Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Transkript

1 Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges. Plejecenterleder Dorte Sneum var med fra begyndelsen og har sammen med plejecentrets to superbrugere, Pia Christiansen og Ole Meinert, været hovedentreprenører i den proces, det har været at implementere sensorgulvene i plejecenterets hverdag. Alle boligerne var udstyret med sensorgulve, da Tistrup Plejecenter åbnede for fem år siden, og gulvene blev hurtigt en naturlig del af hverdagen. Personalet mærker tydeligt, når der skal laves en netværksopdatering og gulvene for en kort periode er slået fra. Så er det om at finde de gamle rutiner frem, siger plejecenterleder Dorte Sneum. Hun husker, at de ofte kiggede ind til beboerne, når det slet ikke var nødvendigt: Det er beboernes hjem og sensorgulvene kan give beboerne mere privatliv og ro, når de ikke har brug for os. Hvad bliver sensorgulvene brugt til? Sensorgulvene kan indstilles, så de sender besked til personalet i tilfælde af, at der er sket et fald i en af boligerne på plejecenteret. Men sensorgulvene bliver også brugt til meget andet. En kvindelig beboer har ikke brug for fald-funktionen i sensorgulvet, men hun er nervøs for, at der skal komme nogen ind gennem hendes havedør om natten. På hendes sensorgulv er der derfor blevet aktiveret et afgrænset sensorfelt foran hendes havedør. Dermed kan hun sove trygt, fordi personalet kan forsikre hende om, at ingen går ind i hendes bolig, uden at alarmen lyder ude hos nattevagten.

2 Personalet har i visse tilfælde også anvendt de særlige sensorfelter i gulvet, hvis beboere ramt af demens søger meget udenfor, hvilket kan være livsfarligt om vinteren. Det kan også være beboere, som kan finde på at søge ind til andre beboere, der har deres dør åben om natten. Det kan give en del forvirring eller en stor forskrækkelse, hvis en beboer pludselig kommer ind til en anden beboer om natten. Dette kan forebygges ved at aktivere en funktion, så personalet får besked, hvis en specifik beboer forlader sin bolig. Med gulvene har personalet også fået mulighed for at undersøge, hvor meget beboeren har besøgt toilettet i løbet af natten. Hyppige toiletbesøg kan nemlig være et tegn på infektioner, som på denne måde kan blive opdaget og behandlet tidligt. Sensorgulvene er fint i tråd med en rehabiliterende tilgang, fordi personalet ved, at de bliver tilkaldt, hvis en af beboerne f.eks. går på toilettet og får brug for hjælp. I nogle boliger er en særlig toiletfunktion aktiveret, så personalet får besked, hvis en beboer er på toilettet i mere end ti minutter, hvilket kan være tegn på, at beboeren har brug for hjælp. En medarbejder fortæller: Før kunne vi være meget på vagt, hvis vi hørte en beboer pusle rundt i boligen om natten, og måske afbryde på et forkert tidspunkt. På den måde kan sensorgulvene give mere tryghed til personalet og vi kan lade beboere være mere selvstændige. Et usynligt hjælpemiddel Selvom alle beboere har givet informeret samtykke til de aktiverede funktioner i sensorgulvet, er det de færreste beboere, som i dagligdagen tænker over, at de går rundt på moderne velfærdsteknologi. Sensorgulvet er et usynligt hjælpemiddel, som ligner ethvert andet gulv. Inden sensorgulvene blev der anvendt sensormåtter, som kunne lægges på gulvet ved sengen. Ulempen ved disse måtter var, at mange beboere ikke syntes, måtterne var pæne, de begyndte hurtigt at lugte og man kunne risikere at falde i dem. Det er ikke tilfældet med sensorgulvene. Dels ligner de alle andre gulve, dels dækker de et større område af boligen end måtterne og endelig kan de som alle gulve nemt vaskes. De beboere, der er bevidste om, at de har sensorgulvene, oplever en større tryghed, de tør mere og er mere aktive på egen hånd. Når det gælder de beboere, som glemmer, at de har sensorgulvene, er det personalet, der bliver mere trygge og kan give mere plads til den enkelte beboer til at være den han eller hun er. En medarbejder på plejecentret fortæller, at sensorgulvene også kan give anledning til sjove situationer: Det er sket et par gange, at vi er kommet farende to mand høj ind i en bolig midt i kaffe og kage med familien, som kigger forbløffet på os. Så har de

3 måske haft en hund med, som har lagt sig ned på gulvet, eller der er blevet spildt vand på gulvet, som så aktiverer alarmen til os. Heldigvis bliver familiemedlemmer bare glade for, at personalet reagerer så hurtigt og det giver en mere uformel og stærkere relation, når man får grint sammen. Værdighed for den enkelte Ofte ligger der store funktionstab til grund for, at man får behov for en plejebolig. Mange beboere har brug for omfattende pleje og en del af denne pleje handler også om at forebygge, at der sker en beboer noget. Med sensorgulvene kan forebyggelsen af fald ske på beboerens præmisser. Et eksempel er en beboer, som nyder at ligge i sin egen sofa og sove til middag. Sensorgulvet er indstillet, så personalet får besked, når beboeren sætter sine fødder på gulvet. Da hun ofte er svimmel, når hun vågner og kan risikere at falde, er det vigtigt, at personalet kan hjælpe hende op af sofaen. Uden sensorgulvet kunne forebyggelsen af fald have foregået ved, at hun var nødt til at tage sin eftermiddagslur i sin seng med sengehesten oppe. Forebyggelsen ville således handle om at passivisere den enkelte beboer og hindre den ældre i at tage et valg på egen hånd. Udover at støtte beboere i at være aktive i eget liv, kan sensorgulvene også være med til at understøtte værdigheden for den enkelte. Der er beboere på plejecenteret, som selv går på toilettet, men har meget vanskeligt ved at overskue, hvordan man gør sig selv ren efter toiletbesøg. Der kan let opstå situationer, som er meget uværdige for beboeren. Det kan undgås med sensorgulvene, idet personalet får en besked, når beboeren er gået ud på badeværelset og personalet kan således komme i det øjeblik, der er behov for hjælpen. Det kan også hindre unødige konflikter, fordi personalet ellers ville forsøge at forebygge dette ved at lokke en beboer ud på toilettet, før beboeren reelt trænger. Nu er det helt og holdent beboeren, som styrer, hvornår der er behov for et toiletbesøg. Flere beboere har også udtrykt deres overraskelse, når vi lige præcis kommer i det øjeblik, de har sat sig på toilettet, rejst sig fra deres stol eller seng, og de pludselig får brug for hjælp. Så kan det godt virke en smule magisk, at hjælpen så rent faktisk også står klar, uden de har trykket på deres kaldeapparat, siger Dorte Sneum. Sensorgulvene kan på denne måde gøre forebyggelsestiltag mere usynlige og mindre indgribende i den enkelte beboers dagligdag.

4 Proces og perspektiver Vidensdeling og i det hele taget oplæring af nye medarbejdere i, hvad gulvet kan og hvordan det virker, er noget, personalet på Tistrup Plejecenter er opmærksomme på. Hvert halve år er der undervisning i sensorgulvene for nye medarbejdere og for medarbejdere, som gerne vil opdateres. Det at forstå hvorfor og hvordan sensorgulvene skal bruges i dagligdagen er en proces alle skal igennem. Der er blevet foretaget justeringer undervejs. Dels har man været nødt til at justere hvor sensitive gulvene er, fordi plejecentret har en kat, som i begyndelsen kunne udløse alarmen, når den lagde sig på et gulv. Dels har man indført, at sensorgulvet tænder automatisk en halv time efter, det har været slukket. Et sensorgulv skal altid være slået fra, når det bliver vasket, fordi gulvet vil registrere vand på gulvet som en utilsigtet hændelse, men det er ikke altid, man har husket at slå sensorgulvene til igen efter vask. Det er der således rådet bod på nu med en automatisk tændefunktion. Med sensorgulvene kommer der ofte nye opdagelser af, at gamle arbejdsgange og rutiner kan ændres. F.eks. kan det frigøre tid og fjerne mange bekymringer fra personalet, at vide, at man bliver tilkaldt i det helt rigtige øjeblik. Derfor har personalet også fået mulighed for at overveje nærmere, hvordan tiden bliver brugt sammen med beboerne. Der har også været overvejelser angående kald. Skal alle beboere automatisk have et kaldeapparat på armen eller om halsen, eller er det i flere tilfælde blevet overflødigt med et kaldeapparat, fordi sensorgulvene kan give personalet besked, hvis noget er galt? Sensorgulvene påvirker personalekulturen og hvad der forbindes med god faglighed. Det er en proces, som først lige er begyndt. En af de omsorgsopgaver, som sensorgulvene har været med til at sætte spørgsmålstegn ved er, om det er ensbetydende med god faglighed at besøge beboerne rutinemæssigt dag og nat. I dag kan god faglighed i højere grad være forbundet med værdier om, at fastholde det liv, den enkelte har været vant til i så lang tid som muligt, med plads til privatliv. Sensorgulvene passer på alle måder godt ind i de rammer, hvor man værdsætter at fastholde det liv den enkelte levede, før de kom på plejecenter. Mere teknologi, tak! Selvom implementeringen og nye måder at bruge sensorgulvene på fortsat er ved at blive udforsket på Tistrup Plejecenter, har man også opmærksomheden rettet mod andre former for velfærdsteknologi. Allerede nu har plejecenteret en del teknologi, som udover sensorgulvene gør hverdagen lettere for både personale og beboere. Det handler blandt andet om automatisk tørre-skyl toilet, alle boliger har automatiske døre, som åbnes med en chip, medicinen styres på en IPad og personalet modtager kald fra beboerne på smartphones.

5 Men der er ønske om at kunne få gavn af endnu flere teknologiske løsninger. Det kunne f.eks. være elektroniske målebleer, så man ikke behøver gå ind og vække beboere unødigt for at se, om bleen skal skiftes om natten. Det handler ikke om at kunne spare fem bleer i døgnet, det handler om værdighed og retten til at leve sit liv uden nogen blander sig mere end højst nødvendigt, siger Dorte Sneum. Min veninde er dårligt gående og kan godt falde. For hende er det en rigtig god ting med de sensorer. Jeg kan også godt gå og skvatte selvom mine ben er gode nok. Det er trygt. Jeg kan ikke se noget negativt ved det.