OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli o n cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3

4

5 Forslag til en Erklæ ring fra danske Dargere om de forestaaende F o ra n d rin g e r i G ru n d lo v en med hvad dertil horer. Af X. X. (Koster 1 Mk., som tilfalder de ved Cholera og dens Folger Nodlidende i Aalborg.) Ringsted. I Commisfion i F r. H o lm s Boghandling, i Soro. Trykt hos Christian Schou

6

7 -^T-cervoerende Forfatter har forstjellige G angeø) sogt at vise, at det danste Folk, saaledes som dets S a g er staae, m aa som sit sorste og ncermeste F orm aal scette Udforelsen as den kongelige Kundgjerelse as 28de J a n u a r *)* * ), s o r Kongens samtlige Lande, paa saadanne Vilkaar, som det uden Krcenkelse kunde modtage. Skulde det saa vise sig umuligt at opnaae dette Resultat, saa maatte det danste Folk scette det som sit andet og sidste Form aal, at udfore denne samme Kundgjerelse s o r D an m ark og S lesv ig alene, paa de samme Betingelser. D e Betingelser, som det danste Folk uden Krcenkelse kan tage imod, ere, sor begge de omtalte Tilsoelde, forst og fremfor Alt, d e n danske Friheds, Forfatnings og G rundlovs Opretholdelse i saa stor Fuldstændighed som det tilsigtede Oiemed tilsteder***); og *) Berlingfie Tidende" for dette Aar Nr. 41 og Nr. 115, og sidst og udforligst i Sjcellandsposten" N r. 91. **) hvis Grundtanke korteligt kan siges at vcere: Statsdelenes Ligestilling indbyrdes, med Statseenhed i Eenhedssager, Adskilthed i Landenes Privatanliggender. ***) I det folgende Udkast vil (P ag. 10 og 11) under I og II vcere at see, hvorvidt man efter mit Begreb bor gaae i denne Henseende. Hvo som onfler at kjcende mine Grunde for Enkelthederne deri, vil kunne findesamme i de 6 Artikler med O verskrift: En»forlangt Betoenkning over Udkastet af 19de J u li

8 4 den angivne Orden i de to sorstjellige F orm aals Jndtrcedelse, d e t sorste foran det andet, er anviist ved Begivenhedernes G an g, og rnaa udtrykkeligt vedtages og folges as alle den danste F riheds, Forfatnings og G rundlovs V enner, uden Hensyn til Enkeltes eller M anges O nster, hvad enten den, for sig alene betragtet, forekommer dem at vcere den rigtige eller ikke. O g til denne Selvovervindelse mener jeg dog at alle forstandige Venner as Danm ark og D anm arks Riges G rundlov maae kunne bringe deres S in d. V i Alle ere enige i at modstaae ethvert Slesvig-Holsteen, o : enhver Ordning, hvorved S lesvig bliver lagt fra D anm ark over til Holsteen; og 1853" i den Berlingffe Tidende Rr. 174 til 182; hvorved jeg dog vilde udbede mig at man forst godhedsfuld vil rette folgende Steder: N r. 174, S palte 2, Linie fra oven 12: det rene O rd, a-t" til: det reneord for, at - neden 1: calamis" til: calami. Nr. 176, - 4, - neden 26: Omstobninger" Nr. 181, - 3, til: Omftobningen. - oven 17: ifald denne" til: ifald den ene. - neden 31: i disse M aader til: i visse Maader. 4, - oven 40: forjættede" til: omtalte. - neden 41: hastige" til: hurtige. - neden 13: Levninger mod B a r bariet" til: Levninger af Forflandsninger mod Barbariet. Nr. 182, - 2, - oven 52: enten lerminus" til: enten en lerm inus. - oven 57: ikke taber" til: ikke tabes.

9 5 hvad der for saavidt staaer tilbage for os at enes om, er da kun D anm arks S tilling i dets Forhold- til Holsteen og Lauenborg. Dette S p o rg sm aal er det, der adstiller de faakaldte Heelstatsmcend fra det faakaldte E iderparti, idet de forste ville stille Holsteen og Lauenborg ncermere, de sidste derimod disfe Lande fjcernere fra D anm ark. Ville nu Heelstatsmcendene indvende imod den her givne P la n, at efter den er det en M ulighed, at D anm ark indtil Cideren dog vil blive Enden, faa bor de imidlertid ikke forglemme, at Heelstaten dog derved vilde komme forst under Arbeide i Værkstedet, om jeg tor bruge denne Lignelse, og at der, faafremt denne bliver fcerdig, ikke vil blive videre T ale om det andet. O g Eidergrcendfens Vogtere maatte ikke finde fig fornærmede ved at Heelstaten tages forst; efter S ag en s hele europceiste Stilling er dette uundgaaeligt * ), om end beklageligt. M en D anm ark indtil Cideren er dog faaledes ikke uden ret gode Udsigter; og i det efter deres M ening vcerste T ilfcelde, hvis ncemlig Heelstaten kom istand, faa fik de jo i alt det Væsentlige deres eget Danm ark indtil Cideren, det D a n mark indtil Cideren, fom i alle D nster og M rin g e r fra 1848 blev forlangt, fom blev forkyndt i det faakaldte M a rts program og gjentaget i faamange paafolgende S tatsstrifter, ncemlig D anm ark og S lesv ig constitutionnelt forenede i alle Eenhedsanliggender, men med fcerstilte lovgivende og administrerende Autoriteter for hvert af disse Landes S ep aratfager. At Holsteen og Lauenborg saavidt muligt komme med i Lauget, bor og kan dog ikke vcere G rund nok for Nogen til at ville forlade det. *) som jeg har sogt at forklare, blandt andre Steder ogsaa i Sjcellandsposten" Nr. 3, 5 og 6 d. A. i et Stykke: Om den europceiste Nodvendighed"

10 6 Een Indvending er der endnu, som vil kunne gjores fra begge S id e r, og som maafkee just derved vil vcere een af de farligste, men som jeg dog ikke bor skjule. M an vil sige, at hvis den her fremsatte Fremgangsmaade blev fulgt, hvis det Alternativ blev opstillet: Enten den kongelige Kundgørelses Udforelse for alle de fire Lande, E ller, hvis denne fra det tydste Forbunds S ide blev gjort um ulig, saa den samme Kundgjorelses Udforelse for D anm ark og S lesv ig alene", saa var D anm arks Skjcebne i en S a g, som synes os at vcere vor egen alene, tilfidst dog lagt i Tydsklands H aand. Dette er sandt, men dog ikke saa eller saaledes sandt som m an troer. D et er sandt, at Rigets Totalforfatning, som E n har sagt, ikke kan undgaae tydst Forbundskritik; men denne vilde ikke kunne undgaaes, hvilken Vei vi saa end gik, da Holsteen og Lauenborg nu engang hore til det tydfie Forbund. M en allerede heri ligger da den Erkjcendelse, at denne hele S a g ikke saa ganske er vor egen S a g alene, og at altsaa denne Voldgivelse, om det kommer dertil, ikke paa nogen M aade kan vcere krcenkende for vor 2E re, forudsat at dens Gjenstand ikke udstrcekkes til Andet, end hvad der medrette henhsrer derunder, og hvilket dette eneste Punkt er, vil vcere at see i Forstaget selv P ag. 11. D et er ncemlig kun 8 51 og 52 i D. R. G rundlov. Kan Nogen finde en F orm ular, der, som jeg et andet S ted for har sagt, ikke udtrykker den fcelleds Lovgivningsforsamlings M agt (til at bevilge eller ncegte det forelagte Budgets Udforelse) stcerkere, end de tydste Forbundsideer kunne taale, og dog ikke lader denne M agt gaae tabt, hvad de fcelleds Udgifter og Jn d - tcegter angaaer, saa er, hvad Heelstaten angaaer, den storste Vanskelighed hcevet. H vis ikke, saa m aa Sagen tage den anden G ang til den anden S id e, og deri ligger der ingen Idmygelse. O g endnu m aa det her siges, at Afgjorelsen

11 7 dog ikke just tilsidst, men kun tilfsrst, er lagt i Tydstlands H aand. Skulde Tydsiland ikke ville tilstede det Ene eller det Andet af de T o, saa maae vi appellere til samtlige M agter, og saa ligger S agen tilsidst i E uropas H aand, og for dets Domstol ville vi finde Retfærdighed, n aar vi ellers have baaret os oerligt og fornuftigt ad, det er da, naar vi virkeligt med Oprigtighed og Alvor have gjort hvad der staaer i vor M ag t, for redeligt at opfylde den kongelige Kundgjorelses med M agternes Bifald givne Tilsagn, saaledes som det deri var meent, for alle de 4 Lande i Riget tilsammen. Begge saakaldte P artier (o : vi alle) maae dog erkjcende, at hvilken somhelst, af de to her til mulig Indtrædelse forudsatte Afgjorelser, dog er bedre, end hvad der ellers maatte forestaae; neemlig, med Hensyn til Statsdelenes S tilling og Forhold, bedre end ethvert somhelst S lesvig - Holsteen, det vcere sig nu det store og aabenlyse velbekjoendte, eller det lille (S lesv ig s D eling) eller det skjulte (Personalunion imellem alle 4 S ta te r ) ; og, med Hensyn til D anm arks Forfatning og Frihed, bedre end Grundlovens Ophcevelse, hvad enten denne kom med eet S la g, eller til Begyndelse kun indtraadte deelviis, listende sig frem under N avn af en O vergangstilstand fra det G am le til det N ye, som retsindige Mcend vistnok anbefale, men som altfor let, og vi mene ganske sikkert, vilde blive til en Undergangstilstand for Friheden og Forfatningen. O g for alt dette, Slesvig-Holsteens Gjenkomst og Grundlovens F ald, aabne vi V eien, hvis vi ei kunne tilspcerre den ved den ene eller den anden af de a n givne Dcemninger, altsaa ferst og fremmest ved at tage denne Stilling med den dobbelte Udgang til ncermeste Form aal for vore forenede Bestræbelser; og derfor maae vi fremad paa denne Vei.

12 8 V i have intet videre Valg udenfor dette, hvis vi ville frelse baade S lesvig og Grundloven. Ellers tabe vi E t af Disfe eller rimeligsi dem begge T o. O g hermed er da tillige givet Forsvaret imod den formodede Anklage, at dette hele Forflag kun er en opstillet Fcelde, fom man vel stal vogte sig for at gaae i. N u maae vi da sige, at det var en besynderlig Fcelde, hvor Alting gaaer saa aabenlyst til, som her. O g for hvem skulde det vcere en Fcelde? Heelstatsmcendene sige maaflee, at det er for dem, den er stillet, at vi, ved at tale fom om det gik ud paa at faae Heelstaten istand, ville lokke dem til at gaae ind paa en V ei, der forer lige los paa D anm ark indtil Cideren. Dem svare vi kun, at derhen forer den alene, hvis Heelstaten ikke kan fcettes igjennem, og at det altsaa beroer paa dem, ved deres Anstrengelser at forhindre det de frygte, saalcenge der er Mulighed deri. Skeer det for al M ulighed for deres Form aal er udtomt, saa er det deres egen Skyld. O g i denne ene S a g kan jeg med Billighed forlange, at m an stal tage Erempel efter mig, X. X., der, fom m an maastee veed, ingenlunde fvcermer for D anm ark indtil Cideren, men fom hidtil, faa tidligt og vedholdende fom Nogen, har arbejdet for Heelstaten; men skulde denne kjobes for G rundlovens Opgivelse eller Forfustelse, faa tager jeg Afsted og beder om D anm ark indtil Cideren, faadant som det efter Tidernes Leilighed kan blive. Im idlertid ville sikkert Eidergrcendfens Mcend lige faa heftigt paastaae, at det er dem, vi ville fange i vore S n a re r; og vistnok have de derved paa en M aade et vist Skin af Ret paa deres Side, idet vi vilde bevcege dem til at afstaae fra deres ubetingede F o r dring og indstrcenke sig til at forlange D anm ark indtil Cideren, faafremt det bliver m uligt, det er d a, hvis Heelstaten bliver um ulig, det er da, hvis vi Alle med alle vore

13 9 forenede Anstrengelser ikke have kunnet bringe den istand. P a a at saae dem til at folge denne Tankegang, er det at det Hele kommer an. Uden af al M agt at hjcelpe os andre med at virkeliggjere Heelstaten, ville de aldrig i Evighed naae til at deres Eiderstat kan blive m ulig, derpaa kunne de forlade sig. Havde de selv, uden at folge denne Vei, Udsigter til at faae Eiderstaten oprettet, da havde de R et til at undflaae sig for at handle i Sam fund med o s, og erklcere, at de ei ville lade sig fore i Fcelden; men hvor pre disse Udsigter? V iis os dem, saa ville vi fritage E d er; men indtil da maae vi fordre Eders B istand, saa sandt som I ere Frihedens og Grundlovens Venner. V ar jeg nu en M and, hvis Stem m e lod vidt over Land, eller som havde M agt til at scette mange Medhjælpere i kraftig Bevcegelse, saa vilde jeg paa den soedvanlige M aade, i Forening med nogle gode V enner, udstede et M eningserklcerings-skrift om denne S a g og soge at samle Underskrifter. En saadan M and er jeg nu ikke, og Alt hvad jeg kan gjsre, er derfor at forelcegge Almeenheden min Tanke, og bede andre dertil mere Dygtige og bedre Stillede, for saavidt som denne Tanke maatte finde deres B ifald, at tage sig af den og bringe den i Anvendelse, hvad enten dette nu var i uforandret eller i forbedret Skikkelse. Skete dette, da vilde, mener jeg, et vcesentligt Skridt vcere gjort til at forene de hidtil adspredte eller imod hinanden satte Krcefter til et vigtigt og velgjorende Vcerk. Skeer det ikke, saa m aa det vcere mig nok at have meddeelt mine Tanker til B etragtning og Benyttelse paa anden M aade, om aldrig anderledes, saa dog som en brugbar Oversigt over Fordringerne, Vanskelighederne og Udveiene. O g saaledes tillader jeg mig da, i al Beskedenhed men vistnok med den T ro at det kan fore til noget Godt for Land og Folk, at fremlcrgge folgende

14 10 Udkast til en Uagtet at der iblandt D anm arks Borgere findes M eningsulighed med Hensyn til den O rdning af hele Rigets F o r fatning og af dets D eles indbyrdes Forhold, fom, hvis vi havde Valget irit, vildevcere at foretrcekke, faaere vi alligevel enige om tvende Ting, ncemlig forst, at Rodvendigheden byder at folge den P la n, hvis Grundtrcek ere givne i den kongelige Kundgjorelse af 28de J a n u a r ; og derncest, at ved denne O rdning bor D anm arks Riges G rundlov af 5te J u n i 1849 forblive uforandret i det Vcefentlige, at navnligt det danske Folk bor vedblive at vcere i fuld Besiddelse af den Frihed og de Rettigheder, der ere det tilsagte i denne G rundlov. Id e t vi gaae ud fra begge disse Forudsætninger, erklcere vi herved, som vor fcelleds O verbevisning, folgende P u n k ter: I. V i indsee og indrem m e, at D anm arks Riges G rundlov af 5te J u n i 1849 m aa omdannes i folgende S tykker: 1 ) D en i D anm arks Riges G rundlov ikke forudsatte Adskillelse, imellem de for hele Riget fcelleds og de for Kongeriget D anm ark sceregne Anliggender, Myndigheder og I n d retninger, m aa betegnes i alle de P aragrapher, hvor saadant viser sig nodvendigt ifolge den kongelige Kundgjorelses G rundtanke: Eenhed i det Fcelleds, Adskillelse i det Sceregne. 2 ) P aragrap h 4 og sidste Deel af 15 (om Arvefslgen og Forholdelsen ved Thronens Ledighed) maa bringes til Overensstemmelse med Thronfolgeloven af 31te J u li ) Paragrapherne f4 og) 5 til 17 samt 71 (om Kongens Regjeringstiltrcedelse, Umyndighedstilfcelde, Rigsforstander-

15 11 stab m. m. samt om den forenede R igsdag) m aa, ester at have modtaget de ved samtlige S tatsdeles ordnede Forbold nodvendige Forandringer, uden at dog Folkets i D anm arks Riges Grundlov ved disse P aragrapher betryggede Rettigheder derved forringes, gaae over til den for alle R igets Lande fcelleds G rundlov, og kunne for Fremtiden ikke eensidigt forandres fra Kongerigets Side.!I. Derimod enste og vente vi, saavel i Almindelighed, at ingen ved denne Leilighed ufornoden Forandring i D an marks Riges G rundlov foretages ved denne Leilighed, som i Særdeleshed, at 1) Paragrapherne 3 5, 3 6, 3 9, 40 (om Net til at vcelge og vcelges) maae uforandrede beholdes i Kongeriget D anm arks soeregne G rundlov (ligesom ogsaa Valgloven af 16de Ju n i 1849 maatte uforandret beholdes her i Kongeriget), ogsaa med Hensyn til directe eller indirecte V alg til det fcelleds Lovgivningsraad for den hele danste Kongestat; alt uden Hensyn til, om de kunne optages i de andre Statsdeles sceregne Grundlove, eller ikke. 2 ) Paragrapherne 74 til 99 (om de almindelige F riheder og Borgerrettigheder) maatte ligeledes uforandrede beholdes i Kongeriget D anm arks sceregne G ru n d lo v, uden Hensyn til, om de kunne optages i de andre S tatsdeles soeregne Grundlove, eller ikke. 3 ) Paragrapherne 4 til 17 samt 71 (om Kongens Regjcringstiltrcedelse, Umyndighedstilfcelde, Rigsforstanderfiab m. m. samt om den forenede R igsdag) m aae, saaledes omdannede, som de efter foranftaaende 1, 2 og 3 ville blive, gjentages, i samme O rden som hidtil, i Kongerigets sceregne Grundlov. 4 ) Paragrapherne 51 og 52 (om Skatters og Udskrivnings Paalceggelse ved Lov og om virkelig Skattebevillings-

16 12 ret) maae beholdes uforandrede i Kongerigets sceregne G rundlov, og tilsvarende P aragrapher af samme Indhold optages i den foelleds G rundlov for hele Riget. III. Jfolge den Vending, som Begivenhederne have taget, er det nodvendigt, at den i den kongelige Kundgjorelse af 28de J a n u a r 1852 anviste P la n, saaledes forstaaet og fastholdt, som det ovenfor i I. og II. er betegnet, forst og noermest og uden Forbehold ved alle forenede Kroefter bringes til Udforelse for D anm ark, Holsteen, S lesv ig og Lauenborg; hvortil navnligt horer Vedligeholdelsen i den foelleds G rundlov for hele Riget af de i D anm arks Rigets G rundlovs M 51 og 52 udtrykte Grundsætninger. IV. Viser det sig derimod enten i den noermeste eller i en senere kommende Tid, at en saadan O rdning for det hele Rige, uden D anm arks Skyld, paa G rund af fremmede I n d sigelser for Holsteens og Lauenborgs Skyld, bliver gjort um u lig, da maa den samme kongelige Kundgjorelses P la n, saaledes forstaaet og fastholdt, som ovenfor er betegnet, ved alle forenede Kroefter bringes til Udforelse for Danmark og S le s vig alene, i Personalunion med Holsteen og Lauenborg. V. D en af disse to under III. og IV. omtalte O rd ningsplaner, der i den angivne Folge viser sig at ville komme til Virkelighed, maae vi alle, uanseet om samme ikke er den som vi ansaae for den i og for sig selv onskeligste, oprigtigt og af al vor M agt hjoelpe til at udfore og opretholde. Ovenstaaende Punkter erklcere vi herved at vcere vor veloverveiede M ening, love at rette os derefter i O rd og Gjoerning, og haabe, at D anm arks Konge og hans Regjering og derncest ogsaa Kongerigets Rigsdag ville handle i denne A and; ligesom vi ogsaa herved opfordre vore ncermere og fjoernere Medborgere til ved deres Understrift at tiltroede denne Erklcering.

17 13 Hvad der maatte forstaaes ved det udtrykte H aab, at Kongens Regjering vil handle i denne Aand, kunde ikke godt scettes i Erklæringen, men det m aa dog vcere tilladt at fremstille vor M ening dermed. V i vente ncemlig ikke, at Kongens Regjering vil forelcegge Fcelledsforfatningen for Rigsdagen og de forstjellige Stænderforsamlinger, til Behandling og B e- dommelfe, hvilket vi tilstaae vilde medfore visse M islig heder; heller ikke, at den vil indkalde en overordentlig fcelledsgrundlovgivende Forsamling fra alle Landene, hvilket ogsaa kunde vkre betcenkeligt. M en vi vente, at Kongens Regjering v il, primo lo eo, forelcegge Rigsdagen, til Overveielse, Behandling og Vedtagelse, et nyt Udkast til en ny Udgave af D anm arks Rigets G rundlov, hvori denne, uden at tabe nogen P aragraph, modtager de JEndringer, der ere nodvendige for at den kan passe til det Hele; idet Regjeringen tillige samtidigt fremlcegger for Rigsdagen, til Efterretning og O plysning, den fcelleds Forfatningslov for D anm ark, Holsteen, S lesvig og Lauenborg, med det bestemte T ilsagn, at denne sidste stal uforandret scettes i Kraft, hvis og n aar den reviderede Separatforfatningslov har erholdt Kongens og Rigsdagens forenede Samtykke, saafremt der ikke ellers udensra lcegges uovervindelige Hindringer Lveien for det Heles Ordning paa denne M aade. M ed Hensyn til S tæ n derforsamlingerne i Holsteen, S lesvig og Lauenborg, vil Fremgangsmaaden vcere den samme, hvad disses Overveielse og forlangte Betcenkninger angaaer. Skulde derimod de mulige udenfra kommende H indringer vise sig uovervindelige, da vil, seeurulo lo eo, Kongens Regjering paa samme M aade forelcegge Rigsdagen, til O verveielse, Behandling og Vedtagelse, den nye Udgave af D a n marks Rigets Grundlov fom Separatlov for D an m ark, og forelcegge for Provincialstcenderne i S lesvig, til Overveielse

18 14 sg Betænknings Afgivelse, den for S lesvig bestemte nye S e paratgrundlov, begge Steder tilligemed den, til O plysning og Efterretning, meddeelte og med det ovenfor betegnede Tilsagn ledsagede fcelleds Forfatningslov for D anm ark og Slesvig, alle disse tre Love indrettede med Hensyn til det alligevel uuder alle Omstændigheder endnu under den forudsatte P ersonalunion tilbageblivende sidste Fcelledsstab med Holsteen og Lauenborg. P a a denne M aade mener jeg at det kunde gaae. Jeg veed vel, at E n og Anden vil sige: D et kan og vil Kongens Negjering ikke indlade sig paa, allermindst efterat have forelagt Rigsdagen for dens sidste Hjemgang det allerede bek en d te Udkast." Jeg mener dog at den kan og vil. Ved at lcese og betoenke, saavel dette Udkast selv med Prem ierm i nisterens Forklaring for Rigsdagen, fom ogsaa forffjellige M inistres foregaaende Erklæringer om denne S a g * ), m aa jeg endnu som tilforn troe, at Ministeriet ingenlunde h ar havt til Hensigt at omstsde Forfatningen eller afskaffe Grundloven, men kun handlede saaledes, som det gjorde, i god T ro til at dette var den letteste og sikkreste Frem gangsmaade og at samme vilde vinde almindeligt B ifald. N u m aa det have overbeviist sig om det Modsatte, og det kan og vil derfor uden videre vcelge den Vei, som nu sees at voere den rette. Dette kan umuligt vcere Regjeringens M re for noer, hverken i dens egne eller i andre fornuftige M enneskers D ine. S a a d a n t var mit Forsiag. Nogle ville kalde det en P la n til et Vceddespil, hvori de to P arter gjore et lige stort *) af hvilke de vigtigste godt ere samlede i Skriftet: G rundloven og det nye Grundlovsudkast, af C. V. R im e sta d. Nr. L."

19 15 Indfind, med lige god Udsigt til at vinde, saafremt de begge bruge cerligt S p il. O g man maatte da ikke oversee, at hvordan end Toerningerne falde, saa ville vi, ved at folge denne P lan, alle vinde M eget, nemlig Fred i vort H uns, imellem Landene og med vore N aboer, og Frihedens Sikkrelse ved Forfatningens og G rundlovens Bevarelse i alt det Væsentlige uden Undtagelse. O g derfor haaber jeg, at disse Blade maae finde en velvillig Modtagelse og en alvorlig og, om ellers muligt, fordomsfri Overveielse. Skrevet den 18de September X. X. -DL-«-

20

21

22