressourcer på at afholde ekstra forældresamtaler. På baggrund af besvarelserne fra brugertilfredshedsundersøgelsen 2013 arbejder vi med at implementere Børnegårdens læreplaner i et børneperspektiv. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Både formelt og uformelt sætter vi hele tiden mål, udfører, evaluerer og dokumenterer, så det forventer vi, at den studerende er i stand til. Side 19 af 23

20 førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: VUG.: Diverse udviklingspsykologiske teorier, Susan Hart, Daniel Stern, John Bowlby, Kari Killén Bo Clausen og Karen Sørensen (Red.): Inklusion så det batter Bo Clausen og Karen Sørensen: Inklusion når det lykkes Niels Elkjær Krog og Lotte Secher: Godt for børn Donald Schön: Udvikling af ekspertise gennem refleksion i handling Niels Henrik Helms: Læringsrum og innovationspædagogik Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden VUG.: På baggrund af den studerendes arbejde med kompetence-, videns-, og færdighedsmål konfererer vejleder med sine kollegaer og udarbejder herefter en skriftlig vurdering af den studerendes indsats. Heri vil også indgå en vurdering af den studerendes generelle færden i huset, kontakt til børnegruppen, forældregruppen og kollegaerne. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår af- a) Vi anbefaler, at den studerende efter de første par uger i praktikken udarbejder en tidslinje, hvoraf det fremgår, hvornår og hvordan den studerende arbejder med sine mål. b) 1 times fastlagt vejledning pr. uge. Yderligere tid til vejledning kan afsættes, hvis studerende og Side 20 af 23

21 holdes vejledning? vejleder skønner det nødvendigt. c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? c) Den studerende er selv ansvarlig for at inddrage de relevante elementer af sin portfolio i vejledningen. Vejlederen er medansvarlig for, at portfolioen danner grundlag for den studerendes læreprocesser i praktikken, Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerende skal have teoretisk viden om og/eller praktisk erfaring med aldersgruppen. Den studerendes arbejdsplan: Indenfor institutionens åbningstider. Herudover diverse aftenmøder, p-dage/p-weekender Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Praktikvejleder og/eller leder deltager i møder og temadage på uddannelsesstedet. Hvis vejleder er bekymret for, om den studerende kan godkendes, skal en leder altid inddrages. Herefter kontaktes praktiklæreren og forløbet planlægges herfra. Side 21 af 23

22 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 22 af 23

23 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Se Børnegårdens LUP for det pågældende års udviklingsområde. Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Den/de studerende skal indhente skriftligt samtykke fra forældrene. Kontaktperson for den studerende Pia Schytte Side 23 af 23