Kort om Camilla Sløk

Transkript

1 Kort om Camilla Sløk 43 år Ansat som lektor i offentlig ledelse på CBS Leder for Center for Skoleledelse CBS/ UCC. Uddannet teolog, Ph.d. i afhandling om religionssociologi, teologi og systemteori Skrevet bl.a. Velfærdsledelse i den selvstyrende stat (1998) Camilla Sløk 1 Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi

2 Skoleledere som naturfagskoordinators nærmeste samarbejdspartner? Skoleledere: hvad laver de? Hvordan får man deres opmærksom? Beslutning. Resultater. Etik i forandringer. Rapporten kan downloades via

3 Betingelser for ledelse Diagnose 1: Samfundet kan ikke længere repræsenteres i samfundet. Diagnose 2: Hierarkiets institutioner selvstændiggøres. Diagnose 3: Institutionerne bliver heterofone. Diagnose 4: Borgerens personlighed bliver genstand for offentlig ledelse. Kriterier for ledelse har noget at gøre med, hvordan samfundet ser ud

4 Faglige mål Skoleledelse Teach to test Opdrages til demokrati Medborgerskab Pædagogiske mål Personlig udvikling Dannelse Miljøforståelse Etik Sundhed Performance society Globaliisering Innovation Rummelighed

5 Diagnose 4 Borgeren i centrum Hvem samler delene?

6 Diagnose 4 Hvem samler delene? Borgeropfattelse Statsopfattelse I den socialdemokratiske velfærdsstat: Den hjælpeløse borger. Staten samler borgeren op. Staten ved bedre end borgeren, hvad denne har brug for. I New Public Management: Den autonome borger. Borgeren må selv handle. Borgeren må selv samle sig selv op, i samarbejde med staten. Staten støtter op om borgerens selvstændige ansvar for sig selv.

7 Offentlig, personlig, privat Privatum, af privo (jeg befrier nogen for noget) Privatum: participium: befriet (ego privatum est, jeg er befriet) Masken skulle skjule personligheden. Den tilknappede og tildækkede facade var imidlertid for romerne en maske (persona), som fx den ideelle romerske embedsmand anlagde, når han skulle optræde i sin rolle som embedsmand, men lige så bevidst aflagde, når han ikke var i tjeneste (Allan A. Lund, 2006) Forskellen på offentlig, personlig og privat. Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 7

8 Menneskesyn Før: Mennesket skal formes i sin kerne (se også Karin Lützen) Efter: Mennesket er dannet og kompetent og kan selv tage ansvar. Konstruktionen af før og efter.

9 Før: Institutionerne var en del af staten. Viden/ikke viden Styre/ styret Betale/ ikke betale Info/ikke information Sund/ ikke sund Hjælp/ ikke hjælp Ret/ uret Uddannelse Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret

10 Efter NPM/G: Heterofoni Kode 1 Kode 4 Kode 2 Kode 3 Funktionssystem 1 Uddannelse Funktionssystem 2 Økonomi Funktionssystem 4 Massemedier Funktionssystem 3 Politik

11 New Public Management Decentralisering Dokumentation Evaluering Privatisering Udlicitering Brugerbetaling Frihed for den offentlige organisation Strategisk ledelse Handlerum Udvikling Innovation Ledelsesrum Forventninger til ledelse, men med fokus på statens styring. Dobbeltstyring.

12 New Public Governance Det samme, men med større fokus på at giver lederne et større ledelsesrum. Forsøg på at stoppe dobbeltstyring. Rapporten kan downloades via

13 Strategisk skoleledelse

14 OECD 2007 Ledelsespraksis i gymnasierne og folkeskolerne indeholder tilsyneladende kun i lav grad klassisk ledelsesadfærd omkring strategi, innovation og organisationsudvikling, hvilket er en svaghed i lyset af uddannelseskravene fra globaliseringsstrategien. Skoleledelsen har overvejende været rettet mod pædagogiske og faglige forhold og i mindre grad rettet mod interessenter, samarbejdspartnere, elever og forældre i omverdenen (OECD 2007:83).

15 Et enten-eller! Pædagogik og værdier Pædagogiske og faglige forhold Svaghed Ingen interesse for interessenter, samarbejdspartnere, elever og forældre i omverdenen Strategi og værdier Klassisk ledelsesadfærd Strategi, innovation og organisationsudvikling Interesse for interessenter, samarbejdspartner e, elever og forældre i omverdenen

16 Strategiske udfordringer for skoler (internt/ indenrigsledelse ) At sætte horisont/retning for udvikling (mission, vision/ skæbnefællesskab) At udvikle chefgruppe / ledelsesteam (roller, org., værdier, kompetencer ) At udvikle relevant styrings- og dokumentationsgrundlag (mål og målegrundlag/former) At kommunikere, supportere og skabe ledelses- og udviklingsrum (membran) At skabe dialog/accept i og mellem ledelsesteams og medarbejderteams (proces)

17 Strategiske udfordringer for skoler (omverden / udenrigsledelse ) Profilering og branding (mission/image) Strategisk kommunikation mellem marked og politik (flere regl. & autoritetssystemer) Vidensgrundlag og dokumentation Interessentpleje og partnerskabelse Det gælder fx.: - brug bestyrelsen offensivt! - skab proaktiv dokumentation! - lav partnerskab og dyrk kunder og aftagere!

18 Strategisk skoleledelse Hvem blev interviewet: 22 skoleledere fra Odense, Fåborg-Midtfyn, Assens, Nyborg, Fredericia, Syddjurs, Skanderborg, Mariager Fjord, Silkeborg, Frederikshavn, Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Varde, Fredensborg, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Haderslev, Gladsaxe og Køge. Hvem interviewede: Camilla Sløk og Marie Ryberg, Center for skoleledelse Copenhagen Business School/Professionshøjskolen UCC Hvornår: Efteråret 2009 Hvad: Interviewundersøgelse Hvilket hovedspørgsmål: Hvordan forstår du strategisk ledelse og hvordan er det en del af dit ledelsesrum? Hvorfor: 1) OECDs nationale baggrundsrapport ) Kodeksnr. 7 Rapporten kan downloades via

19 To overordnede pointer 1. At der udøves strategisk ledelse i sammenhæng med de pædagogiske mål. 2. At skoleledernes ledelsesrum er et samspil mellem taktisk ledelse og strategisk ledelse. Rapporten kan downloades via

20 Strategisk og pædagogisk ledelse hænger sammen Pædagogisk ledelse og strategisk ledelse hænger sammen for mig på den måde, at du ikke kan arbejde pædagogisk i en eller anden retning, hvis du ikke har strategiske overvejelser over, hvordan du vil sætte det på spil i din egen organisation, og i forhold til den kultur du har. Det skal du have refleksioner over. Jeg kan jo ikke diktere pædagogisk fremskridt. Rapporten kan downloades via

21 Sammenhæng mellem pædagogik og strategi For mig hænger det [strategisk ledelse og pædagogisk ledelse] meget godt sammen. Strategisk ledelse ligger, som jeg sagde, inde i alt det andet, personaleledelse og meget andet. Det er et redskab inden i pædagogisk ledelse. Og hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet, kan jeg ikke altid hitte rede i.

22 Strategisk og pædagogisk ledelse hænger sammen Jeg ser, at fysikkaraktererne er for små i hele kommunen, og de er også for små på min skole, og hvad kan jeg gøre ved det? Så begynder jeg at arbejde med ledelsesteamet og siger hvad kan vi gøre ved det? < > Så starter jeg også nogle pædagogiske overvejelser selvfølgelig, men der er et mål heroppe og det skal vi nå, men hvordan kommer vi derhen Rapporten kan downloades via

23 Ad 1: Der udøves strategisk ledelse i sammenhæng med de pædagogiske mål A. Strategisk ledelse sker gennem kommunikation. B. Strategisk ledelse sker gennem organisering. C. Strategisk ledelse sker gennem netværk. Rapporten kan downloades via

24 A. Kommunikation Det, der betyder rigtigt meget i dag, er, at du har argumenterne i orden overfor ministeriet. Så kan det godt være, der sidder nogle kvikke hoveder i ministeriet som får nogle gode ideer. Men jo bedre og jo mere dokumentation vi selv laver, jo mere frie hænder får vi til at lave en skole som virker. Rapporten kan downloades via

25 B. Organisering Jeg har tænkt rigtig meget strategi i sådan noget som, at når vi nu skal have valgt en til det her, så tager vi hende den rigtigt kedelige, aggressive dame derovre, og så giver vi hende det, fordi det kunne give hende noget positivt og måske vende en stemning Rapporten kan downloades via

26 C. Netværk Da jeg kom til, havde skolelederne siddet og konkurreret med hinanden og slåsset om ressourcerne, råvarerne og historierne, og jeg skal komme efter dig. Jeg laver lynhurtigt et økonomisk forpligtende netværk med to naboskoler og får hele det her udviklet som et projekt om at efteruddanne vores personale. < > Vi kunne så pludseligt stå stærkt sammen. Rapporten kan downloades via

27 Taktisk eller strategisk ledelse? Michel de Certeau bruger byen som billede. Strategi - kan den, der laver strata (byplanlægningen) bestemme. Taktik: En taktik derimod er altid på udkig efter muligheder, der må gribes på vingen. Hvad den vinder, kan den ikke beholde. Den må konstant manipulere hændelser for at gøre dem til muligheder. Rapporten kan downloades via

28 Michel de Certeau Oprindeligt er begrebet strategi et militærbegreb, der kommer af det græske strategia, som betyder hærledelse. 1 Begrebet betegner en overordnet plan for, hvordan militæret skal føre krig. I modsætning til taktik, består en strategi af et langsigtet perspektiv, forberedelsen af ressourcer og planlægning af de ressourcer før, under og efter en aktion. 2 Taktik handler om tilgangen til kampen, placeringen af tropperne, brugen af våben, køretøjer, eller udførslen af bevægelser for angreb eller forsvar. Generelt har taktik at gøre med problemer, som opstår under kampen

29 Michel de Certeau En taktik er altid på udkig efter muligheder, der må gribes på vingen. Hvad den vinder, kan den ikke beholde. Den må konstant manipulere hændelser for at gøre dem til muligheder. (xix)

30 Michel de Certeau Hvor forskellen mellem strategi og taktik som militære begreber handler om forskellige planlægningshorisonter, dvs. forskellen mellem det langsigtede perspektiv og det mere kortsigtede, da har forskellen hos de Certeau at gøre med forskellige praksisser for forskellige grupper i et samfund. De Certeau ønsker at kaste lys over de hemmelige former, som den spredte, taktiske og interimistiske kreativitet tager hos grupper eller individer, der allerede er fanget i disciplinens net (xiv).

31 Taktisk eller strategisk ledelse? Jeg ved godt, at hvis man slår ordet strategisk ledelse op, så er det jo de her lange linjer man går efter hvor skal vi hen, men det er bare blevet rigtigt vanskeligt i dag, fordi der hele tiden bliver ændret på kursen. Hvis jeg nu har bestemt: Vi skal den vej. Så kan jeg være ganske sikker på, at der i løbet af kort tid er nogen, der siger: Vi skal også denne her vej. < > For et par år siden kunne vi have en femårs eller en tiårsplan. Det kan vi slet ikke mere. Rapporten kan downloades via

32 Taktisk eller strategisk ledelse? De beder os lave en strategi for det ene og det andet og det tredje. Der kommer nye hele tiden < > På deres strategiske niveau hedder det handleplaner. De laver handleplaner for læsning, handleplaner for dansk som andetsprog, de laver handleplaner for internationalisering, og de er alle sammen mellem 100 og 200 sider. < > Du kan knap nok nå at læse det igennem < >. Du stiller det op ved siden af stablen af nye fælles mål for folkeskolen for hvert fag og hvert fagområde. Og nu får du så de kommunale ved siden af. Hvor mange forholder sig til alt det der? Rapporten kan downloades via

33 Eksempel på taktisk ledelse Med den model de <forvaltningen> havde lagt frem kunne vi godt se, hvor det der bar hen, allerede langt inden at vi nåede til, hvor mange timer der kom til hver skole <..> Vi gravede os ned i den model og undersøgte fuldstændig til bunds, hvad det ville betyde for os, og forklarede så for andre, hvor uhensigtsmæssigt det her ville komme til at slå ud, og hvilket forfærdeligt menneskesyn, der lå bagved. < > og muligvis er der nogle politikere, der slet ikke er blevet gjort opmærksom på, at den her konsekvens får det, fordi der sidder en eller anden forvaltningsdirektør og screener viden. Rapporten kan downloades via

34 Strategi: Kan det betale sig? Intet her i livet, er gået som jeg troede Citat hvem..? Martin Luther: Kirke-, og skolereformator, 1525

35 Værdier: Hvor svært kan det være? Værdier som personlige Jeg hilser på alle Værdier som kulturelle (organisationen) Her hilser vi ikke på hinanden: Der er for mange medarbejdere til at det er muligt Værdier som historisk begreb (kanondebat) Værdier som kontekstafhængige/relative Værdier som transcendente Værdier som immanente Værdidiskussionen som metafysikdiskussion 35

36 Fra: Den københavnske katekismus om kommunens værdigrundlag, 1998 Hvilke værdier de enkelte ledere og medarbejdere har som privatpersoner, er arbejdspladsen uvedkommende bare de fælles værdier praktiseres i arbejdstiden ( ). Når de fælles værdier skal praktiseres, vil en del af kommunens medarbejdere og ledere befinde sig i den situation, at de selv har andre værdier. Det betyder, at man som leder skal virke ud fra værdier, som man muligvis ikke deler ( ). Et andet svar er, at hvis det opleves som et dilemma, må det klares ved at spille sin lederrolle overbevisende man må hykle 36

37 Strategier for ledelse Kierkegaards stadietænkning: Spidsborger Æstetiker Etiker Religiøs

38 Spidsborgeren som leder Hans/hendes liv er overladt til forholdene. Han/hendes gør, hvad der bliver sagt (forventet). Han/hendes er optaget af, hvad de andre tænker, og ikke af hvad han selv kan bidrage med. Max Webers bureaukrat. Bernard Bass transactional leader. Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 38

39 Æstetikeren - vil ikke være spidsborger. Han nyder livet uden engagement eller forpligtelse. Det gør ham rastløs. Han vil gøre en forskel. Han vil følge de nyeste trends. Han vil ikke være hvem som helst. Han forfører (i negativ forstand). Han vil ikke noget med magten. Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 39

40 Magt og magtmisbrug Magt er at ville skabe, hvorimod magtmisbrug er at ville holde på magten, blot for at holde på den. Den onde magt er karakteriseret af selvtilstrækkelighed, indesluttethed og er forkrampet. Nogle ledere lider af et voldsomt erindringstab om, hvad der er meningen med magten. Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 40

41 Etikeren Vælger sig selv, som han er. Tager personligt ansvar for egne handlinger. Er synlig for sig selv og for andre. Forholder sig samvittighedsfuldt til sin ledergerning. Tør stå ved den, han er. Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 41

42 Den religiøse Det religiøse menneske ved at eksistensen har et højere mål end det etiske stadium. Denne har indoptaget nødvendighed og frihed i sig. Denne har bevidsthed om skyld og ansvar: - og nogen at dele det med! Camilla Sløk Forsker, Institut for ledelse, politik og filosofi 42

43 Hvad er magt? Magt Forskellige magtforståelser: 1. Magt som vold (fysisk eller psykisk) (herunder lov som magt) 2. Magt som territorium 3. Magt som skabelse 4. Magt som (for)førelse

44 1. Magt som vold Staten har monopol på vold og på lovgivning. Lovens magt. Magt over andres krop og liv. Vold og magt som indvævet i samfundets måde at se sig selv på og organisere sig selv på. Repressalier. Arbejdsret.

45 2. Magt som territorium Machiavelli: Magt som territorium og m2 Den mægtiggør en anden, knækkes selv = alle skal holdes nede. Marxismen: Magt som territorium og m2 Habermas: Herredømmefri kommunikation: Magt som territorium, der skal afstås fra?

46 3. Magt som skabelse Løgstrup: Den etiske fordring: Vi er altid udleveret til hinanden. Foucault: Der er altid magt på spil. Magt er skabelse, og det modsatte af tvang. Man kan ikke undgå magt. Empowerment/selvledelse: Magt som skabelse.

47 4. Magt som forførelse: tre typer 1. Hercules, Eros: Udveksling. Ingen intimitet eller relation 2. Don Juan/ Kristus Ånd Gensidighed Tillid Nærvær Ingen, der vil noget. 3. Faustus Ånd Ensidighed Suger blod Refleksion Strategi Vil noget hele tiden

48 Diskussion om magt Vi opdrages til magtforståelser: Hvilke kan du genkende, at dine omgivelser har opdraget dig til? Magt som vold (fysisk eller psykisk) (herunder lov som magt) Magt som territorium Magt som skabelse Magt som (for)førelse Camilla Sløk, Center for skoleledelse (CBS/UCC)

49 Camilla Sløk Se center for skoleledelse Rapporten om strategisk skoleledelse kan downloades derfra. Vi har en Vidensbørs for skoleledelse. Se