At lede liv og læring. Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBS

Transkript

1 At lede liv og læring Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBS

2 Temamøde 6 At lede liv og læring Af Camilla Sløk Centerleder, Center for Skoleledelse CBS og UCC

3 OECD 2007 Ledelsespraksis i gymnasierne og folkeskolerne indeholder tilsyneladende kun i lav grad klassisk ledelsesadfærd omkring strategi, innovation og organisationsudvikling, hvilket er en svaghed i lyset af uddannelseskravene fra globaliseringsstrategien. Skoleledelsen har overvejende været rettet mod pædagogiske og faglige forhold og i mindre grad rettet mod interessenter, samarbejdspartnere, elever og forældre i omverdenen (OECD 2007:83).

4 Faglige mål Teach to test Skoleledelse Opdrages til demokrati Medborgerskab Pædagogiske mål Personlig udvikling Dannelse Miljøforståelse Etik Sundhed Performance society Innovation Rummelighed Globalisering

5 Strategisk skoleledelse Hvem blev interviewet: 22 skoleledere fra Odense, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nyborg, Fredericia, Syddjurs, Skanderborg, Mariager Fjord, Silkeborg, Frederikshavn, Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Varde, Fredensborg, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Haderslev, Gladsaxe og Køge. Hvem interviewede: Camilla Sløk og Marie Ryberg, Center for skoleledelse Copenhagen Business School/Professionshøjskolen UCC Hvornår: Efteråret 2009 Hvad: Interviewundersøgelse Hvilket hovedspørgsmål: Hvordan forstår du strategisk ledelse og hvordan er det en del af dit ledelsesrum? Hvorfor: 1) OECDs nationale baggrundsrapport ) Kodeksnr. 7 Rapporten kan downloades via

6 Citat fra Strategisk skoleledelse Det, der betyder rigtigt meget i dag, er, at du har argumenterne i orden overfor ministeriet. Så kan det godt være, der sidder nogle kvikke hoveder i ministeriet som får nogle gode ideer. Men jo bedre og jo mere dokumentation vi selv laver, jo mere frie hænder får vi til at lave en skole som virker. Rapporten kan downloades via

7 Citat fra rapporten: Strategisk skoleledelse Jeg ved godt, at hvis man slår ordet strategisk ledelse op, så er det jo de her lange linjer man går efter hvor skal vi hen, men det er bare blevet rigtigt vanskeligt i dag, fordi der hele tiden bliver ændret på kursen. Hvis jeg nu har bestemt: Vi skal den vej. Så kan jeg være ganske sikker på, at der i løbet af kort tid er nogen, der siger: Vi skal også denne her vej. < > For et par år siden kunne vi have en femårs eller en tiårsplan. Det kan vi slet ikke mere. Rapporten kan downloades via

8 Strategiske udfordringer for skoler (internt/ indenrigsledelse ) At sætte horisont/retning for udvikling (mission, vision/ skæbnefællesskab) At udvikle chefgruppe / ledelsesteam (roller, org., værdier, kompetencer ) At udvikle relevant styrings- og dokumentationsgrundlag (mål og målegrundlag/former) At kommunikere, supportere og skabe ledelses- og udviklingsrum (membran) At skabe dialog/accept i og mellem ledelsesteams og medarbejderteams (proces)

9 Strategiske udfordringer for skoler (omverden / udenrigsledelse ) Profilering og branding (mission/image) Strategisk kommunikation mellem marked og politik (flere regl. & autoritetssystemer) Vidensgrundlag og dokumentation Interessentpleje og partnerskabelse Det gælder fx.: - brug bestyrelsen offensivt! - skab proaktiv dokumentation! - lav partnerskab og dyrk kunder og aftagere! Dorthe Pedersen 2008

10 Hvad kan politikere gøre Skolen skal sørge for trivsel og faglighed Ledere sætter stemninger. Skoleledelse skal facilitere dette. Det skal politikerne hjælpe skoleledelsen med at kunne gøre dette. John Hattie: Relationspædagogik (2008) Bernard Bass: Karismatiske ledere (1986) Rapporten kan downloades via

11 Hvad kan politikere gøre: Lytte. Anerkendelse. Sætte mål, der kan opnås. Klæde skolelederne på til diskussion med forældre, lærere, osv. Når strategier besluttes ændret politisk, kan man ikke bebrejde skolelederne, at de ikke holder fokus.

12 Skolen i morgen Hvad virker? En af pointerne fra bogen er, at elevers læring bliver bedst, når lærere indgår i et læringsfællesskab med hinanden omkring undervisningen i en klasse og tør udvikle og udfordre hinanden. Det er mere provokerende end det lyder, for det betyder, at læreren ikke bare kan være sig selv nok med metodefrihed og lukket dør til klassen, men fortsat skal udvikle undervisningen i fællesskab med de andre lærere og ledelsen. Det er endvidere centralt at læreren formår at sætte sig ind i at vælge opgaver og materialer som udfordrer hver enkelt elev på deres niveau, dvs. blikket på den enkelte og fællesskabet. Samarbejde mellem skoleledelse og SFO om børnene. Endvidere viser nyere forskning, at undervisningens første 7-10 minutter er de vigtigste for at skabe retning og sammenhæng. Det er et værdispørgsmål og derfor også en ledelsesopgave at sikre, at læreren er i klassen før eleverne, og ikke kommer dinglende som den sidste, hvorefter læreren synes, at alle skal respektere hans/hendes autoritet

13 Camilla Sløk Se center for skoleledelse Rapporten om strategisk skoleledelse kan downloades derfra. Vi har en Vidensbørs for skoleledelse. Se