til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

Transkript

1 Generelt Typer El-kogeplader bruges til kogning og stegning. Der findes flere variationsmuligheder, afhængig af de enkelte forbrugeres ønsker. Der findes følgende typer: - Spiralkogeplader - Massekogeplader - Glas/keramiske kogeplader med - Glas/keramiske kogeplader med halogen og glødetråd - Glas/keramiske kogeplader med induktion Spiralplade Masseplade Spiralpladen består af et rør, der er formet som en flad spiral. I røret ligger to varmelegemer og en ledning i en isolerende masse. Varmen skal kun ledes gennem den tynde rørvæg, og spiralen vil hurtigt blive så varm, at den gløder. Denne type solgtes tidligere og er derfor ikke så almindelig i dag. Massepladen er fremstillet af støbejern og er på oversiden helt plan, med fine riller. Varmelegemerne ligger i fordybninger på pladens underside, helt omgivet af en isolerende masse. 1-28

2 Glas/keramisk plade Den glas/keramiske plade består af en speciel hærdet, ca. 4 mm tyk glasplade, som er nedfældet i en ramme. Under denne ligger varmelegemerne, som presses op mod glaspladen. Varmelegemerne kan være af typen glødetråd eller induktion. Opbygbing og virkemåde Masseplader Almindelige plader Der findes forskellige massepladetyper, som almindelige plader, termostatplader, simmerstatplader m.fl. Opbygningen er som vist: I brugsanvisningen for moderne el-komfurer er det fremhævet, at nogle af kogepladerne har en særlig kort opvarmningstid. Disse plader kaldes hurtigplader, minutplader eller plusplader. 2-28

3 Pladerne har særlig stor effekt. For at kunne få betegnelsen hurtigplade må f.eks. en 15 cm kogeplade ikke bruge over 165 W timer til at opvarme 1 liter vand fra 20 /C til 95 /C på 7 min. Hurtigpladerne er mærket med en rød plet på midten af kogepladerne. 5-trins regulering De ældre plader er 5-trins regulerede. Her er der kun 2 varmelegemer. Trin 0: afbrudt Trin 1: R1 + R2 i serie (den største modstand) Trin 2: R1 (den næststørste modstand) Trin 3: R2 (den trediestørste modstand) Trin 4: R1 parallel med R2 (den mindste modstand) Som det ses, er modstanden størst på trin 1 og mindst på trin 4, hvilket igen vil sige, at strømmen og effekten bliver større, jo større trin man vælger. 3-28

4 De mere moderne masseplader er 7-trins regulerede. Her er der 3 varmelegemer. Som eksempel kan nævnes at modstandene i en 1000 W, 145 mm kogeplade for 220 V er: Som eksempel kan nævnes at modstandene i en 1000 W, 145 mm kogeplade for 220 V er: R1 = 193 S R2 = 193 S R3 = 97 S mens modstandene for 380 V er: R1 = 579 S R2 = 579 S R3 = 291 S 4-28

5 Termobeskyttelse af hurtigplader Nogle hurtigplader har indbygget termorelæ, som afbryder for spændingen til det ene varmelegeme, hvis kogepladen bliver for varm. Når temperaturen falder, kobler relæet til igen. Nedenstående er vist i kurver over kogepladens overfladetemperaturer i forhold til tiden. Der er anvendt 3 forskellige gryder, og der er 2 1 vand i hver gryde. â Gryde Bundtykkelse af gryde Termobeskytter Stål emaljeret med afdrejet bund ã Stål helt emaljernet 0,8 mm ä Stål helt emaljernet 1.8 mm 0,1 mm Forbliver inde Forbliver ude slutte-bryde Forbliver ude efter opvarmning 5-28

6 Termostatplade På komfuret kan een eller flere plader være termostatstyret. Termostatplader er trinløst regulerede og har derfor mange indstillingsmuligheder. Virkemåde for termostatplade med føler Kogepladerne består af 2 varmelegemer med hver sin afbryder (1 og 2). De 2 afbrydere fungerer således, at begge afbrydere er sluttede, nær der sættes spænding på kogepladen. Varmelegemerne varmer hurtigt pladen op, og hele effekten er således tilsluttet, lige meget hvilken indstilling man vælger på termostatknappen. De 2 afbrydere er finjusteret således, at når termoføleren på kogepladen føler en vis temperatur, vil bælgen i afbryderen være udvidet så meget, at det store varmelegeme (2) kobles fra. Temperaturen reguleres derefter udelukkende ved hjælp af det lille varmelegeme (1), idet afbryderen (1) afbryder, når bælgen er tilstrækkelig udvidet og slutter, når bælgen har trukket sig sammen igen. 6-28

7 Brug af termostatplade: Termostatplade med føler 7-28

8 Temperaturforløbet for kogeplade med føler Simmerstatregulering Simmerstater kan anvendes til regulering af kogeplader i stedet for omskiftere med faste indstillinger. En simmerstat er et regulerbart forsinkelsesrelæ. Simmerstaten består af et bimetalelement, en arbejdskontakt og en reguleringsskive. Varmeviklingen på bimetalrelæet er parallelforbundet med brugsgenstanden, dette betyder, at bimetallet opvarmes og påvirker efter en vis tid arbejdskon så anlægget bliver spændingsløst. Bimetallet afkøles, og arbejdskontakten sluttes påny, hvorved processen gentages. Ved at ændre bimetallets vandring opnås længere eller kortere kontakttid og dermed større eller mindre energiafgivelse i brugsgenstanden. 8-28

9 På denne måde er det muligt at foretage en trinløs regulering ved at ændre på eguleringsskivens stilling. Simmerstatreguleringen anvendes meget ved regulering af glasplader i stedet for brug af traditionelle termostater med følere. Åsagen er, at termostatfølere ikke føler varmen på gryderne, men derimod på undersiden af glaspladen. Kogeplader med opkogningsautomatik Simmerstatregulering kan kombineres automatik. Knappen kan drejes højre eller venstre rundt og muliggør en hurtig opkogning selv ved lav indstilling (opkogningsautomatik). 9-28

10 Når man arbejder uden at bruge automatikken, stilles først ind på den højeste indstilling til opkogning og derefter reguleres ned på det trin (1-7), hvor maden kan færdigtilberedes. Skrues der ned på det rigtige tidspunkt, sparer man energi og undgår, at maden overophedes. Betjening med opkognings automatik Ved en indstilling i området: "viderekogning og opvarmning" (1-7), som ved overgang til 8 er tydelig adskilt ved en mærkbar markering, kan opkogningsautomatikken kobles til ved at trække ud i knappen. Opkogningsautomatikken sørger da for, at der de første ca. 9 minutter tilføres ca. 5 x indstillet værdi for at få en hurtigere opkogning. Når opkogningsautomatikken (ca. 9 min.) er udløbet, fortsætter opvarmningen automatisk på det indstillede trin i området 1-7. Det betyder, at man kun behøver at indstille knappen een gang og kan lade maden passe sig selv til den er kogt færdig. Det er selvfølgelig vigtigt, at man kender 10-28

11 den indstilling, hvor den benyttede gryde med indhold netop holdes i kog. Efter nogen tids brug vil man have opnået denne erfaring. Opkogningsautomatikken kan afbrydes ved at dreje knappen over 7 til området 8-12, eller ved at dreje ned til 0. Ved at trække knappen ud under en opkogningsperiode forlænges tiden ikke ud over de normale 9 min. Som før nævnt, kan man ikke benytte opkogningsautomatikken ved indstillingerne mellem 8 og 12, da disse trin er beregnet til stegning, hvor man alligevel er i køkkenet

12 Opkogeautomatik Trin 1-7 kan, som det ses, enten betjenes med almindelig simmerstatregulering eller med opkogningsautomatik, som også er simmerstatreguleret, men her er effekten 5 x indstillet tid. Glas/keramiske plader Glas/keramiske plader er et forholdsvist nyt produkt i husholdningen. Materialet er udviklet i forbindelse med rumfartsprojekter, hvor man havde brug for et meget temperaturbestandigt og mekanisk stabilt materiale. Glaskeramikplader er efterhånden afløst af glasplader med mønsterbelægning ovenpå. Pladernes egenskaber er: a. Beholder formen mellem -200 /C og 700 /C. b. Ufølsom mod bratte temperaturskift. c. Særdeles gode gennemstrømningsmuligheder for varmestrålingen. d. Kemisk bestandig, dog ikke overfor sukker. e. Vidtgående stød- og ridsefast, men slidtagekan ikke undgås

13 Der er flere årsager til valg af disse plader, bl.a.: 1. Moderne udseende 2. Forøgelse af arbejdsareal 3. Nem rengøring 4. Nem flytning af potter og pander 5. Ingen syreangreb 6. Sikkerhed gennem varmeafgivelse 7. Automatisk styring Der er dog enkelte ulemper med glas/keramiske plader, bl.a. kan disse ødelægges, hvis skarpe genstande falder ned på pladerne. Sandkorn under en gryde, som trækkes hen over pladen, vil også efterlade ridser. Emaljegryder kan ridse pladen. Årsagen er her, at under fabrikationen dannes luftblærer, som springes under opvarmningen, hvorved gryden bliver ru på bunden

14 Glas/keramiske plader m. glødetrådsvarmelegemer Glødetrådsvarmelegemer styres af simmerstater eler termostater med føler. Forsyningsspændingen var tidlier 2 faser (400 V). Denne spænding er nu ændret til 1 fase + 0 (230 V), idet næsten alle andre lande bruger 230 V

15 2 kogezoner De fleste glaskogeplader har 2 kogezoner. Ved indkobling af regulatorer er det til at begynde med kun den midterste lille varmeenhed der er tilsluttet. Den anden varmeenhed kan f.eks. tilkobles ved at dreje betjeningsknappen til stop i yderstillingen. Ved at dreje knappen tilbage til nulstilling, kobles den anden varmeenhed fra igen. Hvad enten den ene eller begge varmeenheder er indkoblet, så er hele reguleringsområdet til rådighed i begge tilfælde

16 Opvarmning med halogenlys er også brugt. En eller to spiralplader kan her være erstattet af halogenvarmelamper. Halogenvarmelamper består af en glødetråd af tungsten placeret i et halogengasfyldt rør af gennemsigtigt kvarts. Da kvarts kan tåle meget høje temperaturchok, er lamperne forholdsvis robuste. Materialevalg og halogen gør, at sortfarvning af rørets inderside elimineres, lampens levetid forlænges og en høj virkningsgrad sikres i hele lampens levetid - ca timer. Glødetråden udsender hovedsagelig kortbølgede infrarøde stråler med bølgelængder mellem 0,7 og 2,0 micron, ligesom der udsendes synligt lys. Der er nogle langbølgede infrarøde stråler med bølgelængder større end 4,0 micron fra det varme kvartsrør. Halogenvarmelamperne monteres umiddelbart under glaspladen. De lyser kraftigt op, så det er let at se, om der er tændt eller ej. En reflektor under lampen sørger for at ca. 80 % af varmen rettes direkte opad. Temperaturen på glaspladen uden for kogezonen er derfor lav selv med fuld effekt på halogenvarmelamperne. Termostaten regulerer varmen. Halogenvarmelamper er ikke hurtigere til at opvarme maden end med spiralplader. Det kan dog selvfølgelig være en fordel at man kan se, når pladerne er tændt

17 Kombinationen halogen- og siralvarmelegeme Denne kombination er mere velegnet end halogenvarmelamper alene i glaslader. Glas/keramiske plader med induktionsplader Det nyeste indenfor opvarmning af kogeplader er med induktion

18 Induktionsplader er dyre, men så får forbrugeren til gengæld også glæde af en kogesektion, der ikke blot varmer utroligt hurtigt op, men som også bruger omkring 35% mindre energi sammenlignet med de traditionelle opvarmningsformer. Induktionssystemet kaldes også for "den kolde opvarmning", idet der kun dannes varme i det øjeblik kogegrejet er i direkte forbindelse med induktionsenheden. Det har den meget store fordel, at der ikke er nogen restvarme, når gryden fjernes fra kogezonen. El-skema Se appendix Betjening Kogeplader betjenes som vist i brugsanvisningen. Det er meget vigtigt, at man ikke gør fejltagelser, idet f.eks. en kogeplade bliver ødelagt, hvis den bliver tændt uden brug af gryde igennem længere tid. Ligeså kan man blive forbrændt. Der sker hvert år over 3000 ulykker, hvor børn bliver forbrændt enten ved berøring med en varm kogeplade eller, hvor en varm gryde væltes. På de fleste glasplader, er der en indikator, der fortæller, hvis varmefeltet stadig er varmt (restvarme). Betjeningen kan være omskifter, termostat, simmerstat, samt med eller uden ur. Første gang kogeplader tages i brug, tændes de i 3-5 minutter på højeste indstilling uden gryde

19 Gryder Da det er materialet, der har størst betydning for en grydes egenskaber, er det en fordel at vælge gryder i forskellige materialer, så der i det enkelte tilfælde kan vælges den bedst egnede gryde. Aluminium Stålgryder Aluminium er et godt materiale til gryder. Det er let og holdbart, leder varmen godt og fordeler den jævnt. Bundtykkelsen skal være 5 mm. Aluminium er egnet til al madlavning og især til mælkeretter o.lign. der let brænder på. Sure og salte madvarer kan angribe aluminium og man skal derfor ikke opbevare madvarer i sådanne gryder. Aluminium angribes efterhånden ved opvask i maskine. Eloxeret aluminium har fået en overfladebehandling, der danner en beskyttende hinde på metallet. Plastbelægning i aluminiumsgryder bevirker, at maden ikke hænger i og at rengøringen er nem. Plastbelægningen kan være forstærket med metal, så slidstyrken forbedres. Gryden må ikke overophedes og der må ikke benyttes metalredskaber. Belægningen tåler opbevaring af mad. Rustfrit stål er et holdbart materiale men det leder varmen dårligt. Bunden er derfor belagt med aluminium eller kobber for at forbedre varmefordelingen. Rustfrit stål kan anvendes til al madlavning, dog vil mælkemad nemt brænde på. Det tåler opbevaring af mad, dog ikke stærkt salte eller sure madvarer. Tåler opvask i maskine. Gryder af emaljeret stål - eller jernplade - er lette, men fordeler varmen ujævnt, så maden nemt brænder på. Tåler opbevaring af mad. Emaljen kan springe af ved stød, tøropvarmning og temperaturchok

20 Støbejern er tungt, men holdbart. Det fordeler varmen ujævnt, men holder længe på varmen. Er derfor velegnet til stegning. Ubehandlet støbejern beskyttes mod rust ved indsmøring i olie. Emaljeret støbejern har samme brugsegenskaber som almindeligt støbejern, men emaljen tåler ikke stød, tøropvarmning og temperaturchok samt opbevaring af stærkt sure madvarer. Kobbergryder Glas Kobber leder varmen godt, men brugsegenskaberne afhænger af den indvendige belægning og bundtykkelsen. Glas, keramik m.v. leder varmen dårligt, så maden nemt brænder på. Er egnet til kogning af suppe, grønsager o.lign. Tåler opvask i maskine. Grydens udformning Kogeplader og grydestørrelser Det letter både omrøring og rengøring, hvis overgangen mellem bund og sider er let afrundede. Hældekant er praktisk, så der kan hældes af gryden, uden at det løber ned udvendig. Greb og skafter må ikke kunne blive for varme, bakelit, træ og rustfrit stål isolerer godt. Låg skal kunne slutte tæt til grydens kant, så der kan koges med ganske lidt væske. Grebene skal være af et godt varmeisolerende materiale. på et fladt grydelåg kan der varmes fade og tallerkener. Til massekogeplader og glaskeramiske plader skal bunden være tyk og helt plan - helst plandrejet, så varmeoverførslen bliver bedst mulig. Bundens planhed kontrolleres ved at lægge en ret lineal på højkant over bunden. Hvis der fremkommer en sprække på mere end 1 mm, er bunden ikke plan nok

21 Temperaturchok kan få bunden til at slå sig, så den ikke længere er tilstrækkelig plan til masse- eller keramiske kogeplader. Grydens diameter skal være mindst lige så stor - gerne større - end kogepladens diameter, dels for at få den bedst mulige varmeudnyttelse, dels for at lette rengøring ved evt. overkog. Dette er især vigtigt ved de keramiske kogeplader, hvor evt. overkog kan brænde meget fast. Gryden passer i størrelse til kogepladen. Bund af gryde er plan. Rigtig anvendelse. Gryden er for lille i diameter i forhold til kogepladen. Risiko: Kogepladen bliver defekt på grund af overophedning. Virkningsgraden dårlig. Gryden er for lille, og bunden er ikke plan. Risiko: Kogepladen bliver defekt på grund af overophedning. Virkningsgraden dårlig. Gryden er for lille, og bunden er ikke plan. Risiko: Kogepladen bliver defekt pa grund af overophedning. Virkningsgraden dårlig. Gryder til induktionsplader skal være af et magnetisk materiale, f.eks. støbejern. Der kan altså ikke bruges almindelige aluminiumsgryder, rustfrie gryder eller gryder af keramik

22 Tilslutning Inden kogepladerne tilsluttes, tilrådes det, at man nøje gennemlæser brugsanvisningen, således at tilslutningen kan foretages korrekt. På komfurets bagplade eller omkring ledningen, er der normalt informeret om, hvorledes el-tilslutningen foretages. Der er 1 års garanti på kogepladerne, hvis tilslutningen er korrekt. Betingelsen er desuden, at kogepladerne bruges korrekt i henhold til brugsanvisningen. Der er desuden normalt også den udvidede garanti, som gælder for 2. og 3. år, hvor kunden selv må betale et mindre beløb. Hvis kogepladerne har transportskade, skal man omgående rette henvendelse til sin forhandler. Kogeplader, der er nedfældet i køkkenbordpladen, benævnes droppinetter. Betjeningen kan være indbygget i samme plade. Monteringen foretages efter brugsanvisningen. Der findes også droppinetter, hvor betjeningspanelet er separat, f.eks. indbygget forfra i køkkenbordet. Ved termostatplader er kapilarrør fast monteret til betjeningspanelet. Den løse føler monteres da op i kogepladen

23 Vedligeholdelse og engøring Kogepladerne Pladerne skal holdes rene. Dette sker med en hårdt opvreden klud. Tænd derefter pladen et øjeblik, så den tørrer. er grundigere rengøring nødvendig, anvend da en tør skureklud eller svamp (anvend aldrig metalbørste eller metalsvamp). Hvis pladens rustbeskyttelse med tiden afslides, beskyt da pladen påny med syrefri olie eller et af de i handelen værende midler med efterfølgende afbrædning. Overkogning af saltholdige væsker brænder sig fast på kogepladen, hvorved der opstår rustdannelser på kogepladen. Sæt aldrig våde gryder, og læg ikke tildampede låg på kogepladerne. Væsker og damp medfører altid med tiden rustdannelser

24 Glas/keramikkogepladen Pladen er fremstillet af glaskeramik, der har en overflade uden porer, hvilket letter rengøringen. Den farvede belægning, der er på selve glaspladen, vil selvfølgelig, alt efter brugen, kunne slides op og ridses. Sådanne slidmærker er ikke reklamationsberettiget og dækkes ikke af garantien. For at undgå eller mindske dette slid er ens grydevalg meget vigtig. Kogegrej med emaljeret bund vil slide mere på kogepladen end gryder og pander med blødere bund. Kogegrej med bund af rustfrit stål, kobber, støbe jern, aluminium og glas er meget velegnet. Aluminiumsbund kan dog være så blød, at den vil smitte af på glaspladen, men det kan normalt fjernes igen med et egnet rengøringsmiddel. Før pladen tages i brug, skal den rengøres og behandles med et godkendt beskyttelsesmiddel. Dette beskyttelsesmiddel skal indeholde meget silikone. Almindeligvis bør man vente med rengøringen, til pladen er kold eller kun håndvarm, så undgår man også at brænde sig. Det er vigtigt; at pladen poleres helt tør efter aftørring med en fugtig klud. Sørg for, at rester af rengøringsmiddel poleres helt væk, inden pladen opvarmes igen, da opvarmningen kan bevirke, at rengøringsmidlet ætser pladen

25 Kunststofservice/aluminiumsfolie Selv når glaskeramikpladen er meget snavset, er den hurtig og nem at rengøre, hvis man retter sig efter de efterfølgende anvisninger. Bliver pladen fedtet/snavset bør den rengøres hver gang, den er brugt. Brug aldrig skurende/ridsende rengøringsmidler. Undgå at gentage opvarmning af fastbrændte madrester. Lidt snavs og pletter, der skinner perlemoragtigt, kan fjernes med et rengøringsmiddel beregnet til rustfrit stål (f.eks. Vim eller andet blødt flydende skuremiddel). Brug en blød klud og gnid pladen ren med rengøringsmidlet. Vigtigt! Undgå at der strøs sukker på den varme glasplade! Sukker og meget sukkerholdig mad, som f.eks. marmelade, gele, saft og lignende, skal straks - i varm tilstand - fjernes fra pladen for at undgå kemisk reaktion - brug evt. en skraber. Kalkbelægning: Viser der sig en lys brun belægning af kogefeltet, er der tale om kalkbelægning, som er overophedet. Belægningen stammer fra overkog og/eller vådt kogegrej, som stilles på pladen. Belægningen bør fjernes med det samme med førnævnte rengøringsmiddel. Hvis der er tale om en kraftig belægning, er man nødt til at gentage behandlingen flere gange, indtil pladen er helt ren. Service af kunststof må ikke lægges på den varme plade, da det kan smelte fast. Skulle det alligevel ske, skal det fjernes i varm tilstand med en skraber. Bakker og forme af aluminiumfolie må ikke benyttes direkte på glaskeramikpladen. Som skraber kan man benytte en almindelig barberbladsskraber eller metalspartel. Hos en serviceafdeling fås også en skraber i sæt sammen med plejemiddel

26 I husholdningen findes flere forskellige typer skuremidler og skuresvampe. Til glaskeramikpladen skal man være forsigtig, da flere af disse ting kan ridse pladen. Det anbefales at bruge en skuresvamp, da den ikke kan ridse pladen. Pleje (beskyttelse) Der bør gøres mere for glaskeramikpladen end blot at rengøre den. Glaskeramikpladen kræver efter hver grundig rengøring en beskyttelse med specielle beskyttelsesmiddel. Disse midler beskytter pladen ved hjælp af en tynd vand- og smudsafvisende siliconefilm. Herved bliver pladen nemmere at rengøre, og man undgår, at sukker og meget sukkerholdig mad angriber keramikpladen. Benyt aldrig skurepulver og andre skuremidler i pulverform - ståluld - skuresvampe med hård skurevirkning og andre rengøringsmidler, man ikke kender virkningen af. Med disse midler er der risiko for at ridse og beskadige keramikpladen. Ligeledes bør man ikke anvende ovnrensemiddel, blegemiddel, rust- og pletfjerner. Disse specialrengøringsmidler kan i uheldigste fald ødelægge overfladen på glaskeramikpladen. Diamanter og andre smykkesten har en større hårdhed end glaskeramikpladen. Pas derfor på ikke at komme til at ridse pladen med ringe o.l. En gryde eller pande, hvor der på undersiden er f.eks. jord/sand fra kartofler eller lign. kan indeholde kvarts, som også kan ridse pladen. Tør derfor altid gryden af under bunden, før den sættes på pladen. Når glaskeramikpladen tørres af, bør man benytte en ren klud for at undgå, at snavset vand eller sæbe afsættes på pladen

27 Sørg for, at gryder/pander er glatte i bunden, da evt. grater og ujævnheder kan frembringe mærker eller ridser. Dette gælder især kogegrej af støbejern og med emaljebelægning. Sørg ligeledes for en ren bund, og at intet koger tørt. NB! Glaskeramikpladen er mekanisk meget stabil og tåler også lette slag. Skulle der ved et uheld alligevel opstå revner i pladen, bør der afbrydes for strømmen. Kontroller først om der er spænding til pladerne. Fejlfinding og reparation Almindelige kogeplader: 1. Kontroller omskifter - på såvel til- som afgangsside (400 V prøvelampe eller voltmeter). 2. Kontroller spænding til kogeplade (400 V prøvelampe eller voltmeter). 3. Mål kogepladen igennem (ohmmeter). Keramiske/glasplader Såfremt kogepladen har indbygget termorelæ, må man desuden undersøge, om dette fungerer korrekt. En hurtig vurdering af om et varmelegeme i en kogeplade for 5 eller 7 trin er: Indstil på laveste trin på omskifteren. Hvis kogepladen ikke bruger strøm, er et af varmelegemerne sikkert afbrændt, idet serieforbindelsen da er afbrudt. På laveste trin er varmelegemerne altid i serie. Ved fejl er det nærliggende at antage, at et evt. glødetrådsvarmelegeme eller en halogenlampe kan være defekt. Dette undersøges derfor først ved måling. Hvis der ikke er fejl her, må man måle hvor spændingen kan være afbrudt, f.eks. i simmerstat, termostat eller lignende

28 28-28