Ny regnskabslov afslører skjulte værdier for milliarder kr.

Transkript

1 ERHVERV Ny regnskabslov afslører skjulte værdier for milliarder kr. I næste uge fremlægges en ny r egnskabslov for Folketinget - Vedtages den, bliver Danmarks 300 førende virksomheder milliarder kr. mere værd på papiret - A. P. Møller tvinges til at offentliggøre skjulte værdier for mindst 25 milliarder kr. - Danmarks største virksomhedsgruppe slipper dog stadig for at fremlægge koncernregnskab - Loven og en række andre tiltag gør det lettere at tiltrække internationale investorer - Helt nye oplysninger til andre stakeholdere I næste uge tager Folketinget første skridt til vedtagelsen af en ny årsregnskabslov, som tvinger skjulte reserver på milliarder kr. i Danmarks 300 førende virksomheder frem i lyset. De nye regler, som skal gælde allerede fra næste år, vil mere end fordoble A. P. Møller Gruppens officielle egenkapital fra de nuværende bogførte 23 milliarder kr. til mere end 50 milliarder kr. Ikke fordi værdierne reelt er blevet én eneste krone højere, men fordi aktiverne som f.eks. de tilknyttede selskaber Dansk Supermarked og Odense Staal-skibsværft, fremover ikke må bogføres i regnskaberne til de hidtidige urealistisk lave værdier. Samtidig vil der være en tendens til, at de nye regnskabsregler formindsker virksomhedernes officielle indtjening med et tocifret milliardbeløb. Alt i alt betyder det, at de førende danske virksomheders gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen med et slag vil falde markant fra de nuværende ca. 11 pct. til ca. ni pct., fremgår det af nye beregninger, Mandag Morgen har foretaget. Den reducerede indtjening og de skjulte reserver er kun én af de mange og meget væsentlige konsekvenser, som de nye regnskabsregler vil få for tusindvis af danske virksomheder. De fleste skal fremover anvende helt nye internationale regnskabsmetoder, som vil koste mange timers ekstraarbejde i regnskabsafdelingen. Til gengæld bliver rapporteringen til offentligheden mere troværdig og sammenlignelig med andre landes regnskaber, hvilket gør det betydeligt lettere og billigere at tiltrække internationale investorer og långivere. Samtidig er en væsentlig del af formålet med de nye regler at gøre regnskaberne brugbare for en bredere kreds af regnskabsbrugere end tidligere. Det gælder f.eks. medarbejdere og andre af virksomhedens stakeholdere, som fremover vil kunne finde helt nye oplysninger om miljø, vidensressourcer, sociale og etiske forhold mv. Forslaget til den nye årsregnskabslov, som skal afløse den noget forældede lovgivning fra 1981, er kommet til verden efter flere års forarbejde og høringer blandt alle involverede parter. Men selvom den nye lov i sig selv rummer mange markante ændringer, er det kun ét element blandt en række tiltag omkring virksomhedsregnskaber, som nærmest skaber revolution på området. Det rammer stort set alle danske virksomheder. Ændringerne er så omfattende og presset for at få dem gennemført så stort, at alle virksomheder gør klogt i at komme i gang hurtigst muligt. De væsentligste tiltag er følgende:! Ny årsregnskabslov for alle: Erhvervsministeren fremlagde det omfattende lovudkast i sidste uge. Loven skal til førstebehandling i Folketinget den 23. januar og forventes at komme til at gælde i nogenlunde nuværende form allerede fra 1. januar 2002.! Børsnoterede selskaber skal følge internationale regnskabsstandarder: Sidste sommer annoncerede EU-Kommissionen overraskende, at alle børsnoterede selskaber i EU får pligt til at aflægge deres koncernregnskaber efter de meget omfattende og restriktive internationale regnskabsstandarder (IAS) fra år For øjeblikket følges de kun af 13 danske virksomheder. Se figur 1. Erfaringerne viser, at selve omlægningen er så ressourcekrævende, at det ofte tager flere år at indrette de nye systemer og indsamle de nødvendige oplysninger.! Større ikke-børsnoterede virksomheder skal følge danske regnskabsvejledninger: Den nye lov er en rammelov, som skal suppleres med detaljer ved hjælp af et sæt af danske regnskabsvejledninger. Hidtil har de kun skullet følges af de børsnoterede selskaber. Men jeg forventer, de kommer til at gælde for alle store og mellemstore virksomheder, siger Per Gunslev, der er formand for den hidtidige vejledningsinstitution, regnskabsteknisk udvalg i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Gunslev er desuden partner i revisionsselskabet KPMG. Nr januar

2 Figur 1: 13 danske virksomheder aflægger allerede regnskaber efter de internationale regnskabsstandarder (IAS), som bliver obligatoriske for alle børsnoterede virksomheder i år Virksomheder i MM300, som overholder de internationale IAS-standarder U Danisco U Lundbeck U Navision U SAS U Borealis U FLS Industries U GN Store Nord U Incentive U Aalborg Portland U SIS International U Neurosearch U Baverian Nordic Udpluk af virksomheder, der har mest at indhente i.f.t. de nye regnskabsregler Y A.P. Møller Gruppen Y Wessel & Vett Y KFK Y LEGO Y MD Foods Y Skandinavisk Tobakskompagni Y Carl Aller Y Løvens Kemiske Y Egmont Y Akzo Nobel Note*: Virksomhederne til venstre får alle karakteren A for informationsværdi, og virksomhederne til højre får alle karakteren D eller E i Mandag Morgens Ratingsystem. Kilde: MM300 og Ugebrevet Mandag Morgen.! Skrappere regnskabskontrol for børsnoterede virksomheder: EU-Kommissionen har også udmeldt, at der skal være skrappere og mere ensartet kontrol af, om virksomhe derne på de forskellige europæiske børser rent faktisk også overholder regnskabsreglerne. Et et europæisk embedsmandsudvalg med den danske direktør for Finanstilsynet, Henrik Bjerre-Nielsen, som formand forventes at komme med et udspil i marts måned. Sigtet er helt klart, at der skal ske en skærpelse af regnskabskontrollen, siger hans næstkommanderende, vicedirektør Peter Sylvest Larsen. For øjeblikket er der ingen offentlig kontrol med de børsnoterede danske selskabers regnskabsaflæggelse.! Særskilt lov for de finansielle koncerner: Banker, forsikringsselskaber og andre finansielle selskaber er blandt de få virksomheder, som ikke er omfattet af de nye regler. Men i løbet af kort tid ventes en særskilt lov for de finansielle virksomheder, som vil bygge på stort set de samme principper som i hovedlovgivningen. Stærkt pres og en række udeladelser Under det hele ligger et kontant markedspres fra internationale investorer og andre af virksomhedernes stakeholdere, som i flere år har været stærkt optaget af at få mere tro-værdige, sammenlignelige og tidssvarende regnskaber. Globaliseringen, videnssamfundet, den teknologiske udvikling og udviklingen af helt nye finansielle instrumenter øger presset. Mest utålmodige er de internationale investorer, som ofte afgør en investeringsmulighed ud fra fem minutters vurdering af en pc-skærm med få nøgletal. Støder de ind i uforståelige og specielle regnskabsprincipper, går de hurtigt videre til næste mulighed. Men med de nye udspil får de, hvad de ønsker. Det forslag til ny årsregnskabslov, som politikerne nu skal tage stilling til, er både visionært og avanceret. Vi er så meget fremme i den europæiske manege, at jeg forventer, loven vil blive brugt som model i mange andre lande, siger Stig Enevoldsen, statsautoriseret revisor og partner i Deloitte & Touche. Indtil sidste sommer var han formand for den verdensomspændende standardsætter-organisation for virksomhedsregnskaber, IASC. Men selvom ændringerne er omfattende og opbakningen stor, er der også en række bemærkelsesværdige udeladelser i det nye udspil til årsregnskabsloven, som politikerne skal tage stilling til. Mest opsigtsvækkende er det, at det fortsat skal være muligt for nogle af Danmarks største virksomheder - som A.P. Møller Gruppen, LEGO og Lars Larsen - at undlade at udarbejde et koncernregnskab, der giver et samlet billede af alle deres forretningsaktiviteter. Og det til trods for, at det gør det umuligt for udenforstående at få et overblik over virksomhedernes økonomiske situation. Selvom et af hovedprincipperne i den nye lov er, at regnskaberne skal kunne læses af langt flere regnskabsbrugere og interessenter i virksomheden, er det stadig ikke muligt at få oplysninger om noget så banalt som den enkelte koncerns antal beskæftigede i Danmark. Ydermere bliver den tidligere forpligtelse til at oplyse, hvor meget virksomhederne rent 2 Nr januar 2001

3 faktisk betaler i skat, afskaffet, og loven lægger op til at afskaffe den ene af de to revi-sorer, som hidtil har skullet kontrollere de børsnoterede selskabers regnskabsaflæggelse. Fra overdreven forsigtighed til realistiske markedspriser Specielt de børsnoterede virksomheder - men også alle de store og mellemstore selskaber uden for Københavns Fondsbørs - står over for så ressourcekrævende udfordringer på regnskabsområdet, at to af arkitekterne bag den nye lovgivning opfordrer dem til at gå i gang med omlægningen hurtigst muligt. Specielt de børsnoterede virksomheder gør klogt i at gå i gang med at indrette sig efter de internationale regnskabsstandarder med det samme. Der er ingen tvivl om, at det vil blive lovpligtigt, og vi ved fra de godt ti virksomheder som har gennemført omlægningen, at det er en overordentlig arbejdskrævende proces, siger kontorchef Olaf Hasselager, Erhvervs & Selskabsstyrelsen. Han bakkes op af Per Gunslev: De virksomheder, der ikke går i gang allerede nu, risikerer at få en meget ubehagelig overraskelse senere. De nye standarder skal jo ikke bare gælde fremover. Det kræves også, at der udarbejdes en oversigt over hovedresultaterne de seneste fem år, som de ville have set ud ved anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder. Og samtlige standarder skal følges, siger han. Så det er bare om at komme i gang. Nogle af de virksomheder, der får mest arbejde med de kommende regler, er de virksomheder, som er ratet dårligst for informationsværdi i Mandag Morgens virksomhedsrating af de 300 førende danske virksomheder. Det drejer sig bl.a. om de børsnoterede A. P. Møller Gruppen, Wessel & Vett og KFK. Uden for Københavns Fondsbørs er det LEGO, Egmont, MD Foods, Carl Aller, Skandinavisk Tobak, Løvens Kemiske, Akzo Nobel m.fl., som får mest travlt, når de skal leve op til de nye regler. Figur 2: Den nye regnskabslov er bygget op som en byggeklodsmodel, hvor kravene er mindst til gruppe A- virksomhederne (de personligt ejede) og størst til gruppe D-virksomhederne (de børsnoterede). De grundlæggende krav skal overholdes af alle. D C Børsnoterede selskaber Mellemstore og store selskaber Balancesum Nettoomsætning Antal ansatte Alle uanset størrelse > 20 mio. kr. > 40 mio. kr. > 50 B Små selskaber Balancesum Nettoomsætning Antal ansatte 0-20 mio kr mio kr A Personlige virksomheder Grundlæggende krav Supplerende krav Kilde: Regnskabsloven. Den nye årsregnskabslov er en byggeklodsmodel, der deler danske virksomheder op i fire grupper med vidt forskellige forpligtelser. Se figur 2. Gruppe A er de personligt ejede virksomheder, som der stort set ikke stilles særlige krav til. Tværtimod får de en markant administrativ lettelse, idet de ikke som hidtil behøver at udarbejde et driftsregnskab til at lægge ved siden af det skatteregnskab, der hvert år skal indsendes til skattemyndighederne. I den anden ende ligger de børsnoterede virksomheder som gruppe D, der på et tidspunkt skal overholde de internationale regnskabsregler. Loven er bevidst bygget op som en rammelov, der tegner de store linier, mens detaljerne skal udfyldes af danske regnskabsstandarder, som politikerne ikke behøver at inddrages i. Det skal i stedet et nyt, uafhængigt og delvist offentligt finansieret standardinstitut, som afløser det nuværende regnskabstekniske udvalg under den private revisororganisation FSR. Helt overordnet skal de nye regnskabsregler bygges op over en overordnet begrebsramme, som i videst muligt omfang følger de internationale regnskabsstandarder. Et af de bærende Nr januar

4 principper er, at man går fra det såkaldt transaktionsbaserede til det værdibaserede regnskab. Sagt på en anden måde skal danske regnskaber således fremover indrettes efter et helt nyt paradigme, hvor balancen med egenkapital, aktiver og passiver bliver vigtigere end resultatopgørelsens indtægter, udgifter og overskud/underskud, som ellers hidtil har været det centrale. En af konsekvenserne er, at en række aktiver typisk skal gøres op til, hvad de er værd (dagsværdier), hvor det hidtil har været forsigtighedsprincippet, der har været det saliggørende, og aktiverne er blevet opgjort til den historiske anskaffelsespris. Det gælder f.eks. finansielle aktiver som aktier og obligationer, der nu skal opgøres til kursværdi og ikke til en forsigtigt fastsat anskaffelsesværdi, som mange virksomheder har gjort det hidtil. Det vil få betydelige skjulte værdier frem i lyset, og det vil forøge aktiverne og dermed egenkapitalen markant i mange virksomheder. En anden konsekvens er, at immaterielle aktiver som f.eks. udviklingsprojekter og patenter skal opgøres som aktiver, der øger egenkapitalen, i stedet for som hidtil som udgifter, der formindsker indtjeningen. Selvom forskning fortsat ikke skal aktiveres på samme måde, vil det have overordentlig stor betydning især for medicinal- og bioteknologiske virksomheder. Mindre spillerum for ledelsen Størst beløbsmæssig betydning får det, at danske virksomheder fremover skal aktivere og afskrive den koncerngoodwill, som ofte opstår ved køb af andre virksomheder. Hidtil har de fleste danske virksomheder nedskrevet koncerngoodwill direkte over egenkapitalen. I det hele taget er det et grundprincip både i de internationale regnskabsstandarder og i den nye danske lovgivning at rydde ud i de mange valgmuligheder, der er til rådighed for postering af en bestemt transaktion. Hensigten er, at der skal være så lidt spillerum som muligt til at vælge forskellige regnskabsmetoder, der hver især giver forskellige regnskabsresultater, siger Stig Enevoldsen. Det betyder f.eks. også, at det såkaldte faktureringsprincip udgår, så entreprenørvirksomheder ikke længere selv kan vælge, om de vil bogføre fortjenesten ved et brobyggeri, som strækker sig over ti år, løbende eller først, når bygningsværket står færdigt. Det bliver også et krav, at finansielt leasede aktiver skal bogføres præcist som et købt og betalt aktiv i balancen i stedet for som hidtil, hvor det har været tilstrækkeligt at oplyse om det i en note. Reglerne strammes for den slags hensættelser, som især Carlsberg, Tivoli og FLS er kendte for at bruge til at flytte overskud med fra gode til dårlige tider. Der er nye regler på vej for finansielle instrumenter, som ikke blot defineres som avancerede futures og options mv., men også f.eks. bank- og realkreditlån. Hidtil er de blevet ført til den nominelle værdi, men skal fremover tages op efter et helt andet princip, der får store konsekvenser, nemlig dagsværdier eller diskonteret kursværdi. Flere læsere søges Der kan nævnes en række andre områder, hvor især danske gruppe C- og D-virksomheder i fremtiden skal indstille sig på at benytte mere tidssvarende og internationale regnskabsmetoder. Hertil kommer en række nye oplysninger som f.eks. oversigt over virksomhedens ricici. Endelig er det et markant nybrud, at regnskabslovgivningen går fra primært at være orienteret imod shareholderne til at være orienteret langt bredere imod alle virksomhedens stakeholdere. Det er et af hovedprincipperne bag loven, at regnskaberne skal henvende sig til andre end aktionærerne. Det kan f.eks. være potentielle medarbejdere, som gerne vil vide noget om virksomhedens finansielle resultater eller miljømæssige og sociale standard. Det tror jeg, virksomhederne vil blive langt mere optaget af at leve op til, efterhånden som der bliver mangel på arbejdskraft, siger Per Gunslev. For at de nye regnskabsbrugere kan få mere glæde af rapporteringen fra virksomhederne, kræves der som noget nyt, at ledelsens verbale beretning skal give et retvisende billede af virksomheden på samme måde, som det har været krævet for de talmæssige afsnit hidtil. Det betyder f.eks., at revisorerne skal skride ind, hvis de mener, der er udeladt nogle væsentlige oplysninger. Herudover er der som noget helt nyt åbnet op for såkaldte supplerende beretninger f.eks. i form af miljøregnskaber, vidensregnskaber, sociale og etiske regnskaber mv. De er endnu ikke omfattet af revisionspligten. Der er endnu ikke opstillet obligatoriske krav til eller 4 Nr januar 2001

5 Tabel 1: Alene aktivering og afskrivning af koncerngoodwill vil i Danmarks 300 førende virksomheder forøge egenkapitalen med ca. 20 milliarder og formindske indtjeningen med ca. 8 milliarder. standarder for, hvad de skal indeholde. Men i visse situationer skal beretningen indeholde information om specielt miljø og vidensressourcer. F.eks. står der som noget nyt i forslagets paragraf 99, at ledelsen skal..beskrive virksomhedens vidensressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Det er formentlig situationen i de fleste danske virksomheder. Her rykker tallene mest De nye regnskabsmetoder, som har størst betydning for indtjening og egenkapital Regnskabsområde Påvirkning af indtjening Påvirkning af egenkapital Aktivering af koncerngoodwill - + Aktivering af udviklingsomkostninger (+) 1) + Aktivering af andre immaterielle aktiver (+) 1) + Associerede selskaber til indre værdi? + Andre finansielle aktiver til markedsværdi + + Fuldt ud afsætning af udskudt skat?? Strammere regler for hensættelser + + Aktivering af finansiel leasing 0 0 Fuld indregning af indirekte produktionsomkostninger + + Strammere regler for finansielle instrumenter?? Note 1) : Positiv virkning i de første år. Herefter kan det gå begge veje. Kilde: Mandag Morgen. Skjulte reserver på milliarder kr. En af de vigtigste konsekvenser af de nye regnskabsregler er, at der bliver sat en stopper for, at danske virksomheder anvender en række regnskabsmetoder, som er i klar strid med den internationale regnskabsudvikling, og som tilmed slører den reelle indtjening og egenkapital. Det gælder især de områder, der er listet op i tabel 1. Langt de fleste fører til en større egenkapital, en mindre indtjening og dermed dårligere nøgletal som egenkapitalforrentning, afkastningsgrad, EVA mv. Ifølge Mandag Morgens beregninger vil en overgang til aktivering og afskrivning over maksimalt 20 år af koncerngoodwill ved køb af andre selskaber betyde en stigning i egenkapitalen på omkring 20 milliarder kr. og en reduktion af overskuddet på ca. 8 milliarder kr. i Danmarks 300 førende virksomheder. Mange virksomheder er allerede frivilligt gået over til det internationale regnskabsprincip i de senere år. Men virksomheder som Coloplast, C.W. Obel, Egmont, Radiometer og William Demant anvender stadig den specielt danske metode og står derfor over for en betydelig forringelse, når det gælder nøgletal som f.eks. forrentning af egenkapitalen. At associerede selskaber fremover skal opgøres til indre værdi i stedet for til anskaffelsesværdi får især betydning for A.P. Møller Gruppen. Her indgår Dansk Supermarked, Odense Staalskibsværft, Maersk Lines og mange flere associerede selskaber til en samlet værdi af 2,7 milliarder kr. Og det til trods for, at A.P. Møllers andel af de selskaber, der er opgivet tal for, er 18 milliarder kr. Herudover kommer meget store selskaber som Maersk Inc, Maersk Hong Kong, A.P. Møller Finance, Schweiz, som der slet ikke opgives tal for. Alt i alt er der tale om skjulte reserver på mindst 25 milliarder kr. Se tabel 2. Hertil kommer, at beholdningen af aktier og obligationer er angivet til en anskaffelsesværdi på 8 milliarder kr., som fremover skal bogføres til en langt højere markedsværdi, og hensættelser på 3 milliarder kr., som formentlig også indeholder skjulte reserver. Alt i alt tilstrækkeligt til mere end at fordoble gruppens egenkapital på 23 milliarder kr. til mindst 50 milliarder kr. Det stemmer også overens med, at en række analytikere i 1997 opgjorde A.P. Møller Gruppens egenkapital til 42 milliarder kr., hvis de associerede selskaber blev opgjort til markedsværdi - og til 70 milliarder kr. eller en tredobling af den reelle egenkapital, hvis alle aktiver blev opgjort til den reelle markedsværdi. For de øvrige 300 førende virksomheder er konsekvenserne af de andre principændringer vanskelige at gøre op. Men med en vis usikkerhed drejer det sig om en forøgelse af den samlede bogførte egenkapital på nu 315 milliarder kr. med milliarder kr., når de Nr januar

6 Tabel 2: A. P. Møllers associerede selskaber er bogført til den samlede anskaffelsespris på 2,7 milliarder kr. Fremover skal de bogføres til den indre værdi - dvs. andelen af den samlede egenkapital. nye regler er fuldt implementeret. Til gengæld bliver de danske regnskaber langt mere troværdige og sammenlignelige med internationale regnskaber. Det gør det bl.a. betydeligt lettere at skaffe kapital. Som noget helt specielt er der indgået en epokegørende aftale med den internationale børssammenslutning IOSCO om, at de internationale regnskabsstandarder er adgangskortet for at blive børsnoteret på alle verdens største aktiemarkeder. APMs skjulte værdier A.P. Møllers ejerandele, mio. kr. Associeret virksomhed Odense Staalskibsværft Roulunds Fabriker Maersk Medical Rosti Maersk Maersk Olie og Gas Danbor Maersk Air Maersk Data Em. Z. Svitzer Dansk Supermarked Bilka Føtex Netto The Maersk Comp. Canada Dansk Industri Syndikat The Maersk Comp. Lim. A.P. Møller Singapore Maersk Singapore Norfolkline, Holland Maersk Inc Group Maersk Gulf Maersk South America Maersk Hong Kong Maersk Line Panama A.P. Møller Finance, Schweiz Kilde: Regnskaber, APM. Andel af egenkapitalen kr. 307 kr. 209 kr. 218 kr kr kr. 148 kr kr. 172 kr. 176 kr kr. 559 kr. 506 kr. 61 kr. 263 kr. 313 kr kr kr. 437 kr. 254 kr. A.P. Møller slipper stadig for koncernregnskab Men selvom de fleste er enige om, at de nye regnskabsregler er udtryk for et stort skridt fremad, er det også udtryk for et praktisk kompromis mellem en række veletablerede interesser. Især er det iøjnefaldende, at nogle af Danmarks største virksomheder - A. P. Møller Gruppen, LEGO og Lars Larsen - også fremover kan slippe for at offentliggøre et koncernregnskab som alle andre virksomheder, der giver et overblik over samtlige forretningsaktiviteter. A.P. Møller har således lavet en så spidsfindig selskabsstruktur, at der strengt juridisk ikke er tale om en koncern, selvom meget tyder på det i praksis. Og LEGO og Lars Larsen holder meget betydelige milliardforretninger uden for deres koncernrapportering. Det gør deres nuværende regnskaber ubrugelige, og derfor rates de til bundkarakteren E i Mandag Morgens Ratingsystem. Det kunne politikerne forhindre med en mindre tilføjelse til den nye lov eller alternativt i en senere regnskabsvejledning. Men ifølge både Olaf Hasselager og Per Gunslev har det ikke været på tale på noget tidspunkt i arbejdet med at formulere loven. Og da EUs krav om, at alle børsnoterede virksomheder skal opfylde IAS-standarderne, kun gælder for koncernregnskaber, må man regne med, at presset for at slippe udenom ikke bliver mindre i de kommende år. Til gengæld får A.P. Møller stor glæde af, at reglerne for, hvornår man kan slippe for at opgive regnskabstal og andre oplysninger for visse tilknyttede virksomheder, er blevet ændret under lovforslagets tilblivelsesproces. I samme retning trækker det, at en række skadesklausuler, som af konkurrencehensyn kan give virksomheder dispensation for at skulle fremlægge visse oplysninger, er fastholdt, selvom det først var meningen, at de skulle afskaffes. Resultatet er, at A.P. Møller og virksomheder med ønske om at hemmeligholde oplysninger fortsat slipper for at fortælle noget som helst om forretningsaktiviteter til meget store milliardbeløb. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at den nye regnskabslov til trods for de nye principper ikke stiller krav om helt basale oplysninger med stor interesse for nogle af virksomhedernes helt centrale stakeholdergrupper: Investorer, som ønsker at beregne moderne nøgletal som EVA og forrentning af den investerede kapital, vil heller ikke med de nye regnskabsregler kunne hente de nødvendige oplysninger fra regnskabet. Medarbejdere og andre interesserede får stadig kun oplysninger om virksomhedernes samlede beskæftigelse i hele verden, men ikke om antallet af danske medarbejdere. Og gennemføres det nye forslag, bliver det ikke længere muligt at se, hvor meget de enkelte virksomheder rent faktisk har betalt i skat til 6 Nr januar 2001

7 den danske samfundshusholdning. Men det er forhold, som vi senere kan overveje at justere på med nye regnskabsvejledninger. Nu gælder det om at få fundamentet på plads og ikke snavse det til med nye diskussioner og tilføjelser, siger Per Gunslev. Erik Alhøj Nr januar