Arbejdsrapporter fra DCHF 6. Årsberetning Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Transkript

1 Arbejdsrapporter fra DCHF 6 Årsberetning 2001 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

2 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 2002 Nørre Søgade 35, København K Tlf Fax [email protected] Web: Årsberetning 2001 Arbejdsrapporter fra DCHF 6 Tryk: Werks Fotosats ApS, Bjødstrupvej 2-4, Postboks 1877, 8270 Højbjerg Redaktion: Cecilie Felicia Stokholm Banke, Jacob Fræmohs, Inger Klausen, Silvia Goldbaum Tarabini, og Uffe Østergård Layout: Jacob Fræmohs ISSN X ISBN Optryk med gengivelse af kilde er tilladt Forsidebillede: Mindesmærke for ofrene i tvangsarbejds- og koncentrationslejren Plaszow ved Krakow. Copyright Torben Jørgensen. 4

3 Årsberetning 2001 Det er med glæde og en smule stolthed at jeg fremlægger denne årsrapport for aktiviteterne i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, DCHF i Der er tale om den første "rigtige" rapport for et fuldt års aktiviteter, idet den første rapport for i vid udstrækning handlede om etableringen af centeret, lovgrundlaget og de generelle fremtidsplaner. Centeret åbnede 30. august 2000 og medarbejderne blev først ansat i løbet af efteråret. I 2001 nåede aktivitetsniveauet op på fuld højde, og man kan i denne årsberetning få en fornemmelse af hvad et sådant center kan udrette inden for sit brede og forskelligartede arbejdsområde. Med kreativitet, god vilje fra flere sider og forskellige former for finansiering er det lykkedes at tilknytte mange lovende, yngre forskere og studerende. For slet ikke at nævne de mange der mere eller mindre gratis har stillet deres arbejdskraft til rådighed. Det er også lykkedes at etablere gode forbindelser til undervisere over hele landet, såvel i folkeskolen som i de gymnasiale uddannelser. Det drejer sig først og fremmest om "Yad Vashem netværket", som DCHF skylder Otto Rühl stor tak for at have etableret. Såvel den store interesse blandt yngre forskere som efterspørgslen fra uddannelsesverdenen viser tydeligt at der er et behov for et center for studiet af holocaust og folkedrab. Dette behov fremgår også af det stærkt stigende antal henvendelser udefra, såvel fra ministerier og ambassader som fra det øvrige samfund. Den relativt beskedne finansiering på 6.3 millioner plus 2 til den særlige flygtningeundersøgelse har udløst megen energi og tilskud fra andre sider som det fremgår af beretningen. Desuden har det i kraft af den særlige bevilling til oplysning om holocaust og folkedrab, der er Danmarks bidrag til den proces der indledtes i Stockholm januar 2000, været muligt at støtte mange aktiviteter og publikationer, der ellers ikke havde set dagens lys. God læselyst Uffe Østergård Direktør, Jean Monnet Professor 5

4 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Indhold Projekter og programmer... 7 DCHF-aktiviteter Beretning fra medarbejdere Dansk flygtningepolitik Ph.d.-projekter ved DCHF Konferencer arrangeret af DCHF Konferencer besøgt af DCHF-medarbejdere Publikationer fra DCHF Aktiviteter støttet af DCHF Rapporter webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust af Peter Vogelsang og Brian B. M. Larsen Opinionsundersøgelse om unges viden om holocaust af Otto Rühl Holocaust- eller Auschwitz-mindedag af Uffe Østergård Folkeretten efter den 11. september af Martin Mennecke Ekskursion til de tyske udryddelseslejre i Polen af Torben Jørgensen og Mogens Bak-Hansen Medarbejdere i Regnskab

5 Årsberetning 2001 Projekter og programmer Forsknings- og formidlingsvirksomheden ved DCHF befandt sig i 2001 endnu i en søgende fase, hvor en lang række muligheder og kontakter indenfor centerets brede arbejdsområde blev udforsket og afprøvet. Dels ved invitation af en række ledende internationale forskere, dels ved etablering af kontakter til sammenlignelige institutioner i ud- og indland. Centeret afholdt fem konferencer i eget regi samt organiserede en rundbordsdiskussion ved det 24. nordiske Historikermøde i Århus. Medarbejdere fra DCHF har deltaget i en lang række møder og konferencer, samt opholdt sig i udlandet i kortere og længere perioder på forskningsophold. Fra årsskiftet etablerede DCHF et eget ph.d.-program med ansættelse af to samfinansierede stipendiater, en filosof og en historiker (DCHF plus Forskningsstyrelsen), samt ved tilknytning af en tysk ph.d.- studerende (jurist) fra Christan-Albrechts-Universität zu Kiel, en ph.d.- studerende (sociologi) ved Yale University og to danske ph.d.- studerende ved henholdsvis Technische Universität i Berlin (en historiker) og Hebrew University i Jerusalem (historie og medievidenskab) finansieret af Forskeruddannelsesrådet. Dertil kom den stort anlagte undersøgelse af dansk flygtningepolitik, samt en række mindre forskningsprojekter fra redningen af de danske jøder i oktober 1943 til folkedrab i Afrika. I den forbindelse har DCHF haft det held at få tilknyttet en seniorforsker fra RUC, finansieret af et udvekslingsstipendium fra SSF, til en undersøgelse af forebyggelse af vold i KwaZulu-Natal (Sydafrika). Desuden har et antal studerende haft arbejdsplads på centeret og skrevet deres specialer. Finansieret af en ny særbevilling til oplysningsformål er der efter ansøgning ydet støtte til en lang række projekter i og udenfor centerets regi (se særlig oversigt). Et undervisningsforløb om holocaust og intolerance ved afdeling for Minoritetsstudier, KU blev afholdt i forbindelse med det amerikansk-israelske projekt "March of Remembrance and Hope" (se rapport). En studierejse for lærere til udryddelseslejrene i Polen blev afholdt under ledelse af medarbejdere fra centeret og Historisk Institut, KU (rapport ved Torben Jørgensen og Mogens Bak-Hansen). Desuden afholdtes det femte Yad Vashem-kursus i Jerusalem for danske undervisere (se rapport). Michael Mogensen har undervist overbygningsstude- 7

6 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier rende i holocaust og folkedrab ved Historisk Institut, ÅU. Dertil kom foredrag i forskellige sammenhænge, interview, artikler etc. som det fremgår af medarbejdernes individuelle rapporteringer. Manuskriptet til en bog om holocaust-benægtelse blev udarbejdet som første bind i en ny serie på forlaget Lindhardt og Ringhof (publiceres juni 2002). En stort anlagt opinionsundersøgelse om unges viden om holocaust blev gennemført af Vilstrup Research i samarbejde med dagbladet Politiken i januar 2001 (se særlig omtale ved Otto Rühl). Endelig udvikledes en undervisningshjemmeside om Holocaust af to studerende ved Historisk Institut, KU, der afleverede hjemmesiden plus en omfattende rapport som deres speciale i historie (se redegørelse). Formidlet af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson publiceredes endelig Elias Levins erindringer fra Theresienstadt i serien af Arbejdsrapporter (nr. 3). På formidlingssiden er det største udestående indsamlingen af interview med danske overlevende. Det er ikke lykkedes at få rådighed over Shoah Visual Foundations store indsamling af interview med bl.a. danske overlevende. Ej heller er det lykkedes at få lov til at benytte DR's store filmarkiv fra 1960erne. DR betragter det med licensbetaling indsamlede materiale som sin ejendom og har hidtil ikke været villig til at gøre det tilgængeligt for undervisningsformål. Forskning, formidling og øvrige aktiviteter er mere eller mindre fast organiseret i følgende projekter: Direktør Jean Monnet Professor Uffe Østergård Forskningschef Professor ph.d. Eric Markusen Sekretariat Sekretariatsleder Inger Klausen Bogholder og sekretær Tine Barntved Webmaster, cand.mag. Jacob Fræmohs (deltid) Søren Pranstoft (flexjob) Stud.mag. Lone Christiansen, servicemedarbejder (fra ) 8

7 Årsberetning 2001 Stud.mag. René Marc Petersen, servicemedarbejder (fra ) Bibliotek 2001 blev året, hvor vi for alvor tog fat på at udvide bogsamlingen til et egentligt bibliotek. Der blev indkøbt mere end 600 titler til den såkaldte A-serie. Derudover fik vi overdraget Stig Hornshøj-Møllers samling på godt 200 værker (SHM-serien), og vi fik registreret Eric Markusens samling på godt 300 værker (EM-serien). Endelig modtog vi flere boggaver; deriblandt en større samling på over 160 bind fra Det Kgl. Bibliotek. Mange af disse er lidt ældre værker, der ville have været særdeles vanskelige at skaffe uden KB's velvillige hjælp. Disse bøger er opstillet med en særlig mærkning (KB-serien). Året igennem har stud.mag. Katja M. Pedersen arbejdet på at registrere alle artikler i samleværker og tidsskrifter. Databasen indeholder nu knap 7000 hits. Under oprettelse pt. er en database for ældre relevante artikler, som forefindes i fotokopi. Med tiden vil de blive ordnet i ringbind og opstillet i biblioteket. Stud.mag. Torben Jørgensen, biblioteksdatabase (fra ) Stud.mag. Niels Duus, bogregistrering ( ) Stud.mag. Katja M. Pedersen, bogregistrering (fra ) Undervisning/Oplysning Lektor cand.mag. Otto Rühl, Helsingør Gymnasium, ansvarlig for koordinering af oplysnings- og undervisningsvirksomhed, herunder Yad Vashem kurser, interview med overlevende, m.m. Stud.mag. Tore Storstein, avisklip og database med holocaust- og folkedrabsrelevante emner ( ). Cand.mag. og MA (Edinburgh) Steven Jensen, redaktør af DCHF's engelsksprogede bog: Genocide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates. 9

8 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Hjemmeside Cand.mag. Jacob Fræmohs Stud.mag. Peter Vogelsang Stud.mag. Brian B. M. Larsen Dansk flygtningepolitik Ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke (pt. barselsorlov) Lektor dr.phil. Hans Kirchhoff (frikøbt fra Historisk Institut, KU) Cand.phil. Lone Jenny Rünitz Arkivar cand.mag. Hans Sode-Madsen (samfinansieret med Rigsarkivet ) Ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson Cand.mag. Michael Mogensen (delvis) Studentermedhjælpere (Rigsarkiv og database) Stud.mag. Mikkel Borgwardt (fra ) Stud.mag. Lone Brandt (fra ) Stud.mag. Hans Jørgen Brünings-Hansen ( ) Stud.mag. Lasse Højsgaard ( ) Stud.mag. Anders Agerbo Jensen (fra ) Stud.mag. Thomas Scheel Hagelskjær Johansen (fra ) Stud.mag. Hans Erling Koch-Nielsen ( ) Stud.mag. Julie Gitte Lindholm (fra ) Stud.mag. Trine Gantriis Sørensen ( ) Stud.mag. Tilde Wonsild (fra ) Stud.mag. Peter Steenberg Ørnemark (fra ) Kommunisme, politiske massedrab, GULAG Professor, dr.phil. Bent Jensen, Syddansk Universitet Odense. Frikøbt hele 2001 til at skrive en bog om folkedrabene i Sovjetunionen (se rapport). Ph.d.-stipendiat Niels Bo Poulsen forsker i Stalins Sovjet, herunder GU- LAG's funktion og omfang samt forløbet af krigsforbryderprocesserne (se redegørelse under ph.d.-projekter). Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen "What Happened at Pakrac?"; a field research project of a war-torn, multi-ethnic community 10

9 Årsberetning 2001 in Croatia, undertaken in collaboration with Prof. Kai Erikson of Yale University and Ms. Kerstin Schultz of the Copenhagen Peace Research Institute. We have conducted nearly 200 in-depth interviews with a wide range of individuals, including political leaders and "ordinary citizens" and are presently analysing the data. DCHF arrangerede i november 2001 en konference om nationalisme og folkedrab i Eks-Jugoslavien med deltagere fra bl.a. Beograd, Sarajevo og Zagreb i samarbejde med Frederik Stjernfelt (Litteraturvidenskab, KU), Jens-Martin Eriksen (Danske Skønlitterær Forfattere) og Museet Louisiana. Organisation: Silvia Goldbaum Tarabini. Folkedrab i Afrika Lektor mag.art. Preben Kaarsholm RUC ( ) betalt af SSF's udvekslingsstipendier. Forskningsprojekt "Dynamics of Conflict and Violence Prevention in KwaZulu-Natal from the 1980's to the Present". Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen, "Genocide in Rwanda and the International Crimes Tribunal in Arusha". Bidrog til afholdelsen af en konference i Kigali, Rwanda om "Rebuilding Genocide Survivors' Lives" i november. Professor René Lemarchand (Florida University), gæsteprofessor september til december 2001 i samarbejde med Center for Afrikastudier, KU afholdt emneseminar med emnet " Comparative Genocide". Stud.mag. Peter Steenberg Ørnemark, studentermedhjælp. Oktober 43 Cand.mag. Michael Mogensen, indsamling af kilder i danske og svenske arkiver med henblik på udgivelse af en omfattende kildesamling i samarbejde med Dansk Selskab til Udgivelse af Kilder til Danmarks Nyere Historie, samt en kildesamling til undervisningsbrug. 11

10 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Ph.d.-studerende Mette Bastholm, Yale University, "Redningen af de danske jøder som kollektiv aktion" (se redegørelse under ph.d.-projekter). Lektor dr.phil. Hans Kirchhoff, organiserede konferencen "Nyt lys over oktober 1943" den 11. oktober i Rigsdagens Fællessal, Christiansborg; bogudgave på Odense Universitetsforlag forberedes. Tilsagn om støtte til trykning af engelsk udgave af Therkel Stræde, The Wall of People. Denmark in October 1943: The Rescue of the Danish Jews. Holocaust-benægtelse Eva Bøggild og Jacques Blum skriver en bog om "Holocaust-benægtelse", der udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof maj DCHF har støttet med rejsemidler og hjælp til udskrift af bånd-interview. Eva Bøggild, ph.d.-studerende ved afdelingen for Judaistik, Lunds Universitet. Jacques Blum, lektor i sociologi, RUC og medlem af bestyrelsen for DCHF. Stud.mag. Lars Christiansen, studentermedhjælp. Cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini, korrektur. Holocaust Era Looted Cultural Assets Lektor Therkel Stræde, Syddansk Universitet deltog for DCHF i Vilnius International Forum on Holocaust Era Looted Cultural Assets september 2000 og udarbejdede i den forbindelse en omfattende rapport som er optrykt i årsberetningen fra DCHF Sammen med Therkel Stræde undersøgtes mulighederne for en eftersøgning af eventuelle stjålne genstande i danske samlinger i samarbejde med de relevante kulturinstitutioner i Danmark og Kulturministeriet. Sagen hviler efter at Kulturministeriet ikke har modtaget svar fra institutionerne på en forespørgsel om hvorvidt der findes relevante genstande i danske samlinger. Ministeriet fortolker de manglende svar som en positiv tilkendegivelse af at der 12

11 Årsberetning 2001 ikke findes genstande stjålet fra jøder eller andre udryddede under 2. Verdenskrig i Danmark. Forebyggelse af folkedrab (Genocide Prevention) Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen, projekt forberedes i samarbejde med flere internationale institutter. Krigsforbrydertribunaler Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen "Genocide in Former Yugoslavia; the meaning of genocide as expressed in the jurisprudence of the international tribunals for Former Yugoslavia and Rwanda". Ph.d.-studerende Martin Mennecke, Christian-Albrechts Universität zu Kiel (se redegørelse under ph.d.-projekter). Antisemitisme i Danmark Ph.d.-studerende Thorsten Wagner, Technische Universität Berlin (se redegørelse under ph.d.-projekter). Cand.mag. Michael Mogensen, antisemitisme blandt danske flygtninge i Sverige under 2. verdenskrig. Historiekultur, erindring og folkedrab Ph.d.-studerende Thomas Brudholm (se redegørelse under ph.d.-projekter). Direktør, Jean Monnet professor Uffe Østergård, "Holocaust og europæiske værdier". Nationalstat, velfærdsstat, flygtningepolitik og etnisk udrensning Ph.d. Cecilie Stokholm Banke arrangerede to konferencer om emnet, hvoraf den første med titlen "Folk og fællesskab" er publiceret som DCHF Arbejdsrapport 2 (se publikationer). Et større projekt om velfærdsstat og flygtningepolitik forberedes. Direktør, Jean Monnet professor Uffe Østergård, "Nationalstaten, mindretal og etnisk udrensning". 13

12 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Afleverede specialer Silvia Goldbaum Tarabini (Litteraturvidenskab, KU), "Dæmonologer. Den fortællende dæmon hos Y. Bashevis otte jiddishe fortællinger". Sune Stampe Sørensen (Statskundskab, KU), "Nice-traktaten og europæiske værdier". Peter Vogelsang og Brian B.M. Larsen (Historisk Institut, KU) " webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust". 14

13 Årsberetning 2001 DCHF-aktiviteter januar 2001 "Folk og fællesskab". I forbindelse med DCHF's undersøgelse af den danske flygtningepolitik fra 1933 til 1945 afholdtes et seminar om fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden på tværs af de stridende ideologier. 28. januar 2001 Symposium arrangeret af Danmarks Komité for Levende Historie i Politikens hus omhandlende Holocaust og folkedrab, medvirkende var bl.a. Uffe Østergård og Eric Markusen. 18. februar 2001 Michael Mogensen, foredrag om de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943, Samarbetsrådet för judar och kristna, Lund. 22. februar 2001 Professor David Cesarani, University of Southampton, "Does the Singularity of the Holocaust Make It Incomparable and Inoperative in Commemorating, Studying, and Preventing Genocide?" Professor Paul Levine, Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies, Sweden, "Raoul Wallenberg in Budapest: The Man and the Myths." Marts 2001 Dansk-tysk projekt om KZ-lejren Ravensbrück: En dansk 1.G 1.a på Helsingør Gymnasium og en tysk 10. klasse 10.b på Borwinschule, Rostock besøgte sammen Kvinde-KZ-lejren Ravensbrück mellem Rostock og Berlin. 2. marts 2001 "Antisemitisme i Danmark?". I forbindelse med undersøgelsen af den danske flygtningepolitik fra 1933 til 1945 afholdtes et seminar om antisemitisme i Danmark, med særligt henblik på mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. 15

14 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 7. marts 2001 Uffe Østergård, foredrag om Holocaust og folkedrabsstudier i Danmark. Arrangeret af Centrum för Danmarksstudier, Kulturens auditorium, Lund. 8. marts 2001 Michael Mogensen, foredrag om Holocaust og andre folkemord i det 20. århundrede, Roskilde Universitetscenter. 20. marts 2001 Cecilie Banke, "Flygtninge i velfærdsstaten", forskningsseminarrækken, Institut for Historie og Samfundsforhold, RUC. 4. april 2001 Michael Mogensen, oplæg om de danske aspekter af Holocaust, forskningsseminarrækken, Center for Europæiske Kulturstudier, Aarhus Universitet. 18. april 2001 Seminar om Ruslands krig i Tjetjenien. Oplæg ved Flemming Rose (Jyllands-Posten), Vibeke Sperling (Politiken) og Peter Otken (Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet). 19. april 2001 Jan Schwarz, Drobny Professor of Yiddish Language and Literature, University of Illinois, "Jewish Literary Responses to the Holocaust". 23. april 2001 Israel W. Charny, Executive Director of the Institute on the Holocaust and Genocide, Jerusalem; "The Harmfulness and Varieties of Holocaust and Genocide Denial." 24. april 2001 Israel W. Charny, "What are the Urgent Priorities in the Field of Genocide Studies?", and "Developing a Genocide Early Warning System for a World that Needs to Know Earlier and More Responsibly." 16

15 Årsberetning april 2001 Elazar Barkan, professor i historie ved Cultural Studies Department, Claremont Graduate University, talte om erstatnings- og kompensationssager i kølvandet på Holocaust. 26. april 2001 Uffe Østergård, "Holocaust og europæiske værdier", Aarhus Universitet, Foreningen Historia. 6. maj 2001 Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, foredrag om DCHF's forskning ved årsmødet i Sällskapet för judaistisk forskning (Scandinavian Society for Jewish Studies). 7. maj 2001 Steven Feinstein, Director of the University of Minnesota Center for Holocaust and Genocide Studies, "Artistic Representations of the Holocaust and Genocide." 8. maj 2001 Dori Laub, MD of the Yale University Genocide Studies Program, "The Language of Massive Psychic Trauma: A Contribution to Understanding Genocide". 9. maj 2001 Dietrich Jung, Copenhagen Peace Research Institute, "Psychological barriers in Turkey concerning the "Armenian question"". 14. maj 2001 Dr. Stewart Day, Associate Professor of Humanities and Philosophy, Southwest State University, Marshall, Minnesota, "Philosophical Reflections on Genocide". 15. maj 2001 Eugene Katz, Holocaust-overlevende besøgte DCHF. 17

16 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 16. maj 2001 Uffe Østergård, "Holocaust og europæiske værdier", generalforsamlingen i Den Danske Helsingfors Komité for Menneskerettigheder maj 2001 Udstilling om de græske jøders Holocaust: "The Holocaust of the Greek Jews: The Persecuted and the Rescuers", Odd Fellow Palæet. 23. maj 2001 Internt seminar om forskningen på DCHF. 28. maj 2001 Henry Huttenbach, Professor of The City University of New York, and founding editor of Journal of Genocide Research, "Four Faces of the Holocaust." Københavns Universitet. 29. maj 2001 Henry Huttenbach, "Urgent Issues in Genocide Studies". Comments by Dr. Thomas Cushman, Professor of Sociology, Wellesley College and Editor of Human Rights Review. 30. maj 2001 Dr. Thomas Cushman, "The Relationship Between Genocide and Human Rights". 1. juni 2001 Professor Henry Huttenbach, "Issues in Genocide Studies". 1. juni 2001 Michael Mogensen, foredrag om synet på jøder blandt danske flygtninge i Sverige ( ). Forskningsnetværket "Konfrontation, kollaboration og flugt i Europa ", Det Kongelige Bibliotek. 20. juni 2001 Therkel Stræde, Professor of Modern German History and Holocaust Studies at the University of South Denmark, Odense, "Restitution for 18

17 Årsberetning 2001 Nazi crimes". Therkel Stræde discusses his own experiences in several restitution cases and his recent visit to the United States Congress. 20. juni 2001 Internt seminar om forskningen på DCHF. 11. august 2001 Rundbordsdiskussion 12 ved det 24. Nordiske Historikermøde, Aarhus Universitet, "Holocaust/Förintelsen og den europæiske/nordiske historiekultur" (se rapport ved Steven Jensen). 23. august 2001 Mogens Bak-Hansen og Torben Jørgensen, oplæg på forberedelsesmøde for ekskursionen til udryddelseslejrene i Polen, Rysensteen Gymnasium. 30. august 2001 Robert Cribb, docent i Historie ved University of Queensland, Australien, "Unresolved problems in the killings in Indonesia". 31. august september 2001 Ekskursion til udryddelseslejrene i Polen for gymnasielærere og medarbejdere ved DCHF. Efterår 2001 René Lemarchand, Emeritus Professor in political science, University of Florida; Seminar on Comparative Genocide. Interdisciplinary Graduate Seminar (Center for African Studies, University of Copenhagen and DCHF). Efterår forår 2002 Michael Mogensen, Seminar om 2. verdenskrig og holocaust. Overbygningsuddannelsen ved Historisk Institut, Aarhus Universitet. 13. september 2001 Thorsten Wagner, "Jews and Non-Jews in the Danish Monarchy emancipation and acculturation". 19

18 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 20. september 2001 Preben Kaarsholm, "Violence, Generation and Popular Culture: The Micro-politics of a KwaZulu-Natal Settlement". 4. oktober 2001 Hans Sode-Madsen, "Flygtninge i Danmark" (med film). 11. oktober 2001 "Nyt lys over oktober 1943", heldagskonference med en række forelæsninger om den tyske aktion mod de danske jøder og deres redning til Sverige i oktober 1943, Fællessalen, Christiansborg oktober 2001 Yad Vashem "International School for Holocaust Studies" i Jerusalem har siden 1996 tilbudt specielle kurser for danske lærere, der i deres undervisning beskæftiger sig med emnet holocaust. Kurserne er arrangeret i samarbejde med DCHF og det danske undervisningsministerium. Se i øvrigt rapport ved Otto Rühl. 23. oktober 2001 Lone Rünitz, "Danmark og de jødiske flygtninge ", Folkeuniversitetet i Århus. 25. oktober 2001 Thomas Brudholm, "Ansvar efter Auschwitz". 7. november 2001 Lone Rünitz, "Krystalnatten og dansk flygtningepolitik". Det gamle Elværk, Vejle. Arrangør: Vejle mod racisme. 8. november 2001 Michael Mogensen, foredrag om forskningen ved DCHF, Dansk/Israelsk Forening, Århus. 20

19 Årsberetning november 2001 Martin Mennecke, "The latest jurisprudence of the International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, ICTY, and the International Criminal Tribunal for Rwanda, ICTR, on the crime of genocide" november 2001 Conference: "Genocidal Violence in Bosnia-Hercegovina, ", Louisiana, Humlebæk. 21. november 2001 René Lemarchand, Emeritus Professor in political science, University of Florida, "Disconnecting the Threads: Rwanda and the Holocaust". 22. november 2001 Chris Mato Nunpa, Associate Professor of American Indian Studies and Dakota Studies, Southwest State University, Marshall, Minnesota, "Genocide and the Native Peoples of North America." 27. november 2001 I anledning af udgivelsen af Elias Levins erindringsbog "Mine erindringer om mit ophold i Theresienstadt" afholdtes en reception ved DCHF. 28. november 2001 "Folkemord og historierevisionisme: Nazisme, fascisme og kommunisme i historieforskningen efter 1989". Seminar for indbudte forskere på DCHF. 21

20 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Beretning fra medarbejdere Forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke Barsel fra juni 2001 til januar 2002 Ansvarlig for følgende seminarer "Folk og fællesskab. Træk af fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden", forskningsseminar på DCHF, 12. og 13. januar "Folkemord og historierevisionisme: Nazisme, fascisme og kommunisme i historieforskningen efter 1989". Forskningsseminar på DCHF, 28. november Oplæg "Folk og fællesskab", introduktion til forskningsseminar på DCHF, 12. og 13. januar "Flygtninge i velfærdsstaten", forskningsseminar på Institut for Historie og Samfundsforhold, RUC, 20. marts Publikationer "Flygtninge en anomali i den begyndende velfærdsstat", Folk og fællesskab, red. af Cecilie Felicia Stokholm Banke, Arbejdsrapporter fra DCHF 2, Folk og fællesskab, red. af Cecilie Felicia Stokholm Banke, Arbejdsrapporter fra DCHF 2, "Raza en franquistisk drøm om Spanien", Den Jyske Historiker, Nr. 91/92 august 2001, side 1. Artikler "Samling om fællesskabet", Information, 4. maj "Fortidens moralske spejl", Sydsvenska Dagbladet, 29. april "Det store spørgsmål", Information, 28. marts "Vi har hver især et ansvar", Information, 24. marts

21 Årsberetning 2001 Ph.d.-studerende, cand.mag. Thomas Brudholm Deltagelse i ph.d.-kurser og konferencer "Politics in an Era of Globalisation", Political Studies Association, Annual Conference, Manchester, april. "The Right to Reparations", Dansk Center for Menneskerettigheder, København, april. "Problemer i anvendt etik", NORFA (nordisk ph.d.-kursus, Finland), juni. "Gedächtnis und Restitution", Internationales Forschungszentrum Kulturwissenschaften & Simon Dubnow Institut, Wien, juni. "Genocide: History & Prevention", Hans Jonas Gesellschaft, Wien, november. "Ansvar i grænsesituationer", DPU, fire fredage, efteråret Undervisning og præsentationer "Etik og menneskerettigheder", på DCMR's menneskerettighedskursus, 15. maj. Tutor ved European Masters Programme in Human Rights, Venedig, oktober. Præsentation af forskningsprojekt på DCHF, 25. oktober og på ph.d.- kursus om "Anvendt etik", 13. juni. Publikation "Conviction and Critique: Addressing the Sceptic", i Human Rights on Common Grounds, red. K. Hastrup, Kluwer Aktiviteter på DCHF Arrangeret seminar med Elazar Barkan, DCHF, 26. april. 23

22 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Arrangeret to interne seminarer om forskningen på DCHF, 23. april og 20. juni. Andet Korrekturlæsning af "Folk og fællesskab". Fra 5. december tiltrådt som medarbejderrepræsentant til bestyrelsesmøderne. Forskningsassistent, cand.mag. Steven L. B. Jensen Redaktør af bogen Genocide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates. Udkommer Arrangeret interne seminarer. Artikler "Ondskabens historie" Interview med Steven L. B. Jensen og Torben Jørgensen, Berlingske Tidende, Univers, 28. april. Steven L. B. Jensen og Anders Bjørn Hansen: "Folkedrab er folkemord og omvendt", Berlingske Tidende, 15. juni. Konferencedeltagelse: Nordisk Historikermøde, Aarhus Universitet, august. Forskningsassistent Torben Jørgensen DCHF observatør på "March of Remembrance and Hope", Polen, maj "Det Onde", Femina, juni Deltog i Association of Genocide Scholars konference i Minneapolis, juni

23 Årsberetning 2001 Interviewet i Koplevs Krydsfelt, DR P1, 7. februar Aktiviteter Løbende indkøb, opstilling, support og vedligeholdelse af computere. Design af biblioteksdatabase. Løbende indkøb af bøger til bibliotek. Arkivbesøg i Ludwigsburg, december Seniorforsker, mag. art. Preben Kaarsholm Akademiske publikationer "Instability, Culture and the Relevance of Development Studies and Theory", konference om "Rethinking Development Theory", Göteborgs Universitet, 31. januar - 2. februar 2001, pp "Cultura popolare, sviluppo e democrazia: Un'introduzione al dibattito" (sm. m. Deborah James), Africa e oriente, vol. 3, no , pp "Generation, Violence and Cultural Styles: The Micro-Politics of a KwaZulu-Natal Slum Settlement", DCHF Report no. 4, pp Anmeldelse af Barbara Oomen, Tradition on the Move: Democracy and Change in Rural South Africa, kommer i European Journal of Development Research, vol. 14, no. 1, Formidlende publikationer "Themba, Can", Den Store Danske Encyklopædi, bind 19, p. 40. "Vera, Yvonne", Den Store Danske Encyklopædi, bind 20, p. 89f. "Zimbabwe: Litteratur", Den Store Danske Encyklopædi, bind 20, p

24 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier "P-kælderens ædle vilde" (anmeldelse af J. M. G Le Clézio, Guldfisk), Information, 12. januar "Skygger i junglen" (anmeldelse af L. Miermont, Våben fra himlen), Information, d. 16. maj "Kunstnerens forpligtelse" (anmeldelse af A. Krasilnikoff, Hurtigløberen), Information, 13. juni "Den hvide klovns blues", Information, 13. juli "Stort format med løse ender" (anmeldelse af A. Ghosh, Glaspaladset), Information, 2. august "Trommedans bag ligusterhækken" (anmeldelse af M. P. Somé, Afrikas helbredende visdom), Information, 2. august "Sortsyn belønnet" (leder om Nobelprisen til V. S. Naipaul), Information, 12. oktober "Glemslens politik" (anmeldelse af A. Hochschild, Kong Leopolds Congo), Information, 19 oktober "Fra rædsel til håbløshed" (anmeldelse af P. Tygesen, Congo formoder jeg), Information, 21. november "Tape fra en halv mand" (anmeldelse af V. S. Naipaul, Et halvt liv), Information, 5. december Akademiske poster og arbejdsopgaver Koordinator for forskningsbistandsprojekt om "Political and Cultural Institutions in Development" i samarbejde mellem Centre for Research, Kampala, Centre for Studies in Social Science, Kolkata, og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter. Medlem af editorial advisory board, Journal of Southern African Studies. 26

25 Årsberetning 2001 Medlem af redaktionskomité vedr. udgivelsesvirksomhed, Nordisk Afrikainstitut, Uppsala. Konsulent vedr. afrikansk litteratur, Den Store Danske Encyklopædi. Censor i fagene engelsk og litteraturvidenskab ved universiteterne i København, Aarhus og Odense/Kolding. Formand for bedømmelsesudvalg vedr. Maribel Blascos ph.d.-afhandling, Roskilde Universitetscenter. Formand for bedømmelsesudvalg vedr. adjunktstilling i Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter. Visiting research fellow, University of Natal, Durban, oktober 2001 til december Deltagelse i akademiske konferencer "Rethinking Development Theory", Göteborgs Universitet, 31. januar til 2. februar "Cultural Sites and Spaces", Toshali Sands, Orissa, februar "Actors of Violence, Actors of Reconciliation", Cortona, juni Feltarbejde Durban og KwaZulu-Natal, 1. oktober til 30. november Seniorforsker, lektor, dr.phil. Hans Kirchhoff (ansat pr. 1. februar) I forbindelse med flygtningeundersøgelsen har jeg gennemarbejdet relevant aktmateriale fra Udenrigsministeriets og Justitsministeriets arkiver vedr. Danmarks stilling i den internationale flygtningepolitik fra Jeg har påbegyndt sammenskrivning af det indsamlede materiale. 27

26 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Udarbejdet memoet "Tanker om projektet: Den danske flygtningepolitik ", i alt fem sider. Organiserede og ledede DCHF's konference på Christiansborg den 11. oktober med emnet "Nyt lys over oktober 1943" og deltog med foredraget "De danske myndigheder og jødeaktionen: Departementschefernes interneringsplan". Deltog i DCHF's ekskursion til Polen i august/september. Udgav i november bogen "Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie" (Odense Universitetsforlag), i alt 367 sider. Her findes et kapitel om jødeaktionen i Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen January January Presentation, "Reflections on Genocide Studies," to DCHF staff January Attend conference on Prevention of Torture and Other Organized Violence in the 21st Century, organized by RCT. 28 January Lecture, "The Holocaust, Genocide, and Human Rights," Symposium on the Holocaust, Politiken. February February Presentation on genocide studies to DCHF advisory board. 12 February Steering Committee meeting at Hamburg Institute for Social Research (see report of 26 February 2001). 28

27 Årsberetning February Meetings at ICTY (see report of 26 February 2001). 22 February Organize seminar at DCHF with Prof. David Cesarani, University of Southampton, United Kingdom, and Paul Levine, Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies February Meetings in Vienna, Salzburg, Croatia (see summary of meetings). March March Meetings in Croatia, Bosnia, Serbia, and Kosovo (see summary of meetings) March Meetings in Oslo (see summary of meetings). 28 March Lecture, "How Healers Became Killers: The Emergence of a Genocidal Mentality Among Nazi Doctors," University of South Denmark, Odense. 29 March Presentation, "Reflections on Genocide Studies," to Advisory Board of Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies (meetings with Programme staff; see summary of meetings). April April Lecture at Center for African Studies, Copenhagen University: "A Tragic War: The Ethiopia-Eritrea Conflict, ". 19 April Organize seminar at DCHF with Prof. Jan Schwarz, University of Illinois. 29

28 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier April Organize seminar at DCHF and public lecture by Dr. Israel Charny, Institute on the Holocaust and Genocide, Jerusalem (Dr. Charny also spoke in Uppsala). 26 April Organize seminar at DCHF with Prof. Elazar Barkan, Claremont Graduate College, California. May May Attend Amsterdam Conference on Remembrance of the Holocaust (one day of meetings at ICTY). 7 May Organize seminar at DCHF and public lecture by Prof. Stephen Feinstein, University of Minnesota Center for Holocaust and Genocide Studies (Dr. Feinstein also spoke in Uppsala). 8 May Organize seminar at DCHF and Rehabilitation and Research Center for Torture Victims by Dr. Dori Laub, Yale University Genocide Studies Program. 9 May Organize seminar at DCHF with Dr. Dietrich Jung, Copenhagen Peace Research Institute. 14 May Organize seminar at DCHF with Prof. Stewart Day, Southwest State University, USA. 18 May Presentation on genocidal violence in former Yugoslavia at DCHF. 30

29 Årsberetning May Organize seminar at DCHF with Prof. Thomas Cushman, Wellesely College May Organize seminar at DCHF and public lecture by Professor Henry Huttenbach, City University of New York (Prof. Huttenbach also spoke in Uppsala). June June Participate in International Association of Genocide Scholars biannual meeting, University of Minnesota. 20 June Organize seminar at DCHF with Prof. Therkel Stræde, University of South Denmark. 26 June Organize visit to DCHF by Dr. Jan Phillipe Reemtsma, Director, Hamburg Institute for Social Research. July July Meetings in England to discuss Holocaust Memorial Day. November November Meetings at ICTY. 16 November Steering Committee meeting, Free University of Berlin. 17 November Moderate Conference on Former Yugoslavia, Louisiana. 31

30 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 22 November Organize seminar at DCHF with Prof. Chris Mato Nunpa, Southwest State University, Minnesota November Participate in conference, "Life After Death: Rebuilding Genocide Survivors' Lives," Kigali, Rwanda. Articles written in 2001 and currently in press: "What is Genocide? The UN Convention on the Punishment and Prevention of the Crime of Genocide Revisited" with Martin Mennecke, in Genocide: Cases, Comparisons, and Contemporary Debates, Edited by Steven L. B. Jensen. "Mechanisms of Genocide," in Genocide in A Post-Holocaust World, edited by Carol Rittner, John K. Roth, and James Smith. "Definitions of Genocide: Dilemmas and Implications," Journal of Genocide Research. "Genocide in Former Yugoslavia, : A Review Essay," Journal of Genocide Research. Honors in 2001 Invited to join Editorial Board, Journal of Genocide Research. Invited to join Editorial Board, Journal of Human Rights. Invited to serve as European Representative of the International Association of Genocide Scholars. LL.M. (Edinburgh), ph.d.-studerende Martin Mennecke Working area International Criminal Law, in particular the jurisprudence of the International Criminal Tribunal for Former Yugoslavia (ICTY) and of the 32

31 Årsberetning 2001 International Criminal Tribunal for Rwanda (ICTR) and other developments related to the legal aspects of genocide. Seminars and Conferences Attended Summer School of the Academy of International Law in The Hague, Netherlands, 23 July 10 August Seminar on Genocide in Comparative Perspective held by Professor René Lemarchand at the University of Copenhagen. The Right to Compensation and Related Remedies for Racial Discrimination, two day Conference organised by the Danish Centre for Human Rights, April The Law of International Cooperation and State Sovereignty, two day Symposium held by the Walther-Schuecking-Institute for International Law at the University of Kiel, Germany, May Working Papers and Publications The Meaning of Genocide in the Jurisprudence of the International Criminal Tribunals for the Former Yugoslavia and Rwanda, Conference Paper for the Biannual Conference of the International Association of Genocide Scholars, June 2001, Minneapolis, United States (in collaboration with DCHF Research Director Eric Markusen). Book review of "Genocide in International Law" by William A. Schabas for the German Yearbook of International Law. "What is Genocide? The UN Convention on the Punishment and Prevention of the Crime of Genocide Revisited", to be published in the DCHF publication Genocide: Cases, Comparisons, and Contemporary Debates (in collaboration with DCHF Research Director Eric Markusen). "The Intent Requirement of the Crime of Genocide Comments on the Jelisic Case", working paper submitted to the Prosecution at the International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia. 33

32 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Teaching Assistance to several university students in preparation of genociderelated papers, speciale, etc. Presentation at DCHF on The Latest Jurisprudence of the International Criminal Tribunals on the Crime of Genocide, November Diverse Visit to the International Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, August Daily review and collecting of Holocaust related articles from all major German newspapers (Frankfurter Allgemeine Zeitung, Süddeutsche Zeitung, Die Zeit, Frankfurter Rundschau, die tageszeitung, Neue Zürcher Zeitung) for DCHF's media archive. Forsker, cand.mag. Michael Mogensen Arkivstudier Løbende studier ved Rigsarkivet, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Sjælland, med henblik på kortlægning og indsamling af relevant materiale til brug for undersøgelsen af dansk flygtningepolitik og kildepublikationer om oktober Bog/Artikler Michael Mogensen (red.). Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5. Michael Mogensen. "Antisemitisme i det danske flygtningesamfund i Sverige ?", Antisemitisme i Danmark?, s "The Rescue of the Danish Jews". Genocide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates. Udkommer "Flugten til Sverige", Weekendavisen, 31. august (sammen med Rasmus Kreth). 34

33 Årsberetning 2001 "Flugten til Sverige II", Weekendavisen, 28. september (sammen med Rasmus Kreth). Foredrag 18. feb. Flugten til Sverige. Samarbetsrådet för judar och kristna, Lund Universitet. 2. marts Antisemitisme i det danske flygtningesamfund i Sverige, ? DCHF, Københavns Universitet. 8. marts Holocaust og andre folkemord i det 20. århundrede Institut for Historie og Samfundsforhold, Roskilde Universitetscenter. 4. april Danske aspekter af Holocaust Center for Europæiske Kulturstudier, Aarhus Universitet. 1. juni Antisemitisme under besættelsen Forskningsnetværket: Konfrontation, kollaboration og flugt i Europa , Det Kongelige Bibliotek. 8. oktober Forskningen ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Israelsk Forening, Århus. 11. oktober Hvad fortæller de svenske arkiver om redningsaktionen i okt DCHF, Landstingssalen Folketinget. 35

34 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Undervisning Efteråret 2. verdenskrig og holocaust Overbygningsuddannelsen ved Historisk Institut, Aarhus Universitet. Undervisningen behandler de centrale spørgsmål som udforskningen af 2. verdenskrig og holocaust stiller, med vægt på det nazistiske herskersystem og den reaktion som dette fremkaldte i de besatte lande i form af samarbejde og modstand. Herunder i særlig grad hvorledes og under hvilke omstændigheder den nazistiske racepolitik udviklede sig til deportationer og massemord og hvorledes det nazistisk beherskede Europa reagerede på denne forbrydelse? 36 studerende fulgte kurset. Ph.d.-studerende, cand.mag. Niels Bo Poulsen Undertegnede påbegyndte pr. 1. september 2001 et tre-årigt ph.d.- studium finansieret af Forskningsstyrelsen og DCHF. Emnet for min ph.d.-afhandling er det arbejde, som i årene udførtes af den sovjetiske krigsforbryderkommission med at dokumentere og undersøge de tyske besættelsesstyrkers forbrydelser i Sovjetunionen. Kommissionen indsamlede et omfattende dokumentationsmateriale, som til dato fortrinsvis har været benyttet af sovjetiske forskere. Da der fortsat kun eksisterer en ret begrænset forskning i den tyske besættelse af de vestlige dele af Sovjetunionen, og tyskernes omfattende forbrydelser dér, har kommissionens efterladte materiale et stort potentiale for den fremtidige udforskning af den tyske besættelsespolitik i USSR, herunder mordet på over 1,5 mio. sovjetiske jøder som led i Holocaust. En forudsætning for en udnyttelse af disse mange tusinde vidneudsagn, fotografier, afhøringsprotokoller, retsmedicinske rapporter m.m. er imidlertid, at den sovjetiske krigsforbryderkommission undersøges som et led i det stalinistiske forvaltningsapparat. Projektet tager sigte på at undersøge samspillet mellem kommissionens arbejde og sovjetledelsens krav om, at 36

35 Årsberetning 2001 fortolkningen og præsentationen af den tyske krig mod Sovjetunionen nøje holdt sig inden for bestemte politiske og ideologiske grænser. Analysen af kommissionens samspil med overordnede sovjetiske parti- og statsinstitutioner vil blive suppleret med det konkrete indsamlings- og undersøgelsesarbejde kommissionens underafdelinger foretog i og omkring byerne Kaunas, Novgorod og Krasnodar. Arbejdet med ph.d.-projektet har i 2001 bestået i en identifikation af og gennemgang af den sparsomme, hidtidige forskning i kommissionens arbejde, og i litteraturstudier inden for emnerne Holocaust, krigen på østfronten, tysk besættelsespolitik i USSR, Sovjetunionen under Stalin og folkedrabsforskning. Dette har udmøntet sig i udkast til afhandlingens indledende og historiografiske kapitler. Der er stiftet kontakter med relevante faglige miljøer i Letland, Litauen, Rusland og USA. Konferencedeltagelse i 2001 Marts 2001: Deltagelse i Wilton Park konference om russisk udenrigspolitik. November 2001: Deltagelse i den lettiske præsidentielle historikerkommissions seminar "Holocaust in Latvia". Uddannelseskonsulent, gymnasielektor cand.mag. Otto Rühl Januar Forelæsning om "Israel i skyggen af Holocaust" på Københavns Universitet. Møde med filminstruktøren Ib Markwardt om filmen "Anne Franks sidste rejse". Seminar for Yad Vashem-kursister 2000 på DCHF. Holocaustmindedagen i Synagogen. Februar Opfølgning af Vilstrup-undersøgelsen om unges viden om Holocaust: 37

36 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier "Katastrofalt, så lidt vi får at vide om nazismen" - interview i Helsingør Dagblad. 22. februar Start på projekt om undervisningshjemmeside med Brian Larsen og Peter Vogelsang. Marts Tværfagligt dansk-tysk projekt om Det tredje Rige og Holocaust i samarbejde med lektor Ruth Eidseth og 1.a fra Helsingør Gymnasium, Katrin Wagner fra Borwin-Schule i Rostock og hendes 10. klasse, Dr. Andreas Wagner fra Politische Memoriale i Schwerin. Besøg i KZ-Mahn- und Gedenkstätte Ravensbrück med danske og tyske gymnasieelever samt Torben Jørgensen fra DCHF. April Besøg på Yad Vashem, Jerusalem, med danske gymnasielever. Kursus om Holocaust på Rødovre Gymnasium med præsentation af DCHF. Interview i "Helsingør Dagblad" om bl.a. mit arbejde med Holocaustoplysning. Maj "Yad Vashem kurset i februar 2000" artikel i DCHF's Årsberetning "En gymnasieklasse besøger Auschwitz" artikel sammesteds. Møde for Yad Vashem-kursister 1999 i Næstved. Møde med israelske lærere på besøg i Farum kommune. Møder med deltagere i "March of Remembrance and Hope" i Polen. 38

37 Årsberetning 2001 Juni Vejledning for to amerikanske studerende, Mark Schwartz og Teddy Kahn vedr. de danske jøder under Holocaust besøg på Frihedsmuseet og i Mindeparken, arrangerede møder med danske overlevende fra Theresienstadt og danske jøder, der var i Sverige under krigen. Juli Besøg i Sachsen-Anhalt møder med pædagogiske medarbejdere i Gedenkstätte Moritzplatz i Magdeburg, Gedenkstätte Bernburg, Gedenkstätte Roter Ochse, Gedenkstätte Langenstein-Zwieberge. August "Jødisk Blod?" kritik af boganmeldelse i Helsingør Dagblad 14. august. "Antisemitisme" svar på reaktionen fra anmelderen - Helsingør Dagblad 17. august. Vejledning for amerikansk studerende vedrørende undervisning om Holocaust. Seminar for deltagere i Polens-turen for Yad Vashem-kursister og DCHFmedarbejdere på Rysensteen Gymnasium. September 8-dages ekskursion med gymnasielærere fra Yad Vashem-kurserne samt DCHF-medarbejdere under ledelse af Torben Jørgensen, DCHF. Tværfagligt projekt med lektor Jette Krag Thomsen i 3.G om de danske jøders historie i Danmark i samarbejde med ph.d.-studerende Thorsten Wagner, DCHF. Oktober DCHF-seminar på Christiansborg: "Nyt lys over Oktober 43" - bl.a. for tidl. Yad Vashem-kursister og andre interesserede lærere fra Sjælland. 39

38 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Ledelse af 5. kursus for danske lærere om Holocaust på Yad Vashem i Jerusalem. November Testning af DCHF's undervisningshjemmeside i samarbejde med 4 gymnasieelever. Møde med Steven Jensen, DCHF, Carsten-Lykke-Kjeldsen og Thorkil Smith fra Historielærerforeningen om særnummer af bladet "Noter" om Holocaust og andre folkedrab. Møde med Michael Mogensen fra DCHF og Jens Peder W. Pedersen om kildesamling til gymnasiebrug om oktober Tale til Robert og Gertrud Petersen i anledning af overrækkelsen af titlen "Righteous Among the Nations" fra Yad Vashem for deres indsats med at redde danske jøder til Sverige under besættelsen. Der har gennem hele året været givet rådgivning til folkeskole- og gymnasieelever i forbindelse med projekter og store opgaver om Holocaust og andre folkedrab. Der har været samarbejde med Vordingborg og Lemvig gymnasier om studieture til Auschwitz. Avisartikler fra hele året er indsamlet og registreret til undervisningsbrug. Der har været samarbejde med Yad Vashems undervisningsafdeling og pædagogiske medarbejdere ved andre centre/mindesteder. Forsker, cand.phil. Lone Rünitz Flygtningeundersøgelsen Delvis gennemgang af journalsager fra Justitsministeriets 3. kontor i perioden

39 Årsberetning 2001 Endelig formulering af spørgsmål til og udvikling af database til registrering af de på Rigsarkivet identificerede flygtningesager i perioden samt udarbejdelse af manual til benyttelse af basen. Løbende supervision af registreringsarbejdet samt gennemlæsning og analyse af flygtningesager i perioden Redegørelse for flygtningeundersøgelsen til bestyrelsen 12. juni Deltagelse i og oplæg på DCHF seminar "Folk og fællesskab", 12. og 13. januar Deltagelse i og oplæg på DCHF seminar om antisemitisme på Københavns Universitet, 2. marts Deltagelse i DCHF's ekskursion til Polen 31. august 9. september "En flygtningefamilies skæbne i det danske statsapparat" i DCHF publikationen Folk og fællesskab. "... som følge af min mands jødiske afstamning". Information 10. marts "Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 30erne". Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 "The politics of Asylum in Denmark in the wake of the Kristallnacht", Genocide: Cases, Comparisons and Contemporary Debates. Udkommer i Forelæsning på Folkeuniversitetet i Århus om "Danmark og de jødiske flygtninge ", 23. oktober Foredrag i foreningen "Vejle mod racisme" om Krystalnatten og dansk flygtningepolitik, 7. november Tale ved Krystalnatsinitiativet på Nytorv, 9. november

40 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Seniorforsker, cand.mag. Hans Sode-Madsen Tiltrådt Flygtningeundersøgelsen pr. 1. august Siden da medvirket ved gennemgangen af Rigspolitiets sager fra tilsynet med udlændinge, Justitsministeriets 3. kontor, de såkaldte UDL-sager. Status pr. 1. januar 2002: UDL-sager Knyttet til Folketingets og Forskningsministeriets Magtudredningsprojekt. Bidrager med bogen "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen Udkommer Knyttet til Det jødiske Museums arbejdsgruppe om de danske jøder Museet er under etablering. Medvirket ved udgivelsen af Elias Levins erindringsbog om opholdet i Theresienstadt ; Mine erindringer om mit ophold i Theresienstadt. Arbejdsrapporter fra DCHF 3. Bidrag om embedsmandsapparatet og sagsbehandlingen af flygtningesager i Justitsministeriet til DCHF-konferencen om antisemitisme, 2. marts Medvirket ved planlægningen af DCHF-konferencen 11. oktober 2001, "Nyt Lys over Oktober 1943" og bidraget med indlæg om de danske jøder i Theresienstadt Seminaroplæg på DCHF 4. oktober 2001 om tyske flygtninge i Danmark Deltaget i og bidragyder til Magtudredningens forskerkonference på Aarhus Universitet 19. december 2001 om embedsmandsværket og magtformer i nyeste tid. Deltaget i planlægning af og bidragyder til Rigsarkivets forskerkonference 22. december 2001 om 1950erne. Foredrag i Køge Sognegård 28. december 2001 om tyske flygtninge i Danmark

41 Årsberetning 2001 Seniorforsker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, ph.d. Mit arbejde har først og fremmest bestået af Arbejdet med min bog. Indsamling og gennemgang af udlændingesager og andet. Kildemateriale i Rigsarkivet og Landsarkivet i København. Gennemgang og fotokopiering af relevant arkivmateriale. Interview i ind- og udland. Gennemgang og oversættelser af privatarkiver fra tysk og polsk. Korrespondance med arkiver og privatpersoner i ind- og udland. Artikler "The King and the Star. And the Internment of Jews in Denmark" på DCHF's hjemmeside ( html) fra torsdag den 28. juni Artiklen er en kort version af en artikel, som vil blive publiceret i en kommende DCHF publikation. "Glansen går af Duckwitz". Kronik i Berlingske Tidende, 1. sektion side 14, 3. oktober Artiklen i sin fulde længde med fodnoter og henvisninger findes på dansk, under titlen "Et angreb udefra?" og i en engelsk oversættelse på DCHFs hjemmeside. "Nazisten der blev til en helgen" Berlingske Tidende, 2. sektion side 6, 8. december Interview Interview i Søndagsmagasinet på DR1, 27. maj i forbindelse med Søndagsmagasinets dækning af Eugene Katz' historie og besøg i Danmark. Publikationsarbejde og PR Forberedelse og arrangering af Eugene Katz' besøg maj i København. Eugene Katz' beretning om hans dage i Danmark i 1943 er lagt på DCHF's hjemmeside: "Egon Katz, A Jewish Refugee in Denmark 1938" sammen med uddrag fra Egon Katz udlændingesag fra Rigspolitichefens arkiv ( 43

42 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Forberedelse og redaktionel assistance ved udgivelsen af Elias Levins erindringer: Mine erindringer om mit ophold i Theresienstadt. Arbejdsrapporter fra DCHF 3, november Foredrag 27. oktober "The Expulsion of Jewish Refugees from Denmark ". Foredrag i Mosaisk Troessamfunds lokaler i Ny Kongensgade for "Jewish Experiences", nordiske jødiske ungdomsforeningers uddannelsestur til Danmark, Norge og Sverige. Rejser Oslo marts DCHF's repræsentant ved præsentationen af planer om et nyt Holocaustcenter i Oslo samt resultatet i de to officielle rapporter om konfiskation af jødisk ejendom i Norge under besættelsen, den jødiske forsamlings hus, Oslo. London - Darlington 30. maj - 4. juni Fire dages forskningsophold ved Wiener Library i London, samt interview med pårørende til 4 jødiske flygtninge, der blev udvist fra Danmark i Polen Deltagelse i DCHF's tur til Polen, 31. august - 9. september. Vilnius september Deltog som DCHF's repræsentant i mindehøjtideligheden for 60-året for begyndelsen af jødernes udslettelse i Litauen, samt i åbningen af et nyt "Tolerance Center" i den gamle jødiske teaterbygning i Vilnius. 44

43 Årsberetning 2001 Ph.d.-studerende, mag.art. Thorsten Wagner Bøger og længere artikler "Der Antisemitismus und das Scheitern des dänischen Nationalsozialismus." Angelika Königseder, Hermann Graml og Juliane Wetzel (red.), Vorurteil und Rassenhaß. Antisemitismus in den faschistischen Bewegungen Europas, Berlin 2001, s "Jüdische Antworten auf die Moderne im europäischen Kontext: Perspektiven der Forschung und des Faches", LBI-Informationen. Nachrichten aus den Leo-Baeck-Instituten in Jerusalem, London, New York und der Wissenschaftlichen Arbeitsgemeinschaft des LBI in Deutschland, Frankfurt a.m. 2001, s. 86ff. "Jøder og andre danskere. Den nyere antisemitismeforskning og dens implikationer for dansk historieskrivning: en forskningsoversigt", Scandinavian Jewish Studies/Nordisk Judaistik 22 (2001), s "Fællesskabets nationalisering og jødespørgsmålet i en liberal kultur. Jøderne i Danmark mellem inklusion og eksklusion". Cecilie Stokholm Banke (red.), Folk og fællesskab. Træk af fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden, København 2001, s Foredrag og forelæsninger "Fællesskabets nationalisering og jødespørgsmålet i en liberal kultur. Jøderne i Danmark mellem inklusion og eksklusion." (Oplæg ved forskningsseminaret "Folk og fællesskab. Fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden", organiseret af DCHF) 12. januar "Antisemitisme: Begrebshistoriske grundtræk og den nyere forskningsdiskussion". (Oplæg ved forskningsseminaret "Antisemitisme i Danmark?", organiseret af Michael Mogensen, DCHF) 1. marts "Massenmedien und die Politisierung des Beobachtens im 19. Jahrhundert". (Oplæg ved Arbeitskreis Geschichte und Theorie's 10. seminar "Kommunikation von Beobachtung Beobachtung von Kommunikation: Wechselwirkungen von Medientheorien und kommunikativen Praktiken 45

44 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier in der "kommunikologischen Sattelzeit" ( ), Göttingen ; (se Kommentar til Frank Möller, "Das Bild des Politikers. Karikaturen in der Kommunikationsrevolution 1848/49" og Uffa Jensen, "Die Macht des Flüchtigen. Selbstbeobachtung und mediale Rückkoppelungen in Pamphleten des Treitschke-Streites 1878/79") 22. marts "Jews and Non-Jews in the Danish Monarchy Emancipation and Acculturation" (præsentation af ph.d.-projekt ved internt seminar for DCHF-medarbejdere og inviterede gæster) 13. september Rejser, deltagelse i konferencer, seminarer, m.m. April-september 2001: Forskningsophold i København (Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek). Maj-juli 2001: Medarbejder ved en række forberedende seminarer for "Bildungsabteilung" ved det Jødiske Museum, Berlin (koncepter til guidede ture, foredrag og andre historieformidlende opgaver) august 2001: Deltagelse i det 24. Nordiske Historikermøde, Århus. 31. august - 9. september: Deltagelse i DCHF's ekskursion til Polen (primært besøg i udryddelseslejrene) november 2001: Medlem i bedømmelsesudvalget til uddeling af DAAD-stipendier til ph.- d.-studieophold i USA, Canada og Firenze. (Deutscher Akademischer Austauschdienst, Bonn) november 2001: Deltagelse i konference organiseret af Ulrich Herbert og Gerhard Hirschfeld: Wissenschaftliches Kolloquium der Bibliothek für Zeitgeschichte, Stuttgart, und der Volkshochschule Osnabrück: "Ambivalente Funktionäre. Zur Rolle von Funktionseliten im NS-System". 46

45 Årsberetning november 2001: Deltagelse i forskerseminaret "Folkemord og historierevisionisme. Nazisme, fascisme og kommunisme i historieforskningen efter 1989", organiseret af DCHF. Direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård Bøger og længere artikler "Den franske ekspedition til Ægypten", Erik Christiansen (red.), Arven fra Ægypten vol II, Sfinx: Aarhus Universitet Institut for Klassisk Arkæologi. Europas ansigter. Nationale stater og politiske kulturer i en ny gammel verden, 2. paperback oplag, Forlaget Rosinante ( udgave 1992). "Regions and Regionalism in Denmark", Regional Contact 15, 2001 special issue on "Regionalism from Exclusion to Inclusion", Maribor (Slovenia), "Nationalsproget fransk blev skabt i 1789 vejen fra provins til nation", Fransk Nyt 228, maj 2001, "Én kosmopolitisk kultur?", Politologiske Studier 4:2, 2001, "Historikerens forord", i Jacob Alsted, De menneskelige samfunds udvikling. En kritisk introduktion til historisk sociologi, Roskilde Universitetsforlag 2001, "Er Spanien anderledes?" i Spanien mellem imperium og nation af mange nationer, Den Jyske Historiker 91-92, 2001, "Fortsætter historien? I anledning af Thomas Thurahs Historien er ikke slut", Kritik 152, "National identitet, etnisk eller politisk nation", Fransk Nyt 229, sept. 2001,

46 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Aviskronikker, kommentarer og interview "Danmark og Nice-traktaten", Information, 15. januar, 10. "Forslag: Mundkurv til racister", Berlingske Tidende, 29. januar, 6 (interview). "Dansk bolværk mod nynazisme", Politiken, 30. Januar, 8 (interview). "Stockholms Internationale Forum mod Intolerance", Jyllands-Posten Indblik, 4. februar, 9. "Unge kræver nazi-forbud", Politiken, 17. februar, 1 (interview). "Unge forstår ikke nazismens baggrund", Politiken, 17. februar, 6 (interview). "Unge: Ja til multietnisk samfund", Politiken, 18. februar (interview). "Det splittede Multidanmark", Politiken PS, 18. februar, 4 (interview) samt leder og side 5. "Danmark melder pas", Jyllands-Posten Indblik, 11. marts. "Danmark, Schengen og nationale symboler", Aftenposten (Oslo) 12. marts (interview). "Hvem ejer Dannebrog", Jyllands-Posten Indblik, 25. marts, 9. "Magt og lidenskab", katalogtekst til Det Kongelige Teaters forestilling "Antonius og Cleopatra" af William Shakespeare. "Hvorfor ler danskerne altid sidst?", Information, 26. april, 8. "Det grænseløse mindreværd dansk lilleputchauvinisme", Berlingske Tidende Magasin, 10. juni, 9 (interview). "Historie eller samfundsvidenskab", Information, 26. juni, 8. 48

47 Årsberetning 2001 "Det nye Danmark", Jyllands-Posten Indblik, 15. juli, 2 (interview). "Holocaust i det 3. årtusinde", Information, 1. august 2001, 8. "Holocaust og europæiske værdier", Information, 6. august 2001, 6. "Integration og danskhed", Politiken, 18. august 2001 (interview), "At rejse i tid og rum", Information, 20. august 2001, 8. "Værnepligten under afvikling", Information, 22. august 2001, 4 (interview). "Folkedrab skal både studeres og forebygges", Helsingør Dagblad 28. august 2001, 15 (interview ved Henrik Døcker, Ritzaus bureau). "Fundamentalisme er moderne", Information 4. oktober 2001, 8. "USAs århundrede og jazzens", Benedicta Pécseli (red.), Øjeblikkets antændelse, Copenhagen Jazzhouse 2001, 71. "Et felttog mod terrorisme", Politiken PS, 14. oktober 2001, 2-3 (interview ved M. Seidelin). "Wallerstein, Immanuel", Den Store Danske Encyklopædi vol. 20, 289. "Dansk debat går terroristernes ærinde'", Information, 26. oktober, 12 (interview ved Malene Grøndahl). "Fortsætter historien?", Kristeligt Dagblad, 27. oktober, 9. "Det "såkaldte" folkedrab" den tyrkiske stat og folkedrabet på armenerne i 1915, Weeekendavisen, 2. november, 12 (interview ved Klaus Wivel). "Hjemstavnens sejr" (interview ved Jette Elbæk Maresa), Jyllands-Posten Indblik, 25. november,

48 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier "Lille land, hvad nu?", (interview ved Michael Seidelin), Politiken Kultur, 1. december, 5. "Følelsen af fællesskab er afgørende for EUs fremtid", (interview ved Maj Carboni Brogaard) Information, 19. december, 5. "Historieløs flygtningedebat", (interview ved Claus Blok Thomsen), Politiken, 19. december, 4. "Propagandaens penge Euroen i historisk kontekst", (interview ved Marcus Rubin) Politiken Kultur, 31. december 2001, 3. Radio og TV 3. januar 2001 kl. 16:40-17:00 "Nationalitet og uddannelse", Danmarks Erhvervsradio. 21. januar 2001 kl. 13:00 "USA efter Bush" republikanisme og demokrati", Agenda DR P januar 2001 kl. 17:30 "Tyrkiet og folkemordet på armenierne i 1915", Orientering DR P januar 2001 "Ytringsfrihed og nynazisme", DR P1 Radioavisen. 18. februar 2001 kl. 12:00, 18:30 og 21:00 "Det multietniske Danmark" DR 1, TV-Avisen. 23. marts 2001 "Farvel til grænsekontrollen, farvel til nationalstaten", debat om EU, DR P1 (23. og 24. marts). 24. marts 2001 "N. Finkelsteins Holocaustindustrien på dansk", DR P1, Reflex (24. og 25. marts). 50

49 Årsberetning marts 2001 kl "Færøerne og en forfatning for det danske rigsfællesskab", DR P1, Orientering. 1. april 2001, kl "National selvbestemmelse som princip", DR P1, Orientering med Frederik Harhoff, Bjarke Møller og Peter Stokholm. 14. maj 2001, "Regionernes Europa efter valgene i Italien og Baskerlandet" i DR2 Deadline. 3. juni 2001 kl "EU-flaget, Vatikanet og kampen mellem nord- og sydeuropæiske værdier" i programmet "Konspiration" DR P1 (plus 4. juni kl ). 9. juni 2001, kl "Christian IX og jødestjernen historie eller erindring" DR P1 Radioavisen. 9. juni 2001, kl "Danskheden i Sydslesvig frilandsmuseum eller nationalt eksperimentarium", TV2 Nyhederne. 10. juli 2001, "Tortur, hykleri og diplomati Arne Melchior, Carmi Gillon og danske medier", interview, DR TV-Avisen. 13. juli 2001 "Anerkendelse af staters suverænitet og regler for diplomatisk immunitet i den westphalske periode", interview, Ritzau. 2. august 2001, kl og "Den første domfældelse for folkedrab ved krigsforbryderdomstolen i Haag (Krstic)", DR P1 Radioavisen. 51

50 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier August 2001 "Folkedrab og international ret", Ritzau interview (ved Henrik Døcker). 17. august 2001, kl "Integration, danskhed og ceremonier", DR2 Deadline. 7. oktober 2001, "Erasmus af Rotterdam mellem humanisme og reformation" og "Pilgrimsfædrene i Mayflower og amerikanske værdier", DR P1. 5. december 2001, "Nordatlantiske nationalstater selvstændighed og nationalistisk retorik i Færøerne, Grønland og Rigsfællesskabet", Orientering DR P december 2001, "Den danske fremmeddebat set fra Sverige elitens forræderi?", Orientering DR P december 2001 "Baggrunden for de internationale konventioner", Radionyhederne (de samvirkende lokalradioer). Foredrag og forelæsninger 19. januar 2001 "Danish and Nordic History and Culture", Denmark Today ÅU, Journalisthøjskolen i Århus, Kaospiloterne. 26. januar 2001 "Øst, vest, nord og syd i Danmark - set fra Ringkjøbing Amt", Vestjyllands konference, Ringkjøbing Amt, Hotel Fjordgården, Ringkjøbing. 28. januar 2001 "Holocaust or Genocide", "Auschwitz mindedag", Politikens Hus 8. februar 2001 "Denmark survival against all odds", 11. Danielson-Kalmari seminaari, Asikkala/Vääksy, Finland, "Tanska ja Eurooppa". 52

51 Årsberetning februar 2001 "Menneskerettigheder og næstekærlighed", debataften, Teologisk Forening, KU, med Søren Krarup. 21. februar 2001 "Det nationale i lyset af internationalisering og integration", "Netværk for mindretalssprog og dansk som andet sprog", RUC. 5. marts 2001 "Europæisk identitet?", kursus for Historielærerforeningen, "Europa nu - Europa i vore hjerter", Liselund kursuscenter, Slagelse. 6. marts 2001 "Én kosmopolitisk kultur", International debat, Institut for Statskundskab, med Peter Madsen, professor, Institut for Litteraturvidenskab. 7. marts 2001 "Holocaust og folkemordsstudier i Danmark", Centrum for Danmarks studier, Lunds Universitet. 15. marts 2001 "Østeuropa i morgen", Dansk Management Forum, PIL 23 (Perspektiv I Ledelse). 22. marts marts 2001 "The nationalization of history", Preparatory meeting on initiating an ESF programme on "Construction and deconstruction of national histories", European Science Foundation, Strasbourg. 27. marts 2001 "The Nordic Countries and Globalization in a Historical Perspective", Nordic International Studies Association Symposium March "Small states and Globalization". 53

52 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 3. april 2001 "Humaniora och humanistisk forskning i dagens samhälle", SISTER "Det mänskliga: Ett seminarium om humaniora som sökande och eksperiment", Sigtunastiftelsen april. 10. april 2001 "Fælles i Europa", Nyborg Strand Møde, Kristeligt Dagblad møder sine læsere. 17. april 2001, kl "Hvad er national identitet, hvad vil det sige at være dansk", EUC Syd, Åbenrå Sportshal. 23. april 2001 "Østersøen i historien", Forsvarsakademiet, Kbh. 25. april 2001 "Norden, Dänemark und Baltikum", Nordisk Råd Empfang von Parlamentarier des Landestages Schleswig-Holstein in Kiel, Christiansborg. 26. april 2001 "Holocaust og europæiske værdier", Foreningen Historia, Aarhus Universitet. 28. april 2001 "Har Europa en sjæl?", temadag om "Europas sjæl" sammen med Hans- Jørgen Schanz og Peter Bugge, Testrup Højskole. 30. april 2001, "Holocaust og europæiske værdier", brown bag lunch, Center for Europæiske Kulturstudier, ÅU. 30. april 2001, "National Identity and European Integration", Jean Monnet lectures Århus University. 54

53 Årsberetning maj 2001, kl "Industrien og det multietniske samfund", generalforsamling i Metalvarebranchens Arbejdsgiverforening, Dansk Industri. 16. maj : "Holocaust og europæiske værdier" ved generalforsamlingen i Den Danske Helsingfors Komité for Menneskerettigheder, Kbh. 17. maj 2001 kl "The Museum as a European Idea and Europe as a Museum" ved åbningen af udstillingen "Domicile life and Housing in the cities of Topeiros- Xanthi, Moordorf, Odder, in the 19 th century, Odder Museum. 22. juni 2001 kl "The North Sea Region in Europe", 10 th General Assembly of the North Sea Commission, Ålborg June juli 2001, kl "European Models for State, Nation and Society", Højskolen Østersøen Åbenrå, 5 th International Course on Minority Issues. 11. august 2001, kl Organisering af rundbordssamtale omhandlende "Holocaust/Förintelsen og den europæiske/nordiske historiekultur" med Harald Runblom, Uppsala Universitet; Klas-Göran Karlsson, Lunds Universitet; Pär Frohnert, Mälardalens Högskola; Bernard Eric Jensen, DPU, Kbh. og Kristian Gerner, Uppsala Universitet. 24. august, "Danish History and Culture", Denmark Today, Aarhus Universitet. 30. august 2001, "European Models for State, Nation and Society", 1. Birgitta Forum, Vadstena, Sweden on "Network Revolution, Cultural Patterns and European Politics", 27 august 31 august 2001, organized by the Faculty of Arts and Sciences Linköpings Universitet. 55

54 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 13. september 2001, "Das multinationale Dänemark historisch gesehen", Tagung "Deutschland-Dänemark. Eine europäische Nachbarschaft", im Goethe Institut Kopenhagen, september. 19. september 2001, "What Europe? History, Geography, Visions, Realities", Jean Monnet Guest Lectures, The Vision of Europe Visions and Realities, Institute of Political Science, Copenhagen University. 21. september 2001, "National Discourses, European Discourses the Case of Denmark", European Council of History Museums Conference, "Seeing Others. The Communication among Peoples of Europe", Athens Old Parliament Building, september. 27. september 2001, "Identitet og identiteter i Europa", Hovedbiblioteket i Århus i samarbejde med Folkeuniversitetet i Århus. 1. oktober 2001, "Central- og Østeuropa i EU identitet i øst og vest", EU Info Point, Odense Centralbibliotek. 6. oktober 2001, "Stat, nation, folk och demokrati i Europa ", Keynote address, De Svenska Historiedagarna i Göteborg, oktober. 23. oktober 2001, "Stordanmark lilledanmark", Lundtofte Kirkes Konfirmandhus. 22. november 2001, Moderator at the conference "Migration, Work and Identity", the Worker's Museum, Copenhagen. 56

55 Årsberetning november 2001 "When and why did Immigration become a problem in Europe", konference om andengenerationsindvandrere i det vesteuropæiske samfund, arr. af Det Danske Kulturinstitut, Odense Kommune, IND-sam og British Council, Odense. 12. december 2001, Opposition ved forsvar for ph.d. afhandling af Claus Haas, Kampen om det demokratiske medborgerskab hvordan skal en demokratididaktik se ud ved begyndelsen af det 21. århundrede, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet (med Karsten Scnack og Niels Finn Christiansen). 14. december, officielle opponent ved forsvar for den filosofiske doktorgrad af Lisanne Wilken, Enhed i mangfoldighed? Eurovisioner og minoriteter, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet. Andre aktiviteter januar 2001 Indleder seminaret "Folk og fællesskab - træk af fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden". 19. januar 2001 Deltager i seminaret "Danish and Nordic History and Culture", Center for Europæiske Kulturstudier, Århus Universiutet januar 2001 Deltager som medlem af den danske delegation i "The Stockholm International Forum: Combating Intolerance" juni 2001 Participates as member of the Danish Delegation to the Supplementary Human Dimension Meeting of the OSCE on "Promoting Tolerance and Non-Discrimination", Vienna, Neue Hofburg. 57

56 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Eksaminer Hele året censor på specialer, KU, AU, RUC, AaU, OU, Italiensk, Statskundskab, Internationale Studier, Mellemøststudier, Minoritetsstudier, Kultur- og Sprogmødestudier. 14. juni 2001 Censor ved mundtlig eksamen i Kultur- og Sprogmødestudier, RUC med emnet "Den russiske identitet efter systemskiftet". Juli og december 2001 Statskundskab, AU. 14. december 2001 Censur mundtlig eksamen (Communism, Totalitarianism, genocide), Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Bedømmelsesudvalg Medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende adjunktur i Minoritetsstudier, KU, januar Medlem af bedømmelsesudvalg vedrørende adjunktur i samtidshistorie ved Institut for Grænseregionsforskning, juli Formand for bedømmelsesudvalg for afhandling for den filosofiske doktorgrad af Lisanne Wilken, Enhed i mangfoldighed? Eurovisioner og minoriteter, Aarhus Universitetsforlag, Center for Europæiske Kulturstudier, Aarhus Universitet, april 2001 (forsvar 14. december 2001). Medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandling af Claus Haas, Kampen om det demokratiske medborgerskab hvordan skal en demokratididaktik se ud ved begyndelsen af det 21. århundrede, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet (forsvar 12. december 2001). 58

57 Årsberetning 2001 Dansk Flygtningepolitik af direktør, Jean Monnet professor Uffe Østergård 1. september 2000 indledtes arbejdet med den, af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, rekvirerede undersøgelse af dansk flygtningepolitik for fuld kraft (jf. s i Årsberetning fra DCHF). Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, hvis artikel i Berlingske Tidende var den oprindelige årsag til iværksættelsen af undersøgelsen, tiltrådte dog allerede 1. juni Forskergruppen omfattede først 3, fra januar , forskere på heltid, en på halv tid samt først fire, siden syv, studentermedhjælpere. Den oprindelige ansøgning forudså undersøgelsen gennemført på 2 år, fra september 2000 til september I lyset af det omfattende kildemateriale det er lykkedes at finde, samt de store forsinkelser der er opstået i forbindelse med Justitsministeriets yderst langsomme ekspedition af tilladelserne til arkivadgang, kan vi nu se at den oprindelige ansøgning var alt for optimistisk. Det har vist sig umuligt at gennemføre en videnskabeligt tilfredsstillende undersøgelse, som lever op til statsministerens ønske om en "fuldstændig undersøgelse af dansk flygtningepolitik perioden " på under 4 år. Da vi i foråret 2000 formulerede budgettet for undersøgelsen vidste vi at der var ca numre på såkaldte flygtningesager i Rigsarkivet. Men ingen anede hvad disse sager rummede eller hvor mange der ville være relevante for den ønskede undersøgelse af den politisk-administrative praksis. Forskergruppen opnåede adgang til alle udlændingesagerne i Rigsarkivet i slutningen af september 2000 og har siden foretaget en grovsortering af de ca sager og identificeret de egentlige flygtningesager. Dette omfattende arbejde blev afsluttet i maj 2001, hvilket var en overskridelse af det anslåede tidsforbrug på 100%. Resultatet er godt flygtningesager, som nu er taget ud til nøje gennemgang. I samarbejde mellem studentermedhjælpere og forskere analyseres og registreres disse sager i en omfattende og detaljeret database. En enkelt flygtningesag omhandler typisk ikke en enkelt person, men ofte fra én til fem eller seks personer, typisk forældre og børn. Disse 59

58 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier personer kan være rejst ud og ind af Danmark på forskellige tidspunkter og de enkelte sager i sagen kan have yderst divergerende forløb. De strækker sig ofte over meget lange tidsrum. Således indeholder udlændingesager fra det store flygtningeår 1933 typisk flere hundrede dokumenter, idet mange flygtninge fra dette år blev i Danmark og enkelte opnåede indfødsret i årene efter I sagen ligger politirapporter optaget i anledning af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse fra indrejsetidspunktet samt alle ansøgninger om forlængelse af ophold. Rapporterne omhandler ikke alene forhøret af de pågældende flygtninge selv, men også oplysninger om deres forbindelser i det danske samfund, kontakter til flygtningekomitéer, arbejdsgivere og kolleger, henvendelser til det tyske konsulat om pasforlængelser, henvendelser til fremmede konsulater om indrejsevisum til tredjelande m.v. Politirapporterne omhandlende en enkelt flygtnings eller flygtningefamilies forhold er ofte på mellem 30 og 40 sider. De rækker fra kortfattede afvisninger ved grænsen og afslag på ansøgninger om indrejsetilladelse til langstrakte, mangeårige sager om opholdstilladelse. Mange sager fandt som anført først deres endelige afgørelse længe efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1940erne og 50erne. Hvis vi skal opfylde kommissoriet må de enkelte skæbner følges helt til den bitre eller positive ende. Dertil kommer Justitsministeriets journaloptegnelser, korrespondancer med arbejdsgivere, Arbejdsdirektoratet, Handelsministeriet og de faglige organisationer omkring den eller de pågældendes ansøgning om arbejdstilladelse. Sådanne tilladelser blev kun givet for et halvt år ad gangen, hvorfor disse korrespondancer typisk er meget omfattende. Ydermere kan der ved sagen findes breve fra de pågældendes advokater eller private støtter, flygtningekomitéer, privat korrespondance, anonyme breve m.v., statspolitiets håndskrevne resolutionsudkast, i visse tilfælde rapporter fra Politikammeret i Stockholm om hvorvidt den pågældende kunne anerkendes og modtages retur i Danmark efter besættelsen, samt behandlingen af den pågældendes indfødsretssag, herunder afhøringer af naboer m.v. om ansøgerens adfærd under besættelsen. Alt i alt betyder dette at en typisk sag nemt kan løbe op i flere hundrede sider, maskinskrevne og håndskrevne mellem hinanden, med mange oplysninger der tastes ind i nævnte database. 60

59 Årsberetning 2001 Alt dette vidste ingen da vi oprindeligt anslog tidsforbruget i analysefasen til ét år. Alene grovsorteringen af de sager tog som sagt ni måneder i stedet for de anslåede fire. Efter afslutningen af den fase har vi nu arbejdet et år med den detaljerede analyse af de udtagne sager og kan se at analysearbejdet tidligst vil være afsluttet ved udgangen af Derefter kommer selve skrivefasen som må anslås til at vare et år. Tre forskere gennemgår i øjeblikket sammen med studentermedhjælperne de identificerede flygtningesager, der fra Rigsarkivet udlånes til centeret, hvor de opbevares i pengeskabe. Resultaterne af denne grundforskning sammenfattes i en detaljeret database, der kommer til at indgå i den endelige publicering af undersøgelsen. Etableringen af denne database er sket i samarbejde med en ekstern konsulent. Denne database påregnes færdig i slutningen af Udlændingearkivet for tiden under besættelsen er nu også gennemgået og ud- og afvisninger er identificeret. Efter den tyske hærs indmarch 9. april 1940 blev Danmark principielt lukket for flygtninge. Men for at leve op til kravet om fuldstændighed i undersøgelsen har to studentermedhjælpere i samarbejde med en seniorforsker gennemgået alle udlændingesager til og med 1945 for at kunne garantere at der ikke skjuler sig hidtil oversete flygtningesager blandt udlændingesagerne. Det har da også vist sig at der findes både afvisnings- og udvisningssager fra denne periode, selv om man ikke skulle have troet det. Ud over nye sager har det desuden vist sig at der under senere år kan dukke ældre sager op som havde gemt sig i en vindueskarm og først blev arkiveret da politiet fik bedre tid. Sideløbende med grovsorteringen af udlændingesagerne har forskerne gennemgået et stort arkivmateriale i andre styrelser og ministerier. Dels for at finde relevante oplysninger om flygtninge dels for at klarlægge den politiske og administrative kontekst. Det drejer sig om Udenrigsministeriets, og Justitsministeriets arkiver. Tilbage står Handelsministeriets og Arbejdsdirektoratets arkiver samt det under besættelsen oprettede Statsadvokatur for særlige Anliggender. Ud over oplysninger om flygtninge lægger vi ved gennemgangen af disse arkiver særlig vægt på at undersøge hvad politikere og embedsmænd helt præcist vidste om jødeforfølgelserne i Tyskland i årene op til krigsudbruddet. Dette suppleres med en 61

60 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier gennemgang af dele af den offentlige avisopinion samt en undersøgelse af mentalitet og etos i embedsmandskorpset. Alt med henblik på at nå frem til en nuanceret og afbalanceret bedømmelse af afgørelser der dømt med nutidens bagklogskab kan tage sig forfærdelige og umenneskelige ud. Dertil kommer gennemgang af ministermødeprotokoller og referaterne fra Udenrigspolitisk Nævn med henblik på at undersøge i hvilket omfang flygtningespørgsmålet blev drøftet i disse fora, hvilke beslutninger der blev truffet på regeringsniveau og hvilken rolle den internationale politiske situation spillede for flygtningepolitikken. Dette er dog ikke alt relevant kildemateriale. Frem til 1939 førte Rigspolitiet også separate visumsager der ligeledes skal gennemgås, da opdelingen mellem de to grupper ikke er klar. Her findes også rapporter om afvisninger ved grænsen. Hertil kommer indtil 1935 de såkaldte Observationssager med udlændinge som politiet mente det særligt nødvendigt at holde øje med. Samt Forhørssager omhandlende udlændinge der blev forhørt med henblik på udvisning. Sidst men ikke mindst er det lykkedes at finde materiale i Landsarkiverne for Sønderjylland og Sjælland som aldrig er blevet registreret af de centrale myndigheder. Herunder bl.a. en statistik fra Grænsegendarmeriet over dette korps' afvisninger ved grænsen samt rapporter om korpsets behandling af flygtninge. Dette sidste vil det formentlig tage flere måneder at gennemarbejde, da arkivalierne først skal ordnes. Ydermere har forskergruppen i december 2000 skriftligt forespurgt Justitsministeriet og Rigspolitichefen om hvorvidt man der ligger inde med materiale af relevans for undersøgelsen. Vi har endnu ikke modtaget svar på henvendelsen og ved derfor ikke om det skulle være tilfældet. Til vanskelighederne med at overskue omfanget af kildematerialet er kommet en række forsinkende faktorer af mere praktisk natur. En række sager er bortkommet efter at være taget ud af Rigsarkivet og aldrig leveret tilbage. Dertil kommer at 250 sager har fået nyt nummer og stadig befinder sig i Udlændingestyrelsen. Forskergruppen forventer at få aktindsigt i disse sager, men har endnu ikke set dem og ved derfor for indeværende ikke om de er relevante for undersøgelsen. 62

61 Årsberetning 2001 Som man kan forstå resterer der stadig et omfattende analysearbejde, selv om det meste kildemateriale nu må antages at være identificeret. Dertil kommer et år til den sammenfattende fremstilling af resultaterne. Den endelige rapport om den danske flygtningepolitik påregnes at kunne foreligge med udgangen af Samtidig eller lidt tidligere vil den undersøgelse af ofrenes skæbne som oprindeligt afstedkom hele udredningen kunne foreligge. Også Vilhjálmur Örn Vilhjálmssons undersøgelse har taget væsentligt længere tid end oprindeligt forudset, idet forsøget på at opspore udviste, men dog overlevende flygtninge har ført ham viden om i verden, til mennesker såvel som arkiver. Også Vilhjálmssons resultater kan løbende følges på hjemmesiden, hvor delresultater publiceres. Det er lykkedes at finde en god arbejdsdeling mellem de to undersøgelser således at unødvendige overlapninger undgås. Sideløbende med den grundlæggende analyseproces har gruppen diskuteret de mere overordnede perspektiver med henblik på at undgå den i bagklogskabens moraliserende fælde der lurer på alle undersøgelser af denne art. I den forbindelse er der afholdt seminarer med deltagelse af andre forskere fra ind- og udland. Rapporten fra det første af disse seminarer med titlen Folk og fællesskab redigeret af Cecilie Stokholm Banke udkom 1. juli 2001; den anden om antisemitisme redigeret af Michael Mogensen udkom februar Desuden kan henvises til den løbende rapportering på DCHF's hjemmeside, Hertil kommer arrangementer som den meget velbesøgte offentlige konference på Christiansborg 11. oktober 2001 om Nyt lys over oktober 43. Indlæggene fra denne konference publiceres som bog på Odense Universitetsforlag. Alt i alt må det slås fast, at det er lykkedes at finde langt mere relevant materiale end vi troede muligt ved indledningen af undersøgelsen. Det er et glædeligt vidnesbyrd om de kontrolmuligheder et velorganiseret samfund som det danske tilbyder. Men det medfører desværre også at undersøgelsen under forudsætning af samme bemanding som hidtil og det har vist sig at være den optimale størrelse vil tage dobbelt så lang tid og koste lidt mere end det dobbelte af det oprindeligt antagne. Til gengæld vil vi vide mere og kunne garantere "at alle sten er vendt", når rapporterne er publiceret. 63

62 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Det kan understreges at når denne undersøgelse er gennemført vil Danmark være i absolut særklasse med henblik på undersøgelsen af sin fortid. End ikke Schweiz der, hårdt presset af den internationale opinion, har gennemgået sine handlinger under 2. verdenskrig er kommet tilsvarende i dybden. 64

63 Årsberetning 2001 Ph.d.-projekter ved DCHF Mette Bastholm Jensen Doctoral Dissertation Research: Solidarity in Action: Collective Rescue Efforts in Nazi-Occupied Europe PI: Roger V. Gould, Department of Sociology, Yale University Introduction This dissertation project will compare cases of rescue in Nazi-occupied Denmark, France, and the Netherlands, asking why collectively organized rescue efforts emerged to save persecuted groups at certain times and in certain locales, while elsewhere rescues were absent or initiated by individuals acting alone. Whereas previous research on rescues has focused on either the characteristics of individual rescuers or on responses to genocidal policies at the level of the nation state, the analytical focus of this project will rest on the level of collective action. Based on surveys of secondary literature and primary data from interviews and archival research, comparisons will be structured along dimensions identified in the literature on moral exclusion and mobilization, with particular emphasis on the structure and quality of pre-existing social networks conducive to high-risk, clandestine mobilization. This approach will challenge and develop alternatives to the commonly accepted notion that the 1943 rescue of the Danish Jewish community constituted an acid test of the special character and moral stature of the Danish people and their love of democracy and freedom (Yahil 1969). Explanations premised on national character not only fail to account for the popular movement to rescue Danish Jewry, but also fail to explain why no movement emerged to prevent the deportation of members of the Danish Communist party, or why collective rescue operations emerged in certain communities in other occupied countries. The project will make a historiographic contribution to the literature on responses to the Nazi genocide. Additionally, it will contribute to the broader, interdisciplinary field of genocide studies by addressing the theoretical gap between the existing literature on individual and natio- 65

64 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier nal-level reactions to genocidal policies. In the process, the analysis will contribute to the social science literature on repression and high-risk, clandestine forms of mobilization, and to models of social and moral exclusion. The results of the study will carry policy implications for the promises and limitations of community-level interventions to support resistance to persecution, genocide, and repressive regimes more generally. Background and significance By 1945, two out of every three Jews living in Europe in 1939 were dead. Yet what establishes Denmark as an historical aberration in the context of the Final Solution is not the extraordinary rate of survival among its Jews (98.6%). Rather, the anomaly was that the threat of deportation of Danish Jewry provoked something resembling a popular movement, involving all parts and strata of society in an effort to save the minority. In the course of just a few weeks in the early fall of 1943, more than 7,000 persons were hidden in churches, schools, hospitals, and private homes in the greater Copenhagen area until they could be guided to coastal towns where fishing boats awaited to carry them to safety in Sweden. While the level of popular involvement in the Danish rescue is unique, collectively organized efforts to save persecuted minorities are not. Such instances of organized acts of solidarity and assistance, of varying scope and degrees of direct popular involvement, can be found in most countries under Nazi rule (Benz and Wetzel 1996, 1998, 1999; Gross 1994). In the French village of Le Chambon, thousands of Jews were saved through an operation that eventually involved members of religious as well as non-religious organizations, schools, boarding houses, and the community at large. In Italy, members of persecuted religious and political groups escaped to Switzerland with the help of a joint Jewish-gentile organization and a student group. A farmer's family, along with members of their community, provided hiding for hundreds of Dutch Jews, while Norwegian resistance networks helped Jews escape across the border to Sweden. The prevalence of collective rescue efforts notwithstanding, previous research has focused predominantly on either individual altruism or on responses to genocidal policies at the level of the nation state. 66

65 Årsberetning 2001 Several studies try to establish the nature of individual altruism and its origins in psychological development and socialization (Oliner and Oliner 1988; Fogelman 1994; London 1970). Others focus on the relationship of altruism with theological doctrines and religious beliefs, political affiliation, socio-economic and demographic status, individual identity, norms of justice, and moral cognition (Tec 1986; Wolfson 1975; Monroe 1991a, 1991b; Gross 1994). The principal finding of these studies is that individual characteristics prevalent among rescuers tend to be found as, or almost as frequently among bystanders and perpetrators. If the conclusion "rescuers are simply the kinds of people who help others" (Gushee 1993:383) does little to distinguish potential rescuers, it provides even less explanatory leverage where collective rescues are concerned. The cumulative effect of individual motivations and interests is insufficient to explain why certain rescue efforts developed into collectively organized operations. In contrast to the focus on individual characteristics, few studies have approached the protection of minorities from the perspective of national units. In the context of her study of the fate of European Jewry during the years , Yahil (1990) compares rescues through a theoretical framework that emphasizes the information, acknowledgment, and actions of national leadership, as well as interactions among leaders and organizations at the international level. In her comparative study of Jewish survival, Fein (1979) conceptualizes the modern state as the perimeter of a compulsory universe of obligation "that circle of persons to whom obligations are owed, to whom the rules apply, and whose injuries call for expiation by the community" (p. 33). Fein finds that German ability to manipulate the boundaries of this universe by excluding a nation's Jews increases with pre-war anti-semitism, the degree of German control, and accommodative responses by native governments and dominant churches. In the case of Bulgaria, Todorov (1999) demonstrates the tenuous role played by national leaders in preserving such obligatory boundaries against Nazi pressures. Similarly privileging national bonds, Yahil's (1969) case study portrays the Danish rescue as "a result of the Danish national culture, as reflected in the country's free social structure and democratic form of government" (p. xix). In effect, Yahil treats Danish national character as an independent variable, whose distinct value 67

66 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier was the decisive factor that produced an outcome that separates Denmark from most other occupied nations. These nation-centered studies demonstrate the crucial import of the responses of governments and other national leadership to transgressions at home and abroad. However, this level of analysis limits comparisons of rescues to the few cases where a nation's Jewish population was protected as a whole, whether by government or popular intervention. While explicating important elements of their context, national-level analyses cannot explain why collective rescue operations emerged in certain local settings, often against national political, ideological, and religious currents. Moreover, explanations premised on national character encounter particular problems when the question of rescue is extended to encompass such community-based efforts. An alternative focus on collective action and processes of exclusion While including an exploratory dimension, the comparative project to support these objections and develop alternative hypotheses will be structured by a theoretical framework incorporating two sets of literatures: Analyses will focus on processes of exclusion and inclusion and on dynamics of mobilization. Until recently, the literature on social movements and collective action largely ignored interpretive processes in favor of a predominantly structuralist approach. From this perspective, mobilization is precipitated by objectively changing opportunities and threats (McAdam 1999, Tilly 1978, Jenkins and Perrow 1997, Tarrow 1998, Piven and Cloward 1979). In the context of World War II, examples might include the level of control of Nazi bureaucrats and military forces in a given area. Scholars have viewed mobilizing structures those formal and informal social networks through which people mobilize in similarly structural terms, focusing primarily on structural proximity as a predictor of recruitment (Snow et al. 1997, Fernandez and McAdam 1988, McAdam 1986, Morris 1986, Gould 1993, Petersen 2001). The literature on framing strategic efforts to promote shared understandings and to represent group activities to resonate with various audiences interjects interpretive processes as a mediator between opportunities, networks, and action (Snow et al. 68

67 Årsberetning , Snow and Benford 1988, Klandermans 1997). The instrumental component of these processes, however, presupposes the prior formation of a group of strategic actors. While recognizing that these structural dimensions set the context for interpretation and action and therefore constitute central point of comparison among cases, my project will place particular emphasis on perceptions and qualitative dimensions of social networks. Processes of exclusion and collective identities Dehumanization of its victims is among the most consistently noted enabling conditions of genocide (Bauman 1991, Kelman 1973, Milgram 1981, Mason 1984). Definition and labeling of groups, stripping of material possessions along with social and legal rights and roles, segregation, and isolation are among the stages of increasing dehumanization and moral exclusion delineated by Fein (1979) and Hilberg (1985). The imposition of distinguishing marks and language euphemisms and references that deny the humanity of victims are commonly noted symbolic forms of dehumanization (Arendt 1994). Relevant across all levels of interaction, such processes render victims morally invisible exclude them from the universe of obligation, the category of humans with whom relationships can be viewed in moral terms. Just as moral indifference may be socially produced, however, so may the effectiveness of exclusionary measures be counteracted by material, social, and symbolic responses at the community level. Thus, the nature and extent of exclusionary policies as well as local responses will constitute one important line of comparison among cases. Specific attention will be paid to the social construction and mobilization of inclusive collective identities. Given individuals' multiple, overlapping identities, the success of a collective effort depends in part on the identification and mobilization of a collective 'participant identity' which is (or becomes) at once prevalent and salient among community members and which implies specific obligations (Gould 1995, McAdam and Paulsen 1997). Such identities and obligations are constructed through active processes of appropriation and reinterpretation of existing shared understandings and cultural constructs (Jasper 1997, Swidler 1986, Poletta 1997, Melucci 1989, Taylor and Whittier 1992). For each of my cases, the project 69

68 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier will explore which collective identities were invoked, why they were salient, and how they came to include or imply an obligation toward persecuted groups. 1 In other words, my project will treat participant identities as dependent variables that must be understood as the products of interactions between processes of exclusion (dehumanization) and responses at local and national levels to these processes as well as to the Nazi occupation more broadly. Social networks and high-risk, clandestine collective action Collective identities create constituencies the group of people from which active participants may be recruited. Beyond passive solidarity with a cause, studies have firmly established that the single best predictor of actual recruitment and active participation is an individual's connections to other participants. Conversely, the success of a movement depends in part on its ties to pre-existing formal and informal networks that can serve as channels of recruitment (see references above). Besides largely ignoring the collaborative, interpretive processes through which certain networks become appropriate sites of mobilization, 2 virtually all studies of social networks assume that mobilization occurs in the context of open communication. A significant goal of the project will be to evaluate the extent to which the existing literature is applicable or might be adapted to take into consideration the particular imperatives of high-risk, clandestine forms of collective action. Specifically, the comparisons of cases of collective rescue efforts will test my contention that successful mobilization is conditioned upon strong 1 For example, Yahil (1969) strongly suggests that being "Danish" was a motivating force for participants in the Danish rescue. Besides confirming this contention, my project must explore the processes the actions and actors, discourses, cultural constructs, etc. that made this a meaningful identity to participants and obligated them toward the Jewish community. Clearly, the invocation of national identity does not automatically imply solidarity with persecuted groups. For example, a premise of German Nazism was that Judaism was fundamentally incompatible with "Deutschtum." 2 The classic example is the emergence of the civil rights movement within a network of Black churches, despite the traditional conservatism of these churches (McAdam 1999, "Introduction to the Second Edition"). In an exception to the rule, Gould (1995) demonstrates the structural conditions and active, interpretive work that made neighborhood solidarity the organizing force in the 1871 Paris Commune. 70

69 Årsberetning 2001 social ties among centrally placed community members who each have strong personal ties to separate clusters of people. My argument is that the high level of risk involved necessitates mobilization through social ties strong enough to provide sufficient levels of trust that a recruitment attempt will not risk exposure, even if it fails to persuade the potential recruit to join the collective effort. Unless pre-existing social networks possess these qualities connecting separate clusters of people through strong ties even masses of highly altruistic people will be unable to mobilize a high-risk collective rescue effort. 1 However, there is compelling theoretical and empirical evidence that strong social ties rarely connect separate clusters: A close relationship with a person typically means that one also has or develops strong social ties to others with close relationships to that person, and vice versa. In other words, strong ties are correlated with a high degree of overlap in the clusters that they connect. Conversely, weak ties are correlated with relatively little overlap, making them much more effective in bridging social distance (Granovetter 1973, 1983). Hence, if my contention is supported by my cases and I find that high-risk mobilization is conditioned upon strong ties between otherwise nonoverlapping clusters, the project will provide part of the answer to the question of the great rarity and difficulty of high-risk, clandestine collective action. The hypothesis is of significance beyond understanding rescues in the context of the Holocaust. If supported, the theory will suggest that the mobilizing effect of outside support for community-based resistance to genocide and to repressive regimes more generally will be greatly diminished unless pre-existing social networks are of the rare structure and quality conducive to high-risk mobilization. In other words, the utility of financial, infrastructural, arms or intelligence support for local resistance may be heavily influenced by factors unrelated to the types of local re- 1 There is some preliminary evidence that the instant mobilization in the case of the Danish rescue was greatly facilitated by the strong, pre-established personal connections among the members of parliament who received word of the imminent deportation of the Jewish community and people centrally placed in unions, professional organizations, the religious community, and the resistance movement. Loveman (1998) makes similar observations in her study of the development of human rights organizations in Chile, Uruguay, and Argentina. 71

70 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier sources and national political conditions usually considered in decisions to support armed as well as non-violent resistance to a regime. The theory further suggests that efforts to build resistance to repression and persecution through the development of civil society may increase their effectiveness by including among their primary objectives the forging of social linkages among tightly-knit social clusters. Comparative design Two sets of comparisons seem to pose an explanatory quandary for theories of rescue that are premised on national character. First, Denmark and the Netherlands exhibit similar pre-war democratic political cultures and equal levels of Jewish integration into social, economic, and political life. Both fall in the category of countries where anti-semitic movements were least successful prior to German occupation (Fein 1979). Yet, the Netherlands witnessed no large-scale collective efforts to save Jews or other persecuted groups. Second, an internal comparison of the cases of Danish responses to the 1941 threat of deportation of members of the Communist Party and to the 1943 threat to deport the Danish Jewish community, both of which were clear infringements on established democratic norms, will introduce further controls for national character and political culture. To evaluate whether processes of exclusion and inclusion fare better where national character fails to account for different outcomes, the project will explore similarities in Nazi policies toward Danish Communists and initial policies toward Dutch Jews, along with similarities in responses to these policies. These in turn will be compared to policies and responses in the case of Danish Jewry. While Dutch Jews suffered gradual social, economic, cultural, and legal isolation, the Nuremberg laws and other measures intended to marginalize the Jewish population were never implemented in Denmark. To further develop and evaluate alternative explanations of collective rescue efforts, the project will expand the comparative approach introduced above with comparisons focused more specifically on the level of collective action. Thus, the Danish case will be compared to the French village of Le Chambon, where thousands of Jewish children and adults were saved through a collective effort that eventually involved almost the entire village community. Located in Vichy France, the case contrasts 72

71 Årsberetning 2001 nicely to the Danish rescue. Whereas the Danish 'policy of negotiation' was conditioned upon Nazi deferral of anti-jewish measures, the Vichy government and leaders immediately upon French defeat adopted a policy of complete collaboration with Nazi authorities, including cooperation on policies toward Jews. The Le Chambon rescue occurred under the nose of hostile local and Nazi authorities, yet it achieved a level of coordinated, local popular mobilization comparable to that of the Copenhagen area. In contrast, rescuers in the Dutch city of Amsterdam typically acted alone. Though relatively few Dutch Jews were saved, a numerically significant number of Dutch men and women provided hiding or otherwise attempted to rescue their Jewish friends and neighbors. Despite their numbers, however, these rescuers failed to develop collaborative efforts. Why did collective rescue efforts emerge in Copenhagen and Le Chambon, while the efforts of 'altruistic' citizens of Amsterdam failed to develop into a collective endeavor? This question is of more than strictly intellectual interest, because collaborative endeavors to achieve common goals tend to be more effective than disparate efforts. As outlined above, structured comparisons among the Danish, French, and Dutch cases will particularly emphasize processes of exclusion and inclusion and the structure and quality of pre-existing social networks. I will also conduct more exploratory comparisons, with background comparisons to other cases of rescue and resistance in the context of the Final Solution as well as other forms of high-risk, clandestine mobilization. Interviews Data collection through interviews will follow much the same pattern in the three countries. I will identify surviving participants of the rescues through the several published surveys of rescuers, through the records of the Righteous Among the Nations project at Yad Vashem (see below), and through national and local historical centers and relevant organizations. The primary objectives of semi-structured interviews will be (1) to establish recruitment channels and methods, modes of communication within the operation, and relationships among members to estimate the structu- 73

72 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier re and quality of pre-existing networks and networks forged in the process of rescue; (2) to gauge perceptions of risk, opportunities, threats, and constraints to mobilization; and (3) to assess motivations and perceptions of those persecuted and their own relationship to them, as well as changes in motivations and perceptions over time. I will complement interviews with rescuers with additional semistructured interviews with other members of the community from which participants were recruited. These interviews will provide contextual information with regard to knowledge of (threatened) deportation of minority groups, perceptions of these groups and their relationship to the majority population, knowledge of rescue efforts and participants, and possible personal deliberations and considerations provoked by any of these factors. In Amsterdam, where no large-scale collective rescue operation emerged, I will interview approximately equal numbers of people who individually attempted rescues, e.g. by providing hiding, and people who were not involved. These interviews will follow lines similar to those pursued in other cases, but will omit questions directly related to the collective dimensions of rescue, exploring instead motivations and other reasons for acting alone. Besides recounting their experiences and perceptions, interviewees in Copenhagen, Le Chambon, and Amsterdam will be asked to draw rough maps of the social networks in which they were embedded as well as maps of social clusters within their local or organizational communities. Individuals are often aware of even those close-knit clusters in their communities that they are not themselves part of. In his recent research on resistance movements in the Baltic countries before and during World War II, Petersen (2001) found that interviewees were able to draw maps of similar social constellations, the reliability and validity of which were evidenced by the high degree of detail and consistency across interviewees' maps. The accurate recall of the social landscape notwithstanding, the problems of memory are likely to be considerable given that subjects will be asked 74

73 Årsberetning 2001 to talk about activities and motivations reaching back more than 50 years. Rescuers might not recall factual events, and the memory of motivations and perceptions might be strongly influenced by subsequent rationalization and interpretation. Archival research into historical evidence might help close the gap between memory and event and will permit some level of validation of interviews. Archival research In the course of its investigations for the Righteous Among the Nations project to honor rescuers of Jews, Yad Vashem has built a rich collection of testimonies and documents related specifically to rescues, as well as to the Holocaust more generally. I will examine these materials to gather information both on my main cases and on a number of collective rescues elsewhere, which will be used for structured background comparisons. Inquiries will target the types of information outlined in the discussion of interviews above. Due to Yad Vashem's preparation of a multi-volume Lexicon of the Righteous, access to testimonies of rescuers is currently restricted to isolated cases. However, Dr. Mordecai Paldiel, Director of the Department of the Righteous, has assured me that I will be able to get full access to testimonies relating specifically to the rescues in Copenhagen, Le Chambon, and Amsterdam. Other types of documents remain fully accessible. Besides testimonies and other sources of information about rescue operations themselves, research in national and local historical archives will include some exploration of newspapers, newsletters of political, religious, and trade associations, publications of underground presses, etc. The examination of these types of documents will serve to establish the context for rescue operations, particularly in terms of public discourse and social and political conditions. There is a considerable literature on general levels of awareness of the persecution of Jews and sentiments about this and other aspects of the Nazi occupation of all three countries. Hence, my archival research will focus primarily on establishing the nature of more localized discourses. 75

74 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Concise Bibliography Alford, R. R The Craft of Inquiry: Theory, Methods, Evidence, Oxford University Press Arendt, H Eichmann in Jerusalem: A Report on the Banality of Evil, Penguin Books Bauman, Z Modernity and the Holocaust, Polity Press Benz, W. and J. Wetzel (eds.) Solidarität und Hilfe für Juden während der NS-Zeit Regionalstudien 1: Polen, Rumänien, Griechenland, Luxemburg, Norwegen, Schweiz, Metropol Verlag Solidarität und Hilfe für Juden während der NS-Zeit Regionalstudien 2: Ukraine, Frankreich, Böhmen und Mähren, Österreich, Lettland, Litauen, Estland, Metropol Verlag Solidarität und Hilfe für Juden während der NS-Zeit Regionalstudien 3: Dänemark, Niederlande, Spanien, Portugal, Ungarn, Albanien, Weißrußland, Metropol Verlag Bertelsen, A Oktober 43, Gyldendals Paperbacks Fein, H Accounting for Genocide: Victims and Survivors of the Holocaust, The Free Press Fernandez, R. and D. McAdam "Social Networks and Social Movements: Multiorganizational Fields and Recruitment to Mississippi Freedom Summer," in Sociological Forum, vol. 3, pp Fogelman, E Conscience and Courage: Rescuers of Jews during the Holocaust, Anchor Books Frabre, E. (ed.) God's Underground: CIMADE St. Louis: The Bethany Press Goldberger, L. (ed.) The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York University Press Gould, R "Collective Action and Network Structure," in American Sociological Review, vol. 58, pp Insurgent Identities: Class, Community, and Protest in Paris from 1848 to the Commune, The University of Chicago Press Granovetter, M "The Strength of Weak Ties," in American Journal of Sociology, vol. 78, pp "The Strength of Weak Ties: A Network Theory Revisited," in Sociological Theory, vol. 1, pp Gross, M. L "Jewish Rescue in Holland and France during the Second World War: Moral Cognition and Collective Action," in Social Forces, vol. 73, no. 2, December 1994, pp Gushee, D. P "Many Paths to Righteousness: An Assessment of Research on Why Righteous Gentiles Helped Jews," in Holocaust and Genocide Studies, vol. 7, no. 3, winter 1993, pp

75 Årsberetning 2001 Hallie, P Lest Innocent Blood be Shed: The Story of the Village of Le Chambon and How Goodness Happened There, Harper and Row Hilberg, R The Destruction of European Jews, vols. I-III, Quadrangle Books Jasper, J. M The Art of Moral Protest: Culture, Biography, and Creativity in Social Movements, University of Chicago Press Jenkins, J. C. and C. Perrow [1977]. "Insurgency of the Powerless: Farm Worker Movements ( )," in McAdam and Snow (eds.), Social Movements: Readings on their Emergence, Mobilization, and Dynamics, pp , Roxbury Publishing Company Kelman, H. C "Violence without Moral Restraint: Reflections on the Dehumanization of Victims and Victimizers," in Journal of Social Issues, vol. 27, pp Kirchhoff, H Samarbejde og Modstand under Besættelsen: En Politisk Historie, Odense Universitetsforlag Klandermans, B The Social Psychology of Protest. Cambridge, MA: Blackwell Kreth, R. og M. Mogensen Flugten til Sverige: Aktionen mod de Danske Jøder Oktober 1943, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S London, P "The Rescuers: Motivational Hypotheses About Christians Who Saved Jews from the Nazis," in Macauley and Berkowitz (eds.), Altruism and Helping Behavior, Academic Press Loveman, Mara "High-Risk Collective Action: Defending Human Rights in Chile, Uruguay, and Argentina," in American Journal of Scoiology, vol. 104, no. 2, pp Mason, H. L "Testing Human Bonds Within Nations: Jews in the Occupied Netherland," in Political Science Quarterly, vol. 99, no. 2 (Summer, 1984), pp McAdam, D "Recruitment to High-Risk Activism: The Case of Freedom Summer," in American Journal of Sociology, vol. 92, pp Political Process and the Development of Black Insurgency. Chicago: University of Chicago McAdam, D. and Paulsen, R., "Specifying the Relationship Between Social Ties and Activism," in McAdam, D. and Snow, D. (eds.), Social Movements: Readings on their Emergence, Mobilization, and Dynamics, pp , Roxbury Publishing Company Melucci, A Nomads of the Present: Social Movements and Individual Needs in Contemporary Society, Temple University Press Meershoek, G Dienaren van het gezag, Van Gennep Milgram, S Obedience to Authority: An Experimental View, Harper Torchbooks Monroe, K. R. 1991a. "Altruism and the Theory of Rational Action: An Analysis of Rescuers of Jews in Nazi Europe," in K. R. Monroe (ed.), The Economic Approach to Politics: A Critical Assessment of the Theory of Rational Action, HarperCollins 1991b. "John Donne's People: Explaining Differences between Rational Actors and Altruists through Cognitive Frameworks," in Journal of Politics, vol. 53, pp

76 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Morris, A. D The Origins of the Civil Rights Movement, The Free Press Oberschall, A Social Movements: Ideologies, Interests, and Identities, Transaction Oliner, S. P. and P. M. Oliner The Altruistic Personality, The Free Press Opp, K "Can Identity Theory Better Explain the Rescue of Jews in Nazi Europe than Rational Actor Theory?" in Research in Social Movements, Conflict and Change, vol. 20, pp Opp, K. and C. Gern "Dissident Groups, Personal Networks, and Spontaneous Cooperation: The East German Revolution of 1989," in American Sociological Review, vol. 58, no. 5, pp Petersen, R Resistance and Rebellion: Lessons from Eastern Europe, Cambridge University Press Piven, F. F. and R. A. Cloward Poor People's Movement, Vintage Books Poletta, F "Culture and its Discontents: Recent Theorizing on the Cultural Dimensions of Protest," pp in Sociological Inquiry, vol. 67 Presser, J Ashes in the Wind: The Destruction of Dutch Jewry, Wayne State University Press Ragin, C. C The Comparative Method, University of California Press Ragin, C. C. and H. S. Becker (eds.) What is a Case? Exploring the Foundations of Social Inquiry, Cambridge University Press Scott, J. C Domination and the Arts of Resistance: Hidden Transcripts, Yale University Press Snow, D. A. and R. D. Benford "Ideology, Frame Resonance, and Participant Mobilization," pp in Klandermans, Kriesi and Tarrow (eds.), From Structure to Action, JAI Press Snow, D. A., E. B. Rochford, Jr., S. K. Worden, and R. D. Benford "Frame Alignment Processes, Micromobilization, and Movement Participation," pp in McAdam and Snow (eds.), Social Movements: Readings on Their Emergence, Mobilization, and Dynamic, Roxbury Publishing Company Snow, D. A., L. A. Zucher, Jr. and S. Ekland-Olson "Social Networks and Social Movements: A Microstructural Approach to Differential Recruitment," pp in McAdam and Snow (eds.), Social Movements: Readings on their Emergence, Mobilization, and Dynamics, Roxbury Publishing Company Swidler, A "Culture in Action: Symbols and Strategies," pp in American Sociological Review, vol. 51, April Tarrow, S Power in Movement, Cambridge University Press 78

77 Årsberetning 2001 Taylor, V. and N. E. Whittier "Collective Identity in Social Movement Communities," in Aldon Morris and Carol M. Mueller (eds.), Frontiers in Social Movement Research, Yale University Press Tec, N When Light Pierced the Darkness: Christian Rescue of Jews in Nazi-Occupied Poland, Oxford University Press Tilly, C From Mobilization to Revolution. Reading, MA: Addison-Wesley Todorov, T The Fragility of Goodness: Why Bulgaria's Jews Survived the Holocaust, Princeton University Press Wolfson, M "Zum Widerstand gegen Hitler: Umriss eines Gruppenportraits deutscher Retter von Juden," in Tradition und Neubeginn: Internationale Forschungen Deutscher Geschichte im 20 Jahrhundert, vol. 26 Voolstra, S Oorlogsdagboeken over de Jodenvervolging, Contact Yahil, L The Rescue of Danish Jewry: Test of a Democracy, The Jewish Publication Society of America The Holocaust: The Fate of European Jewry, Oxford University Press 79

78 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Ansvar efter Auschwitz Thomas Brudholm, cand.mag., ph.d.-stipendiat Spørgsmål om ansvar, om ansvarets forskellige former, betingelser og implikationer, har siden antikken haft deres plads i etikken og retsfilosofien. Selvom selve ordet først for alvor kom i anvendelse i løbet af det 19. århundrede, og selvom "ansvarsetik" er et begreb som først tilhører det 20. århundrede (Weber, Levinas, Jonas m.fl.), så er helt fundamentale spørgsmål, såsom hvornår en given handling kan tilskrives en agent, eller hvem det er moralsk retfærdigt at bebrejde eller straffe for hvad, klassiske. Der er dog næppe noget fænomen som gør spørgsmål om ansvar (og dermed om skyld og skam, frihed og nødvendighed) så eksistentielt og etisk-politisk påtrængende og samtidig så vanskelige at forstå og håndtere som folkedrabet. Uanset om man fokuserer på moralske, retlige eller politiske overvejelser over hvordan vi bør forholde os til fortidens (u)gerninger, så er det sikkert, at ansvarsbegrebet dukker op. Samtidig rejser enhver konkret respons og enhver moralsk, retlig eller politisk stillingtagen til de involveredes skyld og eftertidens ansvar vanskelige etiske overvejelser. Uanset om man fokuserer på sager fra Haag, kommissionsarbejde, restitutionsprocesser, politiske resolutioner eller etiske refleksioner over individers og organisationers moralske ansvar, så er det klart, at der ikke er nogen respons på folkedrab, som ikke straks bliver mødt med skepsis eller modstand. Det er med andre ord notorisk vanskeligt at reagere fyldestgørende eller entydigt rigtigt på uhyrlighederne, og en af grundende hertil drejer sig om, at det er vanskeligt at afgøre om denne eller hin reaktions forståelse og hævdelse af ansvar er forsvarlig fra et etisk synspunkt. Hensigten med dette filosofiske forskningsprojekt er at gennemføre en etisk analyse af ansvarsbegrebets anvendelse i kølvandet på folkedrab. Fokus ligger på de konceptuelle og etiske spørgsmål om ansvar, som rejses i relation til folkedrab og i tilknytning til eftertidens forsøg på at forstå og bearbejde (retligt, moralsk, politisk) fænomenet. Det drejer sig bl.a. om en undersøgelse af problemstillinger foranlediget af sager fra krigsforbryderdomstolen i Haag. Således rejste en sag om en kroatisk mands deltagelse i en massakre på omkring tusinde bosniske muslimer en juridisk diskussion om, hvorvidt tvang eller pres ("duress") under 80

79 Årsberetning 2001 nogen omstændigheder bør fritage en anklaget for ansvar for så radikale forbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden. Den anklagedes forsvarer bad om at få en moralfilosof i retten. Det fik han ikke, men selv et hurtigt blik på diskussionen mellem dommerne viser et behov for en etisk-filosofisk refleksion over spørgsmål om, hvor vi skal trække grænsen mellem frihed og tvang, skyld og skæbne. Et andet eksempel på de problemstillinger som rejses af folkedrab, drejer sig om forestillinger om "kollektivt ansvar". Kollektivt ansvar er kommet på tale i kølvandet på Holocaust såvel som folkedrabet i Bosnien. På den ene (negative) side betegner begrebet bl.a. nazisternes straffepolitik (henrettelsen af alle mænd i en landsby for én persons modstand). Dertil er forestillingen om kollektiv skyld eller ansvar også typisk en måde hvorpå alle katte er søgt blevet gjort grå; hvor alle er ansvarlige bliver ingen stillet til regnskab. Da domstolen i Haag i august 2001 offentliggjorde dommen over general Krstic for folkedrab, var det derfor ikke overraskende, at pressemeddelelsen indeholdt en forsikring om at dommen alene var en dom over Krstic, ikke over det serbiske folk. Domstolen tog udelukkende stilling til spørgsmål om individuelt, ikke kollektivt, ansvar. På den anden side synes en eksklusiv fiksering på individers ansvar også at komme til kort i forhold til de spørgsmål om ansvar, som folkedrab rejser. Bl.a. derfor er der god grund til at se nærmere på de mere holdbare versioner af forestillingen om et kollektivt ansvar. De to angivne eksempler er ikke tilfældige, for de griber fat om to meget væsentlige aspekter af de fleste folkedrab. Som det første eksempel fra Haag angiver, så involverer folkedrab handlinger og situationer af en så uhyrlig og grænseoverskridende karakter, at de udfordrer vores moralske dømmekraft samt de principper og praksisser, hvormed vi normalt håndterer spørgsmål om ansvar. I tillæg til spørgsmålet om ansvar under tvang/pres, kan man f.eks. nævne den problematisering af intentionalitetens betydning i vores begreb om ansvar, som Hannah Arendt præsenterede i sin bog om sagen mod Eichmann. Det er selvfølgelig ikke kun, når det skal afgøres, hvordan domstolene bør håndtere de ekstreme ugerninger, at vores forståelse af ansvaret, dets forudsætninger og implikationer udfordres. Det er også interessant at se nærmere på de opfattelser af ansvar og ansvarlighed som er kommet frem i interview med såvel gerningsmænd som ofre, tilskuere og folk der hjalp og reddede de forfulgte. I denne kontekst rejses bl.a. spørgsmål om ansvaret for hvem vi er, snarere end blot for 81

80 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier hvad vi gør. Det andet eksempel angående kollektivt ansvar peger på dette, at folkedrab dels kræver organiseret handling og dels ikke kan begås uden tilslutning eller accept en masse. Nogle planlægger politikken, nogle gennemfører den. Nogle sørger for transporten, andre for gasningen osv. En masse undlader at gøre noget; at protestere, publicere, at hjælpe. At tale om ansvar i forbindelse med en forbrydelse som involverer så mange personer på så mange forskellige niveauer kræver et nuanceret og gradueret begreb om forskellige former for ansvar og forskellige former for "regnskabsaflæggelse". Projektarbejdet starter og slutter i "det konkrete". Det tager afsæt i konkrete problemer, og det sigter i sidste ende mod konceptuel afklaring og praktisk orientering. Det ville imidlertid være forkert at beskrive arbejdet som "anvendt etik". Den filosofiske analyse og refleksion over problemområdet selvfølgelig trække på eksisterende filosofisk tænkning i den udstrækning, det lader sig gøre. Derfor vil undersøgelsen af, hvordan vi skal tænke over fænomener og problemer angående ansvar i relation til folkedrab samtidig også være en kritisk prøvning af den filosofiske ansvarstænknings ydeevne og horisont. Den filosofiske tænkning skal altså ikke blot appliceres, men også prøves. Selvom filosoffer som Karl Jaspers, Hannah Arendt og indenfor de seneste år en række amerikanske filosoffer (David Jones, Larry May m.fl.) har forholdt sig til ansvar i relation til folkedrab, så har de fænomener og problemstillinger, som netop dette ekstreme erfaringsfelt rejser, ikke fået nær den samme opmærksomhed i den filosofiske ansvarstænkning som f.eks. økologiske, teknologiske og politiske spørgsmål. Netop derfor er det også interessant hvad folkedrabsfænomenet kan komme til at betyde for filosofien. Arbejdet med projektet indledtes i februar Det drejede sig i første omgang om at etablere et overblik over eksisterende filosofisk litteratur om folkedrab og over de udfordringer, som folkedrabet stiller filosofisk tænkning overfor. Efter indledende generelle orienteringer (i filosofien på området, i studier af folkedrab og af de efterfølgende retsopgør, sandhedskommissioner, mindedage mv.) blev fokus lagt fast på ansvarsbegrebet og på dertil hørende spørgsmål. I forlængelse heraf drejede projektarbejdet i efteråret sig primært om en første læsning af eksisterende filosofiske værker om ansvar i relation til folkedrab. Med henblik på at få 82

81 Årsberetning 2001 indledende inspiration og kontakt til filosoffer som arbejder med beslægtede emner blev en række internationale konferencer om folkedrab, etik og international ret besøgt (se i kalender). Een fandt sted i Manchester og vidnede om en ny interesse for de moralske spørgsmål, som rejses i relation til Holocaust. Efter fyrre års tavshed er angelsaksiske moralfilosoffer nu begyndt at interessere sig for spørgsmål om tilgivelse, ondskab og litteratur i relation til Holocaust. Eve Garrard (Keele) præsenterede et interessant essay, hvori hun argumenterede imod den almindelige antagelse om, at hvis man selv kunne have gjort det samme som denne eller hin krigsforbryder, såfremt man havde været i dennes sko, så bør man ikke dømme vedkommende moralsk. Norman Geras (Manchester) fremlagde sine etiske betragtninger over sagen om Binjamin Wilkomirskis meget roste, men falske, erindringer om en barndom under Holocaust. Wien var centrum for flere tværfaglige konferencer om folkedrab og om den betydning, som Holocaust er ved at få i det europæiske fællesskabs forsøg på at formulere visse fælles værdier. En konference arrangeret af Internationales Forschungszentrum Kulturwissenschaften og Simon Dubnow Institut tematiserede forholdet mellem erindring og restitution eller kompensation (til bl.a. tidligere tvangsarbejdere i den tyske industri). Det Danske Center for Menneskerettigheder lagde også hus til en konference om kompensations-spørgsmålet, men i et mere juridisk perspektiv orienteret praktisk mod udarbejdelsen af en ret til kompensation efter omfattende mere eller mindre fortidige menneskerettighedskrænkelser. Uanset om emnet på denne eller hin konference var straf, kompensation, erindring eller de danske embedsmænds interneringsplan, så blev der også altid talt om ansvar dog uden at begrebet selv blev genstand for egentlig analyse. Bl.a. derfor er det tanken, at projektet vil have noget at tilbyde feltet i almindelighed. En meget væsentlig gevinst fra de forskellige konferencer har endelig bestået i den efterfølgende kontakt med filosoffer, som har arbejdet indgående med de etiske udfordringer som konfrontationen med folkedrabs-fænomenet stiller os overfor. Således drøftes nye idéer og artikler med bl.a. David Jones (USA) og Eve Garrard (England). Herudover udvikles projektet selvfølgelig under løbende vejledning af Peter Kemp (Institut for Pædagogisk Filosofi v. Danmarks Pædagogiske Universitet) 83

82 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og i udveksling med forskere på DCHF og Det Danske Center for Menneskerettigheder. 84

83 Årsberetning 2001 Martin Mennecke, Doktorand, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel und DCHF Beschreibung des Dissertationsprojektes Die Völkermordkonvention, entstanden als Antwort der internationalen Gemeinschaft auf den Holocaust, hat im vergangenen Jahrzehnt mit den Konflikten im früheren Jugoslawien und in Ruanda traurige Aktualität bekommen. In beiden Fällen, wenn auch in stark unterschiedlichem Ausmaße, wandte sich die Regierung gegen eine Bevölkerungsgruppe mit der Absicht, diese teilweise oder ganz zu zerstören. Gleichzeitig ist festzustellen, daß im internationalen Geschehen der Krieg zwischen zwei oder mehr Staaten als Krisenherd abgelöst wurde durch interne Konflikte, also Bürgerkriege, die aufgrund der durch sie ausgelösten Flüchtlingsströme und ihrer politischen Implikationen ganze Regionen gefährden können. Angesichts dieser Entwicklung stellen sich im Völkerrecht notwendigerweise neue Fragen. In meiner Arbeit geht es um zwei Normen, die in diesem Zusammenhang von zentraler Bedeutung sind, und ihr Verhältnis zueinander: zum einen das Gewaltverbot, verankert in Artikel 2 Absatz 4 der UN Charta, und zum anderen das Genozidverbot, festgeschrieben in der gleichnamigen Konvention von Untersucht werden soll, welche Konsequenzen sich aus den in der Völkermordkonvention formulierten Verpflichtungen für den Geltungsbereich des Gewaltverbotes ergeben und inwieweit der zwingende Charakter beider Normen (der sogenannte jus cogens Status) Implikationen für diese Frage hat. Der jus cogens Status einer Rechtsregel bedeutet, daß kein Staat von dieser Norm abweichen kann, ohne sich einer Völkerrechtsverletzung schuldig zu machen. Eine nach wie vor ungeklärte Frage des Völkerrechts ist aber, welche Konsequenzen eine solche Verletzung mit sich bringt. Dieses Thema wurde beispielsweise erneut in den Arbeiten der UN-Völkerrechtskommission im Sommer 2001 aufgegriffen. Meine Überlegung ist nun, daß sich für den Fall eines Völkermordes klarer und einfacher begründen lassen wird, warum in einer solchen Situation auch das Gewaltverbot greifen muß. Der sonst übliche, oben beschriebene Verweis auf die althergebrachte Souveränität wird im Zusammenhang mit dieser zwingenden Norm des Völkerrechts nicht mehr haltbar sein. 85

84 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Das Gewaltverbot In der Arbeit wird dabei hauptsächlich zwei, eng miteinander zusammenhängenden Fragen nachgegangen. Muß zum einen die Regierung eines Staates, in dem sich ein Genozid ereignet, auch im Hinblick auf das völkerrechtliche Gewaltverbot davon absehen, Gewalt gegen bestimmte Gruppen der eigenen Bevölkerung anzuwenden? Diese für Nichtjuristen geradezu absurd erscheinende Frage ist rechtlich von zentraler Bedeutung. Denn der traditionellen Lesart des völkerrechtlichen Gewaltverbots zufolge, gilt dieses nur zwischen Staaten, nicht aber innerhalb eines Staates. Die Anwendung von Gewalt innerhalb der eigenen Grenzen wurde zumindest in bezug auf Artikel 2 Absatz 4 der UN Charta immer als "innere Angelegenheit" des betreffenden Staates verstanden. Einzig die Verletzungen menschenrechtlicher Bestimmungen und Fragen des humanitären Völkerrechts, d.h. die Unzulässigkeit verschiedener Waffentypen, der Zugang internationaler Hilfsorganisationen, usw., brachten einen solchen innerstaatlichen Konflikt zumindest teilweise in den Anwendungsbereich des Völkerrechts. Diese Frage nach der Anwendbarkeit des Gewaltverbotes in einem solchen Konflikt ist dabei rechtlich von hoher Bedeutung, sowohl unter rechtspolitischen als auch materiellrechtlichen Gesichtspunkten. Rechtspolitisch wäre die zumindest teilweise Geltung von Artikel 2 Absatz 4 UN Charta auch in innerstaatlichen Konflikten ein wesentlicher Schritt in Richtung Einhegung staatlicher Gewalt jenseits der althergebrachten Grenzen der Souveränität. Materiellrechtlich wäre eine solche Entwicklung äußerst relevant, da im Völkerrecht eine Verletzung des Gewaltverbotes mit dem Recht auf Selbstverteidigung in Verbindung steht. Dieses Recht könnte dann entweder von der unterdrückten Bevölkerungsgruppe selbst wahrgenommen werden oder aber von einem zur Hilfe bereiten Drittstaat ausgeübt werden. Insbesondere die Ereignisse des 11. Septembers und die nachfolgenden US-Angriffe auf Afghanistan und möglicherweise auch auf weitere Staaten haben den genauen Inhalt des Gewaltverbotes und des Rechtes auf Selbstverteidigung wieder in die wissenschaftliche Diskussion gebracht. Für meine Arbeit ist es vor allem interessant zu verfolgen, inwieweit die USA es vermögen, diesen zentralen Normen des Völkerrechts ihre eigene Interpretation aufzuzwingen. Während in der Völkerrechtstheorie Normen sich nur im Konsens der 86

85 Årsberetning 2001 internationalen Staatengemeinschaft verändern lassen, könnten die US- Angriffe auf Afghanistan wie schon die NATO Intervention in den Kosovo daraufhin deuten, daß dieser Konsens noch stärker als zuvor von einigen wenigen Staaten geprägt wird. Ein solches Ergebnis würde nicht nur die Interpretation der Reichweite des völkerrechtlichen Gewaltverbotes beeinflussen, sondern auch völkerrechtstheoretische Implikationen haben, vor allem im Hinblick auf die Schaffung und Modifizierung von jus cogens Normen. Das Genozidverbot Eine eben solche jus cogens Norm stellt auch das Genozidverbot dar. Im Hinblick auf dieses völkerrechtliche Verbot kann noch einmal eine der zuvor erwähnten Fragestellungen aufgegriffen werden. Welche Handlungsmöglichkeiten ergeben sich für dritte Staaten aus dem Zusammenspiel des Gewaltverbotes und des Genozidverbotes? Das Recht auf Selbstverteidigung steht nach herkömmlicher Lesart nur Staaten zu, erlaubt es also dem einen Staat, sich der Angriffe eines anderen zu erwehren. Im Falle eines Völkermordes ist meist die von der zerstörerischen Politik betroffene Bevölkerungsgruppe nicht in der Lage, sich wirksam zu verteidigen. Gibt es aber in der jüngeren Zeit vielleicht eine Entwicklung dahingehend, daß dritte Staaten oder Staatengruppen diese Selbstverteidigung im Wege einer Nothilfe für diese Bevölkerungsgruppe gegen die betreffende Regierung ausüben können? Nach herkömmlicher Auffassung sind solche humanitäre Interventionen ohne ein Mandat der UNO völkerrechtswidrig, eben gerade aufgrund des Gewaltverbotes. Ist diese Rechtsauffassung im Begriff sich zumindest im Fall eines Völkermordes zu ändern? Schließlich wurde im Vorfeld der NATO Intervention in den Kosovo von manchem, auch deutschen, Politiker die Gefahr eines Völkermordes als Argument angeführt. Über das moralische Argument des "Nie wieder Auschwitz" hinaus läßt sich sodann fragen, ob unter Berücksichtigung der Verpflichtungen aus der Genozidkonvention eventuell sogar eine rechtliche Pflicht besteht einzugreifen, um einen Völkermord zu verhindern. Ließe sich eine solche Pflicht nachweisen, würden alle Staaten bei Nichteingreifen eine Völkerrechtsverletzung im Wege eines Unterlassens begehen. In diesem 87

86 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Zusammenhang wird u.a. auf die Haltung der Clinton Regierung gegenüber dem Genozid in Ruanda im April 1994 einzugehen sein. Die amerikanische Regierung vermied es für einige Wochen, den Völkermord auch als solchen zu bezeichnen, da man offenbar der Auffassung war, daß eine solche Klassifizierung auch rechtliche Verpflichtungen mit sich bringen würde. Parallel zu der Erörtung des Gewaltverbotes soll auch hinsichtlich des Genozidverbotes nach möglichen Implikationen seines jus cogens Status gefragt werden. Neben der Frage nach einer rechtlichen Pflicht einen Völkermord durch Intervention zu verhindern, soll die Möglichkeit einer Strafverfolgung einzelner Täter näher betrachtet werden. Schließlich ist die Völkermordkonvention ein Instrument das neben der Verhütung von Völkermorden auch die Bestrafung der Täter beabsichtigt. In den vergangenen Jahren ist es in Deutschland, Belgien und anderen Ländern wiederholt zu Strafverfahren unter dem Tatbestand "Völkermord" gekommen. Im Rahmen meiner Arbeit will ich der Möglichkeit nachgehen, ob der jus cogens Status des Genozidverbotes eventuell allen Staaten auch ohne eigenen Anknüpfungspunkt zur Tat die Befugnis gibt, entsprechende Taten zu verfolgen. Solch eine universalen Jurisdiktion ist in der Völkermordkonvention nämlich nicht explizit vorgesehen. 88

87 Årsberetning 2001 PhD project description, MA Niels Bo Poulsen, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies The Soviet State Extraordinary Commission on War Crimes An Analysis of its Investigative Work Background Since the late eighties access to formerly closed archives in the USSR has been tremendously expanded. Despite the fact that accessibility to the archives of the former USSR differ from successor state to successor state and from archive to archive, a wealth of new material is now available to the scholarly community. First and foremost, this concerns Soviet studies. However, among the holdings of the Soviet archives one can find captured foreign material (so-called trophy material) concerning such topics as French intelligence before World War II, Danish Rotary Clubs and, most notably, large holdings of captured Nazi German documents. One of the Soviet institutions now open for research based on its own files is the "Extraordinary State Commission on proving and investigating the cruelties by the German-fascist occupiers and their accomplices and the related losses inflicted upon citizens, collective farms, public organisations, state enterprises and institutions" (below abbreviated as: The Extraordinary State Commission, or just the Commission). The Commission was established in November 1942 and formally terminated after the victory in 1945 (but continued to work until 1950). It was mandated to collect and systematise evidence related to the crimes committed by Germany and her allies in the occupied areas of the USSR, identify the perpetrators and calculate the economic and human losses caused by the German invasion. The Extraordinary State Commission was supervised by a number of prominent Soviet figures such as the head of the Leningrad party branch and chief ideologist A. A. Zdanov, as well as the head of the Supreme Soviet of the USSR and candidate member of the Politbureau N. M. Shvernik (head of the commission ). Also a number of historians, physicians, lawyers, cultural workers and scientists participated, 89

88 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier such as the Metropolitan of Kiev Nikolaj and the notorious biologist T. D. Lysenko. Under the central leadership in Moscow and its secretariat numerous local subcommittees were formed in the areas retaken by the Red Army (typically at town, county and republic level). As a result an impressive compilation of evidence took place during and after the war; no less than documents were compiled by the Commission, and the central archive left by the commission in Moscow consists of some 150 inventories (Opisi), divided in to typically 5-10 files in each group. The findings of the Commission were published in a white paper in 27 volumes and the conclusions were also disseminated to the Soviet as well as the foreign press. Finally, the Commission's evidence was the main Soviet contribution to the Nuremberg trial. Extracts from the Commission's evidence and findings have over the last decade been used by a number of western scholars when writing on the Holocaust or German occupation politics in the USSR. 1 This use of Stalinist-period documentation as historical sources is usually followed by general remarks of reservation vis-a-vis the trustworthiness of Soviet legal documents and the Commission's work methods. Some of the peculiarities and problems related to the exploitation of the Commission's files have been demonstrated by a recent case study on the Commission's investigative work in the Ukrainian town of Berdichev and a PhD study on the commissions work in the Ukraine. 2 However, so far nobody has 1 Chiari, Bernhard, Alltag hinter der Front. Besatzung, Kollaboration und Widerstand in Weissrussland , Droste Verlag, Dean, Martin, Collaboration in the Holocaust. Cirmes of the Local Police in Belorussia and Ukraine, , Macmillan Press, Dieckman, Christoph, "Murders of Prisoners of War", Report for the International Commission for the Evaluation of the Crimes of the Nazi and Soviet Occupation Regimes in Lithuania. Ezergailis, Andrew, The Holocaust in Latvia The missing center, Riga, Klee, Ernst (Ed.), Gott mit uns Der deutsche Vernichtungskrieg im Osten , Fischer Verlag, Kohl, Paul, Der Krieg der deutschen Wehrmacht und der Polizei Sowjetische Überlebende berichten, Fischer Taschenbuch Verlag, Garrard, John, "The Nazi Holocaust in the Soviet Union. Interpreting Newly Opened Russian Archives", East European Jewish Review, 1995 (2), pp Sanders, Marian R., Extraordinary Crimes in Ukraine: An Examination of Evidence Collection by the Extraordinary State Commission of the U.S.S.R., , PhD dissertation, Ohio University, For a 90

89 Årsberetning 2001 studied the Commission and its investigative work with focus on its interaction with state and party institutions in war time USSR. Very little is in fact known about the methods of the Commission, with respect to selecting and collecting documents and witness statements, how evidence was evaluated and how the Commission interacted with other Soviet institutions. Thus, a more fundamental and in depth analysis of the accuracy and reliability of the documentation in the Commission's files and its conclusions based on this documentation is so far lacking. Objective The present study aims at establishing the basis for further future utilisation of the Commission's archives by analysing the work undertaken by the Commission to collect and process evidence concerning German crimes on Soviet territory during World War II. Special attention will be given to the work of the Commission at "headquarters level" in Moscow in order to determine its place in the Stalinist order of institutions and to analyse how the work of the commission was co-ordinated with and directed by other state and party organs. This will be supplemented by a case study analysing the Commission's work in three localities. Based on this, I have stated the following question as guiding for the present study: How was documentation on the German occupational regime in USSR compiled and interpreted by the Extraordinary State Commission and which factors determined the nature of its investigative and interpretative work? The insight achieved by the study is expected to facilitate further scholarly use of the archives of the Commission and, thus, add to the knowledge about German occupation politics in the USSR and the Holocaust in the USSR. Parallel to that the project is expected to contribute to the understanding of the state and party bureaucracy of the Stalin period in the USSR by shedding light on the interaction between the Commission and other Soviet institutions. Soviet account on the Commission see Sinitsyn, A. M., "Tjrezvytjainye organy sovetskogo gosudarstva v gody velikoj otetjestvennoj vojny", Voprosy Istorii, 1955, 2, pp

90 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier The analytical process to answer the guiding question can be described in the following three stages: An inquiry in to the investigative work by the Commission: A description of its mandate, resources, the relevant political framework, the scope and character of the German crimes and other issues of substantial relevance to the Commission's work. This leads to an analysis of the relationship between the Commission's formal role/function (its written mandate) and its real role and function within the Soviet system. An assessment of the nature of the Commission's work by analysing the questions of authenticy and comprehensiveness of the collected evidence (fabrication of evidence/evidence not collected, obvious "angles" not covered), the relationship between the collected evidence and the conclusions drawn from the evidence (use/no use, biased/unbiased). This will include a case study of three Soviet regions. An analysis of the determining factors behind the Commission's work (some might be external to the Soviet system, such as lack of evidence; others internal to the Soviet system, such as self-censure, power struggle between individuals and institutions, specific orders and policies from the political leadership on the interpretation and representation of the German occupation). Case studies In order to establish a well-defined entity to be studied, I have chosen to focus my work on the Commission's work with human losses. The issue of human losses in the Commission's material is to some extend interwoven with the issue of material losses but can normally be separated to a satisfactory degree. Furthermore, I have chosen to focus my work on the Moscow based headquarter of the Commission and its secretariat. However, in order fully to assess the work of the Commission, I intend, to some extend, to include its local branches. This will be addressed by selecting three cases from three very different Soviet regions: 1. The region around the former capital of independent Lithuania, Kaunas, 2. in northwest Russia and 3. Krasnodarskaya Oblast in the Caucasus. This 92

91 Årsberetning 2001 sample provides considerable variations in the duration and character of the German occupation as well as substantial differences in the ethnic composition of the local population, topographic features, the degree of collaboration/partisan warfare and the longevity of Soviet rule in the areas before the war. This variation can be exemplified by pointing out that Kaunas was occupied by the Germans for no less than 3 years and Novgorod for 2 years while the German occupation of Krasnodarskaya Oblast lasted around 6 months. While the number of Jews was high in and around Kaunas, it was limited in both Novgorodskaya and Krasnodarskaya Oblast. In both the Caucasus and Lithuania there was widespread collaboration with the Germans, while the area around Novgorod, being ethnically dominated by Russians, was characterised by a lower level of collaboration and considerable partisan warfare against the Germans. Organisation of the project and work plan The present PhD study is undertaken within the administrative framework of University of Copenhagen and Danish Center for Holocaust and Genocide Studies (for more info see: and under the supervision of Mr. Niels Erik Rosenfeldt, Associate Professor at Institute of East European Studies, University of Copenhagen. The study commenced in September 2001 (partly based on previous use of the Commission's archives when writing my Master Thesis on Danish volunteers in the Waffen SS) 1 and is expected to be completed by August A number of study trips are planned to Moscow (the State Archive of the Russian Federation, the Archive of the Ministry of Foreign Affairs, the former Osobyj Archive and the Russian State Archive of Socio- Political History), Washington (the US Holocaust Memorial Museum) and for relevant international seminars and conferences. 1 Christensen, Claus; Poulsen, Niels Bo and Scharff Smith, Peter, Under Hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen SS , Aschehoug, For an English language introduction see Christensen, Claus; Poulsen, Niels Bo and Scharff Smith, Peter, "The Danish Volunteers in the Waffen SS and German Warfare on the Eastern Front", Contemporary European History 8 I (1999), pp

92 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Seminar participation so far: Remembering for the Future 2000 Conference in Oxford (July 2000), ICCES World Conference in Tampera (August 2000), Holocaust in Latvia Seminar in Riga (October 2000) and Holocaust in Latvia Seminar in Riga (November 2001). Work completed so far: Project description in Danish and English, study plan (in Danish), introductory chapter and historiography chapter on the Extraordinary State Commission (in English). In February 2002 work commenced in the Commission's archive and a short outline of the Commission's history is at present under preparation. 94

93 Årsberetning 2001 PhD project by Dorthe Seifert The Memory of the Holocaust in German and Israeli Cinema The research project will compare representations of the Shoah in contemporary German and Israeli cinema and television that have chosen not to directly render the historical events but rather depict historical periods that followed World War II. My analysis will focus on both documentary and feature films that attempt to represent remembrance of, and social reactions to, the murder of the European Jews. The aim of the dissertation is to gain an understanding of the different cultural and historical elements that have shaped the memory of that specific past, which has forged both societies. The project will proceed in two stages. I shall first investigate some of the more general conditions and problems pertaining to the representation of history in the medium of film a subject that historians have begun to address only recently (Bib. No. 2, 7, 9, 12, 13, 14, 16), and then analyse specific narrative strategies that filmmakers have used in order to ask particular questions about this history and its consequences for post-war Israel and Germany and the relations between these two countries. The theoretical discussion in the first stage will orient itself towards two issues which will be further developed in the concrete analyses of the second stage. First, theoretical questions concerning the ways in which film can represent (historical) time will be discussed on the basis of Gilles Deleuzes' philosophical work on cinematic images (Bib. No. 3, 4). His books Cinema 1: The Movement-Image and Cinema 2: The Time-Image propose a number of theoretical concepts that can clarify the consequences of certain cinematic techniques for the perception of time. The aim of this discussion is to see how Deleuze's thought can contribute to an understanding of the ways historical time can be constructed and discerned in film. I shall develop points here which I introduced briefly into my analysis of the TV series Die zweite Heimat in my article "Erinnerungsbilder. Zur filmischen Konstruktion von Erinnerung in Die zweite Heimat." 95

94 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Second, narratological questions relevant to the specific problems that the National Socialist period poses for its representation in art and historiography will be discussed. Here, my attention will be directed primarily at the structural and intertextual elements of the various film narratives that are employed in order to depict and stimulate processes of remembrance and recollection. In addition, the significance of the context in which the discourse takes place, i.e. the relevance of individual viewer response and the status of 'interpretative communities' will be considered. To this end I will utilise reader response theory as it has been formulated by Wolfgang Iser, among others (Bib. No. 1, 8, 10, 17, 18). In the framework of my MA thesis on "Anglo-American Fiction and Film about the National Socialist Persecution of Homosexuality," I have worked with reader response theory in order to discuss the possibilities that individual artistic works present for their interpretation. A similar angle will be applied to the films in the following part of the PhD project. As a basis for individual film analyses in this project, I have chosen Due to That War (1988), Don't Touch My Holocaust (1996), and The Summer of Aviya (1988) because all three films are thematically concerned with the problem of memory. 1 They also take issue with the traditional (Zionist) Israeli Holocaust narrative that emphasises the importance of the State of Israel either in its function as a shelter for the surviving victims of the Shoah or as a necessary protection against anti-semitism in the world. Formally, all of the three films contain elements of documentation and fictionalisation, and they thus address an issue that has become central in the controversy over adequate forms for the representation of the Shoah (Bib. No. 5, 6, 11, 15, 19). The three German films Deutschland im Herbst (1977), The Nasty Girl (1990), and The She Rat (1998) will form the basis for a similar film analysis that takes into consideration the specific German aspects of the remembrance of the Holocaust. 2 The analysis will be structured thematically, emphasising the thematic concerns in the films. 1 DUE TO THAT WAR Orna Ben Dor-Niv (dir.), Israel, DON'T TOUCH MY HOLOCAUST Asher Tlalim (dir.), Israel, THE SUMMER OF AVIYA Eli Cohen (dir.) DEUTSCHLAND IM HERBST Alexander Kluge, Volker Schlöndorff, Rainer Werner Fassbinder (dir.), Germany,

95 Årsberetning 2001 In the comparative part of the project I shall consider critical reactions to the films at the time of their release. These reactions will be related to the historical contexts in which they occurred and my own analysis of the individual films. In this way, the similarities and differences of thematic concerns and stylistic approaches in individual films will be connected with more general reflections on the significance of cinematic discourse for the perception of German-Jewish history in contemporary Israel and Germany. The formal analysis of cinematic representation and the theoretical consideration of narrative procedures which I undertake in the project will thus be integrated into a discussion of the social history of cinematic reception with respect to the Shoah. Bibliography Avisar, Ilan. Screening the Holocaust. Cinema's Images of the Unimaginable, Bloomington Barta, Tony (ed.). Screening the Past. Film and the Representation of History, Westport, Conn Deleuze, Gilles. Cinema 1. The Movement-Image, translated by Hugh Tomlinson and Barbara Habberjam, Minnesota Cinema 2. The Time-Image, translated by Hugh Tomlinson and Robert Galeta, Minnesota Friedländer, Saul. Reflections of Nazism. An Essay on Kitsch and Death, translated by Thomas Weyr, New York (ed.). Probing the Limits of Representation. Nazism and the "Final Solution," Harvard Grindon, Leger. Shadows on the Past. Studies in the Historical Fiction Film, Philadelphia Iser, Wolfgang. The Act of Reading. A Theory of Aesthetic Response, London & Henley Kaes, Anton. Deutschlandbilder. Die Wiederkehr der Geschichte als Film, München Koch, Gertrud. Die Einstellung ist die Einstellung. Visuelle Konstruktionen des Judentums, Frankfurt am Main Lang, Berel. Act and Idea in the Nazi Genocide, Chicago Rosenstone, Robert A. Visions of the Past. The Challenge of Film to Our Idea of History, Cambridge, Mass (ed.), Revisioning History: Film and the Construction of a New Past, New Jersey Rother, Rainer (ed.). Bilder schreiben Geschichte. Der Historiker im Kino, Berlin DAS SCHRECKLICHE MÄDCHEN (THE NASTY GIRL) Michael Verhoeven (dir.), Germany, DIE RÄTTIN (THE SHE RAT) Martin Buchhorn (dir.), Germany,

96 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Santner, Eric L. Stranded Objects. Mourning, Memory, and Film in Postwar Germany, Ithaca and London Sklar, Robert and Charles Musser (eds.). Resisting Images. Essays on Cinema and History. Philadelphia Warning, Rainer. Rezeptionsästhetik. Theorie und Praxis, München White, Hayden. The Tropics of Discourse. Essays in Cultural Criticism, Baltimore Young, James E. Writing and Rewriting the Holocaust. Narrative and the Consequences of Interpretation, Bloomington

97 Årsberetning 2001 Ph.d.-stipendiat Thorsten Wagner: Jøderne i Danmark : et mindretals emancipation og akkulturation i europæisk perspektiv (Ph.d.-projekt ved Technische Universität Berlin/University of Wisconsin- Madison, USA) I. Problemformulering, metodiske overvejelser og historiografi Projektets problemformulering Ph.d.-projektet undersøger den omfattende transformation, som det jødiske samfund i Danmark gennemgik fra udgangen af 1700-tallet mht. dets kulturelle praksis, retslig-politiske status samt sociale struktur og organisationsformer. Ved at fokusere på jødernes akkulturation og deres integration i det danske samfund kan to overordnede problemsammenhæng forventes belyst. Idet der anlægges et etnisk-religiøst mindretals synsvinkel på det danske samfunds demokratiseringsproces, bliver moderniseringens ambivalente karakter åbenlys: Samfundet blev liberaliseret, men samtidig defineredes den nationale identitet i kulturelt-religiøse kategorier, og der blev henvist til danskerne som et homogent, decideret kristent folk. Udover en analyse af denne samtidighed af eksklusion og inklusion kan en undersøgelse af Danmark som case study for de europæiske jøders akkulturation som led i dannelsen af nationalstaten i det 19. århundrede udgøre et vigtigt bidrag til kortlægningen af det yderst komplekse forhold mellem pragmatisk tilpasning og ideologisk refleksion i denne kulturelle brydningstid. I denne sammenhæng ligger der nærmest en fordel i det dansk-jødiske samfunds overskuelige omfang og geografiske marginalitet i relation til centrene for jødisk liv i Central- og Østeuropa: Netop samfundets mellemstore størrelse og dets placering ved periferien til de kulturelt og intellektuelt bestemmende jødiske samfund i syd begunstiger en undersøgelse af de national-specifikke hhv. fælleseuropæiske træk i denne udvikling. Derudover implicerer den dominerende rolle, den københavnske menighed har for det dansk-jødiske samfund, at projektet kan drage fordel af lokal- hhv. regionalstudiens styr- 99

98 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier ker, bl.a. mht. en fokus på menighedens strukturelle forskydninger og på sociale integrationsprocesser i hverdagslivets praksis. 1 Metode Projektet tilstræber en kombineret undersøgelse af to felter, jødernes foranderlige status i det danske samfund og det jødiske samfunds interne transformation henimod en "moderne" jødisk identitet. Det komparative perspektiv vil blive inddraget løbende og integreret, ikke alene med hensyn til den danske jødiske såvel som ikke-jødiske reaktion på europæiske tendenser, men også som et forklarende og perspektiverende element, hvor nationalhistoriografiens smalle rammer udgør en begrænsning for analysen af parallelle hhv. forskelligartede udviklinger og af de sammenhæng, hvor former for "kulturel transfer" gjorde sig gældende. 2 De danske jøders akkulturation og emancipation er således på samme tid undersøgelsens genstand og den linse, der muliggør et nyt blik på denne proces' bredere, europæiske dimension. Det borgerligt-liberale samfund under udvikling i det 19. århundrede skal analyseres mht. til de integrationspotentialer og -blokader, som det frembragte. På grundlag af denne problemstilling kan projektet forventes at tilbyde et historisk perspektiv både på den nyere diskussion om fremmedhadets og antisemitismens rolle i Danmark og på den aktuelle, kontroversielle samfundsdebat om Danmark som multikulturelt sam- 1 Vejvisende er i den henseende især Till van Rahden, Juden und andere Breslauer. Die Beziehungen zwischen Juden, Protestanten und Katholiken in einer deutschen Großstadt von 1860 bis 1925, Göttingen 2000; Shulamit S. Magnus, Jewish Emancipation in a German City. Cologne, , Stanford 1997; Francois Guesnet, Lodzer Juden im 19. Jahrhundert. Ihr Ort in einer multikulturellen Stadtgesellschaft, Baalsdorf 1997; Steven M. Lowenstein, The Berlin Jewish Community. Enlightenment, Family and Crisis, , New York Om "kulturel transfer" som forskningskoncept og metode, jf. Rudolf Muhs, Willibald Steinmetz (red.), Aneignung und Abwehr. Interkultureller Transfer zwischen Deutschland und Großbritannien im 19. Jahrhundert, Bodenheim 1998; Michel Espagne, Michael Werner, Transfers. Les relations interculturelles dans l'espace franco-allemand, Paris 1988; Johannes Paulmann, "Internationaler Vergleich und interkultureller Transfer. Zwei Forschungsansätze zur europäischen Geschichte des 18. bis 20. Jahrhunderts" in: Historische Zeitschrift 267 (1998), s

99 Årsberetning 2001 fund, der ofte synes ført både ahistorisk og med en smal nationalstatslig fokus. 1 Historiografien Den hidtidige forskning i dansk-jødisk historie er karakteriseret af et paradoks: På den ene side kunne der nævnes en længere liste af relevante publikationer, som beskæftiger sig med emnet; 2 på den anden side må der dog konstateres en frapperende mangel på kildebaserede, problemorienterede studier af nyere dato. 3 Især en række mindeskrifter har prøvet at råde bod på dette deficit, men også bidragene til det nyeste værk må siges at variere stærkt i kvalitativ henseende. 4 En deskriptiv historieskrivning dominerer feltet allerede siden det 19. århundredes tidlige historiografiske tiltag, ikke sjældent gennemsyret af idealiserende præsentationer af Danmarks forbilledlige tolerance overfor landets jøder, der kulminerede i heltedåden fra oktober Især en 1 Jf. Bent Blüdnikow, Som om de slet ikke eksisterede. Hugo Rothenberg og kampen for de tyske jøder, København 1993, og især Lone Rünitz' pionerværk, Danmark og de jødiske flygtninge, København 2000; og Vilhjálmur Vilhjálmssons og Sofie L. Baks løbende forskningsprojekter om jødiske flygtninges udvisning fra Danmark hhv. mellemkrigstidens fremmedhad og antisemitisme. 2 For enkelhedens skyld refererer jeg ikke litteraturen i dens enkeltheder, men nøjes med at henvise til Bent Blüdnikow, "Dansk-jødisk historie en forskningsoversigt" in: Fortid og Nutid 32 (1985), s , samt hans opdaterede oversigt over litteraturen og dens lakuner i Miriam Gelfer-Jørgensen (red.) Dansk jødisk kunst. Jøder i dansk kunst, København Vigtige undtagelser var Michael Hartvig, Jøderne i Danmark i tiden , København 1951, samt Per B. Katz Jøderne i Danmark i det 17. århundrede, København 1981, mens Ib Nathan Bambergers ph.d.-speciale, The Viking Jews. A History of the Jews of Denmark, New York 1983, kun bekræfter den kritiske vurdering. 4 Jf. Julius Salomon og Josef Fischer, Mindeskrift i Anledning af Hundredårsdagen for Anordningen af 29. Marts En Fremstilling af jødiske Rets- og Livsforhold i Udland og Indland navnlig i Tiden omkring År 1800, med en Samling Arkivalia; udg. v. Danmark Loge U.O.B.B. No. 712, København 1914; Indenfor murene. Jødisk liv i Danmark , udgivet af Selskabet for dansk jødisk historie, i anledning af 300-året for grundlæggelsen af Mosaisk Troessamfund, København 1984; vigtige er også artiklerne i Tidsskrift for jødisk historie og literatur, København, I ( ); II ( ); III ( ), ligeledes udgivet af Salomon og Fischer. 5 En hårdt tiltrængt analyse af denne sammenhæng mellem historiografien og erindringskulturens fortidsbilleder bliver nu fremlagt af Sofie L. Bak. 101

100 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier systematisk forankring af dansk-jødisk historie i en europæisk kontekst, både i tematisk og i metodisk henseende, må siges at være en af den hidtidige litteraturs væsentligste lakuner. I den henseende er projektet rettet mod at drage nytte af de problemstillinger og koncepter, den voksende, metodisk nuancerede forskning i europæisk-jødisk og ikke mindst tysk-jødisk historie har tilvejebragt. II. Kildematerialet Materialet, der kan danne grundlaget for ph.d.-projektet, består af meget forskelligartede kilder: Til trods for at dele af 1700-tallets overlevering er gået tabt ved brande, er materialet i Mosaisk Troessamfunds Arkiv en central del af undersøgelsens kildegrundlag. Kopibøger, korrespondance og indgåede sager byder diverse indfaldsvinkler til menighedens udvikling, ligesom de jødiske skolers og andre institutioners og foreningers arkivmateriale gør. Lignende kan forventes af enkelte overleverede dagbøger og de breve, der er tilgængelige i Det Kongelige Biblioteks og Rigsarkivets brevskriversamlinger. Sidstnævnte byder også på Danske Kancellis korrespondance med og om jøderne i Riget, og supplikmaterialet kan ved målrettet søgning ligeledes vise sig at være givende. Københavns Magistrats materiale i Stadsarkivet kan supplere disse muligheder. Af trykt kildemateriale skal der - udover enkelte forfatteres aktivitet, som M. L. Nathanson, M. Goldschmidt, A. A. Wolff, G. Euchel eller Soldinfamilien - især henvises til de taler og artikler, der er at finde i tidens righoldige pjece- og tidsskriftlitteratur, især mht. til 1813, men også i 1790erne og erne. Også stænderforsamlingernes protokoller er indtil dato kun i begrænset omfang blevet udnyttet med denne problemstilling for øje. Derudover har prædikener vist sig at være en givtig kilde, som kan udnyttes ved hjælp af Michael Bregnsbos database. III. Problemstillinger Projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse af det danske enevældes jødepolitik og jødisk immigration til landet Begyndelserne på jødisk tilstedeværelse i Danmark skal kortlægges og forudsætningerne for bemærkelsesværdigt gunstige bestemmelser for bosættelse placeres som et led i enevældens merkantilistiske politik. Derefter står emnekomplekset omkring reformabsolutismen, jødernes ligestilling og "den danske vej" ( ) i centrum: Rammerne for jødisk liv i Danmark blev 102

101 Årsberetning 2001 revolutioneret som en følge af det danske samfunds overgang fra feudale strukturer til et borgerligt-kapitalistisk samfund. 1 Skelsættende betydning fik den opstående borgerligt-liberale bevægelse og det "ny regimes" reformpolitik efter Samtidig skal nye gnidninger og konflikter undersøges, bl.a. den massive integrationsvægring, som den kom til udtryk i den "Litterære" og den "Korporlige Jødefejde" i 1813 hhv Samtidigt skal den interne udvikling belyses, især med henblik på konflikter omkring omfanget af den ønskede hhv. "nødvendige" akkulturation og omkring religiøse og andre reformtiltag Også Haskala, den jødiske oplysningsbevægelses rolle, for den danske udvikling forventes afklaret. Til trods for at 1814-anordningen ikke senere blev ophævet eller undermineret, viste jødefejderne, at spørgsmålet om jødernes stilling i det danske samfund langtfra var løst med denne emancipationslovgivning. De følgende årtiers konflikter over deres voksende sociale integration og politiske participation åbner således op for en ofte overset, dybt ambivalent dimension i den danske nationale identitet og "demokratisucces" i århundredets første halvdel. Derudover skal konsekvenserne af denne modsætningsfyldte konstellation for de danske jøders sociale og kulturelle borgerliggørelse (embourgeoisement) i løbet af 1800-tallet undersøges. Dette implicerer både erhvervsstrukturelle, socio-økonomiske forandringer og overtagelsen af borgerskabets kulturelle idealer, livsstile og normer, samt jødedommens redefinition som konfession med tilsvarende reformer i ritual, observans og gudstjeneste. IV. Perspektivering En undersøgelse af de danske jøders emancipation og akkulturation vil således både kunne yde væsentlige bidrag til udforskningen af borgerskabets historie, som for Danmarks vedkommende indtil dato har været relativt forsømt, og til udviklingen af en national identitet i et samfund på vej til demokratisering og liberalisering. Samtidig vil en sådan under- 1 Standardværket er Reinhard Rürup, Emanzipation und Antisemitismus. Studien zur Judenfrage" der bürgerlichen Gesellschaft, Frankfurt a.m. 1987; men jf. også Ritchie Robertson, The Jewish Question" in German Literature, Emancipation and its Discontents, Oxford 1999; og som et første tiltag til en europæisk-komparativ synsvinkel, Pierre Birnbaum og Ira Katznelson (ed.), Paths of Emancipation. Jews, States and Citizenship, Princeton

102 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier søgelse give et væsentligt bidrag til en mere nuanceret forståelse af udviklingen af et moderne jødisk samfund. Ikke assimilatorisk identitetstab, men snarere udviklingen af nye former for gruppesolidaritet og kollektiv identitet var med til at præge denne proces. Det "hybride" og i den forstand meget "moderne" i denne nye identitetsformation er et vigtigt aspekt i denne udvikling: Ironisk nok satsede de danske jøder meget på at "smelte sammen" med ikke-jøderne til ét folk - men netop de institutioner og kulturelle mønstre, som skulle tilvejebringe akkulturationen, var med til at danne kernen for en dansk-jødisk identitet, der både rakte langt ud over konfessionsbegrebet og forblev bæredygtig ind i det 20. århundrede. 1 1 Jf. David Sorkins forslag at definere denne paradokse identitet ved hjælp af subkulturbegrebet: David Sorkin, The Transformation of German Jewry, , Oxford

103 Årsberetning 2001 Konferencer arrangeret af DCHF Folk og fællesskab: Træk af fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden Forskningsseminar den januar 2001 Arrangeret af forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke Som en indledning til undersøgelsen af dansk flygtningepolitik fra 1933 til 1945 afholdt Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier i januar 2001 et forskningsseminar under titlen "Folk og fællesskab. Fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden". Hensigten var at samle en række skandinaviske forskere, der på forskellig måde har beskæftiget sig med mellemkrigstiden til en diskussion om et af periodens dominerende temaer, nemlig fællesskabet. En af opgaverne var bl.a. at diskutere forskelle og ligheder mellem socialisme, kommunisme, nazisme og antisemitisme i lyset af 1930ernes generelle moderniseringsproblematik. Hvilke tanker om fællesskabet finder man i de forskellige politiske grupperinger? Kan man se ensartede træk i tankerne om fællesskabet? På hvilken måde adskiller Socialdemokratiets folkefællesskab sig fra det fællesskab, som ligger i nazismen? Hvor langt var man f.eks. rede til at gå i Danmark i bestræbelserne på at beskytte det nationale fællesskab? Otte af seminarets 22 deltagere holdt oplæg som indledning til diskussion: - Hans Fredrik Dahl, Institut for medievidenskab, Universitetet i Oslo "Nazismens fællesskabstankegang" - Jan Ifversen, Center for Europæiske Kulturstudier, Aarhus Universitet "Europatanker i 30erne" - Adam Holm, Historisk Institut, Københavns Universitet "Radikal højretænkning i 30ernes Danmark" - Thorsten Wagner, Technische Universität Berlin "Antisemitisme i Danmark" 105

104 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier - Lone Rünitz, DCHF "En flygtningeskæbne i det danske statsapperat" - Cecilie Banke, DCHF "Folk og fællesskab" - Øystein Sørensen, Historisk Institut, Universitetet i Oslo "Hagekors og solkors Socialdemokratiet, nazismen og velfærdsstaten" - Niels Finn Christiansen, Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet "Socialdemokratiets fællesskabstænkning" Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Arrangeret af forsker, cand.mag. Michael Mogensen I forbindelse med undersøgelsen af dansk flygtningepolitik fra 1933 til 1945 afholdt DCHF i marts 2001 et forskningsseminar under titlen "Antisemitisme i Danmark?" med særligt henblik på mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig. Hensigten var at samle et stort antal af de danske forskere der på forskellig måde har beskæftiget sig med perioden til en diskussion om et relativt uudforsket fænomen i dansk historiografi, nemlig antisemitismen. Den centrale opgave var at diskutere udbredelsen og graden af antisemitiske forestillinger i det danske samfund og om disse evt. kan bidrage til at forklare den førte flygtningepolitik i perioden. Spørgsmålet blev også ønsket indplaceret i et større perspektiv, specifikt med henblik på om antisemitisme er en meningsfuld betegnelse for den modvilje overfor jødedom og jøder, der er kommet til udtryk i den danske kirke gennem tiderne. Om antisemitismen overhovedet havde en særlig udbredelse i 1930erne og under besættelsen. Og om det er et fænomen, som også har eksisteret i nyere dansk historie. Syv af seminarets 34 deltagere holdt oplæg som indledning til diskussion: 106

105 Årsberetning 2001 Antisemitismens begrebshistorie. Forskningsdiskussion, v. Thorsten Wagner, Technische Universität Berlin. (Kommentator: Bent Melchior) Historisk rids over holdninger i kirken til jødedom og jøder, v. Martin Schwarz Lausten, Institut for Kirkehistorie, KU. (Kommentator: Jens Holger Schjørring, AU) Historiografien om antisemitismen i Danmark i 1930erne og under besættelsen, v. Sofie L. Bak, Det Kongelige Bibliotek. (Kommentator: Karl Christian Lammers, KU) Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne, v. Lone Rünitz, DCHF. (Kommentator: Hans Sode-Madsen, Rigsarkivet) Synet på jøder blandt danske flygtninge i Sverige, v. Michael Mogensen, DCHF. (Kommentator: Knud Jespersen, Syddansk Universitet) Karl Marx, kommunismen og jøderne. Nogle personlige reflektioner, v. Michael Kjeldsen, Institut for Historie og Samfundsforhold, RUC. (Kommentator: Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende) Den radikale socialistiske bevægelses holdninger til antisemitismen, v. Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende. (Kommentator: Michael Kjeldsen, RUC) Holocaust/Förintelsen i den nordiske og europæiske historiekultur Rundbordsdiskussion 12 ved det 24. Nordiske Historikermøde, Aarhus Universitet den august 2001 Arrangeret af direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård Rapport af Steven L. Jensen Ved det 24. Nordiske Historikermøde i Århus i dagene d august 2001 var temaet Holocausts rolle i nordisk og europæisk historiekultur med på programmet. Det var en to timers session med oplæg af danske og svenske historikere. Det foregik i et fyldt auditorium og denne tilslutning var en klar indikation af emnets historiepolitiske betydning og dets 107

106 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier rolle som symbol på det radikalt onde i det 20. århundredes blodige historie. I indledningstalen præsenterede direktøren ved DCHF Uffe Østergård sessionen og emnet med spørgsmålet, "Hvordan kan det være der fokuseres så meget på Holocaust?". Udryddelsen er langt fra blevet glemt, faktisk er erindringen om den mere fremtrædende end nogen sinde før. En vigtig del af forklaringen er den langt mere fremtrædende rolle demokratisering og menneskerettigheder spiller i international politik. Samtidig med disses centrale placering i en lang række landes udenrigspolitik er der sket et gennembrud for den politiske og juridiske arv, der findes fra Holocaust. De internationale konventioner fra 1940erne der kom i kølvandet på verdenskrigen, f.eks. Folkedrabskonventionen fra 1948, tages nu i højere grad alvorligt og retsforfølgelse af ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden sker nu i internationalt regi. Både i Sverige, Danmark og Norge er der etableret centre for Holocauststudier. Det der finder sted på de tre skandinaviske centre er ifølge Uffe Østergård "historisk sektorforskning". Man betoner Holocaust og produktionen af viden om denne meget stærkt med henblik på at skabe en orienteringshorisont for nutidige politiske forhold. Harald Runblom, leder af det svenske program for Holocaust og Folkemordsstudier ved Uppsala Universitet, fulgte op på dette. Ifølge Runblom skyldes Holocausts aktualitet især 3 forhold; omvæltningerne efter 1989, den Europæiske Unions udvikling samt udviklinger i verdenskulturen. Det bemærkelsesværdige er at på menneskerettighedsområdet er der sket mere "de seneste 5 år end i de forudgående 50 år". Den svenske regering har været den drivende kraft i at placere "Förintelsen", som er den svenske term for Holocaust, på ikke bare den nationale, men også den internationale politiske dagsorden. Runblom fremhævede desuden, at der i midten af 1990erne fra amerikansk side blev lagt pres på europæiske lande, som under verdenskrigen havde været neutrale. De havde efter amerikansk opfattelse svigtet og endda profiteret på krigen, mens de allierede udgød deres blod mod et af 108

107 Årsberetning 2001 de mest forbryderiske regimer i historien. I dette lys kan den svenske regerings meget aktive indsats ses som en offensiv strategi til at imødegå denne kritik. I kraft af den svenske regerings initiativ med det folkeoplysende projekt "Levande historie" har brugen af Holocaust og den politiske brug af historien vakt svenske historikeres interesse. Næste taler var Klas-Göran Karlsson fra Lunds Universitet, leder af forskningsprogrammet "Förintelsen och den europeiska historiekulturen". Her vil man undersøge hvordan Holocaust er blevet brugt og kontekstualiseret. Kort sagt dets rolle i den kollektive erindring. Med udgangspunkt i begrebet historiekultur vil forskningsprogrammet forsøge at forstå og forklare de forskellige former for brug. Karlsson fremhævede en række former såsom videnskabelig brug, eksistensiel brug (mindekulturen), moralsk brug, ideologisk brug, ikke-brug af historien (at skjule aspekter af historien), kommerciel brug (i film og andre medier), politisk brug (metaforisk eller sammenlignende brug af historien) samt politiskpædagogisk eller politisk-demagogisk brug af historien. Der er således et kæmpefelt for især historikere at beskæftige sig med. Det var brugen af Holocaust til at konfrontere samtidige problemer, der havde vakt Karlssons interesse. Ifølge Karlsson er det en måde hvormed samfundsproblemer såsom racisme og nynazisme gøres til informationsproblemer. Mere information til de unge og flere oplysningskampagner er hvad der kræves for at løse de nutidige problemer. Dermed er der blevet skabt en handlingsanvisende strategi. Spørgsmålet er imidlertid hvor godt sådanne strategier virker. Samtidig gives der ikke meget plads til andre komparative perspektiver. Bernard Eric Jensen, der var initiativtager til det danske forskningsprojekt "Humanistisk historieformidling i komparativ belysning", fremlagde nogle mere overordnede overvejelser om emnet. Hvad betyder betoningen af begreber som historiekultur og kollektiv erindring m.fl. for historiefagets selvforståelse? Han mente, at der er tale om et begrebsligt- og terminologisk skred, som for historiefaget er "paradigmatisk overskridende". Det er for historiefaget nye begreber, der bliver anvendt og be- 109

108 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier væger faget henimod virkningshistorien. Det er en anderledes optik, med en helt anden vægtlægning på de socio-kulturelle reproduktionsprocesser. I stedet for at se historien udefra undersøges en række historiske processer indefra med henblik på at undersøge, hvordan de bliver reproduceret. Ved at betone begreber som historiebrug, mindekulturer og historiekultur er der ifølge Bernard Eric Jensen en stor fare for, at vores historiefaglighed ikke strækker til, fordi vi ikke er vant til at håndtere stærkt værdibaserede emner. Måske vil den stærke historiepolitiske betydning som Holocaust har fået i både en nordisk og i en bredere europæisk kontekst få historikerne til at vågne op og gøre reflektioner over forholdet mellem fortid, nutid og fremtid samt historie og politik til en naturlig del af fagets orienteringshorisont. Som den amerikanske forfatter William Faulkner skrev, "The past is not over, it is not even past yet". Pär Frohnert behandlede den tyske debat om skam og skyld, tavshed og fortrængning i omgangen med den nazistiske fortid. Han er med i førnævnte forskningsprogram om "Förintelsen och den europeiska historiekulturen". Desuden præsenterede Kristian Gerner fra Uppsala Universitet sit eget projekt om antisemitisme, modernitet og renhedstænkning i skyggen af holocaust og Gulag. Nyt lys over oktober oktober 2001 Fællessalen, Christiansborg Arrangeret af seniorforsker, dr.phil. Hans Kirchhoff I løbet af de seneste 10 år er der sket meget inden for den danske Holocaust-forskning, og DCHF ønskede i naturlig forlængelse af sin formidlingsindsats at præsentere disse resultater for alle interesserede. Den offentlige debat viser, at der er behov for oplysning om dette centrale tema. Det gælder såvel for jødisk historie som for Danmarks nyeste historie. En række forskere ansat ved eller med anden tilknytning til DCHF fremlagde derfor deres undersøgelser i en populærvidenskabelig form. 110

109 Årsberetning 2001 Forelæsningerne blev indledt af lektor Therkel Stræde, Syddansk Universitet, der gav en oversigt over den internationale Holocaust-forskning og dens relevans for det danske særtilfælde. Ph.d.-studerende Sofie Bak, Det Kongelige Bibliotek, behandlede den tyske indsats eller mangel på samme og dens afgørende betydning for aktionens forløb. Direktør Arthur Arnheim, Jerusalem, har tidligere beskæftiget sig med Troessamfundets situation under besættelsen, og hæftede sig især ved ledelsens rolle i Efter frokostpausen forelæste lektor, dr.phil. Hans Kirchhoff, Københavns Universitet og DCHF, over de danske myndigheders rolle og fokuserede særligt på departementschefernes plan om en dansk interneringslejr. Seniorforsker Hans Sode-Madsen, DCHF, introducerede temaet Theresienstadt, og to vidner fortalte efterfølgende om deres oplevelser der. Konferencen sluttede med en forelæsning af projektforsker Michael Mogensen, DCHF, der belyste redningsaktionen ud fra sine fund i svenske arkiver. Genocidal Violence in Bosnia-Hercegovina Louisiana den november 2001 Arrangeret af Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Eric Markusen, Silvia Goldbaum Tarabini og Uffe Østergård DCHF afholdt i samarbejde med Danske Skønlitterære Forfattere, Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet samt Louisiana konferencen Genocidal Violence in Bosnia-Hercegovina på Louisiana den november Der blev ydet økonomisk støtte fra Demokratifonden, Hermod Lannungs Fond samt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Program: 16. november Velkommen ved direktør Uffe Østergård, DCHF Amir Avdic, general og præsident for Bihac-kantonen, Bosnien: "The massacres in Biljani and the Kljuc area" 111

110 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Diskussion Pause Mirsad Tokaca, direktør for den bosniske stats kommission for dokumentation af krigsforbrydelser: "Challenges to the Documentation of War Crimes" Diskussion Frokost Djordje Slavnic, professor i litteratur, Sarajevo Universitet, oplæst af Frederik Stjernfelt: "The Rise of Ethnic Nationalism in Bosnia" Diskussion 17. november Ivo Goldstein, professor i historie ved Zagreb Universitet: "The Rise of Nationalism in Croatia" Diskussion Pause Dusan Velickovic, forlægger i Beograd: "Mobilizing for Violence: The Role of the Media in Yugoslavia" Diskussion Frokost Svetlana Slapsak, professor i litteratur, Ljubljana Universitet, "The Roots of Nationalism in Serbia" Diskussion Pause Christian A. Nielsen, ph.d., Columbia University, New York: Afsluttende kommentarer og sammenfatning Diskussion Formålet med konferencen var at analysere de bagvedliggende årsager til konflikten i det tidligere Jugoslavien. Forskellige personer med indsigt i konflikten så med et analytisk perspektiv på baggrunden for den etniske nationalisme; derudover blev der talt om pressens og de intellektuelles rolle i konflikten. Kort præsentation af de forskellige oplægsholdere: Kantonpræsident, tidligere general Amir Avdic holdt et foredrag om massakrerne i byerne Kljuc og Biljani i Nordbosnien i juli Han gennemgik med overhead-illustration faktuelle data i forbindelse med 112

111 Årsberetning 2001 det serbiske politis og lokale militsers overfald på den muslimske civilbefolkning med forbundshærens JNA's støtte. Massakrerne fulgte et skema: den mandlige civilbefolkning blev drevet sammen i skolerne, udspurgt, tævet, og derefter enten dræbt eller deporteret. Mirsad Tokaca, leder af den bosniske kommission for dokumentation af krigsforbrydelser i Bosnien-Herzegovina , berettede om kommissionens oprettelse, dokumentationsarbejde og finansielle vanskeligheder. Derudover berettede han om den stigmatisering han som relativt sekulær bosnier oplevede ved at blive kategoriseret som "muslim" og det forbundne identitetsdilemma, der fik ham til under belejringen at snige sig ud af byen for at undersøge rygterne om mujahedin-krigere i Midtbosnien. Djordje Slavnic var forhindret i at deltage pga. sygdom, men fremsendte et paper, der blev læst op ved konferencen. Det havde karakter af et personligt essay, der berettede om hans frustrationer som bosnisk serber på den bosniske side ved den etniske opdeling af Bosnien, både under krigen og nu. Ivo Goldstein, historieprofessor ved Universitetet i Zagreb gav et generelt overblik over krigshandlinger og krigsforbrydelser i Bosnien, hvorefter han gav en desværre efter alt at dømme noget fortegnet beskrivelse af Kroatiens rolle i de etniske udrensninger. Dusan Velickovic, journalist og publicist fra Beograd, berettede først og fremmest om sin egen personlige karriere som skribent og intellektuel i Serbien, fra han blev redaktør af det ugentlige nyhedsmagasin NIN med kritiske artikler, over hans fyring fra samme blad og til han med forskellige internationale fondes hjælp har fået oprettet sit eget forlag og litterært politiske tidsskrift. Han fortalte i detaljer om, hvorledes censur og politisk chikane fungerede under Milosevic-styret og analyserede på hvilken måde styret fungerede som politisk nomenklatur med nepotisme og mord på politiske modstandere. Svetlana Slapsak, klassisk filolog, feminist og ansat ved en uafhængig forskningsinstitution i Ljubljana, analyserede den serbiske nationalismes 113

112 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier rødder i kunst, litteratur og politik. Hun beskrev ligeledes på hvilken måde nationalismerne under borgerkrigene på Balkan formåede at alliere sig med forskellige "uafhængige" vestlige intellektuelle, der blev "saints of small nations" og således skaffede kredibilitet i Vesten: Bernard-Henri Lévy, der adopterede Bosnien, Alain Finkielkraut Kroatien og Peter Handke Serbien og dermed paralyserede de indenrigs kritikere i de respektive lande. Christian A. Nielsen, ph.d.-studerende i historie ved Columbia University (mellemkrigstidens Jugoslavien), afsluttede konferencen ved at opsummere de forskellige foredrag og konkluderede om national identitetsdannelse med personligt udgangspunkt i sin forskning. Alt i alt bidrog disse foredrag til at kaste nyt lys over en lang række detaljer i udforskningen af emnet og selve det forhold, at en række personer fra konfliktens forskellige sider blev ført sammen og diskuterede på konferencen, indebærer i sig selv stærkt positive effekter. Folkemord og historierevisionisme Nazisme, fascisme og kommunisme i historieforskningen efter 1989 Seminar, DCHF, 28. november 2001 Arrangeret af forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke Er man revisionist, når man sammenligner kommunismens forbrydelser med nazismens? Har det sidste tiårs historieforskning kastet et mildere blik på nazismen og fascismen ud fra erkendelse af den vestlige modernitets janushoved, eller er denne erkendelse netop tegn på revisionisme og dermed i sidste ende accept af såvel fascisme som nazisme? Er den aktuelle interesse for kommunismens udryddelser reelt et opgør med venstrefløjens antifascistiske kamp? Hvis ja, er venstrefløjen da rede til dette opgør? Og hvem er venstrefløjen i grunden? Dette var emner for et seminar, som DCHF afholdt i november sammen med Historiska Institutionen, Lunds Universitet og Minoritetsstudier, Københavns Universitet. Seminaret var finansieret af Einar Hansens forskningsfond til fremme af samarbejde mellem Københavns og Lunds 114

113 Årsberetning 2001 universiteter. Anledningen var bevillingerne til to svenske forskningsprojekter om henholdsvis "Holocaust og den europæiske historie-kultur" (Riksbankens Jubileumsfond) og "Förintelsen och Gulag En jämförande studie av den svenska receptionen av de kommunistiska och nationalsocialistiska massmorden" (Axel och Margaret Ax:son Johnsons Stiftelse för allmännyttiga ändamål). Program kl Indledning, Uffe Østergård, DCHF kl "Förintelsen och den europeiska historiekulturen", Klas-Göran Karlsson, Historiska Institutionen, Lunds Universitet kl Kaffe og diskussion kl "Förintelseintresset i Tyskland", Pär Frohnert, Mälardalens Högskola kl Frokost kl "Den svenska reception av Gulag och Auschwitz", Kristian Gerner, Östeuropastudier, Uppsala Universitet kl Kaffe og diskussion kl "Historierevisionisme i italiensk og international fascisme-forskning", Morten Heiberg, Romansk Institut, Københavns Universitet kl Fællesdiskussion om holocaust og revisionisme, Cecilie Banke, DCHF 115

114 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Konferencer besøgt af DCHF-medarbejdere OSCE-møde om tolerance og ikke-diskrimination Wien juni 2001 af direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård Sammen med en repræsentant for Dansk Center for Menneskerettigheder og fra FN-forbundet i Danmark deltog jeg på opfordring af Udenrigsministeriet i et OSCE-møde om tolerance og ikke-diskrimination i Wien juni I sig selv lyder det som en god og venlig idé at lade repræsentanter for forskellige NGO'er mødes og udveksle tanker og erfaringer om et emne som tolerance og ikke-diskrimination til afløsning af møderne med officielle repræsentanter for staterne. Man fik dog hurtigt den mistanke at hensigten med at ændre deltagersammensætningen var at gøre mødet ufarligt ved at give vedtagelserne status af uforpligtende henstillinger. Under de omstændigheder kan alt siges. Og det blev det. På andendagen blev jeg vældigt utryg ved den velmenende, men også verdensfjerne retning hele mødet udviklede sig i. Jeg kunne ikke lade være med at foretage det tankeeksperiment at forestille mig hvad der ville ske, hvis offentligheden på et eller andet tidspunkt fik nys om at et OSCE-møde i ramme alvor havde vedtaget anbefalinger om at kontrollere skolernes curricula for nationalistiske og diskriminerende ytringer og foretage en sindelagsundersøgelse af lærerkorpsene. Der kan i en lang række medlemslande være god grund til at foretage sådanne kontroller, men er det en god idé at vedtage dem i et internationalt forum i en form der i hvert fald på papiret omfatter alle suveræne og velfungerende medlemslande? Jeg kan let forestille mig hvad resultatet ville blive, hvis danske medier rapporterede om et sådant initiativ. For på papiret bør anbefalingerne jo også gælde hos os, hvis de skal gennemføres i f.eks. Uzbekistan hvor der efter min viden ville være god brug for det, men hvor det kun vil kunne ske efter en total udskiftning af regimet. Det er foranstaltninger som man kun har set gennemført med held på udenlandsk initiativ i to situationer: Enten af en fremmed besættelsesmagt efter et totalt militært nederlag som Tysklands i 2. verdenskrig. 116

115 Årsberetning 2001 Eller efter en stats økonomiske og politiske fallit som vi har været vidne til på Balkan i det sidste årti. Hvis det er sådanne indgreb de udviklede, stabile og demokratiske lande tænker på, bør man sige det ligeud. Altså at der er styrer og administrationer man har tillid til, nogle der er for stærke til at man kan gøre noget ved dem. Og så nogle man med effekt kan intervenere i til fordel for de generelle menneskerettigheder. Da jeg dristede mig til at sige noget udiplomatisk i den retning, stødte det på en forarget afvisning fra salens flertal. Sådanne grove udtalelser var man sandelig ikke vant til at høre fra det pæne og demokratiske Danmark. Mit indlæg tjente måske heller ikke sit formål, selv om jeg blev ganske glad for støtten fra en ældre og klog portugisisk læge med lang livserfaring og den franske repræsentant. Men flertallet fortsatte uanfægtet med deres velmenende og efter min bedste overbevisning aldeles omkostningsløse udtalelser, samt beretninger om pæne og ufarlige aktiviteter. Det gælder desværre også repræsentanterne for OSCE, hvis arbejde jeg ellers har stor respekt for. Deres indlæg på dette møde imponerede mig imidlertid ikke, hverken analytisk eller som politiske anbefalinger af andet end banaliteter. Ikke fordi jeg ikke går ind for menneskerettigheder, tolerance og ikkediskrimination. Men aktiviteterne i et sådant ret lufttomt internationalt rum bør kunne stå for debat i de egne nationale offentligheder. Det kan henstillingerne fra dette møde ikke, i hvert fald ikke uden for de allersnævreste politisk korrekte kredse. På den baggrund vil jeg anbefale mindre generelle og luftige, men til gengæld mere forpligtende konferencer, hvor man forsøger at komme de reelle problemer i hinandens lande meget nærmere end vage og uforpligtende hensigtserklæringer. Hensigtserklæringer som efter min vurdering vil være aldeles kontraproduktive, hvis nogen i Danmark eller et andet af de velfungerende og betalende demokratier skulle få nys om dem. Det gør de næppe, men det er vel ikke i sig selv et successkriterium. Det var dog interessant at møde mange af de idealistiske og ofte velforberedte deltagere. 117

116 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier "Life After Death: Rebuilding Genocide Survivors' Lives: Challenges and Opportunities" International Conference, November Hotel des Mille Collines, Kigali, Rwanda By Eric Markusen, MSW, PhD Research Director The conference was organized by IBUKA, a coalition of Rwandan associations of genocide survivors, and the Group Project for Holocaust Survivors and their Children, based in New York. Dr. Yael Danieli served as International Chairperson for the conference. "Life After Death" originated in a request made by representatives of IBUKA that Dr. Danieli help them organize a conference that would bring together survivors and descendants of survivors. Among the participants were survivors and descendants of survivors of the Holocaust and the Armenian, Bosnian, and Rwandan genocides and representatives of indigenous communities in the United States and Australia. There were also government officials, diplomats, politicians, members of the clergy, and experts and practitioners in history, political science, sociology, social work, psychology, victimology, law, economics, conflict resolution, anthropology, religion, investigative journalism, film making, and art. The conference had several goals: to share experiences and knowledge to seek meaningful ways to commemorate the victims to improve the lives of survivors to meet survivors' entitlements to truth, justice and reparations to ensure that the practice of genocide is never repeated The conference was opened by messages sent from Kofi Annan, Secretary-General of the United Nations and Mary Robinson, UN High Commissioner for Human Rights. His Excellency Paul Kagame, President of the Republic of Rwanda, gave the opening speech. 118

117 Årsberetning 2001 There were sessions on sharing survivors' experiences of genocide; genocide in comparative perspective; living conditions and unmet needs of Rwandan survivors; problems encountered by survivors of genocidal violence; issues of truth, justice, restitution, and rehabilitation; the International Criminal Tribunal for Rwanda; the Gacaca process; commemorating the victims; peace-building in post-genocide communities; and prevention of future genocides. One day was devoted to visiting genocide memorial sites. Among the outcomes of the conference were: 1. Detailed recommendations generated by working groups on: a. Post-genocide living conditions and assistance to survivors b. Memory and commemoration c. Justice and reparation d. Preventing genocide and working for sustainable peace e. Establishing an International Network of Holocaust and Genocide Survivors and Their Friends 2. Establishment of an International Network of Holocaust and Genocide Survivors and Their Friends My roles in the conference and its outcomes included: 1. Helping Dr. Danieli with organization and recruitment of participants 2. Delivering a lecture: "The Bosnian and Rwandan Genocides: A Preliminary Comparison" 3. Facilitating the session: "The Experience of the International Community, including the Commissions, Regarding Issues of Reparation" 4. Assisting Dr. Danieli with editing the conference program and working group recommendations 119

118 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 5. Serving as Liason with Centers for Holocaust and Genocide Studies for the International Network of Holocaust and Genocide Survivors and Their Friends For further information: IBUKA: Dr. Danieli: The Association of Genocide Scholars, Fourth International Biennial Conference "Deterring and Preventing Genocide: Missed Opportunities, Contemporary Issues and Future Possibilities" The University of Minnesota, Minneapolis, Minnesota USA, 9-12 June 2001 By Torben Jørgensen, Research Assistant and Eric Markusen, Research Director The conference brought together genocide scholars from a diversity of academic disciplines and from several continents to examine conceptual, methodological, political, and other dimensions of numerous cases of genocide and genocidal violence. Growing concern about the problem of genocide, and growth in the field of genocide studies, was suggested by the unprecedented size of the conference: there were nearly twice as many participants as at the last biennial conference in The Association of Genocide Scholars also formally changed its name to the International Association of Genocide Scholars in order to reflect the increasingly international nature of the community of scholars engaged with the problem of genocide. Among the noteworthy sessions was the directors session, where Research Director Markusen of DCHF chaired a meeting between Colin Tatz, Director of the Australian Institute on the Holocaust & Genocide in Sydney; Stephen Feinstein, Director of the U. of Minnesota Center for Holocaust & Genocide Studies; Harald Runblom, Director of the Uppsala Programme, and Israel Charny, Director of the Institute on the Holocaust 120

119 Årsberetning 2001 and Genocide, Jerusalem. Also present at the session were Ben Kiernan, Director of the Yale Genocide Studies Program; Joyce Apsel, President of the IAGS; and Jaques Semilin, Research Director of the Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociale. During the discussion, the differences between self-sponsored and public-sponsored centres became apparent. Along that line, Colin Tatz explained how his center had elected to change its name from "Center for Comparative Genocide Studies" to the "Australian Institute for the Holocaust & Genocide". People generally recognize the word "Holocaust", and that has a definite influence on the budget, said the Australian director, who uses most of his own time on fund-raising. This topic led to a more general discussion of how to balance the study of the Holocaust with the study of other genocides. The centers have chosen different strategies so, for instance, the Yale Program, which has specialized on the the Cambodian case while at the same time also working on other cases. But the directors generally agreed that the study of the Holocaust may often work as an entrance to the broader comparative study of other genocides to the benefit of both worlds. Finally, the directors discussed a common problem, namely deniers and other political pressure-groups. The directors had all experienced this to a larger or smaller degree, especially with the Turks, though they by no means are the only ones to apply pressure to the genocide centers. There was a general concern about this attitude, and it was anticipated that the problem will be with us for the foreseeable future. On a similar line, the Jerusalem Institute has experienced problems with Serb pressure-group, and Professor Runblom could tell about the German embassy being rather unhappy with the apparent lack of material on German resistance to Hitler in Uppsala's publication, "Tell ye your children " Markusen's roles in the conference included convening and chairing a session that brought together directors of centers for Holocaust and genocide studies from Australia, Israel, Sweden, and the United States; chairing the session, "Community Values, Rescue, and Memory" and presenting a paper, "The Meaning of Genocide as Expressed in the Juris- 121

120 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier prudence of the International Criminal Tribunals for Former Yugoslavia and Rwanda." Markusen also participated in a meeting of the editorial advisory board of the Journal of Genocide Research, called by journal editor Henry Huttenbach to take advantage of the fact that several members of the board were at the conference. Jørgensen's roles in the conference included serving as coordinator and rapporteur for the session of directors of research centers; networking with other genocide scholars; compiling papers and other documents available at the conference; obtaining books for the DCHF library; and reporting on the conference to staff of DCHF. Markusen accepted the invitation of the Executive Council of the Association to serve as its European Representative, tasked with identifying and engaging individual scholars and research centers with interests in genocidal violence. The Fifth International Biennial Conference will be held June 2003 at the National University of Ireland, Galway. 122

121 Årsberetning 2001 Publikationer fra DCHF Arbejdsrapporter fra DCHF 1. Årsberetning , (112 sider). Arbejdsrapporter fra DCHF 2. Folk og fællesskab. Træk af fællesskabstænkningen i mellemkrigstiden, (101 sider). Arbejdsrapporter fra DCHF 3. Mine erindringer om mit ophold i Theresienstadt, Elias Levin, (72 sider). DCHF Report 4. Generation, Violence and Cultural Styles: The Micro-Politics of a KwaZulu-Natal Slum Settlement, Preben Kaarsholm, 2001 (43 sider). 123

122 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Aktiviteter støttet af DCHF Bogudgivelser Sofie Lene Bak: kr. Jødeaktionen oktober Forestillinger i offentlighed og forskning Forlag: Museum Tusculanum Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff: kr. Ondskabens banalitet: Om Hannah Arendts "Eichmann i Jerusalem" Forlag: Politisk Revy Lars Funch Hansen og Helen Krag: Nordkaukasus: Folk og politik i en europæisk grænseregion Forlag: Museum Tusculanum Eva Bøggild og Jacques Blum: Bogprojekt om Holocaust-benægtelse Forlag: Lindhardt & Ringhof kr kr. Therkel Stræde. Tilsagn: kr. Amerikansk udgave af En mur af mennesker. Danmark i oktober 1943: jødernes redning fra tilintetgørelsen Henning Jensen: Køb af 15 eksemplarer af Jens Martin Sørensen: I tysk kz-lejr; Hernovs Forlag. Alle amtscentraler i Danmark har fået tilsendt et eksemplar Bent Jensen: Frikøb fra undervisningsforpligtelse fra Syddansk Universitet, Odense, til at skrive en bog om folkemord i Sovjetunionen. Undervisning på Københavns Universitet: I forbindelse med arrangementet "March of Hope and Remembrance" blev der afviklet et undervisningsforløb kr kr kr. 124

123 Årsberetning 2001 på Afdeling for Minoritetsstudier om "Holocaust og intolerance" Rejselegater Yad Vashem-kursus i Israel, oktober, for undervisere: 17 deltagere kr. Peter Steenberg Ørnemark: kr. Studieophold ved Lancaster Universitet, England Studietur: 22 elever i 2.a. Vordingborg Gymnasium & HF; studietur til Auschwitz Studietur: Studietur for gymnasielærere til tyske udryddelseslejre, 30 deltagere, 9 dage Anders Bjørn Hansen: Oplæg "The Punjab A Case of Genocide?" på konference i British Association for Asian Studies; marts i Coventry, England Lone Spliid: Seminar i Prag: "The Creation of History in Art". "Seminaret var et led i en større proces, der retter sig mod et nyt perspektiv på historie og erindring, baseret på liv og aktiv handlen, kunst og kreativitet. Erindring skal være som Theresienstadt: et billede på det, der skete og hvordan det begyndte, ikke kun på, hvordan det sluttede" kr kr kr kr. 125

124 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Rapporter Gulag og glemsel af professor, dr.phil. Bent Jensen Jeg fik pr. 1. februar 2001 af DCHF bevilget midler til frikøb for mine undervisningsforpligtelser fra Odense Universitet for at lave en beskrivelse af det, jeg i min ansøgning kaldte "det sovjetiske folkemord i hele sin udstrækning og i dets forskellige faser i perioden ". Det var og er min ambition at beskrive emnet på en sådan måde, at den dels opfylder de normale akademiske krav til dokumentation, dels kan læses og anvendes af mennesker uden akademisk baggrund. Ti år efter Sovjetunionens sammenbrud og efter mere end ti års intensiv forskning i de sovjetiske arkiver og omfattende dokumentation af det sovjetiske regimes tilintetgørelse af millioner af mennesker hersker der fortsat stor glemsel om disse folkedrab i Europa uden for de lande, hvor katastrofen fandt sted. Den store mængde af fremstillinger, øjenvidneberetninger og dokumentsamlinger, der er blevet offentliggjort i Rusland i de sidste år har stort set ikke sat sig spor i hverken dansk forskning og historieskrivning eller i den offentlige debat. Denne glemsel er så massiv, at den kalder både på oplysning om forbrydelserne og forklaring på glemselen. Et af de problemer, man konfronteres med ved at skrive om dette emne, er, at der løbende udkommer ny dokumentation og nye fremstillinger, som nødvendiggør løbende korrektioner og ændringer af manus. Det gælder ikke mindst den del af manus, der drejer sig om statistikken og diskussionerne af de statistiske oplysningers troværdighed og bæredygtighed. I andre afsnit beskriver og analyserer jeg de forestillinger eller den ideologi, der fra begyndelsen styrede regimets krig mod befolkningen, og som gav sig udtryk i masseundertrykkelse og massedrab. Endelig forsøger jeg at dokumentere de forestillinger og overvejelser, som lå bag udlandets manglende interesse for at søge massedrabene forhindret. Hele tiden har jeg bestræbt mig på at sætte levende mennesker i centrum for de forfærdelige ting, der foregik hvadenten der er tale om bødlerne eller ofrene. Kun ved at gøre det konkret helt ned i detaljen er det for- 126

125 Årsberetning 2001 mentlig muligt at danne sig en realistisk opfattelse af, hvilke rædsler bolsjevikkerne iværksatte i Rusland efter magterobringen i Der vil derfor også som illustration og dokumentation komme til at indgå en række kilder, som jeg har oversat fra russisk til dansk: Instrukser, rapporter, statistikker, forhørsprotokoller, petitionsskrivelser, dagbøger, breve og erindringer. Formålet med beskrivelsen er først og fremmest at kaste lys over den russiske tragedie i det 20. århundrede. Det skal være ofrene for de forfærdelige forbrydelser, der sættes i centrum. I den forstand vil der blive tale om historie "fra neden". Der havde imidlertid ingen ofre været uden forbrydere, og de og deres ideologi og system vil derfor også indgående blive søgt beskrevet og analyseret. Hvad drev dem, hvordan argumenterede de for deres handlinger, og hvordan blev forbrydelserne udført i praksis? Her vil der være tale om historie "fra oven". Desuden vil det blive diskuteret, hvorfor glemselen vedrørende den russiske tragedie er så omfattende. Bortset fra 1) en oversigt over det bolsjevikiske eksperiment fra 1917 til 1953 vil der blive tale om en række særligt behandlede emner: 2) Borgerkrigen med hovedvægten på regimets krig mod civilbefolkningen, 3) forholdet mellem regime og befolkning i 1920rne, 4) tvangskollektiviseringen og hungerterroren i begyndelsen af 1930rne, 5) GULAG-imperiets tilblivelse, vækst og funktion fra 1920rne til 1953 samt Gulags forskellige fødekilder herunder den fortsatte krig mod befolkningen i form af drakoniske straffe for småforseelser og deportationer af enorme menneskemasser efter sociale og nationale kriterier både før, under og efter 2. Verdenskrig. I skrivende stund foreligger disse fem afsnit i form af et råmanus. Der forestår en udfyldning af især det store afsnit 5). Med til emnet hører også naturligt spørgsmålet om omverdenens herunder Danmarks kendskab til, hvad der foregik i Sovjetunionen i den pågældende periode. Et andet påtrængende spørgsmål drejer sig om den både bevidste og ubevidste tilsløring af forbrydelserne, der har været udfoldet lige fra begyndelsen og frem til og med vore dage. Det ville også være naturligt at komme ind på spørgsmålet om, hvorvidt Karl Marx' forestillinger i sig selv kan siges at indeholde kimen til de folkemordsre- 127

126 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier gimer, der var inspireret af hans tanker. Endelig bør spørgsmålet om ligheder og forskelle mellem det 20. århundredes totalitære ideologier og regimer behandles. 128

127 Årsberetning 2001 Seminar om holocaust på Københavns Universitet af Helen Krag og Jacob Als Thomsen I efteråret 2000 gennemførte lektor Helen Krag og ekstern lektor Jacob Als Thomsen fra Afdeling for Minoritetsstudier ved Københavns Universitet, sammen med en række gæsteundervisere, en tværfaglig seminarrække om holocaust. Der var tale om et utraditionelt flertrinsforløb bestående af en forberedende lærerstudietur, en seminarrække på Københavns Universitet, en studenterstudietur til Polen, en psykoterapeutisk efterbearbejdning og et efterfølgende efteruddannelseskursus for lærerne. Forløbet viste sig som en exceptionel erfaring for både undervisere og studerende. Undervisningsforløbet blev økonomisk og indholdsmæssigt kraftigt støttet af DCHF. Her vil vi kort skitsere afgørende beslutnings- og erfaringstrin i forløbet. Første trin i forløbet var en invitation til samarbejde fra organisationen March of Remembrance and Hope (MORH) til DCHF. Formålet var at samle universitetslærere fra forskellige lande med henblik på at opbygge et internationalt samarbejde om holocaustundervisning i universitetsregi. Ideen var, kort fortalt, at afholde særseminarer i en række lande og efterfølgende mødes på et rejsende seminar til Polen og Israel. Temaet var ikke blot holocaust som historisk begivenhed, men spørgsmålet om, hvad der fører til udgrænsning og folkedrab og hvordan erindringen om holocaust kan være med til at forhindre fremtidige folkedrab. To bestyrelsesmedlemmer fra DCHF (Otto Rühl og Helen Krag) deltog i en forberedende lærerrejse i foråret 2000 sammen med universitetslærere fra andre lande, især USA, og involverede sig efterfølgende aktivt i et forsøg på at få ændret indholdet i den planlagte studietur/rejsende seminar, således at det kunne passe til danske studerendes behov. Det viste sig senere, at forslagene ikke var blevet imødekommet. Men derom senere. I efteråret 2000 og foråret 2001 gennemførtes så andet trin, et undervisningsforløb for danske universitetsstuderende, tilrettelagt og koordineret ved undertegnede. Seminarrækken havde karakter af et tværvidenskabeligt forløb, der ud over historisk viden om holocaust også inkluderede etisk-filosofiske og formidlingsmæssige overvejelser. Undervisningen blev lanceret som et særseminar henvendt til studerende fra alle fagdi- 129

128 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier scipliner ved alle landets universiteter. Trods det korte varsel blev det lidt af et tilløbsstykke med 40 tilmeldte studerende repræsenterende 10 forskellige fag, 3 universiteter og alle niveauer fra BA til ph.d.-studerende, samt enkelte færdiguddannede. En vigtig forudsætning for den store interesse var givetvis, at seminaret gav mulighed for at de studerende kunne meritere sig i forhold til deres generelle uddannelsesforløb gennem opgaveskrivning inden for deres fags respektive studieordninger. Således benyttede en del af deltagerne sig efterfølgende af muligheden for at skrive semesteropgaver i foråret 2001 på baggrund af kurset. Dette skete dels via Syddansk Universitets holocaustkursus ved lektor Therkel Stræde og via overbygningskurset "Politisk radikalisme og minoriteter i det 20. århundrede" ved Jacob Als Thomsen på Afdeling for Minoritetsstudier, Københavns Universitet. Yderligere har flere studerende efterfølgende valgt holocaustrelaterede emner for deres specialeskrivning. Undervisningsforløbet blev gennemført som 7 heldagsseminarer fra november 2000 til januar 2001 med efterfølgende studietur til Polen i maj. Kursets faglige tilgang var tilrettelagt ud fra et ønske om at transcendere den snævert historiske fortolkning af holocaust som den systematiske udryddelsesproces, der gik i gang 1941 og sluttede i Følgende motiver var styrende for tilrettelæggelsen af undervisningen: For det første et ønske om ikke alene at fokusere på udslettelsen af de europæiske jøder, men også at inkludere den kultur og det liv der forsvandt, gennem en introduktion til jødisk kultur i Østeuropa og dens sameksistens med befolkningerne i de østeuropæiske lande. For det andet et ønske om at inkludere et komparativt perspektiv, der sætter holocaust ind en bredere problematik omhandlende intolerance, udgrænsning og folkedrab. For det tredje, at fokusere på forvaltningen af holocaust som erindring, historisk vidnesbyrd og politisk brug/misbrug. Derudover som traumetransmittering til nye generationer og som kilde til etisk refleksion. Endeligt var formålet med undervisningen at indsamle erfaring med formidlingen af holocaust til universitetsstuderende med henblik på videre undervisningsforløb. Overskriften på seminarrækken blev "Holocaust og intolerance". Begrebet intolerance skulle dels henvise til MORH's overordnede tema at forhindre fremtidig udgrænsning på baggrund af historisk erfaring og dels tage udgangspunkt i minoritetsstudiers over- 130

129 Årsberetning 2001 ordnede fokusområde, den asymmetriske relation mellem majoritet og minoritet. Fra MORH modtog vi en serie videobånd med internationale forelæsere om relevante emner. Derudover fremstillede vi selv et omfattende kompendium med faglitteratur. Ud fra den overordnede målsætning besluttede vi en tematisk tredeling af forløbet: en første del omkring det der gik forud for holocaust, en anden del omkring selve holocaust som historisk begivenhed og en afsluttende del om post-holocaust-overvejelser. Indholdet i hver af de tre dele var medbestemt af den ekspertise der er tilgængelig i landet. Vores plan om at invitere Zygmunt Bauman (Modernity and the Holocaust, 1989) lykkedes desværre ikke. Til gengæld lykkedes det over al rimelig forventning at få tilsagn fra en lang række danske eksperter inden for og uden for DCHF. I. Forud-for-holocaust-delen koncentrerede sig om: - Jødisk kultur i Østeuropa før 1939 ved lektor Helen Krag (jf. red. Helen Krag og Margit Warburg: Amol iz geven. Jødisk kultur og historie i det gamle Østeuropa, Forum 2001), - Kristen-jødisk sameksistens i polske byer og landsbyer, ved historiker, ph.d.-studerende Mogens Bak-Hansen, Historisk Institut, Københavns Universitets. - Forskningens status vedr. antisemitisme og holocaust ved Jacob Als Thomsen II. Holocaust-delen fokuserede på: - Modernitet, racisme, europæiske værdier og holocaust, bl.a. ved direktør for DCHF, Jean Monnet professor Uffe Østergård. - Operation Reinhard og lejrsystemet, ved DCHF-medarbejder Torben Jørgensen - Auschwitz og det tyske KZ-system, ved lektor Therkel Stræde, Syddansk Universitet III. Efter-holocaust-delen (forvaltningen og læren-af holocaust) havde tre faglige fokusområder - Hvilken rolle spiller holocaust for israelsk identitet i dag, ved gymnasielektor Otto Rühl, historiker, formand for Dansk- Israelsk Selskab og medlem af DCHF's bestyrelse 131

130 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Den kritiske debat om brug og misbrug af holocaust, bl.a. ved dr.phil. Morten Thing, historiker, forfatter og forskningsbibliotekar, Roskilde Universitet. - Psykodynamisk: Hvordan transmitteres traumer fra holocaust (folkedrab) fra generation til generation, ved psykoterapeut, ekstern lektor Judith Beermann Zeligson, tilknyttet Lessons from Holocaust Foundation, Malmö. Da vi meget gerne vil gentage kurset, har vi gjort os nogle overvejelser over positive og negative erfaringer. Vi vil i givet fald ikke tøve med at gentage den tværfaglige tilgang, der indeholder en blanding af historisk, socialpsykologisk, politologisk og andet materiale. En studenterevaluering gav således entydigt udtryk for det hensigtsmæssige i at anlægge en tværvidenskabelig tilgang, og samtidig også glæde over at der var indkaldt ekstern ekspertise. Vi vil ved en gentagelse også bibeholde en struktur, der fokuserer på de tre perioder før-holocaust, holocaust og post-holocaust. Set i tilbageblik ville vi vælge i den første periode at inkludere kirkens antisemitiske tradition, nationalismen som udgrænsende ideologi og racisme som videnskabeligt paradigme. I den anden periode ville vi fokusere stærkere på den politiske udvikling i Europa i mellemkrigstiden, det lovmæssige kompleks omkring arisering og sammenligning af reaktionsmønstre på Nazitysklands radikale udelukkelsespolitik i forskellige lande. Med hensyn til den tredje periode ville vi styrke de etiske, fortælleanalytiske og didaktiske elementer endnu tydeligere: hvilke etiske dilemmaer står vi overfor i forbindelse med radikal udgrænsning af befolkningsgrupper; hvordan kan man undervise og formidle glidebanen fra almindelig udgrænsning til folkedrab; hvordan underviser man i grusomheder uden kun at skabe kynisk distance og abstraktion, men også moralsk identifikation; og hvilken kilde- og forståelsesværdi har offer-, medløber- og aktørfortællinger. Vi ville desuden inddrage et komparativt element omkring to spørgsmål: a) på hvilke præmisser kan man sammenligne lidelser og ugerninger, f.eks. i Nazityskland og Sovjetunionen eller Europa med Afrika? b) hvordan kan man sammenligne nationale myter om og bearbejdningner af holocaust? Disse mål ville bedst kunne nås gennem et helårsforløb. Selve undervisningsformen med en ansvarlig koordinator og en række gæstelærere med

131 Årsberetning 2001 ekspertviden ville vi bibeholde af hensyn til tværfagligheden og alsidigheden. Opgaven må være at søge efter nye forklaringer på, hvordan det kunne ske, hvordan vi kan informere og hvordan vi kan lære af det der skete. Undervisningsforløbet var som nævnt en forberedelse til studieturen med MORH til Polen og Israel med planlagt afrejse i slutningen af december På grund af uro i de besatte områder ønskede hverken studerende eller arrangører imidlertid at gennemføre et besøg i Israel på daværende tidspunkt. Turen gennemførtes således i maj alene som en tur af en uges varighed til Polen med besøg ved væsentlige åsteder for holocaust (Majdanek, Auschwitz-Birkenau, Warszawa-ghettoen og Krakóws jødiske bydel, etc.). Med på turen var fra dansk side 25 studerende og tre af underviserne: Jacob Als Thomsen, Morten Thing og Torben Jørgensen. Turen havde karakter af et rejsende seminar med forelæsninger, guidede ture og museumsbesøg, og havde deltagelse af universitetsstuderende fra over 20 lande. Studieturens faglige program var omfattende med foredrag og besøg ved mindesmærker og åsteder fra tidlig morgen til sen aften. Studieturen var ikke uden problemer: dels lå der et kommunikativt problem i arrangørernes formidlingsform, der var monologisk og ikke opfordrede til dialog og kritisk refleksion, dels lå der et indholdsmæssigt problem i et ensidigt fokus på offerperspektivet og i en tendentiøs fremstilling af jødisk kultur som alene religiøs. Der var ingen ansatser til at forklare baggrund og forhistorie, f.eks. polsk-jødiske relationer eller til at kontrastere forskellige forklaringsmodeller. Trods utallige forsøg fra flere af de nationale delegationers side, herunder den danske, var det ikke muligt at få indflydelse på programmets indhold. Endvidere var programmet bevidst konstrueret med henblik på at påvirke deltagerne følelsesmæssigt: dette bevirkede, at mange studerende var så psykisk påvirkede, at vi efter hjemkomsten måtte tilkalde hjælp fra en terapeut med særlig ekspertise. Programmets ekstensive symbolske og konkrete sammenkædning af holocaust som historisk hændelse med et forsvar for zionismens berettigelse blev derudover af de fleste danske studerende opfattet som fagligt useriøst. Vi har efterfølgende sendt en 133

132 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier udførlig studenter- og lærerevaluering af programmets faglige indhold til MORH uden at få svar. På denne baggrund vil vi næppe anbefale et fortsat samarbejde med MORH om lignende arrangementer. Som opfølgning på forårets undervisningsforløb inviterede DCHF i efteråret 2001 holocaustkursets to hovedansvarlige undervisere til at deltage i et to ugers efteruddannelsesseminar ved Yad Vashem i Jerusalem (se også andetsteds i årbogen). Yad Vashem er Israels største institut for holocaustforskning og -undervisning og har i en årrække modtaget danske lærere på efteruddannelse. Mødet gav et interessant indblik i den israelske historiografi om holocaust, der på væsentlige punkter adskiller sig fra den europæiske forskningstradition. Specielt forbindelsen mellem kristen anti-judaisme og moderne former for antisemitisme tillægges en central betydning på bekostning af forklaringer, der fokuserer på de europæiske nationalstatsdannelsesprocesser. Ligeledes optager offerperspektivet en markant del af kursets indhold, ligesom forbindelsen mellem holocaust og den israelske stats grundlæggelse og politik debateres på forskellig vis, bl.a. i forbindelse med ekskursioner. Yad Vashemkursets faglige orientering bærer i høj grad præg af en israelsk national selvforståelse, i hvilken holocaust spiller en central rolle som nationalt legitimeringsprojekt. Vurderet ud fra en faglig horisont er denne politiske dagsorden ikke uproblematisk, og vi har efterfølgende rådet DCHF i givet fald at supplere Yad Vashems efteruddannelsekurser med introducerende og opfølgende seminarer i Danmark. Skal man sige noget konkluderende om forløbet, understreger det vigtigheden af at være bevidst om hvor politiseret og følsomt et emne holocaust er og hvor forskellige de nationale fortællinger om holocaust er. Derfor er det vigtigt at undervisning i holocaust ikke alene er henvist til udenlandske forskningsfortællinger, men også kan basere sig på egen forsknings- og undervisningstradition. Det er vores håb, at det også fremover vil være muligt at tilbyde lignende tværfaglige undervisningsforløb til universitetsstuderende og andre, også i Danmark. Dette er desto vigtigere, fordi danskere såvel som tyskere spiller en vigtig symbolsk rolle som repræsentanter for to modsatrettede holdninger i en folkedrabssituation. Det danske perspektiv har i den forbindelse også en 134

133 Årsberetning 2001 rolle at spille som korrektiv til den ofte unuancerede glorificering af den danske indsats under Anden Verdenskrig. 135

134 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Deltagerrapport om March of Remembrance and Hope Af stud.mag. Peter Vogelsang & stud.mag. Brian B. M. Larsen March of Remembrance and Hope (herefter: MORH) udspringer af arrangementet March of the Living, som siden 1988 har haft til formål at bibringe jødiske unge viden om Holocaust for derigennem at advare dem om farerne ved racisme. MORH er, ifølge arrangørerne selv, opstået for at benytte erfaringerne fra March of the Living i en bredere kreds. Målgruppen for MORH er derfor udvidet i forhold til March of the Living til at omfatte universitetsstuderende fra hele verden med forskellig etnisk og religiøs baggrund. Det var på baggrund heraf, at en gruppe danske universitetsstuderende (heriblandt undertegnede) i år deltog i pilotudgaven af MORH. Ifølge arrangementets hjemmeside er det hensigten med MORH, at deltagerne skal lære om fordomme gennem studiet af Holocaust. Turen skal vise dem det enorme menneskelige tab, som diskrimination og had kan medføre. Endvidere skal MORH fremstille det, som blev tabt under Holocaust, det vil sige den blomstrende jødiske kultur i Polen før Forskellige seminarer vil bibringe deltagerne viden om forskellige aspekter af Holocaust og dets kontekst. At turen også har et følelsesmæssigt aspekt er klart på forhånd. Det hedder i en af formålsparagrafferne at man som deltager vil blive "opfordret til åbent at diskutere dine følelser og indtryk Disse stunder vil inspirere til dialog og skabe særlige venskabsbånd". Det mest interessante element i MORH's påståede formål er imidlertid det, man kan kalde "missions-budet": Det forventes, at man som deltager i MORH efter hjemkomsten vil arbejde i sit eget samfund og på sit eget universitet for at promovere interkulturelle relationer og bevidstheden om Holocaust. I det følgende vil vi redegøre for turens forløb og samtidig give vores vurdering af programmets forskellige elementer. Som det vil fremgå, spiller ovennævnte formål og formidlingen af dem en meget væsentlig rolle for denne vurdering. 136

135 Årsberetning 2001 Vurdering af turens forløb Det er desværre indledningsvis vigtigt at skelne mellem turens fastlagte program og dens faktiske forløb. De seks dages meget intensive forløb var præget af en del programændringer, som næsten uden undtagelse betød mindre tid på egen hånd for de deltagende. Typisk var der tale om at starte programpunkter tidligere end beregnet og ikke mindst slutte dem senere. Det kan umiddelbart synes pivet at fokusere på 1-2 timers forsinkelser, men når et dagsprogram består i 16 timers fastlagte punkter, er dette ikke tilfældet. Naturligvis må man så spørge om programpunkterne så alle sammen var relevante i forhold til turens overordnede koncept. Dette var ifølge vor opfattelse ikke altid tilfældet. Der var indlagt et meget stort antal besøg ved polsk-jødiske sights, hvor den meget knappe tid med fordel kunne have været brugt til at have mere tid ved de egentlig "Holocaustrelevante" steder, f.eks. Auschwitz og Majdanek. Endvidere blev der brugt uforholdsmæssigt meget tid igen set i lyset af det meget stramme program på at besøge deciderede turistattraktioner. Det stod os imidlertid hurtigt klart, at et af turens væsentlige formål var at præsentere Polen som et venligt og imødekommende land og ikke som beboet af en flok hårdhudede antisemitter. Turen forløb i to hoveddele: Første del var koncentreret omkring Kraków og et besøg i Auschwitz. Vi blev indkvarteret på fornem vis i Katowice og blev hurtigt efter ankomsten kørt til turens første fælles "forestilling". Brugen af dette udtryk er måske i overkanten, men der var ingen tvivl om, at hér blev stilen lagt med en lang række mere eller mindre indoktrinerende taler i en meget "amerikansk" form. Særligt stødende på undertegnede virkede en kort dokumentarfilm om søster-arrangementet March of the Living, som ikke lod de mest kvalmende amerikanske spillefilm noget efter. Andendagen var helliget et besøg i Kraków og ikke mindst Krakóws gamle jødiske kvarter, Kazimierz. På papiret og langt hen ad vejen også i realiteten et meget interessant besøg, men dog atter meget følelsesbetonet frem for fokuseret på fakta. 137

136 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Et centralt element var den officielle ceremoni i Auschwitz-Birkenau på turens tredje dag (torsdag 17. maj). Dette fandt sted efter at den danske gruppe (og store dele af vore tyske kolleger) havde foranstaltet et lille oprør i forhold til vor israelske guide, hægtet ham af, og selv bevæget os rundt i Birkenau. Årsagen til "oprøret" var den simple, at vi ikke længere kunne acceptere at skulle stoppe hver 10. minut for at få læst højt af jødiske digte, som beskrev de rædselsfulde betingelser i f.eks. Auschwitz. Tiden gik med at aftvinge os følelser og ikke med at se noget af lejren. Fjerdedagen var helliget akademiske seminarer om aspekter af Holocaust. Vi kunne ikke selv vælge, og den danske gruppe skulle derfor deltage (passivt) i to seminarer om henholdsvis "Jødisk modstand under Holocaust" og "Retskafne ikke-jøder under Holocaust". Begge forelæsninger var for så vidt interessante nok, men der var på ingen måde tale om tovejs-kommunikation. Om eftermiddagen deltog den største del af den danske gruppe, men ikke undertegnede, i Kabbalat Sabbath, som skulle have været en kort religiøs ceremoni. Det blev i stedet til 1 times gudstjeneste. Ifølge begge undertegnede atter en klar fejlprioritering af tiden. Turens anden del var helliget Warszawa og Lublin. Besøget i Warszawa var meget vellykket, ikke mindst på grund af deltagelsen af Holocaustoverleveren David. Endelig var turens næstsidste dag fokuseret på et besøg i Majdanek, som ubetinget gjorde størst indtryk på os. Majdanek er særdeles velbevaret og fremstår nærmest som forladt for få dage siden. Lejrens langt mere primitive udformning i forhold til Auschwitz-Birkenau var uden tvivl med til at give Holocaust et menneskeligt ansigt og en uhyggelig nærhed. Men igen må vi komme med en anke i forhold til programmet: hele formiddagen i Lublin blev ikke brugt til at se byen (hvor Aktion Reinhard eksempelvis havde sit hovedkvarter), men derimod til et seminar om "Jødisk-kristne relationer i det 21. århundrede", hvor den lokale ærkebiskop og MORH's arrangører klappede hinanden på ryggen og sagde ingenting i 2 timer. 138

137 Årsberetning 2001 Endelig var der mandagen, som cirka halvdelen af den danske gruppe tilbragte med rolig sightseeing i Warszawa. Der var nemlig sket en fejl med vore flybilletter, så vi kunne først komme til Danmark 9 timer senere end beregnet. Det skal bemærkes, at vi ikke deltog i det afsluttende seminar, idet vi på dette tidspunkt havde fået et endog meget negativt indtryk af "seminarer" således som de var blevet afholdt i løbet af ugen. Personlige betragtninger Brians kommentarer: Der var et stort problem med programmets mere eller mindre skjulte dagsordenener: at støtte Israels eksistens som stat, at forstå Holocaust som unikt og at man som deltager i programmet fik påduttet at skulle prædike moral over for sine hjemlige omgivelser ang. den tabte jødiske kultur i Europa underforstået give staten Israel og dens politik legitimitet. For vores vedkommende mener vi, at propagandaen, der nærmede sig hjernevaskkogepunktet, gjorde os nærmest immune over for dét, det virkelig drejede sig om: den historiske og tragiske begivenhed Holocaust, hvor millioner af mennesker blev slået ihjel. Et Holocaust der både rummer udryddelsen af jøder, men så sandelig også den organiserede udryddelse af sigøjnere og handicappede. Selv om man selvfølgelig ikke kan forvente at en jødisk-israelsk organisation skal være objektiv i et så vigtigt område for den jødiske selvforståelse, giver det totalt bagslag at smaske en formidlingsform ned over hovedet på danske (og tyske) studerende, der minder om de værste sider fra den sorte Latinskole. Kynisk kunne man påstå, at vi som gruppe ville have været meget mindre anti-israelske, hvis organisationen havde formidlet den forfærdelige skæbne, der overgik jøderne i Europa under 2. Verdenskrig, via dialog, oplæg til diskussion, seminarer. Kort sagt mindre diktatorisk. Derudover var formen mht. at blive beordret til at "føle" på en bestemt måde, når man så et monument, en rest af jødisk kultur eller et udryddelsesanlæg simpelthen følelsesporno, af værste skuffe. Dér står vi fuld- 139

138 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier stændigt af og bliver nærmest trodsige og følelseskolde altså udløste den modsatte effekt af programmets intention. Mht. indholdet i formidlingen er der flere store problemer forbundet med at formidle jødernes skæbne for en gruppe som os danske og vel også nordeuropæiske studerende: 1. At bruge jødisk (i mange tilfælde kontroversiel) litteratur med både religiøse og politiske overtoner (f.eks. Elie Wiesel) skabte stor irritation. Vi savnede flere "kolde" facts, vi kunne forholde os til, selv om man heller ikke helt skulle udelukke oplæsning som form. F.eks. gik jeg nærmest helt i opløsning, da den tyske leder, Robert, læste op af Paul Celans Todesfuge, der var velvalgt og veltimet mht. tid og sted. 2. At blive indført i jødisk kultur, religion og samfund som forsvandt under 2. Verdenskrig er ok men i passende doser. Desværre blev doseringen for voldsom, hvorfor man nærmest fik kvalme når den israelske guide, Danny (ellers en fin og reel fyr), med oplæsninger og rundtur til alle synagoger m.m. gik i selvsving. For os ville et par enkelte sessioner om jøder og den tabte kultur, have fået os til at forstå tragediens omfang for de polske jøder. Derudover var programmet alt for stramt (tidsmæssigt) organiseret. Ingen tid til refleksion, ingen tid på stederne og ingen tid til fordybelse i historisk smukke omgivelser. Tre elementer der gør en dansk studerende til et helvedes besvær for enhver arrangør, der ikke tager højde for disse essentielle elementer. Derfor: Mere tid hvert sted færre steder at se mere relevante steder at besøge (skære ned på antallet af synagoger op med antallet af relevante steder for selve Holocaust). Generelt var det dog en ekstremt lærerig tur på flg. fronter: * Socialt: Tysk-dansk interaktion utroligt givtig. Inden for den danske gruppe fungerede det sociale spil forbilledligt (man står som regel ekstra meget sammen, når man har noget fælles at være sur på ). Og den sidste dag åbnedes en hel ny verden af international selvforståelse ved 140

139 Årsberetning 2001 nattemødet med den internationale gruppe fordomme blev både af- og bekræftet. * Formen: et af de bedste punkter i programmet var at sætte en overlevende ind i hver bus det gav simpelthen en dimension, der desværre ikke kan reproduceres om bare år. * Historisk: selv om der var mangler mht. at få historiske facts på bordet, så blev den historiske bevidsthed udvidet ved at vi blev ført rundt til specielt udryddelseslejrene. * Personligt: Davids (den overlevende polske jøde, der overlevede Warszawa-ghettoen, stak af fra Majdanek, flygtede fra et tog på vej til Treblinka etc.) fortælling kan ikke erstattes af noget dokument. Det var enestående. Heller ikke den stemning og de følelser der vældede ud i Majdanek, da man stod på den grønneste eng, i strålende solskin og fik oplæst det mest hjerteskærende digt om "Täter"-Tyskland af en følelsesladet tysker på det sted hvor "Erntefest" fandt sted i Hvis ovenstående kritik blev taget til følge, og hvis en dansk repræsentant kunne deltage i udformningen af programmet næste gang, så ville vi ingen betænkninger have med at anbefale en studerende at tage med på en MOHR. Peters kommentarer: Programmets organisatoriske tilrettelæggelse og gennemførsel Næppe overraskende synes jeg, at programmet var hårdt, specielt fordi der ikke var levnet plads til alle de uundgåelige forsinkelser. Dette betød, at vores "fritid" hele tiden blev ædt op af forsinkelser og at arrangementerne derfor løb af stabelen ud i én køre. Puha! Egentlig synes jeg godt, at man kan gennemføre et så hårdtpresset program, hvis blot delelementerne virker relevante. Dette var ikke altid tilfældet, jf. f.eks. vores efterhånden lettere skeptiske syn på vigtigheden af polske synagoger Programmets faglige indhold, niveau og kommunikative form Her begynder det efter min opfattelse at blive mere problematisk. Med hensyn til det faglige niveau syntes det klart, at man som deltager under 141

140 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier de såkaldt akademiske seminarer blev præsenteret for nogle meget ensidige versioner af emnet. F.eks. er Steven Katz's syn på Holocaust som unikt fænomen kun den ene side af sagen i en heftig debat. Endvidere synes mange af seminarerne blot at være gensidigt rygklapperi mellem arrangørerne og diverse polske officials sikkert nødvendigt, men ikke særligt relevant for en dansk gruppe. Min største anke mht. programmets niveau går dog på den meget amerikanske og efter min opfattelse meget enerverende "føling" af Holocaust. Det vil sige, at vi skulle føle den forfærdelige fortid og ikke opleve den og da slet ikke tilegne os faglig viden om tingene. Dette er efter min mening yderst problematisk, men formentlig svært at gøre meget ved set i relation til MORH's formål. Mht. den kommunikative form synes det mig underligt, at der ikke blev kommunikeret bedre fra centrum til periferi under arrangementets forløb. Alt for mange beslutninger blev først forelagt os, når det var for sent at protestere eller komme med alternativer. Reflektioner over mødet med Holocaust-erindringssteder Dette var så absolut turens positive del, især pga. Davids medvirken, som ifølge min opfattelse var turens absolut bedste element. Af stederne, vi besøgte, gjorde Majdanek klart størst indtryk på mig, mens besøget i Auschwitz-Birkenau bar præg af irritation over Dannys guidning og et heftigt tidspres. Specielt tidspres var et generelt problem under hele turen, og jeg synes, man kunne have brugt meget mere tid ved de egentlige "Holocaust-steder" i forhold til mere generelle jødiske sights. Dansk deltagelse i en fremtidig March of Remembrance and Hope Det er svært entydigt at anbefale eller modsætte sig en fremtidig dansk deltagelse i et lignende arrangement. Jeg synes, dansk deltagelse i MORH kræver nogle grundlæggende ændringer af arrangementets program, eller som alternativ større individuel frihed for en eventuel dansk deltagergruppe. Jeg støtter også helt klart idéen om fælles seminarer/uformelle diskussioner med andre grupper à la sidste aften, hvor man udveksler tanker, kritik og ikke mindst kulturelle forskelle med f.eks. amerikanerne. Arrangementet i sin nuværende form er for mig for amerikansk i sin form, for meget præget af føleri og for lidt af fakta, men dette 142

141 Årsberetning 2001 kunne muligvis udlignes ved at sætte sig mere ind i de amerikanske deltageres baggrund. Til sidst Begge undertegnede takker DCHF for den finansielle støtte til rejseudgifterne. Det har været en uvurderlig tur både personligt men så sandelig også med henblik på den kommende udformning af internetprojektet. 143

142 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Yad Vashem kurset i oktober efteruddannelseskursus for danske lærere ved uddannelseskonsulent cand.mag. Otto Rühl Hvad angår baggrunden for Yad Vashem-kurserne henvises til min artikel i årsberetningen for s. 82 ff Yad Vashem-kurset i oktober 2001 Da kurset i 2000 blev holdt, var fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne stadig igang Barak var premierminister i Israel der taltes om en endelig fredsaftale. Da kurset i 2001 skulle planlægges, var den anden intifada brudt ud, Ariel Sharon netop valgt til premierminister, og fredsudsigterne var gledet langt ud i horisonten. Dette hindrede ikke ansøgninger til årets kursus om Holocaust for danske lærere på Yad Vashem men som tiden nærmere sig og uroen fortsatte, meldte enkelte lærere dog fra. Yad Vashem meddelte, at "smertegrænsen" var 15 da flybilletterne skulle betales var der 16 og i sidste ende blev vi ovenikøbet 17. Gruppen var den bredest sammensatte af de foreløbigt fem danske grupper, der har gennemført Yad Vashem-kurset. Vi har fra 1996 lagt vægt på, at også folkeskolelærere skulle have mulighed for at deltage og med en særlig bevilling fra folketinget til "opfølgning af Stockholmprocessen" på 1,3 mill. blev det muligt for DCHF at støtte de lærere, hvis kommuner ikke mente selv at kunne betale de kr., flyrejse og hotel koster selve kurset betaltes i 2001 af fonden "Thanks to Scandinavia", hvis israelske repræsentant, Peter Singer, var en meget stor hjælp både før og under kurset. Holdet i år bestod ikke kun af gymnasie- og folkeskolelærere. Gruppen "gymnasielærere" var sammensat af to lærere fra "det almene gymnasium", én lærer fra erhvervsgymnasierne, én fra et HF-kursus og én fra et VUC-kursus. Hertil kom tre seminarielærere igen bredt sammensat af to historikere og én lærer i pædagogik. Endelig deltog to lærere fra Københavns Universitet Afdeling for Minoritetsstudier igen med en forskellige faglig baggrund og endelig deltog Brian Larsen fra DCHF, der sammen med Peter Vogelsang var i gang med at skrive speciale en undervisningshjemmeside om Holocaust. Denne brede sammensætning 144

143 Årsberetning 2001 gav fordele og ulemper. Fordelene var en meget bred viden, både hvad det faglige og det pædagogiske angik, ulempen selvfølgelig en meget stor spredning i den faglige baggrund hvad der af og til prægede spørgsmål og debatten efter forelæsningerne. Min egen mening er, at fordelene klart var større end ulemperne. Programmet måtte i sidste øjeblik laves om, da Swissair først krakkede, derpå genopstod og derpå aflyste vores fly. Så turen gik med 11/2 dags forsinkelse via et længere ophold i Bruxelles til Israel, hvor vi fra starten følte os endog meget velkomne det vrimlede ikke med andre besøgende. Programmet mindede meget om sidste års se igen sidste årsberetning omend vi denne gang desværre kun havde én forelæsning med Yehuda Bauer. Til gengæld var professor Jeremy Cohen ny han forelæste om emnet "Judaism and Anti-Judaism in Medieval Christianity" den første dag efter filmen "The Longest Hatred", som igen indledte kurset. Prof. Yaacov Hessing forelæste om emnet "Jews in Germany" stærkt præget af hans baggrund som professor i tysk litteraturhistorie. Og David Bankier gennemgik forfølgelsen af de tyske jøder fra Flere deltagere har tidligere besøgt en synagoge fredag aften og måske ikke forstået så meget nu tog skolens direktør, Ephraim Kaye, os til en synagogegudstjeneste i en "moderne, ortodoks" synagoge i nærheden af hotellet efter en kort introduktion og tog bagefter med tilbage til hotellet og diskuterede og forklarede. Ny var også Simcha Stein fra Lochamei Haghettaot, der talte om de jødiske ungdomsbevægelser før Holocaust her undrede det os, at han ikke holdt forelæsningen "hjemme" på sit eget museum hvor der er en fremragende udstilling om disse bevægelser. Der var også mere om undervisningsmateriale om livet i ghettoerne og efter denne præsentation var det de danske lærere tur til at præsentere vores uddannelsessystem og vore undervisningsidéer for de israelske ledere af skolen samt den tyske koordinator. Også for os selv stod det bagefter måske klarere, hvorfor Vilstrup-undersøgelsen afslørede så stor ukendskab til Holocausts baggrund og forløb de meget få historietimer i folkeskolen, historie kun et valgfag på erhvervsgymnasierne og en meget, meget lille plads i seminarieuddannelsen var spændende at diskutere både indbyrdes og med de israelske lærere. 145

144 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Mødet med de overlevende var sædvanen tro en meget stærk oplevelse specielt var det, at en af de overlevende selv bad om spørgsmålet "Hvorfor gjorde I ikke modstand?" et spørgsmål, han havde stillet sig selv siden - og som de overlevende jo ofte blev konfronteret med, da de kom til Palæstina/Israel sidst i 1940erne. Ligesom det første gang vakte opsigt på Yad Vashem, at der deltog så mange tysklærere indtil de forstod, at emnet meget ofte netop gennemgås i tysktimerne - vakte det også forundring, da de første religionslærere deltog faget religion findes ikke i det sækulariserede israelske skolesystem. Men for os, der var med denne gang, var Dr. Pesach Schindlers forelæsning om "Faith during the Holocaust" særdeles relevant den tyske teolog Dorothee Sölle har spurgt, hvordan man kan tale om tro på Gud efter Auschwitz, Elie Wiesel har skrevet om "Retssagen mod Gud" i Auschwitz selv savnede jeg også at høre om emnet "Tro efter Holocaust". I mange af lærernes evalueringer bagefter bruges igen meget store ord om værdien af disse kurser, de samme fremgår af de artikler, flere af lærerne har skrevet i faglige tidsskrifter vi håber, de politiske forhold ikke hindrer, at det 6. kursus som planlagt gennemføres februar

145 Årsberetning 2001 Kursus om Holocaust på Yad Vashem i Israel oktober 2001 ved stud.mag. Brian B. M. Larsen Først og fremmest var min deltagelse på Yad Vashem-kurset af højeste relevans for DCHF og udarbejdelsen af Peter Vogelsang og undertegnedes internetbaserede undervisningsressource om Holocaust ikke mindst fordi Yad Vashem har produceret en cd-rom-udgivelse om Holocaust, "Eclipse of Humanity", som vi har skelet til ved udformningen af projektet. Jeg håbede på forhånd at tale med de mennesker, der havde produceret cd-rommen, samt at lære mere om Yad Vashems generelle undervisningsfilosofi- og pædagogik. Desuden var det mit mål med rejsen at komme i kontakt med de lærere og undervisere, der var med på turen, for at få erfaringer fra den virkelige undervisningsverden i Danmark mhp. formidlingen af Holocaust. Sidst men ikke mindst var min skjulte dagsorden at præsentere vores kommende undervisningsressource for de danske lærere og deltagere på kurset. Det var derfor med store forventninger og lettere nervøse trækninger forårsaget af situationen i Israel at jeg sammen med folkeskolelærere, en folkeskolebibliotekar, en enkelt VUC-edb-underviser, en enkelt gymnasielærer, én studenterkursusunderviser, tre seminarieundervisere, to universitetsundervisere og Otto Rühl drog til det såkaldt forjættede land. Yad Vashem-kurset Yad Vashem-kurset er lagt an på 14 dages intensiv undervisning om Holocaust emnemæssigt startende kronologisk med "Jøder, jødedom og kristendom i begyndelsen af vor tidsregning" og sluttende af med "Konfrontation med Holocaust-benægtere". Ud over det faglige input i Yad Vashems klasselokaler, var al "fritid" inddraget til at besøge seværdigheder, museer, kibbutz m.m. Disse arrangementer var altid ledet af guider bestilt af Yad Vashem. Hertil kom at de fleste af deltagernes interesse for Israel-Palæstina-konflikten efter en ihærdig indsats fra Otto Rühl udløste møde med Michael Melchior, Michael Kofoed-Hansen (den danske ambassadør i Israel) og et besøg hos en israelsk-dansk familie, hvor vi talte med israelske gymnasieelever. 147

146 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Ud over den høje intensitet i kurset, der til tider gjorde deltagerne foruroligende passive og direkte uoplagte i undervisningssituationerne, er der lige nogle problemstillinger jeg vil gøre opmærksom på i et ellers udmærket og veltilrettelagt kursus om Holocaust: 1. Generelt er det problematisk at Israels politik og historie bliver indvævet i Holocaust-undervisningen på Yad Vashem-kurset. På trods af at Yad Vashem ifølge blandt andre Ephraim Kaye, Yad Vashems undervisningsansvarlige er en apolitisk institution, blev der i oplæggene ofte fremhævet politiske budskaber direkte eller indirekte. Budskaber leveret direkte er her klart at foretrække. Så ved man i det mindste, hvad man kan forholde sig til "direkte". Derudover blev der også af vores guider direkte opfordret til at varetage den israelske stats ansigt udadtil. Ifølge vores ellers meget udmærkede guide under første halvdel af opholdet, Amir Golani, fik vi flg. besked, da han tog afsked med os: "I (deltagerne, BL) er fra nu af Israels ambassadører i Danmark!" Lad os bare fastslå, at det var rimeligt problematisk for en del af deltagerne, at få sådan en svada i hovedet. 2. Mht. uddannelsesfilosofien på Yad Vashem er den ifølge Ephraim Kaye opbygget omkring en overordnet tre-deling: Victims Perpetrators Bystanders Selve opdelingen er fornuftig nok. Det interessante opstår mht. hvad hver enkelt kategori indeholder. F.eks. under gennemgangen af kategorien "Victims" bliver det fastslået over for de unge mennesker (heriblandt alle de "tvangsindlagte" israelske soldater) der deltager i Holocaustundervisning på Yad Vashem, at det KUN var jøder, der var ofre under Holocaust. Under kategorien "Perpetrators" fortæller og underviser Yad Vashem om, at tyskerne som folk alene havde skylden for Holocaust. Årsag: de (tyskerne) havde alle et valg. Især i kølvandet på Goldhagen-debatten, må 148

147 Årsberetning 2001 dette synspunkt siges at være en anelse kontroversielt især da Ephraim Kaye i alle sine timer (vi havde ham 4-5 gange), understregede dette synspunkt og ofte med eksempler, der ikke blev diskuteret pga. et presset program. Her var undtagelsen oplæggene af David Bankier og Yehuda Bauer. 3. Intensiteten i programmet var et frusterende element, da der ikke var tid nok til spørgsmål efter hvert oplæg ofte var der slet ikke sat tid af til spørgsmål. Ud over problemerne, var der på den positive konto forelæsningerne af professorerne Yehuda Bauer og David Bankier. De to herrer repræsenterede begge en afbalanceret og nuanceret videnskabelig gennemgang af deres fagområder på overordentlig bevisende måde. Desuden var Bauer så venlig at tage imod 4 af os deltagere på sit kontor dagen efter sit oplæg, da vi var et par enkelte, der ikke kunne få nok af at diskutere med forfatteren til "Rethinking the Holocaust", hvori han gør op med tanken om at Holocaust er unikt. Som han sagde til os: "Mine kritikere havde ret. Holocaust er ikke unikt." I forhold til Ephraim Kayes gentagne påstand, at tyskerne bar hele skylden, var det befriende af høre d'herrer Bauer og Bankier fremføre det modsatte argument. Netop at alle mennesker kunne have gjort hvad tyskerne gjorde altså en støtte til Christopher Brownings tese. Bauer udtalte f.eks. at "The Nazis were not inhuman. They were human just as we are. Therefore, we are capable of the same things". Konkluderende bemærkninger Selv om jeg ikke fik bagmændene bag cd-rommen "Eclipse of Humanity" i tale, nåede jeg at få gjort reklame for vores kommende Holocausthjemmeside for lærerne. Til min glæde var de begejstrede for projektet, og havde mange nyttige forslag og ændringer. Med lærernes præsentation af deres undervisningsforløb og ideer om formidling og undervisning af Holocaust, fik jeg et ganske fint billede af den ene af målgrupperne til hjemmesiden. 149

148 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Selve Yad Vashem-kurset har både gode og dårlige sider. Den positive side er f.eks. pyntet af det faktum, at vi fik videnskabelige oplæg af og diskussioner med et par af de fremmeste Holocaust-forskere og at vi blev præsenteret for mange delemner under Holocaust. De dårlige sider var f.eks. at politiske holdninger ofte greb oplægholdernes tungebånd. På mig var det et højst forstyrrede element i forhold til troværdigheds- og objektivitetskriteriet og dermed min interesse for den enkelte oplægholders teser. Forskelligheden i deltagernes baggrund, fra folkeskolelærere til universitetsundervisere, viste sig nogle gange at være et stort problem i undervisningstimerne. Umiddelbart var niveauet ikke henvendt til folkeskolelærere på nær i et par enkelte timer. Et stort problem denne gang, da hovedgruppen af deltagerne var fra folkeskolen. Derfor mener jeg, at man skal gøre sig seriøse tanker om, hvilken målgruppe kurset skal henvende sig til. Selv om der var mange konstruktive diskussioner på tværs af faggrupperne, mener jeg ikke, det er nok til at bøde for problemerne med målgruppe-diversiteten i undervisningssituationerne. 150

149 Årsberetning webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust Af cand.mag. Peter Vogelsang og cand.mag. Brian B. M. Larsen Holocaust på Internettet findes i alle afskygninger og former, dårlige som gode. I samarbejde med DCHF forsøgte vi at producere et webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust der skiller sig ud i Internetjunglen. Holocaust som e-learning er et såkaldt website om udryddelsen af 6 millioner jøder, hundrede tusinder sigøjnere og andre forfulgte befolkningsgrupper under nazismens terrorregime i Europa. Primært er websitet udviklet som et undervisningsmateriale til brug i historiefaget ved ungdomsuddannelserne henvendt til både lærere og elever. Sekundært er websitet en officiel informationsside om Holocaust, der fysisk kan nås via DCHF's egen hjemmeside. På dansk foreligger der ikke et lignende materiale. I print fylder sitet ca. 300 A4-sider. Forsiden på herfra ligger alle muligheder åbne: Holocaust-emner, undervisningsmateriale, videnstest, billedgalleri, biografier m.m. 151

150 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Fra idé til Holocaust i cyberspace Ideen om at producere et webbaseret undervisningsmateriale om Holocaust stammer i al beskedenhed fra undertegnede. Som specialestuderende på historiestudiet, Københavns Universitet, fik vi af uransagelige årsager den ide at lave et formidlingsspeciale om et historisk emne via det "nye" medie, Internettet, udformet som et undervisningsmateriale. Vi ønskede med andre ord at formidle et historisk emne, Holocaust, i en relevant form, webbaseret undervisningsmateriale, for at opfylde et relevant behov, opdateret undervisningsmateriale om Holocaust på dansk. Fra ide til virkelighed spillede DCHF den altafgørende hovedrolle. To specialestuderende har jo ikke de store muligheder for at finansiere og gøre et website offentligt kendt, så en henvendelse til direktør Uffe Østergård og Otto Rühl resulterede i, at vi producerede websitet i DCHF's regi. Det var vores held og forhåbentlig også DCHF's. Hvad kan Vores håb er, at sitet vil blive brugt af målgrupperne: lærere og elever ved ungdomsuddannelserne altså gymnasium, hf, htx m.v. i faget historie samt i beslægtede fag, hvor Holocaust indgår. Imidlertid har vi erfaret, at også folkeskolelærere og universitetsfolk vil bruge materialet. Ud fra de foreløbige tilbagemeldinger ser det nemlig ud til at websitet bliver og vil benyttet. Kravene til anvendelse af IT i gymnasiet er hastigt voksende, og der er brug for kvalificerede hjemmesider, hvor indholdets kvalitet og originalitet er hævet over enhver tvivl. Dette gælder i særlig grad emnet Holocaust på grund af de benægtersider, der findes på internettet. Vi har ved selvsyn konstateret, at den nævnte hjemmeside meget præcist rammer behovene såvel på det IT-mæssige som på det historiefaglige niveau. Sven Erik Larsen, ledende inspektor og historielærer, Jørgen Lassen, lærer i historie og samfundsfag, Sct. Knuds Gymnasium og HF-kursus 152

151 Årsberetning 2001 Den faglig-pædagogiske kvalitet er god og særdeles anvendelig i undervisningen. Efter års arbejde med holocaust er jeg imponeret over projektets alsidighed og høje standard. Gunner Steenberg, lektor, Skårup Seminarium, Svendborg Undervisningssiden er unik i en dansk sammenhæng og er både vellykket og yderst anvendelig i uddannelsessammenhæng. Der er ingen tvivl om at hjemmesiden i fremtiden vil indgå centralt i vores undervisningsmaterialer på universitetsniveau. Helen Krag, lektor og Jacob Als Thomsen, amanuensis, Minoritetsstudier, Københavns Universitet Hertil håber vi på at websitet vil virke som generel informationskilde om Holocaust. Som sådan er websitet naturligvis også tænkt. Opdelingen af websitet Websitet er opdelt i menuer. På forsiden er der tre menuer: I. Midtermenu, II. Højremenu og III. Venstremenu. Højremenuen består af "Holocaust. Emner", "Undervisningsforslag" og "Forslag til eleverne", mens Højremenuen indeholder Ordforklaringer, Biografier m. m. Venstremenuen er en hjælpemenu. I. Midtermenuen Holocaust. Emner Først og fremmest giver websitet mulighed for en emnemæssig gennemgang af Holocaust. Under "Holocaust. Emner" er emnerne opdelt i "Introduktion", "Baggrund", "Holocaust" og "Eftertid". Her findes grundige gennemgange af antisemitisme, Krystalnatten, udryddelseslejre og meget, meget mere. Hvert enkelt emne er opdelt i henholdsvis en introtekst og et uddybende tekstafsnit. Det uddybende tekstafsnit er igen opdelt i overskuelige underkapitler. Altsammen med interaktiv mulighed for at "springe" til de enkelte kapitler eller til de andre features såsom biografier, ordforklaringer, litteratur m.m. "Holocaust. Emner" er websitets største aktiv og kan gennemgås som en bog kapitel for kapitel. 153

152 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Undervisningsforslag Denne sektion er tildelt underviserne. Idéoplæg og forslag til undervisningsemner- og forløb om Holocaust er centrale her. Traditionelle og integrerede undervisningsforslag er kombineret med specifikke undervisningsforslag omhandlende f.eks. "Benægtelse" og "Ansvar og skyld". Forslag til eleverne "Forslag til eleverne" er tænkt som en "idébank", hvor man som elev kan få ideer til opgaver eller oplæg om Holocaust og Holocaust-relaterede emner. Sektionen er med andre ord en "elev-guide" til mere viden om Holocaust, dels via websitet, dels via links og litteraturhenvisninger. II. Højremenu Højremenuen indeholder specifikke features såsom "Statistik", "Ordforklaringer", "Biografier", "Links", "Tidslinier" m.m. Fælles for disse features er, at de er tilgængelige fra højremenuen uanset hvor man befinder sig. Højremenuens indhold er udvalgt dels efter ønske fra testpiloterne, og dels er de udvalgt efter vore ønsker om interaktivitet på sitet. III. Venstremenuen Venstremenuen er en såkaldt "hjælpemenu". Her findes kategorierne "Hjælp" og "Formål", der indeholder hjælp til brugerne samt beskriver formålet bag websitet. Overvejelser bag websitet Overordnet var det vores mål (ud over at sitet skulle være fagligt på højde med det eksisterende Holocaust-undervisningsmateriale) at gøre ressourcen brugervenlig og overskuelig at benytte. Det skulle være svært at fare vild på websitet. Overskueligheden og brugervenligheden er forsøgt opnået gennem: et enkelt design, læsevenlige tekstafsnit opdelt i intro- og brødtekst og en generel opbygning af sitet, der skal gøre det nemt at manøvrere rundt på Pædagogiske virkemidler er søgt optimeret gennem testpiloter. Elever fra Helsingør Gymnasium virkede gennem hele processen som testpersoner af materialet, mens de danske deltagende lærere på Yad Vashem-kurset i 154

153 Årsberetning 2001 efteråret 2001 bidrog med rettelser og nye indgangsvinkler til sitet, da Brian foreviste det i Jerusalem. Fagligheden er sikret gennem vores vejleder, lektor Karl Christian Lammers, samt de dygtige forskere, studentermedhjælpere o. a. tilknyttet DCHF, der alle har bidraget med deres uvurderlige detailviden. Hertil var vor deltagelse på studierejsen til Polen (med Minoritetsstudier, KU) i foråret 2001 utrolig givtig mht. med egne øjne at se de fysiske lokaliteter, hvor store dele af jødeudryddelsen fandt sted og skabe sig et billede af den ufattelige tilintetgørelse af Polens jøder og deres kultur under Anden Verdenskrig. I forbindelse med den tekniske del af projektet, fysisk at konstruere et website, var vi så heldige at få tilknyttet den yderst kompetente programmør Svein Rasmussen, der har arbejdet mere end vi kunne kompensere økonomisk for. Forhåbentligt vil der kunne findes plads på budgettet til at udbetale Svein løn for de manglende arbejdstimer. Hvad bringer fremtiden? Det er som bekendt svært at spå især om fremtiden. Men vi tillader os alligevel. Websites kan udbygges i al uendelighed, hvilket ustandselig øver i begrænsningens kunst. Men forhåbentligt findes der i fremtiden midler til at udbygge websitet med interaktive kort, flere undervisningsforslag og måske et chatroom? Tilbagemeldinger fra brugerne er uhyre vigtige, hvis dette undervisningsmedium skal udvikles yderligere. Fremtiden for de to indehavere af ophavsretten til ressourcen er ikke klarlagt. Men i forbindelse med den stadige vedligeholdelse af sitet vil undertegnede dog stadig stå for opdateringen af informationerne. For et website er jo aldrig helt færdigt. 155

154 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Opinionsundersøgelse om unges viden om Holocaust ved uddannelseskonsulent, cand.mag. Otto Rühl Baggrunden "Danske teenagere kender Holocaust" var i november 1998 overskriften, da Undervisningsministeriet offentliggjorde en undersøgelse, lavet af Gallup. Og den fungerende undervisningsminister, økonomiminister Marianne Jelved (RV) jublede: "Det er godt at få fastslået, at næsten alle unge har en grundlæggende erkendelse af, hvad der fandt sted under 2. Verdenskrig". 1 Baggrunden for undersøgelsen var et spørgsmål fra Peter Duetoft (CD), der under folketingets afslutningsdebat i foråret 1998 havde rejst spørgsmålet, om der var et stigende antal unge, som enten benægtede, at Holocaust havde fundet sted, eller som havde et meget begrænset kendskab til nazisternes virke. Duetoft og flere andre var i foråret blev noget opskræmte af flere forhold, der pegede i retning af, at holocaustbenægtelse nu var ved at vinde indpas i Danmark først optog Berlingske Tidendes tillæg "Eksistens" et indlæg af Christian Lindtner, der tilsyneladende blot satte spørgsmål ved antallet af dræbte i Auschwitz, men i virkeligheden satte spørgsmål ved, om Holocaust overhovedet havde fundet sted, 2 dernæst prægede holocaustbenægterne diskussionen efter professor Eberhard Jäckels forelæsning om Holocaust på Københavns Universitet den 29. maj samme år. 3 Den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog Duetofts spørgsmål op og satte via Undervisningsministeriet en undersøgelse af unge menneskers viden om og holdninger til Holocaust i gang. 1 Gallupundersøgelse af unge menneskers viden om og holdninger til Holocaust. Notat om undersøgelse af unge menneskers viden om og holdninger til Holocaust. Uddannelsesstyrelsen, Undervisningsministeriet 23. november "Danske teenagere kender Holocaust". Af Lars Roger Sørensen. Jyllands Posten 30. nov Christian Lindtner: "Holocaust i Nyt lys." Berlingske Tidende 24. jan.1998 reaktioner fra bl.a. Stig Hornshøj-Møller, Bent Melchior, Samuel Rachlin, Otto Rühl og Therkel Stræde de følgende dage i Berlingske Tidende. 3 Allan A. Lund: "En enestående Forbrydelse", Weekendavisen sommeren

155 Årsberetning 2001 Allerede mens undersøgelsen i Danmark blev foretaget, startede en debat i Sverige om de reelle tal i den svenske undersøgelse og måden, resultatet var blevet tolket på. 1 Men på trods af en vis tvivl om selve antallet af benægtere, tog den svenske statsminister Göran Persson i forbindelse med afslutningsdebatten i Sverige samme år sagen op og iværksatte en stor oplysningskampagne over for den svenske offentlighed. Kampagnen blev i høj grad også rettet til svenske forældre og det mest kendte resultat af kampagnen er den bog, der blev tilbudt alle: om detta må ni berätta. der samtidig blev oversat til de mest almindelige indvandrersprog i Sverige og siden udkom i en lang række lande dog endnu ikke i Danmark! 2 I november var undersøgelsen færdig og min påstand er, at der i Danmark skete det modsatte end i Sverige tallene blev tolket langt mere positivt end der var baggrund for: "Danske teenagere kender Holocaust" hvad betyder det? Det betød kort sagt, at "benægterproblemet ikke var voldsomt stort". Men havde "næsten alle unge en grundlæggende erkendelse af, hvad der fandt sted under 2. Verdenskrig"? Det må siges at være noget af en overfortolkning Gallup havde interviewet årige og årige og Uddannelsesstyrelsen understregede da også i sit notat, at "antallet af interviewede bevirker, at der ikke er tale om en helt repræsentativ undersøgelse, og at der er en ganske stor statistisk usikkerhed ved en del af materialet." "Undersøgelsen kan derfor kun bruges som en strømpil" (s. 6 i notatet). Spørgeskemaet omfattede 14 spørgsmål omkring Holocaust heraf var der ingen om baggrunden og de første faser derimod et om Nürnbergprocessen og om staten Israel. Undervisningsministeriet måtte på baggrund af spørgsmålene fastslå, at "antallet af rigtige svar hos de årige ikke er særlig højt. Typisk 30-50%" (s. 7) og nåede ikke overra- 1 Se hertil "Nyt fra bestyrelsen" i Noter fra Historielærerforeningen for gymnasiet og HF 139, dec og notatet fra Uddannelsesstyrelsen. 2 Udgivet Stockholm

156 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier skende til den konklusion, at "det er sandsynligt, at den mindre historieundervisning i dagens skole har betydning" (s. 8). Undervisningsministeriet konkluderede endeligt, at den foreliggende undersøgelse "ikke kan danne basis for sikre konklusioner om unge og midaldrenes viden om og holdninger til Holocaust" (s. 11), men at den klart viste, "at benægterproblemet ikke er voldsomt stort" (s. 12). Få dage efter indgik Nyrup-regeringen forlig om finansloven for 1999 med Det konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti og i aftalen var bl.a. et forslag om oprettelsen af et dansk center for Holocaust- og folkemordstudier. I et interview med Dorte Remar i Kristeligt Dagblad den 16. december 1998 understregede Peter Duetoft, at "Centret bl.a. skulle informere om Holocaust, blandt andet i form af undervisningsmateriale til skoler og seminarer. Undersøgelser fra Sverige og Danmark viser, at en stor procentdel af skoleelever mellem 95 og 97% godt kender til eksistensen af Holocaust. Men deres faktuelle viden om de ting, der førte til folkemordet under krigen, er til gengæld meget dårlig. Min påstand er, at hvis man skal hindre, at noget sådant sker igen, er det ikke nok at sige, at det var noget skidt. Man bør også være opmærksom på de faktorer, der fører til folkemord". 1 DCHF's undersøgelse Det er klart, at spørgsmålet om unges viden om Holocaust straks blev taget op, da bestyrelsen for Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier mødtes første gang efter udnævnelsen i sommeren Og vi blev meget hurtigt enige om, at lave vores egen undersøgelse. Men derpå opstod problemerne: Hvem skulle lave undersøgelsen for os? Hvordan skulle undersøgelsen laves? Hvilke spørgsmål skulle der stilles? 1 "Folkemord kan forebygges. CD's gruppeformand, Peter Duetoft, vil med oprettelsen af et Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier gøre Danmark til et symbol på humanitet og menneskerettigheder:" Af Dorte Remar. Kristeligt Dagblad 16. dec Når navnet blev ændret mellem finanslovsforliget og aktstykket af 10. maj 1999 se årsberetningen for s. 7 skyldtes det et ønske om at bruge samme begreb som i FN-konventionen om Folkedrab (Genocide) fra 9. dec se Den jyske Historiker 90/

157 Årsberetning 2001 Da dagbladet Politiken viste interesse for at gå med i projektet, faldt valget naturligt på Politikens samarbejdspartner Vilstrup Research. Og de to medarbejdere herfra Jacob Gyldenkærne og Tim Struck startede meget hurtigt med at foreslå, at undersøgelsen skulle laves over nettet! Problemet for gruppen på DCHF foruden undertegnede, Jacques Blum, Helen Krag og Uffe Østergård var, at vi alle fire nærede en vis usikkerhed overfor denne metodes brugbarhed. Så mens diskussionen de næste måneder koncentrerede sig om de spørgsmål, vi ønskede at stille, var vi endnu ikke nået til en klar accept af metoden. Det skete først, da fire gymnasielever Frederikke Storm, Camilla Hjort Weber, Christian Ebbesen og Joel Münster-Swendsen, alle fra Helsingør Gymnasium havde afprøvet et foreløbigt udkast, og sagt god for metoden med det meget stærke argument, at deres jævnaldrende helt klart ville være langt mere tilbøjelige til at besvare spørgsmål på nettet end til at besvare en tyk kuvert med 32 spørgsmål og derpå sende den tilbage. Eleverne gav også nogle spændende kommentarer til vores spørgsmål der er ikke overraskende forskel på, hvordan årige gymnasielever og den noget ældre gruppe opfattede nogle af spørgsmålene. Undersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af januar 2001 og afsluttet inden den 27. januar, hvor der i forbindelse med Holocaust-mindedagen kunne forventes at være særlig fokus på emnet både fordi der herhjemme for første gang skulle afholdes en mindehøjtidelighed, og fordi der for anden gang var indkaldt til konference i Stockholm. Vilstrup forklarer selv i sin indledning undersøgelsen på følgende måde: "Rekrutteringen til undersøgelsen foregik via Vilstrup Research's landsrepræsentative tele-busser, hvor et tilfældigt udsnit af danskere mellem 15 og 35 år blev bedt om at deltage i en undersøgelse om "racisme og nazisme". Respondenterne er således ikke på forhånd blevet adviseret om undersøgelsens specifikke indhold, for at undgå "forberedelse" til specielt de faktuelle historiske spørgsmål om Holocaust. Undersøgelsen blev som sagt gennemført via Internettet, hvilket kunne lade sig gøre da 82% af målgruppen regelmæssigt benyttede sig af dette. Internettet udgør således et repræsentativt medie til dataindsamling, 159

158 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier ligesom mediet tillader anvendelse af mere avancerede kvantitative og kvalitative spørgeteknikker. I forbindelse med nærværende undersøgelse er der blandt andet spurgt "uhjulpet" og efterfølgende "hjulpet" til en række historiske begivenheder, uden muligheder for at respondenten kan "gå tilbage" og rette i tidligere besvarelser. Hver af de rekrutterede deltagere modtog en fra Vilstrup Interactive, hvorfra de ved at klikke på et link i mailen startede undersøgelsen. Der blev anvendt unikke login koder, således at hver respondent kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Data-materialet er efterfølgende vægtet til fuld repræsentativitet for danskere mellem 15 og 35 år. Datamaterialet blev udleveret til DCHF i egnet filformat til videre statistisk behandling". 1 Antal % Bruttostikprøve 2800 Teknisk bortfald 378 Nettostikprøve % Nægtet at deltage 41 2% Ikke besvaret % Gennemførte interviews % Undersøgelsen bekræftede "overskriften" fra Undervisningsministeriets undersøgelse danske unge ved, at jøder blev forfulgt og søgt udryddet under 2. Verdenskrig. Et par nøgletal kan nævnes 80% svarer, at de har hørt om "Holocaust" (tabel 8) når de derpå blev hjulpet med oplysningen om, at "Holocaust ofte forbindes med nazisternes forsøg på udryddelse af jøder under 2. Verdenskrig, men også dækker over nazisternes forsøg på systematisk udryddelse af andre befolkningsgrupper", så havde 93% hørt om det. Lidt forbløffende er det laveste tal hos gruppen med en videregående uddannelse her svarer 10% at de aldrig har hørt om 1 Se hele undersøgelse på gå ind under links. 160

159 Årsberetning 2001 det og 9%, at de ikke ved, om de har hørt om det, mens 100% af gymnasieeleverne havde hørt om Holocaust (Tabel 9). Nürnberg-lovene? Men det, vi jo var interesserede i, var de var unges viden om baggrunden og om forløbet DCHF's bestyrelse var enige om ikke at være tilfreds med, at de fleste viste, at Holocaust havde fundet sted. Derfor lød næste spørgsmål: Har du hørt om Nürnberg-lovene? Hvorfor var det så vigtigt? Jo, fordi Nürnberg-lovene, som Karl Chr. Lammers i Vejen til Auschwitz med rette skriver, er "en vigtig milepæl i håndteringen af det "jødiske spørgsmål": "Nürnberg-lovene kunne siges at have gjort jødespørgsmålet til racepolitikkens kærne. De kunne opfattes som en løsning på det "jødiske spørgsmål" ved at de påbød en racebiologisk bestemt adskillelse mellem tyskere og jøder". 1 På DCHF's undervisningshjemmeside forklarer Brian B. M. Larsen og Peter Vogelsang om konsekvenserne: "Den vigtigste konsekvens af Nürnberglovene var uden tvivl, at det nu blev fastlagt, hvem der var jøde og hvem der var arier. Selvsagt kom dette til at spille en helt afgørende rolle senere hen, da nazisterne påbegyndte deportationen og udryddelsen af de tyske jøder. Det mest interessante ved definitionen er, at den er baseret på "blodet". En person var jøde, hvis mindst tre bedsteforældre var af jødisk oprindelse. At være jøde afhang således ikke længere af den religiøse overbevisning. På længere sigt betød dette, at de tyske jøder eksempelvis ikke kunne konvertere til kristendommen og dermed undgå deportation. Den anden vigtige konsekvens af Nürnberg-lovene var, at staten på lovmæssigt grundlag havde ret til at diskriminere jøder (og sigøjnere), som fik status af andenrangsborgere. Det blev en vigtig forudsætning for 1 Karl Christian Lammers: Vejen til Auschwitz. Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder. Gyldendal Uddannelse

160 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier den senere udryddelse af de tyske jøder, at de ikke udgjorde en del af det tyske "folkefællesskab" (Volksgemeinschaft)". 1 Også den nyeste bog for folkeskolerne lægger stor vægt på Nürnberglovene: I Nils Aage Jensens Holocaust. Nazismens folkedrab fra 1999 skriver forfatteren: Partidagen skulle vise sig at få særlig betydning for jøderne. Det var her Hitler udstedte en række antijødiske love. De er senere blevet berygtede under betegnelsen "Nürnberglovene", men oprindeligt blev de med den særlige nazistiske sprogbrug kaldt: "Loven til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af 15. september 1935." Hensigten med disse love var simpelthen at fastslå, hvem der skulle regnes for jøde i Det Tredje Rige og hvilke forhold jøderne skulle leve under. 2 Kender unge danskere disse love? I tabel 10 ser vi, at 37% svarer ja til, at de har hørt om Nürnberg-lovene yderpunkterne er 14% blandt de af de adspurgte, der stadig går i folkeskolen og 54% blandt dem, der har afsluttet en videregående uddannelse. 37% er det meget eller lidt? Det er et irrelevant spørgsmål for de 37% fortæller os jo kun, hvem der svarer ja til, at de ved det. Her kommer nemlig det gode ved Vilstrup Interactive: Når man nu havde svaret "ja" til, at man vidste hvad Nürnberg-lovene var, skulle man selv skrive svaret. Og her kommer chokket: De 37% svarer til 515 personer. Lone Christiansen fra DCHF har kigget nærmere på tallene og konstateret, at af disse 515 vidste kun 133 reelt set, hvad Nürnberg-lovene var! Mens 351 ikke vidste det og svarede forkert, og 31 angav meget uklare svar. Af de adspurgte, der svarede på dette spørgsmål 1392 personer var det faktisk kun 9,5%, der kender Nürnberg-lovene! 1 ved Peter Vogelsang og Brian B. M. Larsen 2 Nils Aage Jensen: Holocaust. Nazismens folkedrab. Gyldendal Undervisning 1999 s

161 Årsberetning 2001 En meget stor del af dem som har svaret forkert, har forbundet Nürnberg-lovene med Nürnberg-processen efter krigen, og mange troede derfor, at Nürnberg-lovene var love lavet efter 2. Verdenskrig for at kunne dømme Tyskland og nazisterne. Enkelte mente endog, det var love om menneskerettigheder og beskyttelse mod nazisme! En trøst er, at når man så på næste skærmbillede kunne læse forklaringen på "Nürnberg-lovene", så erklærer nu næsten halvdelen, at de havde hørt om dem. Men stadigvæk er det 38%, der selv efter forklaringen svarer, at de aldrig har hørt om dem og 12% ved det ikke. Der er igen selvfølgelig stor forskel på de enkelte grupper 2/3 af gymnasieeleverne har hørt om lovene, mens det nu dog er 41% af folkeskoleeleverne, der efter at have fået forklaret, hvad Nürnberg-lovene er, kan nikke genkendende til disse (tabel 11). "Krystalnatten"? Det er interessant, at det ser bedre ud med kendskabet til pogromen den 9. november 1938 Krystalnatten. Også her taler Lammers om "et vendepunkt" 1 og Peter Vogelsang og Brian B. M. Larsen konkluderer, at "jøderne (med Krystalnatten) endegyldigt var blevet udskilt fra det tyske samfund og henvist til en "skygge-eksistens". 2 Igen vil mange derfor nok mene, at det er vigtigt, at også de næste generationer kender til dette brutale overfald. Og det svarer faktisk hele 67%, at de gør (tabel 12). Og selv når man går ind på de 67%'s svar altså dér, hvor de skriver, hvad Krystalnatten så er er kendskabet langt større: De 67% svarer til 941 personer. Af disse ved langt over halvdelen rent faktisk, hvad Krystalnatten er, mens kun 349 ikke ved det. 49 giver et ret uklart svar. Mange, der ellers har forstået, hvad Krystalnatten gik ud på, forbinder den også med bogafbrænding af jødiske bøger. De er talt med under rigtige hvis de ellers har forstået hovedprincipperne. Mange blander 1 Lammers s stikord "Krystalnatten" 163

162 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Krystalnatten sammen med selve udryddelsen af jøderne og flytningen af jøderne til KZ-lejrene i betragtning af, at mange jødiske mænd i perioden efter blev interneret i koncentrationslejrene Buchenwald, Dachau og Sachsenhausen er dette jo også delvist korrekt selvom de fleste i denne forbindelse hurtigt blev løsladt, hvis de indvilgede i at underskrive en emigrationserklæring. Har man altså skrevet, at Krystalnatten bl.a. var begyndelsen på jødeforfølgelserne, er det her som regel blevet accepteret som et rigtigt svar, mens de, der skrev, at det var begyndelsen på jødeudryddelsen, ikke er regnet som rigtigt. Der er også mange, der forbinder Krystalnatten med, at nu skulle folk gå med jødestjerne. Den relativt lille gruppe, der straks svarer, at de ikke ved, hvad Krystalnatten er, ved det heller ikke, når de får det forklaret kun hos 41% svares der nu ja til, at de har hørt om begivenheden, men 46% siger nej og 13% ikke ved, om de har hørt om den (tabel 13). I forbindelse med diskussionen om indførelse af en mindedag for Holocaust' ofre, finder jeg disse tal interessante. 1 I København og flere andre større danske byer finder der hvert år demonstrationer sted mod fremmedhad i erindring om Krystalnatten den 9. november. Der berettes fra lignende begivenheder i Tyskland og dagen "erindres" altså temmelig markant. Hvis tilhængerne af en mindedag skulle mangle argumenter hvad jeg såmænd ikke tror, de gør kan de altså efter min mening finde dem her! Massemordet? De næste spørgsmål omhandler selve massemordet på de europæiske jøder og andre grupper. Vi spurgte først, hvorvidt man havde hørt om Wannsee-konferencen og her svarer kun 6% bekræftende og igen må det konstateres, at mange danske unge har stor tiltro til deres egen viden ca. 1/3 af disse 6% må nemlig, når de så skal forklare, hvad Wannseekonferencen er, konstatere, at de for resten alligevel ikke ved det. For at 1 Se om diskussionen om en mindedag på Forslaget er stillet både til den forrige og til den nuværende regering af Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti. Især i Kristeligt Dagblad kørte der en længere debat om dagen se Se Uffe Østergårds redegørelse andetsteds i Årsberetning

163 Årsberetning 2001 citere en enkelt svar: "Der ringer en klokke i spekulatoren...men så heller ikke mere!" (Tabel 14). Når man får forklaret, at "på Wannsee-konferencen i januar 1942 blev der vedtaget en plan for tilintetgørelsen af jøderne Endlösung" og man så bliver spurgt, om man "har hørt om nazisternes plan om tilintetgørelse af jøderne under 2. Verdenskrig" svarer stadig kun 78% bekræftende, mens 16% siger nej (tabel 15). Kender unge danskere stederne, hvor massemordene foregik? Ja, Auschwitz er kendt af 95% af de adspurgte, mens det næste navn, der genkendes, er Theresienstadt måske på grund af den særlige danske "forbindelse" måske fordi mange danske skole- og gymnasieelever har besøgt lejren i forbindelse med studieture til Prag. Neuengamme og Dachau ligger henholdsvis lidt under og lidt over de 50% Dachau er uden tvivl også omtalt mere i skolebøgerne. Det er lærerigt at se, at hver tiende markerer alle navne også Aarau og Luzern, der var sat ind som en slags "fælder" det bekræfter det indtryk, vi har set tidligere, nemlig at man gerne vil svare positivt man markerer, at man ved, hvad Nürnberg-lovene er men må så straks derefter indrømme, at man faktisk ikke ved det og man markerer straks alle navne i tabel 16. "Huhnsrüc" har dog kun 3% "genkendt"! Det er koncentrationslejre, danske unge kender (tabel 17). Hvor 99% markerer, at de kender denne måde "at anbringe de forfulgte befolkningsgrupper på", har kun 48% hørt om ghettoerne. De andre grupper? Det var selvfølgelig vigtigt for os, at undersøge kendskabet til andre grupper forfulgte, så spørgsmål 18 lød: "Jøderne var ikke den eneste befolkningsgruppe, der blev forfulgt af nazisterne under 2. Verdenskrig. Markér hvilke befolkningsgrupper, du mener, blev forfulgt af nazisterne under Holocaust". Interessant er her, at sigøjnerne klart er den mest kendte gruppe. Ved "Operation Dagsværk"-indsamlingen i 2000 blev der samlet ind til sigøj- 165

164 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier nere i Makedonien men dette kan næppe alene forklare tallet på hele 83%, selvom der i materialet i forbindelse med indsamlingen var lagt vægt på at skildre dette "andet folkemord". 1 At også homoseksuelle blev forfulgt, er ligeledes kendt af unge danskere 76% markerer denne gruppe. Derpå følger 63%, der kender til udryddelsen af handicappede og 50%, der kender til forfølgelsen af kommunisterne. Det sidste tal kan overraske, i betragtning af, at denne gruppe frem til 1989/90 i mange af de østeuropæiske lande blev fremhævet frem for alle andre grupper og i udstillingerne i f.eks. de østtyske "Mahnund Gedenkstätten" og i Theresienstadt i det daværende Tjekkoslovakiet helt overskyggede f.eks. de jødiske ofre. To grupper ligger helt i bund, når vi taler om unges viden i dagens Danmark: Kun 20% ved, at mange slaviske folk, først og fremmest russere og polakker, var genstand for forfølgelse. Jeg må tænke på udstillingen om de polske fanger i Auschwitz og på to tekster: KL Auschwitz was founded as an instrument of the nazi terror and repressive measures against the Polish people. For the comtemporary world KL Auschwitz is the symbol of Holocaust the Mass extermination of the Jewish nation. However before the first transports of the Jews were directed to the gas chambers, thousands of Poles as well as other nations' representatives were killed in the camp. 2 Diskussionen om dette prægede også mine samtaler med folk fra museet i Auschwitz under besøget med 3.a fra Helsingør Gymnasium i 2000 se årsberetning. Og ved i september at bruge endnu længere tid i Auschwitz og se de nyeste udstillinger blev det klart, at man her i det 21. århundrede prøver at oplyse om alle tre store grupper, jøder, polakker og sigøjnere. 1 Se "Det andet Folkemord": Forfølgelsen af Sinti og Romaer. Af Wolfgang Benz i På randen af Europa. Et historie/samfundsfagshefte fra OD. Roma København Noter fra DCHF's og danske gymnasielæreres studierejse til Auschwitz, sept

165 Årsberetning 2001 Den anden for unge danskere ukendte gruppe er "fangerne med den lilla trekant" Jehovas Vidner. Kun 19% af de adspurgte markerede, at de vidste, at også denne gruppe var udsat for forfølgelse. Det kan godt undre. Siden marts 1998 har udstillingen "Mellem Modstand og Martyrium Jehovas Vidner under nazismens terror" været vist mange steder i Danmark og er blevet besøgt af mere end mennesker. Til undervisningsbrug har vi fået dokumentarfilmen De stod fast trods nazismens terror og senest filmen De lilla Trekanter om den tyske familie Kusserows skæbne. 1 Hvor mange ofre? Dette spurgte vi også om spørgsmålet er dog formuleret problematisk. Hvis vi med Holocaust kun forbinder det jødiske Holocaust som Herbert Pundik gør i Den Store Danske Encyklopædi og som teksten på den polske udstilling i Auschwitz jo interessant nok også gør "Holocaust the mass extermination of the Jewish nation" så svarer 59% rigtigt ca. 6 mill. 2 Hvis vi definerer Holocaust bredere og det har nok ca. 25% gjort i undersøgelsen så svarer man et højere tal 13% svarer ca. 11 mill., 9% ca. 20 mill. Bødlerne? Af gerningsmændene er kun Heinrich Himmler kendt (tabel 22) 81% kender ham, når der spørges "Hvilke personer har været involveret i nazisternes forsøg på systematisk udryddelse af bestemte befolkningsgrupper under Holocaust?" Der er langt ned til de næste 40% kender Mengele "Drengene fra Brasilien" gør stadig underværker! og kun 38% Eichmann, som Lammers ellers med rette kalder "en af nøglefigurerne i den praktiske organisering af Endlösung". 3 Mærkeligt igen, at nogle automatisk markerer alle og noget rystende, at Willy Brandt og Simon Wiesenthal markeres af henh. 5 og 7%, mens Christian Wirth, som Vogelsang og Larsen skildrer som en meget central person "fra 1941 inspektør for alle seks eutanasi-drabscentre, i Se mere herom i mit forord til I løvens Gab. En ung piges erindringer fra nazitiden. Af Simone Arnold Liebster. Forlaget Gramma, København De to film kan lånes hos Jehovas Vidner. 2 Artiklen "Holocaust" af Herbert Pundik i Den store danske Encyklopædi bd. 8 s Lammers s. 34 se også 167

166 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier overført til Aktion Reinhard (udryddelsen af de polske jøder) som kommandant for udryddelseslejren Belzec og som inspektør for alle tre Aktion Reinhard-udryddelseslejre" kun "kendes" af 3% "kendes" fordi det skal sammenlignes med, at nogle automatisk har sagt ja til, at de forbandt alle de nævnte med Holocaust. 1 Blev gerningsmændene straffet? 66% ved, at der efter 2. Verdenskrigs ophør blev afholdt retssager mod de ansvarlige for Holocaust det er dog kun 1%, der mener, at de alle blev dømt! 23% mener, at de fleste blev dømt 65% noget mere korrekt, at enkelte blev dømt. Benægtelse? En stor del af den debat, der startede i 1998, gik jo på udbredelsen af benægtelse af Holocaust de sidste spørgsmål drejer sig derfor om dette. En typisk påstand bl.a. fra Lindtner har været, at "det er overdrevet, at 6 millioner jøder blev dræbt af nazisterne under 2. Verdenskrig" det er 8% helt enige i ifølge tabel 24 er det uhyggelige dog, at det skulle dreje sig om hele 32% af dem, der endnu går i folkeskolen. Og 8% af disse er overvejende enige mens 8% ikke ved, om det er overdrevet! Hvis det er korrekt og tallene på dem, der mellem 15 og 35 år stadig går i folkeskole er selvfølgelig meget lille har den danske folkeskole et markant problem! Samlet er 75% helt eller overvejende uenige efter min mening et relativt beskedent tal det er ikke overraskende størst hos gymnasieelever (86%) og folk med en videregående uddannelse (84%). Men også her, er der folk, der mener, at tallet er overdrevet 7% af gymnasieeleverne og 9% af dem med en højere uddannelse. 76% har da også hørt om nogen, der benægter nazisternes forsøg på at udrydde jøderne under 2. Verdenskrig (tabel 26), om end kun 6% direkte har været i kontakt med benægtere. Igen er tallet markant højere for dem, der stadig går i folkeskole 11% har her været i kontakt med benægtere. 1 under biografier. 168

167 Årsberetning 2001 Men intet tyder på, at benægterne har haft succes: 95% siger i tabel 28 klart, at de er "helt overbeviste om, at nazisterne forsøgte at udrydde jøderne under 2. Verdenskrig" de sidste 4% er "i nogen grad overbevist", kun 1% ved ikke. Det laveste tal er igen hos de få folkeskoleelever i gruppen her føler kun 77% sig helt overbevist, men dog stadig 14% i nogen grad de 3%, der "slet ikke er overbevist" kan dreje sig om en enkelt person. Det er gennem radio/tv og aviser, folk har hørt om benægtelse (tabel 30) mens folkeskolen stadig er det sted, hvor langt de fleste har hørt om Holocaust (tabel 29) 79% skarpt forfulgt af radio/tv med 72%. Når 45% siger, de har hørt om Holocaust i gymnasiet, kunne det nemt være op mod 100% af dem, der faktisk har gået i gymnasiet. Undersøgelsen i den danske presse Politiken havde koblet undersøgelsen med spørgsmål om unges holdning til "de fremmede" i Danmark så det var i høj grad det emne, Jakob Elkjær og Claus Blok Thomsen kørte deres artikler på i Søndags Politiken d. 18. febr. Men allerede dagen før havde de heftet sig ved, at "Unge kræver naziforbud", hvor de ud fra tabel 3 viste, at "unge betragter nazisme som en trussel og vil have nazistiske organisationer forbudt". 1 Politiken bragte også et interview med Uffe Østergård, der fastslog, at "unge har et godt kendskab til årsagerne til Hitlertidens forbrydelser, men de ved for lidt om årsagerne til nazismen" og med Peter Duetoft, der igen understregede, at "det ikke er nok at vide, at Holocaust fandt sted. Man skal forstå, hvorfor det kunne ske. Det skete, fordi folk ikke råbte op, da nazisterne fratog jøderne grundlæggende rettigheder." Kristeligt Dagblad havde også undersøgelsen som forsidehistorie "Unge ved for lidt om holocaust" og Morten Mikkelsen bragte et længere interview med undertegnede og konkluderede ganske rammende, at oplysningerne fra undersøgelsen "kan fortolkes efter temperament. Nogle vil mene, at de unge har forstået det væsentligste, og at det er 1 Politiken lørdag d. 17. febr på Politikens hjemmeside via 169

168 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier tilfredsstillende. Andre vil påpege, at de unges viden om holocaust er for overfladisk". 1 Kristeligt Dagblad valgte også at bringe en leder om emnet, hvor Mie Petersen konkluderede, at: selvom danske unge i denne undersøgelse klarer sig væsentligt bedre end svenske unge i en lignende undersøgelse fra 1997, så er der alligevel grund til at se nøjere på undersøgelsens resultat og overveje initiativer, der kan oplyse og give korrekt viden om Hitler-tiden. I Sverige tog regeringen initiativ til at udsende en folkepjece om holocaust, og den er foreløbig trykt i over en million eksemplarer. Et lignende initiativ kunne være på sin plads i Danmark. Undersøgelsen dokumenterer ikke, at historieløsheden har rodfæstet sig i ungdommen, men den sender et signal om, at tiden er inde til at være opmærksom på problemet. 2 Helsingør Dagblad, som igennem mange år har givet endog meget stor plads til emnet Holocaust og andre historiske emner, valgte en anden indfaldsvinkel: Journalist Kirsten Moth interviewede de 4 gymnasieelever, der havde været testpiloter for DCHF og Vilstrup Research og citerede under overskriften "Drøje hug til folkeskolen fra fire gymnasieelever fra Helsingør, der har været testpiloter i holocaustcentrets nye danske undersøgelse" elevernes konklusion: "Katastrofalt, så lidt vi får at vide om nazismen." 3 Endelig tog Bladet Gymnasieeleven emnet op og redaktøren, Christian Søgaard lagde ud med en hård anklage: "Det har indtil videre ikke været nogen hemmelighed at danske skoleelevers færdigheder i eksempelvis historie er katastrofale, men det bliver mere og mere pinligt hver gang 1 Morten Mikkelsen: "Unge ved for lidt om holocaust" og "Nye lærebøger skal modvirke historieløshed" begge i Kristeligt Dagblad mandag d. 19. februar 2001 begge på 2 "Holocaust"-leder af Redaktionschef Mie Petersen. Kristeligt Dagblad 19. februar 2001 ligger på 3 "Katastrofalt, så lidt vi får at vide om nazismen" ved Kirsten Moth. Helsingør Dagblad torsdag d. 22. febr artiklen ligger på 170

169 Årsberetning 2001 det kan dokumenteres til grundighed." Herefter gennemgik han meget grundigt undersøgelsen og lagde op til, at bladet ville vende tilbage til emnet i de følgende numre. 1 Konklusion DCHF's bestyrelse har nu en masse tal at arbejde videre med. Vores konklusion er, at det er tydeligt, at folk har hørt om Holocaust men at kendskabet bestemt ikke er særligt dybtgående. Mange vigtige forhold, eksempelvis udskillelsen af jøderne som konsekvens af Nürnberg-lovene er ukendte for mange det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes på at skaffe bedre undervisningsmateriale. Hele sidste års arbejde med at opbygge undervisningshjemmesiden har haft stor prioritet testpersonerne fra såvel folkeskole som gymnasier har understreget, i hvor høj grad eleverne i dag bruger dette middel til at hente oplysninger og de lærere, der har haft lejlighed til at se Brian Larsens og Peter Vogelsangs arbejde bl.a. på årets lærerkursus på Yad Vashem har udtrykt stor begejstring. Jeg ville selv gerne gå videre med en speciel undersøgelse af folkeskoleelevernes viden der er nogle tal her, der selv om de bygger på et spinkelt grundlag, kunne virke skræmmende. Og nu har vi metoden og kunne lave en særlig undersøgelse beregnet på de årige. 1 "Den glemte Nazisme" af Christian Søgaard. Artiklen kan findes samme sted som Kirsten Moths. 171

170 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Holocaust- eller Auschwitz-mindedag af direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård På foranledning af en forespørgsel i Folketinget stillet af Jann Sjursen (nr. S 1937) 7. marts 2001 bad statsminister Poul Nyrup Rasmussen i et brev af 3. april 2001 DCHF om en vurdering af betydningen af at gøre den 27. januar til national mindedag for ofre for folkedrab. Centerets bestyrelse og medarbejdere underkastede spørgsmålet en omhyggelig analyse med inddragelse af eksperter og erfaringer fra andre lande. Som resultat af disse overvejelser fremsendte DCHF's bestyrelse 12. september 2001 et svar med forslag om at markere den 27. januar, ikke som en mindedag men som fremadrettet advarsel mod folkemord under navnet Auschwitz-dag. Indstillingen lød således: "Foranlediget af Statsministerens forespørgsel af 3. april 2001 har bestyrelsen på sit møde 12. september drøftet forslaget om at gøre 27. januar til en mindedag for folkedrab. Centret er naturligvis interesseret i, at dette sker, og vil efter evne medvirke til at give det en god form. Vi gør dog opmærksom på, at der fremkom en kritik i Storbritannien, som gik på, at Auschwitz ikke direkte havde berørt Storbritannien. Da noget tilsvarende kan siges om Danmark, skal vi foreslå, at dagen ikke kaldes en mindedag, men simpelt hen Auschwitz-dag, og præsenteres som en fremadrettet advarsel, der skal skabe opmærksomhed om risikoen for folkedrab i det hele taget. Efter vor opfattelse bør skoler og universiteter have en central plads i dagens markering. Da forberedelserne vil kræve nogen tid, bl.a. til udarbejdelse af egnet materiale, skal vi foreslå, at iværksættelse i større målestok udskydes til 2003, idet der dog intet er til hinder for at markere dagen i 2002, som det skete i år." På foranledning af et nyt brev fra statsministeren af 25. september 2001 uddybede jeg bestyrelsens korte indstilling i en længere skrivelse af 8. oktober Denne indstilling blev efter regeringsskiftet genfremsendt til statsminister Anders Fogh Rasmussen, der henviste sagen til udenrigsminister Per Stig Møller. I begyndelsen af januar 2002 genfremsatte Jann Sjursen sit spørgsmål til statsministeren (S. 408), et spørgsmål han 6. marts gentog til udenrigsministeren (S. 1200), som tilkendegav at rege- 172

171 Årsberetning 2001 ringen i øjeblikket overvejer, hvorledes en Holocaust- og folkedrabsdag vil kunne markeres i Danmark og håber at kunne fremlægge forslag herom inden sommerferien. Hovedindholdet i mit uddybende svar var en redegørelse for hvad man har valgt at gøre i andre lande og hvilke overvejelser der ligge bag disse valg. Dette svar gengives nedenfor med enkelte redaktionelle ændringer: Israel har af nærliggende grunde flere dage hvor man mindes udryddelserne af de europæiske jøder, men disse dage er primært religiøse og derfor mindre relevante for ikke-jødiske stater. Polen har siden 1981 højtideligholdt den 27. januar til minde om ofrene for holocaust, jøder såvel som de mange andre i koncentrations- og udryddelseslejrene. Den 27. januar er imidlertid ikke alment accepteret som national mindedag, da de (få) jøder i Polen foretrækker den 19. april som årsdagen for opstanden i ghettoen i Warszawa. Onde tunger der formentlig har ret mener at det kommunistiske styre indførte mindedagen 27. januar i 1981 for at tage opmærksomheden fra kampen med Solidaritet, der da var på sit højeste. Det kommunistiske styre ville mindes holocaust og Sovjetunionens indsats, ikke markere en aktiv modstand. Derfor valget af 27. januar, datoen for den sovjetiske befrielse af Auschwitz- Birkenau. Forhandlingerne mellem de skiftende polske regeringer og repræsentanterne for det jødiske samfund om at gøre 27. januar til en officiel mindedag er endnu ikke afsluttet og vil formentlig blive stærkt influeret af beslutningerne i det øvrige Europa. Den tyske Forbundsrepublik besluttede allerede 19. januar 1996 at gøre den 27. januar til en officiel mindedag for "ofrene for nationalsocialismen". Disse tre lande har således valgt tidspunkt og form for markering før opfordringen fra Stockholm-konferencen i januar Storbritanniens valg af 27. januar som national mindedag for "ofrene for folkedrab" (genocide) begyndende i 2001 er den beslutning som har fået mest offentlig bevågenhed, nationalt såvel som internationalt. Men netop 173

172 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier også derfor den man kan drage flest erfaringer fra gode såvel som mindre gode (se senere). Italien handlede lige så hurtigt og gjorde 20. juli 2000 den 27. januar til national mindedag for "ofrene for folkedrab". Sverige har ikke formelt indført en national mindedag for holocaust eller folkedrab, men har valgt at markere 27. januar med en årligt tilbagevendende konference, "The Stockholm International Forum on the Holocaust". I 2002 afholdes den årlige konference af praktiske grunde først april. I 1998, 2000 og 2001 arrangerede Sveriges Riksdag en mindestund for at hædre de mennesker der blev myrdet under holocaust. I Norge overvejes det at bruge den 27. januar til markering af kampen mod racisme og diskrimination. Andre lande overvejer endnu deres beslutninger i sagen, men DCHF har for indeværende ikke sikre oplysninger om deres valg af markering. Man kan ud fra denne oversigt ikke drage en entydig lære. Et antal europæiske lande er i færd med at føre henstillingen fra det første Stockholm Forum ud i praksis ved at markere den 27. januar som en dag, hvor man på forskellig vis mindes ofrene for et bestemt folkedrab, holocaust, med henblik på at advare mod og forhindre lignende ugerninger. Selve valget af dato ligger derfor fast, hvis der overhovedet skal være en fælles europæisk mening med at se fortiden i øjnene og påtage sig ansvaret for udryddelserne med henblik på at påvirke fremtiden. Og det skal man, så meget mere som der efter det første Stockholm Forum tegner sig et billede af at erkendelsen af at holocaust er en fælles europæisk erfaring. Den fælles europæiske bestræbelse på at forhindre gentagelser er nu ved at blive en central del af de "europæiske værdier" der refereres til i præamblerne til EU-traktaterne. I Storbritannien overvejede man andre datoer, f.eks. den 15. april, den dag britiske tropper i 1945 befriede koncentrationslejren Bergen-Belsen. Men man opgav disse andre forslag af hensyn til den fælles europæiske symbolik. Det samme hensyn mener DCHF må være afgørende i Danmark, selv om man også kunne argumentere for 174

173 Årsberetning 2001 en markering af den særlige danske situation, at de danske jøder stort set blev reddet, ved at vælge en dato i oktober. Men denne særlige nationale vinkel kan tilgodeses med arrangementer som den konference "Nyt lys over oktober 43" som DCHF afholdt 11. oktober DCHF agter at markere redningen af jøderne ved tilsvarende arrangementer med skiftende emner i fremtiden. Uanset hvad regering og Folketing beslutter er det DCHF's hensigt at gøre tilsvarende arrangementer til en årligt tilbagevendende begivenhed, om end med skiftende indhold, netop for at markere at det ikke blot handler om jøder, men om folkedrab i almindelighed. Belært af den britiske erfaring, hvor kampen om hvilke ofre der skulle mindes næsten kom til at overskygge selve dagen, foreslår DCHF anvendelse af betegnelsen Auschwitz-dag i stedet for holocaust-dag. Den britiske højtidelighed blev stærkt præget af armenske krav om at blive regnet med i listen over folkedrab. Det lykkedes til sidst at få den osmanniske stats overgreb på armenerne i 1915 føjet til listen, men med småt. Hvilket igen medførte de forudsigelige tyrkiske protester. For at undgå tilsvarende kampe om hvilke ofre der kan mindes og pinlige debatter af typen "Hvorfor er det altid kun jøderne vi mindes" har DCHF valgt at foreslå dagen benævnt efter det bestemte historiske sted Auschwitz. Her udryddedes millioner af jøder, men også mange andre folk, polakker, russere, sigøjnere osv. I sig selv rummer betegnelsen holocaust mere end "blot" udryddelsen af jøderne, men sådan opfattes det tit ikke i den brede almenhed. På grund af denne uklarhed og for ikke at overbelaste betegnelsen, der allerede påkalder sig en vis modvilje fra kredse som ikke kan kaldes antisemitiske eller holocaust-benægtere, foreslår vi henvisningen til en uafviselig, historisk begivenhed, Auschwitz. Med henvisning til denne bestemte historiske begivenhed er det måske lettere at generalisere og inddrage erfaringer fra og advarsler om andre folkedrab, nutidige såvel som fremtidige og fortidige. Sammenfattende kan det slås fast at såvel betegnelsen "folkedrabs-dag" som "holocaust-dag" rummer en risiko for uvedkommende politiske debatter, der kan overskygge det ønskede formål med markeringen. Derfor betegnelsen Auschwitz-dag. Med hensyn til form og indhold 175

174 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier advarer DCHF mod at anvende betegnelsen "mindedag". Erfaringen med mindedage er modsat Storbritannien ikke god i Danmark. Det opfattes nemt som en ovenfra pålagt pligt til at sørge, hvilket oftest provokerer til modsigelse, forlegenhed, ironi eller ligegyldighed i den danske politiske kultur. 5. maj har i de sidste mange år ikke været en stor succes uden for de egentlige modstandskredse. For slet ikke at nævne den totalt mislykkede Europa-dag den 9. maj (årsdagen for Schuman-deklarationen 1950). Det må ikke ske i dette tilfælde. Muligvis er det tilsvarende overvejelser der ligger bag den svenske beslutning om ikke at udnævne dagen til en officiel national mindedag. For at undgå karakteren af uforpligtende officiel mindedag anbefaler DCHF i sin skrivelse at den 27. januar ikke blot markeres med en officiel politisk ceremoni på centralt niveau, med flag på halv, stilhed og lignende. Skal markeringen have effekt må den ud i landet, først og fremmest til uddannelsessektoren. En undersøgelse, som DCHF har ladet foretage, viser at danske unge ved ganske meget om holocaust og Auschwitz. Det har de hørt om i skolen. Men forbindelsen til andre folkedrab, mekanismerne og forbindelsen til øvrig politik står langt svagere. For slet ikke at tale om det fremadrettede aspekt. Her er det nærliggende for en institution som DCHF efter bedste evne at hjælpe til. Ved planlægningen af uddannelsesindholdet i en Auschwitz-dag vil det være nærliggende at orientere sig grundigt i den fremgangsmåde den svenske regering har valgt. De svenske aktiviteter på området har indtil 2000 været varetaget af et kontor i Regeringskansliet "Forum för levande historia". Dette kontors største indsats er udsendelsen af en oplysningsbog i 1998 om holocaust (på svensk Förintelsen) om detta må ni berätta af S. Bruchfeld og Paul Levine. Ud over svensk foreligger bogen på engelsk samt de seks store indvandrersprog, finsk, tyrkisk, arabisk, persisk, spansk og bosnisk/serbisk/kroatisk. Derudover er bogen udkommet i en lang række lande på mere eller mindre kommercielle vilkår, ofte med tillæg om den særlige nationale situation (f.eks. i den russiske udgave). Siden februar 1998 er om detta må ni berätta distribueret i over en million eksemplarer til familier med børn i grundskolen og andre som 176

175 Årsberetning 2001 selv har bestilt den. Alene i løbet af de første tre uger rekvireredes eksemplarer. DCHF agter i 2002 at lade bogen oversætte til dansk udvidet med et mindre tillæg om de danske jøders skæbne af Henning Poulsen. Men vi har inden for det nuværende oplysningsbudgets rammer ingen mulighed for en gratis massedistribution i samme omfang som i Sverige. Og slet ikke midler til at få bogen ud på indvandrersprogene. At gøre dette sidste foreslog jeg i slutningen af juni 2001 daværende indenrigsminister Karen Jespersen; oversættelse og udsendelse bør netop ske i indenrigsministeriets regi for at øge integrationen af indvandrere i den danske politiske kultur også omkring dette penible emne. Når vi sammenligner danske og svenske forhold skal man gøre sig klart at i den "proposition om Levande Historia" der blev vedtaget af Sveriges Riksdag i 2001 afsættes der årligt 40 millioner kr. til oplysning om holocaust og andre folkedrab, samtidig med at kontoret i Statskansliet omdannes til en permanent institution. 40 millioner sv. kr. rækker naturligvis længere end de knap 6 millioner som DCHF hidtil har rådet over, også selv om det er danske kroner. DCHF vil selvfølgelig gøre sit bedste inden for de givne rammer, men vælger man masseoplysningen i stedet for den politiske mindedag kommer man nok ikke uden om at afsætte midler til det. Ellers bliver resultatet let noget i stil med den britiske mindehøjtidelighed med de deraf følgende politiske diskussioner. Debat undgår man ikke ved at satse på undervisning og skal heller ikke gøre det. Men ved at lægge hovedvægten på oplysningssiden bliver det lettere at samle sig om sagen, som for vor generation må være at bevare erindringen om masseudryddelserne og som europæere påtage ansvaret med henblik på at forhindre gentagelser. 177

176 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Folkeretten efter den 11. september Af LL.M. (Edinburgh), ph.d.-studerende Martin Mennecke Den 7. oktober 2001 begyndte amerikanske styrker deres angreb mod mål i Afghanistan som svar på begivenhederne den 11. september. Alle EU-medlemsstater, inklusive Danmark, erklærede deres fulde støtte til USA's operationer og tilbød militær assistance. Siden nytår er krigen mod terror gået ind i en ny fase, i hvilken militære aktiviteter udført af amerikanske tropper i Afghanistan gradvist erstattes af FN-ledede fredsbevarende styrker. Samtidig har USA indledt nye aktiviteter i andre stater, blandt andet på Filippinerne, hvor flere lande, såsom Somalia og Irak, stadig diskuteres som mulige militære mål. Ligesom under NATO's intervention i Kosovo for tre år siden har USA's forsøg på militært at bekæmpe terrorismen ledt til en intens debat omkring denne operations politiske implikationer. Vores selvforståelse som retssamfund nødvendiggør dog også, at de folkeretlige spørgsmål som angrebet på Afghanistan giver anledning til, udgør en integreret del af den offentlige debat. Spørgsmål vedrørende retten til at føre krig, retten til at udøve selvforsvar mod terrorisme og behandlingen af tilbageholdte terrormistænkte er centrale for en retsstat. Særligt i perioder præget af krig og usikkerhed, er der nemlig stor fare for at politikere betragter retlige spørgsmål som rent akademiske anliggender med risiko for at anlægge dobbelte standarder. Af denne grund skal den amerikansk ledede aktion "Enduring Freedom" i det følgende vurderes ud fra en folkeretlig synsvinkel. Tre aspekter fortjener særlig opmærksomhed: lovligheden af den amerikanske militære operation, de amerikanske styrkers optræden under dette angreb og endelig hvilken domstol der er egnet til at behandle retssager mod mistænkte pågrebet af amerikanske styrker i Afghanistan. 178

177 Årsberetning 2001 Lovligheden af USA's angreb på Afghanistan spørgsmålet om ret til krig Det første og vigtigste spørgsmål der skal undersøges er, om USA juridisk set havde ret til at besvare terroraktionen den 11. september med militære angreb på Afghanistan. En af folkerettens hjørnesten, udtrykt i FN-pagtens artikel 2, paragraf 4, består i et generelt og bredt forbud mod magtanvendelse. Denne bestemmelse er bindende for alle stater, og er kun underlagt to snævert udformede undtagelser. Den første undtagelse består i, at FN's Sikkerhedsråd ved bindende resolutioner kan autorisere en stat eller en gruppe af stater til at anvende magt for at opretholde eller genoprette international fred og sikkerhed. Som eksempel på en sådan handling fra Sikkerhedsrådets side kan nævnes den amerikansk ledede indsats for at befri Kuwait fra irakisk besættelse i I modsætning til for elleve år siden er der dog ikke i nærværende sag udstedt en sådan autorisation. I sagen vedrørende Afghanistan har FN's Sikkerhedsråd udstedt to resolutioner som en følge af terrorangrebene på USA. Begge resolutioner er af bindende karakter og refererer til en eksisterende trussel mod den internationale fred, men ingen af dokumenterne autoriserer eksplicit USA til at påbegynde militære operationer. Selv ikke den meget vage, men nu bredt accepterede formulering "at bruge alle nødvendige midler" fandt vej til Sikkerhedsrådets resolutioner vedrørende Afghanistan. Selvforsvar mod ikke-statslig terrorisme Den anden undtagelse fra forbudet mod magtanvendelse er selvforsvar i henhold til FN-pagtens artikel 51. Såfremt et væbnet angreb har fundet sted mod USA, kan en påstand om at militære operationer sker som selvforsvar, fremføres af Bush-administrationen. Mens det synes indlysende at et sådant angreb har fundet sted, set i lyset af det forfærdelige terrorangreb den 11. september, skal det bemærkes at et "væbnet angreb" i folkeretlig forstand altid er blevet forstået som et angreb fra en anden stat. Sådan lyder den traditionelle fortolkning selvom ordlyden af FNpagtens artikel 51 vedrørende selvforsvar ikke kræver, at angrebet kommer fra en stat. Med andre ord betyder det altså at et angreb fra private ikke-statslige aktører som al-qaeda ikke anerkendes i folkeretten. 179

178 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Med hensyn til aktuelle ændringer på det sikkerhedspolitiske område trænger sig dog et spørgsmål på. Bør folkeretten ikke vedkende sig den stadigt voksende betydning af ikke-statslige aktørers anvendelse af magt? Hvis en regering som Taleban-regimet er for svag til at bevare kontrollen med terroristgrupper såsom al-qaeda, burde den angrebne stat da ikke være berettiget til at reagere over for den ansvarlige ikkestatslige aktør? Ellers kunne sådanne terrorgrupper udnytte eksistensen af failed states som hjemsted for deres kriminelle aktiviteter. Men mens sådanne overvejelser skal udgøre en del af den fremtidige folkeret, opfylder angreb fra terrorgruppen al-qaeda ikke de nuværende betingelser og danner således ikke grundlag for retten til selvforsvar. Taleban-regimets retlige ansvar Et afgørende spørgsmål er derfor om angrebene den 11. september kan tilskrives staten Afghanistan eller mere præcist dens daværende de facto regering, Taleban-regimet. USA's regering holdt Taleban-regimet ansvarligt, ikke for at udføre, men for at støtte terrorhandlingerne. En sådan støtte ville, hvis den blev ydet, klart udgøre en overtrædelse af det folkeretlige interventionsforbud. Dette er dog ikke ensbetydende med at overtrædelsen ville blive betragtet som et væbnet angreb, der kunne give ret til selvforsvar. I en lignende sag afsagt af den Internationale Domstol i 1986 blev det nemlig slået fast, at en stat der støtter private organisationers væbnede magtanvendelse kun kan stilles til ansvar for det væbnede angreb, hvis støtten betyder at staten har direkte kontrol over denne private aktør. Som sidebemærkning skal det nævnes at det i denne sag ironisk nok var USA, der blev beskyldt for at hjælpe en revolutionær bevægelse i en borgerkrig mod Nicaraguas regering. I forbindelse med begivenhederne den 11. september har USA's regering ikke fremlagt præcise beviser. Ikke desto mindre synes det sikkert, at Taleban ikke havde direkte kontrol over al-qaeda. I stedet blev Taleban muligvis støttet finansielt af Osama Bin Laden. Hvis Taleban kun har vist uvilje mod at afværge angrebene, vil dette ikke i henhold til domspraksis være tilstrækkeligt til at gøre dem retligt ansvarlige for terrorhandlingerne. Betyder det så, at USA ikke havde ret til at udøve selvforsvar? 180

179 Årsberetning 2001 FN Sikkerhedsrådets resolutioner Ved besvarelsen af dette spørgsmål må der igen refereres til FN's Sikkerhedsråds reaktioner. I henhold til FN-pagtens artikel 25, er Sikkerhedsrådet det organ under FN, der har hovedansvaret for at sikre den internationale fred. Derfor har rådets aktioner stor betydning for fortolkningen af relevante bestemmelser i FN-pagten. Erfaringer med fredsbevaring viser rent faktisk at Sikkerhedsrådet, ved at anvende nye formuleringer i resolutionerne, kan introducere en ny forståelse af regler der har eksisteret i lang tid. I den konkrete situation vedrørende Afghanistan, er det korrekt at resolutionerne fra september 2001 ikke eksplicit tillod militære reaktioner fra USA's side. Der er dog flere faktorer der peger i retning af, at Taleban alligevel kan anses for ansvarlige for al-qaedas væbnede angreb. I denne sammenhæng skal to aspekter vurderes. For så vidt angår den påstand at USA mangler autorisation fra FN's Sikkerhedsråd, skal det understreges at folkeretten ikke stiller krav om en sådan autorisation, når der er tale om selvforsvar. Rent faktisk er en stat der påberåber sig at handle i selvforsvar, kun forpligtet til at underrette rådet om de handlinger der er foretaget hvilket også er blevet gjort af den amerikanske regering. Desuden skal det bemærkes at USA's handlinger, i modsætning til for eksempel Kosovo-interventionen i 1999, helt åbent er blevet støttet af en lang række stater, herunder de øvrige permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, dvs. Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina. Kun lande som Irak og Iran har udtrykt modstand. Endelig har både FN's generalsekretær Kofi Annan og præsidenten for FN's Sikkerhedsråd henvist til, at den militære aktion skal ses i sammenhæng med retten til selvforsvar og de relevante resolutioner fra Sikkerhedsrådet. På baggrund af denne internationale støtte kan man rejse spørgsmålet, hvorfor USA ikke ansøgte om en eksplicit autorisation til at udøve magt fra Sikkerhedsrådet. Motivet ligger muligvis i en frygt fra USA's side for at skabe en præcedens, der kunne skade en fremtidig fri udøvelse af selvforsvar. Det andet aspekt der skal overvejes er at de to resolutioner henviser til og bekræfter retten til individuelt og kollektivt selvforsvar. Dette er første 181

180 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier gang FN's Sikkerhedsråd anvender denne term på terrorangreb fra ikkestatslige aktører og det kunne indikere at rådet ser anderledes på den sag. Dette skal sammenholdes med at Sikkerhedsrådet inden for de seneste tre år har udstedt flere bindende resolutioner vedrørende terroristgruppen i Afghanistan. I disse resolutioner blev Taleban-regimet udtrykkeligt bedt om at tage affære mod de terroristgrupper der befinder sig på afghansk territorium, og om at udlevere Bin Laden til et land, hvor han er tiltalt med andre ord til USA. Yderligere skal der henvises til Sikkerhedsrådets resolutioner, der fulgte USA's intervention i Afghanistan. Her fordømmes Taleban-regimet udtrykkeligt for at tillade terroristaktiviteter på sit territorium. Endelig er det interessant at Sikkerhedsrådet har anført, at al-qaeda gruppens aktiviteter udgør "en trussel mod den internationale fred". Før i tiden blev dette udtryk kun anvendt i forbindelse med statslige aktiviteter. Set i dette lys må Taleban-regimet på baggrund af dets passivitet overfor al-qaeda anses som retligt ansvarlig for terroristgruppens væbnede angreb, og USA må selv uden eksplicit autorisation anses for at have ret til at udøve selvforsvar. Begrænsninger i retten til selvforsvar Denne konklusion rejser spørgsmål om i hvilket omfang USA kan gribe ind. Folkeretten foreskriver at enhver reaktion på et væbnet angreb, der er baseret på retten til selvforsvar, skal være nødvendig og proportional. Taleban-regimets fald Tidligt i de militære operationers forløb i Afghanistan kom medlemmer af Bush-administrationen ind på tanken om at styrte Taleban-regimet. Det lykkedes da også for US Air Force og Nordalliancen ved militære operationer at få afvæbnet Taleban-regimet. Der kan ikke herske tvivl om, at fjernelsen af Taleban politisk set var nødvendig for at åbne døren for en fredfyldt fremtid for Afghanistan. Det skal dog huskes at det politisk ønskværdige i denne situation, og lovligheden af regimets tvangsfulde fjernelse er to vidt forskellige ting. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det ligger i selvforsvarets natur at der reageres på et nuværende angreb. Selvforsvaret må således ikke have karakter af gengældelse eller straf. Med vor nuværende viden om Taleban og den rolle regimet har spillet, vil indsættelsen af en 182

181 Årsberetning 2001 mere favorabel regering ikke kunne betragtes som en proportional reaktion på terroristhandlingerne. En så vidtrækkende indgriben i afghansk suverænitet kan kun udøves af FN's Sikkerhedsråd. Af denne grund kan den magtfulde fjernelse af Taleban-styret hvor politisk ønskværdigt det end måtte være ikke betragtes som lovlig i henhold til FN-pagtens artikel 51. Nordalliancens rolle Folkeretten indeholder dog et andet argumentationssæt som USA i stedet kunne have gjort gældende. På trods af at Taleban-regimet tog magten i Afghanistan i midten af 1990erne, fortsatte det internationale samfund, inklusive FN, med at behandle Nordalliancens politiske ledere som Afghanistans officielle og legitime regering. USA kunne, selvom denne doktrin ikke er uimodsagt, have argumenteret med at de greb ind på opfordring fra denne legitime regering. I samme åndedrag bør det dog nævnes at Taleban rent faktisk havde opnået status af et de facto-regime, efter i adskillige år at have kontrolleret 90% af territoriet. Ifølge folkeretten er et de facto-regime også beskyttet af forbudet mod magtanvendelse. Den nævnte argumentationsform ville således have rejst nye spørgsmål vedrørende det tilladelige i USA's indgriben. Det kan altså konkluderes, at USA's fokus udelukkende på begrebet selvforsvar juridisk set ikke giver tilstrækkelig støtte til omstyrtningen af Taleban-regimet. Udvidelsen af amerikanske operationer udover Afghanistan Ud over situationen i Afghanistan udtrykte den amerikanske administration hurtigt sin vilje til at bekæmpe statsstøttet terrorisme generelt og al-qaeda-netværket i særdeleshed, også i lande som Irak eller Somalia. Imod en sådan politik kan der rejses lige så mange indvendinger som mod omstyrtningen af Taleban-regimet. Så længe der ikke er nogle dokumenter der indikerer et aktivt engagement fra sådanne stater i angrebene den 11. september, vil amerikanske operationer kun kunne retfærdiggøres som "præventivt selvforsvar" hvilket hvis dette overhovedet er tilfældet kun er berettiget under endnu strengere forudsætninger. Enhver anden fortolkning ville give USA en blankocheck til at handle overfor enhver af de omtrent 60 stater, hvor al-qaeda menes at være 183

182 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier aktiv. Blandt andet Tyskland ville således udgøre et legitimt mål for USA's militære operationer, idet flere af gerningsmændene tilsyneladende opholdt sig der. Operation "Enduring Freedom" kan således kun kategoriseres som legal indenfor folkeretten, såfremt USA holder sig inden for de førnævnte, snævre rammer der udstikkes i FN-pagtens artikel 51. Fjernelsen af Taleban-regimet og en eventuel udvidelse af operationerne ud over Afghanistan udgør en overtrædelse af folkeretten. USA's operationer i Afghanistan i lyset af humanitær folkeret Lovligheden af USA's militære aktioner i Afghanistan betyder ikke, at alle elementer i operationen automatisk harmonerer med folkeretten. Et andet sæt regler overvåger uanset lovligheden af den væbnede konflikt den måde parterne i konflikten opfører sig på. Dette aspekt af folkeretten kaldes humanitær folkeret eller jus in bello, og kan ses udtrykt i forskellige traktater såsom Genève-konventionerne fra 1949 og sædvaneretten. Collateral Damage? Den humanitære folkerets vigtigste formål er at beskytte civile og begrænse krigsførsel til militære mål. Et militærangrebs utilsigtede civile ofre, for eksempel fejltagelser som et bombardement af en flygtningekonvoj der forveksles med en militærkonvoj, udgør overtrædelser af den humanitære folkeret og beskrives med det alt for tekniske udtryk collateral damage. I den nuværende konflikt er vurderingen af potentielle overtrædelser af den humanitære folkeret særlig svær, da der ikke var uafhængige kilder til stede i konfliktområdet som kunne bekræfte Talebanregimets udtalelser. Indtil videre har amerikanske kilder kun erkendt ved et uheld at have ramt to lagerbygninger tilhørende Internationalt Røde Kors. Selvom dette ikke var tilsigtet udgør det en overtrædelse af folkeretten, eftersom alle Røde Kors enheder besidder en særlig status i enhver konflikt. Ligeså vil USA have overtrådt folkeretten, hvis indberetninger om at bomber har ramt et hospital i byen Herat eller en bus i nærheden af Kandahar bekræftes. Mere kontroversiel er USA's anvendelse af de såkaldte klyngebomber, som frigør mange små eksplosionsenheder lige inden bomben rammer jorden. I det tilfælde at de ikke eksploderer med det samme, 184

183 Årsberetning 2001 minder de om landminer. Idet disse bomber ikke kan skelne mellem militære og civile fødder, udgør de et specielt tvivlsomt våben. Det internationale samfund er endnu ikke kommet til enighed om et forbud mod denne type våben. Med hensyn til nogle af de førnævnte bombardementer af civile mål må det konkluderes, at USA's handlinger overtræder den humanitære folkeret. Når dette er sagt skal det nævnes, at sådanne overtrædelser skal betragtes separat, og at de ingen betydning har for spørgsmålet om interventionens lovlighed. Behandlingen af al-qaeda mistænkte Offentliggørelsen af fotografier af terrormistænkte knælende foran deres buragtige fængselsceller, bagbundne og med bind for øjnene har rejst international kritik. Først efter adskillige uger ændrede Bushadministrationen i det mindste delvist sin position i forhold til betydningen af Genève-konventionen om behandling af krigsfanger for situationen i X-Ray-lejren på Guantanamo Bay flådebasen i Cuba. I denne sammenhæng må det være nok at slå fast at Genève-konventionen indeholder klare regler på området. Ifølge artikel 5 må enhver tvivl om de tilbageholdtes status afgøres ved en regulær domstol og ikke af Forsvarsministeriet. Dette krav overtræder USA fortsat. Rettergangen mod terrormistænkte I dette sidste afsnit fokuseres der på lederne af al-qaeda og deres situation set fra en juridisk synsvinkel. Der har været forlydender om at USA's præsident Bush havde beordret CIA til at henrette Bin Laden på stedet, en holdning som også den britiske premierminister Tony Blair har givet udtryk for, om end mindre direkte. Den humanitære folkeret tillader ganske vist direkte angreb på militære ledere når dette sker i kamp. På den anden side er retten til liv beskyttet af mange menneskerettighedsdokumenter, både i freds- og i krigstid, hvilket betyder at en sådan handling måske kan betragtes som en udenretlig henrettelse og som sådan en overtrædelse af menneskerettighederne. Samtidig synes det nødvendigt at overveje, om en sådan handling muligvis kan siges at være omfattet af proportionalitetsgrundsætningen i forbindelse med retten til selvforsvar. Hvis USA arresterede Bin Laden og stillede ham for en domstol, ville der være en stor risiko for at hans 185

184 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier støtter ville forsøge at få ham frigivet ved hjælp af afpresning i form af nye terrorangreb. Ville henrettelsen af en sådan terroristgruppes leder udgøre en proportional handling, fordi den i bogstaveligste forstand ville fjerne en sådan trussel? Eller ville en henrettelse af Bin Laden kun gøre ham til martyr og dermed resultere i en ringere beskyttelse af USA mod terrorismen? Under alle omstændigheder synes det etisk at være yderst tvivlsomt, hvis en demokratisk, menneskerettighedsorienteret stat åbent bekender sig til statsstøttet mord og bekæmper terrorisme med midler der normalt kun anvendes af dets modstandere. National eller international retsforfølgelse Når amerikanske efterretningsagenter er færdige med at forhøre de tilbageholdte mistænkte i Cuba, vil nogle af disse efterfølgende blive retsforfulgt. Teoretisk set kan sådanne retsforfølgelser finde sted enten ved en national domstol eller en international domstol. Alle de omkring 40 stater der mistede borgere under angrebene den 11. september, har jurisdiktion, hvilket vil sige at de har kompetence til at føre en sag mod Bin Laden og al-qaedas medlemmer. USA har derudover jurisdiktion, fordi begivenhederne fandt sted på amerikansk territorium. Endvidere kan det hævdes at angrebenes omfang giver anledning til universel jurisdiktion, hvilket betyder at også alle øvrige stater har ret til at indlede en retssag. Hvis man ser bort fra disse juridiske formaliteter, synes en retssag i USA ikke at være passende. Ingen, og allermindst offentligheden i de islamiske lande, ville acceptere en amerikansk jury som værende upartisk i en sådan sag. Endnu mere tvivl rejstes ved planen om at gennemføre sagerne for militærkommissioner. Ud over legitimitetsproblemerne ville USA endvidere lide under truslen om gengældelse i form af nye terrorangreb. En udvej kunne være at domstolsprøvelsen finder sted ved et internationalt tribunal. Ingen af de eksisterende tribunaler vil dog have kompetence til at behandle denne type sager. Heller ikke den nyligt oprettede, men endnu ikke fungerende Internationale Straffedomstol, da den ikke vil kunne behandle sager retroaktivt, dvs. vurdere handlinger som fandt sted før tribunalet blev dannet. Som en følge heraf kunne det være nødvendigt at danne et nyt ad hoc tribunal, eventuelt i FN-regi. Ideelt set skulle et sådan tribunal bestå af juridiske eksperter fra alle det internati- 186

185 Årsberetning 2001 onale samfunds retssystemer inklusive eksperter fra den islamiske verden. Krigen mod terror ville på denne måde i sandhed blive global. En domstol af denne art ville dog ikke blive i stand til at behandle en forseelse som "terrorisme", da folkeretten ikke rummer en sådan. På grund af vedvarende uenighed findes der endnu ikke nogen klar definition af terrorisme. Et anklageskrift ville muligvis rubricere angrebene den 11. september som "forbrydelser mod menneskeheden". Konklusion USA's reaktioner på angrebene den 11. september berører i mange henseender kontroversielle og uløste spørgsmål i forhold til folkeretten. Med hensyn til det første spørgsmål vedrørende lovligheden af USA's intervention i Afghanistan kan det siges, at den amerikanske aktion til at begynde med var i overensstemmelse med folkeretten. Det er dog vigtigt at erindre, at forbudet mod anvendelse af væbnet magt opstiller strenge betingelser. Ethvert brud på lov og ret i kampen mod al- Qaeda-netværket svækker den internationale alliance mod terrors moralske autoritet. Særligt når det tages i betragtning, at den internationale alliance mod terror netop har til formål at beskytte demokratiet og principperne om lov og ret. I denne forbindelse er det stadigt voksende antal civile ofre og planer om fremtidige udvidelser af aktionen en kilde til stor bekymring. En anden foruroligende faktor er at amerikanerne forsætter deres militære operationer i Afghanistan, alt imens FN-tropper forsøger at etablere fred i området. Hvor længe vil og må USA støtte sig på retten til selvforsvar? Som retstat og del af den internationale alliance må vi håbe på, men også fordre, at USA respekterer de rammer folkeretten udstikker, også og især i kampen mod terrorismen. Når alt kommer til alt danner USA en vigtig præcedens for verdenssamfundet en præcedens som ikke bør udgøre en åben invitation til andre regeringer om at misbruge den til egne ulovlige formål. Hverken for så vidt angår den russiske regering i forhold til Tjetjenien eller den israelske regering i forhold til palæstinensiske gruppers terrorhandlinger. 187

186 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Udvalgt bibliografi Yoram Dinstein, War, Aggression and Self-defense, 3rd. edition, 2001 Leslie C. Green, The Contemporary Law of Armed Conflict, 2nd. edition, 2000 Rosalyn Higgins/Maurice Flory (eds.), Terrorism and International Law, 1999 Stefan Oeter, "Terrorismus ein völkerrechtliches Verbrechen?", in: Die Friedenswarte, Heft 1, En website med analyser fra eksperter i international lov. En uddybende bibliografi med links om terrorisme, bioterrorisme, Mellemøsten, og problemer relaterende til 11. september. En website med artikler af den amerikanske professor i international lov, Francis Boyle, som ser meget kritisk på de amerikanske aktioner der fulgte 11. september. En uddybende website fra the Law School of the University of Pittsburgh med kommentarer, links, en bibliografi etc. Forskellige FN-dokumenter, såsom relevante FN Sikkerhedsråds resolutioner, etc. 188

187 Årsberetning 2001 Ekskursion til tyske udryddelseslejre i Polen for gymnasielærere og DCHF's stab af forskningsassistent Torben Jørgensen og ph.d.-studerende Mogens Bak-Hansen 31. august til 9. september 2001 gennemførte DCHF en studierejse til tyske udryddelseslejre i Polen for lærere og medlemmer af DCHF's stab og bestyrelse. Rejsen havde to formål. Umschlagsplatz, Warszawa 1. september Mogens Bak-Hansen taler til deltagerne. For det første ønskede DCHF at afprøve et efteruddannelseskoncept for lærere, der tidligere har deltaget i Yad Vashems kurser i Israel. Lærerne ville dels få lejlighed til at opholde sig på en række Holocaust-relevante steder i Polen, dels få forelæsninger og rundvisninger af DCHF's medarbejdere. Dermed ville de forhåbentligt få en dybere forståelse af det sete, og samtidig få lejlighed til at afprøve Polen som rejsemål for gymnasie- 189

188 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier klasser i forbindelse med relevant undervisning, f.eks. i tysk, historie eller samfundsfag. Otwock. Foran monumentet for de jøder der blev på dette sted i forbindelse med deportationen til Treblinka i sommeren For det andet ønskede DCHF at benytte denne lejlighed til at skabe en fælles erfaring for centerets tværfaglige stab. Rejsen blev således også et led i opbygningen af et folkedrabsforskningsmiljø her i landet. De ca. tredive deltagere var næsten ligeligt fordelt mellem gymnasielærere og DCHF'ere. 31/8 Vi valgte at lægge afrejsen fredag aften for således at forkorte den tid lærerne skulle være borte fra deres skoler. Deltagerne tog natfærgen til Swinoujscie, med ankomst lørdag morgen. 190

189 Årsberetning 2001 Palmiry. Over 2000 grave i en lysning i skoven uden for Warszawa. 1/9 Turen fra nordkysten til hovedstaden varede til ud på eftermiddagen. Togrejsen gav deltagerne lejlighed til at lære hinanden at kende, og til at omstille sig til rejsens emne, udslettelsen af de polske jøder. Turen gik over Szczecin-Poznan-Konin-Warszawa. Efter at være blevet indkvarteret gik vi en aftentur til Umschlagsplatz, hvorfra jøderne i sin tid blev deporteret til Treblinka; Mila-gaden, hvor den jødiske modstandsbevægelse havde en kommandobunker, og de øvrige monumenter i dette område af Warszawa. Der blev også lejlighed til et kort kig på den imponerende velrestaurerede gamle bydel, der blev totalt destrueret under besættelsen, dels i forbindelse med den polske opstand i 1944, dels som et bevidst forsøg på at udslette polsk kultur i forbindelse med den tyske tilbagetrækning. 191

190 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Treblinka. Den store sten markerer gaskammeret, de små de tilintetgjorte samfund. 2/9 Udflugt med bus til Otwock, ca. 20 km syd for Warszawa. Her var tidligere et stort, jødisk samfund. Det var blandt andet jøder fra Otwock der i sommeren 1942 blev udtaget til at bygge tilintetgørelseslejren Treblinka. Deltagerne blev guidet rundt mellem de tidligere jødiske boliger og institutioner, og der blev talt om forholdene ved deportationer. Efter frokost kørte vi med bus til Treblinka, ca. 60 km nordøst for Warszawa, hvor der fra sommeren 1942 og et år frem eksisterede en tilintetgørelseslejr, der kostede over mennesker livet. Her blev deltagerne guidet i området omkring et af de stærkeste monumenter for udslettelsen i Polen. Vi var tilbage ved hotellet først på aftenen. 192

191 Årsberetning 2001 Lublin. Foran den tidligere Schreck-kaserne, hovedkvarteret for Aktion Reinhard. Bygningen er nu en del af universitets medicinske fakultet. 3/9 Udflugt til den tidligere henrettelsesplads for polakker og jøder ved landsbyen Palmiry, lige uden for Warszawa. I en rydning i den store, stille skov var markeret 2100 grave. De fleste af disse ofre var taget i tilfældige gidselaktioner i Warszawas gader. Med udgangspunkt i inskriptionen på et mindesmærke fik vi her anledning til at tage hul på en løbende diskussion af forholdet mellem jøder og polakker før og under Anden Verdenskrig. Vi tog tilbage til Warszawa for at mødes med repræsentanter for det polske Institut for National Erindring, der beskæftiger sig med såvel nazisternes som kommunisternes forbrydelser i Polen. 193

192 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Ud på eftermiddagen mødtes nogle turdeltagere med repræsentanter for det jødiske samfund i Warszawa, til en snak om forholdene i dagens polske samfund. Efter aftensmaden tog vi et tog til Lublin, hovedbyen i det østlige Polen, der under krigen var det faktiske centrum for jødeudryddelserne. Sobibór. Torben Jørgensen taler foran askehøjen i nærheden af det sted, hvor kremeringsristene engang stod. 4/9 Dagen begyndte med en morgentur til fods gennem det tidligere nazistiske kvarter i Lublin. Vi så især bygninger med relevans for den tyske jødepolitik i området; Schreck-kasernen (Aktion Reinhards hovedkvarter), ledende personers privatboliger og hovedkvarterer osv. 194

193 Årsberetning 2001 Efter frokost drog vi i lejet bus gennem det østpolske landskab til byen Wlodawa, der ligger hvor grænserne for Polen, Ukraine og Belarus mødes. Byen var tidligere en jødisk shtetl, og der blev lejlighed til at se synagogen og en række jødiske huse. Der blev også lejlighed til en kort udflugt ned til grænsefloden Bug. Derefter kørte vi de ca. 8 km til den tidligere tilintetgørelseslejr Sobibór. Her blev omkring jøder dræbt fra april 1942 til 14. oktober 1943, hvor lejrens arbejdsjøder gjorde oprør. Vi fik undervejs lejlighed til at se de udgravningsarbejder, den polske stat i samarbejde med USHMM gennemfører. Lublin. KL Majdanek. I baggrunden ses et monument, der indeholder aske fra krematorierne. 5/9 Tidligt afsted til den tidligere arbejdslejr Alte Flugplatz inde i Lublin by. Stedet er udlagt til diverse erhverv, der arbejder i de oprindelige bygninger. Derefter gik turen videre 500 meter ned af gaden til den store koncentrationslejr Majdanek, der ligger i direkte forlængelse af Lublin. Dette 195

194 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier var turdeltagernes første møde med en KZ-lejr med intakte bygninger, hegn og tårne, og stedet gjorde, også denne gang, et stort indtryk. Klokken 15 tog vi toget mod Kraków. Det var en noget træt gruppe, der hen ad 20-tiden blev indkvarteret i den formidabelt smukke by i det sydlige Polen. Lublin. Den tidligere arbejdslejr Alte Flugplatz. I de røde bygninger blev rovet fra dødslejrene sorteret. 6/9 Morgenen begyndte med en udflugt til Oscar Schindlers tidligere fabrik, "Emilia", syd for Wisla-floden, og den tidligere jødeghetto, der ligger ganske intakt. Her besøgte vi også det lille museum, der ligger i ghettoens tidligere apotek. Siden kørte vi til arbejds- og KZ lejren Plaszow, som mange kender fra filmen Schindlers Liste. Frokosten blev indtaget i det jødiske kvarter, Kazimirz (ikke at forveksle med den tidligere ghetto). 196

195 Årsberetning 2001 Her var der lejlighed til at deltage i guidede ture til områdets seværdigheder, synagoger m.m. Resten af dagen stod fri til restituering efter en lille uges hårdt program. Deltagerne besøgte Wavel-slottet og vandrede blandt de smukke huse i Krakóws gader. Kraków, den tidligere ghetto. En stump af ghettomuren står endnu. Udformningen er inspireret af jødiske gravsten. 7/9 Afgang i lejet bus kl. 8. Ankomst til Auschwitz I (Stammlager) 9:30. Efter en times guidning gik holdet på egen hånd i museet frem til kl. 14. Efter en hurtig frokost i cafeteriaet tog vi videre til Auschwitz II (Birkenau). Her blev holdet guidet til kl. 18, hvorefter vi vendte hjem til Kraków og fælles afskedsmiddag. 197

196 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier 8/9 Hele dagen, aftenen og en del af natten gik med hjemtur med diverse forhindringer. Vi var i København sidst på natten. Birkenau. Foran ruinerne af Krematorium V. Efterfølgende viste evalueringerne, at gymnasielærerne fik et stort udbytte af rejsen. Det havde stor betydning at opleve disse steder. En fortælling om begivenheder i Auschwitz bliver aldrig den samme, efter man har været der selv, som en lærer udtrykte det. Også målet at give DCHF's stab en fælles oplevelse blev mødt med succes. Det har helt klart haft et formål at blive mindet om, at studiet af folkemord er et studie af menneskelig lidelse og fornedrelse. Der er også blevet skabt en fælles referenceramme for forskerne, der kommer fra forskellige fag og traditioner. 198

197 Årsberetning 2001 Medarbejdere 2001 Direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård ( ) Forskningsleder professor ph.d. Eric Markusen ( ), ( ), ( ) Sekretariatsleder Inger Klausen ( ) Forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke ( ) Bogholder og sekretær Tine Barntved ( ) Forskningsassistent Mikkel Borgwardt ( ) Forskningsassistent Lone Brandt ( ) Ph.d.-studerende, cand.mag. Thomas Brudholm ( ) Forskningsassistent Hans Jørgen Brünings-Hansen ( ) Servicemedarbejder Lone Christiansen ( ) Webmaster, cand.mag. Jacob Fræmohs ( ) Forskningsassistent Lasse Højsgaard ( ) Professor, dr.phil. Bent Jensen ( ) delvis frikøb Forskningsassistent Anders Aagerbo Jensen ( ) Forskningsassistent, cand.mag. Steven L. Jensen ( ) Forskningsassistent Thomas Scheel Hagelskjær Johansen ( ) Forskningsassistent Torben Jørgensen ( ) Seniorforsker, mag. art. Preben Kaarsholm ( ) Seniorforsker, dr.phil. Hans Kirchhoff ( ) frikøb Forskningsassistent Hans Erling Koch-Nielsen ( ) Forskningsassistent Brian B. M. Larsen ( ) Gæsteprofessor René Lemarchand (Center for Afrikastudier, Københavns Universitet og DCHF) ( ) Forskningsassistent Julie Gitte Lindholm ( ) Forskningsassistent Martin Mennecke ( ) Forsker, cand.mag. Michael Mogensen ( ) Forskningsassistent Katja Maria Pedersen ( ) Servicemedarbejder René Marc Petersen ( ) Ph.d.-studerende, cand.mag. Niels Bo Poulsen ( ) Assistent Søren Pranstoft ( ) 199

198 Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Uddannelseskonsulent, cand.mag. Otto Rühl ( ) Forsker, cand.phil. Lone Jenny Rünitz ( ) Seniorforsker, cand.mag. Hans Sode-Madsen ( ) Forskningsassistent Tore Storstein ( ) Forskningsassistent Trine Gantriis Sørensen ( ) Forskningsassistent Sune Stampe Sørensen ( ) Forskningsassistent, cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini ( ) Accounting system implementation: Susan Vestergaard ( ) Seniorforsker, ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson ( ) Forskningsassistent Peter Vogelsang ( ) Ph.d.-studerende, mag. art. Thorsten Wagner (tilknyttet) Forskningsassistent Tilde Wonsild ( ) Forskningsassistent Peter Steenberg Ørnemark ( ) 200

199 Årsberetning 2001 Indtægter Statstilskud: Ordinær bevilling Flygtningeundersøgelsen Oplysningsvirksomhed Andre indtægter: Overhead, Udefrakommende bevillinger Ph.d. samfinansieringsordning med Forskningsstyrelsen Ekstern undervisning Konference om Ex-Jugoslavien afviklet på Louisiana, nov. Demokratifonden Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond Hermod Lannungs Fond Konference om Historierevisionisme Stiftelsen Einar Hansens Forskningsfond Lønrefusionsordninger: Fleksjob, syge- og barselsorlov