Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt
|
|
- Maja Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L /14) d. 9. september Indgrebet i hovedtræk Indgrebet har blandt andet følgende alvorlige konsekvenser for skatteydere, som anvender virksomhedsordningen: For personer med negativ indskudskonto mistes retten til at opspare i ordningen fra og med 11. juni Dette gælder dog ikke for personer, som i 2014 anvendte virksomhedsordningen, hvis personen overholder en bundgrænse på kr., medmindre den negative indskudskonto forøges efter 11. juni For personer, som inden 11. juni 2014 har stillet sikkerhed for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen, skal sikkerhedsstillelsen være afviklet senest med udløbet af 2017, dog formentlig ikke hvis sikkerhedsstillelsen kan rummes i ovennævnte kr. s overgangsregel. Er sikkerhedsstillelsen ikke afviklet inden da, skal opsparet overskud fra perioden 11. juni 2014 til og med 2017 beskattes med virkning for For virksomhedsejere, som efter 11. juni 2014 stiller sikkerhed med virksomhedsaktiver for privat gæld er udgangspunktet, at sikkerhedsstillelsen medfører beskatning med det laveste af følgende beløb: sikkerhedsstillelsen eller gælden, som sikkerhedsstillelsen står til sikkerhed for.
2 2 Rentekorrektion beregnes fra 2015 med en højere sats, idet der tillægges 3 % til kapitalafkastsatsen Skatteministeren har efter vedtagelsen af loven overfor Skatteudvalget besvaret en række spørgsmål, som ændringen har givet anledning til, og som ikke i første omgang blev besvaret i lovforarbejderne. I det følgende kommenteres nogle af ministersvarene og enkelte andre problemstillinger, som indgrebet har medført. Forståelsen af kr. s grænsen Som en undtagelse til forbuddet mod opsparing ved negativ indskudskonto gælder, at virksomhedsejer ikke mister adgangen til at opspare, hvis virksomhedsejeren holder sig under en bagatelgrænse. Bagatelgrænsen går ud på, at virksomhedsejere trods en negativ indskudskonto ikke mister retten til at opspare i virksomhedsordningen, hvis den negative indskudskonto med tillæg af sikkerhedsstillelse pr. 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse og har følgende ordlyd: Stk. 5 og 8 og 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger kr. Uanset 1. pkt. finder 1, nr. 6, dog anvendelse fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Ifølge ordlyden måles kr. s grænsen på såvel primo som ultimo indkomståret med tillæg af sikkerhedsstillelse pr. 10. juni Det fremgår ikke, at det er indskudskontoen for 2014, som indgår i målingen, idet det alene er sikkerhedsstillelsen for hvilken der er fikseret en måledato, nemlig 10. juni 2014.
3 3 Ud fra en ren lovfortolkning bør det betyde, at personer, som i 2014 overskred kr. s grænsen, har mulighed for i et senere indkomstår, fx 2015 eller 2016 at bringe sig under grænsen med den virkning, at der kan spares op i det følgende år, hvor den negative værdi af indskudskontoen primo og ultimo sammen med tillæg af sikkerhedsstillelse pr. 10. juni 2014 er maksimum kr. En sådan forståelse modsiges ikke af lovbemærkningerne, idet disse ikke forholder sig til problemstillingen. Skatteministeren har imidlertid uden nærmere begrundelse i sit svar på spørgsmål 588 til Skatteudvalget lagt til grund, at det afgørende er, at skatteyder i 2014 er bragt under kr.s grænsen, jf. uddrag fra spørgsmål og ministersvaret: Vil ministeren oplyse, hvordan bagatelgrænsen i 3, stk. 6, i lov nr. 992 af 16. september 2014 skal fortolkes i en situation, hvor indskudskontoen primo 2014 udgør kr., sikkerhedsstillelserne pr. 10. juni 2014 udgør 0 kr., og hvor indskudskontoen ultimo 2014/primo 2015 udgør kr.? Der er ingen bevægelser på indskudskontoen i 2015, så indskudskontoen ultimo 2015 udgør fortsat kr. Kan der ske opsparing af overskud i 2015, når den numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret (2015) ikke overstiger kr.? Uddrag fra svar: Med henvisning til ovenstående finder bagatelgrænsen i 3, stk. 6, derfor ikke anvendelse i det konkrete eksempel, allerede fordi den numeriske værdi af den negative saldo på ind-skudskontoen primo indkomståret 2014 overstiger kr. Det forudsættes herved, at indkomståret 2014 er det indkomstår, hvori det skal vurderes, om bagatelgrænsen er overskredet. Svaret på det stillede spørgsmål er derfor, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med kr. Det vil først være muligt for den skattepligtige igen at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret.
4 4 Uanset at ovennævnte svar strider imod ordlyden af lovteksten, må ovennævnte betyde at SKAT vil administrere loven i overensstemmelse med ministersvaret. Det betyder, opsparingsretten fra og med 11. juni 2014 mistes for personer, som ikke på de relevante måletidspunkter, dvs. primo 2014 og ultimo 2014, begge med tillæg af sikkerhedsstillelse pr. 10. juni 2014 er under grænsen. For personer, som ikke enten i forbindelse med selvangivelsen for 2013 eller som led i retten til omvalg efter L 200 ( 3, stk. 8), har bragt sig under kr. s grænsen, er opsparing fra og med 11. juni 2014 dermed betinget, af at indskudskontoen er bragt i 0 ultimo året før. Er indskudskontoen bragt i 0 kr., er fortsat sikkerhedsstillelse fra før 11. juni 2014 ikke til hinder for opsparing, forudsat at sikkerhedsstillelsen er bragt til ophør senest med udløbet af 2017, For personer, som opfylder kr. s grænsen, er der ikke noget krav om at sikkerhedsstillelse, som kan rummes indenfor kr. s grænsen bringes til ophør med udløbet af 2017, Konsekvenserne af sikkerhedsstillelse Ifølge ordlyden af VSL 10, stk. 6 og de oprindelige lovbemærkninger til bestemmelsen er konsekvensen af at skatteyder stiller sikkerhed for privat gæld med virksomhedens aktiver, at virksomhedsejeren anses for at have hævet et beløb i hæverækkefølgen, som svarer til sikkerhedsstillelsen, dog max. gælden. Det vil sige, at den oprindelige hensigt var en hævning i den ordinære hæverækkefølge. Undervejs i lovbehandlingen ændrede ministeret imidlertid opfattelse af hvilke konsekvenser en sikkerhedsstillelse skulle have, idet man nu i en række ministersvar og i betænkningen pludselig anførte, at sikkerhedsstillelse skal have den konsekvens, at et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen, dog max gælden skal tillægges virksomhedens indkomst og overføres til beskatning hos den erhvervsdrivende uden om hæverækkefølgen.
5 5 Det vil sige, at virksomhedsejeren beskattes af sikkerhedsstillelsen uanset at virksomheden ikke har haft overskud. Der er dermed tale om fiktiv beskatning. Tilsyneladende var det ministerets opfattelse, at ovennævnte ændring af lovforslaget kunne gennemføres uden at ændre lovtekstens ordlyd. Ordlyden af 10, stk. 6 blev således ikke ændret, og i den vedtagne lov fremgår fortsat at sikkerhedsstillelse alene skal medføre en hævning i den ordinære hæverækkefølge. Ministeriet mener dermed, at samme ordlyd i lovteksten kan læses på to helt modsat rettede måder, hvilket forekommer mildest talt bekymrende. FSRs påpegning af den manglende lovhjemmel har dog prellet af på ministeriet, idet ministeriet ved svar af 6. oktober 2014 til FSR har tilkendegivet, at man ikke finder, at lovteksten hindrer beskatning i overensstemmelse med betænkningen, men at man overvejer en lovmæssig præcisering af lovteksten. Vedrørende afklaring af begrebet sikkerhedsstillelse Under lovforslagets behandling blev der rejst en del spørgsmål om afgrænsningen af, hvornår der anses for at være sket en sikkerhedsstillelse. Mens der ikke er tvivl om, at en egentlig pantsætning af virksomhedsaktiverne falder under indgrebet, har det givet anledning til stor tvivl om, i hvilket omfang andre dispositioner kan sidestilles med sikkerhedsstillelse. Under lovbehandlingen af L 200, blev der stillet spørgsmål i forhold til følgende: Bankernes generelle modregningsadgang Alskyldserklæringer (når debitor skriver under på, at sikkerheden stilles for enhver gæld, som låntager allerede har eller får overfor kreditor) Negativ pledge (når debitor underlægges et pantsætningsforbud)
6 6 Ministerens svar var ikke så klare som det kunne ønskes, jf. om bankers modregningsret og alskyldserklæringer i SAU-spørgsmål 32 og spørgsmål 54. Ifølge ministersvarene er en alskyldserklæring, en generel modregningsret eller en negativ pledge som udgangspunkt ikke i sig selv tilstrækkeligt til at udløse beskatning, men efter en konkret vurdering kan udgangspunktet fraviges, sådan at beskatning alligevel kommer på tale. Ministeren afviste imidlertid at komme med objektive kriterier for, hvad der skal til, for at udgangspunktet fraviges, jf. uddrag fra ministerens svar på spørgsmål 54: Som det fremgår af høringsskemaet, er udgangspunktet, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang, ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det er dog nødvendigt, hvis indgrebet skal være effektivt, at dette kun er udgangspunktet. Hvis eksempelvis et arrangement i et pengeinstitut har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende, vil en sådan modregningsadgang kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, f.eks. hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den private gæld. Det er ikke muligt at opstillet objektive kriterier for, hvornår der foreligger sådan en sammenhæng. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, der afgør, om der foreligger en sådan sammenhæng, at der ses at være en klar sammenhæng mellem Ministeren er efterfølgende blevet forespurgt om hvorvidt påtagelse af kaution (for andres gæld) kan udløse beskatning efter virksomhedsskatteloven, og som man kunne frygte, er ministersvaret heller ikke på dette område klart. Det fremgår således også her, at kaution som udgangspunkt ikke er en sikkerhedsstillelse, men tilsvarende gælder også her, at det er uklart, hvornår udgangspunktet fraviges, jf. ministerens svar på SAUspørgsmål 247:
7 7 Det fremgår af virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, at Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning virksomhedsskattelovens 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen. I Juridisk Vejledning, C.C har SKAT beskrevet sin opfattelse af praksis. Hvor ministersvarene alle forholder sig til en positiv disposition, dvs. et aftalegrundlag fx modregningsret, alskyldserklæring eller kaution, så går SKAT muligvis skridtet videre, idet SKAT muligvis åbner op for at der kan blive tale om beskatning, hvis forhold i øvrigt taler herfor. Det ser således ud til at SKAT er af den opfattelse, at der ikke behøver at foreligge et aftalegrundlag, men at andre forhold også kan inddrages, jf. uddraget: Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i VSL 10, stk. 6. Er der ved siden af sikkerheden i aktiver, som indgår i virksomheden under virksomhedsordningen, stillet sikkerhed for den private gæld i private aktiver med en værdi svarende til gældens kursværdi, vil det være udgangspunktet, at der ikke anses at være stillet sikkerhed for privat gæld i den forstand, som omhandles i VSL 10, stk. 6.
8 8 Det er tvivlsomt om SKAT af egen drift kan udvide området, og beskatte uden et aftalegrundlag, men hvis det er det, som SKAT tilsigter med formuleringen, må det have formodningen i mod sig at dette er en mulighed. Sammenfattende må imidlertid gælde, at beskatning efter 10, stk. 6 som altovervejende hovedregel kræver, at der skal være etableret en egentlig sikkerhedsstillelse. Det betyder modsat, at der som udgangspunkt ikke anses for at være en sådan sammenhæng mellem muligheden for at optage private lån og indestående i virksomhedsordningen, at virksomhedens aktiver uden aftale herom ligger til sikkerhed. Som en undtagelse hertil gælder, at andre aftaler, fx modregningsret efter en konkret vurdering også kan blive bedømt som en sikkerhedsstillelse. En sådan bedømmelse må imidlertid forudsætte, at en sådan anden aftale også civilretligt skal kunne bedømmes som en sikkerhedsstillelse, da det må være en forudsætning for beskatningen, at kreditor kan gøre sikkerhedsstillelsen gældende i en retssag. I den sammenhæng er det naturligvis også en forudsætning, at kreditor har adgang til aktiver, som kan ligge til sikkerhed, hvilket i realiteten vil sige, at virksomhedsejeren skal have et ubehæftet indestående hos den kreditor, som yder kredit. Bevisbyrden for at der civilretligt eksisterer en sikkerhedsstillelse må påhvile SKAT. Det samme gælder for så vidt angår påtagelse af kaution, nemlig at påtagelse som udgangspunkt ikke i sig selv anses for en sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver, men at en kaution konkret kan blive bedømt som sikkerhedsstillelse. SKATs fravigelse af ovennævnte udgangspunkt må derfor som minimum forudsætte følgende: - at der foreligger et aftalegrundlag, som i realiteten giver kreditor en sikkerhedsstillelse i indestående i virksomhedsordningen, - at der i virksomhedsordningen eksisterer et virksomhedsaktiv med en friværdi, som kreditor kan udøve samme ret over som, hvis der var stillet formel sikkerhed, og
9 9 - at SKAT kan løfte bevisbyrden for at det utvivlsomt er aftalegrundlaget og rådigheden over virksomhedsaktivet, og ikke andre forhold, som har givet grundlag for den private kredit. Svigter en af betingelserne, må det være udelukket, at SKAT kan beskatte efter reglerne om sikkerhedsstillelse. Har virksomhedsejeren fx optaget et privat lån på 1 mio. kr., men indestår der fx kun 100 tkr. i banken må det have formodningen imod sig, at indeståendet har været en betingelse for lånet. Kreditors rådighed over et virksomhedsaktiv Det er vigtigt at notere sig, at SKATs adgang til at fortolke en sikkerhedsstillelse ind naturligvis forudsætter, at der foreligger aktiver i virksomhedsordningen som kan anses for at være stillet til sikkerhed. Beskatning efter VSL 10, stk. 6 kræver dermed at der er aktiver i virksomhedsordningen, som dels har en friværdi, og at kreditor har mulighed for at råde over aktiverne på samme måde som via en sikkerhedsstillelse. Er virksomhedens aktiver i forvejen fuldt belånt, må det allerede her følge at der ikke kan anses for at være stillet sikkerhed, fx som følge af modregningsadgang, jf. ministersvar på SAU-spørgsmål 249. Tilsvarende gælder, hvis virksomhedsejeren ikke har et virksomhedsindestående hos kreditor, dvs. banken på måletidspunktet. Også her må det følge, at en fx modregningsret ikke kan blive bedømt som en sikkerhedsstillelse med virksomhedens aktiver, da der ikke findes et aktiv, som banken kan modregne i. Det er også vigtigt at notere sig, at såfremt der er stillet privat sikkerhed for lånet, vil der heller ikke kunne ske beskatning, da lånet så er sikret med midler uden for virksomhedsordningen.
10 10 I det omfang virksomhedsejeren har rådighed over andre midler end virksomhedens midler, herunder en løbende indkomst, som er tilstrækkelig til at rumme/servicere de private lån, må det tilsvarende være udelukket at indfortolke en sikkerhedsstillelse uden positiv aftale herom. I den forbindelse må det gælde, at mellemregningskontoen og beløb hensat til senere hævning anses for at høre til privatøkonomien, sådan at private lån, der kan rummes heri (sammen med anden privat friværdi) ikke anses for sikret i virksomhedens aktiver, medmindre der positivt er foretaget en sikringsakt i virksomhedsaktiverne. Vedrørende belåning af privatboligdelen af en blandet ejendom, landbrug mv. Forbuddet mod sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for privat gæld, indeholder en række undtagelser. En af undtagelserne skal sikre, at blandede ejendomme kan belånes uden at dette udløser beskatning efter 10, stk. 6. Ved optagelse af lån i en blandet ejendom, fx en landbrugsejendom, som både indeholder erhvervsdel og ejeren beboelse, gælder at lånet hæfter på hele ejendommen, og konsekvensen er herefter, at erhvervsdelen også lægger til sikkerhed for den del af lånet, som ligger udenfor virksomhedsordningen (svarende til boligdelen). Virksomhedsskattelovens 10, stk. 8 fastslår at forbuddet mod sikkerhedsstillelse gælder for gæld med pant i ejendomme omfattet af 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. Som det fremgår ovenfor, kan ejeren af en blandet ejendom altså optage lån i privat regi med sikkerhed i ejendommen, forudsat at lånet kan rummes i den højeste af følgende værdier:
11 11 Den offentlige ejendomsværdi for boligdelen med tillæg af efterfølgende afholdte forbedringsudgifter på boligdelen, eller Den kontante anskaffelsessum for boligdelen (dvs. den del som ligger uden for virksomhedsordningen) Det er ikke klart om der til den kontante anskaffelsessum kan medregnes forbedringsudgifter, eller om den kontante anskaffelsessum er den oprindelige købs- eller opførelsesudgift for ejendommen. I normal skatteretlig terminologi gælder det sidste, og udgangspunktet er derfor muligvis, at det er den oprindelige anskaffelsessum, som skal anvendes som sammenligning. Målingen foretages på tidspunktet for sikkerhedsstilelsen for lånet, og ovennævnte værdier sætter derfor en grænse for hvor store lån en virksomhedsejer kan optage med sikkerhed i boligdelen, som jo her er et privat aktiv. Problemet bliver i denne sammenhæng, at evt. friværdi ikke kan belånes, medmindre friværdien kan rummes i en af ovennævnte værdier. Dette må anses for at være en ret stor indskrænkning af virksomhedsejernes privatøkonomi. Dette gælder naturligvis særligt i en periode, hvor den offentlige ejendomsvurdering er fastfrosset i forbindelse med udvikling af nyt vurderingssystem. Fastfrysningen af ejendomsvurderingssystemet har dermed den uheldige konsekvens, at det i en længere årrække vil fastlåse grænserne for belåning af boligdelen. Reparation af utilsigtet sikkerhedsstillelse I tilfælde, hvor virksomhedsejeren efter en konkret vurdering anses for at have stillet sikkerhed, fx via en modregningsadgang, vil der efter forfatterens opfattelse være adgang til at reparere i medfør af skatteforvaltningslovens 30. Efter denne bestemmelse har en skatteyder et retskrav på at ændre selvangivelsesvalg, i det omfang valgene har ført til en utilsigtet beskatning. Fristen for at kræve omvalg er 6 måneder fra afgørelsen om den utilsigtede beskatning.
12 12 Viser det sig at virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld, vil der efter forfatterens opfattelse være mulighed for at reparere dette via 30, jf. praksis for fri bil, hvor en skatteyder har ret til at tage bilen ud af virksomhedsordningen med tilbagevirkende kraft, hvis SKAT beskatter virksomhedsejeren af fri bil. En reparationsmulighed i forhold til 10, stk. 6 kunne fx gå ud på at gælden og låneprovenuet anses for etableret i virksomhedsordningen, hvorefter låneprovenuet efterfølgende anses for hævet i det omfang provenuet er anvendt til private formål. En anden reparationsmulighed kan være at tage indeståendet (dvs. bankkontoen) ud af virksomhedsordningen, hvilket vil indebære at kontoen anses for hævet. Dette vil medføre, at beskatningen af sikkerhedsstillelsen bortfalder, og at virksomhedsejeren i stedet beskattes af en hævning i den ordinære hæverækkefølge. Alternativt kan overvejes at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens 29, men her vil adgangen til reparation kræve en ændring af den underliggende civilretlige aftale, og derudover at betingelserne for omgørelse er opfyldt i øvrigt. Konklusion Ovenfor er gennemgået et udpluk af de uafklarede problemstillinger, som er opstået som led i indgrebet i virksomhedsordningen. Den manglende afklaring har vidtrækkende konsekvenser, da usikkerheden kan hindre ellers fornuftige økonomiske dispositioner. Efter forfatterens opfattelse må utilsigtet beskatning i visse situationer kunne repareres efter skatteforvaltningslovens 30. o
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder
Læs mereSkatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014
Læs mere30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS
30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for
Læs mereSom beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).
Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereSkatteudvalget L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 200 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt 5. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven.
Læs mereSkatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet
Læs mereÆndring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??
Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer
Læs mereVirksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR
- 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse
Læs mereVirksomhedsskatteordningen stuehus SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR og SKM SR
- 1 Virksomhedsskatteordningen stuehus SKM2015.805.SR, SKM2016.5.SR, SKM2016.44.SR, SKM2016.45.SR og SKM2016.69.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har ved en række bindende svar
Læs mereIngen dummebøder i virksomhedsskatteordningen
- 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereLovforslaget indeholder følgende elementer
RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse
Læs mereVirksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014
Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle
Læs mereSkatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereIndgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen
Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000
Læs mereIndskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 31. marts 2016
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 31. marts 2016 Forslag til lov (L 123) om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
2013/1 BTL 200 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. september 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte
Læs mereBindende svar - Sikkerhedsstillelse - Virksomhedsskatteordningen
AFG nr 9408 af 26/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: 15-3079061 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Bindende svar - Sikkerhedsstillelse -
Læs mereViden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014
Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen
Læs mereVirksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen
Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus
Læs mereÆndring af virksomhedsskatteloven
Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven
Læs mere2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 9 Offentligt Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. september 2014 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren)
Læs mereLov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.
Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis
Læs mereOmgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR
1 Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM2010.730. LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tillod ved en kendelse af 18/8 2010, at en hævning på en bankkonto omfattet
Læs mereSkatteministeriet har den 5. oktober 2015 fremsendt ovennævnte forslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. november 2015 Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven
Læs mereFinansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget L200 i høring og skal takke for muligheden for at kommentere på dette lovforslag.
Skatteministeriet Pr. e-mail: Juraogsamfundsoekonomi@skm.dk SF@skm.dk MJR@skm.dk Høringssvar til L200 Ministeriets j.nr. 13-0250471 9. juli 2014 Finansrådet har den 11. juni 2014 modtaget lovforslaget
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereNår virksomhedsejeren går på pension
- 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereFraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR
- 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende
Læs mereUdlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser
- 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen
Læs mereOptimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter
Hotel Bredehus, Bredsten den 23. oktober 2015 Optimer dine skattemæssige forhold - Deltidsbrug for kødkvægsbedrifter Ved Chefrådgiver Anna Boel, LMO Dagens program Mindre landbrug dyrt i skat Skat er aktive
Læs mereRekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.
-1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereFradrag for tab på udlån til ven
- 1 Fradrag for tab på udlån til ven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læste med stor interesse artiklen af den 29. oktober 2016 om Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender hvor
Læs mereTfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?
TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereSkatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige
Læs mereSkatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereOmgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B
1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.
Læs mereFraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende
- 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,
Læs mereLovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. august 2016 Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre
Læs mereKILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereRÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT
RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Fejlagtigt valg af beskatningsform ved omdannelse - berigtigelse af fejl begået af revisor - genoptagelse - SKM2016.165.HR, jf. tidligere SKM2015.438.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Læs mereSkattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura
Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig
Læs mereVirksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129
- 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereUdkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H
SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt
Læs mereFolketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Læs mereSalg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.
- 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,
Læs mereSkatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs mereAfståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR.
1 Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM2009.294SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance
Læs mereH Ø R I N G. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. Att. Fuldmægtig Sune Fomsgaard
H Ø R I N G Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att. Fuldmægtig Sune Fomsgaard Høringssvar vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende
Læs mereHermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte
Skatteudvalget 2018-19 L 115 Bilag 10 Offentligt 19. december 2018 J.nr. 2018-1147 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 115 - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes
Læs mereForslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereSkatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereJannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer
Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereRekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.
- 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som
Læs mereÆndringsforslag. Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 115 Folketinget
Skatteudvalget 2018-19 L 115 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2018-19 Ændringsforslag stillet den 19. december 2018 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring
Læs mereSpar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Læs mereK e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet.
Den 14. juni 2010 blev der i sag nr. 47/2009 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereArbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.
Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler
Læs mereSkatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 22 Offentligt J.nr. 2007-711-0001 Dato: 10. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Værdi af fri rådighed over lejlighed i uudstykket udlejningsejendom efter hovedaktionærreglerne (direktørreglen) - Landsskatterettens kendelser af 16/8 2016, jr. nr. 11-0303568, 11-0303569, 11-0303570
Læs mereGenanbringelse - anbringelse i ægtefælles ejendom - ejendom i Frankrig fraflytning og tilflytning henstand - SKM SR
- 1 Genanbringelse - anbringelse i ægtefælles ejendom - ejendom i Frankrig fraflytning og tilflytning henstand - SKM2012.490.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets bindende svar
Læs mereSkattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II)
Skattelovforslags-katalog fra regeringen Regeringen offentliggjorde i går sit lovprogram for det kommende folketingsår. Skatteministeren leverede 24 lovforslag til lovprogrammet. Fokus er ifølge skatteministeren
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere
Læs mereYderligere bemærkninger til ændringsforslag til L200 Skatteministeriets j. nr. 13-0250471
Folketingets Skatteudvalg: Udvalgssekretær Tina Grønlund pr. e-mail: tina.gronlund@ft.dk Skatteministeriet: Juraogsamfundsoekonomi@skm.dk Fuldmægtig Sune Fomsgaard Pr. e-mail: sf@skm.dk Chefkonsulent Mogens
Læs mereGuide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)
Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...
Læs mereBeskatning af aktionærlån
- 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereDisciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)
Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereGenerationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.
Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen
Læs mereOverordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K
Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,
Læs mereHøringssvar fra SEGES
Skatteministeriet Jura og Samfundsøkonomi Jeres J.nr. 15-1386553 4. marts 2016 Høringssvar fra SEGES SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Der henvises til selvstændigt høringssvar af
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereOmbudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Læs mere