Det skal gi` mening for Kristian

Transkript

1 Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige arbejde i skoven, hvor han hjælper til med at hugge brænde. Pædagogerne Det skal gi` mening for Kristian T e k s t : L e ne Stær bo F o t o : Ja n D j e nner

2 Enkeltmandsprojekter Region Sjælland løser mange specialiserede opgaver på socialområdet. Én af opgaverne, som ofte bliver omtalt i medierne, er de særlige foranstaltninger, også kaldet enkeltmandsprojekter. De handler om personer, der ikke kan rummes i sociale tilbud, men skal skærmes og mandsopdækkes. Esset har med forældrenes tilladelse fået lov til at fortælle en virkelig historie fra et enkeltmandsprojekt Pædagog Kalle Nielsen er sammen med Kristian på arbejde i skoven. hjælper ham til at overkomme tilværelsen og kapere livet Beboeren i et af Region Sjællands helt særlige sociale tilbud er 24 år, men svarer mere til en fire-årig. Og hvis han ikke boede for sig selv og fik hjælp fra pædagoger døgnet rundt, kunne han måske risikere at ende sine dage på en lukket psykiatrisk afdeling Der, hvor vejen svinger, og hvor der til den ene side er marker, til den anden side en skov og lige overfor en gård, bor Kristian. Han er for nylig flyttet her til. Og han ved, at han flyttede, fordi afløbet i badeværelset i det andet hus ikke duede. Hver gang han var i bad, lagde han mærke til, at vandet kun meget langsomt cirklede sig ned i afløbet. Derfor er det netop den historie, pædagogerne og hans forældre valgte at fortælle ham, da han skulle flytte. Hjælp til at kapere livet Kristian er i det, man kalder et enkeltmandsprojekt. Der, hvor en enkelt person har sine egne pædagoger døgnet rundt. Pædagogerne hjælper ham til at overkomme tilværelsen og kapere livet. På hans værelse er området omkring sengen en hyggelig oase. Her er nogle flere bamser og andre tøjdyr, end de fleste kunne drømme om. To af dem ligger fint på den redte seng og ligesom putter sig ind til hinanden. Et andet sted i værelset er der computer og regnemaskine. Her kan man sidde uden at blive forstyrret eller afledt af noget andet. På en tredje væg er musikanlægget og nogle CDreoler, hvor musikken står i pinlig orden. I stuen hænger en ugeplan, som med billeder viser de mange ting, der skal ske. Lige nu er der en bil. Derefter er der en and. Så er der mad. Og så er der en seng.

3 Lone Rasmussen og Kristian. Kristians ugeplan. Ro, forudsigelighed og faglighed Kristian er på vej til City 2 for at kigge på juleudstilling. Bagefter skal han og pædagogen fodre ænder. Det er en god aktivitet, som giver frisk luft og bevægelse og som samtidig giver mere mening for Kristian, end hvis han blot fik at vide, at nu skulle han gå en tur. Som andre autister har Kristian brug for at kunne overskue, hvad han skal. Derfor er ugeplanen helt nødvendig. Og derfor var det også så vigtigt, at den historie, der blev fortalt om hvorfor der skulle ske noget så indgribende i hans liv som en flytning, blev fortalt på en måde, så han kunne finde mening i det. Et spejl af andre Kristian har prøvet at bo i et bofællesskab med andre handicappede. Men det gik ikke. Selv om der var perioder på dagen med en ekstra pædagog udelukkende til ham, så gik det jævnligt galt. Han blev stresset og reagerede uhensigtsmæssigt. Kristians handicap gør, at han ikke selv kan fornemme, hvordan han har det. Derfor spejler han sig i andre. Når en anden finder på at kaste en sten Region Sjælland driver for tiden syv enkeltmandsprojekter. De er tilknyttet institutionerne Bakkegården, Himmelev og Platangårdens Ungdomscenter og botilbudene Else Hus og Kofoedsminde. mod en rude, så gør Kristian det også. Når andre skubber, gør han det også. Og der er kræfter bag, når Kristian med sine godt 100 kilo giver sig til at skubbe eller slå fra sig. Samtidig husker Kristian usædvanlig godt. Så inde i hjernen har han reoler fyldt med oplevelser, som bliver genoplevet, når der sker noget, han tidligere har oplevet. Det, vi gør som personale, er at hjælpe ham til at få styr på de hændelser, som er oplagret usystematisk inde i hans hoved, fortæller Lone Rasmussen i et forsøg på at forklare et helt udefrakommende menneske om, hvad der er på spil i Kristian. At skabe mentalt ro og give ham forudsigelighed, så han kan udnytte sin selvstændighed. Det er et af målene med arbejdet her hos Kristian. Forudsigelighed og faglighed Bostedet er en afdeling under Else Hus. Lone Rasmussen er afdelingsleder, og i alt er der syv socialpædagoger, som på skift arbejder med Kristian. De har 24-timers vagter, men overlapper også hinan- I øjeblikket samarbejder Region Sjælland med tre kommuner i regionen og tre kommuner udenfor regionen. Desuden er en person visiteret fra Grønland.

4 Hvilke personer får særforanstaltning i form af et enkeltmandsprojekt? Fælles for personerne er, at de har en problemskabende adfærd med komplekse problemstillinger. De kan være voldsomt udadreagerende, selvskadende eller have en selvstimulerende adfærd. Det kan være udviklingshæmmede, som også har psykiatriske lidelser. Det kan være personer med sindslidelser eller autisme, særligt socialt udsatte eller senhjerneskadede. De kan have en foranstaltningsdom eller være dømt til psykiatrisk behandling. De kan være misbrugere og have en kombination af flere forhold. Ofte er det sager, hvor ALT ANDET er forsøgt uden held. Kristian spejler sig i andre

5 Mange penge på spil Der er rigtigt mange penge på spil for kommunerne. Derfor er det vigtigt, at vi bruger ressourcerne optimalt. Medarbejderne i et enkeltmandsprojekt skal hurtigt lære personen at kende, så personen får det helt rigtige tilbud. Det siger Randi Beiskjær, som er en af regionens tovholdere for enkeltmandsprojekter. Randi Beiskjær formidler samarbejde mellem kommunerne og regionen og sørger blandt andet for at indgå aftalekontrakter. Succes er, når det lykkes at finde udviklingspotentiale hos personen. Et enkeltmandsprojekt skal ikke vare længere end nødvendigt Derfor skal personalet hele tiden være opmærksomme på, om personen vil være i stand til at indgå i et mere selvstændigt tilbud, som er mindre indgribende. I dagligdagen er udfordringen for personalet at holde fokus på opgaven, selv om udviklingen hos den enkelte person ofte sker med meget små skridt. Vi skal dokumentere den indsats personalet yder og effekten af arbejdet. Og når det i samarbejde med kommunen - lykkes os at nedjustere omfanget af personalestøtten, er det en sejr, understreger Randi Beiskjær. Vi er smadderdygtige til det, vi laver den og deltager i møder, hvor de sikrer, at der er en fælles faglige forståelse. Forudsigeligheden er nødvendig for Kristian, men det er også vigtigt, at vi alle arbejder sammen om det, som giver den største glæde og mening for ham. For eksempel ved han godt, at det er vigtigt at spise sundt, og derfor er det en fin aktivitet, at han hver eneste aften selv er med til at skære sin salat. Men derfra og til at give ham ansvaret for noget med kogende vand det ville være for risikabelt. Med Kristian skal man som medarbejder hele tiden være tre skridt foran og kunne forudse, hvad der risikerer at ske. Et øjebliks uopmærksomhed og så har han måske lige skullet undersøge antennen på radioen og pops, så er den måske lige revet op. Meningsfyldt arbejde Det er ikke svært at rekruttere medarbejdere til jobbet i skoven. Og som Lone Rasmussen konstaterer: Vi er smadderdygtige til det, vi laver. På spørgsmålet om hvad der ville ske, hvis man ikke satte et så stort apparat op omkring Kristian, bliver afdelingslederen først helt stille. Efter en tænkepause siger hun: Man ville formentlig blive nødt til at medicinere ham mere og holde ham mere fast. Måske på en lukket psykiatrisk afdeling? Det ville være etisk og fagligt uforsvarligt, og så er det da meget bedre og mere meningsfyldt at være i det lille hus ved svinget. Hvor det ikke handler om som naboerne ellers frygtede at man isolerer en person, der er farlig. Men snarere om, at man giver en person, der har brug for fred, den ro som betyder, at han ikke bliver farlig for sig selv og for andre, siger Lone Rasmussen. Planen er, at Region Sjællands lejede hus i skoven skal indrettes til at rumme flere enkeltprojekter. Hvis det kan lykkes, vil det være en økonomisk fordel. Der vil kunne spares på personalet, blandt andet om natten. Og det vil betyde bedre forhold for personalet, som ville kunne have gavn af hinanden. Prisen for at have én person i et enkeltmandsprojekt varierer i øjeblikket fra til kroner i døgnet, hvilket svarer til mellem 2,2 og 5,5 millioner kroner om året.