HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

Transkript

1 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo produktion ! salg = lager ultimo Ønsket lager ultimo Ekstra produktion Total produktion Tabellen viser at den planlagte produktion i alle tre måneder er tilstrækkelig til at opfylde ledelsen lagerpolitik. Spørgsmål 1.2 Indirekte produktionsomkostninger: Afskrivninger pr. md. = Øvrige IPO pr. md. = I alt IPO pr. md. = Samlet produktion: = IPO pr. produceret enhed 105,00 Spørgsmål 1.3 Produktomkostningskalkuler Kr. pr. produceret enhed T500 T600 T900 Materiale M 1 0,75 / 0,25 / 0,00 à 10,00 7,50 2,50 M 2 0,10 / 0,10 / 0,10 à 7,50 0,75 0,75 0,75 M 3 0,00 / 0,25 / 0,50 à 25,00 6,25 12,50 Materialer i alt 8,25 9,50 13,25 Løn 0,85 / 0,925 / 1,00 à 100,00 85,00 92,50 100,00 I alt direkte omkostninger 93,25 102,00 113,25 Kapacitetsomkostninger Fast sats pr. enhed 105,00 105,00 105,00 I alt omkostning pr. produceret enhed 198,25 207,00 218,25

2 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 2 af 9 Spørgsmål 1.4 Færdigvarer. Lagerværdi ultimo Okt. Nov, Dec. T / 700 / 200 à 198, , , ,0 T / 250 / 500 à 207, , , ,0 T / 240 / 240 à 218, , , ,0 Lagerværdi, færdigvarer i alt , , ,0 Spørgsmål 1.5 På grundlag af produktionsplanen beregnes råvareforbrug til: Råvareforbrug, enheder: Okt. Nov. Dec. M , , ,0 M 2 325,0 325,0 325,0 M 3 687,5 687,5 687,5 På grundlag heraf og lagerpolitikken beregnes råvareindkøb: Råvareindkøb, enheder : Okt. Nov. Dec. M 1 forbrug 1.250, , ,0 + lager ultimo 250,0 250,0 250,0! lager primo 300,0 250,0 250,0 Indkøb 1.200, , ,0 M 2 forbrug 325,0 325,0 325,0 + lager ultimo 130,0 130,0 130,0! lager primo 150,0 130,0 130,0 Indkøb 305,0 325,0 325,0 M 3 forbrug 687,5 687,5 687,5 + lager ultimo 275,0 275,0 275,0! lager primo 275,0 275,0 275,0 Indkøb 687,5 687,5 687,5 Derpå beregnes lagerværdier for råvarer til: Råvarelager: (kr.) Okt. Nov. Dec. Primo Indkøb Forbrug Ultimo Forbruget af løntimer og lønomkostninger i produktionen opgøres til: Løntimeforbrug: Okt. Nov. Dec. Spoler 493,75 493,75 493,75 Montage 2.475, , ,00 Total 2.968, , ,75 Lønomkostning: (kr.) Okt. Nov. Dec. Spoler , , ,00 Montage , , ,00 Total , , ,00 Indirekte produktionsomkostninger budgetteres til: Indirekte prod.omk.: (kr.) Okt. Nov. Dec. Afskrivninger , , ,00 Øvrige IPO , , ,00 I alt IPO , , ,00

3 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 3 af 9 Budgetterede salgs- og distributionsomkostninger samt administrationsomkostninger: Salgs- og distr.omk.: (kr.) Okt. Nov. Dec. Provisioner , , ,50 Øvrige salgs- og distr.omk , , ,00 I alt salgs- og distr.omk , , ,50 Administrationsomk.: (kr.) , , ,00 Investeringsbudget vedr. køb og salg af maskine: Investeringsbudget: Okt. Nov. Dec. Anskaff.værdi solgt maskine Akk. Afskrivn., solgt maskine Salgspris solgt maskine Gevinst v. solgt maskine Anskaff.værdi købt maskine Finansieringsbudget med gammelt og nyt lån opstilles: Finansiering: Okt. Nov. Dec. Gl. lån: Restgæld primo Afdrag på lån Rente Restgæld ultimo Heraf kort del Heraf lang del Nyt lån: Restgæld primo Afdrag Rente Restgæld ultimo Heraf kort del Heraf lang del Nu er alle de grundlæggende budgetter på plads. Inden der opstilles et resultatbudget er det dog nødvendigt at se nærmere på likviditeten. Der skal eventuelt laves likviditetstilpasning. Der opstilles et likviditetsbudget og evt. foretages likviditetstilpasning (viser sig dog unødvendigt):

4 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 4 af 9 Likviditetsbudget: Okt Nov Dec Indbetalinger: Indbetaling fra salg af varer , , ,00 Indbetaling fra salg af maskine 0, ,00 0,00 Låneoptagelse, nyt lån 0, ,00 0,00 I ALT INDBETALINGER , , ,00 Udbetalinger: Råvarer: Køb sidste md 6.425, , ,00 Køb denne md , , ,00 I alt vedr. råvarekøb , , ,00 Løn: Vedr. sidste md , , ,00 Vedr. denne md , , ,00 I alt lønudbetaling , , ,00 Øvrige IPO , , ,00 Salg og distribution , , ,50 Administration , , ,00 Køb af maskine 0, ,00 0,00 Afdrag på langfristede lån 0,00 0, ,00 Rentebetaling langfristede lån 0,00 0, ,00 Nedbringelse af kort kredit , , ,00 Rentebetaling kort kredit 7.937, , ,50 I ALT UDBETALINGER , , ,00 Netto indbetaling , , ,00 Likvid beholdning primo , , ,50 Likvid beholdning ultimo , , ,50 Så kan resultatbudgettet opstilles (her nærmest vist artsopdelt): Resultatbudget: Okt Nov Dec Omsætning , , ,00 Ændring i lagre af bearb varer , , ,00 Materialeforbrug , , ,00 Lønninger , , ,00 Afskrivninger , , ,00 Øvrige IPO , , ,00 Produktionsomk. solgte varer , , ,00 Bruttoresultat , , ,00 Salgs- og distributionsomk , , ,50 Administrationsomk , , ,00 Gevinst v. salg af maskine 0, ,00 0,00 Primært resultat , , ,50 Finansielle omkostninger 7.937, , ,50 Resultat før skat , , ,00

5 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 5 af 9 Spørgsmål 1.6 Egenkapitalen udvikler sig således: Egenkapitaludvikling Okt. Nov. Dec. Overført overskud primo , , ,50 Periodens resultat , , ,00 Overført overskud ultimo , , ,50 Egenkapital i alt ultimo , , ,50 Spørgsmål 1.7 Balancebudgetter følger heraf: Balancebudget (ultimo): Okt Nov Dec AKTIVER: Materielle anlægsaktiver , , ,00 Akkum. afskrivninger , , ,00 Anlægsaktiver bogført værdi , , ,00 Varebeholdninger Råmaterialer , , ,00 Færdigvarer , , ,00 I alt varebeholdninger , , ,00 Varedebitorer , , ,00 Værdipapirer , , ,00 Likvide beholdninger , , ,50 Aktiver i alt , , ,50 PASSIVER: Selskabskapital , , ,00 Overført overskud , , ,50 Egenkapital , , ,50 Hensættelse til udskudt skat , , ,00 Langfristet gæld (lang del) , , ,00 Kort del af lang gæld , , ,00 Varekreditorer denne md 6.295, , ,00 Skyldig løn , , ,00 Anden kort gæld , , ,00 Passiver i alt , , ,50

6 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 6 af 9 OPGAVE 2 Spørgsmål 2.1 Effekt af anvendt regnskabspraksis vedr. goodwill. Aktivering Straksafskrivning Resultatopgørelsen 2001: Afskrivning af goodwill 39,7 1 0,0 Overskud af primær drift 405, ,4 Årets nettoresultat 200, ,5 Balance pr : Goodwill 1.025,6 4 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 1.207, ,0 Aktiver i alt 4.867, ,2 Reserver 1.862, ,0 AddFoods andel af egenkapitalen 1.963, ,3 Egenkapital i alt 1.996, ,0 Passiver i alt 4.867, ,2 Hvis det opstilles i et afslutningsark vil reguleringerne se sådan ud: Aktivering Regulering Straksafskrivning Afskr. goodwill 39,7 39,7 1 0,0 Nettooverskud 200,8 1 39,7 240,5 Goodwill 1.025,6 1 39, ,3 2 0,0 Reserver 1.862, ,3 39, ,0 Spørgsmål 2.2 Der benyttes følgende beregningsformler: Afkastningsgrad = AG = Overskud af primær drift Aktiver i alt Egenkapitalforrentning = EKF = Årets nettooverskud AddFood's andel af egenkapitalen Andre beregningsmetoder kan tænkes. EKF kan eventuelt beregnes på hele egenkapitalen inkl. minoritetsinteressernes andel. Med de i spørgsmål 1 fundne regnskabsposter fås følgende nøgletalsværdier: Aktivering Straksafskrivning Afkastningsgrad 8,33% 11,59% Egenkapitalforrentning (AddFood s andel) 10,22% 25,63% Egenkapitalforrentning (Samlet egenkapital) 10,06% 24,77% Generelt vil såvel AG som EKF være større ved straksafskrivning end ved aktivering. For AddFood er effekten på AG stor. Men på EKF er den nærmest dramatisk stor.

7 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 7 af 9 Spørgsmål 2.3 Det forudsættes i det efterfølgende at den aktiverede F&U afskrives med a hvert år fra og med det år, hvor udgiften afholdes. Man kan sagtens forsvare en løsning, hvor der først afskrives fra og med det efterfølgende år Årets F&U (udgiftsført nu) 132,90 163,20 192,00 233,50 258,10 Aktiveret del af F&U 66,45 81,60 96,00 116,75 129,05 Resultatopgørelse v/aktivering: Udgiftsført del F&U 66,45 81,60 96,00 116,75 129,05 Afskrivning aktiverede F&U: ,15 22,15 22, ,20 27,20 27, ,00 32,00 32, ,92 38, ,02 Samlet afskrivning vedr. F&U!! 81,35 98,12 113,94 F&U s totale resultatpåvirkning!! 177,35 214,87 242,99 Balance v/aktivering: Immaterielle anlægsaktiver: Aktiveret vedr ,30 22,15 0,00 0,00 0,00 Aktiveret vedr ,40 27,20 0,00 0,00 Aktiveret vedr ,00 32,00 0,00 Aktiveret vedr ,83 38,91 Aktiveret vedr ,03 Aktiveret F&U ultimo ,94 For 2001 fås følgende regnskab, hvis F&U aktiveres (forudsat at Goodwill også aktiveres): Resultatopgørelse: Nettoomsætning 3.544,5 Vareforbrug og prod.omk ,5 Bruttooverskud 1.609,0 Udgiftsførte F&U afholdt i året 129,1 Afskrivning på aktiverede F&U 113,9 243,0 Afskrivning af goodwill 39,7 Overskud af primær drift 420,8 Årets nettooverskud 215,9

8 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 8 af 9 Balance: F&U 124,9 Goodwill 1.025,6 Øvrige immaterielle anlægsaktiver 182, ,5... Aktiver i alt 4.992,7 Selskabskapital 101,3 Reserver 1.987,5 AddFood s andel af egenkapitalen 2.088,8 Minoritetsaktionærers andel 32,7 Egenkapital i alt 2.121,5... Passiver i alt 4.992,7 Alternativt kan resultatopgørelsen korrigeres således: Overskud af primær drift = 405, ,1! 243,0 = 420,8 Nettooverskud = 200, ,1! 243,0 = 215,9 Spørgsmål 2.4 Aktivering Udgiftsføring Afkastningsgrad 8,41% 8,33% Egenkapitalforrentning (AddFood s andel) 10,28% 10,34% Egenkapitalforrentning (Samlet egenkapital) 10,12% 10,18% Den generelle effekt af at aktivere (og afskrive) F&U fremfor at udgiftsføre efterhånden er faktisk vanskelig (umulig) at udtale sig sikkert om. Effekten (som sjældent er særlig stor) afhænger af hvorledes F&U-udgifterne udvikler sig over tiden. Såvel egenkapitalen som den samlede balance vil være større ved aktivering end ved udgiftsførsel, d.v.s. nævneren i begge nøgletal vil være størst ved aktivering. Hvis virksomhedens F&U-udgifter er (nogenlunde) konstante over tiden vil resultatopgørelsens overskudsmål (både Overskud af primær drift og Nettooverskud) være upåvirket af aktiveringen. AG og EKF vil derfor i denne situation være (lidt) lavere ved aktivering end ved udgiftsførsel. Hvis virksomhedens F&U-udgifter er stigende over tid vil resultatopgørelsens overskudsmål (begge) være størst ved aktivering. Da både tæller og nævner i denne situation er størst ved aktivering, er det umuligt at sige noget generelt om effekten på nøgletallene. Hvis F&U-udgifterne er faldende over tid vil resultatopgørelsens overskudsmål være størst ved udgiftsførsel. I denne situation vil de to nøgletal være større ved udgiftsførsel end ved aktivering. I eksemplet med AddFood er de to nøgletal en smule større ved aktivering end ved udgiftsførsel. Nøgletalspåvirkningen vedr. goodwill er langt større end vedr. F&U. Dette skyldes i det konkrete tilfælde naturligvis i nogen udstrækning de to posters størrelse (goodwill er et

9 HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 9 af 9 langt større beløb end F&U), men det hænger også sammen med at F&U påvirker overskuddet uanset hvilken af de to metoder der bruges, mens goodwill kun påvirker overskuddet hvis goodwill aktiveres. Spørgsmål 2.5 Ad. Koncerngoodwill: Her bør koncerngoodwill og forventet fremtidig overnormal profit diskuteres. Synergieffekter bør beskrives. Det bør nævnes, at købsprisen oftest fremkommer ved en forhandling, hvor såvel køber som sælger vurderer den samlede synergieffekt og søger at få så stor en del af den til sig selv. Diskussionen bør også omfatte spørgsmålet om hvorvidt (åremåls)afskrivning - lineært over en formodet levetid - giver et hensigtsmæssigt mål for ændringen i den fremtidige overnormale profit, og man kan her komme ind på den løbende vurdering af goodwills tilstedeværelse (reglen om nedskrivning). Ad. F&U: Det centrale spørgsmål er her om den aktiverede værdi (de afholdte omkostninger) nu også afspejler nutidsværdien af den forventede fremtidige indtjening. Ved aktivering af omkostningerne antages det vel at udviklingsprojekter har en nutidsværdi på 0. Forudsat at ledelsen er ærlig når den bør nedskrive udviklingsprojekter gælder det vel nærmest at de aktiverede omkostninger alene angiver en undergrænse for projekternes reelle værdi (hvis man hermed mener nutidsværdien af de forventede fremtidige nettoindbetalinger). Den samlede konklusion bør vel være at balanceværdierne alene angiver en undergrænse for de reelle værdier - vel at mærke hvis vi kan overbevises om at ledelsen foretager ærlige impairment-tests og faktisk nedskriver når dette er nødvendigt. Hvis man ikke tror på dette vil sker - og/eller at revisor er i stand til at kontrollere dette - vil man antagelig foretrække mere konservative regnskabsmetoder.